Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 15 af 08/01/2016).

Transkript

1 Grf. Kragnæs Formand, v. Erling Jensen Stensgårdsvej 67e, Erritsø 7000 Fredericia Kystdirektoratet J.nr. 12/ Ref. Ilse Gräber Afslag på ansøgning om lovliggørelse samt påbud om fjernelse af risog stengærde samt høfder ud for matr. nr. 10ez, 10ey, 10ex, 10ev, 10eu og på matr. nr. 10k, Erritsø By, Erritsø, Fredericia Kommune Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om lovliggørelse af risog stengærde samt høfder. Samtidig anbefaler Kystdirektoratet, at der ansøges om fodring med det materiale, som er naturligt forekommende på strækningen. Der meddeles samtidig påbud om, at ris- og stengærde samt høfde B og C (se figur 1), som allerede er etableret, fjernes senest fredag den 16. september Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 15 af 08/01/2016). Kystdirektoratet kan meddele påbud om fjernelse af ris- og stengærde samt høfder, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven. Beskrivelse af eksisterende kystbeskyttelsesanlæg Ud for matr. nr. 10k Erritsø By, Erritsø er der placeret tre høfder (se figur 1) samt ris- og stengærde. Generelt er høfderne opbygget af kampesten, typisk 2-3 sten i bundlagsgrænsen og 1 sten anbragt ovenpå disse. Under den nordligste af de tre høfder er der nedgravet en udløbsledning. Høfde A Den nordligste høfde A er anlagt af Fredericia Kommune. Under høfden ligger en udløbsledning, som Kystdirektoratet har givet tilladelse til 2. marts 2012 (11/ ).

2 Høfde B og C Høfderne er anlagt før grundejerforeningen blev etableret før Høfderne er udbygget i perioden 2008 og 2010 uden tilladelse og vedligeholdt af flere omgange. På Miljøportalens hjemmeside ( kan man se ortofotos (luftfotos) fra området fra 1995 til 2010, syv fotos i alt, i denne periode. Kystdirektoratet har desuden fået fremsendt luftfotos fra Fredericia Kommune fra årene 1990, 2006, 2008, 2010 og Høfderne kan med sikkerhed ses i 2008, 2010 og 2011, desuden ses antydning af de to sydligste høfder i Det ses, at høfderne udbygges på et tidspunkt mellem 2008 og Der ses ingen høfder ud for matr. nr. 10k Erritsø By, Erritsø på luftfotos fra 1990 til 2004, mens der ses høfder umiddelbart nord og syd for matriklen. Det er oplyst, at, at de sydligste høfder er etableret af tidligere ejer, mens den nordligste høfde er etableret af Fredericia Kommune (nu Fredericia Spildevand A/S) som beskyttelse af udløbsledning. Ris- og stengærde Konstruktionen består af træpæle med grenflet og på bagsiden ilægning af træ- /grenaffald. Bredden varierer mellem 1-2 m. Stengærde omfatter 2 parallelle riojern med 35 cm afstand. I mellemrummet er der ilagt håndsten med diameter ca. 25 cm. Højden af riojern målt fra sandoverfladen er mellem 70 og 90 cm. Højden af stenlaget mål fra sandoverfladen er mellem 40 cm og 80 cm. Begrundelse for afslaget Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.

3 I afgørelsen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på hensynet til behovet for kystbeskyttelse samt den tekniske og miljømæssige kvalitet. De øvrige hensyn er indgået i vurderingen, dog med mindre vægt. Praksis Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at være behov, hvilket betyder, at der inden for en kortere periode på år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Dette er også Kystdirektoratets praksis. Ødelæggelse af beboelse kan have store økonomiske konsekvenser for den enkelte, mens ødelæggelse af væsentlig infrastruktur tillige kan have store økonomiske samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det Kystdirektoratets praksis at tillade kystbeskyttelse heraf, hvis der er behov for det. Kystdirektoratet giver derimod normalt ikke tilladelse til erosionsbeskyttelse af ubebyggede arealer, da erosion af ubebyggede arealer ikke har samme vidtrækkende konsekvenser for ejerne, som når der er tale om risiko for ødelæggelse af bebyggelse. Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten er et hensyn, som afhængig af den konkrete situation og lokalitet vægtes i vurderingen. Kystdirektoratet udarbejdede i 2011 en national kystbeskyttelsesstrategi. Denne har som formål at implementere kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling. Én af strategiens målsætninger er bl.a., at for at kystbeskyttelse i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet i sin praksis også vægt på, at kystbeskyttelse ikke må have negativ indvirkning på nedstrøms kyster samt nabostrækninger. Alle former for passiv kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse) har en indvirkning på sedimenttransporten på kysten, såfremt anlægget er virksomt. Årsagen er, at anlæggene reducerer sedimenttilførsel til kysten nedstrøms, hvilket medfører læsideerosion.

4 Den konkrete sag Området Strækningen ligger i den sydlige del af Fredericia ved Erritsø ud til en østvendt kyst. Matr. nr. 10k Erritsø By, Erritsø er et fællesareal tilhørende Grundejerforeningen Kragnæs. Bag fællesarealet ligger ejendommene Stensgårdsvej 67B F. Der er ca. 15 m mellem bebyggelsen på Stensgårdsvej 67F og skrænten og ca. 35 m mellem bebyggelsen på Stensgårdsvej 67B og skrænten. Husene ligger i kote ca. 10 m DVR90. Grundene blev udstykket i Der er ikke sket meget erosion, hvis man sammenligner bevoksningsgrænsen på orthofotos fra forskellige år (link til miljøportal 1 ). En eventuel erosion i bunden af skrænten vil dog kunne initiere skred, som vil kunne ske i hele skræntprofilet. Strækningen ligger i læ for den dominerende vindretning i Danmark, dvs. vestlig vindretning. Fredericia ligger ikke ud til en åben kyst. Det frie stræk er 2,1 km. Vindretninger fra nordøst giver de største bølger. Den største påvirkning af kysten ved Fredericia skyldes den generelle stærke strøm i Lillebælt mod syd. Kombineret med højvande kan strømmen forøges og give anledning til erosion af kysten. Strækningen har forskellige typer af kystbeskyttelse, herunder høfder, stenkastninger, stenfaskine (rionet og sten), rishegn (lodrettte træpæle med grenflet), forskellige lodrette mure af beton, sveller og træplanker. Høfder består enten af sten eller byggeaffald. Desuden er der væltede træer. Behov Kystdirektoratet har vurderet behovet for beskyttelse set i forhold til beboelsen, stien samt spildevandsledningen. Med hensyn til behovet for beskyttelse af stien, finder Kystdirektoratet ikke, at der er særlige forhold omkring denne sti, som ville gøre selve stien beskyttelsesværdig. Selvom der er anlagt sti, kan passagen tilpasses forholdene, også efter der eventuel eroderes i skrænten. Pga. afstanden fra skrænttop til husene er disse ikke truede. Erosionsrateberegningen og kystdynamikken i området ligger til grund for denne vurdering. Kystdirektoratet finder dog, at der kan være et behov for at beskytte spildevandsledningen. Mht. høfder vil Kystdirektoratet ikke afvise, at der tidligere har været høfder ud for matr. nr. 10k Erritsø By, Erritsø. Men over en årrække fra 2004 og før, har der ikke været høfder ud for matriklen, eller høfderne har været så nedslidte, at de ikke kan ses på luftfotos og heller ikke har haft nogen kystbeskyttende funktion. 1

5 Kystdirektoratet anser derfor fortsat de 2 høfder som nyopførte, hvilket kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Da der ikke er behov for hård kystbeskyttelse, påbydes de fjernet. Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet Kystdirektoratet finder ikke, at ris- og stengærde er teknisk optimerede anlæg. Disse anlæg har ringe effekt som kystbeskyttelse uanset, hvad der ønskes beskyttet. Derfor finder Kystdirektoratet, at anlægget skal fjernes. Der er endvidere ikke behov for at erstatte anlægget med en stenkastning, da dette har negative konsekvenser uden for strækningen samt nedstrøms strækningen. Desuden findes der en mere hensigtsmæssig løsning i forhold til at beskytte spildevandsledningen. Kystdirektoratet vurderer, at spildevandsledningen kan beskyttes med en sand- og ralfodring (herefter fodring). Fodringsmaterialet skal bestå af et materiale, som er naturligt forekommende på strækningen. En fodring kan leve op til kystbeskyttelsesstrategiens hovedformål, da fodringen har en anden virkning på kystudviklingen end en hård konstruktion, som en skråningsbeskyttelse er. En fodring bidrager til at hindre forøget erosion og dermed forstejling af strandplanet. Det anbefales, at I tager kontakt til ejeren af spildevandsledningen mhp. at drøfte en løsning, der omfatter fodring. En fodring kræver forudgående tilladelse fra Kystdirektoratet. På erosionskyster vil tilført fodringsmateriale sandsynligvis forsvinde igen, hvorfor en fodring skal gentages periodisk, hvis man fortsat ønsker at bremse den naturlige kystudvikling. Kystlandskabets bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse Hårde kystbeskyttelsesanlæg, som høfder samt ris- og stengærde, vil standse den naturlige dynamik langs en kyst, såfremt anlægget er virksomt. Anlægget vil forhindre frigivelsen af sediment fra kystskrænterne til den kystnære sandtransport og således skabe øget erosion foran og nedstrøms anlægget. På trods af, at der er tale om en kyststrækning, der er præget af mange og forskelligartede kystbeskyttelsesanlæg, er ansøgte og etablerede anlæg et indgreb i den naturlige kystudvikling på stedet og vil forstærke den negative effekt, som hård kystbeskyttelse har på den samlede kyststrækning. I forhold til beskyttelse af spildevandsledningen vurderer Kystdirektoratet også, at hård kystbeskyttelse ikke er nødvendig, men at der med en fodring kan opnås tilstrækkelig beskyttelse. Det tilsendte videoklip fører ikke til en anden opfattelse af forholdene. Kystdirektoratet vurderer, at ris- og stengærde fungerer som en lodret væg, som kan medføre en forstærkning af erosionen ud for kysten, såfremt anlægget er virksomt.

6 Rekreativ udnyttelse af kysten samt sikring af den eksisterende adgang til kysten En fodring kan bidrage til at opretholde den rekreative udnyttelse af kysten. Mht. stien på skrænten, kan passagen tilpasses forholdene, også efter der eventuel eroderes i skrænten. Sammenfattende vurderer Kystdirektoratet, at der ikke kan gives tilladelse til lovliggørelse af ris- og stengærde samt høfderne B og C. Årsagen er bl.a. behov for kystbeskyttelsen, og at denne kan udføres med mindre indgribende metoder. Det vurderes derfor, at spildevandsledningen kan beskyttes vha. en fodring efter forudgående tilladelse fra Kystdirektoratet. Kystdirektoratet har derfor til hensigt at træffe afgørelse om, at der ikke kan gives tilladelse til at lovliggøre ris- og stengærdet. Endvidere skal høfderne fjernes. Med afslaget følger samtidig et påbud om fjernelse inden for oven for fastsatte frist. Af hensyn til afgørelsestidspunktet udsættes fristen for påbuddet fra fredag den 19. august 2016 til fredag den 16. september Samtidig anbefaler Kystdirektoratet, at der ansøges om fodring med det materiale, som er naturligt forekommende på strækningen. Sagsgennemgang 22. august 2011 meddeler Kystdirektoratet afslag på ansøgning om lovliggørelse af ris- og stengærde (11/ ). Afgørelsen blev påklaget. 7. december 2011 varsler Kystdirektoratet afslag på høfde B og C (11/ ). 31. maj 2012 hjemviser Transportministeriet afslag af 22. august 2011 til fornyet behandling. Den 27. februar 2013 blev der afholdt et møde mellem grundejerforeningen og Kystdirektoratet om høfder samt ris- og stengærde. Den 23. september 2014 genfremsendes et videoklip fra marts 2013, som viser, hvordan strækningen påvirkes af bølger. Den 2. maj 2016 varsler Kystdirektoratet afslag på lovliggørelse af både ris- og stengærde samt 2 høfder. Den 18. juni 2016 modtager Kystdirektoratet nedenstående bemærkninger til varslet. Grundejerforeningen Kragnæs har nu haft mulighed for at drøfte Kystdirektoratets brev af 02. maj Vi kan meget overraskende og med stor forundring konstatere, at brevet varsler afslag til Kragnæs. Det er langt fra i overensstemmelse med den tidligere dialog, som Kragnæs har haft med KD tilbage i 2013 og senest i KD foreslog i den seneste dialog, at høfderne skulle bibeholdes og eventuelt suppleres med sandfodring. Umiddelbart efter vores møde hos KD i februar 2013 fremsendte vi et videoklip, som viser forholdene på stranden, når der er hårdt vejr fra øst og nordøst. Som det fremgår af fremsendelsesbrevet af og vores fortsatte dialog med KD, var det vores opfattelse, at også KD kunne se behovet for stengærdet.

7 KD's beskrivelse i breve t af om at videoen også viser en strækning uden ris- eller stengærde, hvor bølgeenergien reduceres, da bølgerne kan rulle op på stranden, kan vi slet ikke genkende. Vi finder det ligeledes uforståeligt, at KD igen anser Lillebælt for en kanal, hvor der ikke er behov for kystsikring. Det stemmer ikke overens med de faktiske forhold, som KD tidligere har givet os ret i. De fleste mennesker, der har set Lillebælt i opbrud, ville aldrig finde på at kalde Lillebælt for en kanal, og vi mener heller ikke, at Lillebælt andre steder er defineret således. Som en supplerende bemærkning kan vi oplyse KD om, at der på strækningen fra Kragnæs og ca. 1 km nordpå er bygget i alt 38 høfder, og der er lavet alle mulige former for faskiner, som afskærmer Lillebælt fra at ødelægge skråningerne langs kysten. Vi er desuden bekendt med, at KD inden for de seneste år har givet tilladelse til fire stenhøfder ud for Kærmosevej samt to stenhøfder ud for Stensgårdsvej 73B. Kystdirektoratets bemærkninger Der har været dialog i 2013 i form af et møde, som blev afholdt den 27. februar Efterfølgende har der været korrespondance med kommunen og forsyningen om spildevandsledningen. Grundejerforeningen har endvidere indsendt en video og billeder. På mødet den 27. februar 2013 foreslog Kystdirektoratet en optimering af høfderne, alternativt bevare dem som de ser ud i dag, kombineret med sand- eller ralfodring. Kystdirektoratet oplyste endvidere, at stenfaskinen og rishegnet skal fjernes, da det ikke er anlæg Kystdirektoratet normalvis giver tilladelse til pga. den ringe effekt som kystbeskyttelse. Kystdirektoratet har foretaget en revurdering af sagen med udgangspunkt i kystbeskyttelsesstrategien fra 2011, nuværende praksis og lovens formål. Som det fremgår af ovenstående begrundelse kan der ikke opnås tilladelse til høfderne samt ris- og stengærdet. Kystdirektoratet orienterer herom om i varslet af 2. maj Kystdirektoratet finder ikke, at filmen fører ikke til en anden vurdering. Kystdirektoratet anerkender, at Lillebælt ikke er en kanal. Udtrykket blev anvendt på mødet i februar 2013 for at anskueliggøre, at strækningen ikke ligger ud til en åben kyst. Som nævnt i begrundelsen oven for ligger strækningen i læ for den dominerende vindretning i Danmark, dvs. vestlig vindretning. Vindretninger fra nordøst giver de største bølger. Den største påvirkning af kysten ved Fredericia skyldes den generelle stærke strøm i Lillebælt mod syd. Kombineret med højvande kan strømmen forøges og give anledning til erosion af kysten. Det er et generelt problem over en længere strækning, at der er for lidt i sand i omløb, som kan skyldes tilstedeværelsen af hårde anlæg, strømforhold, bølgeindfald mm. Som Kystdirektoratet oplyser i begrundelsen er der mange hårde anlæg på strækningen. Mht. høfderne ved Kærmosevej har Kystdirektoratet haft en dialog med grundejerne om etablering af passage hen over eksisterende 4 høfder fra

8 1999 (99/00172) ved Kærmosevej. Denne sag blev afsluttet den 5. januar 2015 (13/00272). Lige nord for det konkrete område har Fredericia Kommune fået tilladelse til en høfde, som et anlæg på søterritoriet, hvor der neden under ligger en udløbsledning fra 2002 (11/ ). Tilladelse er meddelt 2. marts Vedrørende høfderne syd for strækningen på Stensgårdsvej vil Kystdirektoratet undersøge forholdene nærmere. Kystdirektoratet har vurderet jeres bemærkninger, som ikke giver anledning til at ændre på varslet. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. For afgørelsen gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med sagens akter. Med venlig hilsen Ilse Gräber igr@kyst.dk Kopi til: Søfartsstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Øhavsmuseet Fredericia Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer

9 Figur 1