Branchebeskrivelse for varmeværker. Teknik og Administration Nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branchebeskrivelse for varmeværker. Teknik og Administration Nr. 11 1997"

Transkript

1 Branchebeskrivelse for varmeværker Teknik og Administration Nr

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. INDLEDNING SAMMENFATNING Generel beskrivelse af branchen Branchedefinition og afgrænsning Branchens strukturelle udvikling Historisk udvikling Antal virksomheder Processer, teknologi og miljøbelastning Procesbeskrivelse Produktionsindretning Arbejdsmetoder og miljøbelastning Håndtering af brændstof Forbrænding og affaldshåndtering Cirkulation af vandbåret varme Øvrige aktiviteter potentielle forureningskilder Oversigt over potentielle forurenende komponenter Stofbeskrivelse - kemiske data undersøgelser Historik Historisk kortlægning Oplysning om lokalisering af muligt forurenende virksomheder Oplysninger om branchen Oplysninger om lokaliteten Status for branchens miljøbelastning Teknisk undersøgelse Prøvetagning Analysemetoder Indledende prøvebeskrivelse Feltanalyser Kemiske analyser Litteraturliste BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Datablade for udvalgte kemiske stoffer

3 Side 2 1. INDLEDNING Denne branchebeskrivelse er udarbejdet af Carl Bro as for Amternes Depotenhed i forbindelse med projektet Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser, med særlig vægt på 8 udvalgte brancher. 1 Udvælgelsen af brancher til erfaringsopsamlingsprojektet, som gennemføres under Amternes Depotenhed, er foregået ud fra dels et generelt udvælgelseskriterie mindst 25 registreringsundersøgelser, udført af minimum 5 forskellige amter dels specifikke begrundelser. Erfaringerne har vist, at de første registreringsundersøgelser udført på varmeværker har været koncentreret omkring olieoplag på ejendommen. Senere har det vist sig, at en del varmeværker har været indrettet med en kviksølvsløjfe for at kunne opnå tilpas tryk i forsyningsnettet. Uheld i forbindelse med disse kviksølvsløjfer har efterfølgende afsløret kraftige kviksølvforureninger. Der er derfor behov for at få kortlagt og undersøgt mulige forureningskilder på varmeværker. Herudover er der en formodning om, at ikke alle kilder (tankanlæg, kviksølvsløjfe m.m) er undersøgt ved allerede gennemførte registreringsundersøgelser. Der er derfor behov for at samle op på de erfaringer, som de allerede gennemførte registreringsundersøgelser kan give. Der skønnes i dag at være kortlagte ejendomme, hvoraf der kun er gennemført registreringsundersøgelser på ca /20/ Af disse gennemførte registreringsundersøgelser er 81 (opgjort i oktober 1996) udført på ejendomme, hvor der har været/er et varmeværk. Da der således stadigvæk er mange kortlagte ejendomme, som endnu ikke er undersøgt, og da enkelte amter endnu ikke er færdige med kortlægningsarbejdet, vurderes det, at der fortsat skal udføres en del registreringsundersøgelser på varmeværker. Derfor har Amternes Depotenhed valgt at få udarbejdet en branchebeskrivelse for denne branche i forbindelse med erfaringsopsamlingsprojektet. Formålet med branchebeskrivelsen er: 1. at give en generel indsigt i branchen samt 2. at fungere som et lettilgængeligt og direkte brugbart opslagsværk i forbindelse med arbejdet med registreringsundersøgelser, som er højt prioriteret i amterne i disse år. 1 Autoværksteder, garverier, jern- og metalstøberier, korn- og foderstofvirksomheder, metalforarbejdende virksomheder, produkthandel, autoophug og jern- og metalgenvindingsvirksomheder, træimprægneringsvirksomheder samt varmeværker

4 Side 3 Branchebeskrivelsen, herunder dens anbefalinger, skal dog altid læses i forhold til de til enhver tid relevante vejledninger mv. fra Miljøstyrelsen. Rapportens indhold er sammenfattet i kapitel 2 med særlig vægt på de forureningsmæssige aspekter. I kapitel 3 defineres branchen, og der gives en kort indføring i branchens strukturelle udvikling og sammensætning). I kapitel 4 beskrives arbejdsmetoden/rne på varmeværker samt hvilken miljøbelastning, med henblik på jord og grundvandsforurening, som kan forventes fra denne branche. I kapitel 5 gives en oversigt over potentielle forureningskilder, og for udvalgte branchespecifikke forureningskomponenter gives kemiske data. I kapitel 6 beskrives en fremgangsmåde til at finde relevante historiske oplysninger frem, anbefalinger af hvilke kilder som er relevante at undersøge samt anbefalinger af, hvorledes den tekniske undersøgelse kan udformes, herunder valg af prøvetagnings- og analyse metodik. I kapitel 7 er der givet en oversigt over anvendt litteratur. Princippet i den anvendte referencehenvisning i denne branchebeskrivelse er, at står henvisningen lige før et punktum, betyder det, at henvisningen omfatter den foregående sætning. Står henvisningen derimod efter et punktum, er hele det foregående afsnit baseret på den pågældende reference.

5 Side 4 2. SAMMENFATNING Branchedefinition og afgrænsning Ved varmeværker forstås fjernvarmeværker og varmecentraler dvs. varmeproducerende anlæg, hvis primære opgave er at producere varme til forbrugerne. Kraft/varmeværker, hvis primære opgave er at producere el, og hvor varmeproduktionen er et biprodukt, berøres kun perifert. I miljøbeskyttelseslovens liste over virksomheder, der er omfattet af miljølovens kapitel 5, er varmeværker anført under gruppe G.1, G.2 og G.3. Branchens strukturelle udvikling Det første kendte fjernvarmeværk i Danmark etableredes i I 1920 erne blev der etableret fjernvarme i en række købstæder, primært baseret på udnyttelse af elproduktionens overskudsvarme. Den væsentligste udbygning af fjernvarmeforsyningsnettet er sket i perioden Fremkomsten af den billige heavy fuel olie i 1950 erne gjorde, at der blev etableret varmeværker, der alene var baseret på fyring med dette brændsel i kedlerne. I den store vækstperiode i 1960 erne var tilkomsten af små og mellemstore fjernvarmeværker dominerende. Ved udbygningen i slutningen af 1950 erne og op gennem 1960 erne var der risiko for, at fordelingsnettet blev udsat for et anseligt overtryk. Derfor installeredes i mange større anlæg modtryksanordninger med kviksølv (kviksølvstandrør). Disse standrør blev forbudt i nye anlæg i Eksisterende standrør benyttes stadig i et antal anlæg. I 1970 var der ca. 460 varmeværker i Danmark. Processer, teknologi og miljøbelastning Aktiviteterne på et varmeværk er hovedsageligt karakteriseret som følger: Håndtering af brændstoffer Forbrænding og håndtering af affaldsprodukter Cirkulation af varme Øvrige aktiviteter (værksteder m.m.)

6 Side 5 Potentielle forureningskilder Kilder som altid medtages i en undersøgelse Overløbssted for kviksølvstandrør Nedgravede olietanke med tilhørende rørføringer, påfyldning og udluftning Kilder som anbefales medtaget i en undersøgelse Slaggeplads Kilder som i specielle tilfælde kan medtages i en undersøgelse Værksted Lokale for vandbehandling Lager Undersøgelsesteknik Historisk redegørelse Prøvetagning af jord og vand Feltmåling af olie og Hg med test-kit samt EDXRF-screening af slagger for metallerne Pb, Cu, Zn Jordprøver analyseres for metallerne Pb, Cu, Zn, Hg ved ICP eller AAS og for olieprodukter ved GC-FID Vandprøver analyseres for Hg ved AAS og olieprodukter ved GC-FID samt for Hydrazin (korrosionsbeskyttende middel) ved GC-MS eller HPLC

7 Side 6 3. Generel beskrivelse af branchen 3.1 Branchedefinition og afgrænsning Ved varmeværker forstås i denne sammenhæng kommunale fjernvarmeværker og private varmecentraler i forbindelse med boligkomplekser og virksomheder, dvs. varmeproducerende anlæg, hvis primære opgave er at producere varme til forbrugerne. Kraft/varmeværker, hvis primære opgave er at producere el, og hvor varmeproduktionen er et biprodukt, berøres kun perifert. Miljøbeskyttelsesloven I miljøbeskyttelseslovens liste over virksomheder, der er omfattet af kapitel 5, er varmeværker anført under gruppen G.1 - "Kraftværker og varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt på mere end 50 MW, herunder gasturbiner- og gasmotoranlæg", G.2 - Kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt mellem 1 og 5 MW, der helt eller delvist er baseret på faste biobrændsler. eller G.3 - Kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt mellem 5 MW og 50 MW, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg. Amtet er godkendelsesmyndighed for G.1-virksomheder, mens kommunen er godkendelsesmyndighed for G.2- og G.3-virksomheder. Danmarks Statistik I Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode er varmeværker placeret i gruppe før 1993 og i gruppe efter Erhvervsregistre Oplysninger om varmeværker kan bl.a. findes følgende steder: I de gule telefonbøger kan nogle få værker findes under fjernvarmecentraler. I Kraks Hvem styrer hvad der er opdelt efter kommuner, kan nogle værker findes under forsyningsvirksomheder. I Kompass findes nogle få værker under rubrikken El- og fjernvarmeværker, I Greens under Varmeforsyning I Kommunal Aarbog, opdelt efter kommuner. I Mostrups Kommunalhåndbog, opdelt efter kommuner. Brancheorganisation Branchen er organiseret i Danske Fjernvarmeværkers Forening, Galgebjergvej 44, 6000 Kolding.

8 Side Branchens strukturelle udvikling Historisk udvikling Det første kendte fjernvarmeværk i Danmark etableredes i 1903 på Frederiksberg. Fjernvarmeforbrugerne var Frederiksberg Kommunehospital, 2 skoler samt en række kommunale institutioner og private ejendomme. Dampen til fjernvarmen fremstilledes hovedsageligt med dagrenovation, suppleret med kul- og kokssmuld, og udover varme forsynedes forbrugerne også med elektricitet og varmt brugsvand, /1/,/2/. I 1920 erne blev der etableret fjernvarme i en række købstæder, bl.a. Brønderslev, Fåborg, København, Esbjerg, Århus, Odense, og Randers. Kendetegnet for fjernvarmeforsyningen i denne periode er, at der hovedsageligt var tale om udnyttelse af overskudsvarmen fra dieselmotorer eller dampturbiner fra kraftværkerne. Anlæggene var altså primært baseret på elproduktionen og sekundært på fjernvarmeproduktion. Fjernvarmenettet blev kun udbygget i mindre grad i perioden , /1/,/2/. Den væsentligste udbygning af fjernvarmeforsyningsnettet er sket i perioden Fremkomsten af den billige heavy fuel olie i 1950 erne gjorde, at der blev etableret varmeværker, der alene var baseret på fyring med dette brændsel i kedlerne. Fjernvarmeproduktionen blev dog stadig i nogen grad suppleret med overskudsvarme fra affaldsforbrændingsanlæg og industri. Etableringen af fjernvarmeværkerne i denne periode var i høj grad medvirkende til ændring af boligopvarmningsformen fra kakkelovnsfyring/opvarmning med oliefyr til opvarmning med centralvarme Antal virksomheder I forbindelse med den store udbygning af fjernvarmesystemer fra slutningen af 1950 erne og op gennem 1960 erne var der ved f.eks. varmeforsyning til højereliggende områder eller etagebyggeri risiko for, at fordelingsnettet ved fjernvarmecentralen blev udsat for et anseligt overtryk. Derfor installeredes mange steder modtryksanordninger med kviksølv (kviksølvstandrør). Disse modtryksanordninger har hovedsagelig været anvendt i større anlæg, specielt i anlæg installeret i perioden Der er dog set anvendelse af systemet allerede i /5/. I 1974 blev der nedlagt forbud mod at anvende kviksølvstandrør i nyopførte anlæg. Det var (og er) dog stadig tilladt at benytte allerede eksisterende kviksølvstandrør, /11/. En del af de i 1960 erne installerede kviksølvstandrør er i dag erstattet af andre mekaniske trykregulerende installationer, /5/. I 1970 var der i Danmark omkring 380 fjernvarmeforsyningsselskaber, som disponerede over ca. 460 fjernvarmeværker, /1/,/2/. Fjernvarmens andel i bygningsopvarmningen var i 1953 ca. 6%, i 1958 ca. 9% og i 1963 ca. 15%, /3/. I den store vækstperiode i 1960 erne var tilkomsten af små og mellemstore fjernvarmeværker dominerende. Ca. 85 % af de i 1964 oprettede varmeværker havde en kedeleffekt på under 5,6 Gcal/h. På trods af den store tilvækst i små og mellemstore fjernvarmeværker var det samlede fjernvarmevolumen i Danmark dog stadig domineret af et fåtal meget store værker, som det fremgår af nedenstående oversigt fra 1967, /3/:

9 Side 8 Klasse Maksimal effekt Antal værker Årsproduktion, 1966/67 Store værker over 50 Gcal/h 10 5,3*10 6 Gcal (46%) Mellemstore værker Gcal/h 40 2,6*10 6 Gcal (23%) Små værker under 20 Gcal/h 300 3,6*10 6 Gcal (31%) Samlet ,5*10 6 Gcal (100%) I øvrigt skal det nævnes, at de store boligselskabers private varmecentraler ofte er større end de almindelige fjernvarmecentraler. Centraler på Gcal/h var i 1960 erne ganske normale. Der er også eksempler på, at et boligselskab påtager sig varmeleverancen til et naboparcelhusområde eller til visse kommunale institutioner, typisk skoler og børneinstitutioner. Det er dog blevet mere udbredt at slutte disse områder til i forvejen eksisterende fjernvarmeanlæg, /3/.

10 Side 9 4. Processer, teknologi og miljøbelastning 4.1 Procesbeskrivelse I den følgende gennemgang af varmeværker beskrives miljøbelastende aktiviteter som én produktionsmetode med en række successive processer. Processerne i et fjernvarmeværk kan således opdeles i en række hovedelementer: Håndtering af brændstof Forbrænding og håndtering af affaldsprodukter Cirkulation af vandbåret varme Øvrige aktiviteter (værksteder m.m.) HÅNDTERING AF BRÆNDSTOF FORBRÆNDING OG HÅNDTERING- AF AFFALDSPRO- PRODUKTER CIRKULATION AF VARME Figur 4.1 Organisationsdiagram for varmeværker Denne gennemgang beskriver primært de processer, der vurderes at være relevante for eventuel forurening af jord og grundvand. Der findes desuden en række miljøproblemer i relation til emissioner og støj, der ikke berøres i denne rapport. 4.2 Produktionsindretning Varmeværkers indretning er afhængig af det anvendte brændsel og den anvendte teknologi, men der findes dog en række fælles elementer. På fig. 4.2 er der vist et kulfyret varmeværk, som indeholder de væsentligste elementer, /4/. Ud over de viste er der mulighed for, at der findes olietanke, oplagspladser for slagger og aske, et specielt rum for kviksølvstandrør, materiellager og værksted. Indretningen omkring et typisk kviksølvstandrør er vist på fig.4.5 i afsnit /6/.

11 Side 10 Figur 4.2 Tværsnit gennem et kulfyret varmeværk, /17/ 4.3 Arbejdsmetoder og miljøbelastning Nedenfor er de enkelte arbejdsmetoder på et varmeværk beskrevet Håndtering af brændstof Arbejdsmetode På fjernvarmeværker foretages der modtagelse, oplagring, fordeling og forbrænding af brændstof. Brændstoffet kan være fast som kul, halm, flis, træpiller og affald, flydende som fuel- og gasolie eller i form af bygas, naturgas og flydende naturgas (LPG, Liquid Petroleum Gas). /4/. Miljøbelastning I relation til jord- og grundvandsforurening er det især håndtering af olie, der er problematisk. Det skal bemærkes, at der er stor forskel på risikoen ved fuel olie og fyringsgasolie, idet fuelolie er så højviskøs ved normale temperaturer (0-25 C), at der i praksis kun er lav risiko for nedsivning i jorden. /7/. I forbindelse med oplagring og pumpning opvarmes fuelolie for at sænke viskositeten. Dette øger dog ikke risikoen for nedsivning væsentligt, da olien ved udslip hurtigt afkøles og igen bliver højviskøs. I forbindelse med afkøling af fuelolie kan der forekomme udfældning af kulbrinter i fast form (paraffin). Olien ankommer til fjernvarmeværket med lastbiler eller i nogle tilfælde med jernbanevogne eller skib. Den største risiko for forurening findes ved omlastningen, hvor der ofte sker spild ved påfyldningsstudse eller gennem udluftningsrør.

12 Side 11 Olie opbevares i tanke, der enten kan være såkaldte jordtanke eller højtanke (overjordiske). Der er en risiko for lækager fra begge tanktyper, men problemet er normalt størst ved jordtanke, da der kan gå lang tid fra lækagen opstår, til den opdages. Håndteringen af de faste brændstoffer som kul, affald, halm og flis er generelt uden risiko for jord og grundvand, dog kan der på udendørs kuloplag være en risiko for forhøjede værdier for visse tungmetaller specielt bly, zink og kobber i de øverste jordlag. HÅNDTERING AF BRÆNDSTOF Olie pumpes fra tankene til kedlerne gennem et rørsystem. Der er også her risiko for lækager, specielt ved samlinger, bøjninger og gennemføringer ved mure og gulve. Ofte er ledningerne nedlagt i jord uden beskyttelse, og således udsat for en direkte korrosionsrisiko. OLIE- PRODUK- TER TUNG- METALLER TANKE, RØR- FØRINGER, PÅFYLD- NING, UDLUFTNING KULOPLAG Figur 4.3 Oversigt over arbejdsmetoder, potentielt forurenende stoffer/produkter samt potentielle forureningskilder ved håndtering af brændstof Forbrænding og affaldshåndtering Arbejdsmetode Det tilførte brændstof forbrændes i en kedel, hvor der produceres varmt vand eller damp. Ved forbrændingen dannes en række affaldsprodukter i form af røg og slagger, /4/, /7/. Selve forbrændingen udgør ikke en risiko for jord og grundvand, men affaldsprodukterne kan gøre det i forbindelse med transport og oplagring.

13 Side 12 Miljøbelastning Slagger og flyveaske dannes som en rest af de ikke brændbare dele af brændslet. Herved sker en opkoncentration af stoffer som f.eks. metaller i forhold til udgangsmaterialet, og man kan derfor få værdier, der overstiger de fastsatte acceptkriterier. Der findes detaljerede forskrifter (Slaggebekendtgørelsen) /18/ for håndtering af slagger. Slagger og aske oplagres kun midlertidigt ved varmeværket, men der kan forkomme rester i de øvre jordlag på ubefæstede slagge- og askepladser. Ved ufuldstændig forbrænding dannes sod, der kan have høje indhold af sundhedsfarlige stoffer, f.eks. PAH og tungmetaller (bly, zink og kobber). Soden aflejres i kedler, røgkasser og skorstene, hvorfra den med mellemrum fjernes. Der anvendes normalt vand til at fjerne soden, og sod/vand blanding fjernes med en slamsuger og bringes til en modtager anvist af kommunen. /7/. FORBRÆNDING OG AFFALDSHÅNDTERING SOD SLAGGER ASKE PAH TUNG- METALLER KEDLER, SKOR- STENE, RØGKASSER SLAGGE OPLAG Figur 4.4 Oversigt over arbejdsmetoder, potentielt forurenende stoffer/produkter samt potentielle forureningskilder ved forbrænding og affaldshåndtering Cirkulation af vandbåret varme Arbejdsmetode Den mest almindelige måde at fordele varmen til forbrugerne er cirkulation af opvarmet vand i et underjordisk rørsystem, men i enkelte ældre anlæg anvendes damp. /4/.

14 Side 13 Miljøbelastning Fordelingen af varme er ikke i sig selv en miljørisiko, men visse tekniske problemer med bl.a. trykregulering, lækagekontrol og friktion i fjernvarmerørene har medført løsningsmetoder, der har vist sig at give miljøproblemer. I denne forbindelse skal nævnes kviksølvstandrør, røbestoffer, kemikalier og slam fra vandbehandling. /4/, /6/. Kviksølv: Det er i mange tilfælde ønskeligt at cirkulere det varme vand under et betydeligt overtryk. Det kan dels være for at forsyne højtliggende områder, dels for at kunne hæve temperaturen over 100 C uden at risikere kogning. /4/, /5/, /6/. Tidligere anvendtes i stor udstrækning de såkaldte kviksølvstandrør med det formål at sikre, at det høje tryk kunne holdes og samtidig tillod et utilsigtet overtryk at blive aflastet i en nødsituation, dvs. en funktion som sikkerhedsventil over for eksplosioner. I kviksølvstandrøret anvendtes metallisk kviksølv. I kviksølvstandrøret udnyttede man kviksølvs høje massefylde, der medførte, at man med et standrør på 4,4 m kunne holde et overtryk svarende til 60 m vandsøjle. Det er vanskeligt at generalisere mht. mængden af kviksølv i de enkelte standrør, da dette afhang af fjernvarmeværkets størrelse og forsyningsnet. Der er anslået mængder på kg pr. anlæg, hvorfor et lavt estimat for kviksølvmængden med rimelighed kan sættes til ca. 100 kg pr. anlæg, /5/. Kviksølvstandrøret var koblet til kedel og cirkulationssystem sammen med en række andre komponenter, som hydrofor, kompressor og en cyklon. Se tegningen fig. 4.5, /6/. Figur 4.5 Indretning omkring et kviksølvstandrør, /6/

15 Side 14 Cyklonen skulle opsamle overløb fra standrøret og lede kviksølvet tilbage til standrøret. I praksis har det dog vist sig, at cyklonerne ikke kunne tilbageholde alt kviksølvet. /5/. I en situation, hvor der var for højt tryk i systemet, blev der presset vandbobler ind i kviksølvstandrøret. Når disse bobler var nået så højt op i kviksølvsøjlen, at trykket var faldet til et niveau svarende til det aktuelle kogepunkt for vandet, omdannedes vandet til damp, og der skete en delvis udblæsning af kviksølvet. Dette udløste en selvforstærkende virkning, hvor trykket reduceredes over det overophedede vand i systemet. Herved begyndte en eksplosionsagtig kogning, der blæste yderligere kviksølv ud af standrøret. Under disse processer kunne der dannes en kviksølv/vand emulsion, der kunne spredes langt mere end det metalliske kviksølv. Det kunne f.eks. være med afløbsvand til kloakker og gennem døre, vinduer og ventilation. Kviksølvemulsionen var grå og havde en konsistens, der er beskrevet som lignende tynd flødeskum. /5/. Kviksølvstandrøret var på nogle værker placeret i særlige lokaler, hvor der var truffet foranstaltning til at minimere spredningen, hvis der skete uheld. På andre værker var standrøret placeret direkte i kedelrummet. Overløbsledningen, som udgår fra cyklonens top, munder ud lidt over gulvhøjde. Det var normalt at placere et opsamlingskar under både cyklonen og overløbsledningen. I flere tilfælde har det vist sig, at et opsamlingskar ikke er tilstrækkeligt til at opsamle udslippene, der som regel sker under så stort tryk, at kviksølvet blæses ud af overløbsledningen og desuden videre ud af opsamlingskarret. Der findes særlige anbefalinger, men ikke i form af krav med hensyn til indretningen af lokaler, hvor der kan forekomme udslip af kviksølv. Disse anbefalinger går især på, ved hjælp af overfladebehandling, at hindre kviksølv i at trænge ned i revner og sprækker. Til trods for dette, antages der at forekomme kviksølv i gulve og mure i en del af disse lokaler. /5/. Røbestoffer. Der er i en del anlæg anvendt farvede røbestoffer som tilsætning til cirkulationsvandet. På grund af risikoen for udslip anvendes der normalt kun stoffer, der er godkendt til brug i levnedsmidler. /4/, /7/. Kemikalier. Der kan tilsættes en række kemikalier for at forbedre cirkulationsvandets egenskaber. Hvis vandets iltindhold er for højt, kan korrosionen i ledningsnettet blive for kraftig. For at modvirke dette, kan der tilsættes iltbindende stoffer som f.eks. natriumsulfit. I de senere år er der desuden markedsført flere organiske iltbindingsmidler, normalt tanniner, /9/. Tidligere anvendtes også hydrazin som iltbindingsmiddel, men pga. stoffets giftighed blev brugen af hydrazin forbudt i 1984, /10/. Ilten kan også fjernes ved termisk afluftning. /4/, /7/. Hvis der anvendes vand med stor hårdhed, kan der forekomme udfældning af kedelsten i rørene. Hårdheden reduceres derfor ved ionbytning eller tilsætning af kemikalier som fosfater, der fælder hårdheden. /4/. I forbindelse med vandbehandlingsanlæg opsamles der slam. Slammet kan bestå dels af stoffer fra råvandet, f.eks. CaCO 3, dels af stoffer fra rørsystemet. Slammet opsamles nor-

16 Side 15 malt i filtre, der enten fjernes hele som affald eller returskylles, hvor vandet ledes til kloak. Miljøproblemerne ved disse processer anses for ubetydelige. /7/. Der er udført forsøg med tilsætning af kemikalier for at nedsætte cirkulationsvandets gnidningsmodstand (drag) i rørene. Forsøgene er især udført i Tyskland og USA, men der er også arbejdet med metoden bl.a. i Herning. De anvendte stoffer er kendt under navne som Habon og Dobon-G, /8/. Det har ikke været muligt at identificere den kemiske struktur af Habon, men det er oplyst, at den kemiske betegnelse for Dobon-G er n-docosyldimethylpolyoxethyl-ammonium-3-hydroxy-2-naphthoat, /8/. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om der er miljøproblemer med spild af de pågældende stoffer. Af de nævnte kemikalier er det kun hydrazin, der vurderes at være et miljøproblem. /7/. CIRKULATION AF VARME TRYK- REGULERING CIRKULATION KVIKSØLV HYDRAZIN BYGNING KLOAK JORD BYGNING JORD Figur 4.6 Oversigt over arbejdsmetoder, potentielt forurenende stoffer/produkter samt potentielle forureningskilder ved cirkulation af varme Øvrige aktiviteter Arbejdsmetode På visse varmeværker findes der værksteder til reparationer på værket.

17 Side 16 Miljøbelastning Der kan forekomme problemer med spild og affald fra værksteder i form af olie, skæreolie, opløsningsmidler, maling, tungmetaller mm. Da det er en lille aktivitet på varmeværkerne, er der ikke her gået ind i en detaljeret beskrivelse af miljøbelastningen. Se evt. branchebeskrivelsen for metalforarbejdende virksomheder for en detaljeret beskrivelse. REPARATION OG VÆRKSTED OLIE- PRODUK- TER MALING OPLØS- NINGS- MIDLER GULV,- KLOAK DEPONERING AF AFFALD Figur 4.7 Oversigt over arbejdsmetoder, potentielt forurenende stoffer/produkter samt potentielle forureningskilder ved værkstedsaktiviteter

18 Side potentielle forureningskilder 5.1 Oversigt over potentielle forurenende komponenter I nedenstående tabeller er lavet en uprioriteret opgørelse over processer, kilder, spredning og forurenende stoffer/produkter. PROCES KILDER SPREDNING FORURENENDE STOFFER/PRO- DUKTER Håndtering af brændstof Olietanke, rørføringer, påfyldning og udluftning Kuloplag Spild mv. under håndtering Tom emballage Utætte tanke og ledningsanlæg Tung fyringsolie Gasolie Tungmetaller Tabel 5.1a Miljøbelastning ved varmeværker, håndtering af brændstof PROCES KILDER SPREDNING FORURENENDE STOFFER/PRO- DUKTER Forbrænding og håndtering af affald relateret til dette Kedler, skorstene og røgkasser Slagge oplag Spild, udvaskning Uforbrændte kulbrinter / sod Tungmetaller PAH Tabel 5.1b Miljøbelastning ved varmeværker, forbrænding og håndtering af affald relateret til dette Trykregulering Lækagekontrol PROCES KILDER SPREDNING FORURENENDE STOFFER/PRO- DUKTER Korrosionsbeskyttelse Reduktion af cirkulationsvandets gnidningsmodstand Kviksølvstandrør til /sikkerhedsventil Rørføringer, oplag for tom embalage Rørføringer, oplag for tom embalage Rørføringer, oplag for tom embalage Udblæsning af standrør Overløb fra sump Lækage, spild mv. Tom emballage Lækage, spild mv. Tom emballage Lækage, spild mv. Tom emballage Kviksølv Røbestoffer Hydrazin Habon Dobon-G Tabel 5.1c Miljøbelastning ved varmeværker, cirkulation af varme

19 Side 18 PROCES KILDER SPREDNING FORURENENDE STOFFER/PRO- DUKTER Værksted og reparation Bygning, kloak, oplag for tom embalage Spild, tom emballage Div. olieprodukter, maling, opløsningsmidler Tabel 5.1d Miljøbelastning ved varmeværker, reparation, værksted 5.2 Stofbeskrivelse - kemiske data I bilag 1 findes datablade for udvalgte af de i de foregående afsnit omtalte kemikalier. De udvalgte stoffer er: - Kviksølv - Bly - Kobber - Zink - Hydrazin - Benzen - Toluen - Ethylbenzen - Xylener - Benz(a)pyren. Databladene viser fysisk-kemiske data; molvægt, densitet, kogepunkt, damptryk, vandopløselighed og oktonol-vand fordelingskoefficient, hvor det har været muligt at finde relevante data. Endvidere er det anført om stoffet er optaget på listen over farlige stoffer, /12/. Ud fra de fysisk kemiske egenskaber er det i databladet anført, i hvilken fase (jord, vand eller luft) man vil forvente at finde stoffet på en forurenet grund. Udvælgelsen af stoffer er sket ud fra en vurdering af volumen og farlighed.

20 Side undersøgelser 6.1 Historik Historisk kortlægning Forud for enhver teknisk undersøgelse er det vigtigt at få beskrevet de aktiviteter, som man har mistanke om, kan have medført forurening. Dette gøres ved at gennemgå forskellige historiske kilder. Jo bedre oplysninger der er om de aktiviteter, der er foregået, jo mere målrettet kan den tekniske undersøgelse blive. Strategien i forbindelse med den historiske kortlægning afhænger af, hvilke oplysninger der søges efter. I det følgende er kildegennemgangen opdelt i tre faser efter hvilke oplysninger, som ønskes: - Oplysninger om lokalisering af tidligere forurenende virksomheder Indhentning af oplysninger om hvor der har været virksomheder, som mistænkes for at være forurenede - med henblik på en generel kortlægning af forurenede lokaliteter. - Oplysninger om branchen Indhentning af oplysninger som er specifikke for branchen for at opnå et generelt branchekendskab. - Oplysninger om lokaliteten Indhentning af oplysninger om de aktiviteter der er foregået på den pågældende lokalitet med henblik på en registreringsundersøgelse Oplysning om lokalisering af muligt forurenende virksomheder Det at finde frem til hvilke lokaliteter der kan være forurenet, forudsætter at man ved hjælp af mere "brede" historiske kilder som vejvisere, telefonbøger, lokalvejvisere og annonceværker har lokaliseret de ejendomme, hvor der har ligget en virksomhed indenfor den branche, man kortlægger. Kendetegnende for disse historiske kilder er, at de har en bred dækning, men en lav detaljeringsgrad. Vedrørende industrikortlægning generelt henvises til Lossepladsprojektet, Udredningsrapport U6, "Kilder til industrikortlægning", december 1989, som er en bibliografi over industrihistorisk litteratur og kildemateriale.

21 Side Oplysninger om branchen Af litteratur der beskriver aktiviteterne på et varmeværk, kan udover denne branchebeskrivelse henvises til en del af de publikationer, der er nævnt i branchebeskrivelsens litteraturliste (kap. 7) Oplysninger om lokaliteten Den efterfølgende kildegennemgang retter sig mod beskrivelsen af de aktiviteter, der er foregået på den enkelte kortlagte ejendom, i forhold til at skulle gennemføre en registreringsundersøgelse. I forbindelse med tilrettelæggelsen af en registreringsundersøgelse kan de historiske kilder opdeles i forhold til, om der søges oplysninger om: - Lokalisering og driftsperiode - Fysisk indretning og udvikling heri - Identifikation af processer, oplag og produktionsomfang samt udvikling - Identifikation af håndterede miljøfarlige stoffer og lokalisering af hotspots - Oplysninger om brande og ulykker Der knytter sig forskellige kildemæssige muligheder og tilgange afhængig af hvilke oplysninger der søges. Lokalisering og driftsperiode - Kommunens arkiver (adresse, matr.nr, ejerforhold) - Tingbog (driftsperiode) Tingbogen vil normalt være nok til at kunne oplyse driftsperioden, som supplement kan evt. gennemgås. - Brancheforeninger Fysisk indretning og udvikling heri - Kommunens arkiver (ejendoms-, bygnings- og miljøforvaltning samt byplan- og vejafdeling for oplysninger om indretning, grund- og situations- og kloakplaner, oplysning om nedgravede tanke og deres status, oplag, miljøsager m.m.) - Lodfotos fra Kort- og Matrikelstyrelsen, amter og kommuner - Skrå-/flyfotos fra lokalhistorisk arkiv, museer, Det Kgl. Bibliotek, f.eks. Sylvest Jensens fotosamling - Politiarkiv

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til oversigt

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Benzen. Toluen. Ethylbenzen. Ortho-xylen Meta-xylen Para-xylen Styren Benz(a)pyren 1,1,1-Trichlorethan Trichlorethylen Bly

Benzen. Toluen. Ethylbenzen. Ortho-xylen Meta-xylen Para-xylen Styren Benz(a)pyren 1,1,1-Trichlorethan Trichlorethylen Bly Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for autoværksteder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til oversigt

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for produkthandel mv.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for produkthandel mv. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for produkthandel mv. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til oversigt

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade (rensevæsker) i branchebeskrivelsen for renserier.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade (rensevæsker) i branchebeskrivelsen for renserier. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade (rensevæsker) i branchebeskrivelsen for renserier. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til

Læs mere

Branchebeskrivelse for korn- og foderstofvirksomheder. Teknik og Administration Nr. 7 1997

Branchebeskrivelse for korn- og foderstofvirksomheder. Teknik og Administration Nr. 7 1997 Branchebeskrivelse for korn- og foderstofvirksomheder Teknik og Administration Nr. 7 1997 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING... 3 2 SAMMENFATNING..... 5 3 GENEREL BESKRIVELSE AF BRANCHEN..... 7 3.1

Læs mere

Branchebeskrivelse for produkthandel, autoophug og jern- og metalgenindvindingsvirksomheder. Teknik og Administration Nr. 9 1997

Branchebeskrivelse for produkthandel, autoophug og jern- og metalgenindvindingsvirksomheder. Teknik og Administration Nr. 9 1997 Branchebeskrivelse for produkthandel, autoophug og jern- og metalgenindvindingsvirksomheder Teknik og Administration Nr. 9 1997 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. indledning... 2 2. Sammenfatning... 4 3. Generel

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for træimprægnering.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for træimprægnering. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for træimprægnering. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til oversigt

Læs mere

Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier i Frederikssund Kommune

Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier i Frederikssund Kommune Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier i Frederikssund Kommune Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier i Frederikssund Kommune 1. Baggrund og lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og

Læs mere

Branchebeskrivelse for træimprægneringsvirksomheder. Teknik og Administration Nr. 10 1997

Branchebeskrivelse for træimprægneringsvirksomheder. Teknik og Administration Nr. 10 1997 Branchebeskrivelse for træimprægneringsvirksomheder Teknik og Administration Nr. 10 1997 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. indledning... 2 2. Sammenfatning... 4 3. Generel beskrivelse af branchen... 7 3.1 Branchedefinition

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune

Opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune Opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune Forskrift Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune Formål og administration 1. Formålet med denne forskrift

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.

Læs mere

HISTORISK REDEGØRELSE. Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR. 733-0174

HISTORISK REDEGØRELSE. Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR. 733-0174 HISTORISK REDEGØRELSE Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR. 733-0174 Udført af: Carl Bro as Forfatter: SBM For Århus Amt Dato: Marts 2006 Århus Amt: Lokalitetsnr.733-0174, Hornbjergvej

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

6. Håndtering af jorden i praksis

6. Håndtering af jorden i praksis 6. Håndtering af jorden i praksis 6.1 Sortering Allerede ved opgravning af forurenet jord, og om muligt inden, i forbindelse med undersøgelser, bør jorden sorteres med henblik på genanvendelse. Det er

Læs mere

Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser

Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser Klasse 0 Klasse ½ Klasse 1 Klasse 1½ Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 tørstof tørstof tørstof tørstof eluat Tørstof eluat tørstof eluat tørstof

Læs mere

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning Opbevaring af olier og kemikalier Vejledning Indledning Ved opbevaring af olie og kemikalier er der risiko for forurening af jord, grundvand, søer og vandløb samt utilsigtet tilledning til kloaksystemer.

Læs mere

Uden for fyrrummet blev der observeret to udluftningsrør i en lyskasse, samt et nærtliggende mindre delareal med retableret asfaltbelægning.

Uden for fyrrummet blev der observeret to udluftningsrør i en lyskasse, samt et nærtliggende mindre delareal med retableret asfaltbelægning. NOTAT Projekt Snejbjerg Skole. Forureningsundersøgelse ved fyringsolieanlæg Kunde Herning Kommune Notat nr. 1 Dato 20150508 Til Fra Lars Rathje Snejbjerg Skole. Skolesvinget 1, 7400 Herning Forureningsundersøgelse

Læs mere

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder...

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder... 27.10.2014 S-1302333 John Skov NOTAT SAG : Brudsigvej, Rødding (areal for brandøvelser) EMNE : Miljøteknisk undersøgelse REKVIRENT : Vejen Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 2 2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

: Bilag 1: Oversigtsplan med potentielle forureningskilder og placering af prøvetagningspunkter. Lykkegårdsvej 48 6000 Kolding Matr. nr.

: Bilag 1: Oversigtsplan med potentielle forureningskilder og placering af prøvetagningspunkter. Lykkegårdsvej 48 6000 Kolding Matr. nr. Teknisk notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T 8228 1400 F 8228 1401 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Oplæg til forureningsundersøgelse for Lykkegårdsvej 48, 6000 Kolding 22. februar 2016 Vores reference:

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Branchebeskrivelse for Autoværksteder

Branchebeskrivelse for Autoværksteder Branchebeskrivelse for Autoværksteder TEKNIK OG ADMINISTRATION NR 4 1997 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING... 2 2 SAMMENFATNING... 4 Branchedefinition og afgrænsning... 4 3 GENEREL BESKRIVELSE AF BRANCHEN...

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Retningslinjer for Opbevaring af farlige stoffer

Retningslinjer for Opbevaring af farlige stoffer Retningslinjer for Opbevaring af farlige stoffer Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Miljøområdet Baggrund for retningslinjer For at undgå forureninger med farlige stoffer, bør man opbevare

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune

Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune Januar 2013 Indledning Disse regler skal sikre en miljømæssig forsvarlig opbevaring af olie og kemikalier. Dermed kan risikoen for

Læs mere

BRUGSANVISNING SIDE 1

BRUGSANVISNING SIDE 1 BRUGSANVISNING SIDE 1 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN 1.1 IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET: Handelsnavn: TURBO OIL PRF 290 PR-nr.: 777435 1.2 IDENTIFIKATION AF LEVERANDØREN: Dato: 11-12-2008

Læs mere

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord Notat SAG: Om- og tilbygning af St. Magleby Skole SAG NR.: 12161M VEDR.: Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord DATO: 2013.03.14 INIT.: BB Indledning I forbindelse

Læs mere

BRUGSANVISNING SIDE 1

BRUGSANVISNING SIDE 1 BRUGSANVISNING SIDE 1 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN 1.1 IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET: PR-nr.: 769435 Handelsnavn: KONTAKT PRF 6-68 1.2 IDENTIFIKATION AF LEVERANDØREN: Dato: 11-12-2008

Læs mere

Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier

Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier BAGGRUND OG FORMÅL Håndtering og opbevaring af olie og kemikalier skal foregå miljømæssigt forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand,

Læs mere

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet

Læs mere

Cyanidforurening i jorden på gasværksgrunde

Cyanidforurening i jorden på gasværksgrunde Cyanidforurening i jorden på gasværksgrunde Af Per Novrup, Region Midtjylland, 10. juli 2008 Først lidt om kulgasfremstilling Kulgasfremstilling sker ved ophedning og afgasning af stenkul i retorter, hvorved

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Lubcon Turmofluid ED 91. 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden. 2. Fareidentifikation

Sikkerhedsdatablad. Lubcon Turmofluid ED 91. 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden. 2. Fareidentifikation Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Udarbejdelsesdato: 30-11-2007 Revision: 30-11-2007 / HBN Erstatter den: Anvendelse: Syntetisk

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Struer Kommune Teknisk Forvaltning. Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier m.m.

Struer Kommune Teknisk Forvaltning. Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier m.m. Struer Kommune Teknisk Forvaltning Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier m.m. 10.10.2000 Formål 1. Formålet med denne forskrift er at sikre en forsvarlig opbevaring af olier og kemikalier m.m.

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Indtagelse Fremkald ikke opkastning. Skyl munden grundigt og drik meget vand. Søg læge. Vis lægen dette sikkerhedsdatablad.

Sikkerhedsdatablad. Indtagelse Fremkald ikke opkastning. Skyl munden grundigt og drik meget vand. Søg læge. Vis lægen dette sikkerhedsdatablad. Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: Udarbejdelsesdato: 15112007 Revision: 15112007 / HBN Erstatter den: 02122004 Anvendelse: Rustløsner,

Læs mere

Sikkerhedsdatablad i hht. 1907/2006/EF

Sikkerhedsdatablad i hht. 1907/2006/EF 1. IDENTIFIKATION AF PRODUKTET OG AF LEVERANDØR. Produktets navn og nummer: Pindstrup 4-1-5 Gødning PR-nr: Ikke anmeldelsespligtig. Markedsførende virksomhed: Sirena-soap ApS Adresse: Bygmestervej 7, 9560

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Lubcon Turmosynth VG 2,10,15,32,46,68,100,150,220,460,680,1000,1500

Sikkerhedsdatablad. Lubcon Turmosynth VG 2,10,15,32,46,68,100,150,220,460,680,1000,1500 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 14-05-2009 Revision: 14-05-2009 / HBN Erstatter den:

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

KLASSIFICERING OG SORTERING

KLASSIFICERING OG SORTERING KLASSIFICERING OG SORTERING Bilaget indeholder retningslinjer for klassifikation og sortering af overskudsjord. Retningslinjerne beskriver fastsættelse af antal jordprøver til kemisk analyse, analyseparametre

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

HJØRNET AF SØLYSTGADE/ BORGERGADE, SILKEBORG

HJØRNET AF SØLYSTGADE/ BORGERGADE, SILKEBORG Til Silkeborg Kommune Ejendomme, Team Køb/Salg Østergade 1, 8600 Silkeborg Att.: Ulla Jung Dokumenttype Rapport Dato December 2014 HJØRNET AF SØLYSTGADE/ BORGERGADE, SILKEBORG FORURENINGSUNDERSØGELSE,

Læs mere

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Terpentin, lugtfri

Sikkerhedsdatablad. Terpentin, lugtfri Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/produktet og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1701029 Udarbejdet den: 04-06-2007 / JST Anvendelse: Fortynder til lak og maling. Overfladebehandling af

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Olie til Gulvafslibning

Sikkerhedsdatablad. Olie til Gulvafslibning Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: Revideret den: 02-06-2003 / JR Anvendelse: Anvendes som "kølemiddel" ved gulvafslibning. Leverandør: Borup Kemi I/S

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afgravning af forurenet jord på parcel 31

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afgravning af forurenet jord på parcel 31 Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afgravning af forurenet jord på parcel 31 Projektnr.: 24.0980.83 Maj / 2011 Notat Grontmij A/S Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk

Læs mere

Tlf.: +49 30 19240. CAS-nr. EINECS Indholdsstof Konc. % Symboler R-sætninger

Tlf.: +49 30 19240. CAS-nr. EINECS Indholdsstof Konc. % Symboler R-sætninger 1. Identifikation af stoffet/produktet og af virksomheden Varenr.: 4170 Produktnavn: LYRA markeringsspray Anvendelse: Mærkning. Producent: Lyra Bleistift-Fabrik GmbH & Co.KG Willstaetterstrasse 54-56 90449

Læs mere

Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier

Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier -herunder råvarer, halvfabrikata, færdigvarer og affald Teknik og Miljø Hjørring Kommune Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier

Læs mere

Stk. 3 Regulativet har desuden til formål at fastlægge regler for anmeldelse af jordflytning, herunder at udarbejde vejledning til brug herfor.

Stk. 3 Regulativet har desuden til formål at fastlægge regler for anmeldelse af jordflytning, herunder at udarbejde vejledning til brug herfor. Rudersdal Kommune Jordflytningsregulativ 1. Formål 1 Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Rudersdal

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EEC

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EEC 1. Identifikation af produktet og virksomheden HANDELSNAVN: HYLOGLUE sekundklæbere Type 310 vare nr. 16124 METHYL - baserede Type M vare nr. 16142 Anvendelse: Hurtigtvirkende en-komponent klæbestoffer

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier. Obs! Ved akut forurening ring 112

Regler for opbevaring af olie og kemikalier. Obs! Ved akut forurening ring 112 Regler for opbevaring af olie og kemikalier Obs! Ved akut forurening ring 112 Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift

Læs mere

BARDAHL EASY GASKET. Dampe kan forårsage irritation af åndedrætsvejene. Irriterer huden. Kan forårsage øjenirritation.

BARDAHL EASY GASKET. Dampe kan forårsage irritation af åndedrætsvejene. Irriterer huden. Kan forårsage øjenirritation. Udfærdigelsesdato: 20.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 77101/77102 PR-nr.: Under anmeldelse Relevante identificerede

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Produktet skal ikke klassificeres som farligt efter Miljøministeriets regler for klassificering og mærkning.

Sikkerhedsdatablad. Produktet skal ikke klassificeres som farligt efter Miljøministeriets regler for klassificering og mærkning. Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 26-11-2007 Revision: 26-11-2007 / HBN Erstatter den:

Læs mere

Notat vedrørende afgrænsende undersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende afgrænsende undersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende afgrænsende undersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Ejendommen Kløvkærvej 8, Kolding støder op til den tidligere N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Er Jorden farlig? - en guideline til vurdering af, om metalforurenet jord og restprodukter skal klassificeres som farligt affald

Er Jorden farlig? - en guideline til vurdering af, om metalforurenet jord og restprodukter skal klassificeres som farligt affald Er Jorden farlig? - en guideline til vurdering af, om metalforurenet jord og restprodukter skal klassificeres som farligt affald Version I DAKOFA maj 2001 2 Indhold SAMMENFATNING 3 1. INDLEDNING 5 2. RESTPRODUKTBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt Kløvkærvej 4, Kolding Prøvetagning af tilkørt sand- og grusmaterialer Sagsnr.: 30.6387.01 April / 2008 Kløvkærvej 4, Kolding

Læs mere

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Mob: 2337 1277 www. kogsgaard.dk CVR: 30600355 Indhold af biogene kulbrinter koster grundejere mange penge, når overskudsjord skal

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

R.O.C. Danmark Aps. Beskrivelse : Brandfarligt organisk opløsningsmiddel. Krav til uddannelse : Ingen særlige uddannelse er påkrævet

R.O.C. Danmark Aps. Beskrivelse : Brandfarligt organisk opløsningsmiddel. Krav til uddannelse : Ingen særlige uddannelse er påkrævet Fortynder 1 af 6 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stof/virksomhed. Firmanavn : R.O.C Danmark ApS. Mossøvej 11 DK 8240 Riskov, Denmark Tlf: 86 17 20 08 Produkt : Acetone 2-propanon Beskrivelse :

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN

SIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN Leverandør Distributør DEPAC DEPAC 125 Affedtningsmiddel til industrielt brug DEPAC Dichtungstechnik GmbH Alfenzstrasse 9, A-6700 Bludenz Tlf +43 5552

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN

SIKKERHEDSDATABLAD 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN SIKKERHEDSDATABLAD 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN Produktnavn EUROCLEAN FRI SAN NEUTRAL Artikelnummer 648001 Anvendelse/Produkttype Leverandør Toiletrengøringsmiddel Nilfisk-Advance

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 17-10-2006 Udarbejdet den: 17-10-2006 / HBN Anvendelse:

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 201-116-6 202-859-9 229-962-1

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 201-116-6 202-859-9 229-962-1 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Under anmeldelse Udarbejdet den: 12-05-2009 / LFJ Anvendelse: Hærder. Anvendes sammen med Flexovoss

Læs mere

REGULATIV FOR Regulativ for forurenet jord, jord fra forureningskortlagte ejendomme, samt jord fra offentlige vejarealer

REGULATIV FOR Regulativ for forurenet jord, jord fra forureningskortlagte ejendomme, samt jord fra offentlige vejarealer REGULATIV FOR Regulativ for forurenet jord, jord fra forureningskortlagte ejendomme, samt jord fra offentlige vejarealer Morsø Kommune 1. Formål 1.1 Regulativets formål er at sikre, at forurenet jord bliver

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Vandglas 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren

Sikkerhedsdatablad Vandglas 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: 1074096 Leverandør: Revideret den: 13-10-2003 Cab-Dan ApS Mådevej 80 6705 Esbjerg Ø Anvendelse: Tlf.: +45 75 45 48

Læs mere

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l RISIKOVURDERING Til vurering af om tungmetaller og PAHér kan ugøre en risiko for grunvanet er er i et følgene gennemført beregninger af inholet af stoffer, er teoretisk kan uvaskes af klasse 2 og 3 jor

Læs mere

Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune

Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune Sags nr. 81346 Dokument nr. 1815136 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4.

Læs mere

Dagens tema. Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan skal vi strukturere kortlægningen? Kortlægning af problematiske stoffer

Dagens tema. Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan skal vi strukturere kortlægningen? Kortlægning af problematiske stoffer Kortlægning af problematiske stoffer Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 27. august 2013 Dagens tema Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Produktet skal ikke klassificeres som farligt efter Miljøministeriets regler for klassificering og mærkning.

Sikkerhedsdatablad. Produktet skal ikke klassificeres som farligt efter Miljøministeriets regler for klassificering og mærkning. Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 28-11-2007 Revision: 28-11-2007 / HBN Erstatter den:

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 28-11-2007 Revision: 28-11-2007 / HBN Erstatter den:

Læs mere

ARBEJDSPLADSBRUGSANVISNING

ARBEJDSPLADSBRUGSANVISNING VBG Mekanisme Olie 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN: Leverandør: VBG Produkter A/S Industribuen 20-22 5592 Ejby Danmark Telefon: 6446 1919 Anvendelsesområde: Side 1/5 PR-nr.: 497636

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere