Nyhedsbrev nummer 5 Marts 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev nummer 5 Marts 2010"

Transkript

1 Nyhedsbrev nummer 5 Marts Siden sidste nyhedsbrev har Kurt Stage valgt at trække sig som formand for DUAG. Det er vi kede af, men takker Kurt rigtigt meget for den store indsats han har gjort for DUAG. Efter overvejelser blandt centerlederne blev man enige om at pege på Per Bech som ny fungerende formand. Per Bech har, som i er orienteret om per mail, accepteret dette og har allerede nu mange gode idéer for DUAG s fremtid. Per har understreget at DUAG navnlig i udlandet er et meget kendt brand og at vi skal sørge for at videreføre og udvide aktiviteterne. 2. Alle 11 centre er nu godkendte og kan inkludere pt. 3. Der er screenet i alt 200 pt. i WebEZ og inkluderet 7 patienter; 3 i Hillerød, 2 i Horsens, 1 i Risskov og 1 på Frederiksberg. Vi regner med at kunne inkludere endnu en pt. på Hillerød indenfor den nærmeste fremtid. 4. Screeningsraten er fantastisk flot, men inklusionsraten er alt for lav. For at få afklaret hvorfor der stadig er så lav en inklusionsrate, vil vi nu afholde telefon møder med hvert center 1 gang om måneden. Én af årsagerne til inklusionsproblemerne kunne være tidspunktet hvor man informerer pt. om projektet. Vi er i DUAG-7 projektet i den lidt specielle situation at pt. der starter på ECT ofte er psykotiske og hæmmede og har svært ved at tage stilling og afgive et informeret samtykke. Ved afslutningen af ECT er pt. ofte kognitivt påvirkede og man kan som investigator derfor have svært ved at få viderebragt oplysninger om projektet. Der er derfor et optimalt tidspunkt ca. mellem 4. og 7. ECT hvor pt. begynder at opleve bedring af behandlingen, men endnu ikke er så kognitivt påvirkede. Dette vil være det optimale tidspunkt at informere om projektet. Samtidig er det også etisk set det bedste tidspunkt da pt. her er mest kapabel til at forstå informationerne og give et samtykke. Endvidere kan vi ikke stærkt nok opfordre til at man inddrager de pårørende i informationsproceduren. Vi er ret sikre på at det er ovenstående metode der har virket på Hillerød. 5. På sidste centerledermøde blev der givet udtryk for at nogle kolleger mener, at man ikke bør vente med medicin skift til efter ECT, som det gøres i DUAG-7. Imidlertid gjorde Inger Brødsgaard fra Horsens og Ellen Margrethe Christensen fra Rigshospitalet opmærksom på at der i ECT

2 vejledninger fra både Århus (vedhæftet se side 16/17) og Rigshospitalet (vedhæftet se side 7/8) anbefales at medicinomlægning afventer ECT afslutning. Det samme er anført i Poul Videbech, Per Jørgensen og Raben Rosenbergs nye bog klinisk neuropsykiatri. Derfor kan vi konkludere at DUAG-7 designet overholder de gældende retningslinjer på områder. 6. Hjemmesiden vil i løbet af 2010 blive opdateret. DUAG-7 forsøgets dokumenter findes fortsat på hjemmesiden. Gå ind under Materialer og log ind med kode: DUAG Såfremt der tilknyttes nye investigatorer, eller nogle holder op, bedes dette meddelt til Else Refsgaard på Nye investigatorer vil få tilsendt oplysninger om forsøget. 8. Klaus Martiny er per 1. april fuldt tilknyttet Psykiatrisk Center København hvor han vil være tilknyttet DUAG-7 én dag om ugen som koordinerende investigator. 9. Else Refsgaard vil fra 1. april 2010 være på halv tid som DUAG-7 koordinator. Begge kan uanset dette fortsat kontaktes på alle hverdage. 10. Per Bech har ansøgt Det Frie Forskningsråd om 2,6 mill. kr. og Klaus Martiny har søgt Trygfonden om 6 mill. kr. vi krydser fingre! 11. Endelig kan vi meddele at Per Bech har fået CINP Pioneers in Psychopharmacology Award for 2010 og den vil blive overbragt ham på CINP kongressen i Hongkong. Det er for hans farmakologiskepsykometriske forskning, at han har fået prisen. Vi ønsker Per tillykke med prisen - som jo også kaster lidt glans på DUAG. Alt i alt er projektet kommet godt i gang. Vi skal have flere inkluderede pt. og vi håber at alle vil være på dubberne så vi til næste centerledermøde har inklusion på alle centre. Vi må huske at der ikke findes andre forskningsgrupper i dette land der på samme måde kan lave store multicenter forsker initierede projekter. Venlig hilsen Klaus og Else

3 AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, RISSKOV ECT-vejledning LoEnlPieso awublie nvtthihd Teeerb hjeercanhnsei,n, Åbningstider Man-, ons-, og fredag fra kl til 14.30, tirs-, og torsdag lukket. Henvisning til almindelig ECT send mail til: AKUT ECT Kontakt ECT afdelingen på tlf Indtal evt. besked, telefon aflyttes senest kl. 15. ECT-afdelingen arrangerer behandlingstidspunkt og sted, samt orienterer sengeafsnittet. Indholdsfortegnelse 1. Indledning Indikationsområder Henvisning og behandlingstider Vedligeholdelsesbehandling ECT med tvang Behandlingsprincip Fysiologiske forandringer ved ECT Forberedelse af patient og forundersøgelser Kontraindikationer og komplicerende tilstande Medicinering i forbindelse med ECT Anæstesi Elektrodeplacering Praktisk udførsel af ECT-behandling Vurdering af Iktalt EEG Opvågning og observation efter ECT Bivirkninger ved ECT-behandling Opgave- og ansvarsfordeling ved ECT-behandling Bilkørsel under og efter ECT-behandling Litteratur Indledning ECT er en forkortelse for Electro-Convulsive-Therapy, dvs. krampebehandling fremkaldt af elektrisk strøm. ECT er en veldokumenteret behandlingsform, der især benyttes i behandlingen af svære former for depression, mani og ved psykoser præget af voldsom, akut uro. Adskillige kontrollerede undersøgelser har vist, at ECT er meget effektivt ved depression. Helt op imod % af patienter med klassisk, svær depression bliver symptomfrie ved denne behandling. Ydermere er bedringen hurtigere indsættende end ved medicinsk antidepressiv behandling. Dette er af vital betydning ved overhængende livsfare som følge af selvmordstanker eller drikke- og spisevægring. Der er trods omfattende videnskabelige undersøgelser

4 ikke konstateret cerebrale skader efter selv mange ECT-behandlinger. Tanken med denne vejledning er at give en kortfattet instruks, hvor praktiske procedurer og spørgsmål omkring ECT-behandlingen på Neuropsykiatrisk Klinik, Århus Universitets Hospital, Risskov er beskrevet. Vejledningen omfatter udover det rent proceduremæssige en kort beskrivelse af baggrunden for behandlingen, bivirkningerne mv. Spørgsmål og forslag til forbedringer er meget velkomne. 3. udgave revideret april Elisabeth Tehrani Lone Winther Jensen Poul Videbech Overlæge, ph.d. Ledende overlæge, ph.d. Professor, ledende Neuropsykiatrisk Klinik Anæstesiafdelingen overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Århus Sygehus Center for Psykiatrisk Forkning Forskning Århus Universitets- Århus Universitetshospital, Risskov hospital, Risskov 2. Indikationsområder ECT kan anvendes ved behandling af Depression Mani Blandingstilstande Katatoni Psykoser med udtalte affektive symptomer eller akut uro Skizoaffektive lidelser Delirium acutum ECT bør være førstevalgsbehandling af svært psykisk syge på ovennævnte indikationer, hvis Der er brug for hurtig og effektiv behandling (fx ved selvmordsfare, svær psykose med agitation, drikke- og spisevægring) Når andre behandlinger er mere risikable (fx ved ældre, ved gravide) Hvis patienten ikke responderer på anden behandling Hvis patienten tidligere har responderet tilfredsstillende på ECT og foretrækker denne behandling 3. Henvisning og behandlingstider Kun læger ansat ved Århus Universitetshospital, Risskov kan henvise patienter. Behandlingen ordineres på skemaet HENVISNING TIL ECT-BEHANDLING (bilag 1), som kan rekvireres i ECT-afdelingen (Risskov - ECT-behandling (Funktionspostkasse)). Alle felter herunder allergi, indikation, kontraindikationer, BMI, tandstatus mv. skal udfyldes. Der gives rutinemæssigt unilateral behandling. Hvis ordinerende læge ønsker bilateral behandling, skal dette anføres. Der kan løbende ordineres flere behandlinger på samme skema. Hvis henvisningsskemaet ikke er korrekt udfyldt, medfører det forsinkelse i ECT-afdelingen, som er nødt til at indhente de manglende informationer hos ordinerende læge. Når ECT-behandlingsskemaet er brugt op, skal der udfyldes et nyt skema af både henvisende læge samt anæstesilæge, således at henvisningen altid findes på det aktuelle behandlingsskema. Skemaet skal ikke fremsendes til ECT-afdelingen, men skal altid medbringes, når patienten kommer til behandling. Skemaer fra tidligere ECTbehandling skal ligeledes medbringes, således at behandlerne kan se evt. tidligere komplikationer i relation til anæstesi eller ECT.

5 Nye patienter meldes til ECT-afdelingen via mail: Risskov - ECT-behandling (Funktionspostkasse) Ved akutte behandlinger kontaktes ECT-vagttelefon : Afsnittet bliver herefter kontaktet og meddelt behandlingstidspunkt. Behandlingstidspunkter er mandag og fredag fra kl samt onsdag fra kl Den enkelte patient får sædvanligvis 3 behandlinger om ugen. Ved akutte og livstruende tilstande, som fx delirium, gives behandlingen 3 dage i træk, såkaldt blokbehandling. Akutte behandlinger kan kun ordineres af speciallæge i psykiatri. ECT-behandlinger på tirsdage, torsdage og lørdage samt søn- og helligdage foregår sædvanligvis på Århus Sygehus, Tage Hansens Gade. 4. Vedligeholdelsesbehandling Normalt vil man forsøge vedligeholdelsesbehandling med antidepressiv medicin efter en ECT-serie. Men i enkelte tilfælde sikrer dette ikke patienten mod tilbagefald, eller kan ikke gennemføres, og vedligeholdelsesbehandling med ECT bør da overvejes. Der er ikke enighed om, hvorledes dette bør gøres i litteraturen, men princippet er, at man gradvist titrerer sig ned på at give behandlingerne med størst muligt interval. Når man lægger planen for denne nedtitrering, skal man tage højde for den viden, man har om længden af intervallet mellem to depressive episoder for den pågældende patient. En typisk plan kunne se således ud: Først sikres det, at patienten er i neutral stemning efter ECT-serien, derefter gives én behandling ugentligt i 4 uger. Får patienten ikke recidiv, gives én behandling hver 14. dag i 2 måneder. Dernæst går man over til at give 1 behandling hver tredje uge og så fremdeles. Enkelte patienter kan undgå recidiv ved 1 behandling hver Uge. Det er vigtigt, at effekt og bivirkninger følges løbende. Vedligeholdelsesbehandling skal revurderes hver 3. måned og kan kun iværksættes efter aftale med overlægen for Neuropsykiatrisk Klinik. Observation af patienten efter ECT-behandling er vigtig for at vurdere effekt og bivirkninger samt for at undgå ulykker og utilsigtede hændelser pga. postiktal konfusion. Derfor bør ambulant behandling kun undtagelsesvis finde sted og da efter konference med overlægen på Neuropsykiatrisk Klinik. Ambulant behandling kommer kun på tale over for patienter, som man tidligere har givet ECT-behandling, således at deres reaktion på behandlingen (fx konfusion) i nogen grad er forudsigelig. Ambulante patienter skal observeres i nogle timer efter behandlingen på et sengeafsnit. Personalet i afsnittet skal vurdere, hvornår det er forsvarligt, at patienten tager hjem og sikre, at hjemtransporten foregår på betryggende vis. Patienten må selvsagt ikke selv køre bil, cykel og lign. 5. ECT med tvang ECT kan gives med tvang på vital indikation. Når en patient skal have ECT med tvang, skal behandlingen gives af en læge fra det pågældende sengeafsnit, som kender patienten og baggrunden for beslutningen om at give ECT med tvang. Det er ligeledes af stor vigtighed, at plejepersonalet, som ledsager patienten og skal medvirke til tvangsbehandlingen, har et indgående kendskab til patienten, så behandlingen kan gives så skånsomt som muligt.

6 Såfremt der undtagelsesvis ikke kan komme en læge til stede fra det pågældende sengeafsnit, skal ECT-afdelingen kontaktes af en overlæge, som kan uddelegere tvangsbehandlingen til den læge, som giver ECT den pågældende dag. Medicinstuderende i vikariat må ikke give ECT med tvang. 6. Behandlingsprincip Den terapeutiske effekt fremkaldes ved en serie elektrisk inducerede generaliserede krampeanfald under bedøvelse. Generaliserede krampeanfald fører til et stort antal biokemiske, fysiologiske og sandsynligvis også strukturelle forandringer i hjernen. Trods omfattende forskningsindsats er det endnu ikke muligt at udpege, hvilke enkeltkomponenter eller hvilken kombination af ændringer, der er af betydning for den gunstige effekt. Der er dog næppe nogen tvivl om, at ECT s virkning på det serotonerge system er væsentligt for den antidepressive effekt. Nyere forskning peger desuden på, at cellenydannelse og øget synaptogenese i hippocampus spiller en væsentlig rolle. Endelig synes der at være en sammenhæng mellem den terapeutiske effekt af ECT behandling og den øgning i krampetærsklen, som ses under en ECT-serie. For at reducere forekomst af bivirkninger modificerer man krampeanfaldet ved at benytte en let anæstesi med muskelrelaksans. Herved dæmpes de muskulære trækninger, hvilket minimerer en eventuel risiko for frakturer o.l. Desuden nedsættes musklernes iltforbrug, hvilket sammen med ventilation med 100 % O2 på maske, forhindrer cerebral anoxi samt myokardieiskæmi under behandlingen. 10 De muskulære kramper er i sig selv betydningsløse for behandlingen, men muliggør en klinisk registrering af krampeanfaldets tilstedeværelse, udbredelse og varighed. Krampetærsklen Krampetærsklen kan variere meget fra patient til patient. Mænd har generelt højere krampetærskel end kvinder. Krampetærsklen øges Med stigende alder Hos den enkelte patient i løbet af en behandlingsserie Ved anvendelse af anæstesimiddel Hvis patienten behandles med antiepileptika eller benzodiazepiner Af umiddelbart forudgående tærskelanfald Krampetærsklen sænkes Af hypocapni, hvilket man opnår ved hyperventilation før elstimulationen gives Af visse medikamenter (teofyllamin, koffein, typiske antipsykotika, syntetiske opioider og TCA) Ved bilateral elektrodeplacering Fysiologiske forandringer ved ECT Cerebral fysiologi De elektriske fænomener, som klinisk registreres som kramper, udløses ved applikation af elektrisk strøm fra ECT-apparatet, der depolariserer de cerebrale neuroner under elektroden. Derefter breder de elektriske impulser sig ud over hemisfærerne, analogt til generaliseringen af et epileptisk

7 anfald udgående fra et fokus. Selve anfaldet er et tonisk anfald afløst af en klonisk fase. På EEG ses først polyspikes, derefter polyspikes and waves. Dette mønster bliver langsommere og langsommere og opløses eventuelt til sidst, hvorefter EEG et kan blive fladt. Cerebralt bloodflow og metabolisme øges. Desuden opstår en kortvarig stigning af det intrakranielle tryk, som imidlertid modvirkes ved hyperventilation før selve behandlingen. Kardiovaskulær fysiologi Umiddelbart efter stimulationen øges parasympatikustonus betragteligt. Dette medfører bradycardi med risiko for asystoli og forebygges med atropinindgift, som også vil hæmme sekretion fra luftvejene. Efterfølgende øges sympatikustonus medførende øget hjertefrekvens og blodtryksstigning. Herved øges hjertets arbejde og dermed iltforbrug. Efter anfaldet kan der være perioder med vekslende sympatikus- og parasympatikustonus. Dette kan medføre forskellige arrytmier og ektopiske slag. Almindeligvis er disse fænomener uden klinisk betydning. Endokrine forandringer Hos deprimerede patienter ses ofte øget plasmakortisol og ACTH og dermed let øget blodsukker. ECT medfører normalisering af disse værdier muligvis via en stimulation af hypotalamus Forberedelse af patient og forundersøgelser Patienten skal være indlagt for at modtage ECT-behandling. Kun i ganske specielle tilfælde kan behandlingen gennemføres ambulant. Dette er omtalt i afsnit 4. Det påhviler stamafdelingens læger at orientere patienten samt eventuelt pårørende om behandlingens formål, teknik og bivirkninger. Dette gøres så vidt muligt i god tid inden selve behandlingen. Før første behandling skal man være opmærksom på anamnestiske oplysninger om allergi, komorbiditet, tidligere anæstesiers forløb, kardiopulmonale og andre problemer. Det er ordinerende læges ansvar, at disse forhold er belyst tilstrækkeligt grundigt i journalen og på ECT-henvisningen (se Henvisning til ECT-behandling, bilag 1). Ligeledes skal eventuelle kontraindikationer overvejes. Se senere. Forundersøgelser Blod- og urinprøver: Hæmoglobin, CRP, serum-kreatinin, elektrolytter, urin for albumin og sukker. Herudover relevante parakliniske prøver ved medicinske sygdomme (fx diabetes), INR-måling. Medikamentbestemmelse i serum af fx theofyllin. EKG og blodtryk. Røntgen af thorax: Patienter med kardiopulmonale lidelser, hypertension eller alder over 70 år. Patientens vægt, højde samt BMI skal oplyses af hensyn til dosering af anæstesien. Tandstatus: Vurderes af henvisende læge. Ved dårlig tandstatus skal patienten ses af sin tandlæge med henblik på evt. behandling eller konstruktion af beskyttende tandskinne. 13 Umiddelbart før behandlingen

8 Patienterne må ikke spise efter kl natten før anæstesien. De må frit drikke vand, saft, te og kaffe (uden mælk, gerne med sukker) indtil kl Den valgte drikkevare må ikke klumpe sammen i ventriklen eller hæmme ventriklens tømning for at mindske aspirationsrisikoen. Derfor kan mælkeprodukter og fx appelsinjuice ikke tillades. Morgenmedicin må gives indtil 1 time før ECT med ½ glas vand. Patienterne må ryge frit. Patientens blære skal være tømt umiddelbart inden ECT-behandlingen, idet der ellers er risiko for afgang af urin (eller i værste fald blæreruptur) i forbindelse med behandlingen. Hårclips fjernes, da undladelse af dette kan medføre forbrændinger. Smykker bør lægges i afdelingen. Eventuelle kontaktlinser fjernes. Såfremt patienten kommer i seng, skal denne være monteret med sengeheste Kontraindikationer og komplicerende tilstande Der findes ikke absolutte kontraindikationer for ECT-behandling, forudsat at der tages de nødvendige forholdsregler i forbindelse med behandlingen. Den terapeutiske gevinst og risikoen for komplikationer må således altid afvejes mod hinanden. Ved komplicerende somatiske lidelser sikres, at patienten er optimalt behandlet ved benyttelse af relevante tilsyn (kardiolog, neurolog osv.). Når dette er sikret konfereres med anæstesiologisk speciallæge (tlf / ), som tager stilling til eventuelle risici ved anæstesien og behandlingen. Ved høj-risiko patienter, for eksempel patienter med BMI > 40 foretages behandlingen på Anæstesiafdelingen, Århus Sygehus, Tage Hansens Gade. Neurologiske lidelser: Sygdomme, der medfører øget intrakranielt tryk, er forbundet med stærkt øget risiko ved ECT (inkarceration). Der kræves derfor nøje vurdering ved fx hjernetumorer. Tilsvarende er der risiko for ruptur af bestående intrakranielle aneurismer. Der er formentlig en vis risiko for cerebralt attak ved kendt arteriosklerotisk lidelse i hjernekarrene, dvs. tidligere apopleksi. Man bør være specielt tilbageholdende med ECTbehandling i de første uger til måneder efter en apopleksi. Epilepsipatienter har ikke øget risiko, hvis de er velbehandlede. Kardiovaskulære lidelser (hjertearytmier, angina pectoris, hypertension o.l.) betyder, som ved enhver anden anæstesi, øget risiko. Hvis patienten er velbehandlet, kan ECT dog gennemføres. Konferér med kardiolog eller intern mediciner og derefter anæstesiolog. Kendt aortaaneurisme er en relativ kontraindikation. Pulmonale lidelser: Patienter med astma, som er i theofyllinbehandling, skal have målt serumværdi før behandlingen, da høj værdi øger risikoen for status epileptikus i forbindelse med ECT. Endvidere har theofyllin en arrytmogen virkning. Der er øget risiko for larynx- og bronko-spasmer ved anvendelsen af barbiturat til astmapatienter. 15 Glaucom: Hvis patienten er velbehandlet herfor, er der ikke øget risiko. Konferer med øjenlæge. Ved anæstesien bør atropin ikke anvendes. 10. Medicinering i forbindelse med ECT Anxiolytica og babiturater Benzodiazepiner hæver krampetærsklen og bør derfor i videst muligt

9 omfang undlades de sidste dage op til og under behandlingen. Som hypnotika og sedativa kan der anvendes Truxal eller eventuelt zolpidem eller zopiclon. Hvis benzodiazepiner ikke kan undgås, anvendes oxazepam, som dog ikke bør gives senere end kl. 17 dagen før behandlingen. Tilsvarende holdes dosering af barbitursyre ved selve anæstesien så lav som muligt for ikke at øge krampetærsklen mere end højst nødvendigt. Patienter med Rivotril- og benzodiazepinafhængihed skal i videst muligt omfang udtrappes, før de påbegynder ECT-behandling. Litium behandling Igangværende behandling videreføres, men serum-litium bør kontrolleres ugentligt under ECT-behandling. Der bør udvises forsigtighed ved ældre patienter, da konfusion og uro kan forekomme ved denne kombination. ECT-afdelingen forsøger at behandle patienter i litiumbehandling så tidligt som muligt for at indgå litium-intoksikation i forbindelse med, at patienten skal faste. Antikonvulsiv behandling Hvis denne gives for epilepsi, fortsættes den uændret. Hvis antikonvulsiva gives som stemningsstabiliserende behandling, bør behandlingen almindeligvis seponeres forud for ECT. Ved behandling med lamotrigin, som kræver meget lang optrapningsperiode, kan man forsøge at reducere dosis til mg/dgl. Hvis der ikke kan fremkaldes sufficiente anfald på denne dosis, skal behandlingen seponeres. Antidepressiv behandling Medicinering i forbindelse med ECT Anxiolytica og babiturater Benzodiazepiner hæver krampetærsklen og bør derfor i videst muligt omfang undlades de sidste dage op til og under behandlingen. Som hypnotika og sedativa kan der anvendes Truxal eller eventuelt zolpidem eller zopiclon. Hvis benzodiazepiner ikke kan undgås, anvendes oxazepam, som dog ikke bør gives senere end kl. 17 dagen før behandlingen. Tilsvarende holdes dosering af barbitursyre ved selve anæstesien så lav som muligt for ikke at øge krampetærsklen mere end højst nødvendigt. Patienter med Rivotril- og benzodiazepinafhængihed skal i videst muligt omfang udtrappes, før de påbegynder ECT-behandling. Litium behandling Igangværende behandling videreføres, men serum-litium bør kontrolleres ugentligt under ECT-behandling. Der bør udvises forsigtighed ved ældre patienter, da konfusion og uro kan forekomme ved denne kombination. ECT-afdelingen forsøger at behandle patienter i litiumbehandling så tidligt som muligt for at indgå litium-intoksikation i forbindelse med, at patienten skal faste. Antikonvulsiv behandling Hvis denne gives for epilepsi, fortsættes den uændret. Hvis antikonvulsiva gives som stemningsstabiliserende behandling, bør behandlingen almindeligvis seponeres forud for ECT. Ved behandling med lamotrigin, som kræver meget lang optrapningsperiode, kan man forsøge at reducere dosis til mg/dgl. Hvis der ikke kan fremkaldes sufficiente anfald på denne dosis, skal behandlingen seponeres.

10 Antidepressiv behandling Igangværende behandling med antidepressiva videreføres. Man skal være opmærksom på de tricykliske antidepressivas påvirkning af hjertet i forbindelse med narkosen. Vanligvis er eventuelle arrytmier godartede og 17 selvlimiterende. Opstart af medikamentel antidepressiv behandling bør udsættes til efter ECT-behandlings ophør. Ved samtidig behandling med irreversible MAO-hæmmere (Marplan) må bedøvelse ske efter konference med anæstesiafdelingen, idet der kan opstå kardiovaskulære bivirkninger. Generelt anbefales det, at Marplan seponeres 14 dage før ECT-behandlingen. Antipsykotisk behandling Igangværende behandling videreføres. Bemærk, at der består en synergisme mellem ECT og højdosis neuroleptika, idet sidstnævnte stoffer sænker krampetærsklen. De kan også give anledning til hypotensive episoder. Der er adskillige rapporter, der peger på, at kombinationen af atypiske antipsykotika i terapeutiske doser (incl. Leponex) og ECT ikke volder problemer. Somatisk medicin Morgenmedicin bør altid gives forud for ECT. Justering af insulin og perorale antidiabetika kan være nødvendig pga. fastetiden. Almindeligvis venter man med morgendosis, til patienten kan få morgenmad. Hos patienter, der let udvikler ketoacidose, bør man konferere med endokrinolog. Blodsukkeret stiger oftest hos patienter med NIDDM (og evt. også ved IDDM) efter ECT-behandling. Diabetespatienter behandles først på dagen. Om morgenen måles faste-blodsukker. Hvis resultatet er mindre end 5 eller større end 12, kontaktes vagthavende læge. Patienter med astma bør tage deres medicin før ECT for at forebygge bronkokonstriktion. Følgende medicin bør seponeres: Reserpin Teofyllin Lidocain Anæstesi Identifikation af patienten Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning af 1998 skal både anæstesilægen og den psykiatriske læge sikre sig korrekt identifikation af patienten forud for behandlingen. Hos voksne habile patienter er personens egen angivelse af navn og personnummer fyldestgørende. Undtagelsesvis kan personnummeret erstattes af fødselsdato, måned og år. Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at den pågældende på forespørgsel bekræfter sit navn og personnummer. Hos patienter, som er inhabile som følge af lidelse i centralnervesystemet, kan identiteten fastslås ud fra et identitetsbånd om håndled eller fodled med angivelse af navn, personnummer og afdeling. Identiteten bekræftes desuden ved medvirken af nære pårørende eller personale fra stamafdelingen. CPR-nr. eller undtagelsesvis fødselsdato skal indgå i denne kontrol. Overvågning under behandlingen Før anæstesien indledes, anbringes EEG-elektroder på patienten samt pulsoxymetret

11 på en fingerspids. EKG-monitorering anvendes ved behov. Puls og blodtryk måles ved behov før, under og efter behandlingen. Selve anæstesien Atropin gives for at modvirke sekretion i luftvejene samt som nævnt for at forebygge den initiale bradycardi, som optræder umiddelbart efter behandlingen, og som skyldes hyperaktivitet i det parasympatiske nervesystem. Der gives almindeligvis 4-8 mikrogram pr. kg kropsvægt, dvs. mellem 0,3 og 0,5 mg. Derefter gives et kortvirkende anæstesimiddel (Thiomebumal). Der gives almindeligvis 2-6 mg pr. kg kropsvægt, dvs. mellem 100 og 500 mg. 19 Når ciliærrefleksen er ophævet, gives et kortvirkende muskelrelaxans (Suxamethonium). Der gives ½ - 1 mg pr. kg kropsvægt, dvs. mellem 30 og 70 mg. Virkningen af muskelrelaxans viser sig ved muskelfasciculationer twitching i alle muskelgrupper, sidst og mest tydeligt distalt. Først når twitchingen er iagttaget, ca. 1-2 minutter efter indgift, må der foretages elektrostimulation. Umiddelbart før anfaldet induceres, hyperventileres patienten på 100 % ilt. Som nævnt bliver risikoen for anoxi herved minimal, og den samtidige udluftning af CO2 sænker krampetærsklen. Ved kontraindikation mod anvendelsen af barbiturat kan propofol anvendes. Man skal være opmærksom på, at propofol hæver krampetærsklen i højere grad end barbiturat, følgelig skal dosis energi øges med 50 %. Ved kontraindikation mod anvendelse af suxamethonium kan rocuronium anvendes. I så fald kan evt. sugammadex bruges for at revertere rocuronium. Ved insufficient krampeaktivitet på 200 % energi kan anæstsien suppleres med syntetiske opioider (Remifentanil eller Alfentanil), som sænker krampetærsklen. Tandproteser vurderes af anæstetisten før behandlingen. Som udgangspunkt fjernes helproteser for at minimere risikoen for protesen. I nogle tilfælde kan det dog være hensigtsmæssig at bibeholde protesen mhp. maskeventilation. Ved delproteser kan protesen evt. bibeholdes for at minimere risikoen for de resterende tænder Elektrodeplacering Hvis ikke andet er ordineret, anvendes unilateral elektrodeplacering på Århus Universitetshospital, Risskov. Dette tilsigter at minimere bivirkningerne ved behandlingen. Se senere. Ved unilateral elektrodeplacering anbringes elektroderne ad modum d Elia: over højre hemisfære hos såvel højrehåndede som venstrehåndede. Tidligere tiders bestemmelse af håndethed er ikke relevant, da over 70 % af alle venstrehåndede er lateraliserede som højrehåndede. Nedre elektrode anbringes 3-4 cm over midten af en linie fra laterale øjenkrog til meatus acusticus externus. Den øvre (parietale) elektrode placeres lige lateralt for vertex, dvs. 3 cm under kraniets midterlinie - se nedenstående tegning. Ved bilateral elektrodeplacering anbringes elektroderne på højre og venstre side svarende til nederste elektrode på tegningen. Denne placering anvendes efter ordination på henvisningsskemaet af patientens behandlingsansvarlige læge. Bilateral behandling har initialt flere bivirkninger end unilateral behandling, men nogle uger efter behandlingerne er sværhedsgraden

12 af bivirkningerne nogenlunde ens. 21 Bilateral behandling bør benyttes Ved blok-behandling Ved delirøse eller stuporøse patienter Ved meget forpinte eller selvmordsfarlige patienter Ved utilstrækkelig krampeaktivitet ved unilateral behandling Ved svært syge patienter kan man starte med bilateral behandling og senere, når patienten er i bedring, gå over til unilateral behandling Praktisk udførsel af ECT-behandling Indstilling af strømdosis ved første ECT behandling Hvis ikke der er indikation for andet, indstilles energy -vælgeren ved første unilaterale behandling på det antal procent, som svarer til patientens alder. Det vil sige, at vælgeren skal indstilles på 50 % for en 50-årig patient. Ved bilateral elektrodeplacering gives halvdelen af patientens alder. Justering af strømdosis og restimulation Hvis EEG-krampeaktiviteten varer mellem 15 og 25 sekunder, eller EEGkurven ikke er optimal, skal strømdosis øges med mindst 50 % ved næste behandling. En patient som eksempelvis har kramper i 20 sekunder på 80 % energi, skal ved den efterfølgende ECT øges til 120 %. Ved god krampeaktivitet som varer mere end 60 sekunder, nedsættes dosis ved efterfølgende behandling med 30 %. Hvis EEG-krampeaktiviteten er under 15 sekunder, skal der foretages restimulering. Ved restimulation ventileres på ny med ren ilt i et minut, mens hjernen kommer ud af den refraktære periode. Evt. suppleres anæstesien. Derefter stimuleres patienten med 100 % højere energi (fordobling af strømdosis). 23 For lang krampetid Ved krampeaktivitet i mere end 2 min., gives diazepam 5 10 mg i.v. Tærskelanfald Hvis strømdosis er lige over patientens krampetærskel, udløses et såkaldt tærskel-anfald, som ikke er terapeutisk. Tærskelanfald kan være meget langvarige, men EEG-mønsteret er ukarakteristisk og uregelmæssigt, og der er ringe postiktal supression. Ved tærskelanfald anbefales øgning af strømdosis ved efterfølgende behandling med 50 %, hvilket ofte vil resultere i et kortere, men effektivt anfald. Tærskelanfald kan fremkalde farlige hjertearrytmier. Måling af impedansen Impedansen måles ved at trykke på knappen mærket Push to test impedance. Den skal ligge mellem 100 og Hvis impedansen er for høj eller for lav, kan det skyldes henholdsvis dårlig elektrodekontakt eller kortsluttede elektroder. Selve elstimulationen Når man har målt impedansen og er klar til at give behandlingen, løftes det klare plastiklåg over den gule knap mærket treat, og denne trykkes i bund. Knappen holdes inde indtil Thymatronen selv afslutter behandlingen, når den rette dosis er afleveret. Slipper man knappen før dette,

13 afbrydes stimulationen. Observation og kvalitetsvurdering af krampeanfaldet Den behandlende læge observerer og vurderer kvalitet og varighed af krampeanfaldet både på EEG og klinisk. Den bedste vurdering fås ved at studere EEG-optagelsen. Den kliniske vurdering skal først og fremmest sikre, at patienten ikke har for voldsomme muskelkramper, men i tilfælde af tekniske problemer ved EEG-målingen må krampetiden vurderes alene ud fra den kliniske krampeaktivitet. Ved for kraftige muskelkramper skal suxa-dosis øges ved næste behandling Vurdering af Iktalt EEG Dosering af strømdosis og beslutning om, hvorvidt behandlingen skal gives unilateralt eller bilateralt, skal primært fastsættes ud fra patientens kliniske tilstand, krampevarighed samt effekt af behandlingen. Nyere forskningsresultater viser imidlertid, at der er en vis sammenhæng mellem iktalt EEG- mønster (EEG under krampeanfaldet) og den antidepressive effekt af ECT-behandlingen. Følgende karakteristika prædikterer sufficient anfald og effekt: 1. Jo mere udtalt postiktal suppression, jo bedre effekt Udtalt postiktal suppression Ringe postiktal suppression 25 Jo større amplitude af 2-5 og 5-13 Hz slow wave og polyspikes midtiktalt, des bedre effekt Høj amplitude og regelmæssigt Lav amplitude Uregelmæssigt mønster mønster 2. Regelmæssigt og symmetrisk midtiktalt slow wave mønster prædikterer god effekt 3. Jo kortere latens fra stimulering til høj-amplitude slow-waves, jo bedre effekt Hurtig indsættende krampeaktivitet Langsom indsættende krampeaktivitet Opvågning og observation efter ECT Så snart pt. har sufficient respiration efter behandlingen, køres pt. ind på opvågningsstuen. Pt. observeres af specialuddannede sygeplejersker, der kontrollerer puls, blodtryk, respiration og bevidsthedsniveau, samt varetager evt. væsketerapi. Pt. er i opvågningen i ½ til 1 time, og der serveres frugt, kiks og drikkevarer, inden pt. kan følges retur af personale fra stamafdelingen. Sygeplejerskerne gennemser EEG-strimlerne for alle dagens behandlinger mhp. kvalitetssikring og eventuelle forslag til optimering af næste behandling, hvis et anfald ikke har været sufficient. Desuden varetager sygeplejerskerne dataindsamlig i forbindelse med ECTafdelingens kvalitetssikringsprojekt Bivirkninger ved ECT-behandling Man kan skelne mellem de bivirkninger, der opstår umiddelbart efter en behandling, og de bivirkninger, der optræder senere i forløbet. Umiddelbare bivirkninger I forbindelse med opvågningen kan patienterne være forkvalmede, formentlig som følge af anæstesien. Nogle patienter klager over hovedpine

14 eller muskelsmerter umiddelbart efter behandlingen, og de kan behandles med acetylsalicylsyre eller paracetamol. I sjældne tilfælde (iflg. litteraturen under 10 %) optræder det såkaldte emergens delirium. Dette er karakteriseret ved agitation og rastløshed umiddelbart postiktalt. Denne konfusionstilstand kan i udvalgte tilfælde forebygges med et hurtigtvirkende benzodiazepin fx 5-10 mg diazepam iv., som gives før opvågningen. Anterograd amnesi, dvs. svigtende hukommelse for begivenheder umiddelbart efter en behandlingssession, forekommer ret hyppigt, men mere ubehageligt for patienterne kan den retrograde amnesi være, dvs. en delvis amnesi for begivenheder op til behandlingen. Patienterne bør således på forhånd informeres om, at der kan optræde en vis svækkelse af hukommelsen for begivenheder fra før behandlingens start, men ofte vil patienternes hukommelse imidlertid være så påvirket af selve depressionen, at denne amnesi ikke bemærkes som noget særskilt problem. Almindeligvis vil amnesien desuden svinde gradvist igen. Bivirkninger efter en behandlingsserie Udover ovennævnte problemer er det, som de fleste patienter lægger mærke til, den såkaldte indprentningssvækkelse. Det vil sige, at patienten efter behandling med ECT, har lidt dårligere fungerende indlæringsevne og dermed svækkelse af korttidshukommelsen. Dette fænomen er studeret indgående ved hjælp af neuropsykologiske undersøgelser, og det har vist sig, at indlæring og hukommelse normaliseres inden for nogle måneder. 28 Denne bivirkning mindskes betydeligt ved unilateral elektrodeplacering over den non-dominante hemisfære. Det er vigtigt at notere sig, at der ved flere prospektive CT- og MR-undersøgelser, såvel som ved neuropatologiske studier på mennesker og dyr, ikke er fundet holdepunkter for, at ECT-behandlinger medfører strukturelle hjernelæsioner. Dette skyldes formentlig dels den meget lave energi, der afsættes i hjernen, dels at patienten på intet tidspunkt udsættes for hypoxi Opgave- og ansvarsfordeling ved ECT-behandling Høj kvalitet og sikkerhed ved ECT-behandling sikres ved et velfungerende team samarbejde mellem psykiatrisk læge, anæstesilæge, -sygeplejerske og ECT-plejepersonale. Plejepersonalet Modtager patienten i en venlig, tryg og professionel atmosfære og placerer såvel EEG som ECT-elektroderne. Plejepersonalet lagrer behandlings-eeg digitalt. Psykiateren Sikrer identifikation af patienten jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som refereret ovenfor. Desuden repeteres behandlingsproceduren kort for patienten, som dog på forhånd bør have fået forklaret principperne for behandlingen af den ordinerende læge på stamafdelingen. Den psykiatriske læge har ansvaret for at kontrollere, at behandlingen er ordineret i journalen, og at der ikke er beskrevet absolutte kontraindikationer. Den psykiatriske læge er således ansvarlig for selve ECT-behandlingen og

15 varetager apparatindstillingen, impedansmåling samt selve el-stimulationen, jf. ovenstående. Lægen monitorerer anfaldsvarigheden (både klinisk og i henhold til EEGkurven) og vurderer, om krampeanfaldet var sufficient. I tilfælde af insufficient anfald tager lægen stilling til eventuelle forholdsregler i forbindelse med efterfølgende behandling samt eventuel restimulation i samme seance, jf. ovenfor. Anæstesilægen og -sygeplejersken Alternerer mellem behandlingsrummet og opvågningsstuen. Derved sikres, at der i tilfælde af komplikationer altid er flere personer til stede, der kan intubere. Desuden er patienterne under opvågningen altid overvåget af 30 anæstesiologisk ekspertise. Dette opfylder Dansk Anæstesiologisk Selskabs rekommandationer. Anæstesipersonalet sikrer identifikation af patienten og kontrollerer, at alle relevante oplysninger om somatisk tilstand samt aktuelle parakliniske prøver er til stede. Anæstesipersonalet varetager narkosen i forbindelse med ECT-behandlingen samt overvågningen efter behandlingen. Af sikkerhedsgrunde er der altid to til at klargøre injektionsvæskerne. Studerende Det betragtes som ønskeligt, at medicinstuderende, sygeplejestuderende o.l. som led i deres uddannelse modtager undervisning i ECT-behandling, men også overværer den praktiske procedure ved behandlingen. Af hensyn til patienten er antallet af overtallige personer til stede under behandlingen dog begrænset til 1 person. Overværelse af ECT-behandling skal derfor på forhånd aftales med personalet i ECT-afdelingen. ECT-afdelingen booker observatørerne fra både psykiatrisk afdeling og anæstesiafdelingen, således at disse ønsker kan tilgodeses. Anæstesiafdelingen melder de studerende til ECT-afdelingen for hvert semester Bilkørsel under og efter ECT-behandling Patienter må ikke køre bil, når de er i gang med en ECT-behandlingsserie. Patienterne vil som regel være kognitivt påvirkede af såvel deres psykiske lidelse som selve ECT-behandlingen. Efter en behandlingsserie skal den behandlingsansvarlige læge vurdere, om bilkørsel er forsvarligt. Ved denne vurdering skal såvel patientens kliniske tilstand, medicinering samt kognitive funktion tages i betragtning. Kørselsforbud og ophævelse heraf skal altid fremgå af journalen og behandlingsplanen. Patienter i vedligeholdelsesbehandling må ikke føre bil eller køre på cykel de dage, de har fået ECT. 19. Litteratur Hansen, CL & Rasmussen K: Anæstesiologiske aspekter ved narkokurareelektroshock (NKE). Ugeskrift for læger 1990,152, Abrams: Electroconvulsive treatment. Oxford University press Kellner et al.: Handbook of ECT. American psychiatric press, London American Psychiatric Association: The Practice of Electroconvulsive Therapy. 2. udgave 2001 ECT-udvalgets betænkning. Dansk Psykiatrisk Selskab Århus Universitetshospital, Risskov

16 200 stk. 9/ Åbningstider Man-, ons-, og fredag fra kl til 14.30, tirs-, og torsdag lukket. Henvisning til almindelig ECT send mail til: AKUT ECT Kontakt ECT afdelingen på tlf Indtal evt. besked, telefon aflyttes senest kl. 15. ECT-afdelingen arrangerer behandlingstidspunkt og sted, samt orienterer sengeafsnittet.

17 1/18 Forside og disposition for tværgående politikker, vejledninger og instrukser i Regions Hovedstadens Psykiatri Forside og disposition dækker alle nødvendige informationer for at udgive dokumentet i de fem dokumentstyringssystemer: VIP, VIP-portalen, PVI, Kvalitetshåndbogen og SundViden Forside Dokument identifikation Udfyldes af administrationen i Region Hovedstadens Psykiatri Dokumentnavn Dokumentnavnet fungerer som titel Elektro-konvulsiv terapi (ECT) i Region Hovedstadens Psykiatri. Underoverskrift Udgiver Region Hovedstadens Psykiatri Dokumenttype/Kategori Politik, klinisk/administrativ vejledning, instruks klinisk vejledning Gældende/Gyldighed for/gyldighedsområde Hvor dækker dokumentet, ex Voksenpsykiatrien, Børne- og Ungdomspsykiatrien, afdelinger, administration? Voksenpsykiatrien og Børne- og ungdomspsykiatrien Gældende fra/ikrafttrædelse Hvilken dato? Dato for godkendelse af revision Godkendelsesdato Hvilken dato blev dokumentet godkendt? Nøgleord/Emneord/Søgeord Hvilke ord kan identificere dokumentet? ECT behandling, Elektrokonvulsiv behandling, elektrochock Revisionsansvarlig/Dokument vedligeholdes af/redaktør Hvem er den teknisk ansvarlige? Forfatter/Mere information om indholdet/udarbejdet og ajourført af/ansvarlig Person (titel, navn, ansættelsessted), der kan give mere information om indholdet Målgruppe/Gældende for? Hvem er omfattet af dokumentet, fx personalegrupper, afdelinger? Voksenpsykiatri, børne-unge psykiatri, læger og andet personale involveret i ECT

18 Speciale/fagområde Voksenpsykiatri og/eller Børne- og Ungdomspsykiatri? Standarder (tidligere Københavns Amt)/Akkrediteringsstandard/JC-standard Definer for begge grupper Standarder (KBH): Akkrediteringsstandard/JC-standard: Revisionsdato Hvilken dato skal dokumentet revideres? NB maks. 2 år efter godkendt revision 2/18 24 måneder efter udgivelse Revisionsnummer Hvor mange gange er dokumentet revideret? 1 Ændringskommentarer/Ændringslog Kun i forbindelse med dokumentopdateringer. Hvilke ændringer er foretaget ved revision? Det er tilføjet, at der anvendes ECT-journal. Det er tilføjet, at den psykiatriske læge indhenter samtykke til såvel ECT-behandling som til anæstesi. Der er indføjet et 7. punkt i Time-out proceduren. Godkendt af Kvalitetsrådet, Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri, Sundhedsfagligt Råd for Børne- og Ungdomspsykiatri eller direktionen Udarbejdet af Person, arbejdsgruppe, komite, administration ECT arbejdsgruppen under sundhedsfagligt råd for psykiatri Faglig ansvarlig/dokumentansvarlig/ansvarlig for indhold Person(titel, navn og organisatorisk placering) eller anerkendt enhed (fx Kvalitetsrådet, Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri, Sundhedsfagligt Råd for Børne- og Ungdomspsykiatri eller direktionen) Martin Balslev Jørgensen Disposition for tværgående politik, vejledning eller instruks i Region Hovedstadens Psykiatri Disposition/Overskrifter Navn på politik, vejledning eller instruks Vejledning for behandling med elektro-konvulsiv terapi (ECT) i Region

19 Hovedstadens Psykiatri Formål Hvad er formålet, det vil sige hvorfor skal politikken, vejledningen eller instruksen udarbejdes? Formålet med vejledningen er at fastholde en ensartet høj kvalitet i ECT-behandlingen i Region Hovedstadens Psykiatri Definitioner/Afgræsninger Hvordan defineres/afgrænses det område som politikken, vejledningen eller instruksen gælder for? Vejledningen beskriver indikationer, kontraindikationer og procedurer i forbindelse med ECT behandlingen. 3/18 Fremgangsmåde Her skrives den egentlige politik, vejledning eller instruks Indhold 1 Indledning 2 Indikationer 3 Kontraindikationer 4 Bivirkninger og komplikationer 5 Farmaka i forbindelse med ECT behandling 6 Børn og unge 7 Stimulus parametre 8 Dosering af elektrostimulationen 9 Anfaldsmonitorering 10 Før ECT 11 Under ECT 12 Efter ECT 4/18 1. Indledning Elektrostimulationsbehandling (ECT) er en behandlingsform rettet mod svære psykiske lidelser. Man inducerer et generaliseret tonisk-klonisk anfald ved stimulation af hjernen med kortvarige strømimpulser. Behandlingen foregår under anæstesi og curarisering, hvorved de muskulære toniske og kloniske krampefænomener, der er uden betydning for den terapeutiske effekt, mindskes eller eventuelt ikke udløses. ECT bruges overvejende til behandling af depressioner, men virker også godt på en række andre tilstande. 2. Indikationer Generelle indikationsområder:

20 Akutte, livstruende (på grund af somatiske eller psykiske sygdomme) neuropsykiatriske tilstande, uanset ætiologi, er en klar indikation for hurtig iværksættelse af ECT-behandling. Det drejer sig især om følgende tilstande, hvor en hurtig terapeutisk effekt kan være livsreddende. Psykiske sygdomme med særlig høj selvmordsrisiko. Katatoni, især kataton stupor og eksaltation. Psykogent delirium (delirium acutum). Depressiv stupor. Specifikke indikationsområder: Depression: Melankoliform depression er den væsentligste indikation for ECT. ECT kan anvendes som første valgs behandling af patienter med svær depression. Desuden bør ECT komme i betragtning som førstevalgsbehandling af depressive tilstande, som præsenterer sig med følgende symptomer/komplikationer. a) Tilstedeværelse af vrangforestillinger og/eller hallucinationer. Det er velkendt, at depression med psykotiske symptomer responderer dårligt på medikamentel antidepressiv behandling, men godt på ECT. b) Stupor er en oplagt indikation på grund af den potentielle livsfare, men også depression med sværere psykomotorisk hæmning responderer hurtigt på ECT. c) Selvmordstanker, - planer, - adfærd. d) Samtidig optræden af somatiske sygdomme. Kardiale sygdomme kan være relative eller absolutte kontraindikationer for behandling med tricykliske antidepressiva på grund af disses velkendte og undertiden signifikante kardiovaskulære bivirkninger. Ligeledes skal særlige forholdsregler træffes (mindre dosis, hyppig kontrol, etc.) i forbindelse med medicinsk behandling af patienter med lever - eller nyresygdomme på grund af forstyrret metabolisme og nedsat udskillelse med urinen. ECT er i disse tilfælde en mere skånsom og sikker behandlingsform. Herudover kan ECT komme på tale til behandling af patienter som, uanset sværhedsgraden af den depressive tilstand, ikke har responderet på adækvat farmakoterapi og/eller ikke kan fortsætte med farmakoterapi på grund af betydelige bivirkninger, eller tidligere har responderet tilfredsstillende på ECT. 5/18 Mani: Det er dokumenteret at ECT virker på maniske tilstande, under tiden bedre end farmakoterapi, ligesom ECT også er en effektiv behandling af farmakoterapiresistente patienter. Akutte delirøse tilstande Specielt delirium acutum (psykogent delirium), mens man ved akut organisk psykosyndrom skal søge at behandle den til grund liggende lidelse. Skizofreni:

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Amendment 1 af 10. juli 2009

Amendment 1 af 10. juli 2009 Amendment 1 af 10. juli 2009 1. Der ønskes oprettelse af to nye centre fra 1. september 2009. Begrundelsen er at man derved opnår større sikkerhed for at nå det i protokollen fastsatte antal patienter.

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning 2010 Elektroconvulsiv terapi (ECT-behandling) og dødsfald - en udredning Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

17-08-2014. Epilepsi, 1

17-08-2014. Epilepsi, 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere