Bent Reimers Gartnerstræde Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Marianne Jakobsen

Transkript

1 Bent Reimers Gartnerstræde Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Marianne Jakobsen Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By, Kirke Stillinge beliggende Toften 40, Slagelse Kommune Efter henvendelse fra ejendommens ejer har Kystdirektoratet revurderet ansøgningen. Herved bliver klagefristen forlænget, så den gælder 4 uger fra dette brevs dato. Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om tilladelse til kystbeskyttelse. Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. 267 af 11. marts 2009). Begrundelse for afslaget Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. I afgørelsen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på hensynet til behovet for kystbeskyttelse, den tekniske og miljømæssige kvalitet, kystlandskabets bevarelse, naturens frie udfoldelse og den rekreative udnyttelse af kysten. Praksis Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1

2 vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at være behov, hvilket betyder, at der inden for en kortere periode på år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Dette er også Kystdirektoratets praksis. Det er ligeledes Kystdirektoratets praksis, at vi ikke giver tilladelse til at kystbeskytte naturområder, haver, skråninger og lignende, når dette er det eneste formål. Kystdirektoratet udarbejdede i 2011 en national kystbeskyttelsesstrategi. Denne har som formål at implementere kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling. En af strategiens målsætninger er, at kystbeskyttelse skal udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet bl.a. vægt på, at kystbeskyttelsen ikke må have væsentlige negative konsekvenser, herunder anlæggets indvirkning på nabostrækninger. Dette har alle former for passiv kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere, skråningsbeskyttelse og lodrette mure), fordi de reducerer sedimenttilførsel til kysten nedstrøms, hvilket medfører læsideerosion. Kystdirektoratet finder, at en stenkastning altid har en indvirkning på sedimenttransporten på kysten, såfremt anlægget er virksomt. Det tilbageholder tilførsel af sediment til den kystnære sandtransport. Endvidere vurderer Kystdirektoratet, at ethvert hårdt kystbeskyttelsesanlæg påvirker kystens naturlige udvikling ved at skabe øget erosion foran samt nedstrøms anlægget. Endvidere påvirker stenkastningen visuelt oplevelsen af kystlandskabet, og den rekreative udnyttelse af kysten. Den konkrete sag Det er Kystdirektoratets vurdering, at erosionen på matriklen er meget begrænset set over en lang årrække. Målt på luftfoto fra 2014 er der mere end 15 m mellem hus og mur og 20 meter til skræntfod. Sammenligner man luftfoto fra 1995 med luftfoto fra 2012 er der ikke sket nogen målbar tilbagerykning. Da afstanden mellem hus og skrænt er relativt stor i forhold til den generelle erosion, skønner Kystdirektoratet, at der ikke er nogen trussel mod boligen inden for år. Strækningen som helhed har ikke er behov for mere passiv kystbeskyttelse, men er i underskud for sand og ral. Sand- og ralfodring kan leve op til kystbeskyttelsesstrategiens hovedformål, da det har en helt anden virkning på kystudviklingen end en hård konstruktion som en skråningsbeskyttelse. Samtidig er sandfodringen med til at bevare strandplanet og muligheden for ophold på og ved stranden. På erosionskyster vil tilført sand sandsynligvis forsvinde igen, hvorfor en sandfodring skal gentages periodisk, hvis man fortsat ønsker at bremse den naturlige kystudvikling. Det bliver imidlertid modsvaret af, at man ikke skal bekoste en stenkastning og vedligeholde denne. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2

3 Kystdirektoratet vil se med stor velvilje på et fælles projekt, hvor man søger at tilføre strækningen mere sand, da der er behov herfor på hele kysten. Hårde passive konstruktioner som en stenkastning er, vil udelukkende øge dette behov. Som tidligere nævnt påvirker hårde passive anlæg som en stenkastning altid negativt ind på den nedstrøms kyststrækning, hvis det er virksomt. Hvis en stenkastningen ligger over/bag en eksisterende mur, er den på den anden side ikke virksom. Kystbeskyttelse, der ikke er virksom, er overflødig. Kystdirektoratet finder, at den løsning, der er søgt om, ikke lever op til kystbeskyttelsesstrategiens formål, men at det er muligt at afhjælpe problemet med sand- og ralfodring. Denne løsning kan udføres på den aktuelle matrikel, men vil have større effekt, hvis det sker som en del af en helhedsløsning på strækningen. Kystdirektoratet skal desuden gøre opmærksom på, at skråningen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og etablering af enhver form for kystbeskyttelse vil kræve, at kommunen vil give en dispensation herfra. Kystdirektoratet gør endelig opmærksom på, at kystbeskyttelen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og dermed kræver en dispensation fra Naturstyrelsen. En tilladelse til kystbeskyttelse er betinget af, at man kan opnå disse dispensationer. Kystdirektoratet vurderer samlet, at der ikke kan gives tilladelse til at etablere stenkastningen. Muligheder Kystdirektoratet er sindet at se positivt på en ansøgning om sandfodring ud for matriklen og vil se meget velvilligt på en samlet ansøgning på strækningen. Kan der ikke opnås nogen form for enighed herom, vil Kystdirektoratet vurdere muligheden for at retablere skrænten med ler, hvis der bliver søgt herom der kan opnås dispensation fra henholdsvis Slagelse Kommune og Naturstyrelsen til denne løsning. Såvel sandfodring som retablering med ler kræver en forudgående tilladelse. Sagsgennemgang Kystdirektoratet varslede den afslag på ansøgningen om kystbeskyttelse. Den fremsender ansøger et dokument til Kystdirektoratet, som desværre går tabt. Kystdirektoratet har modtaget brevet igen den, og vi undskylder fejlen. I brevet dateret stod der bl.a. at I år 2007 vælger de 3 matr nr, som lægger lige ved siden af vores grund, at ansøge om ekstra kystbeskyttelse, efter stormfloden d 2 november 2006, som medførte nedbrydning af skrænten, da den hidtidige skræntbeskyttelse var utilstrækkelig. Den 17 dec vurderede Miljøcenteret / kystdirektoratet Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3

4 Nykøbing F, at det er en nødvendighed,og at der er et behov for den ansøgte kystbeskyttelse. Da Afstanden til husene i forhold til nedbrydningen af skrænten viser den tidshorisont, inden for hvilken kystdirektoratet tillader og der i blandt er også ovennævnte ejendom nævnt Toften 40. Siden denne nævnte tilladelse som jeg henviser til, er der lavet ændringer i kystbeskyttelsesloven og i den er der øget fokus på, at kystbeskyttelsesanlæg ikke må have negativ indvirkning på nabostrækningerne. På nuværende tidspunkt, er vi desværre snart en af de eneste matr. der, på en kyststrækning ikke har kystbeskyttelse med stenkastning. Vi er derfor mere udsat, da det påvirker vores strækning, fordi de reducerer sedimenttilførslsen til kysten nedstrøms og skaber læsideerosion. Havde man vist bedre dengang, og at der ville komme så store klimaforandringer og så stigende vandstande, som ville lave så stor og katastrofale ødelæggelser inden for kort tid, havde beslutningen set anderledes ud. Nu står vi i den kedelige situation 8 år efter, hvor udfordringer fra havet og klimaet kan få store materielle konsekvenser for os. Kystdirektoratet kan hertil bemærke, at det er ganske rigtigt, at der er kommet en justering af loven siden 2006/07. En anden ændring, er kystbeskyttelsesstrategien fra 2011, hvor en national kystbeskyttelsesstrategi har som formål at implementere kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling. En af stratgiens vigtige målsætninger er, at kystbeskyttelse skal udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Kystdirektoratet er meget opmærksom på, at enhver form for hård passiv kystbeskyttelse har negativ indvirkning på nabostrækningerne, og det er netop en af grundene til den vedtagne kystbeskyttelsesstrategi. Når de lokale forhold bliver vurderet i lystet af, at der er tilladt kystbeskyttelse på nabogrundene mod nord i 2008, er det naturligt at vurdere, om disse anlæg belaster ansøgers ejendom. På nabomatriklerne er der etableret en hård passiv konstruktion, en stenkastning, der forhindre den naturlige materialevandring på kysten, hvorfor ansøgers matrikel ikke mere modtager den mængde materiale, den fik forud for etableringen. Hvis der i dag skulle gives tilladelse til kystbeskyttelse på disse matrikler, er der langt fra sikkert, at det ville ske, med mindre der var en akut trussel mod boligerne, og de ville som det mindste have fået et krav om en kompenserende sandfodring. Det gjorde man ikke tidligere, og alle de ejendomme der ligget nedstrøms hårde passive konstruktioner uden kompenserende sandfodring, kæmper med konsekvensen af det. Det er en af de væsentlige årsager til kystbeskyttelsesstrategien og en af årsagerne til, at Kystdirektoratet ikke tillader stenkastninger, høfder og bølgebrydere, med mindre der er meget tungtvejende grunde dertil. Kystdirektoratet gør imidlertid også opmærksom på, at de nævnte stigende vandstande først bliver en realitet om årtier, og at den vandstandsstigning, der er indtruffet på nuværende tidspunkt, er på få cm og derfor kun har mindre eller ubetydelig indflydelse på erosionen i dag. De sidste års storme kan være et resultat af klimaændringer, men kan også være et udtryk for den almindelige klimavariation over årene. Ikke desto mindre gav stormen i 2013 anledning til bekymring hos mange kystgrundejere. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4

5 En forøget erosions ud for Toften 40 kan have sin årsag i kombinationen af stenkastningerne opstrøms og en periode med stærke storme. Dette kan i første omgang kalde på behovet for endnu mere hård passiv kystbeskyttelse. Argumenter for at tilsidesætte praksis i det konkrete tilfælde kan eventuelt findes i en vurdering af, om boligen trods den tidligere erosionsrate er truet på grund af stenkastningen på nabogrundene. I forhold til den viden, der er om den generelle erosionsrate på stedet, er der betydeligt mere end år til huset er truet, stenkastning eller ej. Stormen Bodil i december 2013 var ikke alene betydelig, men også sjælden. Kystdirektoratet vurderer ikke, at den påvirkning, Bodil har forårsaget, er forventelig igen inden for den nærmeste årrække. Mange af de lokaliteter, der blev påvirket i 2013 er kommet igennem vinteren 2014/15 uden påviselige skader. Et enkelt års påvirkning må ikke danne grundlag for vurderingen af behovet for kystbeskyttelse og tilsidesættelse af strategien. Det er fortsat Kystdirektoratets vurdering, at en ansøgning om blød aktiv kystbeskyttelse i form af sandfodring kan dække det nødvendige behov for kystbeskyttelse, ikke mindst hvis det etableres i tide. Kystdirektoratet skal ud over den individuelle vurdering af en ansøgning også vægte afgørelsen i forhold til sammenlignelige sager. Lighedsprincippet har stor vægt, og Kystdirektoratet forholder sig til, om vi behandler ansøgere ens, på grundlag af samme principper og ikke mindst ud fra den lovgivning, der er gældende på det tidspunkt, ansøgningen bliver behandlet. Der kan være en mulighed for at fravige principperne, hvis der ligger tungtvejende årsager dertil. I den konkrete sag har Kystdirektoratet vurderet, at forskellen i ansøgningsåret (og dermed lovgivningsgrundlaget) ikke er en sådan tungtvejende årsag, at der er grund til at fravige de gældende principper. Skulle den gennemsnitlige påvirkning af kysten blive forværret og huset udsat for en trussel hurtigere end vurderet nu, vil Kystdirektoratet gerne revurdere ansøgningen, men vi gør i den forbindelse opmærksom på, at det ikke er praksis, at tillade kystbeskyttelse for at bevare haver og skråninger. Samlet er det Kystdirektoratets vurdering, at der ikke kan gives tilladelse til at etablere en stenkastning ud for matriklen. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse om at give afslag på ansøgningen om kystbeskyttelse kan påklages til miljøministeren. For afgørelsen gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljøministeren sammen med sagens akter. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5

6 Med venlig hilsen Marianne Jakobsen Kopi til: Naturstyrelsen, Slagelse Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Geodatastyrelsen og naboer. Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg)