DIALOG OM HAVVANDSSTIGNINGER

Transkript

1 DIALOG OM HAVVANDSSTIGNINGER Opsamling på symposium afholdt af Realdania aug 2017 Oplæg for Vand i Byer Århus 19. september 2017 Mikkel A. Thomassen, Partner og PhD 1

2 30 eksperter samlet over to dage

3 Hvordan kan byerne understøttes i hensigtsmæssig tilpasning til stormflod og stigende havvand på kort og langt sigt?

4 Symposiets forløb KLIMA VAND BY FYSIK ORG. PENGE Problem Løsning

5 Skematik

6 Casebyer

7 VEJR VEJR

8 VAND Billede af Chris Luckzow/ CC BY 2.0

9 Hvad vi ved At risikoen for oversvømmelse accellerer over tid. At stigningen fortsat er afhængig af udledning af drivhusgasser og at niveauet for stigningen derfor afhænger af vores fremtidige adfærd. At også grundvandsspejlet påvirkes og at det derfor er nødvendigt at se på det samlede vandkredsløb. At længere historiske data peger på, at vi har undervurderet oversvømmelsesrisikoen.

10 Hvad vi ikke ved Nivauet for oversvømmelsen på langt sigt (efter 2050). Omfanget af usikkerheden på langt sigt (efter 2050). Hvordan worst-case / usædvanlige hændelser ser ud. Hvordan det koblede vandsystem opfører sig.

11 Brug for at arbejde videre med Strategier for hvordan vi kan håndtere at oversvømmelserne på langt sigt kan være (men ikke med sikkerhed er) omfattende. Forståelsen af det samlede vandkredsløb og koblede hændelser. Skalering af klimascenarier til et lokalt niveau. Kortlægning af effekten af ekstremhændelser både i dag og fremadrettet. Fastholde fokus på sammenhængen mellem CO2 reduktion og det fremtidige risikobillede.

12 BY Billede af chuddlesworth/cc BY-NC-ND 2.0

13 Hvad vi ved At det ikke kun er parcelhuset i første række der rammes. Tab som følge af beskadiget infrastruktur mm også omfattende (og måske uacceptabelt). At hele landet såvel som små og store byer vil blive ramt med fjordbyen ( tragten ) som den mest udsatte typologi. At skadesomkostningerne forventes at accellere over tid og at vi i beregningerne derfor ikke kan se bort fra langtidseffekterne (som man ofte ellers kan i beregning af nutidsværdier). At urbanisering fortsætter og at udfordringen med at udvikle og beskytte vores byer derfor ikke bliver mindre.

14 Hvad vi ikke ved Hvordan byerne udvikler sig. Det kan være en helt anden type by vi skal udvikle løsninger til. Fordelingen og samspillet mellem forskellige typer af skader (hvordan mennesker, natur, bygninger, infrastruktur, produktion mm påvirkes). Hvordan vi håndterer paradokset mellem at byplanlægning har bevæget sig mod en kortere og kortere tidshorisont mens klimatilpasning stiller krav om en længere og længere tidshorisont. Hvordan mennesker reagerer på, og lærer af, oversvømmelser. Hvordan vi skaber et godt samspil mellem den formaliserede og den frivillige indsats hvordan håndterer vi civil ulydighed.

15 Brug for at arbejde videre med Udvikle nye planlægningspraksisser og scenariemodeller for byerne, der kan rumme det langsigtede perspektiv for både byens og klimaets udvikling. Hvordan mennesker tilpasnings- og indlæringsevne påvirker fremtidige økonomiske tab ( dynamiske omkostningskurver ). Hvordan man sikrer samspillet mellem det formaliserede beredskab, civilsamfundets indsats og de mere permanente løsninger. Udviklingen af metoder til at understøtte lokale initiativer og kapacitetsopbygning.

16 FYSISKE LØSNINGERBillede af SIVGIV/CC BY-NC 2.0

17 Hvad vi ved Kystbeskyttelse er ikke nyt hverken herhjemme eller i udlandet. Der findes en lang række enkeltvis afprøvede løsninger til at beskytte byerne mod oversvømmelser. Løsningerne varierer i forhold til om de er placeret i byen, på byens kant eller rundt om byen (indre og ydre løsninger) samt efter om de er permanente eller midlertidige. En række danske byer er allerede langt i overvejelserne. Vi har værktøjer til at optimere indenfor den enkelte løsninger (men savner værktøjer til at optimere mellem løsningerne).

18 Hvad vi ikke ved De forskellige løsningers robusthed både teknisk og økonomisk i forhold til at håndtere forskellige klimascenarier. Kombinationsmuligheder og lock-ins mellem de forskellige løsningsstrategier hvornår fanger bordet? Hvilke typer af merværdi der kan skabes og hvor meget denne rent faktisk er værd. Hvordan naturen påvirkes især ved de ydre løsninger der ofte vil være i naturfølsomme områder.

19 Brug for at arbejde videre med Løsningernes robusthed i forhold til ændringer i klimascenarierne. Kombinationsmulighederne mellem de forskellige typer løsninger. Miljøeffekter ved etablering af løsninger og mulighederne for at etablere kompensationsnatur. Fordele og ulemper ved de forskellige løsninger. Hvilket fysisk og politisk landskab passer de til? De forskellige typer af merværdi herunder naturkvaliteter og hvordan de kan udfoldes.

20 ORGANISERING OG FINANSIERING

21 Hvad vi ved At de nuværende organisatoriske og juridiske rammer er dårligt forenelige med stormflodssikring af byen. At kommunerne får et større ansvar for at godkende og koordinere kystbeskyttelse. At der findes en række forskellige modeller for finansiering på tværs af offentlige og private parter såvel som på tværs af kommunegrænser der muliggør lokale initiativer. At den manglende afklaring om statens rolle og medfinansiering bremser at andre kan agere. At når der først er etableret en praksis for hvem der skal betale, så kan den være svær at ændre.

22 Hvad vi ikke ved Hvordan vi skal håndtere fordelingen af udgifter til kystsikring når der er mange, der har mangeartede gevinster ved indsatsen. De traditionelle fordelingsprincipper er ofte ikke velegnede i bysammenhæng. Hvordan de juridiske modeller for lokal samfinansiering af kystsikring og byudvikling i praksis skal organiseres og implementeres. Hvordan kystsikring gøres til en integreret del af kommunernes planlægningspraksis med deraf følgende kompetenceopbygning. Hvordan der i beredskabssituationen skabes et godt samspil mellem den frivillige og professionelle indsats.

23 Brug for at arbejde videre med Principper for fordeling af omkostninger i bynær sammenhæng. Udbrede kendskabet til de eksisterende, men i klimatilpasningsammenhæng, uafprøvede finansieringsmodeller. Hvordan klimatilpasning kobles til de øvrige planlægningshierarkier og - takter i kommunerne? Arbejdsdelingen mellem den nationale, regionale og lokale indsats.

24 Summa summarum

25 Det er lige så meget viden om byer og mennesker som viden om vejr og vand vi har brug for!

26 Massere at tage fat på i Realdanias videnshjul