Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET

Transkript

1 Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET TÆNK PÅ, AT DINE MEDSTUDERENDE OGSÅ GERNE VIL SE SPØRGSMÅLENE Opgavesættet består af en case, samt spørgsmål inden for faget Sygepleje, Anatomi/fysiologi, Mikrobiologi og Ergonomi. Opgavesættet består af i alt??sider. For hvert spørgsmål er der 4 svarmuligheder. Sæt 1 kryds ud for det rigtige svar. 1

2 Case: Hr. Hansen er 69 år og indlagt på hjertemedicinsk afdeling. Hjemme har Hr. Hansen været præget af dypnø udløst ved aktivitet, hvilket har afholdt ham fra aktiviteter, og han har været sengeliggende i flere dage. Hr. Hansen har haft en del kraftige hosteanfald med gulligt ekspektorat. Han har spist og drukket lidt og følt sig træt. På afdelingen magter Hr. Hansen ikke at gennemføre personlig hygiejne og har svært ved at vende sig i sengen. Læberne er let cyanotiske, specielt ved fysisk aktivitet. Huden er tør og varm. Begge hæle er ømme og røde. Aktuelt er Hr. Hansen præget af sin dyspnø. Han bliver dyspnøisk ved mindste fysiske aktivitet, så som at spise og at tale. Han sover flere gange i løbet af dagen i korte perioder og har svært ved at sove igennem om natten, hvor han beder om sovemedicin. Hr. Hansen har ødemer på begge underekstremiteter, og huden er tynd og blank. Ved indlæggelsen har Hr. Hansen fået ordineret antiembolistrømper. Hr. Hansen klager over, de er for stramme og for varme og han forstår ikke, hvorfor de skal være så stramme. Han spiser små portioner mad og drikker ca ml. i døgnet. Hr. Hansen vejer 76 kg, er 178 cm høj, BT er 128/85 og pulsen slag /min. Tp. 38,9 C 2

3 Sygepleje: Hr. Hansen har utilstrækkelig hjertepumpefunktion, som kan føre til: At der udvikler sig hypovolæmisk chok At der udvikler sig neurogent chok At der udvikler sig anafylaktisk chok At der udvikler sig cardiogent chok Hr. Hansen skal have målt Blodtryk og puls. Hvad er vigtigt at være opmærksom på? At Hr. Hansen har hvilet sig i 10 minutter At Hr. Hansen har været i aktivitet At Hr. Hansen har fået udført morgentoilette At vide, hvilke værdier der har været målt Hr. Hansen bliver svimmel og er ved at besvime, da han skal hjælpes ud ad sengen. Hvad er det tegn på? At Hr. Hansen er træt At Hr. Hansen er dehydreret At Hr. Hansen har ortostatisk hypotension At Hr. Hansen har ortostatisk hypertension Hr. Hansen bliver af sygeplejersken plejet ud fra sygdomsbegrebet: disease, hvilket er et udtryk for: At sundhed ikke er frihed for sygdom og svaghed, men fuldstændig fysik, psykisk og socialt velvære En subjektiv oplevelse af sygdom En objektiv patologisk tilgang til sygdom En social rolle eller position, som en sygdom giver en person 3

4 Hr. Hansen har svært ved at sove igennem om natten. Symptomer som følge af søvnløshed er bl.a. Døsighed, irritabilitet, uopmærksomhed, dårligt humør Mørke rande under øjnene, løbende næse, røde knopper og træthed Træthed om dagen, øget kuldskærhed, øget indlæring og varmefornemmelse Uopmærksomhed, irritabilitet, øget aktivitet og øget kuldskærhed Hvordan kan Hr. Hansens søvnproblemer muligvis forebygges? Ved at lytte til stille musik eller få en lang middagslur Ved en optimal hvilestilling, varm mælk med honning eller undgå at spørge ind til eventuelle psykiske problemer Alkohol før sengetid, lys i soveværelset, at se en spændende film Fysisk aktivitet om dagen, dæmpning af lyset, en fast døgnrytme Når sygeplejersken skal vurdere Hr. Hansens sundhedstilstand, anvender hun sygeplejeprocessen, hvilket betyder, at hun: Beder medpatienter på stuen om gode råd Opstiller sygeplejeproblemer, mål, løsningsforslag og evaluerer Spørger: Hvordan kan jeg hjælpe? Spørger lægen om løsningsforslag 4

5 Anatomi og fysiologi Det endokrine system Nervesystemet og det endokrine system er ansvarlige for at koordinere og styre aktiviteten af hr. Hansens øvrige organsystemer. Denne struktur, som er en del af nervesystemet, kobler nervesystemet sammen med det endokrine system og udskiller forskellige releasing og inhibiting hormoner. Hvad kaldes strukturen? Gl. suprarenalis Hypothalamus Medulla oblongata Adenohypofysen Sæt et kryds ud for det udsagn, som forklarer negativ feedback regulering korrekt? Blodet og Lymfesystemet Her påvirker et overordnet hormon udskillelsen af det underordnede hormon, således at der bliver mere af det overordnede hormon Her påvirker et underordnet hormon udskillelsen af et eller flere overordnede hormoner, således at der bliver mindre af det underordnede hormon Her påvirker et underordnet hormon udskillelsen af et eller flere overordnede hormoner, således at der bliver mere af det underordnede hormon Her påvirker et underordnet hormon udskillelsen af et andet underordnet hormon, således at der bliver mindre af dette underordnede hormon Vælg det udsagn, der giver den korrekte rækkefølge, i forhold til hæmostasen. Propdannelse, reflektorisk karkontraktion, koageldannelse Koageldannelse, propdannelse, reflektorisk karkontraktion Reflektorisk karkontraktion, koageldannelse, propdannelse Reflektorisk karkontraktion, propdannelse, koageldannelse 5

6 Hvilket udsagn om lymfe og lymfesystemet er rigtigt? Lymfesystemet fører lymfen, som består af overskydende vævsvæske, lipid, ødelagte vævsstrukturer samt evt. fremmedlegemer, fra ekstracellulærrummet til hepar, hvor det renses for fremmedlegemer. Lymfesystemet fører lymfen, som består af overskydende vævsvæske, glukose, ødelagte vævsstrukturer samt evt. fremmedlegemer, fra ekstracellulærrummet til blodkarsystemet, hvor det igen bliver en del af blodet Lymfesystemet fører lymfen, som består af overskydende vævsvæske, glukose, ødelagte vævsstrukturer samt evt. fremmedlegemer, fra ekstracellulærrummet til hepar, hvor det renses for fremmedlegemer Lymfesystemet fører lymfen, som består af overskydende vævsvæske, lipid, ødelagte vævsstrukturer samt evt. fremmedlegemer, fra ekstracellulærrummet til blodkarsystemet, hvor det igen bliver en del af blodet Blodkar Hr. Hansen, som er indlagt på hjertemedicinsk afdeling, har funktionsdyspnø og ødemer. Der findes forskellige årsager til udvikling af ødemer. Uanset årsag, så opstår ødemer altid pga. en uligevægt i forhold til væskestrømmen gennem kapillærvæggen også kaldet det parakapillære kredsløb. Hvilket af de efterfølgende udsagn om det parakapillære kredsløb er korrekt? Kredsløb Det parakapillære kredsløb er en væskestrøm ud af og ind i kapillærer med det formål at tilføre O2 og næringsstoffer til celler og fjerne affaldsstoffer Det parakapillære kredsløb er det kredsløb, der sørger for at føre det venøse blod tilbage til cor Det parakapillære kredsløb består af tre tryk; Det hydrostatiske tryk, det kolloidosmotiske tryk og filtrationstrykket Det parakapillære kredsløb består af to tryk; Det hydrostatiske tryk, der suger væske ind i kapillæret og det kolloidosmotiske tryk, der presser væske ud af kapillæret Hvilke af følgende 2 store blodkar fører blod til cor? A. pulmonales dext. + sin Aorta + truncus pulmonales V. cava inferior + v. cava superior Vv. pulmonales dext. + sin 6

7 AV-knuden er involveret i den elektriske stimulering af cor, men hvordan? Den modtager impulser fra sinusknuden, og videresender, med forsinkelse, impulserne til ventriklernes øverste del, via to ledningsgrene, som er placeret i hjertekammerskillevæggen, således at kontraktionen starter i bunden af ventriklerne. Den modtager impulser fra sinusknuden, og videresender, med forsinkelse, impulserne til ventriklernes nederste del, via to ledningsgrene, som er placeret i hjertekammerskillevæggen Den modtager impulser fra de to ledningsgrene i hjertekammerskillevæggen og videresender impulserne til ventriklernes nederste del, hvor kontraktionen starter Den sender impulser til sinusknuden, som videresender impulserne fra atrierne til ventriklernes nederste del, via to ledningsgrene, som er placeret i hjertekammerskillevæggen Inspiration i hvile er kendetegnet ved følgende udsagn. Der skabes højere tryk i alveolerne, diaphragma bevæges opad, passiv proces Der skabes lavere tryk i alveolerne, diaphragma bevæges opad, passiv proces Der skabes højere tryk i alveolerne, diaphragma bevæges nedad, aktiv proces Der skabes lavere tryk i alveolerne, diaphragma bevæges nedad, aktiv proces 7

8 Mikrobiologi Hvad karakteriserer betændelsesreaktionen? Bakterierne producerer væske og erytrocytterne siver ud i ekstracellulærrummet Nedsat blodgennemstrømning og større spalter mellem kapillærernes endotelceller så bl.a. antistoffer kan forblive i blodbanen De store arterier kontraheres og der kommer ikke blod til de indre organer Øget blodgennemstrømning og større spalter mellem kapillærernes endotelceller så bl.a. antistoffer kan sive ud i ekstracellulærrummet Som forebyggelse af flere sygdomme kan man vaccinere. Hvad indeholder en vaccine? Svækket, levende komplement Overfladeantigener fra mikroorganismer Plasmaceller Dræbte antistoffer Hvilke smitteveje er der med stor sandsynlighed tale om i hr. Hansens tilfælde? Via hænder og vaskefade Via dråber og støv Via mad og drikke Via injektioner og drop Hvad er forudsætningerne for en korrekt håndhygiejneprocedure? Smykker og neglelak Ingen smykker og cremede hænder Ingen smykker, korte negle uden neglelak Hel hud, korte negle og cremede hænder Hvilke to metoder kan anvendes til desinfektion af utensilier? Sæbe og varmt vand eller kemisk NaCl og vand Varmt vand og sprit Frisk luft og sprit 8

9 Ergonomi Når et underlag er hårdere end hud, muskler etc., vil væv forandre form og blive mast flade. Hvad betyder det for dig som sygeplejerske i forhold til at forflytte hr. Hansen, som er sengeliggende? Jeg skal være opmærksom på kun at tage fat på patienten med fingerspidserne, således at området, som der trykkes på bliver så lille som muligt. Jeg skal være opmærksom på at bruge flade greb, således at trykkraften fordeles over et større område. Jeg skal være opmærksom på at bruge handsker, da dette nedsætter trykkraften. Jeg skal være opmærksom på at tage fat omkring knoglefremspring, da dette væv er mest modstandsdygtig. Hr. Hansen skal på toilettet. Dette kræver flere pauser, fordi han får dyspnø. Hr Hansen oplever at han bliver svimmel, hvorfor han støtter sig op ad møbler eller andet, som står i nærheden. Hvad kan du gøre for at mindske hr. Hansens risiko for fald i forbindelse med at han skal tisse? Bede Hr. Hansen om at gå med større afstand mellem fødderne. Bede Hr. Hansen om at ringe efter en kolbe, når han skal tisse. Bede Hr. Hansen om at gå på tæer Bede Hr. Hansen om at bruge en stok eller rollator 9