Branchebeskrivelse for varmeværker. Teknik og Administration Nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branchebeskrivelse for varmeværker. Teknik og Administration Nr. 11 1997"

Transkript

1 Branchebeskrivelse for varmeværker Teknik og Administration Nr

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. INDLEDNING SAMMENFATNING Generel beskrivelse af branchen Branchedefinition og afgrænsning Branchens strukturelle udvikling Historisk udvikling Antal virksomheder Processer, teknologi og miljøbelastning Procesbeskrivelse Produktionsindretning Arbejdsmetoder og miljøbelastning Håndtering af brændstof Forbrænding og affaldshåndtering Cirkulation af vandbåret varme Øvrige aktiviteter potentielle forureningskilder Oversigt over potentielle forurenende komponenter Stofbeskrivelse - kemiske data undersøgelser Historik Historisk kortlægning Oplysning om lokalisering af muligt forurenende virksomheder Oplysninger om branchen Oplysninger om lokaliteten Status for branchens miljøbelastning Teknisk undersøgelse Prøvetagning Analysemetoder Indledende prøvebeskrivelse Feltanalyser Kemiske analyser Litteraturliste BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Datablade for udvalgte kemiske stoffer

3 Side 2 1. INDLEDNING Denne branchebeskrivelse er udarbejdet af Carl Bro as for Amternes Depotenhed i forbindelse med projektet Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser, med særlig vægt på 8 udvalgte brancher. 1 Udvælgelsen af brancher til erfaringsopsamlingsprojektet, som gennemføres under Amternes Depotenhed, er foregået ud fra dels et generelt udvælgelseskriterie mindst 25 registreringsundersøgelser, udført af minimum 5 forskellige amter dels specifikke begrundelser. Erfaringerne har vist, at de første registreringsundersøgelser udført på varmeværker har været koncentreret omkring olieoplag på ejendommen. Senere har det vist sig, at en del varmeværker har været indrettet med en kviksølvsløjfe for at kunne opnå tilpas tryk i forsyningsnettet. Uheld i forbindelse med disse kviksølvsløjfer har efterfølgende afsløret kraftige kviksølvforureninger. Der er derfor behov for at få kortlagt og undersøgt mulige forureningskilder på varmeværker. Herudover er der en formodning om, at ikke alle kilder (tankanlæg, kviksølvsløjfe m.m) er undersøgt ved allerede gennemførte registreringsundersøgelser. Der er derfor behov for at samle op på de erfaringer, som de allerede gennemførte registreringsundersøgelser kan give. Der skønnes i dag at være kortlagte ejendomme, hvoraf der kun er gennemført registreringsundersøgelser på ca /20/ Af disse gennemførte registreringsundersøgelser er 81 (opgjort i oktober 1996) udført på ejendomme, hvor der har været/er et varmeværk. Da der således stadigvæk er mange kortlagte ejendomme, som endnu ikke er undersøgt, og da enkelte amter endnu ikke er færdige med kortlægningsarbejdet, vurderes det, at der fortsat skal udføres en del registreringsundersøgelser på varmeværker. Derfor har Amternes Depotenhed valgt at få udarbejdet en branchebeskrivelse for denne branche i forbindelse med erfaringsopsamlingsprojektet. Formålet med branchebeskrivelsen er: 1. at give en generel indsigt i branchen samt 2. at fungere som et lettilgængeligt og direkte brugbart opslagsværk i forbindelse med arbejdet med registreringsundersøgelser, som er højt prioriteret i amterne i disse år. 1 Autoværksteder, garverier, jern- og metalstøberier, korn- og foderstofvirksomheder, metalforarbejdende virksomheder, produkthandel, autoophug og jern- og metalgenvindingsvirksomheder, træimprægneringsvirksomheder samt varmeværker

4 Side 3 Branchebeskrivelsen, herunder dens anbefalinger, skal dog altid læses i forhold til de til enhver tid relevante vejledninger mv. fra Miljøstyrelsen. Rapportens indhold er sammenfattet i kapitel 2 med særlig vægt på de forureningsmæssige aspekter. I kapitel 3 defineres branchen, og der gives en kort indføring i branchens strukturelle udvikling og sammensætning). I kapitel 4 beskrives arbejdsmetoden/rne på varmeværker samt hvilken miljøbelastning, med henblik på jord og grundvandsforurening, som kan forventes fra denne branche. I kapitel 5 gives en oversigt over potentielle forureningskilder, og for udvalgte branchespecifikke forureningskomponenter gives kemiske data. I kapitel 6 beskrives en fremgangsmåde til at finde relevante historiske oplysninger frem, anbefalinger af hvilke kilder som er relevante at undersøge samt anbefalinger af, hvorledes den tekniske undersøgelse kan udformes, herunder valg af prøvetagnings- og analyse metodik. I kapitel 7 er der givet en oversigt over anvendt litteratur. Princippet i den anvendte referencehenvisning i denne branchebeskrivelse er, at står henvisningen lige før et punktum, betyder det, at henvisningen omfatter den foregående sætning. Står henvisningen derimod efter et punktum, er hele det foregående afsnit baseret på den pågældende reference.

5 Side 4 2. SAMMENFATNING Branchedefinition og afgrænsning Ved varmeværker forstås fjernvarmeværker og varmecentraler dvs. varmeproducerende anlæg, hvis primære opgave er at producere varme til forbrugerne. Kraft/varmeværker, hvis primære opgave er at producere el, og hvor varmeproduktionen er et biprodukt, berøres kun perifert. I miljøbeskyttelseslovens liste over virksomheder, der er omfattet af miljølovens kapitel 5, er varmeværker anført under gruppe G.1, G.2 og G.3. Branchens strukturelle udvikling Det første kendte fjernvarmeværk i Danmark etableredes i I 1920 erne blev der etableret fjernvarme i en række købstæder, primært baseret på udnyttelse af elproduktionens overskudsvarme. Den væsentligste udbygning af fjernvarmeforsyningsnettet er sket i perioden Fremkomsten af den billige heavy fuel olie i 1950 erne gjorde, at der blev etableret varmeværker, der alene var baseret på fyring med dette brændsel i kedlerne. I den store vækstperiode i 1960 erne var tilkomsten af små og mellemstore fjernvarmeværker dominerende. Ved udbygningen i slutningen af 1950 erne og op gennem 1960 erne var der risiko for, at fordelingsnettet blev udsat for et anseligt overtryk. Derfor installeredes i mange større anlæg modtryksanordninger med kviksølv (kviksølvstandrør). Disse standrør blev forbudt i nye anlæg i Eksisterende standrør benyttes stadig i et antal anlæg. I 1970 var der ca. 460 varmeværker i Danmark. Processer, teknologi og miljøbelastning Aktiviteterne på et varmeværk er hovedsageligt karakteriseret som følger: Håndtering af brændstoffer Forbrænding og håndtering af affaldsprodukter Cirkulation af varme Øvrige aktiviteter (værksteder m.m.)

6 Side 5 Potentielle forureningskilder Kilder som altid medtages i en undersøgelse Overløbssted for kviksølvstandrør Nedgravede olietanke med tilhørende rørføringer, påfyldning og udluftning Kilder som anbefales medtaget i en undersøgelse Slaggeplads Kilder som i specielle tilfælde kan medtages i en undersøgelse Værksted Lokale for vandbehandling Lager Undersøgelsesteknik Historisk redegørelse Prøvetagning af jord og vand Feltmåling af olie og Hg med test-kit samt EDXRF-screening af slagger for metallerne Pb, Cu, Zn Jordprøver analyseres for metallerne Pb, Cu, Zn, Hg ved ICP eller AAS og for olieprodukter ved GC-FID Vandprøver analyseres for Hg ved AAS og olieprodukter ved GC-FID samt for Hydrazin (korrosionsbeskyttende middel) ved GC-MS eller HPLC

7 Side 6 3. Generel beskrivelse af branchen 3.1 Branchedefinition og afgrænsning Ved varmeværker forstås i denne sammenhæng kommunale fjernvarmeværker og private varmecentraler i forbindelse med boligkomplekser og virksomheder, dvs. varmeproducerende anlæg, hvis primære opgave er at producere varme til forbrugerne. Kraft/varmeværker, hvis primære opgave er at producere el, og hvor varmeproduktionen er et biprodukt, berøres kun perifert. Miljøbeskyttelsesloven I miljøbeskyttelseslovens liste over virksomheder, der er omfattet af kapitel 5, er varmeværker anført under gruppen G.1 - "Kraftværker og varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt på mere end 50 MW, herunder gasturbiner- og gasmotoranlæg", G.2 - Kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt mellem 1 og 5 MW, der helt eller delvist er baseret på faste biobrændsler. eller G.3 - Kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt mellem 5 MW og 50 MW, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg. Amtet er godkendelsesmyndighed for G.1-virksomheder, mens kommunen er godkendelsesmyndighed for G.2- og G.3-virksomheder. Danmarks Statistik I Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode er varmeværker placeret i gruppe før 1993 og i gruppe efter Erhvervsregistre Oplysninger om varmeværker kan bl.a. findes følgende steder: I de gule telefonbøger kan nogle få værker findes under fjernvarmecentraler. I Kraks Hvem styrer hvad der er opdelt efter kommuner, kan nogle værker findes under forsyningsvirksomheder. I Kompass findes nogle få værker under rubrikken El- og fjernvarmeværker, I Greens under Varmeforsyning I Kommunal Aarbog, opdelt efter kommuner. I Mostrups Kommunalhåndbog, opdelt efter kommuner. Brancheorganisation Branchen er organiseret i Danske Fjernvarmeværkers Forening, Galgebjergvej 44, 6000 Kolding.

8 Side Branchens strukturelle udvikling Historisk udvikling Det første kendte fjernvarmeværk i Danmark etableredes i 1903 på Frederiksberg. Fjernvarmeforbrugerne var Frederiksberg Kommunehospital, 2 skoler samt en række kommunale institutioner og private ejendomme. Dampen til fjernvarmen fremstilledes hovedsageligt med dagrenovation, suppleret med kul- og kokssmuld, og udover varme forsynedes forbrugerne også med elektricitet og varmt brugsvand, /1/,/2/. I 1920 erne blev der etableret fjernvarme i en række købstæder, bl.a. Brønderslev, Fåborg, København, Esbjerg, Århus, Odense, og Randers. Kendetegnet for fjernvarmeforsyningen i denne periode er, at der hovedsageligt var tale om udnyttelse af overskudsvarmen fra dieselmotorer eller dampturbiner fra kraftværkerne. Anlæggene var altså primært baseret på elproduktionen og sekundært på fjernvarmeproduktion. Fjernvarmenettet blev kun udbygget i mindre grad i perioden , /1/,/2/. Den væsentligste udbygning af fjernvarmeforsyningsnettet er sket i perioden Fremkomsten af den billige heavy fuel olie i 1950 erne gjorde, at der blev etableret varmeværker, der alene var baseret på fyring med dette brændsel i kedlerne. Fjernvarmeproduktionen blev dog stadig i nogen grad suppleret med overskudsvarme fra affaldsforbrændingsanlæg og industri. Etableringen af fjernvarmeværkerne i denne periode var i høj grad medvirkende til ændring af boligopvarmningsformen fra kakkelovnsfyring/opvarmning med oliefyr til opvarmning med centralvarme Antal virksomheder I forbindelse med den store udbygning af fjernvarmesystemer fra slutningen af 1950 erne og op gennem 1960 erne var der ved f.eks. varmeforsyning til højereliggende områder eller etagebyggeri risiko for, at fordelingsnettet ved fjernvarmecentralen blev udsat for et anseligt overtryk. Derfor installeredes mange steder modtryksanordninger med kviksølv (kviksølvstandrør). Disse modtryksanordninger har hovedsagelig været anvendt i større anlæg, specielt i anlæg installeret i perioden Der er dog set anvendelse af systemet allerede i /5/. I 1974 blev der nedlagt forbud mod at anvende kviksølvstandrør i nyopførte anlæg. Det var (og er) dog stadig tilladt at benytte allerede eksisterende kviksølvstandrør, /11/. En del af de i 1960 erne installerede kviksølvstandrør er i dag erstattet af andre mekaniske trykregulerende installationer, /5/. I 1970 var der i Danmark omkring 380 fjernvarmeforsyningsselskaber, som disponerede over ca. 460 fjernvarmeværker, /1/,/2/. Fjernvarmens andel i bygningsopvarmningen var i 1953 ca. 6%, i 1958 ca. 9% og i 1963 ca. 15%, /3/. I den store vækstperiode i 1960 erne var tilkomsten af små og mellemstore fjernvarmeværker dominerende. Ca. 85 % af de i 1964 oprettede varmeværker havde en kedeleffekt på under 5,6 Gcal/h. På trods af den store tilvækst i små og mellemstore fjernvarmeværker var det samlede fjernvarmevolumen i Danmark dog stadig domineret af et fåtal meget store værker, som det fremgår af nedenstående oversigt fra 1967, /3/:

9 Side 8 Klasse Maksimal effekt Antal værker Årsproduktion, 1966/67 Store værker over 50 Gcal/h 10 5,3*10 6 Gcal (46%) Mellemstore værker Gcal/h 40 2,6*10 6 Gcal (23%) Små værker under 20 Gcal/h 300 3,6*10 6 Gcal (31%) Samlet ,5*10 6 Gcal (100%) I øvrigt skal det nævnes, at de store boligselskabers private varmecentraler ofte er større end de almindelige fjernvarmecentraler. Centraler på Gcal/h var i 1960 erne ganske normale. Der er også eksempler på, at et boligselskab påtager sig varmeleverancen til et naboparcelhusområde eller til visse kommunale institutioner, typisk skoler og børneinstitutioner. Det er dog blevet mere udbredt at slutte disse områder til i forvejen eksisterende fjernvarmeanlæg, /3/.

10 Side 9 4. Processer, teknologi og miljøbelastning 4.1 Procesbeskrivelse I den følgende gennemgang af varmeværker beskrives miljøbelastende aktiviteter som én produktionsmetode med en række successive processer. Processerne i et fjernvarmeværk kan således opdeles i en række hovedelementer: Håndtering af brændstof Forbrænding og håndtering af affaldsprodukter Cirkulation af vandbåret varme Øvrige aktiviteter (værksteder m.m.) HÅNDTERING AF BRÆNDSTOF FORBRÆNDING OG HÅNDTERING- AF AFFALDSPRO- PRODUKTER CIRKULATION AF VARME Figur 4.1 Organisationsdiagram for varmeværker Denne gennemgang beskriver primært de processer, der vurderes at være relevante for eventuel forurening af jord og grundvand. Der findes desuden en række miljøproblemer i relation til emissioner og støj, der ikke berøres i denne rapport. 4.2 Produktionsindretning Varmeværkers indretning er afhængig af det anvendte brændsel og den anvendte teknologi, men der findes dog en række fælles elementer. På fig. 4.2 er der vist et kulfyret varmeværk, som indeholder de væsentligste elementer, /4/. Ud over de viste er der mulighed for, at der findes olietanke, oplagspladser for slagger og aske, et specielt rum for kviksølvstandrør, materiellager og værksted. Indretningen omkring et typisk kviksølvstandrør er vist på fig.4.5 i afsnit /6/.

11 Side 10 Figur 4.2 Tværsnit gennem et kulfyret varmeværk, /17/ 4.3 Arbejdsmetoder og miljøbelastning Nedenfor er de enkelte arbejdsmetoder på et varmeværk beskrevet Håndtering af brændstof Arbejdsmetode På fjernvarmeværker foretages der modtagelse, oplagring, fordeling og forbrænding af brændstof. Brændstoffet kan være fast som kul, halm, flis, træpiller og affald, flydende som fuel- og gasolie eller i form af bygas, naturgas og flydende naturgas (LPG, Liquid Petroleum Gas). /4/. Miljøbelastning I relation til jord- og grundvandsforurening er det især håndtering af olie, der er problematisk. Det skal bemærkes, at der er stor forskel på risikoen ved fuel olie og fyringsgasolie, idet fuelolie er så højviskøs ved normale temperaturer (0-25 C), at der i praksis kun er lav risiko for nedsivning i jorden. /7/. I forbindelse med oplagring og pumpning opvarmes fuelolie for at sænke viskositeten. Dette øger dog ikke risikoen for nedsivning væsentligt, da olien ved udslip hurtigt afkøles og igen bliver højviskøs. I forbindelse med afkøling af fuelolie kan der forekomme udfældning af kulbrinter i fast form (paraffin). Olien ankommer til fjernvarmeværket med lastbiler eller i nogle tilfælde med jernbanevogne eller skib. Den største risiko for forurening findes ved omlastningen, hvor der ofte sker spild ved påfyldningsstudse eller gennem udluftningsrør.

12 Side 11 Olie opbevares i tanke, der enten kan være såkaldte jordtanke eller højtanke (overjordiske). Der er en risiko for lækager fra begge tanktyper, men problemet er normalt størst ved jordtanke, da der kan gå lang tid fra lækagen opstår, til den opdages. Håndteringen af de faste brændstoffer som kul, affald, halm og flis er generelt uden risiko for jord og grundvand, dog kan der på udendørs kuloplag være en risiko for forhøjede værdier for visse tungmetaller specielt bly, zink og kobber i de øverste jordlag. HÅNDTERING AF BRÆNDSTOF Olie pumpes fra tankene til kedlerne gennem et rørsystem. Der er også her risiko for lækager, specielt ved samlinger, bøjninger og gennemføringer ved mure og gulve. Ofte er ledningerne nedlagt i jord uden beskyttelse, og således udsat for en direkte korrosionsrisiko. OLIE- PRODUK- TER TUNG- METALLER TANKE, RØR- FØRINGER, PÅFYLD- NING, UDLUFTNING KULOPLAG Figur 4.3 Oversigt over arbejdsmetoder, potentielt forurenende stoffer/produkter samt potentielle forureningskilder ved håndtering af brændstof Forbrænding og affaldshåndtering Arbejdsmetode Det tilførte brændstof forbrændes i en kedel, hvor der produceres varmt vand eller damp. Ved forbrændingen dannes en række affaldsprodukter i form af røg og slagger, /4/, /7/. Selve forbrændingen udgør ikke en risiko for jord og grundvand, men affaldsprodukterne kan gøre det i forbindelse med transport og oplagring.

13 Side 12 Miljøbelastning Slagger og flyveaske dannes som en rest af de ikke brændbare dele af brændslet. Herved sker en opkoncentration af stoffer som f.eks. metaller i forhold til udgangsmaterialet, og man kan derfor få værdier, der overstiger de fastsatte acceptkriterier. Der findes detaljerede forskrifter (Slaggebekendtgørelsen) /18/ for håndtering af slagger. Slagger og aske oplagres kun midlertidigt ved varmeværket, men der kan forkomme rester i de øvre jordlag på ubefæstede slagge- og askepladser. Ved ufuldstændig forbrænding dannes sod, der kan have høje indhold af sundhedsfarlige stoffer, f.eks. PAH og tungmetaller (bly, zink og kobber). Soden aflejres i kedler, røgkasser og skorstene, hvorfra den med mellemrum fjernes. Der anvendes normalt vand til at fjerne soden, og sod/vand blanding fjernes med en slamsuger og bringes til en modtager anvist af kommunen. /7/. FORBRÆNDING OG AFFALDSHÅNDTERING SOD SLAGGER ASKE PAH TUNG- METALLER KEDLER, SKOR- STENE, RØGKASSER SLAGGE OPLAG Figur 4.4 Oversigt over arbejdsmetoder, potentielt forurenende stoffer/produkter samt potentielle forureningskilder ved forbrænding og affaldshåndtering Cirkulation af vandbåret varme Arbejdsmetode Den mest almindelige måde at fordele varmen til forbrugerne er cirkulation af opvarmet vand i et underjordisk rørsystem, men i enkelte ældre anlæg anvendes damp. /4/.

14 Side 13 Miljøbelastning Fordelingen af varme er ikke i sig selv en miljørisiko, men visse tekniske problemer med bl.a. trykregulering, lækagekontrol og friktion i fjernvarmerørene har medført løsningsmetoder, der har vist sig at give miljøproblemer. I denne forbindelse skal nævnes kviksølvstandrør, røbestoffer, kemikalier og slam fra vandbehandling. /4/, /6/. Kviksølv: Det er i mange tilfælde ønskeligt at cirkulere det varme vand under et betydeligt overtryk. Det kan dels være for at forsyne højtliggende områder, dels for at kunne hæve temperaturen over 100 C uden at risikere kogning. /4/, /5/, /6/. Tidligere anvendtes i stor udstrækning de såkaldte kviksølvstandrør med det formål at sikre, at det høje tryk kunne holdes og samtidig tillod et utilsigtet overtryk at blive aflastet i en nødsituation, dvs. en funktion som sikkerhedsventil over for eksplosioner. I kviksølvstandrøret anvendtes metallisk kviksølv. I kviksølvstandrøret udnyttede man kviksølvs høje massefylde, der medførte, at man med et standrør på 4,4 m kunne holde et overtryk svarende til 60 m vandsøjle. Det er vanskeligt at generalisere mht. mængden af kviksølv i de enkelte standrør, da dette afhang af fjernvarmeværkets størrelse og forsyningsnet. Der er anslået mængder på kg pr. anlæg, hvorfor et lavt estimat for kviksølvmængden med rimelighed kan sættes til ca. 100 kg pr. anlæg, /5/. Kviksølvstandrøret var koblet til kedel og cirkulationssystem sammen med en række andre komponenter, som hydrofor, kompressor og en cyklon. Se tegningen fig. 4.5, /6/. Figur 4.5 Indretning omkring et kviksølvstandrør, /6/

15 Side 14 Cyklonen skulle opsamle overløb fra standrøret og lede kviksølvet tilbage til standrøret. I praksis har det dog vist sig, at cyklonerne ikke kunne tilbageholde alt kviksølvet. /5/. I en situation, hvor der var for højt tryk i systemet, blev der presset vandbobler ind i kviksølvstandrøret. Når disse bobler var nået så højt op i kviksølvsøjlen, at trykket var faldet til et niveau svarende til det aktuelle kogepunkt for vandet, omdannedes vandet til damp, og der skete en delvis udblæsning af kviksølvet. Dette udløste en selvforstærkende virkning, hvor trykket reduceredes over det overophedede vand i systemet. Herved begyndte en eksplosionsagtig kogning, der blæste yderligere kviksølv ud af standrøret. Under disse processer kunne der dannes en kviksølv/vand emulsion, der kunne spredes langt mere end det metalliske kviksølv. Det kunne f.eks. være med afløbsvand til kloakker og gennem døre, vinduer og ventilation. Kviksølvemulsionen var grå og havde en konsistens, der er beskrevet som lignende tynd flødeskum. /5/. Kviksølvstandrøret var på nogle værker placeret i særlige lokaler, hvor der var truffet foranstaltning til at minimere spredningen, hvis der skete uheld. På andre værker var standrøret placeret direkte i kedelrummet. Overløbsledningen, som udgår fra cyklonens top, munder ud lidt over gulvhøjde. Det var normalt at placere et opsamlingskar under både cyklonen og overløbsledningen. I flere tilfælde har det vist sig, at et opsamlingskar ikke er tilstrækkeligt til at opsamle udslippene, der som regel sker under så stort tryk, at kviksølvet blæses ud af overløbsledningen og desuden videre ud af opsamlingskarret. Der findes særlige anbefalinger, men ikke i form af krav med hensyn til indretningen af lokaler, hvor der kan forekomme udslip af kviksølv. Disse anbefalinger går især på, ved hjælp af overfladebehandling, at hindre kviksølv i at trænge ned i revner og sprækker. Til trods for dette, antages der at forekomme kviksølv i gulve og mure i en del af disse lokaler. /5/. Røbestoffer. Der er i en del anlæg anvendt farvede røbestoffer som tilsætning til cirkulationsvandet. På grund af risikoen for udslip anvendes der normalt kun stoffer, der er godkendt til brug i levnedsmidler. /4/, /7/. Kemikalier. Der kan tilsættes en række kemikalier for at forbedre cirkulationsvandets egenskaber. Hvis vandets iltindhold er for højt, kan korrosionen i ledningsnettet blive for kraftig. For at modvirke dette, kan der tilsættes iltbindende stoffer som f.eks. natriumsulfit. I de senere år er der desuden markedsført flere organiske iltbindingsmidler, normalt tanniner, /9/. Tidligere anvendtes også hydrazin som iltbindingsmiddel, men pga. stoffets giftighed blev brugen af hydrazin forbudt i 1984, /10/. Ilten kan også fjernes ved termisk afluftning. /4/, /7/. Hvis der anvendes vand med stor hårdhed, kan der forekomme udfældning af kedelsten i rørene. Hårdheden reduceres derfor ved ionbytning eller tilsætning af kemikalier som fosfater, der fælder hårdheden. /4/. I forbindelse med vandbehandlingsanlæg opsamles der slam. Slammet kan bestå dels af stoffer fra råvandet, f.eks. CaCO 3, dels af stoffer fra rørsystemet. Slammet opsamles nor-

16 Side 15 malt i filtre, der enten fjernes hele som affald eller returskylles, hvor vandet ledes til kloak. Miljøproblemerne ved disse processer anses for ubetydelige. /7/. Der er udført forsøg med tilsætning af kemikalier for at nedsætte cirkulationsvandets gnidningsmodstand (drag) i rørene. Forsøgene er især udført i Tyskland og USA, men der er også arbejdet med metoden bl.a. i Herning. De anvendte stoffer er kendt under navne som Habon og Dobon-G, /8/. Det har ikke været muligt at identificere den kemiske struktur af Habon, men det er oplyst, at den kemiske betegnelse for Dobon-G er n-docosyldimethylpolyoxethyl-ammonium-3-hydroxy-2-naphthoat, /8/. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om der er miljøproblemer med spild af de pågældende stoffer. Af de nævnte kemikalier er det kun hydrazin, der vurderes at være et miljøproblem. /7/. CIRKULATION AF VARME TRYK- REGULERING CIRKULATION KVIKSØLV HYDRAZIN BYGNING KLOAK JORD BYGNING JORD Figur 4.6 Oversigt over arbejdsmetoder, potentielt forurenende stoffer/produkter samt potentielle forureningskilder ved cirkulation af varme Øvrige aktiviteter Arbejdsmetode På visse varmeværker findes der værksteder til reparationer på værket.

17 Side 16 Miljøbelastning Der kan forekomme problemer med spild og affald fra værksteder i form af olie, skæreolie, opløsningsmidler, maling, tungmetaller mm. Da det er en lille aktivitet på varmeværkerne, er der ikke her gået ind i en detaljeret beskrivelse af miljøbelastningen. Se evt. branchebeskrivelsen for metalforarbejdende virksomheder for en detaljeret beskrivelse. REPARATION OG VÆRKSTED OLIE- PRODUK- TER MALING OPLØS- NINGS- MIDLER GULV,- KLOAK DEPONERING AF AFFALD Figur 4.7 Oversigt over arbejdsmetoder, potentielt forurenende stoffer/produkter samt potentielle forureningskilder ved værkstedsaktiviteter

18 Side potentielle forureningskilder 5.1 Oversigt over potentielle forurenende komponenter I nedenstående tabeller er lavet en uprioriteret opgørelse over processer, kilder, spredning og forurenende stoffer/produkter. PROCES KILDER SPREDNING FORURENENDE STOFFER/PRO- DUKTER Håndtering af brændstof Olietanke, rørføringer, påfyldning og udluftning Kuloplag Spild mv. under håndtering Tom emballage Utætte tanke og ledningsanlæg Tung fyringsolie Gasolie Tungmetaller Tabel 5.1a Miljøbelastning ved varmeværker, håndtering af brændstof PROCES KILDER SPREDNING FORURENENDE STOFFER/PRO- DUKTER Forbrænding og håndtering af affald relateret til dette Kedler, skorstene og røgkasser Slagge oplag Spild, udvaskning Uforbrændte kulbrinter / sod Tungmetaller PAH Tabel 5.1b Miljøbelastning ved varmeværker, forbrænding og håndtering af affald relateret til dette Trykregulering Lækagekontrol PROCES KILDER SPREDNING FORURENENDE STOFFER/PRO- DUKTER Korrosionsbeskyttelse Reduktion af cirkulationsvandets gnidningsmodstand Kviksølvstandrør til /sikkerhedsventil Rørføringer, oplag for tom embalage Rørføringer, oplag for tom embalage Rørføringer, oplag for tom embalage Udblæsning af standrør Overløb fra sump Lækage, spild mv. Tom emballage Lækage, spild mv. Tom emballage Lækage, spild mv. Tom emballage Kviksølv Røbestoffer Hydrazin Habon Dobon-G Tabel 5.1c Miljøbelastning ved varmeværker, cirkulation af varme

19 Side 18 PROCES KILDER SPREDNING FORURENENDE STOFFER/PRO- DUKTER Værksted og reparation Bygning, kloak, oplag for tom embalage Spild, tom emballage Div. olieprodukter, maling, opløsningsmidler Tabel 5.1d Miljøbelastning ved varmeværker, reparation, værksted 5.2 Stofbeskrivelse - kemiske data I bilag 1 findes datablade for udvalgte af de i de foregående afsnit omtalte kemikalier. De udvalgte stoffer er: - Kviksølv - Bly - Kobber - Zink - Hydrazin - Benzen - Toluen - Ethylbenzen - Xylener - Benz(a)pyren. Databladene viser fysisk-kemiske data; molvægt, densitet, kogepunkt, damptryk, vandopløselighed og oktonol-vand fordelingskoefficient, hvor det har været muligt at finde relevante data. Endvidere er det anført om stoffet er optaget på listen over farlige stoffer, /12/. Ud fra de fysisk kemiske egenskaber er det i databladet anført, i hvilken fase (jord, vand eller luft) man vil forvente at finde stoffet på en forurenet grund. Udvælgelsen af stoffer er sket ud fra en vurdering af volumen og farlighed.

20 Side undersøgelser 6.1 Historik Historisk kortlægning Forud for enhver teknisk undersøgelse er det vigtigt at få beskrevet de aktiviteter, som man har mistanke om, kan have medført forurening. Dette gøres ved at gennemgå forskellige historiske kilder. Jo bedre oplysninger der er om de aktiviteter, der er foregået, jo mere målrettet kan den tekniske undersøgelse blive. Strategien i forbindelse med den historiske kortlægning afhænger af, hvilke oplysninger der søges efter. I det følgende er kildegennemgangen opdelt i tre faser efter hvilke oplysninger, som ønskes: - Oplysninger om lokalisering af tidligere forurenende virksomheder Indhentning af oplysninger om hvor der har været virksomheder, som mistænkes for at være forurenede - med henblik på en generel kortlægning af forurenede lokaliteter. - Oplysninger om branchen Indhentning af oplysninger som er specifikke for branchen for at opnå et generelt branchekendskab. - Oplysninger om lokaliteten Indhentning af oplysninger om de aktiviteter der er foregået på den pågældende lokalitet med henblik på en registreringsundersøgelse Oplysning om lokalisering af muligt forurenende virksomheder Det at finde frem til hvilke lokaliteter der kan være forurenet, forudsætter at man ved hjælp af mere "brede" historiske kilder som vejvisere, telefonbøger, lokalvejvisere og annonceværker har lokaliseret de ejendomme, hvor der har ligget en virksomhed indenfor den branche, man kortlægger. Kendetegnende for disse historiske kilder er, at de har en bred dækning, men en lav detaljeringsgrad. Vedrørende industrikortlægning generelt henvises til Lossepladsprojektet, Udredningsrapport U6, "Kilder til industrikortlægning", december 1989, som er en bibliografi over industrihistorisk litteratur og kildemateriale.

21 Side Oplysninger om branchen Af litteratur der beskriver aktiviteterne på et varmeværk, kan udover denne branchebeskrivelse henvises til en del af de publikationer, der er nævnt i branchebeskrivelsens litteraturliste (kap. 7) Oplysninger om lokaliteten Den efterfølgende kildegennemgang retter sig mod beskrivelsen af de aktiviteter, der er foregået på den enkelte kortlagte ejendom, i forhold til at skulle gennemføre en registreringsundersøgelse. I forbindelse med tilrettelæggelsen af en registreringsundersøgelse kan de historiske kilder opdeles i forhold til, om der søges oplysninger om: - Lokalisering og driftsperiode - Fysisk indretning og udvikling heri - Identifikation af processer, oplag og produktionsomfang samt udvikling - Identifikation af håndterede miljøfarlige stoffer og lokalisering af hotspots - Oplysninger om brande og ulykker Der knytter sig forskellige kildemæssige muligheder og tilgange afhængig af hvilke oplysninger der søges. Lokalisering og driftsperiode - Kommunens arkiver (adresse, matr.nr, ejerforhold) - Tingbog (driftsperiode) Tingbogen vil normalt være nok til at kunne oplyse driftsperioden, som supplement kan evt. gennemgås. - Brancheforeninger Fysisk indretning og udvikling heri - Kommunens arkiver (ejendoms-, bygnings- og miljøforvaltning samt byplan- og vejafdeling for oplysninger om indretning, grund- og situations- og kloakplaner, oplysning om nedgravede tanke og deres status, oplag, miljøsager m.m.) - Lodfotos fra Kort- og Matrikelstyrelsen, amter og kommuner - Skrå-/flyfotos fra lokalhistorisk arkiv, museer, Det Kgl. Bibliotek, f.eks. Sylvest Jensens fotosamling - Politiarkiv

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Miljøkontrollen 2006 MILJØKONTROLLEN 1. marts 2003 indfører Københavns Kommune et regulativ, som skal gøre det hurtigere og mere smidigt for bygherrer og entreprenører

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE Eksempler på jordflytninger i Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 1. FORMÅL. 2 2. LOVGRUNDLAG 3 3. GYLDIGHEDS- OG ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 16-04-2008 Revision: 16-04-2008 / HBN Erstatter den:

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune 1. Formål Regulativets formål er, at sikre at styring af forurenet jord i Nordfyns Kommune sker efter gældende regler. Samt at definere og udpege områder, hvor

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET / FORBEREDELSE OG VIRKSOMHED Produktnavn: Røgpatron Vare - nummer.: 1150130, 1150132, 1150134 og, 1150136 Leverandør: Nina Works, Gelderd Road, Leeds LS12 6NA Telf.: + 44 (0)

Læs mere

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-783-00006 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1346 af 21/12/2011 BEK nr 874

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Denne pjece er rettet mod virksomheder og landbrug, der har tanke til opbevaring af olieprodukter 1 Indledning Denne pjece er udarbejdet af Faxe Kommune,

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Revideret: 20.10.2011 Version: 03 Erstatter: Version 02 NOROTEC MANGAN

SIKKERHEDSDATABLAD Revideret: 20.10.2011 Version: 03 Erstatter: Version 02 NOROTEC MANGAN 1. Navn på præparat og firma Handelsnavn Gruppenavn Anvendelsesområde NoroTec Mangan Næringsmiddel baseret på mangan Næringsmiddel mod manganmangel til jord- og landbrug Forhandler/Importør HC Handelscenter

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. ProtoxSkimmel 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden. Fabriksvej 19

Sikkerhedsdatablad. ProtoxSkimmel 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden. Fabriksvej 19 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1608123 Leverandør: Revision: 21-12-2009 / TKO Protox aps Fabriksvej 19 Anvendelse: Middel mod

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Guide for periodiske undersøgelser jf. bekendtgørelse nr. 100 Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Revideret 24-3-2014 Forord Inspecta udfører

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Virksomheder J.nr. MST-1272-00730 Ref. loped / majli Den 27. marts 2014 Att.: Martin Poulsen (mapou@slagelse.dk og cvr-nr.

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader Emballage: 5kg papirsække Leverandør: Gyproc

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Parcelforeningen Kongevang Kongelundsvej 367 2770 Kastrup Dato 29.11.2012 Deres ref. Vores ref. 8ag.2816214 Dok.2904770 Direkte nr. 32471522 Iso/hoa Tilladelse i henhold

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Natur- og Miljøkonference maj 2013

Natur- og Miljøkonference maj 2013 Natur- og Miljøkonference maj 2013 Påbud vedrørende olieudskillere og kloakker Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Emnet som vil blive gennemgået: 72 i Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Savon Sæbe. SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark. www.surfa.dk +45 22 73 15 08

Savon Sæbe. SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark. www.surfa.dk +45 22 73 15 08 Savon Sæbe 1. Identifikation af stoffet og selskabet Handelsnavn: Anvendelse: Firma Savon Sæbe Daglig rengøring SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark www.surfa.dk Service Vagttelefon

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker. STEFFENSEN Rådgivende Ingeniører Att.: Poul Steffensen Lyngbyvej 343A 2820 Gentofte 5. marts 2009 Prøvetagning og kemisk undersøgelse, Kattesundet 14, 1458 København K Efter aftale med Poul Steffensen

Læs mere

Revision af miljøgodkendelser

Revision af miljøgodkendelser VIBORG AMT Skottenborg 26 I/S Skive Fjernvarme Marius Jensens Vej 3 7800 Skive Postboks 21 8800 Viborg Tlf. 8727 1700 Fax 8662 3933 ViborgAmt@vibamt.dk www.viborgamt.dk Revision af miljøgodkendelser Revurdering

Læs mere

BILAG 1 Analyserapporter

BILAG 1 Analyserapporter Sønderborg Forsynings Spildevand A/S BILAG 1 er Rapporterne er listet op i fælgende rækkefølge: Sønderborg rensningsanlæg Hummelvig rensningsanlæg Broager rensningsanlæg Huk rensningsanlæg Afhentning og

Læs mere

BYGNINGSFORURENING. Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning. Den 16. april 2015

BYGNINGSFORURENING. Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning. Den 16. april 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 BYGNINGSFORURENING Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning Den 16. april 2015 Rune Østergaard Haven, Markedschef Mail: RUH@Grontmij.dk, Tlf: 2723

Læs mere

BRUGSANVISNING SIDE 1

BRUGSANVISNING SIDE 1 BRUGSANVISNING SIDE 1 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN 1.1 IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET: Handelsnavn: CONTACT CLEANER PR-nr.: 774744 1.2 IDENTIFIKATION AF LEVERANDØREN: Dato: 13.11.1996

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Regler for villaolietanke

Regler for villaolietanke Regler for villaolietanke Denne pjece er rettet mod dig, der skal have ny olietank eller skal sløjfe din gamle olietank og til din vvs-installatør, der foretager arbejdet. Indledning Denne pjece er udarbejdet

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC Side 1/5 1 Identifikation af kemisk produkt og af virksomhed Pr.nr.: 1534726 Anvendelsesområde: Professionel køkkenhygiejne. Producent/Leverandør: JohnsonDiversey, Teglbuen 10, 2990 Nivå Hjemmeside: www.johnsondiversey.dk

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Vejledning i. Håndtering af forurenet jord på Sjælland

Vejledning i. Håndtering af forurenet jord på Sjælland Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland Juli 2001 1 Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland Juli 2001 Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland Juli 2001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC Side 1/5 1 Identifikation af kemisk produkt og af virksomhed Produktnavn: SUMA MULTI D2 Pr.nr.: 1442047 Anvendelsesområde: Professionel køkkenhygiejne. Producent/Leverandør: JohnsonDiversey, Teglbuen 10,

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

[ 1. juni 2012-31. maj 2013-16. regnskabsår ] Grønt regnskab

[ 1. juni 2012-31. maj 2013-16. regnskabsår ] Grønt regnskab [ 1. juni 2012-31. maj 2013-16. regnskabsår ] Grønt regnskab 2012 2013 Introduktion Selskabet Hjørring Varmeforsyning er beliggende på Buen 7 i Hjørring. CVR-nr. 64 54 46 16. P-nr. 1003156630 Selskabets

Læs mere