ET SUNDT OG AKTIVT LIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET SUNDT OG AKTIVT LIV"

Transkript

1 ANNONCETILLÆG MARTS 2011 PRODUCERET AF PARTNER PUBLISHING I SAMARBEJDE MED SUNDHEDSMEDIERNE DISTRIBUERET MED BERLINGSKE ET SUNDT OG AKTIVT LIV Patientens egne ressourcer s04 Undgå blodpropper s08 Efter hjertetilfældet s18

2 S02 Annoncetillæg MARtS 2011 Kan du lade være? Birgitte Nymann er uddannet i idræt fra Københavns Universitet og træningsekspert på bl.a. GO morgen Danmark. Hun er medejer af Fresh Fitness og ekspert på slankedoktor.dk. Vi taler meget om, hvordan vi finder motivationen til at leve sundt. Og der er mange bud på det. Motivation stammer fra det latinske ord movere, som betyder at flytte sig, eller bevæge sig. Men når vi bruger ordet i det daglige, så dækker det over en følelse noget du er. Du er motiveret. Hvordan bliver man så motiveret for noget, hvis man ikke er det i forvejen? Når jeg føler mig motiveret for noget, så betyder det, at jeg ikke kan lade være. Når jeg er motiveret for at spise sundt, løbe, cykle, styrketræne, lave EFFEKT og danse, så er det, fordi jeg ikke kan lade være. Ikke at kunne lade være betyder, at der ikke skal bruges noget energi på at gøre det. Når man ikke føler sig motiveret for noget bestemt, så er det det samme som, at man ikke har lyst til det. Dvs. man kan godt lade være for ikke at sige, man kan sagtens lade være og så skal man bruge viljestyrke på at gennemføre det, man har sat sig for. Man skal være disciplineret. Der er der mange, der kigger på mig, mit arbejde og min livsstil og synes, at jeg er vældig disciplineret, men det er jeg overhovedet ikke. Jeg har meget lille disciplin og lidt viljestyrke. Når jeg alligevel formår at gennemføre en lang række ting, som andre bruger disciplin og viljestyrke på at gennemføre, så er det fordi jeg ikke kan lade være. Det er simpelthen et dårligere valg at lade være end at gøre det og så er det jo nemt at være disciplineret og viljestærk. Desværre forbinder mange mennesker sund livsstil med afsavn og kedelig mad, maratonlange løbeture og uendelige ophold i fitnesscentret. Min opfattelse er, at vi misforstår, hvad der er sundt, og hvad der ikke er. Vi tror, at jo mere fedtfattig maden er, jo bedre. Vi tror, at vi skal bruge oceaner af tid på træning for at det giver noget. Jeg oplever, at når man først har smagt al den sunde, gode mad, der findes, og finder glæde ved at tilberede den, så vil man ikke bytte for noget andet. Men mange af os ved ikke, at det kan føles sådan, fordi mange har erfaringer med at få det dårligt og blive sulten, når vanerne ændres. Og det er klart, at der lige kan være en indkøringsperiode, hvor kroppen skal vænne sig til noget andet, men kroppen er så unik og fantastisk at den lyn-hurtigt giver dig belønning for din indsats, så du får mere energi, glæde, bedre søvn, smukkere hud og OVERSKUD og så er det ikke svært at holde sig fra de sunde valg; SÅ KAN DU NEMLIG IKKE LADE VÆRE. AF Birgitte NymANN ET SUNDT OG AKTIVT LIV MARTS 2011 S 4 S 5 S 6 S 8 S 9 S 10 S11 S 12 S13 S 14 S 16 S 18 S 20 S 22 Patient find dine ressourcer Fra udsigt til en kørestol til udsyn fra de højeste bjergtinder Kvinder tackler tilbagetrækningen bedst Medicin til tiden Te på potten hjælper mod forhøjet blodtryk og stress Pias vej til et liv med udholdelige smerter Skøre knogler kan forebygges Som gammel vil jeg være sammen med andre gamle Skånsomt farvel til forårsømhed Tænk før du taler! Grønt og godt Når hjertet har været sygt Alt for få opretter testamente Frit sygehusvalg og privathospitaler Denne Partner Publishing udgivelse tager udgangspunkt i et samarbejde i mellem Partner Publishing og Sundhedsmedierne ApS. Vi håber at kunne inspirere til et sundt og aktivt liv. God læselyst! Projektleder: LASSe JuhL hansen Partner Publishing, Berlingske Meida Tlf Redaktion: nina VeDeL-PeTeRSen SALLy DoRSeT MeTTe FenSBo, Journalist BoLeTTe MADSen, Journalist Sundhedsmedierne Foto: SARA SkyTTe Design & Layout: GRAFiSk MiDTPunkT, BeRLinGSke MeDiA Distribueret med: BeRLinGSke

3 SPAR 299 kr. Vi ved, at du har mere lyst end tid, men vi ved også, at med den rigtig støtte og rådgivning vil du føle, at det er tiden værd. Meld dig ind senest 6. april og spar 299 kr. Alle vores medlemskaber er uden binding. SOM MEDLEM i fitness Dk får Du: Lækre træningsfaciliteter Danmarks største udbud af hold 2 besøg hos en træningsvejleder Professionel rådgivning Uddannede instruktører Sauna og velvære Meld dig ind og læs mere på: Tilbuddet gælder ved indmeldelse senest 6. april Medlemskabet skal startes op senest 1. maj fitness dk s alm. regler og betingelser er gældende.

4 S04 Annoncetillæg MARtS 2011 Mød Bobby Zachariae og Tove Lindhardt ved et læserarrangement i det Berlingske Hus den 12. maj. Se annoncering i Berlingske Media. Foto: Scanpix, David Trood Patient find dine ressourcer Hvad kan jeg selv gøre ved min situation? Spørgsmålet lyder enkelt. Men er man patient er det ikke nødvendigvis så enkelt at afklare ens egen rolle i forbindelse med sygdom og eventuel helbredelse. Det kan være svært at gennemskue, hvor ens egne ressourcer kan gavne. Men viden hjælper, siger psykolog, dr.med. og professor ved Århus Sygehus og Aarhus Universitet, Bobby Zachariae. Sammen med dr. med. sc. Tove Lindhardt optræder han den 12. maj ved et Berlingske læserarrangement om begrebet Empowerment. Allerede tidligt i forrige århundrede opstod Empowerment som et juridisk/politisk begreb et forsøg på at bevidstgøre underpriviligerede grupper om deres egne ressourcer. De seneste år er betegnelsen blevet brugt i forbindelse med sundhed og patienter i sundhedssystemet. Det handler om at fokusere på de styrker og den viden, man har og at få øje på, hvor og hvordan man kan skabe de færdigheder, der giver kontrol over ens egen situation, fortæller han. Succesoplevelser I sundhedssystemet dækker begrebet over den tankegang, at patienten ikke er passiv modtager af behandling. Styrker man patientens egne kompetencer, har det betydning for trivsel og helbred. Jo mere vi oplever at have indflydelse modsat at føle hjælpeløshed, desto bedre håndterer vi situationen, siger han. Bobby Zachariae påpeger, at det i høj grad handler om at være opmærksom på succesoplevelser, mens fiaskooplevelser trækker ned. Gode rollemodeller er Der er store forskelle i, hvordan vi tackler situationen som patient eller pårørende. Og det kan være svært og uoverskueligt at skulle håndtere erkendelsen af, at man måske skal være syg resten af livet. Men det kan læres at håndtere situationen bedst muligt. Viden og teknikker bag begrebet Empowerment hjælper patienten til at hjælpe systemet til at hjælpe patienten også vigtigt. Ser man andre have håndteret en sygdom på en hensigtsmæssig måde, tænker man, at det kan jeg også, siger han. Er man patient, er det af stor betydning, at man skelner mellem de ting, man selv har indflydelse på og de ting, man ikke kan gøre noget ved. Formår man gradvist at se mulighederne og lader man sig stimulere af at tænke i egne ressourcer, så er der tale om Empowement, siger Bobby Zachariae og tilføjer, at også sociale relationer beskytter os mod nogle af de effekter ved en så hård stressbelastning, som sygdom er. Sygeplejerske og dr.med.sc., Tove Lindhardt påpeger, at sundhedssystemet kun i meget begrænset grad er velfungerende, når det gælder om at fokusere på patienternes egne styrker. Hun råder patienterne til selv at sætte sig ind i, hvordan systemet fungerer, og hvilke værdier det er, der styrer her. Som patient kan det hjælpe at have kendskab til de vilkår systemet fungerer efter, for det er de rammer, den person, man sidder overfor, har at agere indenfor. Der er ingen tvivl om, at personen gør sit bedste, men den person er også en del af systemet, og derudover er det ikke alle, der er gode til at lytte til patienten, siger hun. Medfødt talent I systemet findes fødte talenter, som forstår at lytte, være åbne og at sætte sig ind i patientens situation. Der er også nogle, som har indlært det. Og så er der altså nogle, som bare ikke kan det. Lad dig ikke gå på af, at behandleren måske ikke er et medfødt talent, for der er en del, du selv kan gøre, siger hun. Det er Tove Lindhardts råd til patienten at være godt forberedt til mødet med systemet. Skriv en liste hjemmefra, tal med din egen læge, med dine pårørende og med andre, der har samme sygdom. Gå på nettet, selv om du også her finder meget skidt. Tænk igennem, hvad du selv kan gøre ved den situation, du er i. Tænk over, hvilke forestillinger du gør dig om fremtiden. Gør dig klart, hvad du er mest bekymret for, få alt frem i lyset, så det kan lede frem til de vigtige spørgsmål, når du sidder overfor behandleren. Tove Lindhardt ved godt, at det er svært at være så afklaret. Men det er vejen hen til spørgsmålene, der er vigtig. Man kan sætte sig ned og tænke igennem, hvad der er vigtigt, og hvad man er mest bange for. Hvad er skrækscenariet, og hvad SKAL kunne lade sig gøre, også selv om der sker det værst tænkelige, siger hun. Som et eksempel nævner Tove Lindhardt sclerosepatienter. De har en alvorlig lidelse, der kræver meget af både systemet og patienten selv. Men vi i systemet er ikke godt nok uddannede til at hjælpe patienter med sådan en sygdom. Nogle er gudsbenådede til at håndtere alvorligt syge mennesker, men for de fleste kræver det både faglig viden og terapeutisk uddannelse, og det kan patienterne ikke forvente at møde, når de i dag kommer ind i systemet. Det kan derfor være en god idé selv at forberede sig og hjælpe behandleren til at hjælpe sig, siger Tove Lindhardt. af sundhedsmedierne

5 Annoncetillæg MARtS 2011 S05 Fra udsigt til en kørestol til udsyn fra de højeste bjergtinder For 31 årige Claus Rigall gik livet mentalt og fysisk i stå, da lægerne i 2007 fortalte ham, han havde fået kronisk leddegigt. I dag kender han til smerter, som de færreste. Men takket være effektiv behandling kan han sætte sig vilde mål som f.eks. at bestige Sydamerikas højeste bjerg. For Claus Rigall er bjergbestigning et symbol på, at han kan lægge sygdommen bag sig. Næste gang vil han bestige Sydamerikas højeste bjerg og søger mulige sponsorer til den tur. Foto: Morten Nilsson Jeg bliver aldrig træt af at sige tak. Tak til min kone, fordi hun holdt ved, tak til min arbejdsplads og tak til lægerne for, at de hjalp mig. Taknemmelighed er den følelse jeg har hver evige eneste dag Claus Rigall var 27 år da hans liv ændrede sig fuldstændigt næsten fra den ene dag til den anden. Hans liv kørte på skinner, han havde færdiggjort sin akademiuddannelse og havde fået nyt job. Desuden skulle han netop af sted på en tur til Sydamerika, hvor han skulle toppe sin hobby ved at bestige et syv kilometer højt bjerg. Jeg var vel i mit livs bedste form, da smerterne pludselig en dag kom snigende. Det begyndte med, at jeg en morgen lige skulle tørre badeværelsesgulvet, og det pludselig gjorde meget ondt i begge mine knæ. Over en periode på nogle måneder fik jeg ondt i håndleddene, i hænderne ja, efter et halvt år var der ikke et led i kroppen, jeg ikke havde ondt i. Det føltes, som om der stod nogen og stak knive ind i leddene, fortæller Claus Rigall. Han blev relativt hurtigt diagnosticeret som kronisk leddegigtpatient. Der stødte hele tiden noget til. Lige som jeg tænkte, at nu kunne det ikke blive værre, så skete der et eller andet, der gav endnu et skub nedad. Det føltes som at skride ned ad en bjergside, fortæller han. Hun holdt mig ud Jeg var ikke længere den Claus, jeg havde været tidligere. Og når jeg havde det allerværst, var min lyst og mit mod på livet langt væk. Jeg var meget fokuseret på mig selv og min sygdom, men det var i lige så høj grad også svært for mine omgivelser, siger Claus Rigall, der netop i dag takker sin kone for, at hun holdt mig ud. Claus Rigall var igennem flere mulige behandlinger, da hans liv igen også næsten fra dag til dag ændrede sig. Denne gang til det mærkbart bedre. Eksperterne valgte at give ham biologisk medicin, og det var hans redning. Jeg havde det på det tidspunkt sådan, at jeg skulle have hjælp til at komme ud af sengen, tage tøj på og gå på toilettet. Dagen efter jeg havde fået min første behandling stod jeg selv ud af sengen. Lægerne havde sagt til mig, at nogle mærker forandring meget hurtigt. For andre er der jo desværre slet ikke nogen virkning. Men det var der altså for mig, det føltes som et mirakel, siger han. For Claus Rigall gik det hurtigt fremad. Da han havde det værst, opsøgte han flere selvhjælpsgrupper, hvor ligesindede talte om deres sygdom. Men det var jo ofte de negative historier, man fik. Og når jeg så leddegigtpatienter i kørestol, tænkte jeg, at det ville blive mig en dag. Jeg havde et kæmpebehov for positive historier, så derfor fortæller jeg gerne min, siger han. Modsat andre har Claus Rigall kunnet beholde sit job som HR-konsulent hos Carlsberg igennem hele forløbet, og kæresten er blevet til hans kone i mellemtiden. Fysisk er han i dag så rask, at han kan dyrke motion og sin passion for at bestige bjerge. Jeg har lidt småskavanker, og der er ting, jeg bliver nødt til at tage hensyn til. F.eks. kan det være lidt hårdt for håndleddene at ligge henover racercyklens styr. Men jeg sætter mig hele tiden mål, og jeg bestiger bjerge, fordi det repræsenterer mentale og fysiske sejre for mig, siger han. Siger tak At bestige et bjerg er ikke bare at bestige et bjerg for mig. Det næste bjerg, jeg vil bestige, er Aconcagua, der med sine m er Sydamerikas højeste. Og det repræsenterer for mig, at jeg kan lægge min sygdom bag mig. Når jeg tager af sted til vinter, vil jeg mentalt lukke et kapitel. Min sygdom har fyldt rigtig meget i mit liv, og nu skal den ikke fylde mere, siger han. Man får også et andet forhold til smerte. Når jeg kommer ud for fysiske eller mentale udfordringer, tager jeg lige to minutter, hvor jeg tænker tilbage på det, jeg har været igennem, og så bliver problemerne knap til at få øje på. Det er banalt, men der er noget om, at man først sætter pris på tingene, når man ikke har dem mere. Og jeg har lært at sætte pris på mit liv. Hver dag prøver jeg at sætte en positiv stemning i mit liv. Og jeg bliver aldrig træt af at sige tak. af sundhedsmedierne Mød Claus Rigall og reumatolog Michael Sejer Hansen på et læserarrangement i det Berlingske Hus den 16. maj. Se annoncering i Berlingske Media.

6 S06 Annoncetillæg MARtS 2011 Langt de fleste vil efter de første honeymoon-agtige uger opleve det brutale cut at gå fra et arbejde på fuld tid til absolut ingenting som katastrofalt. Undgå det ved at holde hjerne og helbred godt i gang og udforsk det alternative arbejdsmarked, foreslår afdelingsleder og socialrådgiver Poul Dahl Hede fra Ældresagen. Foto: Scanpix. Erika Stenlund Kvinder tackler tilbagetrækningen bedst Forbered dig i god tid. Tag stilling til den nye fase i dit liv. Tal med din ægtefælle og din arbejdsplads. Tre meget essentielle punkter, når gong-gongen lyder for din snarlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Men ulykkeligvis undlader langt de fleste at tage denne konfrontation. Og for nogle kan konsekvenserne blive katastrofale. Afdelingsleder og socialrådgiver Poul Dahl Hede har et klart bud på, hvorfor så få mennesker i 60 erne forbereder sig på deres pensionisttilværelse: Når de færreste højlydt sætter ord på deres ønsker for en tilbagetrækning, skyldes det meget ofte en angst for som senior at blive stemplet som svækling. I stedet lurepasser man i et håb om at blive bekræftet som en god medarbejder og arbejdskraft. Heller ikke ret mange nikker ja til en specialdesignet seniorordning. Igen fordi de ældre ikke bryder sig om at blive placeret i en gruppe med særlige behov. Det signalerer jo svaghed. Generelt bryder vi os ikke om de kolde fakta, dåbsattesten dokumenterer. Vi kan se, at folk omkring os bliver ældre, men når det kommer til os selv, flygter vi fra den kendsgerning. Og det skyldes i allerhøjeste grad den nærmest hellige ungdomsdyrkelse, som i den grad præger vores samfund. Skilsmisserne eksploderer Alligevel slår Poul Dahl Hede fast, at det er en klar forudsætning for en positiv tilbagetrækning, at den enkelte selv spytter ud. Lederen er ofte yngre end én selv og har derfor svært ved at identificere sig med seniorens situation. Man skal træffe sine egne beslutninger, gå tilbage til arbejdsgiveren og sætte ord på sin ret og sine ønsker. Alternativet er den afvikling, Poul Dahl Hede kalder det frie fald: at gå fra et arbejde på fuld tid til absolut ingenting. Til total tomhed. Mennesker er forskellige. For nogle vil det frie fald være en befrielse, men langt de fleste vil opleve det brutale cut som meget slemt nærmest katastrofalt. Det gælder især den gruppe, hvor arbejdet fylder meget, kollegerne er det tætteste netværk og hvor deres identitet hænger nøje sammen med den arbejdsmæssige position. Pludselig er de ingenting. Kvinder klarer som regel den ændring bedst. De er bedre til at skabe sig et indhold i det nye liv. Mænd er opdraget til at blive målt på hvad de udretter kvinder på hvem de er. Så det er vigtigt for manden at være beredt, så han ikke ender med at sidde i en stol og skumle. Hjernen skal stadig udfordres. Han skal være interessant for andre at tale med. Det kan ske ved at finde nye projekter og finde glæde i at gøre noget uden at få anerkendelse i form af en check. En anden interessant udfordring er at mange par fra dag til dag pludselig er gift på fuld tid. Det er de slet ikke vant til. Hvis al energi og initiativ så er forduftet fra den ene part, dør ægteskabet. Vi kan konstatere, at antallet af skilsmisser eksploderer blandt den gruppe. Så husk at holde helbred og hjerne godt i gang. Udforsk det alternative arbejdsmarked. Der er masser af muligheder inden for frivilligt arbejde. Det er centralt at gøre noget og meget gerne noget til gavn og glæde for andre. Af SUNDHEDSMEDIERNE Foto: Scanpix. Pernille Tofte

7 Annoncetillæg MARtS 2011 S07 Foto: Scanpix. Fredrik Nyman 11 gode råd når du skal forlade arbejdsmarkedet: 1. Sortie: Find ud af hvordan dit arbejde skal se ud i overgangsfasen til pensionisttilværelsen. 2. Tal med din arbejdsgiver og din nærmeste overordnede. 3. Overvej en eventuel gradvis tilbagetrækning. 4. Hvad vil du derefter? Konkretiser dine ønsker og vurder, hvad du fysisk og psykisk er i stand til. 5. Tal med din ægtefælle om, hvordan I sammen kan tilrettelægge din tilbagetrækning. 6. Få overblik over hvilke muligheder din økonomi giver dig. 7. Tag stilling til om du/i vil blive i den nuværende bolig. 8. Når du er arbejdsfri så skal du stadig gøre noget aktivt. Tag f.eks. stilling til i hvor høj grad du vil bidrage i familien. F.eks. ved at være mere med til at præge dine børnebørn. 9. Jo mere aktiv du er, desto højere bliver dit selvværd. Du vil få mere igen fra dine omgivelser. 10. Når du er igennem overgangsfasen så giv dig selv lov til også at tænke over tingene, slappe af og tygge drøv. Det er helt i orden. 11. I din sidste fase kan du billedlig talt sige dig fri for at gå til børnefødselsdage. Du skal ikke længere slæbes rundt. Som rigtig gammel bør du få den respekt, at familien kommer til dig. Har du tilrettelagt livet så du har det godt med dig selv, vil dine omgivelser have glæde af det og nyde at komme igen hos dig. En positiv cirkel for alderdommen er sluttet. Kilde: Poul Dahl Hede, Ældresagen *Returomkostninger betales af betales låner af af låner låner *Returomkostninger betales betales af låner af låner Design din din gratis* gratis* prøvestol på på Design din din gratis* gratis* prøvestol på på Swop dig dig i i i form! form! Du sidder Du Du sidder i bevægelse, i i bevægelse, Det er Det Det sjovt er er at sjovt Swoppe, at at Swoppe, stolen Du sidder Du stolen følger sidder i bevægelse, dig følger i bevægelse, og dig dig dine og og dine humøret Det er Det humøret sjovt stiger sjovt at Swoppe, når stiger at kroppen Swoppe, når når kroppen stolen stolen bevægelser. følger følger dig og dig dine og dine er humøret i balance. er humøret er i stiger i balance. stiger når kroppen når kroppen bevægelser. er i balance. er i balance. Med Swopper Med Swopper styrker styrker og og og Udstillet Udstillet på Museum på på Museum of of of træner Med Med Swopper træner du Swopper ryg, du du styrker lænd, ryg, ryg, styrker lænd, og og Modern Udstillet Udstillet Modern Art på i Museum New Art på Art i Museum York. i New of York. of træner træner mavemuskler, du ryg, du og lænd, ryg, og lænd, og Modern Modern Art i New Art i New York. York. slitage mavemuskler, slitage forebygges. og og slitage slitage forebygges. Din ryg Din Din retter ryg ryg sig retter automatisk sig sig automatisk op, skulder og Din ryg op, retter sig og automatisk Din op, ryg skulder retter og sig nakkespændninger løsnes skulder og løsnes op. og op. nakkespænd- op. PRØV GRATIS I II ninger ninger løsnes løsnes op. PRØV automatisk ninger op, skulder op, op. GRATIS I I DAGE DAGE At sidde At At fastlåst sidde sidde fastlåst Det er Det sundt Det er er sundt sundt skader ryggen skader ryggen At sidde At fastlåst sidde fastlåst for ryggen for for at ryggen swoppe at at swoppe Det er Det sundt er sundt skader skader ryggen ryggen for ryggen for ryggen at swoppe at swoppe Jørgen Jørgen P. ApS P. P. ApS Bjerringbrovej Rødovre Rødovre Tlf. Tlf Tlf

8 S08 ANNONCETILLÆG MARTS 2011 Hvad er atrieflimren? Atriefl imren er en af de mest almindelige hjertesygdomme. Hvert år indlægges danskere med sygdommen. Atriefl imren optræder i forskellige grader og hyppighed. Det mest almindelige symptom er hurtig og uregelmæssig hjertebanken. Ved sygdommen kan der forekomme træthed, nedsat kondition, åndenød, svimmelhed og ubehag i brystet. Der kan være fl ere andre lidelser forbundet med atriefl imren, bl.a. forhøjet blodtryk, sukkersyge, tidligere blodprop i hjertet og forhøjet stofskifte. Sygdommen rammer sjældent personer under 50 år. Medicin til tiden Lider man af hjerteflimren er det livsvigtigt, at man husker at tage sin medicin hver dag. Ellers er der risiko for, at man kan pådrage sig en blodprop i hjernen, der enten kan koste en livet eller førligheden. Ikke færre end danskere lider af hjerteflimren, og en til to procent af dem vil rent statistisk på et tidspunkt få en blodprop i hjernen. For at hindre det giver lægerne patienter med hjerteflimren blodfortyndende medicin, men desværre får patienterne i mindst 85 pct. af tiden ikke tilstrækkelig medicin, eller de får for meget, så der er risiko for en hjerneblødning. Den hidtidige behandling er god, men altså ikke god nok. I omkring 30 år har lægerne behandlet patienter med hjerteflimren, forkammerflimren eller atrieflimren, som det også kaldes, med stoffet Marevan. Det har en anti-koagulerende effekt, der hindrer, at blodet bliver for tykt, så det danner blodpropper, når hjertets flimren bevirker, at blodet ikke pumpes ordentligt rundt i forkamrene i hjertet, siger ledende overlæge, dr.med., Jan Kyst Madsen fra Gentofte Hospital. Behandlingen er imidlertid besværlig, fordi patienterne skal gå til tidskrævende og omkostningstunge månedlige blodprøvekontroller, ligesom de er begrænsede i, hvad de drikker, og hvor de rejser hen, fordi kontrollerne nøje skal passes, siger han. Er der tale om yngre mennesker, som har en meget lav risiko for blodpropper, kan man give en blodfortyndende magnyl, men de er ikke så effektive som Marevan, og kan derfor ikke anvendes hos højrisikopatienter. Medicin hver dag Jan Kyst Madsen og hans kolleger ser derfor frem til, at der snart kommer ny, innovativ behandling på markedet, der i studier har vist en markant forbedring i forhold til den hidtidige behandling med hensyn til effekt og sikkerhed. Hertil kommer, at den nye behandling er meget lettere at kontrollere. Med den nye behandling skal patienterne bare have en fast dosis medicin hver dag, så kører det hele af sig selv, men det kræver, at patienterne så også husker at tage deres medicin. Gør de det, vil de kunne opnå, at blodfortyndingen er fuldstændig over 95 pct. af tiden, hvilket fører til mindre risiko for blødninger og blodpropper, siger Jan Kyst Madsen. Han opfordrer derfor både patienter og pårørende til at være sig deres ansvar bevidst. Mange er ikke klar over sammenhængen mellem hjertet og hjernen, så hvis patienten ikke tager sin medicin, er der risiko for, at det kan give endog meget alvorlige bagslag, siger ledende overlæge Jan Kyst Madsen. AF SUNDHEDSMEDIERNE Foto: Scanpix Dyrt og livstruende Patienter med atriefl imren har en fem gange højere risiko for at udvikle blodpropper end andre hjertepatienter, men mange er uvidende om faren. Blodpropper, der relaterer til atriefl imren, er ofte mere alvorlige og invaliderende end ikke atriefl imren relaterede blodpropper. Mange blodpropper kan forebygges med en blodfortyndende behandling. Patienter med atriefl imren og blodpropper er længere tid på hospitalet end patienter uden atriefl imren. Patienter med atriefl imren, der har haft en blodprop, har højere risiko end andre hjertepatienter for at få en ny blodprop En blodprop i hjernen koster ud over de menneskelige omkostninger samfundet omkring kr. pr. patient.

9 ANNONCETILLÆG MARTS 2011 S09 Te på potten hjælper mod forhøjet blodtryk og stress Undersøgelser af hele befolkningsgrupper viser, at tedrikkere har halveret risiko for at få forhøjet blodtryk. Det skyldes formodentligt, at te ikke på samme måde som kaffe eller cola indeholder koffein i store mængder samt det, at drikke te sætter livets tempo ned til et sundere niveau. Bortset fra vand findes der ikke en mere udbredt drik i verden end te det skyldes både tradition og det faktum, at te er en billig drikkevare. Te betragtes i Danmark stort set kun som en nydelsesdrik på linje med kaffe. Til måltiderne bruger danskerne andre drikkevarer som vin, øl, sodavand men det er drikke, der næsten alle sammen er med til at øge vores blodtryk. Ifølge den dansk-norske forfatter Stefan Hestnes, der er forfatter til Den store bog om Te, bør vi se på te som andet og mere end bare vand med smag. Der er forskel på hvilken type te, der drikkes mest i forskellige lande. I Kina og Japan foretrækker man ofte teen lidt bitter, mens englænderne typisk holder af en mere sødlig smag. Og så vil englænderne gerne have mælk eller citron i teen. Udover den billige pris og den gode indflydelse på helbredet, betragtes te-drikning af inkarnerede tedrikkere som en stor nydelse. Man kan være te-kender, såvel som vin-kender. Der findes te i mange smagsvarianter og man kan nemt finde en mad-te. Jasminte er ifølge forfatteren velegnet til varme retter med mange grøntsager. Formosa Oolong, der har en ferskenagtig smag, passer godt til morgenmad og brunch og en almindelig Earl Grey er god til frokost med brød og pålæg. Skal man have en opstrammende kop te, anbefaler Hestnes en kraftig engelsk te med lidt mælk i. Tebreve kan være af lige så god kvalitet som te i løs vægt. Det vigtige er, at man finder frem til den eller de typer te, som passer til morgenmaden, til frokosten, til aftensmaden og til aftenteen. AF SUNDHEDSMEDIERNE Forlaget Skanlixo Af Stefan Hestnes 264 kr. Værd at vide 2011 opslagsbogen for alle Socialrådgivere og jurister i Ældre Sagens Medlemsrådgivning giver svar på spørgsmål om boligforhold, arv og testamente, lejelovgivningen, gæld, hjemmehjælp, offentlige pensioner, efterløn, skat, sundhedsområdet, værgemål og fuldmagt og meget mere. Nyt i 2011 bogen: Udvidet afsnit om ophold i udlandet. Medlemspris: 120 kr. inkl. levering. (ikke medlemmer betaler kr ) Information og bestilling: til husk at oplyse dit navn, adresse og medlemsnummer. Alternativt ring til Medlemsservice Bemærk: Der kan gå op til 3 uger inden du modtager bogen. Ældre Sagen Nørregade København K

10 S10 Annoncetillæg MARtS 2011 Jeg bliver så provokeret af solstrålehistorier om smertepatienter, der har det fantastisk. For det er en lang kamp at få den rette smertedækning, og vi slipper jo aldrig af med smerterne, siger Pia Frederiksen. Bare det at kunne gå i biografen uden hele tiden at skulle ud på toilettet for at knække sig af smerte. For Pia Frederiksen har smerter været en tro følgesvend i mange år 24 timer i døgnet. Men efter to et halvt års systematisk søgen efter den rette behandling er hun nu så velmedicineret, at tilværelsen er til at holde ud. Pias vej til et liv med udholdelige smerter Det har så utrolig stor betydning, at man ikke er helt tåget i hovedet og f.eks. kan koncentrere sig om at se en hel film. Smertefri bliver jeg ikke, men den bedst mulige smertedækning betyder, at jeg nu selv har overskud til at gøre noget ved min situation. Jeg kan være kreativ, og jeg kan arbejde mentalt med min angst, så den ikke bliver værre, siger hun. Siden Pia Frederiksen for snart syv år siden var udsat for en fejloperation, har hendes liv været præget af smerter. I en periode fik hun en medicin, som skulle tages hver fjerde time for at holde smerterne bare lidt nede. Det betød, at Pia Frederiksen måtte sætte vækkeuret hver nat, og vågnede op træt og uden ressourcer til at klare endnu en dag med smerter og fysiske udfordringer. Foto: Sara Skytte Bare at børste tænder Jeg har været igennem seks til otte af de stærke præparater, og før det, var jeg vel igennem håndkøbspræparater og gigtmidler. For mig var det smerteplaster i kombination med to andre præparater, der blev min redning. Bare det at kunne stå op om morgenen og selv kunne børste tænder og tage tøj på. Jeg har været i behandling med flere præparater, der for mig havde de mest sindssyge bivirkninger uden at have nogen god smertelindrende virkning. Derfor var det en stor lettelse, da vi kom frem til den behandling, jeg nu får, siger hun. Pia Frederiksen siger, at hun har en fantastisk mand og i det hele taget nogle gode sociale støtter. Jeg har været så heldig at have en praktiserende læge, der erkendte, at hans viden på smerteområdet ikke var tilstrækkelig, så jeg blev henvist til en tværfaglig smerteklinik. Jeg benyttede behandlingsgarantien, og på den private tværfaglige klinik mødte jeg en smertelæge, som lyttede til mig og var indstillet på at blive ved med at lede efter den rigtige behandling til mig. Hun understreger, at det, der virker for hende, ikke nødvendigvis virker for andre smertepatienter. Derfor er det ikke sådan lige at finde den rette behandling. Pias vej gik bl.a. over to smerteklinikker. Lange køer På egne og andre smertepatienters vegne er Pia Frederiksen bekymret over spareinitiativer i sundhedsvæsenet. Lægemiddelstyrelsen skal snart i gang med at vurdere tilskudsordningerne til den medicin, som i dag hjælper mange smertepatienter. Og det kan betyde, at mange skal ændre deres medicinering og derfor skal stille op i de lange køer til landets få smerteklinikker. Over smertepatienter risikerer, at deres medicin snart mister det generelle tilskud. Man har nemlig på finansloven budgetteret med en besparelse på medicinområdet på over 300 millioner, heraf er de 150 millioner på smertemedicin. Men når der ikke er lavet en konsekvensanalyse på de medicintyper, man vil fjerne tilskud fra, hvordan vil man så sikre, at udgifterne ved at lave denne omlægning ikke overstiger besparelsen, spørger Pia Frederiksen. Det sidste puf Udgifterne ved omlægningen vil uden tvivl være et markant øget antal lægebesøg og hospitalsindlæggelser, men også flere udgifter til overførselsindkomster. Alt dette bør myndighederne have opgjort, inden de fjerner tilskuddet til medicinen. For det kunne jo være, at det faktisk blev dyrere for samfundet. Jeg er bange for, at myndighederne ikke aner, hvad det indbefatter at ville omlægge medicinen for så mange smertepatienter. For hver gang man skal prøve et nyt præparat, går der i hvert fald seks uger med nedtrapning af det tidligere produkt (for at dæmpe abstinenserne) og optrapning af det nye, som man jo så risikerer ikke virker. Og så er der jo bivirkningerne, som man ikke kender Selv er Pia førtidspensionist på grund af sine smerter. Men hun møder mange smertepatienter, som stadig kæmper for at blive på arbejdsmarkedet. Hun frygter nu på deres vegne, at eksperimenterne med ny medicin kan være udslagsgivende for deres fremtid. Bliver det lige det sidste puf, der skal til for at de ryger ud over kanten? Mange kæmper i forvejen med depressioner. Når man endelig har fundet et smertepræparat, der gør livet udholdeligt, er det bare så stor en lettelse. Det kan være et kæmpe puslespil at nå dertil, og man er bare så taknemmelig. Det er ikke til at bære, hvis uigennemtænkte spareplaner ødelægger det for så mange mennesker, siger hun. af sundhedsmedierne

11 Annoncetillæg MARtS 2011 S11 Skøre knogler kan forebygges Kalk og D-vitamin er vigtige ingredienser i forebyggelsen af knogleskørhed, der ikke kun rammer kvinder, men i stigende grad også mænd. Op imod danskere har porøse knogler eller osteoporose, som sygdommen også kaldes. Eksperterne regner med, at ca. 40 pct. af alle kvinder, og 15 pct. af alle mænd får en eller anden form for knoglebrud i løbet af deres liv, og tallet er stigende. Hidtil har det været en gængs opfattelse, at det primært er kvinder over 50 år, der rammes, men i dag er det faktisk sådan, at hver tredje, der får sygdommen, er en mand. Det skyldes ikke mindst, at vi bevæger os mindre end tidligere, har mere stillesiddende arbejde, spiser mere usundt og ryger og drikker for meget. Allerede fra omkring 30-års alderen mister vi hvert år omkring 0,5-1 pct. af vores skelet, og hos kvinder øges knogletabet med op til 6 pct. pr. år efter overgangsalderen. Derfor gælder det om at forebygge, så de porøse knogler ikke indhenter en. Tilskud i tabletform Hvis man vil forebygge knogleskørhed, hænger kalk (calcium) og D-vitamin tæt sammen. Kalk optages bedre fra tarmen, når der er D-vitamin til stede, men desværre er der ikke mange fødevarer, der indeholder begge dele i større mængder. Kalk optræder fortrinsvis i mejeriprodukter, mens D-vitamin findes i fede fisk som sild, makrel, laks og i solens stråler. Hver fjerde dansker drikker imidlertid ikke mælk hver dag, og selv om vi er blevet bedre til at spise fisk, så er det oftest ikke tilstrækkeligt. Derfor må der kosttilskud til, hvis man vil være på den sikre side. Der findes i dag et hav af kosttilskud, men overordnet set er både kalk og D-vitamin uden væsentlige bivirkninger. Nogle kan få forstoppelse af kalken, men hvis man spiser en fiberrig kost, vil det dog oftest kunne modvirkes. Selv om man er ihærdig solbader, så kan man ikke få for meget D-vitamin. Faktisk er der nogle, der mener, at ekstra D-vitamin kun kan være gavnligt for knoglerne. Hvis man vil være sikker på at få den bedst mulige optagelse af kosttilskuddet i kroppen, bør man tage tilskuddene i forbindelse med et måltid. Og ellers spørge hos materialisten eller på apoteket, hvis man er i tvivl. af sundhedsmedierne Foto: Scanpix. Sören Fröberg Red Barnet Rosenørns Alle København V. Tlf.: Foto: Jeff Holt Giv livet videre Alle børn har ret til at leve - og mere end det. Børn har også ret til omsorg, leg, uddannelse og til at kunne sove trygt om natten. Når du støtter Red Barnet, sikrer du børns ret til at være børn - i Danmark og resten af verden. I Red Barnet oplever vi, at flere og flere spørger, om de kan testamentere til fordel for vores arbejde med udsatte børn. Red Barnet er fritaget for at betale boafgift, så hvis du vælger at betænke os i dit testamente, vil hele din gave komme børnene til gode. Du kan bestille vores folder Giv livet videre på Overvejer du at efterlade Red Barnet en del af din arv, kan du også gratis og uforpligtende få rådgivning hos advokatfirmaet Bech-Bruun, der kan oprette et testamente tilpasset netop dine behov. Du kan kontakte advokat Sys Rovsing på tlf.: Livet er en gave, du kan give videre

12 S12 ANNONCETILLÆG MARTS 2011 Jeg håber at kunne bevare kontakten til mine kammerater, også når jeg trækker mig tilbage, siger den 67-årige skuespiller Helle Hertz, der rollemæssigt har trappet ned. Hendes værste scenarie er en demenssygdom, men helt konkret er det frygten for ikke at have råd til at beholde det elskede sommerhus. Som gammel vil jeg være sammen med andre gamle Jeg er som menneske af den støbning at jeg godt kan klare bare at være mig. Jeg henter ikke min identitet udelukkende gennem arbejdet. Men jeg vil savne mine kolleger hele den sociale dimension, når jeg holder op på Det kongelige Teater. Skuespiller Helle Hertz, 67, har gjort sig tanker om sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Som fastansat på Det kongelige Teater kan jeg blive ved til jeg er 70, og det er min tanke at blive ved, så længe jeg kan lære to linjer udenad. Arbejdet er med til at holde mig frisk holde hjernen skarp. Og så betyder det kolossalt for mig hver dag at møde mennesker, jeg holder af. Jeg håber på at kunne bevare kontakten til mine kammerater, også når jeg trækker mig tilbage. Nogle af dem er jo bare 20 år men de gør, at jeg er nødt til at være på. Det skærper kravene til mig. Efter aftale med sin chef har Helle Hertz rollemæssigt trappet gradvist ned. Jeg spiller ikke nær så meget som tidligere. Jeg har sagt ja til at spille to mindre roller pr. sæson. Det må ikke være for belastende. Jeg kan stadig godt lære udenad, men der kan godt lige pludselig opstå et tankeslip en distraktion og det skal helst ikke ske på scenen. Risikoen er mindre ved de lidt mindre roller i forhold til de bærende. Dem er jeg helst fri for. Og en lille rolle behøver bestemt ikke være en uvigtig rolle. Hvis du spørger mig nu, har jeg da også mod på at blive ved efter jeg har rundet de 70, f.eks. hvis et lille teater kunne bruge mig til en lille rolle. Jeg kan helt sikkert mærke, at jeg er blevet for gammel til TV og film. Der satser man på de årige og hvis endelig de skal bruge en ældre er det Tordenskjolds soldater. Jeg er så glad for luft Hvordan ser du dit liv, når du arbejdsmæssigt må slippe helt? Jeg elsker min by København alt inden for voldene. Jeg kan lide, at jeg kan gå og studere byen i større anonymitet. Jeg nyder ikke at være i vælten nu behøver jeg det ikke længere. Det var betydningsfuldt engang. Noget af dét jeg også vil sætte i stedet, er min glæde for mit sommerhus på Sjællands Odde. Så længe jeg kan beholde det... Jeg købte det for ni år siden. Jeg elsker at arbejde i haven, at gå en lang tur på stranden og så har jeg fået gode bekendte i området. Jeg læser meget og på det stadie vil jeg ha mulighed for at gå til foredrag på f.eks. Folkeuniversitetet. Her og nu står jeg ganske uforstående over for alt omkring edb det kunne jeg måske lære. Jeg er på ingen måde nervøs for at gå i stå. Jeg interesserer mig for rigtig mange ting. Og så ser jeg også min eks-mand, hans familie og mine børn meget. De har en vigtig rolle i mit liv. Jeg føler, at jeg er noget i forhold til det menneske jeg er min karakter. Ikke i forhold til mit arbejde. Min identitet er også en spejling i mine børn og hele mit private liv: Som mor og som god ven. Det er de mennesker, jeg spejler mig i. Og jeg tror på at jeg på en eller anden måde er vellidt. Og det har vel noget at gøre med mine menneskelige kvalifikationer. Har du tænkt på økonomien? På det felt tænker jeg indskrænkninger. Hvad har jeg brug for? Hvad har jeg ikke brug for? Der bliver en drastisk ændring i min økonomi. Jeg var sidst i 40 erne, da der gennem Det kongelige Teater blev en pensionsaftale. Så den er jo ikke blevet til særlig meget. Mine børns far tegnede i sin tid nogle indekskontrakter jeg får glæde af, men sammen med folkepensionen kan det på ingen måde nærme sig det beløb, jeg tjener i dag. Heldigvis sidder jeg billigt i min lille lejlighed på Vester Voldgade, men jeg er bange for at jeg bliver nødt til at skille mig af med sommerhuset. Og det er jo dér, jeg psykisk og mentalt lader op. Det gør meget ondt. Men det er jo slet ikke betalt ud på ni år. Og det får jeg ikke råd til at beholde. Så jeg ønsker mig måske, at jeg kan flytte eller bytte til en høj stuelejlighed med altan eller en lille have, hvor jeg kan ha nogle potter og måske plante et lille træ. Jeg er så glad for luft. Så den kendsgerning bekymrer mig meget. Økonomisk kan jeg også spare bilen væk, hvis sommerhuset bliver solgt. Jeg har et pensionistkort til de offentlige transportmidler og det benytter jeg i dagligdagen. Når al den udadvendte festivitas langsomt ebber ud, bliver der ikke brug for en masse nyt tøj. Jeg mener at mængden af tøj i mit skab er nok til resten af livet. Måske det så ikke altid er den helt nye mode, men hva så? Læbestift i rynkerne Når Helle Hertz skal forholde sig til alder, har det noget at gøre med de indskrænkninger, hun eventuelt kommer til at leve med fysisk og mentalt. Det mest forfærdelige for mig vil være en demenssygdom. Jeg håber på, at mit hoved vil forblive nogenlunde intakt. Fysisk har jeg da nogle skavanker. Som forhenværende ryger jeg røg fra jeg var 15 til 60 har jeg en kronisk bronchitis. Og jeg har også lidt vrøvl med knæene. Det er måske rent fysisk jeg kan komme til kort. Sidste sommer faldt jeg ude ved sommerhuset og jeg kunne ikke komme op. Jeg måtte kravle gennem mudder hen til et træ for at få støtte til at komme på benene. Det er jeg sgu ked af. Men når jeg holder op med at arbejde, er der måske tid til mere træning. Min søster går til styrketræning og er meget glad for det. Hvad med det almene fysiske forfald, som er uundgåeligt? Det betyder ikke så meget for mig det er mest irritationsmomenter. At der f.eks. er så mange rynker, at læbestiften løber ud i dem, hvis den ikke er tør. At jeg føler, jeg er for tyk, ikke har nogen talje og er for tung i rumpen. Men jeg elsker mad og jeg elsker at lave mad. Jeg slår det forfald hen under kategorien tidens tand. Og jeg tror at jeg aldrig tyer til sprøjter for at bevare skønheden, siger hun. Jeg har sagt til mine børn, at når jeg er blevet rigtig gammel, skal de aldrig jage livet af sig for at besøge mig. Og det siger jeg, selv om jeg også har billeder på nethinden af ældre, der sidder og spejder ud af vinduet efter deres familie. Så vil jeg hellere som

13 ANNONCETILLÆG MARTS 2011 S13 Foto: Sara Skytte rigtig gammel bo i et fællesskab. Det er jo hjemme, ensomheden sniger sig ind. Mine forældre blev så gamle, at de ikke længere havde nogle bekendtskaber. De var alle døde. Der var kun os børn. Jeg har sagt til mine børn: Når jeg er gammel og hvis I virkelig vil gøre mig noget godt, så skaf mig lidt fællesskab med andre gamle og for Guds skyld: Lov mig ikke at bære rundt på dårlig samvittighed. AF SUNDHEDSMEDIERNE Skånsomt farvel til forårsømhed Kalenderen står på forår, og dermed er tiden kommet til at tage fat på udendørsaktiviteterne igen. Du forbereder måske kroppen med løbeture, og haverne gøres klar til sommeren. Den ekstra aktivitet med uvante eller belastende bevægelser medfører imidlertid ofte ømme muskler eller forstuvninger, men har du behov for smertestillende midler, bør du tænke på at skåne kroppen mest muligt. Finanskrisen har øget danskernes bevidsthed om at undgå overforbrug. Vi smider mindre ud, vi køber sundere og mere miljøvenligt ind og doserer fornuftigt. Når det kommer til forbruget af smertestillende midler, er bevidstheden imidlertid mindre. En ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGovZapera viser nemlig, at langt de fleste tager en smertestillende pille uanset, hvor de har ondt. Det betyder, at mange helt overflødigt smertebehandler hele kroppen, selv om vi f.eks. kun har ondt i arm, skulder og nakke, gigtsmerter i fingrene eller muskelsmerter f.eks. efter havearbejde og sport. Smertestillende produkter er medicin, selv om de kan købes i håndkøb, og medicin skal bruges med omtanke. Lokalt afgrænsede smerter bør af samme grund behandles med lokalt virkende midler, så unødvendig medicinpåvirkning af hele kroppen undgås, og maven skånes. Skån kroppen - afhjælp på stedet En netop offentliggjort videnskabelig Cochraneundersøgelse baseret på 47 studier med deltagere har analyseret effekten af lokaltvirkende smertestillende midler til akutte smerter som f.eks. muskel-, led- og senesmerter i arme og ben, smerter og spændinger i ryg, skuldre og nakke eller smerter som følge af forvridninger eller forstuvninger. Undersøgelsen viste, at de lokale midler giver en god smertelindring vel at mærke uden de bivirkninger, medicin i pilleform giver. Tilhører man en af de 93 pct. af alle husstande, som næsten altid har smertestillende piller på lager, bør man derfor overveje at supplere med et lokaltvirkende, smertestillende håndkøbsprodukt, som kun virker dér, hvor det gør ondt. En genkøbsvillighed på over 85 pct. på en lokal smertestiller som f.eks. Felden viser, at der er tale om produkter, der virker, som de skal samtidig med, at kroppen skånes. Lokale smertestillende midler fås på apoteket uden recept. Kilde: The Cochrane Library nr. 6, Topical NSAIDs for acute pain in adults (Review), Massey T, Derry S, Moore RA, McQuay HJ, The Cochrane Collaboration. Smertestillende produkter er medicin, selv om de kan købes i håndkøb, og medicin skal bruges med omtanke. Lokale smerter bør derfor behandles med lokalt virkende midler, så medicinpåvirkning af hele kroppen undgås, og maven skånes.

14 S14 Annoncetillæg MARtS 2011 Tænk før du taler! Forældre til børn med børneeksem skal være opmærksomme på, hvad de siger og gør i deres børns nærhed, lyder rådet fra førende hudekspert. Hvert femte danske barn har børneeksem, og utroligt mange af dem har ikke kun problemer med deres eksem, men også med deres selvværd. Forældre kan være utroligt ubetænksomme, når de taler om deres barns atopiske eksem eller børneeksem, som det også kaldes. Hvis man siger, at det er grimt og ulækkert og bare skal væk, så er det ikke underligt, at barnet suger det til sig og får problemer med sit selvværd. Det siger speciallæge, PhD, Elisabeth Ammitzbøll Holm fra Hudklinikken i Ballerup på baggrund af en ny europæisk undersøgelse, der viser, at halvdelen af de adspurgte forældre, heraf 200 danske, er dybt bekymrede over den effekt, eksemet har på deres børns selvværd. En tredjedel af forældrene mener, at deres børn er frustrerede og føler sig anderledes end andre børn. Hvis man hele livet har fået at vide, at eksemet er udelikat, så får mange helt naturligt problemer med deres selvværd. Mange unge med eksem vil eksempelvis ikke med til fest, hvis eksemet er i udbrud. Og nogle forældre er så påpasselige med at behandle deres barn, at det ender med, at barnet er bange for at tage hjemmefra og eksempelvis tage med på lejrskole, siger Elisabeth Ammitzbøll Holm. Føler sig afvist Samtidig oplever mange børn ubevidst, at de bliver afvist af andre børn, der ikke vil holde i hånden, fordi huden er ru og nubret. Elisabeth Ammitzbøll Holm råder derfor forældrene til aldrig i deres barns nærhed at omtale eksemet som hverken ulækkert, tørt, skællende eller rut. Forældrene skal naturligvis passe på og drage omsorg for deres børn, men de må ikke overbeskytte. De skal tage barnets eksem alvorligt, men de må for alt i verden ikke sygeliggøre barnet, siger hun. Eksem er synligt, og derfor kan omgivelserne tro, at det smitter, men det gør det ikke. Men der er mange ting, man ikke kan. Og når man leger og kommer til at svede, så bliver eksemet værre. Så det er ikke kun barnet, men hele familien, der kan blive kørt ned, når et barn har atopisk eksem. Det påvirker faktisk familiens livskvalitet mere end at have et barn med insulinkrævende diabetes eller en hjertelidelse, siger Elisabeth Holm. Rammer skolegang Børn med moderat til svær børneeksem rammes ofte dobbelt hårdt i forhold til andre børn. Eksemet kan også gå ud over børnenes skolegang, sport og leg. Mere end en fjerdedel af de eksemramte børn (27 pct.) mister op til fem skoledage om året, ligesom en femtedel (18 pct.) ofte må melde fra til sport og leg på grund af deres eksem. Også forældrene er hårdt ramt, idet 26 pct. mister arbejdstid på grund af deres børns sygdom. Forældre til børn med atopisk eksem føler desuden ofte skyldfølelse overfor deres barn. Hvis eksemet blusser i dag, så bruger de megen tid på at finde en forklaring på, hvad der gik galt i går, siger Elisabeth Ammitzbøll Holm. Men det er spild af tid. Man skal hellere koncentrere sig om at behandle eksemet her og nu, siger hun og anbefaler forældre til at informere skolen om deres barns eksem, så der er forståelse for, at barnet kan have dage, hvor træthed og koncentrationsbesvær dominerer. I eksamens tiden kan man f.eks. høre om muligheden for, at ens barn sidder i et lokale for sig selv, så det kan klø sig og smøre creme på uden at forstyrre de andre. Konstant forebyggelse Det gælder om at få så få og små eksemudbrud i løbet af et år som muligt. Når eksemet er væk, er der mange, der standser behandlingen, men den går ikke, hvis man har kronisk børneeksem. Den underliggende inflammation i huden vil altid være der og kan bryde ud når som helst. Derfor skal inflammationen forebygges, så man undgår eksemudbrud igennem længere tid. Derfor foreslår myndighederne en proaktiv eksemkontrol ved at behandle til eksemet er væk og derefter vedligeholde behandlingen to gange om ugen uanset, om eksemen er synlig eller ej. Lægen bør vurdere tilstanden mindst en gang om året for at se, hvor længe man skal fortsætte den forebyggende behandling to gange om ugen. En behandling, der for øvrigt ydes tilskud til. AF sundhedsmedierne Reference: [1] APEL Quality of Life market research, 2010 Fakta om børneeksem: Eksperterne er i tvivl om den eksakte årsag til, at børn får atopisk eksem. Men lægerne hælder til, at der er tale om en kombination af dårlig hudbarriere funktion, svækket immunsystem, miljøfaktorer og genetik. Børneeksem bliver oftest diagnosticeret, når barnet er under et år gammelt. Når et barn en gang har oplevet et eksemudbrud, vil udslættene komme og gå. To ud af tre vokser ud af eksemen, når de er i teenageårene. Ikke færre end 65 pct. af børnene med moderat til svær eksem er generet af deres eksem op til ti dage om måneden. For omkring en tredjedel af børnene (32 pct.) varer eksemudbruddene op til to uger ad gangen.

15 - for et - for aktivt et aktivt liv med liv færre med færre ledsmerter ledsmerter LEDSMERTER? LEDSMERTER? Derfor behøver livet livet Derfor ikke ikke gå gå behøver i i stå! stå! livet livet ikke ikke gå gå stå! i stå! Der Der meget, er meget, du du selv du selv kan kan gøre gøre for for at for at bevare at bevare Der et et aktivt et Der aktivt meget, er og og meget, indholdsrigt og du selv du selv kan liv. liv. kan gøre liv. gøre for at for bevare at bevare et aktivt et aktivt og indholdsrigt og liv. liv. Start Start med med at at besøge at besøge Start Start med med at besøge at besøge Her Her kan kan du du gratis du gratis tilmelde tilmelde dig dig og dig og få og få personlig få personlig Her rådgivning Her kan kan du fra gratis fra du eksperter fra gratis tilmelde eksperter tilmelde til til dig et et til bedre og dig et bedre få og liv personlig liv få med liv personlig med rådgivning ledsmerter. fra eksperter fra eksperter har har allerede har til et allerede til bedre et tilmeldt bedre liv tilmeldt med liv sig. med sig. ledsmerter har allerede har allerede tilmeldt tilmeldt sig. sig. Nogle Nogle få få klik få klik Nogle med Nogle med musen, få musen, klik få klik så så med er så er med du er du musen, tilmeldt du musen, tilmeldt så Aktiveled.dk er så du er tilmeldt du tilmeldt Aktiveled.dk Panodil Panodil sponserer sponserer Aktiveled.dk Aktiveled.dk Panodil Panodil sponserer sponserer Aktiveled.dk Aktiveled.dk Panodil Panodil (paracetamol). (paracetamol). Anvendelse: Anvendelse: Mod Mod svage Mod svage smerter svage smerter f.eks. f.eks. muskel- f.eks. muskel- og og ledsmerter. og ledsmerter. Virker Virker febernedsættende. Virker Dosering: Dosering: Voksne: Voksne: 1 g g gange g gange 3-4 dagligt, gange dagligt, dog dog højst højst dog 4 højst g 4 pr. g pr. 4 g pr. døgn. døgn. I døgn. enkelte I I enkelte tilfælde tilfælde kan kan ½ ½ g kan 3-4 g 3-4 ½ gange g gange 3-4 dagligt gange dagligt være være tilstrækkeligt. være tilstrækkeligt. Højere doser Højere doser end doser end anbefalet end anbefalet giver giver ingen giver ingen ekstra ingen ekstra effekt ekstra effekt og effekt og kan kan og medføre kan medføre skader, skader, ikke ikke der kan kan ikke helbredes. kan helbredes. Paracetamol Paracetamol i doser i doser i over doser over ca. over ca. 7,5 7,5 ca. g indebærer g 7,5 g indebærer risiko risiko for risiko for leverskade, for leverskade, evt. evt. livstruende evt. livstruende leversvigt. leversvigt. Forsigtighedsregler: Bør Bør ikke ikke Bør anvendes ikke anvendes uden uden lægens uden lægens anvisning anvisning af personer af af personer med med med Panodil Panodil (paracetamol). (paracetamol). Anvendelse: Anvendelse: Mod svage Mod smerter svage smerter f.eks. muskel- f.eks. muskel- og ledsmerter. og ledsmerter. Virker febernedsættende. Virker Dosering: Dosering: Voksne: Voksne: 1 g gange g 3-4 dagligt, gange dagligt, dog højst dog 4 højst g pr. 4 g pr. nedsat nedsat lever- lever- og lever- og nyrefunktion, og nyrefunktion, svækket svækket ernæringstilstand, ernæringstilstand, hyppige hyppige hovedpineanfald, hovedpineanfald, overfølsomhed overfølsomhed overfor overfor paracetamol paracetamol eller eller hjælpestofferne eller hjælpestofferne samt samt ved samt ved samtidig ved samtidig behandling behandling døgn. I døgn. enkelte I enkelte tilfælde tilfælde kan ½ g kan 3-4 ½ gange g 3-4 dagligt gange dagligt være tilstrækkeligt. være tilstrækkeligt. Højere doser Højere end doser anbefalet end anbefalet giver ingen giver ekstra ingen effekt ekstra og effekt kan og medføre kan medføre skader, skader, ikke der kan ikke helbredes. kan helbredes. med med anden med anden paracetamolholdig anden medicin, medicin, warfarin, warfarin, metoclopramid, metoclopramid, domperidon, domperidon, colestyramin, colestyramin, lægemidler lægemidler med med enzyminducerende med effekt effekt (f.eks. effekt (f.eks. fenytoin, (f.eks. fenytoin, carbamazepin), carbamazepin), pro- pro- pro- Paracetamol Paracetamol i doser i over doser ca. over 7,5 ca. g indebærer 7,5 g indebærer risiko for risiko leverskade, for leverskade, evt. livstruende evt. livstruende leversvigt. leversvigt. Forsigtighedsregler: Bør ikke Bør anvendes ikke anvendes uden lægens uden lægens anvisning anvisning af personer af personer med med benecid, benecid, chloramphenicol. chloramphenicol. Pakningsstr. Pakningsstr. og og priser priser og : priser : Filmovertrukne Filmovertrukne tabletter tabletter mg: mg: mg: stk. stk. 20 kr. kr. 22,05 stk. 22,05 kr. - 22, stk. - stk. 48 kr. kr. 33,25 stk. 33,25 kr. - 33, stk. - stk. 96 og og stk og stk. stk. 100 kr. kr. 45,10 stk. 45,10 kr. - 45, stk. - stk. 300 stk. nedsat nedsat lever- og lever- nyrefunktion, og nyrefunktion, svækket svækket ernæringstilstand, ernæringstilstand, hyppige hyppige hovedpineanfald, hovedpineanfald, overfølsomhed overfølsomhed overfor overfor paracetamol paracetamol eller hjælpestofferne eller hjælpestofferne samt ved samt samtidig ved samtidig behandling behandling kr. kr. 97,90. kr. Se 97,90. Se dagsaktuel Se dagsaktuel pris pris på på medicinpriser.dk. på medicinpriser.dk. Læs Læs omhyggeligt Læs omhyggeligt vejledningen vejledningen i indlægs-sedlen i i indlægs-sedlen eller eller på på eller emballagen. på emballagen. Panodil Panodil er er et varemærke et er et varemærke tilhørende tilhørende GlaxoSmithKline- GlaxoSmithKline- med anden med paracetamolholdig anden medicin, medicin, warfarin, warfarin, metoclopramid, metoclopramid, domperidon, domperidon, colestyramin, colestyramin, lægemidler lægemidler med enzyminducerende med effekt (f.eks. effekt fenytoin, (f.eks. fenytoin, carbamazepin), carbamazepin), pro- progruppegruppen af firmaer. af af firmaer. benecid, benecid, chloramphenicol. chloramphenicol. Pakningsstr. Pakningsstr. og priser og : priser : Filmovertrukne Filmovertrukne tabletter tabletter 500 mg: mg: stk. 20 kr. 22,05 stk. kr. - 22,05 48 stk kr. 33,25 stk. kr. - 33,25 96 stk og stk. 100 og stk. 100 kr. 45,10 stk. kr. - 45, stk stk. kr. 97,90. kr. Se 97,90. dagsaktuel Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt Læs omhyggeligt vejledningen vejledningen i indlægs-sedlen i indlægs-sedlen eller på eller emballagen. på emballagen. Panodil Panodil er et varemærke er et varemærke tilhørende tilhørende GlaxoSmithKline- GlaxoSmithKlinegruppegruppen af firmaer. af firmaer. - for - for et - et for aktivt et aktivt liv liv med med liv færre med færre ledsmerter ledsmerter

16 S16 Annoncetillæg MARtS 2011 Grønt og godt Foto: Scanpix Kørvel (Anethritscus cerefolum) Planten er etårig og kørvelblade indeholder C-vitamin, karotin, jern og magnesium. Smager lidt i retning af anis, bare ikke helt så gennemtrængende. Bruges i alle europæiske køkkener. Bruges både frisk og tørret til salat, ost, omelet, fisk og marinade og kryddersmør. Kørvelsuppe med æg og kyllingefrikassé er et godt bud på en forårsklassiker. Timian (Thymus vulgaris) Kendes tilbage fra ca f.kr. Klostermunkene brugte urten - mod bl.a. hoste, tungsind og tømmermænd. Nutidens forskning viser, at timian pga. dens indhold af den æteriske olie thymol har en bakterieog svampehæmmende effekt. Friske blade bruges som krydderi i olier og marinader, til vildt, fjerkræ, fisk, i kødretter og i supper. Timians æteriske olie er robust og tåler lang tids kogning. Dyrkes på friland eller i potte og høstes året rundt. Persille (Petroselium crispum) Har siden oldtiden været dyrket og brugt som krydder- og lægeurt. Indeholder A- og C-vitaminer, jern og magnesium. Bruges til drys, blandes i grøntsagsmos og blendes sammen med mandler og olie til persillepesto. Klorofyl, som giver planten dens grønne farve, er god til at neutralisere dårlig ånde. Mælkebøtteblade (Taraxacum vulgare) Fra februar og nogle måneder frem kan man høste de fine nye blade og bruge dem i salat. Bladene kan være lidt bitre. Bitterstoffer aktiverer leveren og galden og har en udrensende effekt. Nutidens forskning viser, at mælkebøtterod har gavnlig effekt på fordøjelsen pga. rodens indhold af polysaccharider, som stimulerer mikrofloraen i mave og tarm. Purløg (Allium schoenoprasum) Indeholder A- og C-vitamin, kalium, kalcium, fosfor og magnesium og er en af forårets første krydderurter. Spirer frem i marts/april måned. Klippes purløgene løbende ned, kommer der friske skud hele sommeren. Flerårig, trives både i sol og halvskygge og på friland og i potte. Mild løgsmag og kan bruges i dressinger, til æggeretter og til fisk. Tomatmad med snittet purløg og røget makrel ved siden er en enkel, sund og velsmagende frokostret. Dild (Anethum graveolens) Stammer oprindelig fra Sydeuropa og det vestlige Asien. Fås året rundt i potter eller afklippet. Bladdild holder sig bedst i køleskab. Frisk dild bruges især sammen med fisk og kartofler. I varme retter skal dilden først tilsættes, når retten er færdig, for den fine smag forsvinder ved kogning. Citronmelisse (Melissa officinalis) Citronmelisses æteriske olie citronellal har vist sig at have en antibakteriel effekt og derfor er citronmelisse god mod mindre infektioner. Forskning tyder på, at de fenolske syrer i planten kan have en virushæmmende effekt, som muligvis vil kunne forebygge og lindre herpes. Kan bruges til te, desserter og kryddersmør med citronmelisse passer godt til nye kartofler og fisk. Salvie (Salvia officinalis) I Europa findes ca. 120 forskellige varianter af salvie, der er en flerårig plante, hvis unge, grålige, nubrede blade bruges som krydderurt. I folkemedicinen har den været anvendt mod hoste og dårlig fordøjelse. Forskere undersøger i disse år salvie med henblik på forebyggelse af type 2-diabetes. Salvie har en let bitter, krydret og meget dominerende smag. Populær i det franske og italienske køkken og velegnet til farsretter, fjerkræ, kanin, kryddereddiker og saucer. Bør far far stadig køre bil? Bør far far stadig køre bil? Skal mor på på plejehjem? Skal mor på på plejehjem? Få Få gratis hjælp som pårørende Få Få gratis hjælp som pårørende Familieuniverset.dk er en er ny en hjemmeside ny fx de fx svære de svære samtaler samtaler og få og rådgivning få via via til Familieuniverset.dk dig til som dig som ønsker ønsker en information er ny en hjemmeside ny og og brevkassen. fx de fx svære de svære samtaler Oprettet samtaler Oprettet I og få I og privat et rådgivning få privat Familierum, brevkassen. rum, kan kan I dele Oprettet I dele information Oprettet I I privat et og privat sende og Familie- sende Familie- be- be- Familie- via via til dig til som dig som ønsker ønsker information støtte støtte til til hjælpe og at hjælpe og støtte et ældre støtte et til ældre at familiemedlem, ældre et medlem, ældre familie- som familie- som er er kalenderfuntion skeder skeder i et i lukket lukket gør forum. gør nemt forum. nemt Den at planlægge Den at overskuelige medlem, blevet medlem, blevet svækket. som svækket. som er På er På kalenderfuntion og opgavelisten og gør giver gør nemt giver mulighed nemt at mulighed planlægge at for at for at til hjælpe at familie- hjælpe skeder rum, skeder rum, kan i et kan I i lukket dele I lukket dele information forum. forum. Den og Den overskuelige sende og sende be- be- et blevet familieuniverset.dk blevet svækket. svækket. På På koordinere og opgavelisten og aktiviteter giver giver og mulighed fordele og mulighed fordele opgaver. opgaver. at for at familieuniverset.dk kan kan du søge du søge råd råd Hvis koordinere Hvis du har du aktiviteter har spørgsmål og er fordele du og er velkommen fordele du opgaver. opgaver. kan og vejledning kan og du søge du søge råd om råd om Hvis til at Hvis til du kontakte at har du kontakte har spørgsmål os på: os på: 80 er du er velkommen du og vejledning og om om til at til kontakte at kontakte os på: os på: Nørregade Nørregade 49, , Kbh K. Kbh. K. Telefon Telefon Nørregade Nørregade 49, , Kbh K. Kbh. K. Telefon Telefon director.dk director.dk director.dk director.dk

17 Får du nok kalk og D-vitamin? Knoglerne er levende. Fra fødslen og resten af livet sker der hele tiden en opbygning og nedbrydning af knoglevævet. Derfor har knog lerne brug for kalk (calcium) hver dag. For god optagelse af kalken er det nødvendigt med D-vitamin. Nogle får dækket deres daglige behov for kalk og D-vitamin gennem kosten. Hvis du dagligt indtager mindre end ½ liter mælk, et par skiver ost, grønne grøntsager samt fed fisk, bør du overveje kostregulering eller et kalktilskud med D-vitamin. Et dagligt tilskud af UniKalk styrker knoglerne. UniKalk fås i 10 forskellige varianter - enten til at sluge eller tygge - så der er altid en variant, der passer til dig. Et Pharma-Vinci produkt Care for health since 1941 UniKalk styrker knoglerne Husk derfor din UniKalk hver dag - hele livet! UniKalk fås på apoteket, i Matas samt udvalgte helsekostbutikker.

18 S18 Annoncetillæg MARtS 2011 Når hjertet har været sygt Hvert år overlever mange tusinde danskere en hjertesygdom. Glæden over at redde livet er måske den samme for dem alle, men måden at komme videre på kan være meget forskellig. Vi ved, at 30 pct. får en krise efter, de er udskrevet. Og nok især de unge fortrænger, at de har en hjertesygdom. Folk reagerer meget forskelligt, og det er slet ikke så enkel en gruppe, selv om man kalder dem alle for hjertepatienter, siger speciallæge i intern medicin, Marianne Frederiksen, Hjerterehabiliteringen, Bispebjerg Hospital. På Hjerterehabiliteringen kommer næsten samtlige hjertepatienter udskrevet fra hospitalets store optageområde. De tilbydes tværfaglig hjælp til at komme videre med sygdommen, og siden Hjerterehabiliteringen blev etableret i 2003, har Marianne Frederiksens team set op imod patienter med forskellige rehabiliteringsbehov. Nogle patienter oplever et sort hul, når de udskrives. De sidder bare derhjemme uden at vide, hvad der START MED ET SERVICE- EFTERSYN Allerede fra det første øjeblik man træder indenfor på Aurehøj Klinikken vil man opleve en behagelig stemning. Det hjælper selvfølgelig ikke på de akutte problemer med ryg, nakke, ben eller arme, men det hjælper én godt på vej, når klinikkens medarbejdere har stort personligt engagement. Kiropraktorerne på Aurehøj Klinikken er specialister i diagnosticering og behandling af lidelser i bevægeapparatet. Fælles for personalet på Aurehøj Klinikken er den tid de tilbyder alle deres patienter de tager sig god tid, når der skal foretages en grundig undersøgelse af hele bevægeapparatet. Selvom dit problem er opstået akut kan det sagtens skyldes, at din krop har været udsat for overbelastning gennem længere tid. Stress, forkerte arbejdsstillinger og længerevarende dårlig kropsholdning er ofte udslagsgivende faktorer, når kiropraktoren stiller diagnosen. På Aurehøj klinikken bruger vi ofte kombinationen mellem kiropraktik, massage og pilates/rygøvelser. Kiropraktikken og massage afhjælper de akutte problemer, mens pilates forebygger fremtidige problemer. Klinikken har et godt samarbejde med praktiserende læger, fysioterapeuter og trænere i området. Åbningstider: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Aurehøj KliniKKen CenTer FOr KirOPrAKTiK OG SPeCiAl TrÆninG Aurehøjvej 12, 2900 hellerup, tlf

19 Annoncetillæg MARtS 2011 S19 Mange hjertepatienter føler angst og har lyst til at fortrænge sygdommen efter indlæggelsen. Men på Hjerterehabiliteringen på Bispebjerg Hospital lærer de at leve et liv med sygdommen og behandlingen. Her samler personalet på Marianne solstrålehistorier, hvor patienterne får et nyt liv. Frederiksen nu skal ske. Vi sørger for hurtigt at tage fat i dem og tilbyder dem hjerterehabilitering her hos os. Det optimale er, hvis der ligger et brev fra os, når de kommer hjem fra hospitalet. De får en konditest, en snak med en fysioterapeut, en diætist og en sygeplejerske. Patienterne får individuelle forløb, men vi har også holdforløb for patienter med blodprop, med stent, med bypass-, med klap-operation og med brystsmerter, siger Marianne Frederiksen. Hendes erfaring er, at patienterne bruger hinanden rigtig meget. Der opstår anderledes venskaber, og nogle patienter får arrangeret, at de kan fortsætte en fælles træning, når de er færdige på Hjerterehabiliteringen. Deres indgangsvinkel er sygdommen, og der ligger meget i at kunne åbne sig overfor andre, der fejler det samme. F.eks. kan patienterne få meget ud af at tale om deres angst og stress og erfare, at andre har oplevet det samme, så det jo ikke er mig, der er tosset eller har gået og skældt ud på konen. Det kan være en stor lettelse at opdage, at andre har det på samme måde. Jeg har mødt patienter, som ikke tør lægge sig til at sove, fordi de er så bange for ikke at vågne op igen, siger hun. En gruppe, der ofte reagerer på deres helt egen måde, er de 40 til 55-årige mænd. Med dem har Marianne Frederiksen ofte den erfaring, at sygdommen bliver en helt eksistentialistisk oplevelse. De får en masse tanker om hvad har jeg dog brugt mit liv på, og så vil de rejse til Tibet og kravle i bjerge eller sådan noget, siger hun. Vigtig medicin Nogle patienter er meget lidt glade for at tage deres medicin. Vi kan jo ikke tvinge dem, men vi kan fortælle dem, hvad der sker, hvis de ikke gør det. Eller rettere, hvad de risikerer, at der sker, hvis de ikke er korrekt medicineret. De får den medicin, vi nu engang har her i landet, og vi ved godt, at nogle har problemer med bivirkningerne. Vi hjælper dem også med at sørge for, de får den rigtige medicin, der giver færrest bivirkninger og størst virkning, siger hun. Det er Marianne Frederiksens erfaring, at nogle patienter foretrækker at leve et liv uden dagligt at skulle blive mindet om, at de er syge. For nogle betyder det, at de helst dropper selv moderne livsreddende medicin. Vi prøver at sige til dem, at det en dag bliver lige så normalt som at børste tænder, siger hun og tilføjer, at der også er patienter, som ikke tager deres medicin, fordi de ikke har råd. For Marianne Frederiksen er det en personlig drivkraft at opleve også meget syge og helbredsmæssigt meget udfordrede patienter blive bedre. For nogle er det her et regulært wake-up call. Det kan være rygere og folk med stort alkoholforbrug, som i forbindelse med et forløb her hos os får gjort noget radikalt ved deres uvaner. Vi har også særligt fokus på hjertepatienter med begyndende eller eksisterende sukkersyge. Det virker altså, når vi ret så direkte siger til dem, at de skal tabe sig, siger Marianne Frederiksen. af sundhedsmedierne Hos Forum Tandlæge- & Implantatcenter har vi siden 1995 erfaring med implantat behandling. Vi inviterer til et gratis informationsmøde om denne meget sikre behandlings mulighed. På mødet vil vi fortælle om muligheden for igen at få faste og sunde tænder. LØSE PROTESER OG MANGLENDE TÆNDER hører fortiden til... Tandimplantater er løsningen GAVEKORT På mødet vil der blive uddelt gavekort til en gratis undersøgelse (incl. et røntgenbillede) i forbindelse med forslag til en eventuel implantat behandling. Tilmelding Ring Implantatbehandlinger er en tillidssag, vi yder en garanteret tryg, personlig og sikker behandling. Tandlægerne Peter Gade og Tove Thrane Mødet finder sted: Tirsdag den 3/5 kl H.C. Ørsteds Vej 50 C, st Frederiksberg C tillidssag Vores topmoderne klinik ligger på hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Alle. Vi har gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation samt bus 2A og 3A lige til døren. Klinikken er indrettet med det mest avancerede tandlægeudstyr der finde. Faste tænder øget livskvalitet

20 S20 Annoncetillæg MARtS 2011 Alt for få opretter testamente Vil du sikre, at din arv går til de rette, så opret et testamente. Så kort og præcist kan det siges. Blandt familieadvokater og arveretsspecialister skønnes det, at danskeres formuer hvert år går til andre end dem de er tiltænkt. Ifølge familieadvokat Ulrik Grønborg er der specielt tre hovedgrunde til at oprette et testamente: Den første er hvis den formuende ønsker at ændre på arvens fordeling og f.eks. sikre sin partner/ ægtefælle bedst muligt. Den anden gælder hvis vedkommende gerne vil fordele arven blandt sine børn skævt. Og endelig hvis et par med dine, mine og vores børn ønsker at hele børneflokken skal arve lige meget, når begge forældre er døde. Så er det vigtigt at oprette et ligedelingstestamente. Kan man blot nikke genkendende til ét af disse punkter, skal man ikke lade stå til, men sørge for at få lavet et testamente. Ulrik Grønborg påpeger, at mange også bruger et testamente til f.eks. at gøre deres børns arv til særeje, eller til at båndlægge arven, således at en ung arving ikke frit kan bruge af formuen, før han eller hun har nået en vis alder. Og endelig er der en gruppe, som får vilkår omkring et børnetestamente sat ind som paragraf i det almindelige testamente. Også støtte til velgørende formål og organisationer skal tænkes ind i et testamente. Ulrik Grønborg: De velgørende organisationer har enormt brug for pengene. Og boafgiften eller dødsskatten om du vil er nul, når midlerne går til velgørenhed. I testamentet kan man endvidere øremærke pengene til et bestemt formål. Og det er en æressag for foreninger og organisationer at efterkomme ønskerne i testamentet. Det er overvejende de barnløse uden efterkommere, der donerer deres formue til velgørenhed, selv om en tendens viser, at også personer med børn har det godt med at afsætte et fast beløb til velgørenhed. Men vil en enlig formuende f.eks. også gerne begunstige en niece med et større beløb, skal niecen reelt betale ca. 36 pct. i afgift. Niecens afgift kan nedsættes ved at lade velgørende foreninger arve samt pålægge dem at betale afgiften for niecens arv. Det endelige resultat vil udvise et beløb til velgørenhed og en større udbetaling til niecen, der er sluppet for afgift. Det handler om at begunstige med eftertanke. Af SUNDHEDSMEDIERNE Foto: Scanpix Det er dumt at lade stå til. Hvert år ender danskeres formuer i de forkerte lommer. Lille beløb stor virkning 12 kr. kan redde liv. I Pakistan kan vi redde et barn for 1 kr. og 25 øre. Så alle donationer har betydning og giver mening. Såvel store formuer som små enkeltbeløb. Generalsekretær i Red Barnet Mimi Jakobsen fornemmer en klar tendens blandt danskere til i stigende grad at ville gøre en indsats for folk i nød. Det kan være at stille tid og evner til rådighed eller f.eks. fast undvære 100 kr. om måneden og sende dem til en bestemt organisation. Folk føler, de har det godt, når de støtter et velgørende formål og det er en fornemmelse, som er helt ok. Jeg tror det ligger i tiden, at når vi nu har realiseret os selv, vil vi meget gerne oveni gøre noget for andre. Det har en moralsk betydning, men vi lover ikke en plads i himlen. For os i organisationerne er det en meget glædelig oplevelse, når folk giver - når vi mærker at de bakker os op. Når de tror på os. Men selv de der er skeptiske, som er i tvivl om, hvorvidt pengene lander de rigtige steder, de giver alligevel. Folk vil godt sætte sig et aftryk. Sådan gør du Der er 3 måder at oprette et testamente på: 1. Du kan gøre det selv med hjælp fra dokumenter købt på nettet. Den metode er ikke for amatører, for der medfølger ikke personlig rådgivning og det er ikke givet, at dokumentet passer til ens familietype og ønsker. Så vær varsom. Metoden er først og fremmest velegnet til standardønsker. 2. Via foreningen Danske Familieadvokater kan du finde en lokal advokat med erfaring i arveret. Du får personlig rådgivning og et testamente, som passer til netop dine ønsker. 3. Brug både den personligt skræddersyede model og udnyt nettet. Via nettet kan du tilkendegive dine ønsker til advokaten på et særligt spørgeskema. Advokaten sender derefter det udarbejdede testamente til gennemsyn og eventuelle spørgsmål besvares via og telefon. Den løsning har fast pris, som er lavere end hvis du skal holde møder med advokaten.

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Senkarriere med muligheder

Senkarriere med muligheder Senkarriere med muligheder enhver forberedelse skaber succes! v/ Bent Mathiasen & Anne Birgitte Sindahl, Ældre Sagen At man, når det i Sandhed skal lykkes At føre et menneske hen til et bestemt Sted, først

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR vanen og se resultater! Savner du synlige resultater af din træning? Og er du lidt kørt fast i en rutine? Fortvivl ej. Det kræver blot lidt mod og handling at knække de fastgroede træningsvaner. Giv din

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Et sundt og godt hverdagsliv Det gælder om at holde balancen fysisk, psykisk og socialt

Et sundt og godt hverdagsliv Det gælder om at holde balancen fysisk, psykisk og socialt Hvis du vil læse mere: ÆldreForum udgiver løbende en række publikationer med information, inspiration og debatskabende stof om ældretilværelsen. Publikationerne udsendes til en bred gruppe af modtagere,

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Forvandl støvsugning og trappevask til fedtforbrænding og styrketræning. Af Line Felholt, november 2012 03 Tab dig uden træning 05 Guide: Så meget 'sport'

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere