Nyhedsbrev nummer 5 Marts 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev nummer 5 Marts 2010"

Transkript

1 Nyhedsbrev nummer 5 Marts Siden sidste nyhedsbrev har Kurt Stage valgt at trække sig som formand for DUAG. Det er vi kede af, men takker Kurt rigtigt meget for den store indsats han har gjort for DUAG. Efter overvejelser blandt centerlederne blev man enige om at pege på Per Bech som ny fungerende formand. Per Bech har, som i er orienteret om per mail, accepteret dette og har allerede nu mange gode idéer for DUAG s fremtid. Per har understreget at DUAG navnlig i udlandet er et meget kendt brand og at vi skal sørge for at videreføre og udvide aktiviteterne. 2. Alle 11 centre er nu godkendte og kan inkludere pt. 3. Der er screenet i alt 200 pt. i WebEZ og inkluderet 7 patienter; 3 i Hillerød, 2 i Horsens, 1 i Risskov og 1 på Frederiksberg. Vi regner med at kunne inkludere endnu en pt. på Hillerød indenfor den nærmeste fremtid. 4. Screeningsraten er fantastisk flot, men inklusionsraten er alt for lav. For at få afklaret hvorfor der stadig er så lav en inklusionsrate, vil vi nu afholde telefon møder med hvert center 1 gang om måneden. Én af årsagerne til inklusionsproblemerne kunne være tidspunktet hvor man informerer pt. om projektet. Vi er i DUAG-7 projektet i den lidt specielle situation at pt. der starter på ECT ofte er psykotiske og hæmmede og har svært ved at tage stilling og afgive et informeret samtykke. Ved afslutningen af ECT er pt. ofte kognitivt påvirkede og man kan som investigator derfor have svært ved at få viderebragt oplysninger om projektet. Der er derfor et optimalt tidspunkt ca. mellem 4. og 7. ECT hvor pt. begynder at opleve bedring af behandlingen, men endnu ikke er så kognitivt påvirkede. Dette vil være det optimale tidspunkt at informere om projektet. Samtidig er det også etisk set det bedste tidspunkt da pt. her er mest kapabel til at forstå informationerne og give et samtykke. Endvidere kan vi ikke stærkt nok opfordre til at man inddrager de pårørende i informationsproceduren. Vi er ret sikre på at det er ovenstående metode der har virket på Hillerød. 5. På sidste centerledermøde blev der givet udtryk for at nogle kolleger mener, at man ikke bør vente med medicin skift til efter ECT, som det gøres i DUAG-7. Imidlertid gjorde Inger Brødsgaard fra Horsens og Ellen Margrethe Christensen fra Rigshospitalet opmærksom på at der i ECT

2 vejledninger fra både Århus (vedhæftet se side 16/17) og Rigshospitalet (vedhæftet se side 7/8) anbefales at medicinomlægning afventer ECT afslutning. Det samme er anført i Poul Videbech, Per Jørgensen og Raben Rosenbergs nye bog klinisk neuropsykiatri. Derfor kan vi konkludere at DUAG-7 designet overholder de gældende retningslinjer på områder. 6. Hjemmesiden vil i løbet af 2010 blive opdateret. DUAG-7 forsøgets dokumenter findes fortsat på hjemmesiden. Gå ind under Materialer og log ind med kode: DUAG Såfremt der tilknyttes nye investigatorer, eller nogle holder op, bedes dette meddelt til Else Refsgaard på Nye investigatorer vil få tilsendt oplysninger om forsøget. 8. Klaus Martiny er per 1. april fuldt tilknyttet Psykiatrisk Center København hvor han vil være tilknyttet DUAG-7 én dag om ugen som koordinerende investigator. 9. Else Refsgaard vil fra 1. april 2010 være på halv tid som DUAG-7 koordinator. Begge kan uanset dette fortsat kontaktes på alle hverdage. 10. Per Bech har ansøgt Det Frie Forskningsråd om 2,6 mill. kr. og Klaus Martiny har søgt Trygfonden om 6 mill. kr. vi krydser fingre! 11. Endelig kan vi meddele at Per Bech har fået CINP Pioneers in Psychopharmacology Award for 2010 og den vil blive overbragt ham på CINP kongressen i Hongkong. Det er for hans farmakologiskepsykometriske forskning, at han har fået prisen. Vi ønsker Per tillykke med prisen - som jo også kaster lidt glans på DUAG. Alt i alt er projektet kommet godt i gang. Vi skal have flere inkluderede pt. og vi håber at alle vil være på dubberne så vi til næste centerledermøde har inklusion på alle centre. Vi må huske at der ikke findes andre forskningsgrupper i dette land der på samme måde kan lave store multicenter forsker initierede projekter. Venlig hilsen Klaus og Else

3 AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, RISSKOV ECT-vejledning LoEnlPieso awublie nvtthihd Teeerb hjeercanhnsei,n, Åbningstider Man-, ons-, og fredag fra kl til 14.30, tirs-, og torsdag lukket. Henvisning til almindelig ECT send mail til: AKUT ECT Kontakt ECT afdelingen på tlf Indtal evt. besked, telefon aflyttes senest kl. 15. ECT-afdelingen arrangerer behandlingstidspunkt og sted, samt orienterer sengeafsnittet. Indholdsfortegnelse 1. Indledning Indikationsområder Henvisning og behandlingstider Vedligeholdelsesbehandling ECT med tvang Behandlingsprincip Fysiologiske forandringer ved ECT Forberedelse af patient og forundersøgelser Kontraindikationer og komplicerende tilstande Medicinering i forbindelse med ECT Anæstesi Elektrodeplacering Praktisk udførsel af ECT-behandling Vurdering af Iktalt EEG Opvågning og observation efter ECT Bivirkninger ved ECT-behandling Opgave- og ansvarsfordeling ved ECT-behandling Bilkørsel under og efter ECT-behandling Litteratur Indledning ECT er en forkortelse for Electro-Convulsive-Therapy, dvs. krampebehandling fremkaldt af elektrisk strøm. ECT er en veldokumenteret behandlingsform, der især benyttes i behandlingen af svære former for depression, mani og ved psykoser præget af voldsom, akut uro. Adskillige kontrollerede undersøgelser har vist, at ECT er meget effektivt ved depression. Helt op imod % af patienter med klassisk, svær depression bliver symptomfrie ved denne behandling. Ydermere er bedringen hurtigere indsættende end ved medicinsk antidepressiv behandling. Dette er af vital betydning ved overhængende livsfare som følge af selvmordstanker eller drikke- og spisevægring. Der er trods omfattende videnskabelige undersøgelser

4 ikke konstateret cerebrale skader efter selv mange ECT-behandlinger. Tanken med denne vejledning er at give en kortfattet instruks, hvor praktiske procedurer og spørgsmål omkring ECT-behandlingen på Neuropsykiatrisk Klinik, Århus Universitets Hospital, Risskov er beskrevet. Vejledningen omfatter udover det rent proceduremæssige en kort beskrivelse af baggrunden for behandlingen, bivirkningerne mv. Spørgsmål og forslag til forbedringer er meget velkomne. 3. udgave revideret april Elisabeth Tehrani Lone Winther Jensen Poul Videbech Overlæge, ph.d. Ledende overlæge, ph.d. Professor, ledende Neuropsykiatrisk Klinik Anæstesiafdelingen overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Århus Sygehus Center for Psykiatrisk Forkning Forskning Århus Universitets- Århus Universitetshospital, Risskov hospital, Risskov 2. Indikationsområder ECT kan anvendes ved behandling af Depression Mani Blandingstilstande Katatoni Psykoser med udtalte affektive symptomer eller akut uro Skizoaffektive lidelser Delirium acutum ECT bør være førstevalgsbehandling af svært psykisk syge på ovennævnte indikationer, hvis Der er brug for hurtig og effektiv behandling (fx ved selvmordsfare, svær psykose med agitation, drikke- og spisevægring) Når andre behandlinger er mere risikable (fx ved ældre, ved gravide) Hvis patienten ikke responderer på anden behandling Hvis patienten tidligere har responderet tilfredsstillende på ECT og foretrækker denne behandling 3. Henvisning og behandlingstider Kun læger ansat ved Århus Universitetshospital, Risskov kan henvise patienter. Behandlingen ordineres på skemaet HENVISNING TIL ECT-BEHANDLING (bilag 1), som kan rekvireres i ECT-afdelingen (Risskov - ECT-behandling (Funktionspostkasse)). Alle felter herunder allergi, indikation, kontraindikationer, BMI, tandstatus mv. skal udfyldes. Der gives rutinemæssigt unilateral behandling. Hvis ordinerende læge ønsker bilateral behandling, skal dette anføres. Der kan løbende ordineres flere behandlinger på samme skema. Hvis henvisningsskemaet ikke er korrekt udfyldt, medfører det forsinkelse i ECT-afdelingen, som er nødt til at indhente de manglende informationer hos ordinerende læge. Når ECT-behandlingsskemaet er brugt op, skal der udfyldes et nyt skema af både henvisende læge samt anæstesilæge, således at henvisningen altid findes på det aktuelle behandlingsskema. Skemaet skal ikke fremsendes til ECT-afdelingen, men skal altid medbringes, når patienten kommer til behandling. Skemaer fra tidligere ECTbehandling skal ligeledes medbringes, således at behandlerne kan se evt. tidligere komplikationer i relation til anæstesi eller ECT.

5 Nye patienter meldes til ECT-afdelingen via mail: Risskov - ECT-behandling (Funktionspostkasse) Ved akutte behandlinger kontaktes ECT-vagttelefon : Afsnittet bliver herefter kontaktet og meddelt behandlingstidspunkt. Behandlingstidspunkter er mandag og fredag fra kl samt onsdag fra kl Den enkelte patient får sædvanligvis 3 behandlinger om ugen. Ved akutte og livstruende tilstande, som fx delirium, gives behandlingen 3 dage i træk, såkaldt blokbehandling. Akutte behandlinger kan kun ordineres af speciallæge i psykiatri. ECT-behandlinger på tirsdage, torsdage og lørdage samt søn- og helligdage foregår sædvanligvis på Århus Sygehus, Tage Hansens Gade. 4. Vedligeholdelsesbehandling Normalt vil man forsøge vedligeholdelsesbehandling med antidepressiv medicin efter en ECT-serie. Men i enkelte tilfælde sikrer dette ikke patienten mod tilbagefald, eller kan ikke gennemføres, og vedligeholdelsesbehandling med ECT bør da overvejes. Der er ikke enighed om, hvorledes dette bør gøres i litteraturen, men princippet er, at man gradvist titrerer sig ned på at give behandlingerne med størst muligt interval. Når man lægger planen for denne nedtitrering, skal man tage højde for den viden, man har om længden af intervallet mellem to depressive episoder for den pågældende patient. En typisk plan kunne se således ud: Først sikres det, at patienten er i neutral stemning efter ECT-serien, derefter gives én behandling ugentligt i 4 uger. Får patienten ikke recidiv, gives én behandling hver 14. dag i 2 måneder. Dernæst går man over til at give 1 behandling hver tredje uge og så fremdeles. Enkelte patienter kan undgå recidiv ved 1 behandling hver Uge. Det er vigtigt, at effekt og bivirkninger følges løbende. Vedligeholdelsesbehandling skal revurderes hver 3. måned og kan kun iværksættes efter aftale med overlægen for Neuropsykiatrisk Klinik. Observation af patienten efter ECT-behandling er vigtig for at vurdere effekt og bivirkninger samt for at undgå ulykker og utilsigtede hændelser pga. postiktal konfusion. Derfor bør ambulant behandling kun undtagelsesvis finde sted og da efter konference med overlægen på Neuropsykiatrisk Klinik. Ambulant behandling kommer kun på tale over for patienter, som man tidligere har givet ECT-behandling, således at deres reaktion på behandlingen (fx konfusion) i nogen grad er forudsigelig. Ambulante patienter skal observeres i nogle timer efter behandlingen på et sengeafsnit. Personalet i afsnittet skal vurdere, hvornår det er forsvarligt, at patienten tager hjem og sikre, at hjemtransporten foregår på betryggende vis. Patienten må selvsagt ikke selv køre bil, cykel og lign. 5. ECT med tvang ECT kan gives med tvang på vital indikation. Når en patient skal have ECT med tvang, skal behandlingen gives af en læge fra det pågældende sengeafsnit, som kender patienten og baggrunden for beslutningen om at give ECT med tvang. Det er ligeledes af stor vigtighed, at plejepersonalet, som ledsager patienten og skal medvirke til tvangsbehandlingen, har et indgående kendskab til patienten, så behandlingen kan gives så skånsomt som muligt.

6 Såfremt der undtagelsesvis ikke kan komme en læge til stede fra det pågældende sengeafsnit, skal ECT-afdelingen kontaktes af en overlæge, som kan uddelegere tvangsbehandlingen til den læge, som giver ECT den pågældende dag. Medicinstuderende i vikariat må ikke give ECT med tvang. 6. Behandlingsprincip Den terapeutiske effekt fremkaldes ved en serie elektrisk inducerede generaliserede krampeanfald under bedøvelse. Generaliserede krampeanfald fører til et stort antal biokemiske, fysiologiske og sandsynligvis også strukturelle forandringer i hjernen. Trods omfattende forskningsindsats er det endnu ikke muligt at udpege, hvilke enkeltkomponenter eller hvilken kombination af ændringer, der er af betydning for den gunstige effekt. Der er dog næppe nogen tvivl om, at ECT s virkning på det serotonerge system er væsentligt for den antidepressive effekt. Nyere forskning peger desuden på, at cellenydannelse og øget synaptogenese i hippocampus spiller en væsentlig rolle. Endelig synes der at være en sammenhæng mellem den terapeutiske effekt af ECT behandling og den øgning i krampetærsklen, som ses under en ECT-serie. For at reducere forekomst af bivirkninger modificerer man krampeanfaldet ved at benytte en let anæstesi med muskelrelaksans. Herved dæmpes de muskulære trækninger, hvilket minimerer en eventuel risiko for frakturer o.l. Desuden nedsættes musklernes iltforbrug, hvilket sammen med ventilation med 100 % O2 på maske, forhindrer cerebral anoxi samt myokardieiskæmi under behandlingen. 10 De muskulære kramper er i sig selv betydningsløse for behandlingen, men muliggør en klinisk registrering af krampeanfaldets tilstedeværelse, udbredelse og varighed. Krampetærsklen Krampetærsklen kan variere meget fra patient til patient. Mænd har generelt højere krampetærskel end kvinder. Krampetærsklen øges Med stigende alder Hos den enkelte patient i løbet af en behandlingsserie Ved anvendelse af anæstesimiddel Hvis patienten behandles med antiepileptika eller benzodiazepiner Af umiddelbart forudgående tærskelanfald Krampetærsklen sænkes Af hypocapni, hvilket man opnår ved hyperventilation før elstimulationen gives Af visse medikamenter (teofyllamin, koffein, typiske antipsykotika, syntetiske opioider og TCA) Ved bilateral elektrodeplacering Fysiologiske forandringer ved ECT Cerebral fysiologi De elektriske fænomener, som klinisk registreres som kramper, udløses ved applikation af elektrisk strøm fra ECT-apparatet, der depolariserer de cerebrale neuroner under elektroden. Derefter breder de elektriske impulser sig ud over hemisfærerne, analogt til generaliseringen af et epileptisk

7 anfald udgående fra et fokus. Selve anfaldet er et tonisk anfald afløst af en klonisk fase. På EEG ses først polyspikes, derefter polyspikes and waves. Dette mønster bliver langsommere og langsommere og opløses eventuelt til sidst, hvorefter EEG et kan blive fladt. Cerebralt bloodflow og metabolisme øges. Desuden opstår en kortvarig stigning af det intrakranielle tryk, som imidlertid modvirkes ved hyperventilation før selve behandlingen. Kardiovaskulær fysiologi Umiddelbart efter stimulationen øges parasympatikustonus betragteligt. Dette medfører bradycardi med risiko for asystoli og forebygges med atropinindgift, som også vil hæmme sekretion fra luftvejene. Efterfølgende øges sympatikustonus medførende øget hjertefrekvens og blodtryksstigning. Herved øges hjertets arbejde og dermed iltforbrug. Efter anfaldet kan der være perioder med vekslende sympatikus- og parasympatikustonus. Dette kan medføre forskellige arrytmier og ektopiske slag. Almindeligvis er disse fænomener uden klinisk betydning. Endokrine forandringer Hos deprimerede patienter ses ofte øget plasmakortisol og ACTH og dermed let øget blodsukker. ECT medfører normalisering af disse værdier muligvis via en stimulation af hypotalamus Forberedelse af patient og forundersøgelser Patienten skal være indlagt for at modtage ECT-behandling. Kun i ganske specielle tilfælde kan behandlingen gennemføres ambulant. Dette er omtalt i afsnit 4. Det påhviler stamafdelingens læger at orientere patienten samt eventuelt pårørende om behandlingens formål, teknik og bivirkninger. Dette gøres så vidt muligt i god tid inden selve behandlingen. Før første behandling skal man være opmærksom på anamnestiske oplysninger om allergi, komorbiditet, tidligere anæstesiers forløb, kardiopulmonale og andre problemer. Det er ordinerende læges ansvar, at disse forhold er belyst tilstrækkeligt grundigt i journalen og på ECT-henvisningen (se Henvisning til ECT-behandling, bilag 1). Ligeledes skal eventuelle kontraindikationer overvejes. Se senere. Forundersøgelser Blod- og urinprøver: Hæmoglobin, CRP, serum-kreatinin, elektrolytter, urin for albumin og sukker. Herudover relevante parakliniske prøver ved medicinske sygdomme (fx diabetes), INR-måling. Medikamentbestemmelse i serum af fx theofyllin. EKG og blodtryk. Røntgen af thorax: Patienter med kardiopulmonale lidelser, hypertension eller alder over 70 år. Patientens vægt, højde samt BMI skal oplyses af hensyn til dosering af anæstesien. Tandstatus: Vurderes af henvisende læge. Ved dårlig tandstatus skal patienten ses af sin tandlæge med henblik på evt. behandling eller konstruktion af beskyttende tandskinne. 13 Umiddelbart før behandlingen

8 Patienterne må ikke spise efter kl natten før anæstesien. De må frit drikke vand, saft, te og kaffe (uden mælk, gerne med sukker) indtil kl Den valgte drikkevare må ikke klumpe sammen i ventriklen eller hæmme ventriklens tømning for at mindske aspirationsrisikoen. Derfor kan mælkeprodukter og fx appelsinjuice ikke tillades. Morgenmedicin må gives indtil 1 time før ECT med ½ glas vand. Patienterne må ryge frit. Patientens blære skal være tømt umiddelbart inden ECT-behandlingen, idet der ellers er risiko for afgang af urin (eller i værste fald blæreruptur) i forbindelse med behandlingen. Hårclips fjernes, da undladelse af dette kan medføre forbrændinger. Smykker bør lægges i afdelingen. Eventuelle kontaktlinser fjernes. Såfremt patienten kommer i seng, skal denne være monteret med sengeheste Kontraindikationer og komplicerende tilstande Der findes ikke absolutte kontraindikationer for ECT-behandling, forudsat at der tages de nødvendige forholdsregler i forbindelse med behandlingen. Den terapeutiske gevinst og risikoen for komplikationer må således altid afvejes mod hinanden. Ved komplicerende somatiske lidelser sikres, at patienten er optimalt behandlet ved benyttelse af relevante tilsyn (kardiolog, neurolog osv.). Når dette er sikret konfereres med anæstesiologisk speciallæge (tlf / ), som tager stilling til eventuelle risici ved anæstesien og behandlingen. Ved høj-risiko patienter, for eksempel patienter med BMI > 40 foretages behandlingen på Anæstesiafdelingen, Århus Sygehus, Tage Hansens Gade. Neurologiske lidelser: Sygdomme, der medfører øget intrakranielt tryk, er forbundet med stærkt øget risiko ved ECT (inkarceration). Der kræves derfor nøje vurdering ved fx hjernetumorer. Tilsvarende er der risiko for ruptur af bestående intrakranielle aneurismer. Der er formentlig en vis risiko for cerebralt attak ved kendt arteriosklerotisk lidelse i hjernekarrene, dvs. tidligere apopleksi. Man bør være specielt tilbageholdende med ECTbehandling i de første uger til måneder efter en apopleksi. Epilepsipatienter har ikke øget risiko, hvis de er velbehandlede. Kardiovaskulære lidelser (hjertearytmier, angina pectoris, hypertension o.l.) betyder, som ved enhver anden anæstesi, øget risiko. Hvis patienten er velbehandlet, kan ECT dog gennemføres. Konferér med kardiolog eller intern mediciner og derefter anæstesiolog. Kendt aortaaneurisme er en relativ kontraindikation. Pulmonale lidelser: Patienter med astma, som er i theofyllinbehandling, skal have målt serumværdi før behandlingen, da høj værdi øger risikoen for status epileptikus i forbindelse med ECT. Endvidere har theofyllin en arrytmogen virkning. Der er øget risiko for larynx- og bronko-spasmer ved anvendelsen af barbiturat til astmapatienter. 15 Glaucom: Hvis patienten er velbehandlet herfor, er der ikke øget risiko. Konferer med øjenlæge. Ved anæstesien bør atropin ikke anvendes. 10. Medicinering i forbindelse med ECT Anxiolytica og babiturater Benzodiazepiner hæver krampetærsklen og bør derfor i videst muligt

9 omfang undlades de sidste dage op til og under behandlingen. Som hypnotika og sedativa kan der anvendes Truxal eller eventuelt zolpidem eller zopiclon. Hvis benzodiazepiner ikke kan undgås, anvendes oxazepam, som dog ikke bør gives senere end kl. 17 dagen før behandlingen. Tilsvarende holdes dosering af barbitursyre ved selve anæstesien så lav som muligt for ikke at øge krampetærsklen mere end højst nødvendigt. Patienter med Rivotril- og benzodiazepinafhængihed skal i videst muligt omfang udtrappes, før de påbegynder ECT-behandling. Litium behandling Igangværende behandling videreføres, men serum-litium bør kontrolleres ugentligt under ECT-behandling. Der bør udvises forsigtighed ved ældre patienter, da konfusion og uro kan forekomme ved denne kombination. ECT-afdelingen forsøger at behandle patienter i litiumbehandling så tidligt som muligt for at indgå litium-intoksikation i forbindelse med, at patienten skal faste. Antikonvulsiv behandling Hvis denne gives for epilepsi, fortsættes den uændret. Hvis antikonvulsiva gives som stemningsstabiliserende behandling, bør behandlingen almindeligvis seponeres forud for ECT. Ved behandling med lamotrigin, som kræver meget lang optrapningsperiode, kan man forsøge at reducere dosis til mg/dgl. Hvis der ikke kan fremkaldes sufficiente anfald på denne dosis, skal behandlingen seponeres. Antidepressiv behandling Medicinering i forbindelse med ECT Anxiolytica og babiturater Benzodiazepiner hæver krampetærsklen og bør derfor i videst muligt omfang undlades de sidste dage op til og under behandlingen. Som hypnotika og sedativa kan der anvendes Truxal eller eventuelt zolpidem eller zopiclon. Hvis benzodiazepiner ikke kan undgås, anvendes oxazepam, som dog ikke bør gives senere end kl. 17 dagen før behandlingen. Tilsvarende holdes dosering af barbitursyre ved selve anæstesien så lav som muligt for ikke at øge krampetærsklen mere end højst nødvendigt. Patienter med Rivotril- og benzodiazepinafhængihed skal i videst muligt omfang udtrappes, før de påbegynder ECT-behandling. Litium behandling Igangværende behandling videreføres, men serum-litium bør kontrolleres ugentligt under ECT-behandling. Der bør udvises forsigtighed ved ældre patienter, da konfusion og uro kan forekomme ved denne kombination. ECT-afdelingen forsøger at behandle patienter i litiumbehandling så tidligt som muligt for at indgå litium-intoksikation i forbindelse med, at patienten skal faste. Antikonvulsiv behandling Hvis denne gives for epilepsi, fortsættes den uændret. Hvis antikonvulsiva gives som stemningsstabiliserende behandling, bør behandlingen almindeligvis seponeres forud for ECT. Ved behandling med lamotrigin, som kræver meget lang optrapningsperiode, kan man forsøge at reducere dosis til mg/dgl. Hvis der ikke kan fremkaldes sufficiente anfald på denne dosis, skal behandlingen seponeres.

10 Antidepressiv behandling Igangværende behandling med antidepressiva videreføres. Man skal være opmærksom på de tricykliske antidepressivas påvirkning af hjertet i forbindelse med narkosen. Vanligvis er eventuelle arrytmier godartede og 17 selvlimiterende. Opstart af medikamentel antidepressiv behandling bør udsættes til efter ECT-behandlings ophør. Ved samtidig behandling med irreversible MAO-hæmmere (Marplan) må bedøvelse ske efter konference med anæstesiafdelingen, idet der kan opstå kardiovaskulære bivirkninger. Generelt anbefales det, at Marplan seponeres 14 dage før ECT-behandlingen. Antipsykotisk behandling Igangværende behandling videreføres. Bemærk, at der består en synergisme mellem ECT og højdosis neuroleptika, idet sidstnævnte stoffer sænker krampetærsklen. De kan også give anledning til hypotensive episoder. Der er adskillige rapporter, der peger på, at kombinationen af atypiske antipsykotika i terapeutiske doser (incl. Leponex) og ECT ikke volder problemer. Somatisk medicin Morgenmedicin bør altid gives forud for ECT. Justering af insulin og perorale antidiabetika kan være nødvendig pga. fastetiden. Almindeligvis venter man med morgendosis, til patienten kan få morgenmad. Hos patienter, der let udvikler ketoacidose, bør man konferere med endokrinolog. Blodsukkeret stiger oftest hos patienter med NIDDM (og evt. også ved IDDM) efter ECT-behandling. Diabetespatienter behandles først på dagen. Om morgenen måles faste-blodsukker. Hvis resultatet er mindre end 5 eller større end 12, kontaktes vagthavende læge. Patienter med astma bør tage deres medicin før ECT for at forebygge bronkokonstriktion. Følgende medicin bør seponeres: Reserpin Teofyllin Lidocain Anæstesi Identifikation af patienten Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning af 1998 skal både anæstesilægen og den psykiatriske læge sikre sig korrekt identifikation af patienten forud for behandlingen. Hos voksne habile patienter er personens egen angivelse af navn og personnummer fyldestgørende. Undtagelsesvis kan personnummeret erstattes af fødselsdato, måned og år. Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at den pågældende på forespørgsel bekræfter sit navn og personnummer. Hos patienter, som er inhabile som følge af lidelse i centralnervesystemet, kan identiteten fastslås ud fra et identitetsbånd om håndled eller fodled med angivelse af navn, personnummer og afdeling. Identiteten bekræftes desuden ved medvirken af nære pårørende eller personale fra stamafdelingen. CPR-nr. eller undtagelsesvis fødselsdato skal indgå i denne kontrol. Overvågning under behandlingen Før anæstesien indledes, anbringes EEG-elektroder på patienten samt pulsoxymetret

11 på en fingerspids. EKG-monitorering anvendes ved behov. Puls og blodtryk måles ved behov før, under og efter behandlingen. Selve anæstesien Atropin gives for at modvirke sekretion i luftvejene samt som nævnt for at forebygge den initiale bradycardi, som optræder umiddelbart efter behandlingen, og som skyldes hyperaktivitet i det parasympatiske nervesystem. Der gives almindeligvis 4-8 mikrogram pr. kg kropsvægt, dvs. mellem 0,3 og 0,5 mg. Derefter gives et kortvirkende anæstesimiddel (Thiomebumal). Der gives almindeligvis 2-6 mg pr. kg kropsvægt, dvs. mellem 100 og 500 mg. 19 Når ciliærrefleksen er ophævet, gives et kortvirkende muskelrelaxans (Suxamethonium). Der gives ½ - 1 mg pr. kg kropsvægt, dvs. mellem 30 og 70 mg. Virkningen af muskelrelaxans viser sig ved muskelfasciculationer twitching i alle muskelgrupper, sidst og mest tydeligt distalt. Først når twitchingen er iagttaget, ca. 1-2 minutter efter indgift, må der foretages elektrostimulation. Umiddelbart før anfaldet induceres, hyperventileres patienten på 100 % ilt. Som nævnt bliver risikoen for anoxi herved minimal, og den samtidige udluftning af CO2 sænker krampetærsklen. Ved kontraindikation mod anvendelsen af barbiturat kan propofol anvendes. Man skal være opmærksom på, at propofol hæver krampetærsklen i højere grad end barbiturat, følgelig skal dosis energi øges med 50 %. Ved kontraindikation mod anvendelse af suxamethonium kan rocuronium anvendes. I så fald kan evt. sugammadex bruges for at revertere rocuronium. Ved insufficient krampeaktivitet på 200 % energi kan anæstsien suppleres med syntetiske opioider (Remifentanil eller Alfentanil), som sænker krampetærsklen. Tandproteser vurderes af anæstetisten før behandlingen. Som udgangspunkt fjernes helproteser for at minimere risikoen for protesen. I nogle tilfælde kan det dog være hensigtsmæssig at bibeholde protesen mhp. maskeventilation. Ved delproteser kan protesen evt. bibeholdes for at minimere risikoen for de resterende tænder Elektrodeplacering Hvis ikke andet er ordineret, anvendes unilateral elektrodeplacering på Århus Universitetshospital, Risskov. Dette tilsigter at minimere bivirkningerne ved behandlingen. Se senere. Ved unilateral elektrodeplacering anbringes elektroderne ad modum d Elia: over højre hemisfære hos såvel højrehåndede som venstrehåndede. Tidligere tiders bestemmelse af håndethed er ikke relevant, da over 70 % af alle venstrehåndede er lateraliserede som højrehåndede. Nedre elektrode anbringes 3-4 cm over midten af en linie fra laterale øjenkrog til meatus acusticus externus. Den øvre (parietale) elektrode placeres lige lateralt for vertex, dvs. 3 cm under kraniets midterlinie - se nedenstående tegning. Ved bilateral elektrodeplacering anbringes elektroderne på højre og venstre side svarende til nederste elektrode på tegningen. Denne placering anvendes efter ordination på henvisningsskemaet af patientens behandlingsansvarlige læge. Bilateral behandling har initialt flere bivirkninger end unilateral behandling, men nogle uger efter behandlingerne er sværhedsgraden

12 af bivirkningerne nogenlunde ens. 21 Bilateral behandling bør benyttes Ved blok-behandling Ved delirøse eller stuporøse patienter Ved meget forpinte eller selvmordsfarlige patienter Ved utilstrækkelig krampeaktivitet ved unilateral behandling Ved svært syge patienter kan man starte med bilateral behandling og senere, når patienten er i bedring, gå over til unilateral behandling Praktisk udførsel af ECT-behandling Indstilling af strømdosis ved første ECT behandling Hvis ikke der er indikation for andet, indstilles energy -vælgeren ved første unilaterale behandling på det antal procent, som svarer til patientens alder. Det vil sige, at vælgeren skal indstilles på 50 % for en 50-årig patient. Ved bilateral elektrodeplacering gives halvdelen af patientens alder. Justering af strømdosis og restimulation Hvis EEG-krampeaktiviteten varer mellem 15 og 25 sekunder, eller EEGkurven ikke er optimal, skal strømdosis øges med mindst 50 % ved næste behandling. En patient som eksempelvis har kramper i 20 sekunder på 80 % energi, skal ved den efterfølgende ECT øges til 120 %. Ved god krampeaktivitet som varer mere end 60 sekunder, nedsættes dosis ved efterfølgende behandling med 30 %. Hvis EEG-krampeaktiviteten er under 15 sekunder, skal der foretages restimulering. Ved restimulation ventileres på ny med ren ilt i et minut, mens hjernen kommer ud af den refraktære periode. Evt. suppleres anæstesien. Derefter stimuleres patienten med 100 % højere energi (fordobling af strømdosis). 23 For lang krampetid Ved krampeaktivitet i mere end 2 min., gives diazepam 5 10 mg i.v. Tærskelanfald Hvis strømdosis er lige over patientens krampetærskel, udløses et såkaldt tærskel-anfald, som ikke er terapeutisk. Tærskelanfald kan være meget langvarige, men EEG-mønsteret er ukarakteristisk og uregelmæssigt, og der er ringe postiktal supression. Ved tærskelanfald anbefales øgning af strømdosis ved efterfølgende behandling med 50 %, hvilket ofte vil resultere i et kortere, men effektivt anfald. Tærskelanfald kan fremkalde farlige hjertearrytmier. Måling af impedansen Impedansen måles ved at trykke på knappen mærket Push to test impedance. Den skal ligge mellem 100 og Hvis impedansen er for høj eller for lav, kan det skyldes henholdsvis dårlig elektrodekontakt eller kortsluttede elektroder. Selve elstimulationen Når man har målt impedansen og er klar til at give behandlingen, løftes det klare plastiklåg over den gule knap mærket treat, og denne trykkes i bund. Knappen holdes inde indtil Thymatronen selv afslutter behandlingen, når den rette dosis er afleveret. Slipper man knappen før dette,

13 afbrydes stimulationen. Observation og kvalitetsvurdering af krampeanfaldet Den behandlende læge observerer og vurderer kvalitet og varighed af krampeanfaldet både på EEG og klinisk. Den bedste vurdering fås ved at studere EEG-optagelsen. Den kliniske vurdering skal først og fremmest sikre, at patienten ikke har for voldsomme muskelkramper, men i tilfælde af tekniske problemer ved EEG-målingen må krampetiden vurderes alene ud fra den kliniske krampeaktivitet. Ved for kraftige muskelkramper skal suxa-dosis øges ved næste behandling Vurdering af Iktalt EEG Dosering af strømdosis og beslutning om, hvorvidt behandlingen skal gives unilateralt eller bilateralt, skal primært fastsættes ud fra patientens kliniske tilstand, krampevarighed samt effekt af behandlingen. Nyere forskningsresultater viser imidlertid, at der er en vis sammenhæng mellem iktalt EEG- mønster (EEG under krampeanfaldet) og den antidepressive effekt af ECT-behandlingen. Følgende karakteristika prædikterer sufficient anfald og effekt: 1. Jo mere udtalt postiktal suppression, jo bedre effekt Udtalt postiktal suppression Ringe postiktal suppression 25 Jo større amplitude af 2-5 og 5-13 Hz slow wave og polyspikes midtiktalt, des bedre effekt Høj amplitude og regelmæssigt Lav amplitude Uregelmæssigt mønster mønster 2. Regelmæssigt og symmetrisk midtiktalt slow wave mønster prædikterer god effekt 3. Jo kortere latens fra stimulering til høj-amplitude slow-waves, jo bedre effekt Hurtig indsættende krampeaktivitet Langsom indsættende krampeaktivitet Opvågning og observation efter ECT Så snart pt. har sufficient respiration efter behandlingen, køres pt. ind på opvågningsstuen. Pt. observeres af specialuddannede sygeplejersker, der kontrollerer puls, blodtryk, respiration og bevidsthedsniveau, samt varetager evt. væsketerapi. Pt. er i opvågningen i ½ til 1 time, og der serveres frugt, kiks og drikkevarer, inden pt. kan følges retur af personale fra stamafdelingen. Sygeplejerskerne gennemser EEG-strimlerne for alle dagens behandlinger mhp. kvalitetssikring og eventuelle forslag til optimering af næste behandling, hvis et anfald ikke har været sufficient. Desuden varetager sygeplejerskerne dataindsamlig i forbindelse med ECTafdelingens kvalitetssikringsprojekt Bivirkninger ved ECT-behandling Man kan skelne mellem de bivirkninger, der opstår umiddelbart efter en behandling, og de bivirkninger, der optræder senere i forløbet. Umiddelbare bivirkninger I forbindelse med opvågningen kan patienterne være forkvalmede, formentlig som følge af anæstesien. Nogle patienter klager over hovedpine

14 eller muskelsmerter umiddelbart efter behandlingen, og de kan behandles med acetylsalicylsyre eller paracetamol. I sjældne tilfælde (iflg. litteraturen under 10 %) optræder det såkaldte emergens delirium. Dette er karakteriseret ved agitation og rastløshed umiddelbart postiktalt. Denne konfusionstilstand kan i udvalgte tilfælde forebygges med et hurtigtvirkende benzodiazepin fx 5-10 mg diazepam iv., som gives før opvågningen. Anterograd amnesi, dvs. svigtende hukommelse for begivenheder umiddelbart efter en behandlingssession, forekommer ret hyppigt, men mere ubehageligt for patienterne kan den retrograde amnesi være, dvs. en delvis amnesi for begivenheder op til behandlingen. Patienterne bør således på forhånd informeres om, at der kan optræde en vis svækkelse af hukommelsen for begivenheder fra før behandlingens start, men ofte vil patienternes hukommelse imidlertid være så påvirket af selve depressionen, at denne amnesi ikke bemærkes som noget særskilt problem. Almindeligvis vil amnesien desuden svinde gradvist igen. Bivirkninger efter en behandlingsserie Udover ovennævnte problemer er det, som de fleste patienter lægger mærke til, den såkaldte indprentningssvækkelse. Det vil sige, at patienten efter behandling med ECT, har lidt dårligere fungerende indlæringsevne og dermed svækkelse af korttidshukommelsen. Dette fænomen er studeret indgående ved hjælp af neuropsykologiske undersøgelser, og det har vist sig, at indlæring og hukommelse normaliseres inden for nogle måneder. 28 Denne bivirkning mindskes betydeligt ved unilateral elektrodeplacering over den non-dominante hemisfære. Det er vigtigt at notere sig, at der ved flere prospektive CT- og MR-undersøgelser, såvel som ved neuropatologiske studier på mennesker og dyr, ikke er fundet holdepunkter for, at ECT-behandlinger medfører strukturelle hjernelæsioner. Dette skyldes formentlig dels den meget lave energi, der afsættes i hjernen, dels at patienten på intet tidspunkt udsættes for hypoxi Opgave- og ansvarsfordeling ved ECT-behandling Høj kvalitet og sikkerhed ved ECT-behandling sikres ved et velfungerende team samarbejde mellem psykiatrisk læge, anæstesilæge, -sygeplejerske og ECT-plejepersonale. Plejepersonalet Modtager patienten i en venlig, tryg og professionel atmosfære og placerer såvel EEG som ECT-elektroderne. Plejepersonalet lagrer behandlings-eeg digitalt. Psykiateren Sikrer identifikation af patienten jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som refereret ovenfor. Desuden repeteres behandlingsproceduren kort for patienten, som dog på forhånd bør have fået forklaret principperne for behandlingen af den ordinerende læge på stamafdelingen. Den psykiatriske læge har ansvaret for at kontrollere, at behandlingen er ordineret i journalen, og at der ikke er beskrevet absolutte kontraindikationer. Den psykiatriske læge er således ansvarlig for selve ECT-behandlingen og

15 varetager apparatindstillingen, impedansmåling samt selve el-stimulationen, jf. ovenstående. Lægen monitorerer anfaldsvarigheden (både klinisk og i henhold til EEGkurven) og vurderer, om krampeanfaldet var sufficient. I tilfælde af insufficient anfald tager lægen stilling til eventuelle forholdsregler i forbindelse med efterfølgende behandling samt eventuel restimulation i samme seance, jf. ovenfor. Anæstesilægen og -sygeplejersken Alternerer mellem behandlingsrummet og opvågningsstuen. Derved sikres, at der i tilfælde af komplikationer altid er flere personer til stede, der kan intubere. Desuden er patienterne under opvågningen altid overvåget af 30 anæstesiologisk ekspertise. Dette opfylder Dansk Anæstesiologisk Selskabs rekommandationer. Anæstesipersonalet sikrer identifikation af patienten og kontrollerer, at alle relevante oplysninger om somatisk tilstand samt aktuelle parakliniske prøver er til stede. Anæstesipersonalet varetager narkosen i forbindelse med ECT-behandlingen samt overvågningen efter behandlingen. Af sikkerhedsgrunde er der altid to til at klargøre injektionsvæskerne. Studerende Det betragtes som ønskeligt, at medicinstuderende, sygeplejestuderende o.l. som led i deres uddannelse modtager undervisning i ECT-behandling, men også overværer den praktiske procedure ved behandlingen. Af hensyn til patienten er antallet af overtallige personer til stede under behandlingen dog begrænset til 1 person. Overværelse af ECT-behandling skal derfor på forhånd aftales med personalet i ECT-afdelingen. ECT-afdelingen booker observatørerne fra både psykiatrisk afdeling og anæstesiafdelingen, således at disse ønsker kan tilgodeses. Anæstesiafdelingen melder de studerende til ECT-afdelingen for hvert semester Bilkørsel under og efter ECT-behandling Patienter må ikke køre bil, når de er i gang med en ECT-behandlingsserie. Patienterne vil som regel være kognitivt påvirkede af såvel deres psykiske lidelse som selve ECT-behandlingen. Efter en behandlingsserie skal den behandlingsansvarlige læge vurdere, om bilkørsel er forsvarligt. Ved denne vurdering skal såvel patientens kliniske tilstand, medicinering samt kognitive funktion tages i betragtning. Kørselsforbud og ophævelse heraf skal altid fremgå af journalen og behandlingsplanen. Patienter i vedligeholdelsesbehandling må ikke føre bil eller køre på cykel de dage, de har fået ECT. 19. Litteratur Hansen, CL & Rasmussen K: Anæstesiologiske aspekter ved narkokurareelektroshock (NKE). Ugeskrift for læger 1990,152, Abrams: Electroconvulsive treatment. Oxford University press Kellner et al.: Handbook of ECT. American psychiatric press, London American Psychiatric Association: The Practice of Electroconvulsive Therapy. 2. udgave 2001 ECT-udvalgets betænkning. Dansk Psykiatrisk Selskab Århus Universitetshospital, Risskov

16 200 stk. 9/ Åbningstider Man-, ons-, og fredag fra kl til 14.30, tirs-, og torsdag lukket. Henvisning til almindelig ECT send mail til: AKUT ECT Kontakt ECT afdelingen på tlf Indtal evt. besked, telefon aflyttes senest kl. 15. ECT-afdelingen arrangerer behandlingstidspunkt og sted, samt orienterer sengeafsnittet.

17 1/18 Forside og disposition for tværgående politikker, vejledninger og instrukser i Regions Hovedstadens Psykiatri Forside og disposition dækker alle nødvendige informationer for at udgive dokumentet i de fem dokumentstyringssystemer: VIP, VIP-portalen, PVI, Kvalitetshåndbogen og SundViden Forside Dokument identifikation Udfyldes af administrationen i Region Hovedstadens Psykiatri Dokumentnavn Dokumentnavnet fungerer som titel Elektro-konvulsiv terapi (ECT) i Region Hovedstadens Psykiatri. Underoverskrift Udgiver Region Hovedstadens Psykiatri Dokumenttype/Kategori Politik, klinisk/administrativ vejledning, instruks klinisk vejledning Gældende/Gyldighed for/gyldighedsområde Hvor dækker dokumentet, ex Voksenpsykiatrien, Børne- og Ungdomspsykiatrien, afdelinger, administration? Voksenpsykiatrien og Børne- og ungdomspsykiatrien Gældende fra/ikrafttrædelse Hvilken dato? Dato for godkendelse af revision Godkendelsesdato Hvilken dato blev dokumentet godkendt? Nøgleord/Emneord/Søgeord Hvilke ord kan identificere dokumentet? ECT behandling, Elektrokonvulsiv behandling, elektrochock Revisionsansvarlig/Dokument vedligeholdes af/redaktør Hvem er den teknisk ansvarlige? Forfatter/Mere information om indholdet/udarbejdet og ajourført af/ansvarlig Person (titel, navn, ansættelsessted), der kan give mere information om indholdet Målgruppe/Gældende for? Hvem er omfattet af dokumentet, fx personalegrupper, afdelinger? Voksenpsykiatri, børne-unge psykiatri, læger og andet personale involveret i ECT

18 Speciale/fagområde Voksenpsykiatri og/eller Børne- og Ungdomspsykiatri? Standarder (tidligere Københavns Amt)/Akkrediteringsstandard/JC-standard Definer for begge grupper Standarder (KBH): Akkrediteringsstandard/JC-standard: Revisionsdato Hvilken dato skal dokumentet revideres? NB maks. 2 år efter godkendt revision 2/18 24 måneder efter udgivelse Revisionsnummer Hvor mange gange er dokumentet revideret? 1 Ændringskommentarer/Ændringslog Kun i forbindelse med dokumentopdateringer. Hvilke ændringer er foretaget ved revision? Det er tilføjet, at der anvendes ECT-journal. Det er tilføjet, at den psykiatriske læge indhenter samtykke til såvel ECT-behandling som til anæstesi. Der er indføjet et 7. punkt i Time-out proceduren. Godkendt af Kvalitetsrådet, Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri, Sundhedsfagligt Råd for Børne- og Ungdomspsykiatri eller direktionen Udarbejdet af Person, arbejdsgruppe, komite, administration ECT arbejdsgruppen under sundhedsfagligt råd for psykiatri Faglig ansvarlig/dokumentansvarlig/ansvarlig for indhold Person(titel, navn og organisatorisk placering) eller anerkendt enhed (fx Kvalitetsrådet, Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri, Sundhedsfagligt Råd for Børne- og Ungdomspsykiatri eller direktionen) Martin Balslev Jørgensen Disposition for tværgående politik, vejledning eller instruks i Region Hovedstadens Psykiatri Disposition/Overskrifter Navn på politik, vejledning eller instruks Vejledning for behandling med elektro-konvulsiv terapi (ECT) i Region

19 Hovedstadens Psykiatri Formål Hvad er formålet, det vil sige hvorfor skal politikken, vejledningen eller instruksen udarbejdes? Formålet med vejledningen er at fastholde en ensartet høj kvalitet i ECT-behandlingen i Region Hovedstadens Psykiatri Definitioner/Afgræsninger Hvordan defineres/afgrænses det område som politikken, vejledningen eller instruksen gælder for? Vejledningen beskriver indikationer, kontraindikationer og procedurer i forbindelse med ECT behandlingen. 3/18 Fremgangsmåde Her skrives den egentlige politik, vejledning eller instruks Indhold 1 Indledning 2 Indikationer 3 Kontraindikationer 4 Bivirkninger og komplikationer 5 Farmaka i forbindelse med ECT behandling 6 Børn og unge 7 Stimulus parametre 8 Dosering af elektrostimulationen 9 Anfaldsmonitorering 10 Før ECT 11 Under ECT 12 Efter ECT 4/18 1. Indledning Elektrostimulationsbehandling (ECT) er en behandlingsform rettet mod svære psykiske lidelser. Man inducerer et generaliseret tonisk-klonisk anfald ved stimulation af hjernen med kortvarige strømimpulser. Behandlingen foregår under anæstesi og curarisering, hvorved de muskulære toniske og kloniske krampefænomener, der er uden betydning for den terapeutiske effekt, mindskes eller eventuelt ikke udløses. ECT bruges overvejende til behandling af depressioner, men virker også godt på en række andre tilstande. 2. Indikationer Generelle indikationsområder:

20 Akutte, livstruende (på grund af somatiske eller psykiske sygdomme) neuropsykiatriske tilstande, uanset ætiologi, er en klar indikation for hurtig iværksættelse af ECT-behandling. Det drejer sig især om følgende tilstande, hvor en hurtig terapeutisk effekt kan være livsreddende. Psykiske sygdomme med særlig høj selvmordsrisiko. Katatoni, især kataton stupor og eksaltation. Psykogent delirium (delirium acutum). Depressiv stupor. Specifikke indikationsområder: Depression: Melankoliform depression er den væsentligste indikation for ECT. ECT kan anvendes som første valgs behandling af patienter med svær depression. Desuden bør ECT komme i betragtning som førstevalgsbehandling af depressive tilstande, som præsenterer sig med følgende symptomer/komplikationer. a) Tilstedeværelse af vrangforestillinger og/eller hallucinationer. Det er velkendt, at depression med psykotiske symptomer responderer dårligt på medikamentel antidepressiv behandling, men godt på ECT. b) Stupor er en oplagt indikation på grund af den potentielle livsfare, men også depression med sværere psykomotorisk hæmning responderer hurtigt på ECT. c) Selvmordstanker, - planer, - adfærd. d) Samtidig optræden af somatiske sygdomme. Kardiale sygdomme kan være relative eller absolutte kontraindikationer for behandling med tricykliske antidepressiva på grund af disses velkendte og undertiden signifikante kardiovaskulære bivirkninger. Ligeledes skal særlige forholdsregler træffes (mindre dosis, hyppig kontrol, etc.) i forbindelse med medicinsk behandling af patienter med lever - eller nyresygdomme på grund af forstyrret metabolisme og nedsat udskillelse med urinen. ECT er i disse tilfælde en mere skånsom og sikker behandlingsform. Herudover kan ECT komme på tale til behandling af patienter som, uanset sværhedsgraden af den depressive tilstand, ikke har responderet på adækvat farmakoterapi og/eller ikke kan fortsætte med farmakoterapi på grund af betydelige bivirkninger, eller tidligere har responderet tilfredsstillende på ECT. 5/18 Mani: Det er dokumenteret at ECT virker på maniske tilstande, under tiden bedre end farmakoterapi, ligesom ECT også er en effektiv behandling af farmakoterapiresistente patienter. Akutte delirøse tilstande Specielt delirium acutum (psykogent delirium), mens man ved akut organisk psykosyndrom skal søge at behandle den til grund liggende lidelse. Skizofreni:

AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, RISSKOV. ECT-vejledning. Elisabeth Tehrani, Lone Winther Jensen, Poul Videbech

AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, RISSKOV. ECT-vejledning. Elisabeth Tehrani, Lone Winther Jensen, Poul Videbech AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, RISSKOV ECT-vejledning Elisabeth Tehrani, Lone Winther Jensen, Poul Videbech Åbningstider Man-, ons-, og fredag fra kl. 7.30 til 14.30, tirs-, og torsdag lukket. Henvisning

Læs mere

Retningslinjer for ECT- behandling i Psykiatrien i Region Nordjylland

Retningslinjer for ECT- behandling i Psykiatrien i Region Nordjylland Retningslinjer for ECTbehandling i Psykiatrien i Region Nordjylland Kontaktoplysninger ECT-enheden Aalborg Universitetshospital-Psykiatrien Åbningstider: Mandag kl. 7.45 14.00 Torsdag kl. 7.45 14.00 Kontakt

Læs mere

ECT: Elektrostimulation

ECT: Elektrostimulation : En introduktion : Elektrostimulation En introduktion Social- og sundhedsskolen DK 2605 Brøndby Fredag d. 8. december 2006 : Elektrostimulation 1 Historie Ordforklaring 2 Hvad er? -sygepleje 3 4 : Elektrostimulation

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center Patientinformation Anæstesi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Samtale med anæstesilægen Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge eller anæstesisygeplejerske

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, RISSKOV. ECT vejledning. Elisabeth Tehrani Lone Winther Jensen Poul Videbech

AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, RISSKOV. ECT vejledning. Elisabeth Tehrani Lone Winther Jensen Poul Videbech AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, RISSKOV ECT vejledning Elisabeth Tehrani Lone Winther Jensen Poul Videbech Åbningstider Man, ons, og fredag kl. 07.30 til 14.30. Tirs, og torsdage kl. 08.30 til 15.00. Telefon

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Regionspsykiatrien Randers 2011 sidst revurderet september 2011 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Undersøgelse af. Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression

Undersøgelse af. Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression Deltagerinformation Undersøgelse af Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression Den originale titel: Evalueringsplan for Pulserende ElektroMagnetiske Felter (PEMF) i et kohorte studie for

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 431 (Alm. del), som Folketinget - Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 2.

Besvarelse af spørgsmål nr. 431 (Alm. del), som Folketinget - Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 2. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 431 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 14. juni 2007 Kontor: Regional sundhed J.nr.: 2007-12140-241 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Dokument 2

Læs mere

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

TEMA: Patientsikkerhed ved elektrochok (ECT)

TEMA: Patientsikkerhed ved elektrochok (ECT) Til ledelse og sundhedspersonale på psykiatriske afdelinger TEMA: Patientsikkerhed ved elektrochok (ECT) Patientsikkerhed ved elektrochok (ECT) Styrelsen for Patientsikkerhed, december 2015 Publikationen

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse

Læs mere

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige

Læs mere

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd. Faglig høring LEDELSESGODKENDELSE Dato: 08.02. 2013 Titel Patientidentifikation, regional retningslinje Tekstforfatter Peter Barner-Rasmussen Hans Henrik Bøttger Jeanette Finderup Solveig Gram Fagligt

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd. Patientinformation Når du skal bedøves Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen Anæstesiologisk - Intensiv Afd. V Indledning Denne pjece er til dig der skal bedøves til en undersøgelse

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Sidst revideret d. 13-06-2012

Sidst revideret d. 13-06-2012 Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation

RFA Radiofrekvensablation RFA Radiofrekvensablation 2 Sidst revideret d. 3. april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5 4. Generel information...

Læs mere

Amendment 1 af 10. juli 2009

Amendment 1 af 10. juli 2009 Amendment 1 af 10. juli 2009 1. Der ønskes oprettelse af to nye centre fra 1. september 2009. Begrundelsen er at man derved opnår større sikkerhed for at nå det i protokollen fastsatte antal patienter.

Læs mere

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.

Læs mere

Vægt angives i kilo med højst en decimal. F.eks. 75,5 (altså brug komma og ikke punktum). Kendes vægten ikke angives dette med 999 i feltet.

Vægt angives i kilo med højst en decimal. F.eks. 75,5 (altså brug komma og ikke punktum). Kendes vægten ikke angives dette med 999 i feltet. Type tilsyn Her angives typen af tilsyn. Udover anæstesiologisk tilsyn som skal udfyldes før en anæstesi er der angivet en række andre tilsyn som kan registreres. Disse andre tilsyn indgår ikke i en indikator.

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Et spørgsmål om tillid

Et spørgsmål om tillid PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket

Læs mere

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.

Læs mere

KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark

KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark Udvikling af epilepsimedicin 1850-2016 Brivaracetam Perampanel Retigabin Eslicarbazepin Stirpentol Lacosamid Zonisamid Rufinamid Pregabalin

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Patientinformation. Bedøvelse

Patientinformation. Bedøvelse Patientinformation Bedøvelse Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Samtale med anæstesilægen Indledning Denne pjece skal give dig nogle praktiske oplysninger omkring fuld bedøvelse, ryg-

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation Anæstesiologisk Afdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Patientinformation Operation for syreopløb til spiserøret

Patientinformation Operation for syreopløb til spiserøret Patientinformation Operation for syreopløb til spiserøret Patientinformation, Operation for syreopløb til spiserøret 2 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Forundersøgelse... 3 Indikation for operation...3

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF L 223/26 Den Europæiske Unions Tidende 26.8.2009 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF af 25. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Mianserin Mylan, 10 mg, 30 mg og 60 mg, filmovertrukne tabletter Mianserinhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. - Gem

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

PCI (ballonudvidelse)

PCI (ballonudvidelse) PCI (ballonudvidelse) 2 Sidst revideret d. 4-7-2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. PCI (ballonudvidelse)... 4 4. Generel information... 5 4.1 Forberedelse

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer 1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Omfang og placering kan kommunikere skriftligt mellem sygehus /almen praksis og relevante specialenheder kan skrive recepter, rekvirere undersøgelser og varetage andet

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

2 NÅR DU SKAL BEDØVES

2 NÅR DU SKAL BEDØVES Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit helbred, om du har allergi, om der er specielle forhold ved dine tænder. Vi skal

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Hjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data.

Hjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data. Opfølgning på data i kommune Formål Kommunen følger op på borgerens data. Aktør Kommune Hjertesvigt TeleCare Nord Kompetencer Sygeplejefaglige kompetencer som beskrevet i Opgave- og ansvarsfordeling. Data

Læs mere

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION PROTOKOLLENS TITEL: Reducerer peroperativ Clonidin postoperativ agitation hos børn primært bedøvet med Sevofluran? Et klinisk randomiseret

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere