18. møde. Onsdag den 13. november 2013 (D) 1

Transkript

1 Onsdag den 13. november 2013 (D) møde Onsdag den 13. november 2013 kl Dagsorden 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). 1) Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DF) Hvad er ministerens holdning til, at en hollandsk rockerklub nu etablerer sig i Danmark med rockerborg tæt ved en børnehave i Bagsværd, og hvilke initiativer agter ministeren at tage, med henblik på at rockerklubben ikke får fodfæste? (Spm. nr. S 393. Medspørger: Martin Henriksen (DF)). 2) Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DF) Hvad er ministerens holdning til, at et stigende antal kriminelle udlændinge, der er udvist, trodser indrejseforbuddet og indrejser i Danmark igen for at begå ny kriminalitet? (Spm. nr. S 394. Medspørger: Martin Henriksen (DF)). 3) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V) Kan ministeren garantere borgerne, at med en gennemførelse af regeringens bandepakke, som den foreligger, vil det være slut med rockerborge og bandetilholdssteder i beboede områder og i nærheden af børneinstitutioner, uddannelsessteder og andre offentlige institutioner? (Spm. nr. S 396). 4) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V) Hvorfor mener ministeren, at det fortsat skal være muligt for aktive bandemedlemmer at blive prøveløsladt? (Spm. nr. S 397). 5) Til social-, børne- og integrationsministeren af: Jakob Engel-Schmidt (V) Har ministeren forståelse for, hvis borgere og frivillige organisationer finder det mærkeligt, at ministeren forud for ansøgningsfristens udløb lover det fulde beløb fra en pulje til et bestemt projekt, projektet»stemmer på kanten«, der end ikke har søgt om støtte? (Spm. nr. S 383). 6) Til social-, børne- og integrationsministeren af: Jakob Engel-Schmidt (V) Finder ministeren, at tildelingen af 1 mio. kr. til projektet»stemmer på kanten«før ansøgningsfristens udløb strider imod loven eller god forvaltningsskik? (Spm. nr. S 384). 7) Til social-, børne- og integrationsministeren af: Karina Adsbøl (DF) Hvad er ministerens holdning til, at flere kommuner giver udtryk for, at de agter at indføre brugerbetaling for praktisk hjælp, og finder ministeren umiddelbart, at det er i overensstemmelse med principperne i servicelovens 83? (Spm. nr. S 385, skr. begr.). 8) Til social-, børne- og integrationsministeren af: Karina Adsbøl (DF) Anerkender ministeren, at det vil være i strid med principperne i servicelovens 83, såfremt kommunerne indfører brugerbetaling på bl.a. praktisk hjælp, jf. Radikale Venstres socialordfører Zenia Stampes udtalelser i programmet Debatten sendt på Danmarks Radio torsdag den 7. november 2013 om aftenen, og agter regeringen at ændre lovgivningen, bl.a. servicelovens 83, så kommunerne ikke længere skal tilbyde personlig og praktisk hjælp samt madservice til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse ting? (Spm. nr. S 389, skr. begr.). 9) Til økonomi- og indenrigsministeren af: Jacob Jensen (V) Mener ministeren, at det er en acceptabel praksis, at partier indgår aftaler om, hvilken politik der skal føres i kommunerne, til gengæld for økonomisk partistøtte? (Spm. nr. S 347). 10) Til økonomi- og indenrigsministeren af: Jacob Jensen (V) Hvad mener ministeren kan være årsagen til et markant lavere sygefravær hos privatansat rengøringspersonale sammenlignet med kommunalt ansatte, jf. en analyse fra Dansk Industri, og er der initiativer, som ministeren vil tage, for at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte bringes ned? (Spm. nr. S 348). 11) Til økonomi- og indenrigsministeren af: Morten Marinus (DF) Mener ministeren, at den politiske uafhængighed sikres, og at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, når der brevstemmes på uddannelsesinstitutioner i umiddelbar forbindelse med et valgmøde? (Spm. nr. S 388).

2 2 Onsdag den 13. november 2013 (FM ) 12) Til økonomi- og indenrigsministeren af: Morten Marinus (DF) Hvad er ministerens holdning til, at stillerne på regionale og kommunale stillerlister er tilgængelige for offentligheden gennem aktindsigt? (Spm. nr. S 390). 13) Til transportministeren af: Jan E. Jørgensen (V) Vil ministeren tage initiativ til at pålægge DSB og Banedanmark at foretage en afrensning af graffiti på stationer, bygningsværker, broer m.v. med det mål, at alle stationer, bygningsværker, broer m.v. er blevet afrenset inden for 1 år? (Spm. nr. S 391). 14) Til transportministeren af: Jan E. Jørgensen (V) Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at DSB og Banedanmark indfører et servicemål om, at ny graffiti skal fjernes inden for 48 timer? (Spm. nr. S 392). 15) Til beskæftigelsesministeren af: Bent Bøgsted (DF) Mener ministeren, at kommunerne bruger ressourceforløbet, der er aftalt i reformen af førtidspension og fleksjob, på den måde, det var tiltænkt? (Spm. nr. S 365). 16) Til beskæftigelsesministeren af: Bent Bøgsted (DF) Mener ministeren, at kommunerne ikke må foretage en afklaring af en persons arbejdsevne i et ressourceforløb? (Spm. nr. S 366). 17) Til undervisningsministeren af: René Christensen (DF) Kan ministeren bekræfte, at ministeren er enig i, at de lønomkostninger, der blev sparet under lærerstrejken tidligere i år, skal tilbageføres til skoleområdet? (Spm. nr. S 311). 18) Til undervisningsministeren af: Marie Krarup (DF) Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at sikre, at børn og unge i folkeskolen, gymnasiet og øvrige uddannelsesinstitutioner ikke udsættes for skolebøger, der er ensidige og udtrykker bestemte politiske holdninger? (Spm. nr. S 356). 19) Til undervisningsministeren af: Marie Krarup (DF) Vil ministeren i anledning af Operation Dagsværk den 6. november 2013 oplyse, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at undervisningstiden i gymnasiet bliver brugt på undervisning og ikke på politiske projekter? (Spm. nr. S 357). 20) Til skatteministeren af: Hans Christian Schmidt (V) Kan ministeren bekræfte, at han er bekendt med, at der er overvejelser om at nedlægge skattecentre i yderområderne? (Spm. nr. S 372. Medspørger: Erling Bonnesen (V)). 21) Til skatteministeren af: Hans Christian Schmidt (V) Kan ministeren garantere, at regeringen ikke vil foreslå at nedlægge skattecentre i yderområderne? (Spm. nr. S 373. Medspørger: Erling Bonnesen (V)). 22) Til skatteministeren af: Erling Bonnesen (V) Er ministeren enig i, at en nedlæggelse af skattecentre i yderområderne ikke harmonerer med regeringens ambition om at sikre udvikling og arbejdspladser i yderområderne? (Spm. nr. S 374. Medspørger: Hans Christian Schmidt (V)). 23) Til skatteministeren af: Erling Bonnesen (V) Hvilke konsekvenser mener ministeren, at det vil få i lokalområdet, hvis ministeren nedlægger et skattecenter? (Spm. nr. S 375. Medspørger: Hans Christian Schmidt (V)). 24) Til skatteministeren af: Anne-Mette Winther Christiansen (V) Kan ministeren garantere, at de arbejdsopgaver, som varetages af skattecentrene i bl.a. yderområderne, ikke centraliseres i større byer? (Spm. nr. S 386. Medspørger: Hans Christian Schmidt (V)). 25) Til skatteministeren af: Anne-Mette Winther Christiansen (V) Vil ministeren garantere, at der ikke kommer færre arbejdspladser i skattecentrene i yderområderne og samtidig flere arbejdspladser i skattecentrene i de større byer? (Spm. nr. S 387. Medspørger: Hans Christian Schmidt (V)). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. I dag er der følgende anmeldelser: Transportministeren (Pia Olsen Dyhr): Kl. 13:00 Lovforslag nr. L 64 (Forslag til lov om ændring af postloven. (Ændringer i vilkår for varetagelsen af befordringspligten og præciseringer af lovens anvendelsesområde, post til døren m.v.)) og Lovforslag nr. L 65 (Forslag til lov om letbane på Ring 3). Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Lovforslag nr. L 66 (Forslag til lov om internetdomæner). Lovforslag nr. L 67 (Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love. (Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger m.v.)). Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Lovforslag nr. L 68 (Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. (Mulighed for ændring

3 Onsdag den 13. november 2013 (S 393) 3 af afstemningssted for vælgere med handicap eller nedsat førlighed)). Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Lovforslag nr. L 69 (Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende opfølgning)) og Lovforslag nr. L 70 (Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love. (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barseldagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.)). Titler på de anmeldte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Kl. 13:00 Det første spørgsmål er til justitsministeren af hr. Peter Skaarup. Kl. 13:00 Spm. nr. S 393 1) Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DF) (medspørger: Martin Henriksen (DF)): Hvad er ministerens holdning til, at en hollandsk rockerklub nu etablerer sig i Danmark med rockerborg tæt ved en børnehave i Bagsværd, og hvilke initiativer agter ministeren at tage, med henblik på at rockerklubben ikke får fodfæste? Værsgo. Kl. 13:00 Peter Skaarup (DF): Tak for det. Spørgsmålet lyder sådan her: Hvad er ministerens holdning til, at en hollandsk rockerklub nu etablerer sig i Danmark med rockerborg tæt ved en børnehave i Bagsværd, og hvilke initiativer agter ministeren at tage med henblik på, at rockerklubben ikke får fodfæste? Kl. 13:01 Kl. 13:01 Justitsministeren (Morten Bødskov): Tak for det, formand. Vi har efterhånden stået her et par gange og drøftet spørgsmålet om rockere og bander og også deres tilholdssteder. Som bekendt er mit syn på sagen ganske klar, nemlig det, at en kriminel gruppe i Danmark er en for meget, og også at en rockerborg i landet er en for meget. Der skal ikke være nogen tvivl om, at rockere og bander ikke hører hjemme dør om dør med børnefamilier, daginstitutioner, skoler og andre steder, hvor børn i øvrigt færdes. Det er også derfor, at politiet holder et særdeles godt øje med de kriminelle miljøer og også med deres tilholdssteder. Vi så jo f.eks. her i weekenden, at politiet mandsopdækkede en fest i rockerborgen i Bagsværd. Gæsterne blev visiteret og kontrolleret, mens huset blev ransaget, og tre personer blev anholdt. Politiets massive tilstedeværelse ved rockerborgen i Bagsværd er et meget godt udtryk for den indsats, som regeringen har iværksat mod rocker- og bandemiljøet. Vi sætter konsekvent og også fast ind over for rockerne og banderne. Vi følger dem tæt, og vi stresser dem, og vi er klar til at samle dem op, som gerne skulle ud af miljøet. Vi har også iværksat en hel række initiativer, som spørgeren ganske udmærket er opmærksom på, netop både for at understøtte, løfte og styrke politiets indsats på området. Senest skete det jo her i forrige uge, hvor jeg fremlagde regeringens nye rocker- og bandepakke, der skal være med til at sikre et endnu fastere greb om banderne og personer med tilknytning til organiserede kriminelle miljøer. Pakken indeholder jo en hel række tiltag, som samlet set betyder, at indsatsen mod rocker- og bandemiljøet løftes til det højeste niveau nogen sinde. Kl. 13:03 Hr. Peter Skaarup. Kl. 13:03 Peter Skaarup (DF): Det er jo fuldstændig rigtigt, som justitsministeren siger, at regeringen har fremlagt en rocker- og bandepakke kaldet»fast greb om banderne«. Jeg er heller ikke i tvivl om, at ministeren, politiet, mange gode kræfter, har de allerbedste intentioner om at bekæmpe den organiserede kriminalitet i form af de her rocker- og indvandrerbander på bedst mulig måde. I pressematerialet til den her bandepakke står, at regeringen fra dag et har haft stor fokus på rocker- og bandekriminalitet. Det, som jeg har som indtryk, og det, som vi i Dansk Folkeparti har lagt mærke til i forbindelse med den indsats, som ministeren kommer med og taler om, er, at der er megen snak fra ministeren, men forbavsende lidt konkret om, hvad man vil gøre. Det underbygger man, synes jeg, i oplysningerne i det materiale, der er kommet ud i forbindelse med den rocker- og bandepakke. Man siger, at i begyndelsen af 2013 var især hovedstadsområdet vidne til nogle af de værste rocker- og bandeuroligheder i flere år. Politiet registrerede flere skudepisoder i første kvartal af 2013 end i hele Grunden til, at vi i Dansk Folkeparti synes, at det er relevant at høre ministeren om, hvad der vil ske ud over det, er jo, at vi på det seneste har oplevet, at der er blevet etableret en rockerborg i Bagsværd. Vi har en uafklaret situation i Vanløse. Vi har en række andre byer i Danmark, hvor der også er rockerborge, der betyder megen utryghed i lokalområderne. Så spørgsmålet går altså til ministeren: Hvad har ministeren tænkt sig at gøre for at komme de boligområder, børnehaver og andre steder, der desværre har fået placeret en rockerborg tæt på sig, til undsætning? Kl. 13:05 Justitsministeren. Kl. 13:05 Justitsministeren (Morten Bødskov): Tak for det, formand. Ja, det, hr. Peter Skaarup glemmer at sige, er jo, at jeg på regeringens vegne for 14 dage siden fremlagde en ny stor rocker- og bandepakke, som er med til at løfte indsatsen mod rocker- og bandemiljøet til det højeste niveau nogen sinde. Det er langt over det niveau, som var gældende, da hr. Peter Skaarup og Dansk Folkeparti havde en vis indflydelse på den daværende regering. Det synes jeg bør nævnes. Jeg synes også, det bør nævnes, at politiets indsats her i foråret har været helt fremragende. Så vi går målrettet efter kriminaliteten;

4 4 Onsdag den 13. november 2013 (S 394) vi går målrettet efter den organiserede kriminalitet; vi går selvfølgelig målrettet efter at skabe den tryghed, der skal til, også i de områder, hvor der er rockerborge placeret. Kl. 13:06 Hr. Peter Skaarup. Kl. 13:06 Peter Skaarup (DF): Når jeg særlig fokuserer på rockerborge, er det, fordi det betyder megen utryghed i lokalområderne. Faktisk er ordet rockerborg kun nævnt en gang i det materiale, der er kommet fra ministeren om rocker- og bandepakken. Det er i forbindelse med, at man vil udarbejde en ny vejledning til kommunerne, så de kan være på forkant med udviklingen. Men jeg synes jo, at ministeren mangler at svare på det helt centrale her: Hvordan vil regeringen sørge for, at rockerborgene bliver ryddet, bliver fjernet, så der kommer tryghed i de her lokalområder igen? Og hvordan vil regeringen garantere, at borgerne oplever, at der rent faktisk sker noget til fordel for dem, i stedet for som det er i dag, hvor der altså er flere og flere episoder, hvor det er rockerne og indvandrerbanderne, der styrer tingene, og ikke myndighederne? Kl. 13:07 Kl. 13:07 Justitsministeren (Morten Bødskov): Hvis man i tv så, hvad der skete i Bagsværd ved den nye rockerborg, og hvis man så politiets massive tilstedeværelse, ville man kunne se, at det er forkert, når hr. Peter Skaarup karakteriserer det, som om initiativet er hos rockerbanderne. Det synes jeg ikke er en ordentlig beskrivelse af den meget kraftige og fantastiske politimæssige indsats, som også blev leveret der. Vi har en rockerlov, som virker, når forudsætningerne er til det. Det har vi set i Næstved, lige så vel som vi har en hashklublov, der virker, når forudsætningerne for hashklubloven er til stede. Det har vi set flere gange. De her spørgsmål har vi diskuteret i 20 eller 25 år, også dengang, da hr. Peter Skaarup havde lidt indflydelse på dansk politik. Dengang kunne man ikke gå længere, end hvad grundloven tillader. Det kan vi heller ikke i dag. Kl. 13:07 Hr. Peter Skaarup, sidste omgang. Kl. 13:07 Peter Skaarup (DF): Jeg synes, ministeren burde følge med i, hvad der foregår. Det er jo fint, at man har gode initiativer, hvor man prøver at stoppe, at der kommer våben ind til en fest, at man prøver på at mandsopdække i forbindelse med nogle enkelte engagementer. Det er jo glimrende, det er noget af det, der skal til, men virkeligheden er bare, at den organiserede kriminalitet er rykket så meget foran myndighederne, der jo er begrænset med hensyn til ressourcer, der er begrænset med hensyn til redskaber. Derfor vil jeg godt spørge ministeren: Er det virkelig nok for ministeren, at de her rockerborge bare bliver mødt med en lidt ændret vejledning til kommunerne, eller skal der noget til, der virkelig betyder, at de her rockerborge kan fjernes? I Dansk Folkeparti mener vi det sidste. Kl. 13:08 Kl. 13:08 Justitsministeren (Morten Bødskov): Det er jeg godt klar over, og regeringen har fremlagt en ny, stor samlet plan, som byder på en række strafskærpelser der, hvor det er nødvendigt. Mulighederne for dobbelt op-straf, om man vil, når der er tale om en konflikt i rocker-bandemiljøet, bliver udvidet; vi skærper straffene for ulovlig besiddelse af knive, vi skærper straffene for besiddelse af våben, vi skærper straffene for overtrædelse af zoneforbuddet; vi udvider den geografiske udstrækning af zoneforbuddet; vi sætter betingelse på udgang, eksempelvis sådan, at hvis man er på prøveløsladelse eller udgang, må man ikke komme i en rockerborg. Der er også andre initiativer i den her pakke, som er med til at løfte indsatsen til det højeste og det stærkeste niveau nogen sinde, og resultatet er, at der aldrig nogen sinde har siddet så mange rockerbandemedlemmer i fængsel som nu. Så den indsats skylder vi stor tak både til politiet og til vores fængselspersonale for. Kl. 13:09 Spørgsmålet er sluttet. Men det næste spørgsmål til justitsministeren er også af hr. Peter Skaarup. Kl. 13:09 Spm. nr. S 394 2) Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DF) (medspørger: Martin Henriksen (DF)): Hvad er ministerens holdning til, at et stigende antal kriminelle udlændinge, der er udvist, trodser indrejseforbuddet og indrejser i Danmark igen for at begå ny kriminalitet? Værsgo. Kl. 13:09 Peter Skaarup (DF): Spørgsmålet lyder sådan her: Hvad er ministerens holdning til, at et stigende antal kriminelle udlændinge, der er udvist, trodser indrejseforbuddet og indrejser i Danmark igen for at begå ny kriminalitet? Kl. 13:10 Kl. 13:10 Justitsministeren (Morten Bødskov): Der er givetvis mange årsager til, at antallet af overtrædelser af indrejseforbud, som vi taler om her, er steget. En væsentlig årsag er helt oplagt, at de seneste års stramninger af reglerne på området har medført, at markant flere udlændinge udvises med indrejseforbud i dag, end tilfældet var for få år tilbage. Men stigningen hænger nødvendigvis også sammen med den styrkede politiindsats på udlændingekontrolområdet sådan generelt set. Lad mig slå fast, at vi fra regeringens side selvfølgelig finder det fuldkommen uacceptabelt, at personer, der er udvist af landet med indrejseforbud, vender tilbage med det formål at begå ny kriminalitet. Det kan der ikke være to synspunkter om. For regeringen er derfor også vigtigt, at der fra politiets side er stor fokus på problemstillingen, og at sanktionen for overtrædelse af indrejseforbud er mærkbar. Begge dele er tilfældet.

5 Onsdag den 13. november 2013 (S 394) 5 Den politimæssige indsats er således blevet forstærket, herunder f.eks. med oprettelsen af særlige udlændingekontrolgrupper i en række politikredse. Det gælder bl.a. i de politikredse, der dækker grænseområderne. I forhold til straffen for overtrædelse af et indrejseforbud er det regeringens opfattelse, at strafniveauet med den seneste strafskærpelse fra 2011 har fundet et passende niveau. Lad mig i den forbindelse i øvrigt tilføje, at det ved straffastsættelsen jo allerede i dag udgør en skærpende omstændighed, hvis udlændingen er udvist af landet på grund af kriminalitet og må formodes at være indrejst i strid med indrejseforbuddet for at begå ny kriminalitet. Tak for ordet. Kl. 13:11 Hr. Peter Skaarup. Kl. 13:11 Peter Skaarup (DF): Nogle gange undrer jeg mig over, hvordan justitsministeren egentlig forestiller sig, at dem, der følger de spørgsmål, der stilles i Folketinget af den her karakter, forventer at tingene foregår i regeringen. For mig at se har regeringen fuldstændig skyklapper på i forbindelse med den meget omfattende kriminalitet, der udøves af udlændinge i Danmark, men selvfølgelig også i høj grad skyklapper på, i forhold til at det egentlig ikke afføder den helt store konsekvens, hvis det lykkes at pågribe de pågældende, at sætte dem i fængsel og derefter udvise dem efter udstået straf, for de vender alligevel tilbage til Danmark og begår ny kriminalitet. Mit spørgsmål til justitsministeren er egentlig: Kan justitsministeren ikke godt se, at det godt nok virker kedeligt for vores samfund, at vi, hvis vi endelig med møje og besvær har pågrebet nogle, givet dem en dom, ikke engang sendt dem hjem til afsoning hvilket ministeren og regeringen heller ikke rigtig har fået til at fungere så oplever en situation, hvor de pågældende alligevel vender tilbage til Danmark og begår ny kriminalitet gang på gang på gang? Og politiet og retsvæsenet må så endnu en gang sætte det helt store beredskab i gang i forbindelse med de sager. Jeg synes, at ministeren er nødt til at forholde sig til fakta. Fakta er, at de her tal stiger voldsomt for dem, der overtræder indrejseforbuddet, under den regering, vi har nu. Fakta er, at justitsministeren bør se i øjnene, at det også er et kæmpe problem for befolkningens retsbevidsthed, at mennesker, der egentlig er udvist, og som har forbrudt sig mod nogle helt grundlæggende regler i vores samfund, vender tilbage og begår ny kriminalitet, uden at der eksempelvis er en ordentlig grænsekontrol. Kl. 13:13 Så er det justitsministeren. Nu er vi ved ½ minuts bemærkninger fra begge sider. Kl. 13:14 Justitsministeren (Morten Bødskov): Tak for det, formand. Det må jeg holde mig inden for. Fakta er, at også indsatsen at sende afsonere hjem til afsoning i hjemlandene er løftet til et nyt niveau. Fra dengang, hr. Peter Skaarup havde lidt medansvar for den tidligere regerings politik på området, kan han selv referere, hvor mange der blev sendt hjem til afsoning i eget hjemland det seneste år. Han kan måske også fortælle, hvor mange gange tallet er blevet øget under den her regering, og han kan måske også sige lidt om, at den indsats er blevet løftet inden for rammerne af kriminalforsorgsaftalen, som Dansk Folkeparti har valgt ikke at være med i. Derudover er der sket en meget kraftig styrkelse af udlændingekontrolgrupperne. Det er samlet set med til at dæmme mere op for det her, end vi har set det tidligere. Hr. Peter Skaarup. Kl. 13:14 Kl. 13:14 Peter Skaarup (DF): Jeg synes, det er sådan en tendens til, at ministeren selv gerne vil stille spørgsmål eller tale om fortiden. Nu taler vi jo om, hvordan tallene er lige nu sammenlignet med sidste år. Og tallene lige nu er, at vi ser en stor tilstrømning af mennesker, der tages i ny kriminalitet, selv om de egentlig burde være udvist. Det tal har været stigende igennem flere år. Ministeren siger så her til Folketinget, at der engang var noget med nogen, der havde ansvaret for noget, og det fungerede ikke dengang. Det er jo fuldstændig ligegyldigt, vil jeg sige til ministeren. Uanset om det var sådan, er det jo ligegyldigt. Det er ministeren, det er regeringen, der har mulighed for at gøre noget ved nu og her. Hvad vil regeringen gøre ved det? Kl. 13:15 Kl. 13:15 Justitsministeren (Morten Bødskov): Pointen er netop, at den her regering gør noget ved det, vil jeg sige til hr. Peter Skaarup, og det er derfor, at fortiden nogle gange kan være udmærket at minde om. Bare et eksempel: Når hr. Peter Skaarup taler om, at der ikke bliver gjort nok for at sende afsonere hjem til afsoning i hjemlandene, så glemmer hr. Peter Skaarup at sige det er selvfølgelig meget velvalgt at netop den aftale omkring Kriminalforsorgens økonomi, som hr. Peter Skaarup ikke ville være med i, har et hovedsigte her. Den opretter en ny afdeling, som skal være med i en taskforce, som skal være med til at skærpe arbejdet her. Samtidig sker der en hel række andre ting. Så det synes jeg at hr. Peter Skaarup skulle glæde sig over, nemlig at man nu har fået en regering, som rent faktisk gør noget ved det, modsat hvad vi så tidligere, da hr. Peter Skaarup selv havde et medansvar for det. Det betyder ikke, at der ikke er udfordringer. Vi fortsætter selvfølgelig arbejdet med at forstærke indsatsen. Kl. 13:16 Hr. Peter Skaarup, sidste runde. Kl. 13:16 Peter Skaarup (DF): Det er jo ganske fint, hvis det lykkes regeringen at få sendt udenlandske kriminelle hjem i år til afsoning. Men det, man skal tænke på, er jo, at der er i danske fængsler uden dansk statsborgerskab, som fylder op, og som gør, at det er meget svært at få tingene til at hænge sammen i vores kriminalforsorg. Det er så én ting, men det er i virkeligheden slet ikke det, jeg spurgte om og interesserer mig for lige i den her spørgetid. Det er nemlig: Mener ministeren, det er afskrækkende, når f.eks. en polsk morder, der har lavet sin ugerning i Danmark på et tidspunkt, vender tilbage til Danmark og begår ny kriminalitet, får 30 dages ekstra fængsel? Er det afskrækkende at få 30 dage i et dansk fængsel med fin mad og drikke og fjernsyn og alle de gode fornødenheder, som man har i et dansk fængsel? Kl. 13:17

6 6 Onsdag den 13. november 2013 (S 396) Kl. 13:17 Justitsministeren (Morten Bødskov): Regeringen mener, at de strafskærpelser, som også hr. Peter Skaarup stod bag, og som senest er sket i 2011, har fundet et passende niveau. Og så skal man huske på, at hvis man bryder indrejseforbuddet og kommer ind i landet igennem med det formål at begå ny kriminalitet, er det også i dag en strafskærpende omstændighed. Derfor er straffene, som de er, og de er altså senest skærpet tilbage i Virkeligheden er altså den, vil jeg gerne sige til hr. Peter Skaarup, at uanset om spørgeren kan lide det eller ej, er der sket en forstærket indsats, både hvad angår udlændingekontrolgrupper, og hvad angår hjemsendelser i kriminalforsorgen, og det er med til at løfte det her område til et nyt niveau. Det synes jeg trods alt hr. Peter Skaarup burde anerkende. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er problemer, men det er løftet. Kl. 13:18 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål er også til justitsministeren. Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:18 Spm. nr. S 396 3) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V)): Kan ministeren garantere borgerne, at med en gennemførelse af regeringens bandepakke, som den foreligger, vil det være slut med rockerborge og bandetilholdssteder i beboede områder og i nærheden af børneinstitutioner, uddannelsessteder og andre offentlige institutioner? Hr. Karsten Lauritzen, værsgo. Kl. 13:18 Karsten Lauritzen (V): Tak. Kan ministeren garantere borgerne, at med en gennemførelse af regeringens bandepakke, som den foreligger, vil det være slut med rockerborge og bandetilholdssteder i beboede områder og i nærheden af børneinstitutioner, uddannelsessteder og andre offentlige institutioner? Kl. 13:18 Kl. 13:18 Justitsministeren (Morten Bødskov): Nu så jeg, at hr. Karsten Lauritzen sad og lyttede med på den foregående debat, så jeg vil forsøge ikke at gentage mig selv, ikke mindst af hensyn til dem, der ser på debatten. Selv om spørgeren jo næppe kan siges at have holdt sig tilbage, heller ikke i den her sammenhæng i forbindelse med den her debat, kunne det være meget godt lige at gentage sine synspunkter, men det lader jeg være med. For det er jo langtfra første gang, vi har diskuteret spørgsmålet om rockerborge her i salen. Ud over under det spørgsmål, som jeg jo altså besvarede her for ganske få minutter siden, har jeg i flere mundtlige og skriftlige besvarelser grundigt redegjort for retlige og faktiske forhold på området. Men jeg slår endnu en gang gerne fast, at regeringen ikke ønsker at have rockerborge eller lignende tilholdssteder i Danmark, og at vi ikke vil finde os i organiserede kriminelle grupper, der bekriger hinanden. Derfor har der været iværksat den stærkeste indsats mod rockerbande-miljøet nogen sinde. Der findes ingen snuptagsløsninger på det her område. Og det kan jo altså heller ikke komme bag på spørgeren eller hans parti Venstre, som jo også er optaget af det her spørgsmål og har været optaget af spørgsmålet, da man havde regeringsmagten i det her land i 10 år. Med regeringens nye rocker-bande-pakke er virkeligheden den, at vi tager et endnu fastere greb om de personer, som har tilknytning til de her kriminelle grupper. Og jeg kan med sikkerhed sige, at det greb slipper vi ikke. Kl. 13:20 Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:20 Karsten Lauritzen (V): Jamen jeg vil sige tak til ministeren for besvarelsen. Fra Venstres side vil vi da gerne kvittere for, at regeringen har lagt en bandepakke frem. Jeg tror, at vi har ønsket os det gennem et lille halvt års tid, inden bandekrigen sådan for alvor brød ud omkring årsskiftet i år. Vi kunne godt have tænkt os, at det var gået stærkere, men nu er der så sket noget, og det vil vi gerne kvittere for. Vi vil sådan set også godt erkende, at justitsministeren har gjort noget på det her område, og at politiet gør noget på det her område, det er slet ikke det. Det, der er afgørende, er, om der bliver gjort nok. Og det, der er afgørende for os i Venstre, er, om den bandepakke, regeringen og justitsministeren har lagt frem, og som ministeren er stolt af, løser problemet. Og der må jeg sige, at det er vores klare opfattelse, at det gør den ikke. Man går i den rigtige retning, men man kommer slet ikke i mål. Jeg kan se på den pressemeddelelse, som justitsministeren har udsendt, at ministeren siger:»den hårde kerne, der har valgt kriminalitet som levevej, skal ikke forvente nogen form for tolerance.«det er vi helt enige i. Vi er helt enige i målet om at bekæmpe rocker-bande-grupperinger. Men vi må bare sige til ministeren: Vi er ikke enige i de midler, der bliver taget i anvendelse. Derfor vil jeg godt spørge justitsministeren om noget. Spørgsmålet går altså på, om ministeren, hvis ministeren ikke kan give en garanti, kan sige: Ja, jeg er overbevist om, at med den lovpakke, regeringen har lagt frem, vil der være færre rocker-bandeborge rundtom i det ganske land, som skaber utryghed for en masse ganske almindelige borgere. Kan ministeren her love, at den pakke, der foreligger, løser problemet? Det vil være rart at få ministerens meningstilkendegivelse om det. Eller er ministeren enig med os i Venstre i, at det er et meget lille skridt i den rigtige retning. Det sidste tror jeg ikke vi er enige om, men det kunne jo være, at ministeren overraskede mig. Kl. 13:21 Kl. 13:22 Justitsministeren (Morten Bødskov): Regeringen har løftet indsatsen mod rocker-bande-miljøet til det stærkeste niveau nogen sinde. Den indsats, der har været lavet, har betydet, at der aldrig nogen sinde har siddet så mange rocker-bandemedlemmer i fængsel som nu. Der er store opgaver med at få færre unge ind i miljøet og forhåbentlig få endnu flere ud af miljøet, fordi det ikke er et miljø, vi skal have unge mennesker til at være i. Der er ingen tvivl om, at rockerborgene skaber utryghed rundtomkring i lokalsamfundene. Det er derfor, politiet sidder hårdt på dem. Det er derfor, vi nu vil give kommunerne nye værktøjer, klare retningslinjer for, hvad de kan gøre, ikke mindst fremadrettet, for at være på forkant med det her.

7 Onsdag den 13. november 2013 (S 397) 7 Men der, hvor jeg er enig med Venstre og særlig med spørgeren, er vedrørende den kronik, som man skrev sammen med andre ordførere for, jeg tror det var en 3-4 uger siden. Man skrev, at hele det her selvfølgelig skal ske inden for rammerne af grundloven. Der tror jeg vi er enige. Og det håber jeg trods alt at hr. Karsten Lauritzen stadig er enig med mig i. For så er der ikke nogen uenighed om det her spørgsmål. Kl. 13:22 Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:22 Karsten Lauritzen (V): Det er vi helt enige i. Som sagt anerkender vi også, at regeringen har gjort noget. Det, der er spørgsmålet her, er, om regeringen har gjort nok, om man gør nok med den rockerpakke. Og det er vi altså ikke overbeviste om. Jeg vil også læne mig lidt op af, at formanden for grundejerforeningen i Vanløse, der jo har været udsat for det her på nærmeste hold, har fået kastet sten ind ad vinduet, sandsynligvis af rocker-bande-medlemmer, siger til Danmarks Radio: Regeringen skuffer os. Det er skuffende. I den pakke, der ligger, er der ikke nok lovgivningsmæssige redskaber, der gør noget for at forhindre rockerborge i boligkvarterer. Jeg vil høre, om ministeren kan forstå det synspunkt. Kl. 13:23 Kl. 13:23 Justitsministeren (Morten Bødskov): Der kan ikke være to synspunkter om, at det, den pågældende person har været udsat for, er fuldkommen uacceptabelt. Derfor er jeg også godt tilfreds med, at Københavns politi har en endog særdeles skærpet opmærksomhed på området. Jeg ved godt, at man ikke må spørge, men man må gerne undre sig. Vedrørende nogle spørgere kan der være mere grund til at undre sig end vedrørende andre og her er der særlig grund til det. Og det, man jo godt kan undre sig over, når hr. Karsten Lauritzen spørger, er, når man skriver en kronik for en 3-4 uger siden om, at man mener, at hele indsatsen skal ligge inden for rammerne af grundloven, så skylder man på den anden side at svare på: Hvor er det så, vi kan udvide det, når vi er gået til grænsen af grundloven med det, der foreligger nu? Kl. 13:24 beskyttelse af rockere og bandemedlemmer, da de lavede paragraffen om forsamlingsfrihed. Kl. 13:24 Kl. 13:24 Justitsministeren (Morten Bødskov): Det er jeg helt sikker på at de ikke gjorde. Derfor er det også et spørgsmål, der har været undersøgt ganske meget under den her regering og også under den tidligere regering, hvor Venstre og Konservative blev bedt om at undersøge det flere gange, tror jeg, eksempelvis af mig selv, da jeg selv var retsordfører for Socialdemokraterne. Konklusionen er den samme fra den her regering, som fra den tidligere regering. Vi er gået helt til grænsen af, hvad vi kan. Det er derfor, jeg er meget godt tilfreds med, at man skriver en kronik i Berlingske sammen med tre andre ordførerkolleger og pointerer, at det her skal ske inden for rammerne af grundloven. Betyder det så, at vi skal give slip? Nej, tværtimod. Og det er derfor, regeringen har løftet indsatsen mod rocker-bande-miljøet til det stærkeste niveau nogen sinde. Kl. 13:25 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål er også til justitsministeren af hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:25 Spm. nr. S 397 4) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V)): Hvorfor mener ministeren, at det fortsat skal være muligt for aktive bandemedlemmer at blive prøveløsladt? Værsgo. Kl. 13:25 Karsten Lauritzen (V): Denne gang hedder spørgsmålet til justitsministeren: Hvorfor mener ministeren, at det fortsat skal være muligt for aktive bandemedlemmer at blive prøveløsladt? Kl. 13:25 Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:24 Justitsministeren. Kl. 13:25 Karsten Lauritzen (V): Hvis ministeren ville, kunne ministeren jo indkalde til forhandlinger. Så kunne vi bede jurister om at se på, om der ikke er mulighed for at udvide rockerloven. Det mente den nuværende justitsminister for 10 år siden, da ministeren sad i opposition, så lur mig, om der ikke er et lille rum for det. Man finder i hvert fald først ud af det, hvis man vælger at undersøge det. Og det kan jeg forstå at ministeren ikke har nogen intention om at gøre. Det er jo let at konkludere, at det ikke kan lade sig gøre, hvis man ikke vil undersøge det. Men jeg vil godt spørge justitsministeren, om justitsministeren ikke er villig til overhovedet at undersøge, om man kan udvide rockerloven inden for grundlovens rammer. Det tror vi i Venstre der er mulighed for. Vi tror ikke, at grundlovens fædre sad og tænkte på Justitsministeren (Morten Bødskov): Må jeg ikke starte med at understrege, at prøveløsladelse naturligvis ikke kan finde sted, hvis kriminalforsorgen vurderer, at der er en væsentlig risiko for, at den dømte vil begå ny kriminalitet. Derudover vil regeringen med vores nye bandepakke, som i øjeblikket er sendt i høring, begrænse bandemedlemmernes muligheder for at blive prøveløsladt. Lovforslaget indebærer bl.a., at hvis en bande er aktivt involveret i en voldelig bandekonflikt, bliver der simpelt hen lukket for prøveløsladelse for alle med stærk tilknytning til den pågældende bande, så længe konflikten verserer. Og hvis der sker prøveløsladelse, vil det jo med regeringens forslag i visse tilfælde blive muligt at forbyde bandemedlemmer at have kontakt til de andre fra banden, så længe pågældende er prøveløsladt. Endvidere skal vi huske på, at prøveløsladelse jo ikke er ensbetydende med, at man har fået sin fulde frihed tilbage. Tværtimod kan

8 8 Onsdag den 13. november 2013 (S 397) man være underlagt forskellige vilkår, og man vil som regel også være underlagt et tilsyn, så kriminalforsorgen så at sige har snor i den dømte hele tiden efter prøveløsladelsen. Derfor er reglerne om prøveløsladelse også meget vigtige i et kriminalitetsforebyggende perspektiv. Som det altså fremgår, ønsker regeringen at skride hårdt ind over for kriminelle bandemedlemmer, samtidig med at de i fængslerne fortsat har et stærkt incitament til at ruste sig til en kriminalitetsfri tilværelse. Det tror jeg at man må sige er mere effektivt end blot at holde dem indespærret i lidt længere tid for så at løslade dem uden nogen form for vilkår og uden nogen form for tilsyn, og i det hele taget uden at kriminalforsorgen har nogen som helst form for snor i dem. Kl. 13:27 Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:27 Karsten Lauritzen (V): Tak til ministeren for besvarelsen. Igen vil jeg sige, at det her område er et godt eksempel på, at regeringen sådan set bevæger sig i den rigtige retning, og det vil vi godt kvittere for, for vi ved, at det har krævet en del overtalelse af bl.a. SF og Det Radikale Venstre, som jo er imod strafskærpelse og også imod at stramme op på vilkårene for prøveløsladelse. Så det vil vi godt kvittere for, men vi synes bare, det er ærgerligt, at man overhovedet ikke kommer i mål. For hvorfor skal det kun være under en verserende konflikt, at man kan begrænse prøveløsladelsen? Hvorfor skal folk, der er på Rigspolitiets bandeliste, folk, der er aktive bandemedlemmer, i det hele taget prøveløslades? Det kan jeg simpelt hen ikke forstå. Jeg forstår godt justitsministerens argumentation om, at så er de under tilsyn, og så kan kriminalforsorgen holde øje med dem, men jeg må bare sige, at jeg tror, det er bedre, hvis kriminalforsorgen holder øje med de pågældende bandemedlemmer i fængslet i stedet for ude i friheden. Så længe man er aktivt bandemedlem og tilknyttet en bande, må jeg sige, at så er det Venstres synspunkt, at så skal man ikke prøveløslades. Jeg vil godt spørge justitsministeren om, hvorfor man ikke går hele vejen. Hvorfor er det, at ministeren vil give mulighed for prøveløsladelse af folk, der er aktive i en bande, folk, der står på Rigspolitiets bandeliste, folk, der ikke indgår i et bandeexitprogram? Hvorfor skal de i det hele taget prøveløslades, når man tænker på de forfærdelige forbrydelser, som de har begået? Kl. 13:29 Kl. 13:29 Justitsministeren (Morten Bødskov): Tak for det, formand. Altså, jeg må sige, at når jeg hører hr. Karsten Lauritzens spørgsmål her, fristes jeg til at sige, at det dog alligevel er meget godt for hr. Karsten Lauritzen, at regeringen rent faktisk er kommet med et udspil, for så har hr. Karsten Lauritzen nogle forslag at bygge videre på. For man er jo ikke i stand til at komme med et eneste forslag selv, som bare er nogenlunde sammenhængende i forhold til de udfordringer, vi står over for. Det her handler jo om, at folk, der sidder til afsoning, og som er medlem af bandegrupperinger og andet, kan vi forhindre bliver prøveløsladt, hvis konflikten står på. Vi kan give dem et pålæg om, at de ikke må nærme sig eller være sammen med deres brødre om man vil på værtshuse eller i rockerborge, hvis det er det, der er mulighederne. Og så er vi jo i en situation, hvor folk skal have en straf ja, ja og de får også en hård straf, men vi skal jo sandelig også sikre, at de kommer ud igen som ikke så kriminelle og forhåbentlig kan blive en velintegreret del af samfundet, efter at de har fået deres straf. Kl. 13:30 Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:30 Karsten Lauritzen (V): Ja, det er jo rigtigt, men der er bare ikke noget, der tyder på, at bandemedlemmer, der afsoner, kommer i et exitforløb. Justitsministeren har ikke nogen flotte resultater at vise frem, tværtimod ender de med at være aktive i banden igen. Og der forstår jeg bare ikke, hvorfor justitsministeren ikke helt sløjfer muligheden for prøveløsladelse, hvis man er aktiv i bandemiljøet. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor folk skal ud i frihed, for det er de kriminelle, der narrer kriminalforsorgen, og ikke omvendt, og der er nogle ofre for de her bandemedlemmers forbrydelser, som kommer til at mærke konsekvensen. Så jeg vil gerne spørge igen: Hvorfor er det, justitsministeren synes, at man skal være lempelig i forhold til prøveløsladelse af folk, der er aktive medlemmer af en bande eller en rockergruppering? Hvorfor skal de i det hele taget prøveløslades? Kl. 13:30 Kl. 13:30 Justitsministeren (Morten Bødskov): Jamen jeg ved ikke, om hr. Karsten Lauritzen overhovedet har hørt, hvad det er, jeg har sagt, eller set, hvad regeringen har fremlagt. Altså, der er her tale om skærpelser af vilkårene for prøveløsladelse. Hvorfor? Fordi regeringen ikke vil have, at vi, når der er en konflikt mellem bandegrupperinger, så at sige sender soldaterne på gaden igen, og at de kan være med til at genopblusse konflikten. Det er det, der er kernen i det. Og det er derfor, jeg er lidt overrasket over, at hr. Karsten Lauritzen står og taler, som om det her er lempelser. Det er det ikke. Tværtimod er det med til at give en hjælp til eksempelvis de kommuner og boligområder, hvor der er problemer, og hvor vi ved at de her typer kan finde på at være med til at kickstarte en konflikt. Hvis konflikten er der, holder vi dem inde længere. Det er det, der er svaret til de kommuner, som har bedt mig og min kollega, social-, børne- og integrationsministeren, som sidder her foran mig, om det i de møder, vi har haft med dem. Det er det, de har bedt om, og det er det, de får nu. Kl. 13:31 Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:31 Karsten Lauritzen (V): Jeg tror, kommunerne helst så, at rockerne og bandemedlemmerne sad bag lås og slå og ikke var ude i frihed, samtidig med at de var aktive medlemmer. Jeg forstår godt, at man vil prøveløslade, hvis folk er i et exitprogram eller på vej væk fra den kriminelle løbebane, men man prøveløslader også folk, der er aktive rockere. Det gør man så ikke, når der er en verserende konflikt, men det er jo kun i et lille udsnit af tiden, og derfor må jeg sige, at for Venstre er det her blot endnu et eksempel på, at regeringens bandepakke tager et lille skridt i den rigtige retning, men slet ikke kommer mål i forhold til at få bekæmpet de her rockere og bandemedlemmer. Jeg vil gerne opfordre

9 Onsdag den 13. november 2013 (S 383) 9 justitsministeren til at indkalde Folketinget til en bred forhandling om pakken, når nu den er færdig med at være i høring. Kl. 13:32 Justitsministeren. Kl. 13:32 Justitsministeren (Morten Bødskov): Tak for det, formand. Kommunerne har på det her område været i en fantastisk god dialog med mig og min kollega her foran, og de har ønsket, at når det handler om konfliktsituationer eksempelvis i boligområder eller i byområder, skal de have mulighed for så at sige at få luft. De her skal kunne holdes inde lidt længere, så man kan få fat i de unge, der måske er i randområderne og få dem ud af netværkene. Det er det, det her initiativ også er med til at sikre. Samtidig er det jo simpelt hen helt forkert, når hr. Karsten Lauritzen står og siger, at der her skulle være tale om, at exitindsatsen bare er sådan noget, man har, må jeg forstå, som sådan en nebengesjæft, om man vil. Det er en kerneindsats også i regeringens rocker-bandeudspil, fordi vi skal have flere ud af det her miljø, fordi unge ikke hører til i de her miljøer. Og hvis de først har et halvt eller et helt ben inden for, på den forkerte side af stregen, er risikoen for, at det går galt, ret stor. Det er derfor, vi skal have dem ud, og det er også derfor, vi styrker exitarbejdet. Kl. 13:33 Spørgsmålet er sluttet. Tak til justitsministeren. Det næste spørgsmål er til social-, børne- og integrationsministeren af hr. Jakob Engel-Schmidt. Kl. 13:33 Spm. nr. S 383 5) Til social-, børne- og integrationsministeren af: Jakob Engel-Schmidt (V)): Har ministeren forståelse for, hvis borgere og frivillige organisationer finder det mærkeligt, at ministeren forud for ansøgningsfristens udløb lover det fulde beløb fra en pulje til et bestemt projekt, projektet»stemmer på kanten«, der end ikke har søgt om støtte? Værsgo at komme nærmere. Kl. 13:33 Jakob Engel-Schmidt (V): Tak for det. Har social-, børne- og integrationsministeren forståelse for, hvis borgere og andre frivillige organisationer finder det mærkeligt, at ministeren forud for en ansøgningsfrists udløb lover det fulde beløb fra en given pulje til et bestemt projekt, der endnu ikke har ansøgt den her pulje? Kl. 13:34 Kl. 13:34 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Jeg har stor forståelse for, hvis der er organisationer eller andre, som havde tænkt sig at søge om støtte fra puljen til fremme for socialt udsatte borgeres valgdeltagelse, som er blevet forvirret over tilkendegivelsen fra mig om støtte til projektet»stemmer på kanten«. Som jeg har sagt, beroede min tilkendegivelse på en fejl. Det kan jeg kun beklage, og det har jeg gjort offentligt op til flere gange. Jeg sagde, som jeg gjorde, til Lisbeth Zornig Andersen, fordi jeg fik blandet puljen og kampagnen sammen på en sådan måde, at jeg havde fået forståelsen af, at der var 1 mio. kr. til»stemmer på kanten«, og det var ikke tilfældet. Det er min fejl. Min tilkendegivelse over for Lisbeth Zornig Andersen og den generelle interesse fra andre organisationers side i at ville gøre en ekstra indsats for at fremme socialt udsatte borgeres valgdeltagelse var medvirkende til, at jeg den 5. september 2013 hævede det beløb, som organisationerne kunne få del i, fra 1 mio. kr. til 2 mio. kr. Som det også har været fremme, henvendte enkelte organisationer sig til ministeriet efterfølgende med behov for en afklaring af, hvorvidt der fortsat var midler for andre organisationer at søge, og det var der, og den besked også blevet videregivet i forbindelse med henvendelserne. Jeg medgiver gerne også i dag, at det bestemt ikke har været nogen køn proces, og når det er sagt, er midlerne heldigvis gået til at støtte initiativer, som skaber debat mellem dem, som faktisk udgør gruppen af de mest socialt udsatte borgere, og de lokalpolitikere, som de næste 4 år skal være med til at forbedre forholdene for hjemløse, for mennesker med stof- eller alkoholmisbrug, mennesker med alvorlige sindslidelser og mennesker med andre svære sociale problemer. Det er jeg rigtig glad for. Kl. 13:36 Hr. Jakob Engel-Schmidt. Kl. 13:36 Jakob Engel-Schmidt (V): Jeg vil gerne kvittere for, at ministeren jo nærmest lægger sig fladt ned og beklager processen. Men jeg er lidt interesseret i, hvad ministeren egentlig tænkte der den 29. august. Der findes jo et fantastisk videoklip, som er blevet vist både på DR 2 og af Politiken den 6. november, hvor man kan se ministeren glad og sommerlig gå over til Lisbeth Zornig Andersen, give hende en krammer og sige: Pengene er dine. Her tænker jeg: Er ministeren på det her tidspunkt bevidst om, at Lisbeth Zornig Andersen altså ikke har søgt de her offentlige penge, før hun uddeler dem, eller er det sådan et monumentalt mentalt koks, ministeren er ude for, da de her penge bliver uddelt altså sådan lidt i et spur of the moment, vil nogle måske sige? Kl. 13:36 Kl. 13:36 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Jeg kan svare ganske kort på det, som jeg også har gjort tidligere: Ja, det er rigtigt, jeg lægger mig fuldstændig fladt ned. Det er ikke nogen skøn proces, og som jeg nævnte indledningsvis, fik jeg blandet kampagne og den her pulje sammen. Det er min fejl, det er en misforståelse fra min side, og det var også det, der lå til grund for, at jeg agerede, som jeg gjorde. Det har jeg beklaget, og jeg vil gerne gøre det igen, og jeg vil også gerne gøre det, når hr. Jakob Engel-Schmidt stiller næste spørgsmål. Kl. 13:37 Hr. Jakob Engel-Schmidt. Kl. 13:37 Jakob Engel-Schmidt (V): Det vil jeg igen gerne kvittere for. Dog vil jeg spørge, hvornår ministeren blev opmærksom på, at man egentlig har lovet penge uden an-

10 10 Onsdag den 13. november 2013 (S 384) søgning, og før fristen blev overskredet. Retter ministeren henvendelse til Lisbeth Zornig Andersens»Stemmer på kanten«og gør opmærksom på, at der er sket en fejltagelse, eller hvordan er processen? Kl. 13:37 Kl. 13:37 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Jeg kan gøre opmærksom på i forhold til processen, at Lisbeth Zornig Andersen efterfølgende har ansøgt på fuldstændig lige vilkår, og hendes ansøgning er blevet vurderet på de samme vilkår, som de øvrige ansøgninger er blevet vurderet. Jeg vil stadig væk gerne fastholde, at vi forhåbentlig er enige om, at det her er gået til en god mulighed for de mennesker, som er de allermest udsatte, og hvor vi jo desværre kunne se ved sidste valg, at kun en tredjedel af disse udsatte faktisk afgav deres stemme. Så min ambition har været, at flest muligt skal afgive deres stemme, og det er også det, jeg håber vil ske med de her kampagner. Kl. 13:38 Hr. Jakob Engel-Schmidt. Kl. 13:38 Jakob Engel-Schmidt (V): Tak for det. Jeg synes, at»stemmer på kanten«både er et vigtigt og et sympatisk projekt. Deri tror jeg at ministeren og jeg er enige. Al offentlig politik handler jo om at prioritere statens midler og skatteborgernes penge. Jeg opfatter det måske som lidt uheldigt, at man bruger 1 mio. kr. på at tage socialt udsatte i hånden fra kanten, følge dem ind i stemmeboksen, lade dem stemme, og derefter tage dem i hånden og følge dem tilbage på kanten i stedet for bruge pengene på at bekæmpe de sociale afhængighedsproblemer og andre problemer, som disse mennesker rent faktisk har. Hvis ministeren kan følge mig i, at vores budget er begrænset, vil ministeren så prioritere stemmedeltagelse højere end at bekæmpe sociale problemer? Kl. 13:39 Kl. 13:39 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Jamen for mig er det her ikke et spørgsmål om enten-eller. Det er vigtigt for mig, at mennesker, som er på kanten, de mest socialt udsatte, også bruger deres stemme i de demokratiske processer. Jeg synes også, at det er et samfundsansvar, at de er med. Det er jo ikke kun i den her situation, kan man sige, op til et valg, at de gerne reelt skal opleve sig inddraget, det skal de også, når vi snakker politikudvikling på socialområdet. Jeg mener rent faktisk, at det er vigtigt at afgive sin stemme til valg, hvor man som f.eks. nu til kommunal- og regionsrådsvalget jo lige præcis skal stemme om, hvem det er, der skal sidde og have ansvaret for og indflydelsen på de vilkår, der skal være gældende for de mennesker, som er mest udsatte. Derfor er det et rigtig vigtigt valg. Og ja, det synes jeg er en samfundsopgave, og jeg håber også, at inddragelsen vil betyde, at de her mennesker får større indflydelse på deres eget liv. Kl. 13:39 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål er også til social-, børne- og integrationsministeren fra hr. Jakob Engel-Schmidt. Kl. 13:39 Spm. nr. S 384 6) Til social-, børne- og integrationsministeren af: Jakob Engel-Schmidt (V)): Finder ministeren, at tildelingen af 1 mio. kr. til projektet»stemmer på kanten«før ansøgningsfristens udløb strider imod loven eller god forvaltningsskik? Værsgo. Kl. 13:39 Jakob Engel-Schmidt (V): Finder social-, børne- og integrationsministeren, at tildelingen af 1 mio. kr. til projektet»stemmer på kanten«før ansøgningsfristens udløb strider imod loven eller god forvaltningsskik? Kl. 13:40 Kl. 13:40 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Tak for muligheden for at skabe lidt mere klarhed over den her proces. Ministeriet følger bestemte retningslinjer i forbindelse med udmøntning af puljemidler. De her retningslinjer følger jo bl.a. Moderniseringsstyrelsens vejledninger på området, og ministeriets retningslinjer indebærer, at ansøgningspuljer udmeldes i god tid før ansøgningsfristen, så alle potentielle ansøgere har lige adgang til information om puljen. Retningslinjerne indebærer også, at fordelingen af puljemidlerne beror på en faglig vurdering af de ansøgninger, som er modtaget inden for ansøgningsfristen i en given pulje. Min tilkendegivelse om støtte til kampagnen»stemmer på kanten«er derfor ikke i overensstemmelse med ministeriets procedure ved udmøntning af ansøgningspuljer, og det er, som jeg tidligere har nævnt, ikke nogen køn proces. Det er mit ansvar, og det har jeg også beklaget. Jeg vil meget gerne også her benytte muligheden for at fremhæve, at da den pågældende puljes frist udløb, blev alle ansøgninger om støtte, herunder ansøgning til»stemmer på kanten«, vurderet ud fra de samme faglige kriterier, som gælder for puljen. Det er baggrunden for, at jeg den 19. september 2013 traf endelig beslutning om fordeling af midler fra puljen. Og det er min vurdering, at den her fremgangsmåde har gjort det muligt at håndtere forløbet på en rimelig måde både over for»stemmer på kanten«og over for de øvrige ansøgere. Kl. 13:41 Hr. Jakob Engel-Schmidt. Kl. 13:41 Jakob Engel-Schmidt (V): Tak for det. Jeg er glad for ministerens redegørelse, men jeg er nødt til spørge om noget. Ministeren har her givet et tilsagn om nogle kampagnepenge til et menneske, der står i spidsen for en organisation, som så regner med at få disse penge til sit projekt, og ministeren siger, at man efterfølgende har vurderet ansøgningen ud fra de objektive kriterier. Havde ministeren, i det tilfælde at Lisbeth Zornig Andersens ansøgning ikke havde levet op til de objektive kriterier, kunnet finde på at trække pengene tilbage, efter at tilsagnet var givet? Og hvordan ville den procedure så være foregået?

11 Onsdag den 13. november 2013 (S 385) 11 Kl. 13:42 Kl. 13:42 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Nu vil jeg sige, at vi er ovre i de hypotetiske spørgsmål. Jeg vil sådan set svare ved at sige: Jeg anerkender fuldt ud, at min tilkendegivelse om støtte til»stemmer på kanten«ikke er i tråd med ministeriets retningslinjer på puljeområdet. Det har jeg nævnt tidligere i dag; jeg har også nævnt det før, og jeg skal gerne gøre det igen: Det er mit ansvar. Hr. Jakob Engel-Schmidt henviser også til loven; der regner jeg med at der er tale om, at det er forvaltningsloven der bliver henvist til. Jeg mener faktisk ikke, at jeg har ageret i modstrid med forvaltningsloven, men jeg vil gerne understrege igen og igen at ansøgningen fra Huset Zornig om støtte til kampagnen»stemmer på kanten«er blevet underlagt samme faglige vurdering som de øvrige ansøgninger om støtte fra puljen. Kl. 13:43 Hr. Jakob Engel-Schmidt. Kl. 13:43 Jakob Engel-Schmidt (V): Tak for det. Altså, jeg kan forstå, at ministeren mener, at man har handlet i overensstemmelse med lovgivningen. Betyder det, at vi i fremtiden vil opleve lignende sager, hvor ministeren lover tilsagn før diverse ansøgningsfristers udløb? Eller er ministeren allerede nu bekendt med, at der ligger flere sager af den her slags i ministeriet, i forbindelse med uddelingen af forskellige puljer? Kl. 13:43 Kl. 13:43 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Nu skal jeg undlade at være kæk i dag med hensyn til det med at begå fejl; jeg tager det fulde ansvar for det, der er foregået her. Jeg mener nu også, at jeg har givet udtryk for, at det er en fejl, der for hundrede procents vedkommende ligger hos mig. Det er, som jeg tilkendegav i forbindelse med det at have besluttet kampagnen»stemmer på kanten«, helt og alene mit ansvar, at jeg har jeg ageret ud fra den misforståelse, der opstod, og det var en fejl. Det er jo selvsagt indlysende, at jeg som minister for området her ikke agter at gentage disse fejl. Jeg kan dog ikke love, at jeg ikke fremover kommer til at begå fejl. Kl. 13:43 Så er det sidste runde; hr. Jakob Engel-Schmidt. Kl. 13:44 Jakob Engel-Schmidt (V): Tak for det. Jeg har egentlig ikke yderligere at spørge ministeren om, men jeg vil takke for den fornuftige dialog. Og så håber jeg, at det ikke bliver nødvendigt at stille den her slags spørgsmål igen, og at ministeren også har taget noget med herfra vedrørende processen. Tak for det, formand. Kl. 13:44 Kl. 13:44 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Jeg vil gerne takke for spørgsmålene og for muligheden for at redegøre for sagen. Jeg tror, det er i alles interesse, at antallet af de her fejl er så lille som overhovedet muligt, og det vil jeg bestræbe mig på. Tak. Kl. 13:44 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål til social-, børne- og integrationsministeren er af fru Karina Adsbøl. Kl. 13:44 Spm. nr. S 385 7) Til social-, børne- og integrationsministeren af: Karina Adsbøl (DF)): Hvad er ministerens holdning til, at flere kommuner giver udtryk for, at de agter at indføre brugerbetaling for praktisk hjælp, og finder ministeren umiddelbart, at det er i overensstemmelse med principperne i servicelovens 83? Skriftlig begrundelse Flere kommuner giver udtryk for i debatten, at de agter at indføre brugerbetaling for praktisk hjælp til kommunens ældre medborgere. Imidlertid skal kommunerne efter servicelovens 83 tilbyde personlig og praktisk hjælp samt madservice til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Det følger af lovens formålsbestemmelse, at formålet med hjælpen er at fremme den enkeltes muligheder for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for den enkelte. Værsgo. Kl. 13:44 Karina Adsbøl (DF): Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at flere kommuner giver udtryk for, at de agter at indføre brugerbetaling for praktisk hjælp, og finder ministeren umiddelbart, at det er i overensstemmelse med principperne i servicelovens 83? Kl. 13:44 Kl. 13:44 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Først og fremmest vil jeg gerne lige sige tak for spørgsmålet. Så vil jeg gerne starte med at slå fast, at det vil være i strid med servicelovens regler, hvis kommunerne indfører brugerbetaling for valg af praktisk hjælp. Kommunerne har i henhold til serviceloven kun begrænsede muligheder for at opkræve egenbetaling for hjælp efter servicelovens 83, og det gælder helt specifikt for levering af madservice, og når hjælpen efter 83 ikke er varig. Derudover er det ikke lovligt at opkræve betaling. Så jeg vil gerne benytte lejligheden her til at understrege, at jeg ikke er tilhænger af at indføre brugerbetaling på hjemmehjælp. Kl. 13:45 Fru Karina Adsbøl.

12 12 Onsdag den 13. november 2013 (S 389) Kl. 13:45 Karina Adsbøl (DF): Tak. Det er jeg meget glad for, for så er ministeren enig med Dansk Folkeparti. For Dansk Folkeparti har været meget bekymret over de udmeldinger, der er kommet, også fra socialudvalgsformanden i Billund Kommune, og ikke mindst fra den radikale ordfører. Så det er altså ikke regeringens politik, at man skal ændre lovgivningen og indføre gebyrer eller andet for de ældre? For det vil jo være meget trist, hvis det er pengepungens størrelse, der afgør, om man kan få hjælp i dagens Danmark. Nu er det jo, kan man sige, ikke den første historie, der har været oppe om det; der har jo også været historier oppe i medierne om, at vi selv skal pleje vores ældre, og at det simpelt hen er de pårørende og netværket, der skal ind at pleje de ældre i fremtiden. Så hvis ministeren kunne slå helt fast, at man i regeringen hele regeringen ikke har nogen, kan vi sige, planer om at indføre brugerbetaling for ældre, som har brug for hjælp, både når det gælder praktisk hjælp og også personlig pleje, så ville jeg da i hvert fald være mere tryg. Kl. 13:46 Kl. 13:46 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Jeg vil rigtig gerne være med til at gøre fru Karina Adsbøl tryg; jeg har ingen planer om at indføre brugerbetaling på rengøring, sådan som det er blevet foreslået af nogle kommunalpolitikere, og som fru Karina Adsbøl jo her selv henviser til. Jeg mener faktisk slet ikke, at det er den rigtige vej at gå. Vores velfærdsstat bygger jo på, at man kan få hjælp, hvis man ikke kan klare sig selv. Jeg synes faktisk, det er vigtigere, at vi, i stedet for at vi diskuterer brugerbetaling, så hellere diskuterer, hvordan vi understøtter den ældre eller det menneske, som har behov for hjælp, hvis det overhovedet er muligt, så man kan få støtte til, at man kan genvinde sine færdigheder det vil jeg meget hellere diskutere. Jeg er meget mere optaget af det at tale om en forbedret rehabilitering end en diskussion af brugerbetaling. Kl. 13:47 Fru Karina Adsbøl. Kl. 13:47 Karina Adsbøl (DF): Ja, og ministeren kan jo bare invitere til de drøftelser, for det vil vi også gerne være med til i Dansk Folkeparti. Vi er meget opsatte på at hjælpe Danmarks befolkning, specielt også de udsatte grupper som ældre og mennesker med handicap. Når jeg nu spørger til det her, er det jo også, fordi det har været på sundhedsområdet, hvor de byer ligesom bliver sneget ind ad bagdøren. Derfor er det jo dejligt at høre her i dag, at ministeren slår helt fast, at der ikke bliver sneget noget ind af bagdøren her. Kl. 13:48 Kl. 13:48 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Jamen vi sniger ikke noget ind ad bagdøren, og jeg vil meget gerne være med til at sikre, at der er ro omkring det her område, så vi kan drøfte de, hvad skal man sige, store udfordringer, der faktisk er. En af dem er, at vi går ind og sikrer, at der skal være høj kvalitet til vores svage ældre og til andre, som har behov for hjælp. Den her kvalitet skal vi jo bl.a. sikre også kommer til at handle om at støtte f.eks. i forbindelse med rehabiliteringsforløb. Så det er nogle af de drøftelser, som jeg også ser frem til. Kl. 13:48 Fru Karina Adsbøl for sidste omgang. Kl. 13:48 Karina Adsbøl (DF): Man kan blive ret bekymret, når man hører kommunalpolitikere fra Det Radikale Venstre gå ud at sige de her ting, for det virker jo, som om de ikke kender loven. Man opfordrer jo netop, når man siger de her ting, til lovbrud i forhold til det her, for det står jo fast i servicelovens 83, at praktisk hjælp også er gældende for udsatte grupper. Og det kan man jo kun undre sig over. Det vil jeg bare lige høre om ministeren ikke er enig i. Kl. 13:49 Kl. 13:49 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Jo, men det kan jeg jo sige ganske kort. Jeg sagde det også i mit indledende svar, nemlig at kommunerne i henhold til serviceloven kun har meget begrænsede muligheder for at opkræve egenbetaling. Altså, man kan kun opkræve egenbetaling efter meget, meget begrænsede muligheder i servicelovens 83. Det gælder, som jeg nævnte indledningsvis, for levering af madservice, og når hjælpen efter 83 ikke er varig. Derudover er det ikke lovligt at opkræve egenbetaling. Kl. 13:49 Spørgsmålet er sluttet. Men det næste spørgsmål er også til social-, børne- og integrationsministeren af fru Karina Adsbøl. Kl. 13:50 Spm. nr. S 389 8) Til social-, børne- og integrationsministeren af: Karina Adsbøl (DF)): Anerkender ministeren, at det vil være i strid med principperne i servicelovens 83, såfremt kommunerne indfører brugerbetaling på bl.a. praktisk hjælp, jf. Radikale Venstres socialordfører Zenia Stampes udtalelser i programmet Debatten sendt på Danmarks Radio torsdag den 7. november 2013 om aftenen, og agter regeringen at ændre lovgivningen, bl.a. servicelovens 83, så kommunerne ikke længere skal tilbyde personlig og praktisk hjælp samt madservice til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse ting? Skriftlig begrundelse Kommunerne skal efter servicelovens 83 tilbyde personlig og praktisk hjælp samt madservice til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Det følger af lovens formålsbestemmelse, at formålet med hjælpen er at fremme den enkeltes muligheder for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for den enkelte.

13 Onsdag den 13. november 2013 (S 389) 13 Værsgo. Kl. 13:50 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Nu svarer jeg her som social-, børne- og integrationsminister, og på vegne af regeringen vil jeg også sige, at jeg jo bestemt ikke er tilhænger af at indføre brugerbetaling på praktisk hjælp for nogen og det er, uanset om man er rig eller man er fattig. Det mener jeg som før nævnt heller ikke er regeringens politik. Jeg vil gerne understrege, at ifølge serviceloven skal borgeren have den hjælp, som borgeren har behov for, og sådan mener jeg også fortsat det skal være. Kl. 13:53 Karina Adsbøl (DF): Anerkender ministeren, at det vil være i strid med principperne i servicelovens 83, såfremt kommunerne indfører brugerbetaling på bl.a. praktisk hjælp, jf. Radikale Venstres socialordfører Zenia Stampes udtalelser i programmet Debatten sendt på Danmarks Radio torsdag den 7. november 2013 om aftenen, og agter regeringen at ændre lovgivningen, bl.a. servicelovens 83, så kommunerne ikke længere skal tilbyde personlig og praktisk hjælp samt madservice til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse ting? Kl. 13:50 Kl. 13:50 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Det her spørgsmål ligger jo i forlængelse af det tidligere spørgsmål, og som jeg netop svarede på det forudgående spørgsmål, er det ikke lovligt for kommunerne at indføre brugerbetaling på varig personlig og praktisk hjælp. Hjemmehjælp er en af hjørnestenene i vores ældrepleje, så den agter regeringen naturligvis ikke at afskaffe. Vi har som samfund en forpligtelse til at hjælpe vores svage borgere, hvis de har behov for hjælp, og det gælder, uanset om der er tale om praktisk hjælp eller personlig pleje. Ingen svage borgere skal efterlades uden hjælp. Der er brug for en indsats af høj kvalitet til svage ældre, og derfor er regeringen også parat til at afsætte flere penge til ældreområdet. Det er jo bl.a. noget af det, som lige nu bliver drøftet i de igangværende finanslovsforhandlinger. Kl. 13:51 Fru Karina Adsbøl. Kl. 13:51 Karina Adsbøl (DF): Det lyder dejligt, at der kommer flere penge til ældreområdet. Det er vi rigtig glade for i Dansk Folkeparti. Det er også et af vores ønsker. Men det, der undrer mig, er jo så, at der blandt regeringspartierne er en ordfører fra Det Radikale Venstre, som siger, at de rige sådan set bare kan betale selv. Om ikke andet kan de i hvert fald betale af den arv, deres børn skal have. Så bare lige for at forstå det helt rigtigt: Socialministeren siger sådan set her, at det, Radikale Venstres ordfører fru Zenia Stampe har udtalt i Debatten, ikke er rigtigt; det er ikke det, ministeren ønsker, og derfor tager hun sådan set afstand fra de udtalelser, fru Zenia Stampe er kommet med, om, at man selv skal betale for at få praktisk hjælp i fremtiden, og at det også er størrelsen af pengepungen, det afhænger af, om man kan få hjælp i fremtiden. Kl. 13:52 Kl. 13:52 Fru Karina Adsbøl. Kl. 13:53 Karina Adsbøl (DF): Jamen hvis jeg forstår det helt rigtigt, så er socialministeren uenig i fru Zenia Stampes udtalelser. Det er jo det, jeg må konkludere af det her, når ministeren ikke mener, man skal betale. Det mener vi bestemt heller ikke i Dansk Folkeparti at man skal; vi mener, at socialt udsatte, mennesker med handicap og ældre selvfølgelig skal have den hjælp, de har behov for, efter lovgivningen og efter lovgivningens rammer. Men man må da som socialminister undre sig over, at man har en radikal ordfører, som udtaler sådan nogle ting i Debatten. Kl. 13:53 Kl. 13:53 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Man kan jo undre sig over mange ting i politik. Det, jeg har mulighed for i dag, er konkret at svare på de stillede spørgsmål om, hvad regeringens holdning er, og det er, at der ikke kommer brugerbetaling på de her områder, og at vi ikke går ind og ændrer på serviceloven. Det er også det, som jeg sådan set mener er det rigtige at stå ved at de ældre, der har behov for hjælp og pleje, skal have det, uanset om de er rige eller fattige. Kl. 13:54 Fru Karina Adsbøl, sidste runde. Kl. 13:54 Karina Adsbøl (DF): Vil ministeren sætte sådan nogle kvalitetsstandarder? Det ved jeg godt kommunerne gør, men har ministeren nogen tanker om at sætte nogle minimumsstandarder, i forhold til om man skal have lov til at få rengøring hver uge eller hver anden uge, og hvor ofte man egentlig kan komme i bad i løbet af en uge? For jeg kan huske, da jeg startede som hjemmehjælper, det er mange år tilbage da kunne jeg godt være visiteret lang tid ude hos en borger, og da var jeg også ude og lave mad. Men det er jo også blevet skåret ned efterhånden, og man får meget lidt tid ude hos borgeren nu. Hvordan vil ministeren også i lyset af velfærdsteknologi, der kommer ind nu sikre, at borgerne også får den optimale og rigtige hjælp? Kl. 13:54 Kl. 13:54 Social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen): Som fru Karina Adsbøl selv nævner, har kommunerne jo da krav til, at man har de her servicekvalitetsstandarder, og dem er det også mit indtryk at kommunerne sådan set gør sig meget umage med ikke bare at leve op til, men også at få beskrevet. Og så, lidt med fare for, at jeg kommer til at gentage mig selv jeg skal gøre det ganske kort vil jeg gerne slå fast, at ældre borgere og andre med behov for pleje skal have den hjælp, de har behov for. Det har de krav på efter serviceloven, og den hjælp, som kommunerne leverer, skal selvfølgelig matche borgerens behov. Det gælder også, hvis, lad os sige, kommunerne som led i besparelser ønsker at

14 14 Onsdag den 13. november 2013 (S 347) sænke serviceniveauet så er der kvalitetsstandarder, og borgeren skal have den hjælp, som borgeren har behov for. Kl. 13:55 Spørgsmålet er sluttet. Tak til social-, børne- og integrationsministeren. Næste spørgsmål er til økonomi- og indenrigsministeren af hr. Jacob Jensen. Kl. 13:55 Spm. nr. S 347 9) Til økonomi- og indenrigsministeren af: Jacob Jensen (V)): Mener ministeren, at det er en acceptabel praksis, at partier indgår aftaler om, hvilken politik der skal føres i kommunerne, til gengæld for økonomisk partistøtte? Værsgo. Kl. 13:55 Jacob Jensen (V): Nu skal jeg lige have det rigtige papir med. Tak for det. Mener ministeren, at det er en acceptabel praksis, at partier indgår aftaler om, hvilken politik der skal føres i kommunerne til gengæld for økonomisk partistøtte? Kl. 13:56 Kl. 13:56 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Kort og godt: Nej, jeg mener ikke, at man som politiker skal pantsætte sine holdninger eller sin politiske indflydelse for at få partistøtte. Når man sidder en kommunalbestyrelse, har man pligt til at udøve sin virksomhed ud fra saglige hensyn. Selvfølgelig vil det være holdningsbåret det giver sig selv men det er så forhåbentlig ens egen holdning det er båret af. Og det er ikke et sagligt hensyn, at man gerne vil tilgodese nogle, fordi man specifikt har fået partistøtte fra dem. Kl. 13:56 Hr. Jacob Jensen. Kl. 13:56 Jacob Jensen (V): Det vil jeg gerne kvittere for og erklære mig fuldstændig enig i. Det er måske ikke den store overraskelse, at jeg selvfølgelig også sigter til det, der ligesom har været fremme i medierne på det seneste, hvor fire lokalforeninger tilsyneladende har skrevet under på deciderede aftaler, hvor man har fået økonomisk støtte mod til gengæld i en vis udstrækning at parkere sine synspunkter hos en organisation. Så det er jeg fuldstændig enig i. Derfor vil jeg i stedet for at kaste med mudder det skal vi jo helst undgå være mere konstruktiv og spørge sådan mere fremadrettet: Er der ting, som man fra ministerens side ser at man kan gøre for at undgå den slags? For jeg ser det som meget udansk det var egentlig også det, jeg hørte ministeren sagde og måske også, uden at ville sætte det helt på spidsen, som et angreb mod det demokrati, vi alle sammen forsøger at arbejde med her få dage før et kommunevalg, hvor vi jo om nogen er opmærksom på, hvordan de her ting foregår. Derfor er det vigtigt, at man så sikrer, at de ting ikke kan foregå, eller at man i hvert fald lægger op til en eller en form for dialog om det med de partiorganisationer, hvor det her har været tilfældet. Nu er det så tilfældigvis Socialdemokraterne, men det kunne sikkert også have været andre det skal jeg ikke kunne sige men nu er det så i det her tilfælde dem, jeg tænkte på. Jeg synes bare, det er noget helt principielt ikke alene i en kommunal sammenhæng, men sådan set også i en landspolitisk sammenhæng at man ikke deponerer sine synspunkter. Jeg har intet imod, skal jeg også understrege, at man netop har en interaktion med sit bagland, om det så er erhvervsliv, fagbevægelse eller hvad ved jeg, og at man bliver støttet på forskellig vis. Men man skal ikke deponere sine holdninger i en skriftlig erklæring mod økonomisk betaling. Kl. 13:58 Kl. 13:58 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Jamen jeg vil gerne tilslutte mig lige præcis det sidste, for det er jo nuancen i den her diskussion, at der ikke er noget mistænkeligt i, at man har samme holdninger som andre. Altså, det ville være meget, meget mærkeligt, hvis man partout skulle mene noget, som var helt eksklusivt, og at man ikke kunne dele holdning med f.eks. erhvervsfolk eller folk, som var organiseret i fagforeninger eller hvad det nu kunne være. Men det er jo sådan set en helt anden sag end det at deponere sin holdning i forhold til et økonomisk arrangement. Og lige præcis i samme konstruktive ånd tror jeg det er vigtigt, at vi har en diskussion om, hvad det er for en støtte, politiske partier skal have, og hvilken åbenhed der skal være omkring det. I øjeblikket har vi jo et loft på kr., og når man når over på den side af det, skal man oplyse, hvem der har givet pengene. Fra radikal side har vi så truffet den beslutning, at hvis man synes, man vil give til vores parti, skal man vide, at vi også oplyser om, hvor meget man har givet. Og jeg tror, det er vigtigt også i det åbne rum at få den slags diskussioner om, hvordan vi egentlig støtter politisk arbejde, og hvilken åbenhed der skal være om det. Kl. 13:59 Hr. Jacob Jensen. Kl. 13:59 Jacob Jensen (V): Nu er det, der er foregået her, jo ikke ulovligt, sådan som jeg opfatter det, altså i forhold til at man har deponeret sin holdning mod økonomisk bidrag. Ikke nødvendigvis for de konkrete sager, men også fremadrettet ser ministeren så, hvis det her gentager sig, at det er en mulighed, at man så kan gå ind og sige, at så skal de her midler altså tilbagebetales, sådan at man netop ikke får den uheldige praksis, som jeg oplever det, i forhold til at man netop måske nogle steder i mere eller mindre desperation for at få nogle støttemidler til at få de sidste annoncer trykt deponerer sine holdninger og dermed underminerer eller i hvert fald er med til at underminere det, som vi alle sammen arbejder for, nemlig det danske demokrati? Er det en måde, man kan gøre det på, eller hvordan ser ministeren at man kan komme det til livs? Kl. 14:00

15 Onsdag den 13. november 2013 (S 348) 15 Kl. 14:00 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): [Lydudfald]... indgå i et arbejde. Det er også forudskikket i regeringsgrundlaget, at vi vil se på partistøtte, kandidatstøtte og åbenhed også i den forbindelse, så der må det spørgsmål meget passende kunne drøftes. Det, jeg synes er det meget vigtige, og det oplever jeg at vi har hundrede procent tilfælles, er, at det er et fundament i det danske folkestyre, at man som politiker er bundet af sin egen overbevisning. Når man har det som fundament, må man jo så stå til regnskab over for vælgerne, i forhold til hvordan man så forvalter sin uafhængighed. Det synes jeg også er en væsentlig del af valgkampen, og det er vel også derfor, at medierne tager det op i de her dage, nemlig: Hvad er egentlig dit forhold til dem, der støtter dig? Uanset om det sådan set er på skrift eller ej, er det jo vigtigt, at den enkelte politiker står op med sin holdning og fortæller, hvad det er for et forhold, man har til dem, der støtter annoncer eller en bil, eller hvad det nu kan være, kontanter for den sags skyld. Kl. 14:01 Hr. Jacob Jensen. Kl. 14:01 Jacob Jensen (V): Tak for det. Jeg synes, at det er positivt, hvis det kan indgå i det arbejde. Hvordan er tidsperspektivet for det? For det ville da være relevant. Nu kan man sige, at det ikke er så aktuelt i forhold til den nuværende kommunevalgkamp, medmindre man vil lovgive med tilbagevirkende kraft, og det tror jeg ikke nødvendigvis at vi er interesseret i. Det kan være, at man er det i andre sager, som også er aktuelle, det ved jeg ikke. Men kan ministeren så lige på den her front sige noget om, hvad tidsperspektivet er for det arbejde, som tilsyneladende er i gang i regeringens regi? Kl. 14:01 Kl. 14:01 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Vi er helt konkret i gang med at overveje, hvordan det arbejde på den bedst mulige måde kan forankres også bredt i Folketinget, fordi når man diskuterer partistøtte og åbenhed i den forbindelse, har alle politiske partier jo en interesse i det, uanset om man kommer fra den ene eller fra den anden side af Folketinget. Jeg synes, at der har været en meget væsentlig offentlig debat om spørgsmålet om åbenhed. Jeg synes også, at det er vigtigt, at vi får en debat om partistøtte henholdsvis den private, som vi diskuterer meget, og selvfølgelig også den offentlige. Hvad synes vi egentlig om den i forhold til balancen over for den private partistøtte? Hvordan vi konkret organiserer det, overvejer vi i øjeblikket, men jeg håber, at vi deler det, som står i regeringsgrundlaget, nemlig at det vil være godt at få en større åbenhed og så også få en diskussion om partistøtten i den forbindelse. Kl. 14:02 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål er også til økonomi- og indenrigsministeren af hr. Jacob Jensen. Kl. 14:02 Spm. nr. S ) Til økonomi- og indenrigsministeren af: Jacob Jensen (V)): Hvad mener ministeren kan være årsagen til et markant lavere sygefravær hos privatansat rengøringspersonale sammenlignet med kommunalt ansatte, jf. en analyse fra Dansk Industri, og er der initiativer, som ministeren vil tage, for at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte bringes ned? Værsgo. Kl. 14:02 Jacob Jensen (V): Hvad mener ministeren kan være årsagen til et markant lavere sygefravær hos privatansat rengøringspersonale sammenlignet med kommunalt ansatte, jf. en analyse fra Dansk Industri, og er der initiativer, som ministeren vil tage, for at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte bringes ned? Kl. 14:02 Kl. 14:02 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Nu har vi jo flere runder her, og der er faktisk flere elementer i det stillede spørgsmål. Jeg vil gerne gribe fat i det sidste, fordi det jo sådan set direkte adresserer det, at vi har kommunalvalg i øjeblikket, nemlig spørgsmålet om, om det er økonomi- og indenrigsministeren, der skal sørge for, at de kommunale medarbejdere har et lavere sygefravær. Der må jeg så melde hus forbi, for en stor del af ideen med at have et kommunalt selvstyre er jo, at det er den enkelte kommune, den politiske ledelse og under dens retningslinjer jo den konkrete ledelse, som skal sørge for, at personalepolitikken og tilrettelæggelsen af arbejdet de ting, man gør helt konkret for at følge op over for den enkelte medarbejder, hvis der kan gøres noget for at få et mindre sygefravær er og bliver et kommunalt og konkret anliggende. Kl. 14:03 Hr. Jacob Jensen. Kl. 14:03 Jacob Jensen (V): Det er jeg jo sådan set i udgangspunktet enig med ministeren i, men dog ikke længere end til at sige: Ja, det er rigtigt, når vi taler om den sådan konkrete dag til dag-indsats. Der kan vi også se jeg har i hvert fald studeret det lidt at der, når man kigger på det fra kommune til kommune, er meget stor forskel på, hvordan sygefraværet ligger. Nu har jeg så forstået, at jyderne generelt set er lidt mere friske end os andre herovre på den anden side af bæltet, og det kan selvfølgelig være en del af forklaringen. Men det her skal jo ikke være nogen spøg, for det er sådan set alvorligt nok, både for de mennesker, der nu engang er mere syge, end de måske burde være, men også i forhold til det økonomiske, da der faktisk er temmelig mange penge i det her. Og dermed er der, hvis man kan gøre noget, en mulighed for at løfte kvaliteten nu kunne det så være ældreområdet, det her var et spørgsmål om for de ældre mennesker, som efterspørger en service. Eller man kunne selvfølgelig vælge at bruge midlerne på anden vis, altså hvis man kunne frigive de her midler. Der er nogle eksempler på, at nogle kommuner netop lokalt har taget nogle initiativer, som man kan være med til at understøtte jeg ved ikke, om det så skal være herfra, i KL-regi eller på anden vis altså så de eksempler bliver spredt ud. Vi kan måske også være med

16 16 Onsdag den 13. november 2013 (S 348) til at give nogle incitamenter og det er det, der er mit næste spørgsmål uden at vi skal komme med tropehjelm på her fra Christiansborg og fortælle dem, hvordan de skal gøre det ude i de lokale jungler. Men vi kan måske alligevel understøtte det med nogle incitamenter for at bringe det her sygefravær ned. Det er jo både en fordel for økonomien i kommunen, men det er det sådan set også i forhold til den landspolitiske økonomi. Det er meget store midler, vi taler om. Nu skal jeg ikke stå og opremse tal på flere hundrede millioner kroner, det er sådan set heller ikke det, der er meningen. Men det er bare for at sige: Det er jo ikke småpenge, vi taler om, hvis vi kigger på det økonomiske. Men nok så væsentligt er jo også de mennesker, som måske har et dårligt arbejdsklima eller andet. Måske kan vi herfra være med til at hjælpe, f.eks. ved at lave et incitament til de kommuner, som gør en særlig indsats, altså ved at give en tilskyndelse til måske at lære lidt af nabokommunen, når man kan se, at der er meget, meget store forskelle fra kommune til kommune, med hensyn til hvordan de ligger i forhold til det her. Kl. 14:05 Kl. 14:05 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Jamen der er præcis mange forunderligheder, når man ser på sygefraværet både de geografiske forskelle, men også det helt åbenlyse, som har været anledningen til spørgsmålet i dag, nemlig at privatansatte har et så markant mindre sygefravær i forhold til offentligt ansatte ud fra en generel betragtning. Der er to pointer i den forbindelse. Den ene er, at det er svagt for nedadgående. Det går ikke rasende hurtigt, men sygefraværet falder dog i den kommunale sektor. Den anden er, at der er indgået en aftale mellem KL og parterne på det kommunale område om hvert tredje år at lave en kortlægning af sygefraværet og om at have et konkret samarbejde om lige præcis trivsel og at nedbringe sygefraværet. Kl. 14:06 Hr. Jacob Jensen. Kl. 14:06 Jacob Jensen (V): Det er jo alt sammen udmærket, og det er rigtig positivt, at man har fokus på det. Jeg er her overhovedet ikke for at pege fingre ad, at den ene gruppe er mere syge end den anden, og det hører jeg i øvrigt heller ikke at ministeren klandrer mig for; jeg prøver sådan set blot at sikre, at vi, hvis vi kan være med til at understøtte det, så gør det. Der kan jeg jo ikke lade være med at tænke på den her tilbagevendende diskussion om, at vi kunne kigge på, hvordan man så organiserer sig i det private det kan være noget af det, altså at vi taler om konkurrenceudsættelse. Vi kunne kigge på, hvordan man har lavet tilbuddet, kigge på arbejdsproceduren mv., som måske kan være nogle af årsagerne, og så sætte det op imod hinanden i en fri konkurrence og se på, om vi så ikke den vej rundt kan se på, om der måske her er en måde, man har organiseret sig på, sikret arbejdspladsen bedre på, end det, man måske har gjort kommunalt. Så kan man måske se, hvem der vinder, og det kunne så være den private udbyder, men det kunne sådan set også godt være den kommunale, som måske har fundet nogle bedre måder at gøre det på og dermed er blevet bedre til at løse den opgave, herunder også at nedbringe sygefraværet. Kl. 14:07 Kl. 14:07 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Jeg ved faktisk ikke, om der er sådan nogle erfaringsudvekslinger mellem kommunale og private udbydere af f.eks. praktiske hjælp i hjemmet om, hvordan arbejdet er tilrettelagt. Det er måske en meget åbenlys ting at kigge på. Men det, vi jo i hvert fald meget gerne vil, er at efterleve de aftaler, vi har lavet med KL. Vi har for det første fornyet de principper, der er for samspillet, og et af de principper er, at ansvaret skal være konkret placeret. Det er jo også derfor, vi er glade for, at ansvaret for lige præcis at arbejde med den her afgørende problemstilling er placeret, for jeg er enig i analysen, også om, hvor store perspektiver der er i det, ikke kun økonomisk, men også for borgeren, som derved kan møde den samme medarbejder, i stedet for at man er nødt til at hente vikarer ind, fordi sygefraværet er stort. Sidst, men ikke mindst, er det at dele informationer om, hvad der virker, en central opgave, og Center for Offentlig Innovation træder jo i funktion her pr. den 1. januar og kan så også som en af sine mange opgaver i forhold til den moderne offentlige sektor være med til at bidrage til, hvordan man får det sygefravær ned. Kl. 14:08 Hr. Jacob Jensen, sidste runde. Kl. 14:08 Jacob Jensen (V): Den sidste bemærkning vil jeg så godt kvittere for, for jeg synes nemlig, at det er noget af det, som f.eks. Center for Offentlig Innovation kan være med til; vi har også CORA til at foretage forskellige analyser. Jeg synes bare ikke, at man, når man kan konstatere den her meget store forskel, både kommune til kommune, og også, når man ser generelt på de offentligt ansatte på det her specifikke område men jeg tror, det måske er et generelt fænomen sammenlignet med det private, kan se igennem fingrene med det, og det hører jeg heller ikke at ministeren gør. Jeg ved eksempelvis fra min egen kommune, Holbæk bare for at tage et eksempel, jeg kunne også have nævnt andre at hvis der er fokus på det, så flytter det noget. Og det er de eksempler, jeg synes at vi også kan være med til at understøtte. Hvis man så også kan være med til at understøtte det fra centralt hold, eksempelvis ved at lave nogle incitamentstrukturer eller andet, så er vi altså positive over for det fra Venstres side. Kl. 14:09 Kl. 14:09 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Jeg kan ikke på stående fod gennemskue et spørgsmål om, hvorvidt man kan lave sådan en central mekanisme, der tilskynder til at arbejde med det. Men jeg vil bare her afslutningsvis sige, at det som det første er afgørende, at ansvaret er konkret placeret, men det andet og det synes jeg er positivt er, at man måler sig op imod hinanden for at finde ud af, hvordan det egentlig ser ud, for det generelle tal dækker jo, lige præcis som spørgeren siger, over meget store forskelle kommunerne imellem.

17 Onsdag den 13. november 2013 (S 388) 17 Vi har aftalt med KL at foretage forskellige analyser, som netop laver den type benchmark, og jeg vil da tro, at sygefraværet er noget af det, som regeringen og KL har en fælles interesse i at analysere. Kl. 14:10 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren er af hr. Morten Marinus. Kl. 14:10 Spm. nr. S ) Til økonomi- og indenrigsministeren af: Morten Marinus (DF)): Mener ministeren, at den politiske uafhængighed sikres, og at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, når der brevstemmes på uddannelsesinstitutioner i umiddelbar forbindelse med et valgmøde? Hr. Morten Marinus, værsgo. Kl. 14:10 Morten Marinus (DF): Tak for det. Mener ministeren, at den politiske uafhængighed sikres, og at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssige påvirkninger i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, når der brevstemmes på uddannelsesinstitutioner i forbindelse med et valgmøde? Kl. 14:10 Kl. 14:10 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Tak for spørgsmålet. Det afspejler jo bl.a., at flere kommuner arbejder for at få valget ud til vælgerne, om man så må sige, netop ved at de kan stemme andre steder end i et almindeligt borgerservicecenter. Det er jo en mulighed, som er skabt bl.a. af Folketinget her ved at give bredere muligheder for at brevstemme, enten på et bibliotek, på en uddannelsesinstitution eller i en valgbus, som så kører rundt forskellige steder i kommunen, og så kan man brevstemme dér. Det synes jeg er en god idé. Jeg tror, vi deler synspunktet om, at det er vigtigt, at så mange som overhovedet muligt faktisk deltager i afstemningen. Men når det gode er sagt, er det jo også helt entydigt, at vælgere, som ønsker at brevstemme, ikke må udsættes for valgagitation eller en anden type af holdningsmæssig påvirkning i umiddelbar tilknytning til brevstemmeafgivningen. Det er faktisk en ting, som slås fast i vores valglovgivning. Kl. 14:11 Hr. Morten Marinus. Kl. 14:11 Morten Marinus (DF): Grunden til, at jeg spørger, er jo netop, at der har været to konkrete sager, i hvert fald som jeg har haft kendskab til, den ene i Vordingborg og den anden i Nykøbing Falster, så vidt jeg ved. Og i Vordingborg er der blevet klaget over, at der har været afholdt et regionalt vælgermøde på en uddannelsesinstitution, hvor kun fem partier var indbudt, fem partier opstillet til regionsrådsvalget på Sjælland, og hvor man, kort efter at det her valgmøde har været afholdt, er gået ud i sådan et lokale eller en bus og har afgivet brevstemme. Så er der indgivet klage over det her, og nu svarer Vordingborg Kommune så, at man mener, man er havnet i en gråzone. Der har ikke været sendt vejledninger ud fra ministeriet nu, hvor der skulle afgives brevstemme på de her nye steder, altså uddannelsesinstitutioner. Så man ved faktisk ikke helt, hvad man skal gøre. Hvad kan ministeren gøre for at rette op på det her, og skal de her brevstemmer i givet fald annulleres? Kl. 14:12 Kl. 14:12 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Det, som ministeriet gør, bl.a. jo nu, hvor der er blevet videre rammer for at afgive brevstemme, er at tage telefonen og svare på konkrete spørgsmål, når de bliver stillet, netop hvis en kommune er i tvivl. For der er ingen forskel på, om man brevstemmer på et borgerservicecenter, på en uddannelsesinstitution eller på et mobilt valgsted, f.eks. i en valgbus. Det har vi gjort helt udtrykkeligt opmærksom på til dem, der har spurgt, nemlig at den forskel er der ikke, både til kommuner og til regioner. Og dermed jo også sagt, at det her med, at der ikke må påvirkes i umiddelbar tilknytning, skal man tage helt bogstaveligt. Kl. 14:13 Hr. Morten Marinus. Kl. 14:13 Morten Marinus (DF): Vil det sige, at jeg kan forstå det sådan, at ministeren ikke er enig i Vordingborg Kommunes valgbestyrelses udlægning af sagen, netop at der er tale om en gråzone, så man faktisk ikke ved, om man har gjort noget forkert, eller man ikke har gjort noget forkert, men at ministeren mener, at man faktisk har gjort noget forkert, når vælgere har kunnet afgive brevstemme umiddelbart efter et vælgermøde, hvor som sagt oven i købet kun fem partier var indbudt? Kl. 14:13 Kl. 14:13 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Desværre kan hr. Morten Marinus ikke konkludere på den måde, for jeg kan ikke tage stilling til den konkrete sag. Jeg er nemlig klageinstans, og hvis jeg tog stilling til den konkrete sag, ville jeg derfor gøre mig inhabil, hvis spørgsmålet blev rejst som en valgklage. Efter reglerne er det nemlig sådan, at efter valget kan man klage til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet senest ugedagen efter valget. Så skal kommunalbestyrelsen tage stilling til det, og hvis man så ikke er tilfreds med den stillingtagen, kan man klage til Økonomi- og Indenrigsministeriet inden for 14 dage. Derfor kan ministeriet og dermed jeg som minister blive den, der konkret skal afgøre det, og derfor kan jeg ikke gå ind i den konkrete sag. Kl. 14:14 Hr. Morten Marinus.

18 18 Onsdag den 13. november 2013 (S 390) Kl. 14:14 Morten Marinus (DF): Men vi er enige om, at der op til det her valg er lavet en ny regel om, at man faktisk kan fortryde sin brevstemme inden valget og så stemme på ny. Nu når der er indgivet klage til valgbestyrelsen i Vordingborg kommune, er det så ikke mest hensigtsmæssigt, at man nu inden valget siger: Jamen så annullerer vi de stemmer, og de vælgere har så mulighed for at stemme på ny? Så slipper man jo for en sag efter valget om, hvorvidt man så skal tage højde for, om valget skal gå om. Det tvivler jeg på det skal, men ville det ikke være meget lettere at gøre det nu, når vi netop har den lovregel op til det her valg, at man kan ændre sin brevstemme frem til valget? Kl. 14:15 Kl. 14:15 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Det er så ikke en ny regel. Den kommer jo af det faktum, at man kan brevstemme, før de endelige kandidatlister er indleveret. F.eks. stemte jeg selv som en af de første, da brevafstemningen blev sat i gang. Men jeg vil så kunne ændre min stemme, hvis jeg senere hen synes, at jeg hellere vil stemme på en af dem, jeg så kan være sikker på er stillet op til valget. Det, som vi gør under alle omstændigheder, er jo, at når vi her har givet nye muligheder for, at man kan brevstemme andre steder end i et borgerservicecenter, så ser vi på det og laver en vurdering af, om vi kan gøre vores vejledning bedre, næste gang de her muligheder skal benyttes. Og jeg holder mig til lige præcis det konkrete svar, fordi jeg som sagt kan være den, der konkret skal tages stilling til en klage i 2. instans. Kl. 14:15 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål er også til økonomi- og indenrigsministeren af hr. Morten Marinus. Kl. 14:16 Spm. nr. S ) Til økonomi- og indenrigsministeren af: Morten Marinus (DF)): Hvad er ministerens holdning til, at stillerne på regionale og kommunale stillerlister er tilgængelige for offentligheden gennem aktindsigt? Værsgo. Kl. 14:16 Morten Marinus (DF): Hvad er ministerens holdning til, at stillerne på regionale og kommunale stillerlister er tilgængelige for offentligheden gennem aktindsigt? Kl. 14:16 Kl. 14:16 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Min holdning er, at der er en ordentlighed i, at man ved, hvem det er, der står bag en given kandidat. Det har også været en del af dansk lovgivning efterhånden ganske længe, nemlig at oplysninger om stillernes navne og bopæle er offentligt tilgængelige. Det fremgår helt udtrykkeligt af loven om kommunale valg, og det har været sådan i meget lang tid. Kl. 14:16 Hr. Morten Marinus. Kl. 14:16 Morten Marinus (DF): Vi har jo fået oplyst, at der skulle være en forening eller organisation, eller hvad det nu er, der har søgt om aktindsigt i stillerlister på konkrete partier i Region Syddanmark, og man kan måske være nervøs for, hvad sådan en forening det er jo ikke en privat person, der går hen og søger aktindsigt vil bruge de her oplysninger til, som jo ud over navn og bopæl også indeholder fødselsdato; jeg går ikke ud fra, at det også er de sidste fire cifre i cpr-nummeret. Kan man ikke godt som minister være utryg ved, hvad de her oplysninger skal bruges til? Kl. 14:17 Kl. 14:17 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Jeg deler sådan set den overvejelse, man må gøre sig lige præcis i det her tilfælde, for der er to forskellige ting på spil på samme tid. For det første er der hensynet til, at forhold omkring et valg er åbne, så man som vælger ved, hvem der står bag den kandidat, hvem det er, der ligesom kan stå inde for ham eller hende med deres navne som stillere for kandidaten. Det er jo det ene hensyn. Det andet hensyn er jo, at vi også ønsker, at der kan være en privathed, en hemmelighed om ens politiske partitilhørsforhold, og hvad man står for, og det er jo sådan set lige så legitimt, at man ikke ønsker at andre mennesker skal vide, hvad man stemmer. Det er jo noget, vi beskytter og anser for at være en fortrolig oplysning i rigtig mange sammenhænge. Når vi fastsætter regler, må vi jo afveje de to hensyn i forhold til hinanden, og i forhold til stillerlister har hensynet til åbenhed om, hvem der står bag kandidaten, altså vejet tungest. Kl. 14:18 Hr. Morten Marinus. Kl. 14:18 Morten Marinus (DF): Nu har vi jo i Folketinget for ikke så lang tid siden drøftet et beslutningsforslag om at afskaffe stillerlister for allerede indvalgte partier i byråd og regionsråd, på lige fod med at partier, der er indvalgt i Folketinget, ikke skal ud at samle underskrifter for at blive opstillingsberettiget. Det er så blevet stemt ned, og det er, hvad det er. Men kunne man ikke overveje, ligesom jeg kan forstå man har gjort i boligregisteret, at man ikke længere, hvis der bliver søgt aktindsigt, oplyser alder på vedkommende, der har været stiller. I den anden sag var der jo utryghed ved, om det kunne blive brugt til tricktyverier eller hjemmerøverier, hvis nu man så, at det var en enlig ældre, der boede pågældende sted. Kl. 14:19

19 Onsdag den 13. november 2013 (S 391) 19 Kl. 14:19 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Det er lige præcis overvejelser, som man må gøre sig i forhold til at beskytte den enkelte og de personlige forhold, som gør sig gældende. Det deler jeg fuldstændig overvejelsen om. Uanset hvad vi har haft af diskussioner om omtalte beslutningsforslag, synes jeg, det er fornuftigt, når valget er overstået, at evaluere de forskellige elementer, der har været i det, og også at se på spørgsmålet om, hvordan vi håndterer personoplysninger, når det kommer til stillerlisterne, men jo også stillerlisternes format, fordi man jo går rundt med en stillerliste, hvor den, der har skrevet sit navn og personnummer øverst, skal have tillid til, at det så bliver dækket af, når den næste skriver under i det forhold. Derfor tror jeg, vi skal tage en diskussion om, hvordan vi forholder os til personoplysninger i forbindelse med stillerlister, samtidig med at vi fastholder det princip, at der bør være åbenhed om, hvem der egentlig står bag en given kandidat. Kl. 14:19 Hr. Morten Marinus, sidste runde. Kl. 14:19 Morten Marinus (DF): Ja, det er jeg enig i, og det bør vi selvfølgelig også diskutere. Jeg går også ud fra, at man vil holde øje med, om oplysningerne i det her konkrete tilfælde vil blive brugt til et eller andet ulovligt register, og at de forskellige myndigheder så selvfølgelig undersøger de sager, således at oplysningerne ikke kan misbruges. Jeg ved ikke, hvad intentionerne har været i den pågældende forening for at søge aktindsigt på de her partier, men man kan godt have sine bekymringer om, om det er for at lave et eller andet ulovligt register, som skriver, at de her personer er så og så slemme, for de er stillere for de og de partier. Men jeg kan vel stadig væk som borger have tillid til, at forskellige myndigheder i så fald vil slå hårdt ned på den slags. Kl. 14:20 Kl. 14:20 Økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Jeg deler den samme tillid, nemlig at vi har myndigheder til at slå ned, hvis der sker ulovligheder, også når det kommer til den her type af overvejelser, som spørgeren gør sig. Jeg vil så meget gerne give det som et konkret tilsagn, at vi tager diskussionen om, hvordan vi håndterer stillerlister og personoplysningerne på dem, når vi evaluerer det samlede valg. For jeg synes, der er en meget væsentlig pointe i, om vi er for vidtgående i forhold til det hensyn, som jeg selv vægter tungt, nemlig offentligheden om, hvem der står bag kandidaten, samtidig med at det må være fair nok, at man ikke nødvendigvis stiller til skue, lige præcis hvornår man runder det næste skarpe hjørne. Kl. 14:21 Spørgsmålet er sluttet. Tak til økonomi og indenrigsministeren. Det næste spørgsmål er til transportministeren af hr. Jan E. Jørgensen. Kl. 14:21 Spm. nr. S ) Til transportministeren af: Jan E. Jørgensen (V)): Vil ministeren tage initiativ til at pålægge DSB og Banedanmark at foretage en afrensning af graffiti på stationer, bygningsværker, broer m.v. med det mål, at alle stationer, bygningsværker, broer m.v. er blevet afrenset inden for 1 år? Værsgo til hr. Jan E. Jørgensen. Kl. 14:21 Jan E. Jørgensen (V): Vil ministeren tage initiativ til at pålægge DSB og Banedanmark at foretage en afrensning af graffiti på stationer, bygningsværker, broer m.v. med det mål, at alle stationer, bygningsværker, broer m.v. er blevet afrenset inden for 1 år? Kl. 14:22 Kl. 14:22 Transportministeren (Pia Olsen Dyhr): Lad mig indlede med at understrege, at vi allerede i dag gør en del for at bekæmpe graffiti. Graffiti bliver i dag afrenset løbende på landets stationer. Det indgår både i Banedanmarks og DSB's bevillinger. Afrensning af graffiti sker først og fremmest, hvor der er en sikkerhedsmæssig risiko for afvikling af togdriften. Det handler om graffiti, der dækker togsignaler og skilte langs jernbanen. Derudover fjerner vi også graffiti i forbindelse med det løbende vedligeholdelsesarbejde. Banedanmark har gennem en årrække haft et tæt økonomisk samarbejde med DSB omkring fjernelsen af graffiti på stationer, og det er fra 2013 blevet intensiveret. I andet halvår af 2013 bliver der dagligt afrenset graffiti på de 12 mest udsatte stationer, og derudover afrenses der ugentligt på yderligere 23 stationer. Erfaringen fra det arbejde vil danne basis for udbud af graffitirens på i alt 87 stationer i hovedstadsområdet. De berørte stationer vil herefter få fjernet al graffiti, og derefter vil fladerne blive behandlet med en særlig graffitioverflade, sådan at det i fremtiden bliver nemmere at afrense ny graffiti. De resterende stationer afrenses løbende. Prioriteringen foretages af hensyn til ressourcerne ud fra mængden af kunderne på det pågældende areal samt den erfaringsmæssige graffitibelastning. Banedanmark bruger årligt 2-3 mio. kr. på indsatsen til graffitibekæmpelse en indsats, der fortsætter frem mod 2020 i tæt samarbejde med operatørerne. Samarbejdet blev indledt i forlængelse af den politiske aftale»en grøn transportpolitik«om en særlig indsats for afrensning af graffiti på landets stationer, der blev indgået i I 2010 igangsatte DSB og Banedanmark derfor en landsdækkende indsats, hvor der blev brugt 9 mio. kr. på afrensning af al graffiti på de kundevendte områder på landets stationer. Det vil sige, at der i den indsats blev fjernet graffiti på alle stationer og stationsnære bygningsværker, broer m.v., men ikke på konstruktioner på de strækninger, som jeg kan forstå at hr. Jan E. Jørgensen også har interesse for. Endvidere kan jeg oplyse spørgeren om, at DSB i 2012 afrensede i alt togsæt, og omkostningerne alene til afrensningen var 4 mio. kr. Samlet set mener jeg, at den nuværende indsats er på et fornuftigt niveau under hensyntagen til de ressourcer, der er til rådighed. Kl. 14:24 Hr. Jan E. Jørgensen.

20 20 Onsdag den 13. november 2013 (S 391) Kl. 14:24 Jan E. Jørgensen (V): På et fornuftigt niveau under hensyntagen til de ressourcer, der er til rådighed, siger ministeren. Men det er jo op til ministeren at overveje, om der eventuelt er brug for nogle flere ressourcer. Jeg har i min egenskab af formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune holdt møde med Banedanmark og med DSB, netop fordi vi ikke synes, at indsatsen er god nok. Jeg anerkender, at der er sket meget, og jeg synes også, at det var et godt svar, transportministeren kom med. Ikke mindst er jeg glad for, at der er opmærksomhed på problemet. Men det, jeg fik at vide på det møde, var, at de beløb, der er afsat, simpelt hen ikke er store nok. Altså, de beløb, som bruges af hele Banedanmark og hele DSB til at graffitiafrense i hele Danmark, er mindre end dem, vi bruger på Frederiksberg, som bare er en lillebitte kommune på 2 ½ km gange 1 ½ km. Så de ressourcer, der er sat til rådighed, er simpelt hen ikke tilstrækkelige. Jeg har taget nogle billeder med for at illustrere problemets omfang. De er fra stationer på Frederiksberg, ministeren er velkommen til at få dem bagefter. Der er så godt nok en stor, grim reklame fra Dansk Folkeparti her på billedet, men der er så også noget graffiti rundtomkring, som har været der i årevis. Og det er jo lidt interessant, at man fra DSB og Banedanmarks side godt kan finde ud af at sælge pladsen på broerne til nogle virksomheder, men at man ikke kan finde ud af at fjerne graffiti rundtomkring. Jeg har andre eksempler med. Ikke nok med at graffiti ikke er så pænt, det er også med til at skabe utryghed blandt byens borgere og også blandt passagererne. Jeg vil altså vove den påstand, at passagertallet i S-togene ville stige, hvis vores stationer var pænere, hvis de var renholdte, hvis der ikke var graffiti. Undersøgelser fra Holland viser, at antallet af cykeltyverier er højere ved de stationer, hvor der er graffiti, end ved de stationer, hvor der ikke er graffiti. Altså, graffiti fører anden kriminalitet med sig, graffiti fører utryghed med sig og fører til et faldende passagertal. Jeg skal ikke påstå, at det her så bedre ud, dengang vi havde en anden regering. Jeg mener, at vi har et fælles problem, som vi skal gøre noget ved. Og som jeg ser problemet, er det sådan, at graffitien ikke bliver afrenset løbende, som ministeren sagde, den bliver afrenset gående i et meget langsomt tempo. Vi skal op i fart. Kl. 14:26 Kl. 14:26 Transportministeren (Pia Olsen Dyhr): Jamen regeringen er også optaget af graffitiafrensning. Og det er jeg også selv, når jeg understregede, at vi har afrenset tog. Vores problem er jo, at graffitien er ret omfangsrig, og så snart et område er afrenset, oplever vi, at der kommer ny graffiti. Så der er jo næsten ingen ende på, hvor mange ressourcer man kan bruge på det her problem. Jeg ved, at man på nogle skoler jo har gjort det til et incitament for eleverne, at skolen får et beløb efterfølgende til at lave andre aktiviteter for, hvis de ikke maler graffiti på væggene. Det kan vi desværre ikke tilbyde de lømler, der laver graffiti rundtomkring på vores stationer, for det kunne godt være, at det ville skabe en eller anden form for incitament. Når det så er sagt, skal man være opmærksom på, at vi altså har afrenset de 12 mest udsatte stationer her i andet halvår Og på baggrund af den viden, vi har fået med at rense stationerne, laver vi nu et udbud, hvor 85 stationer i hovedstadsområdet er omfattet og netop også skal have den her overfladebehandling, heriblandt samtlige S-togsstationer beliggende på Frederiksberg. Kl. 14:27 Hr. Jan E. Jørgensen. Kl. 14:27 Jan E. Jørgensen (V): Jamen det glæder jeg mig til. Og det er rart, at der sker noget. For problemet er jo, at hvis man afrenser på de 12 stationer, er der alle de andre stationer, som ikke bliver afrenset. Men det er et fremskridt. Tidligere var det sådan, at der afrensede DSB kun, hvis der stod et eller andet krænkende eller racistisk osv. på en graffiti, resten lod man simpelt hen blive. Så jeg anerkender, at der er sket fremskridt. Det, jeg spørger om, er, om ambitionsniveauet er højt nok, om de ressourcer, vi sætter af til det, er tilstrækkelige. Det kan godt være, at det kun er i en overgangsperiode, vi skal hæve beløbet. For man ved også af erfaring er, at når graffitimalerne kan se, at deres tags og deres graffiti bliver fjernet hurtigt, så bliver de jo trætte af det. Kl. 14:28 Kl. 14:28 Transportministeren (Pia Olsen Dyhr): Alene i 2010 brugte man 9 mio. kr. hos Banedanmark og DSB på at afrense arealer. Man skal være opmærksom på, at selv om vi oplever, at der bliver afrenset, så dukker graffitien desværre op igen. Så det er jo uanede ressourcer, vi kan bruge på det. Og der må jeg sige: Jo, vi skal afrense arealer, og jeg er enig med spørgeren i, at det gør folk mere trygge at befinde sig på stationer, hvor der ikke er alt for meget graffiti, og hvor der generelt ikke ser dunkelt ud. Det skal vi have in mente. Samtidig skal vi også være opmærksomme på, at vi også gerne vil have nogle tog, der kan køre, og det koster sådan set også penge at sørge for driften af tog og det samlede beløb til den kollektive trafik. Selv om vi øger ressourcerne og bruger ressourcer på togfonden lige nu, er det jo ikke der, hvor vi har allerflest penge til hele tiden at kunne levere nye ydelser. Graffiti gør vi noget ved. Jeg synes, at vi sætter et stort beløb af til det. Vi er opmærksomme på det. Men der kommer ikke flere midler til området, og der må vi så i stedet hindre, at folk laver graffiti. Kl. 14:29 Så er det spørgeren. Kl. 14:29 Jan E. Jørgensen (V): Når eksempelvis Banedanmark bruger de her omkring 2 mio. kr. årligt, svarer det jo til en tre-fire kaffedamer for nu at komme med et eksempel, der var fremme, på, hvordan DSB har brugt penge på andre lidt mystiske ting. Altså, det er ikke mange penge set i sammenhæng med DSB's totale regnskab. Altså, kan vi få ministeren til at sige, at ministeren vil arbejde for, at beløbet bliver sat i vejret? Efter mine oplysninger skal der sådan set ikke mere end en fordobling til. Og da beløbene jo er ret små, er en fordobling heller ikke så meget. Kl. 14:30 Så er det ministeren.