Klimatilpasningsplaner Program for Work-Camp

Transkript

1 Klimatilpasningsplaner Program for Work-Camp Hotel Koldingfjord Den juni 2012

2 Detaljeret program for formiddag mandag den 11. juni 2012 Klimatilpasningscamp Hotel Koldingfjord Konferencier: Chefkonsulent Maria Cathrine Nielsen, KL Ankomst, indkvartering og morgenmad Session 1: Lokale og nationale perspektiver på klimatilpasning Velkommen og klimatilpasning i KL-perspektiv KL s budskaber ift. klimatilpasning: Hvad gør vi i kommunerne? Hvad skal vi, hvad må vi, hvad kan vi og ikke mindst, hvad vil vi gerne kunne? v/ Medlem af KL s Teknik- og Miljøudvalg og Borgmester i Holstebro H.C. Østerby Statslige rammer og initiativer Regeringen understregede i regeringsgrundlaget i efteråret 2011 behovet for klimatilpasning. Med budskabet om, at alle kommuner skal lave en klimatilpasningsplan inden for max to år, viser regeringen, at det er nu, der skal handles lokalt. Det skal ske senest i efteråret I den forbindelse igangsætter Miljøministeriet en række initiativer, der bl.a. skal støtte kommunerne i processen. Staten sætter nogle rammer, som giver nye muligheder. Det sker bl.a. i en række nye lovinitiativer. Men hvad er en klimatilpasningsplan, og hvad skal den indeholde? v/ Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen, Naturstyrelsen Spørgsmål fra salen Kaffepause Session 2: Hvad er udfordringerne, og hvordan kan vi tackle dem intelligent? Hvad koster det? og hvad koster det at lade være? Der skal prioriteres benhårdt i kommunerne, når budgetterne skal hænge sammen. Hvad koster det at klimatilpasse? Og hvad er prisen for at undlade at handle? En del tyder på, at det kun bliver dyrere at vente. Dette belyses med udgangspunkt i konkrete beregninger og eksempler - herunder seneste nyt om det forandrede klima, vi skal tilpasse os. v/ Projektchef Jan Rasmussen, Københavns Kommune Mulighedernes vand Der er flere muligheder for at benytte regnvandet på en anden måde både i byerne og i det åbne land. Vi skal høre om forslag og eksempler på løsninger fra ind- og udland, der kan sikre at vandet bruges konstruktivt og om, hvilke alternativer der er til traditionel bortledning af vandet. Hvordan arbejder man med fornuftige løsninger, der er langtidsholdbare og også pæne og funktionelle, når der ikke er vand? Vi skal bl.a. se på, hvordan man i Danmark og andre lande kan bruge vandudfordringerne som løftestang for at skabe mere attraktive byer og landskaber. v/ Professor Marina Bergen Jensen, Skov og Landskab, Københavns Universitet

3 Sammenhængende indsatser imellem land og by Kommunerne skal lave klimatilpasningsplaner, og de skal være helhedsorienterede. Det betyder, at der er behov for at tænke på tværs af sektorer og koordinere med flere andre plantyper. Samtidig er det vigtigt at se udfordringerne i vores byer og i det åbne land i sammenhæng. For indsatser det ene sted kan have nogle konsekvenser det andet. v/ Centerchef Flemming Kortsen, Slagelse Kommune Pause Session 3: Grøn omstilling og vækst og samarbejde på tværs af kommuner Grøn omstilling Grøn vækst. Vind med vandet. Klimatilpasning stiller kommunerne over for en række udfordringer, men det rummer også en række muligheder. Udfordringerne kalder på nye løsninger og danner grundlag for innovation og udvikling af ny teknologi og nye systemløsninger mv. Det kan være med til at generere erhvervsudvikling - lokalt og nationalt. Det skal være med til at fastholde Danmark centralt i den grønne førertrøje. I Århus Kommune har de lavet den 3. klimaplan, som fokuserer på forsyningssikkerhed, klimatilpasning, CleanTech vækst og deraf følgende nedbringelse af CO2 emmisionen. Med andre ord er det en Grøn Vækst plan, der realiseres i samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner, hvor resultatet er at klimamålene også opfyldes. v/ Klimachef Jan Nielsen, Århus Kommune Klimatilpasning på tværs Klimatilpasning stiller krav til samarbejde og koordination på flere niveauer. Internt skal der koordineres på tværs af forvaltninger og imellem klima- og beredskabsfolk. Eksternt skal der samarbejdes på tværs af kommunegrænser. Desuden skal der være et tæt samarbejde med forsyningen og evt. andre institutioner. Her vil der særligt være fokus på samarbejdet på tværs af kommuner. Hvordan skabes det meningsfulde samarbejde, som på en gang er overskueligt og frugtbart for alle involverede? Fredensborg Kommune samarbejder med nabokommunerne Rudersdal og Hørsholm og vil her give os indblik i de gode erfaringer og udfordringerne. v/ Borgmester Thomas Lykke Pedersen, Fredensborg Kommune Frokost Projektleder Marie Louise Madsen Tlf.: mlm@kl.dk

4 Tider juni 12. juni 13. juni Ankomst, indkvartering og morgenmad Plenum Frokost Plenumpræsentation af Workshops og grupper Casearbejde i grupper Workshopsession 1 Workshop 1-5, faglige temaer Samarbejdsøvelse Middag Caseopgave i grupper - session 1 Programoversigt for Work-Camp Samarbejdsdreven innovation Innovationschef Christian Bason, Mindlab Workshopsession 2 Workshop 6-10, tværgående temaer Frokost Caseopgave i grupper - session 2 Midtvejspræsentation af arbejdet fra grupperne. Eksterne aktører opponerer Cafe med eksterne aktører: vidensinstitutioner, konsulenter, interesseorganisationer og erhverv. Workshopsession 3 Middag Caseopgave i grupper - session 3 Caseopgave i grupper - session 4 Plenum Præsentation af gruppernes klimatilpasningshandlingsplaner for relevante politikere Frokost Præsentation af det samlede produkt Farvel og tak

5 WORKSHOPS PÅ KLIMATILPASNINGSCAMP FAGLIGE WORKSHOPS SESSION 1 Mandag den 11. juni klokken Workshop 1: Kortlægning Kommunerne skal træffe beslutninger om, hvilke tilpasningsinitiativer de skal sætte i værk for at sikre byerne og det åbne land. Forud for denne proces skal der tilvejebringes et kortgrundlag for scenarier med grundvandsstigninger, havvandsstigninger, stormflod og oversvømmelser. På workshoppen udarbejder vi kortgrundlaget for klimatilpasningsplanen og vi ser på prissætningen af de konkrete indsatser. Begge dele er grundlaget for den videre prioritering. Louise Grøndahl og Gyrite Brandt, Naturstyrelsen Facilitator Birthe Rytter Hansen, KL Workshop 2: Lokal Afledning af Regnvand (LAR) LAR er en samlebetegnelse for lokal afledning af regnvand. Der er utallige måder at udforme LAR på - lige fra kunstneriske haveindretninger til nedgravede faskiner. LAR er i dag noget, som borgerne frivilligt kan søge kommunen om at etablere. På denne workshop skal deltagerne udarbejde en tjekliste for, hvilke tilladelser der skal uarbejdes, og hvilke forhold der skal indgå i tilladelserne til LAR. Søren Garbiel, Orbicon Christina Egsvang Føns, KL og Nanet Poulsen, Naturstyrelsen Workshop 3: Blå-grøn infrastruktur I de fleste byer bliver regnvandet ledt væk i rør under jorden. Enkelte steder kommer vandet til syne som søer i parkerne. En del af klimatilpasningen kan ske ved at genåbne vandløb gennem byerne, måske i et ændret forløb. Den gode løsning kan fx give rekreativ værdi til byen. Men hvordan passer det sammen med den gældende byplan og kommunens planstrategi? Hvad gør vi ved aktiviteter og anlæg, som i dag ligger, hvor vandet fremover skal kunne brede sig? Med inspiration fra gode eksempler prøver vi at beskrive en proces, som fører kommunen frem til en god blå-grøn infrastruktur. Palle Sørensen, Københavns Kommune Maria Cathrine Nielsen, KL og Marie Nejrup Brammer, Naturstyrelsen

6 Workshop 4: Vandoplande og Vådområder De fleste byer ligger ved et vandløb, som har et større opland oven for byen. Langvarig nedbør, monsterregn eller snesmeltning kan få vandløbene til at flyde over i byen. De sidste 200 års arbejde med effektiv afvanding har betydet, at vandet kommer hurtigere og stærkere ned til byen. Oftest er man hurtigt tilbage til normal vandstand igen. Men det er en fattig trøst, hvis den store flom har sat de lave dele af byen under vand og måske druknet renseanlægget samtidig. Hvad kan vi gøre for at hindre en vandflom? Hvordan får vi brugsret til de arealer, som er nødvendige i arbejdet? Hvad skal arealerne bruges til i normalsituationen, hvor de ikke står under vand? Og hvem skal eje arealerne? Ole Helgren, Århus Kommune og Søren B. L. Hansen, Greve Forsyning Niels Philip Jensen og Nina Thune, KL og Birgit Krogh Paludan, Naturstyrelsen Workshop 5: Klimatilpasning ved kysterne Kysterne er truet af havstigninger og pres fra vand fra baglandet. Spørgsmål, der rejser sig, er: hvem bliver berørt (havne, beboere, erhverv, infrastruktur osv.)?, Hvordan er organiseringen? Hvad er redskaberne (ICZM)? Hvad er scenarierne? Hvordan skal der prioriteres? Og ikke mindst: Hvem skal gøre hvad? Fra de mere overordnede refleksioner og diskussioner bliver vi konkrete og ser på forskellige strategier. Er der fx områder og aktiviteter, der skal opgives og steder, hvor fortsat urbanisering kræver yderligere beskyttelse? Hvad vil vi ofre af infrastruktur? Skal vi have større diger osv.? Per Sørensen, Kyst teknisk chef, Kystdirektoratet og Palle Bo Nielsen, Oceanograf, DMI. Nikolaj Svejstrup, KL og Mai Maskell Andersen, Naturstyrelsen TVÆRGÅENDE WORKSHOPS SESSION 2 Tirsdag den 12. juni 2012 klokken Workshop 6: Beredskabsplaner og klimatilpasning Kommunerne har en stor opgave i forbindelse med klimatilpasning og sikring af borgernes velfærd. Opgaven har to dimensioner: dels sikre et velfungerende beredskab, når der er skybrud og dels sikre udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan, som kan realiseres på de mest optimale samfundsøkonomiske vilkår. Det kommunale beredskab er i vidt omfang tilrettelagt til at kunne håndtere traditionelle hændelser som brand og ulykker. Det har i mindre grad fokus på situationer, hvor naturen raser. Det er ikke muligt at gardere sig 100 procent mod oversvømmelser. På workshoppen arbejder vi med, hvordan man med god planlægning, overvågning og klar ansvarsfordeling kan minimere konsekvenserne og reducere de samfundsøkonomiske og velfærdsmæssige omkostninger. Kontorchef Mads Ecklon, Beredskabsstyrelsen, Beredskabschef Jan Funk Nielsen, Greve Kommune og Peter Søe, Beredskab og Byggemyndighedschef i Guldborgsund Kommune. Birthe Rytter Hansen, KL og Nanet Poulsen, Naturstyrelsen

7 Workshop 7: Internt samarbejde og organisering Internt samarbejde i kommunerne er alfa omega, hvis klimatilpasningsplanerne skal have reel effekt. Kulturelle og faglige forskelle kan, sammen med andre udfordringer, dog spænde ben for det gode samarbejde. Hvordan kan man organisere det tværgående arbejde med klimatilpasning og sikre et bredt forankret ejerskab? På workshoppen vil vi sammen formulere nogle bud på forskellige samarbejdsmodeller, der kan virke i forskellige typer af kommuner. Dette vil ske med input fra et par kommuner, Næstved og Helsingør, som kommer og deler ud af deres gode og dårlige erfaringer med den måde, de hver især har valgt at organisere samarbejdet. Udviklingschef på tværs Henrik Kærgaard, Niras, Projektleder for klimatilpasning Bent Hummelmose, Næstved Kommune og Projektleder Laura Albeck Ibsen, Helsingør kommune, Marie Louise Madsen, KL og Mai Maskell Andersen, Naturstyrelsen Workshop 8: Samarbejde på tværs af kommuner Om hvad og med hvem skal kommunen samarbejde? En række eksperter inviteres til dialog om fordele og ulemper ved forskellige tværkommunale samarbejdsmodeller. Vi se nærmere på VOS erne og KKR, om store tværkommunale forsyningsselskaber eller sekretariater kan danne rammen for samarbejdet og på, om der overhovedet er behov for et formaliseret tværkommunalt samarbejde. Deltagerne går fra workshoppen med et større indblik i fordele og ulemper ved forskellige organiseringsformer. Chefkonsulent Thomas Nymann Nielsen, KKR Sjælland, Kristoffer Ulbak, Projektleder KLIKOVAND, Knud Søndergaard, Odense Kommune, formand for VOS Odense Fjord og Anne Thorup Eriksen, Albertslund Erfaringer fra vandsamarbejder i Hovedstadsområdet. Nina Thune og Maria Cathrine Nielsen, KL og Gyrite Brandt, Naturstyrelsen Workshop 9: Inddragelse af borgerne Borgerinddragelse har gennem tiden været forsøgt på mange måder, og der er udviklet en lang række metoder og teorier. På denne workshop ønsker vi at sætte fokus på de dilemmaer, der opstår i samspillet med borgerne om klimatilpasning. Vi vil igennem et rollespil forsøge at løfte perspektivet fra alene et spørgsmål om metode og redskabsvalg til en mere psykologisk og filosofisk diskussion af, hvad der ligger bag de enkelte aktørers handlen og ageren. Målet er at få en bevidsthed om, hvad der rører sig i borgerne alt afhængig af, hvor de er. Dette er vigtigt for valg af kommunikationsstrategi. Spændvidden står altså mellem en håndtering af stigende bekymring til spørgsmålet om, hvem der har ansvaret. Nikolaj Svejstrup, KL og Marie Nejrup Brammer, Naturstyrelsen

8 Workshop 10: Samarbejdet imellem kommune og forsyning Forsyningsselskaberne (spildevand) er helt centrale aktører i arbejdet med klimatilpasning. De ejer mange af de anlæg, som skal ombygges. De kan hente midler direkte fra forbrugerne til at finansiere en betydelig indsats. De har i høj grad den tekniske ekspertise, som er nødvendig i arbejdet. Men kommunen har ansvaret. Hvordan får vi det til at fungere godt? Hvordan organiserer vi samarbejdet mellem forsyning og kommune, som for nylig er skilt ad? Hvad gør vi, hvis der bliver ufred? Hvor mange penge kan forsyningen hente fra forbrugerne, og hvor mange penge er det politisk acceptabelt at opkræve? Hvordan formulerer vi brugbare miljømål, som forsyningen både kan styre efter og bruge som grundlag for at sætte relevante takster? Civilingeniører og hydrauliker Birgit Paludan, Naturstyrelsen, Carsten E. Jespersen, Odense Kommune og Lone Plovstrup, Roskilde kommune Niels Philip Jensen, KL og Louise Grøndahl, Naturstyrelsen ØVRIGE WORKSHOPS SESSION 3 Tirsdag den 12. juni 2012 klokken Workshop 11: Input til lovgivningsarbejdet Lovgivningen sætter en vigtig ramme omkring arbejdet med klimatilpasning. Den workshop giver deltagerne mulighed for for alvor at påvirke lovgivningen. Workshoppen tænkes som seance, hvor vi systematisk samler op på de eksisterende lovgivningsmæssige barrierer og ønsker til ny lovgivning, som er fremkommet undervejs på workcampen, og som deltagerne i øvrigt bærer rundt på. Naturstyrelsen og KL vil være til stede og notere og hver især bruge deltagernes input fremadrettet. Niels Philip jensen, KL og Nanet Poulsen, Naturstyrelsen Workshop 12: Udviklingsprojekter Der er sat gang i mange spændende projekter om klimatilpasning, og flere er i støbeskeen. Denne workshop har til hensigt at sætte fokus på behovet for fælleskommunale udviklingsprojekter. Til det formål er en række eksterne aktører inviteret ind for at udvikle projektideer sammen med kommunerne. Det er en række konsulenter/rådgivere, vidensinstitutioner, interesseorganisationer, erhvervslivet og de relevante fonde, som alle hver især potentielt kan have en rolle at spille i projekterne. Der samles op på de gode projektideer, der mere eller mindre løst er blevet formuleret undervejs på workcampen, og det drøftes, hvordan finansieringen kan skrues sammen. Nikolaj Svejstrup, KL og Marie Nejrup Brammer, Naturstyrelsen