Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Transkript

1 Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Klimatilpasning i lokalplanlægningen - Barrierer: økonomi, betalingslov, kommunikation til borgerne, begrænsninger i lovgrundlaget - Vand fra oven og neden, udefra og indefra - Finansiering af indsatser på tværs af kommunerne - Økonomien til indsatserne mangler - Oversvømmelser fra store vandløb (Skjern å) - LAR: lokal afledning af vand forsinke vandet - Tilpasning af ledningsnettet til nedbørsmængderne - Bebyggelser i vandnære områder - Beboernes tolerancetærskler er blevet lavere (der var også oversvømmelser i gamle dage ) - Synliggøre konsekvenser af de politiske beslutninger i relation til klimaet - Internt fælles fodslag i de kommunale forvaltninger - Samarbejde på oplandsniveau mht. højt grundvandsspejl og oversvømmelse - Det er klogt, at vandplanerne skal ses på oplandsniveau - Hvordan finansieres indsatserne? - Samsø: Vandstandsstigninger, lavbundsarealer, grundvandsressourcer, oversvømmelse af vandløb, oversvømmelse ved kraftig nedbør - Horsens: Havneby, store vandløb med stort opland, kombineret kraftig nedbør og høj vandstand giver oversvømmelse - Viborg: Håndtering af regnvand ved eksempelvis byggeri i byer, afledning fra renseanlæg, oversvømmelse af vandløb, grundvandsspejl - Planområder Her er udfordringerne internt i kommunerne (selskab, lokalplan, myndighed) ift. Ikke at gentage fortidens fejl og få gennemført klimatilpasset planlægning/rettidig omhu - Eksisterende områder: Hvem har egentlig ansvaret, når det går galt - katastrofe -> politisk fokus dør hurtigt ud 1

2 - Afhængig af lokale interesser (ex. sluse grundet havstigning gælder kun en kommune), rekreative behov er også forskellige - Landmænd skal acceptere løsninger omkring lavvandede områder Hvilke af disse udfordringer kan I bedst løse i samarbejde? - Planlægningsfora - Vandindvinding på tværs af kommunerne - Vandoplandsråd med klimatilpasning - Beredskab - Følge vandplaner og oplande - Fælles kommunal planlægning for berørte kommuner - ERFA-udveksling - Fælles information - Eks. Gudenåen pt.: Hurtigst muligt til Randers, fremover sikre forsinkelse langs hele åsystemet - Planlægge efter afstrømningsoplande - Fælles vandsystemer - Spildevandsplanlægning - Bluespot kort - Oversvømmelsesdirektivet - Udarbejdelse af vandløbsregulativer og vandløbsvedligeholdelse - ERFA, værktøjer, generelle geografisk funderede problemstillinger - Konkrete samarbejder om f.eks. grundvandsressourcer, tilbageholdelse af vand i vandløbsoplande - Regionalt samarbejde om kortlægning - Samarbejde inden for de enkelte vandområder - Samarbejde mellem forsyningsselskaber og myndighed - Erfaringsudveksling/vidensdeling f.eks. Vand i byer - Påvirkning af lovgivning - Forpligtende samarbejde mellem kommuner og forsyninger om fælles kortlægning af vandoplande (eks. Nissum fjord, 4-5 kommuner) - Regionen kunne lave ERFA-grupper som facilitator og fondsansøgninger - Klimakoordinatorens praktiske rolle f.eks. i forhold samarbejde mellem myndighed og afdeling 2

3 - Udfordring til politikerne at forstå budskab om vandtema (tidligere agenda 21 mv.) - Markedsføring om at bo bæredygtigt, eksempelvis i kombination med offentliggørelse af temalokalplan - Vedligehold/drift af bassiner og økonomisk incitament for bassiner - Naturstyrelsen omhandler vandplaner bør derfor udvide med klima-del 3

4 Hvilken betydning har det regionale samarbejde i forhold til jeres indsats i kommunerne? Stor betydning for følgende områder: - De store vandløb - vandoplande - vandindvinding - (delvis) kystplanlægning ~ kystsikring - Vigtig med samarbejde på tværs af vandløbsoplande - Evt. de gamle amter regionen er for stor - God til statistikker - Facilitere samarbejdet, eksempelvis at projeklede samarbejdsudvalg om vandoplande (eks. Limfjordskomiteen) - Vandplanerne er forankret i Naturstyrelsen, og der er derfor ikke brug for regionniveauet - Vandplanerne bør tage hensyn til klimaforandringerne - Vandsystemerne går på tværs af regionerne - Regionen har hjulpet med at løfte opgaven, skabe fokus og løfte økonomien, fx CLIWATE - Ser problemstillingen mere overordnet 4

5 Gruppediskussion eftermiddag: Hvordan kan kommunerne bruge de præsenterede værktøjer og klimakort? Hvilke data og værktøjer kan hjælpe kommunerne med klimatilpasningsopgaverne? - Screeningsværktøj - Interaktive Danmarkskort - Højdekurverne, Højdemodel - Ortofoto fra flere år - Nedbørsdata - Nedbørsdata - Terrænmodel - Vandstandsændringer ved kysten - Kobling af kort med lokale forhold - Info om næringsstofudvaskning - Boligwizard giver risiko for misbrug/fejlbrug (utrænede borgere) - kort for økonomisk konsekvens, kulturel konsekvens, m.v. - Ikke som beslutningsgrundlag grundet overordnet niveau - Egnet til screeningsværktøj af hvilke detailkortlægninger der er brug for - Gør problemstillingen mere nærværende ift. andre faggrupper, chefer, politikere og relevante medarbejdere - Prognose for havvandsændringer er brugbare for kystnære kommuner - Miljøvurdering af programmer og planer nemmere ved hjælp af klimamodel - Nemmere udpegning af lokaliteter i det åbne land, hvor landbrugsbedrifter må udvides - Sommertemperatur interessant i forhold til dyrkningsområder og markafvanding heraf (med hensyn til fordampning) - Vindprognose interessant i forhold til skovrejsningsprojekter - Nedbørsprognose for ekstremregn mangler - Grundvandsprognose for sekundære GVS i øverste 5 m vigtige, men ser ud til at være mangelfulde i detaljeringsgrad - Med boligwizard skal kommunerne have adgang til at lægge mere detaljeret information. 5

6 Virker værktøjerne brugervenlige? Tja Kender ikke hjemmesiden Vi har ikke arbejdet særlig meget med værktøjerne endnu, derfor kan vi ikke vurdere brugervenligheden Få har prøvet, virker ok normal GIS-brugerflade Det kan vi ikke svare på på det foreliggende grundlag Er der behov for nye data og værktøjer? - Infrastrukturpåvirkninger grundet øget vand, grundvand, sne, tørke mv., af - Veje - Havne - Broer - Dæmninger - Økonomiberegningsværktøj i forhold til forskellige indsatser Vi har ikke brug for at kunne bruge klimahjemmesiden med hensyn til kortene. Men vi vil gerne have data for temaer, som vi kan hente og lægge ind i vores eget GISsystem. Vi har brug for at bruge vores eget GIS-system, da vi har mange andre data i dette system. - Hvis plansystem og arealinfo kan åbnes oven i hinanden eller sammenkædes - Kobling til ledningsdata mangler - Jordbundsforholdene - Ønsker om at sammenkæde temakort, eksempelvis med digitale ledningsdata - Overfladens vandveje på screeningsniveau (Sårbarhedskort) 6

7 - Indmeldingspligt fra forsikringsselskaber og forsyningsvirksomheder om hændelser (stormflodsskader o.lign.) - Værktøjer: Kompatibilitet med andre GIS-platforme - Data: Jordbundsforhold, egnet til nedsivning af regnvand 7