Karsten Lauritzen (V)

Transkript

1 Onsdag den 9. oktober 2013 (D) 1 5. møde Onsdag den 9. oktober 2013 kl Dagsorden 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid) vil ministeren granske den eksisterende rockerlov, planlov og andre relevante love for at finde hjemmel til at få rockerborgen lukket, og hvis det ikke kan lade sig gøre med eksisterende love i hånden, da revidere eksisterende love, så en hjemmel hertil tilvejebringes? (Spm. nr. S 130. Medspørger: Martin Henriksen (DF)). 6) Til fødevareministeren af: Karsten Lauritzen (V) Mener ministeren, at det er politisk forsvarligt, at NaturErhvervstyrelsen frakender fiskere deres dispensation fra kravet om stopriste og spærrenet i åleruser på et usagligt grundlag? (Spm. nr. S 70). 1) Til skatteministeren af: Jan E. Jørgensen (V) Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med regeringens forsigtighedsprincip at budgettere med penge fra en reklameafgift, der endnu ikke er godkendt af Europa-Kommissionen? (Spm. nr. S 112). Meddelelser fra formanden Kl. 13:00 2) Til skatteministeren af: Jan E. Jørgensen (V) Overvejer ministeren at indføre nye skatter og afgifter til erhvervslivet, i tilfælde af at Europa-Kommissionen ikke godkender regeringens reklameafgift? (Spm. nr. S 114). 3) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V) Finder ministeren det rimeligt, at politiet afviser at henvende sig til beboerne i Asylcenter Sandholm, hvortil en borger har lokaliseret sin stjålne computer ved hjælp af den såkaldte Find my iphone-funktion, eller i øvrigt foretage sig yderligere for at tilvejebringe den stjålne computer og opklare tyveriet? (Spm. nr. S 127, skr. begr.). 4) Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DF) Hvad er ministerens holdning til, at politiet ikke vil ransage i Asylcenter Sandholm i jagten på stjålne computere, iphones, ipads og lignende tyvekoster, der grundet deres indbyggede elektronik er sporet til centeret, og ofte til konkrete lokaliteter, og er ministeren enig med en kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, der til artiklen i BT den 4. oktober 2013,»Ransagning: Politiet: Vi leder ikke«, siger, at det vil være en alt for stor krænkelse af asylansøgerne i Asylcenter Sandholm, hvis politiet giver sig til at lede efter sådanne effekter? (Spm. nr. S 128 (omtrykt), skr. begr. Medspørger: Martin Henriksen (DF)). 5) Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DF) Hvad er ministerens holdning til, at rockergruppen Bandidos har etableret en rockerborg i villakvarteret på Tudskærvej i Vanløse, og Mødet er åbnet. Ministeren for nordisk samarbejde (Manu Sareen) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig Redegørelse om det nordiske samarbejde (Redegørelse nr. R 2). Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af folketingstidende.dk. Redegørelsen vil komme til forhandling torsdag den 24. oktober I dag er der følgende anmeldelser: Klima-, energi- og bygningsminister (Martin Lidegaard): Lovforslag nr. L 3 (Forslag til lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger. (Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger)). Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Lovforslag nr. L 34 (Forslag til lov om sommerhuse på fremmed grund). Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Lovforslag nr. L 35 (Forslag til lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet),

2 2 Onsdag den 9. oktober 2013 (S ) Lovforslag nr. L 36 (Forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. (Tilpasning af reglerne for administration af forordningerne om Regionalfonden og Socialfonden m.v.)) og Lovforslag nr. L 37 (Forslag til lov om ændring af lov om administration af forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS). (Tilpasning af reglerne for administration af EGTS-forordningen)). Økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager): Lovforslag nr. L 38 (Forslag til lov om ændring af regionsloven. (Regioners nedsættelse af stående udvalg uden forudgående godkendelse)). Lovforslag nr. L 39 (Forslag til lov om forbrugeraftaler). Lovforslag nr. L 40 (Forslag til lov om ændring af købeloven og forskellige andre love). (Ændringer som følge af forslag til ny forbrugeraftalelov m.v.)). Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid) Kl. 13:01 Det første spørgsmål er til skatteministeren af hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Kl. 13:01 Spm. nr. S 112 1) Til skatteministeren af: Jan E. Jørgensen (V)): Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med regeringens forsigtighedsprincip at budgettere med penge fra en reklameafgift, der endnu ikke er godkendt af Europa-Kommissionen? Kl. 13:01 Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med regeringens forsigtighedsprincip at budgettere med penge fra en reklameafgift, der endnu ikke er godkendt af Europa-Kommissionen? Kl. 13:01 Skatteministeren. Kl. 13:01 Tak. Tak for spørgsmålet. Helt i overensstemmelse med regeringens forsigtighedsprincip har vi krone for krone anvist finansiering af den supplerende grønne check, der blev indført fra 2013, bl.a. gennem afgiften på husstandsomdelte reklametryksager. Processen med en notifikation af afgiften på reklametryksager fra Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne er i gang. Skatteministeriet forventer fortsat, at afgiften vil blive godkendt. Såfremt godkendelsen skulle vise sig at kræve justeringer i afgiften, vil regeringen drøfte dette med forligskredsen. Det er dog vanskeligt præcist at forudsige, hvor lang tid Europa-Kommissionens godkendelsesprocedure tager. Regeringen har hele tiden sagt, at afgiften først skal sættes i kraft efter godkendelse af Europa-Kommissionen og tidligst den 1. januar Det fremgår af lovforslaget, fremsat den 1. november Hvis et finansieringselement ikke kan træde i kraft på det forventede tidspunkt, vil regeringen håndtere det i forbindelse med den løbende prioritering inden for de finanspolitiske mål og rammer. Kl. 13:03 Kl. 13:03 Tak for svaret. Mit spørgsmål knytter sig jo til en artikel i Børsen, og det er jeg sikker på skatteministeren allerede har regnet ud, med overskriften»statskassen mangler 400 mio fra reklameafgift«. I Venstre er vi i udgangspunktet sådan set glade for, ikke at statskassen mangler penge, men at reklameafgiften endnu ikke er blevet opkrævet, for vi synes, det er en rigtig dårlig og en rigtig skadelig afgift. Men lad det nu ligge. Nu er det mere spørgsmålet om forsigtighedsprincippet. Det her med at bruge penge, som man ikke er sikker på at man får, lyder i hvert fald i mine ører som ret uforsigtigt. Altså, for at lave en analogi til vores private husholdning: Det kan jo godt være, at man har sendt en ansøgning om at få et andet job, som giver noget mere i løn, men før man er ansat og pengene er begyndt tikke ind på kontoen, er det jo sådan lidt uforsigtigt at begynde at bruge pengene. Og jeg er sikker på, at om ikke skatteministeren, så i hvert fald konen vil give mig ret i, at sådan forholder det sig. Hvordan kan ministeren sige med sikkerhed, at afgiften bliver godkendt af Kommissionen? Og hvordan kan skatteministeren sige med sikkerhed, at de justeringer, som man eventuelt skal foretage, ikke kommer til at indebære et mindre provenu for afgiften? Og hvordan har skatteministeren i øvrigt tænkt sig at håndtere det tidsmæssige perspektiv? For vi får at vide, at det ikke vides, hvornår Kommissionen godkender, men pengene bliver jo brugt til at udbetale den supplerende grønne check en gang om året. Så jo længere tid der går, før godkendelsen kommer på plads i Europa-Kommissionen, hvis den kommer, jo længere tid vil man jo også mangle de penge, som skulle kræves ind. Kl. 13:04 Kl. 13:04 Altså, jeg tror, det er svært at gå for meget ind på alle de der hvis'er, som spørgeren kommer med. Der har været en artikel i Børsen, javist, og der står mange udmærkede ting i Børsen jeg læser den selv, det er jeg startet på, efter at jeg er blevet skatteminister, og det er udmærket men det er jo ikke altid, at det er en beskrivelse af den faktiske virkelighed. Det er igen en artikel, hvori man sår tvivl om det. Ja, men det er så okay, at den artikel siger det. Vi forventer, at det bliver godkendt, og sådan er det. Og så kan jeg sådan set ikke sige meget mere. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, er der en ny situation, det er da indlysende, og så tager vi det op til den tid.

3 Onsdag den 9. oktober 2013 (S 114) 3 Kl. 13:05 Kl. 13:05 Jamen kan ministeren så ikke forklare, hvad forsigtighedsprincippet indebærer? For det her er vel, hvis afgiften bliver godkendt og man får nogle penge ind i afgift, som man så kan vælge at bruge til noget andet godt. Men nu har man brugt pengene, og man ved ikke, om pengene kommer hjem fra afgiften. Det lyder i mine ører ikke forsigtigt. Det lyder uforsigtigt. Hvad ligger der i regeringens forsigtighedsprincip, hvis ikke det indebærer, at man ikke bruger pengene, før man har dem? Kl. 13:06 Kl. 13:06 Der er forskel. Kommer vi i en situation, hvor vi ikke får det godkendt, er der jo en ny situation. Men det, at du venter på en godkendelse, er faktisk ikke nyt. Det er ikke ualmindeligt, at en regering afventer en afgørelse fra Europa-Kommissionen; det var tilfældet i sin tid med pesticidafgifterne, den tidligere borgerlige regering gennemførte. Da fik man først godkendelsen på et meget senere tidspunkt, og alligevel orienterede man om det i den mellemliggende tid, og det vil vi også kunne gøre her efter de gængse metoder, der er i statens finanspolitik. Kl. 13:06 Kl. 13:06 Jamen jeg konstaterer, at der har været rejst kritik, ikke bare i Børsen, men også fra branchens side, som har fået udarbejdet juridiske responser, der siger, at reklameafgiften er i strid med EU-rettens konkurrenceretlige begrænsninger, som rejser tvivl om, om den her afgift kommer igennem. Så det er jo ikke bare en formssag. Der er jo også noget, der kunne tyde på, at det er en kompliceret sag, siden den har været så længe undervejs fra Kommissionen. Har man slet ingen usikkerhed i regeringen om, hvorvidt det her bliver til noget? Det undrer mig såre. Kl. 13:07 Så er det ministeren for den afsluttende besvarelse. Kl. 13:07 Der er altid en vis risiko, når man skal have ting godkendt i henhold til statsstøttereglerne. Det er der da altid. Derfor siger jeg da ikke, at der ikke er nogen usikkerhed. Jeg siger bare, at vi stadig væk forventer, at det bliver godkendt, lige såvel som vi har gjort det hele tiden. Der er ikke så meget nyt i det. Alt det her handler jo slet ikke om, at spørgeren er bekymret for statens økonomi, det handler om, at han imod den her reklameafgift, og det vil han godt sådan lige fremføre igen. Kl. 13:07 Dermed sluttede spørgsmålet. Det næste spørgsmål er stillet til skatteministeren af Jan E. Jørgensen fra Venstre. Kl. 13:08 Spm. nr. S 114 2) Til skatteministeren af: Jan E. Jørgensen (V)): Overvejer ministeren at indføre nye skatter og afgifter til erhvervslivet, i tilfælde af at Europa-Kommissionen ikke godkender regeringens reklameafgift? Kl. 13:08 Overvejer ministeren at indføre nye skatter og afgifter til erhvervslivet, i tilfælde af at Europa-Kommissionen ikke godkender regeringens reklameafgift? Kl. 13:08 Kl. 13:08 Igen det her meget hypotetiske spørgsmål: Hvis og hvis og hvis det sker, hvad vil regeringen så gøre? Igen er det uendelig svært at svare på disse hvis-spørgsmål. Som jeg har sagt tidligere, har Skatteministeriet indledt en proces med en notifikation af afgiften til Europa- Kommissionen. Kommissionen har stillet en række spørgsmål. Det kan ikke udelukkes, at Kommissionens spørgsmål vil kunne give anledning til visse justeringer af afgiftsloven, før denne afgift kan træde endeligt i kraft. Det er ikke regeringens politik at indføre nye byrder for erhvervslivet. Som det formentlig er spørgeren bekendt, lettede vi vilkårene for erhvervslivet med den vækstpakke, vi gennemførte her tidligere på året. Af den fremgår også tydeligt, at det ikke er vores hensigt at indføre nye byrder. Hvis der bliver forsinkelser af afgiften, så håndterer vi det i forbindelse med de løbende finanspolitiske prioriteringer og inden for regeringens finanspolitiske målsætninger. Det skete også i VK-regeringens tid, at planlagte finansieringselementer blev forsinket af processen i EU. Det var f.eks. tilfældet med forhøjelsen af pesticidafgiften, som jeg sagde før, i forbindelse med aftalen om grøn vækst fra 2009 og forhøjelsen af spildevandsafgiften i forbindelse med skattereformen Så det her er ikke ukendt og nyt. Kl. 13:09 Kl. 13:09 Det glæder mig at høre, at det ikke er regeringens politik at indføre nye byrder for erhvervslivet. Så må jeg bare spørge: Hvad var det så, der skete med reklameafgiften? For hvis ikke det er en byrde for erhvervslivet, så ved jeg ikke, hvad det er. Det en byrde for trykkerier, det er en byrde for reklamebureauer, og det er en byrde for dem, der har gavn af reklamerne, altså primært detailhandlerne. Hvis ikke det er en byrde for erhvervslivet, så ved jeg ikke, hvad det er. Skal jeg forstå det sådan, at man vedtog den her afgift, men at man så fandt ud af, at nu skal der ikke komme flere, for det var nok alligevel ikke så smart, eller mener man ikke, at det her er en byrde for erhvervslivet, eller hvordan skal jeg tolke det? Jeg synes, det er glimrende, at man har det som politik, at man ikke vil indføre nye byrder for erhvervslivet. Det vil selvfølgelig væ-

4 4 Onsdag den 9. oktober 2013 (S 127) re endnu mere interessant, hvis det så viser sig at holde stik ude i virkeligheden. Men hvis og jeg erkender, at det er et hvis, men det er jo også derfor, man taler om et forsigtighedsprincip den her afgift ikke går igennem, så vil regeringen tage stilling en eventuel alternativ model. Det har ministeren jo selv udtalt til Børsen, det er sådan set ikke en idé, jeg selv har, jeg fik den kun, da jeg læste, hvad ministeren havde udtalt til Børsen. Der udtaler ministeren: Derfor er det helt i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, at regeringen har forpligtet sig til at tage stilling til en eventuel alternativ model for reklameafgiftsloven og model for finansiering, hvis Kommissionens afgørelse går regeringen imod. Det er helt normal procedure. Altså, der ligger en plan B, om man så må sige. Hvis man nu ikke får det her igennem, så kommer der noget andet. Kunne ministeren løfte en lille flig af, hvad plan B er? Er det i givet fald byrder for erhvervslivet, eller er det borgerne, der skal betale, eller handler det om, at man så vil annullere den grønne check, eller hvad er der i plan B? Til et forsigtighedsprincip må høre, at hvis vi så ikke kommer igennem med det, som vi forventer at vi kan komme igennem med, så har vi en plan B liggende i skuffen. Hvad er plan B? Kl. 13:11 Kl. 13:11 Den her afgift var en del af finanslovsaftalen for Den fik vi så implementeret i december Det, jeg sagde, refererer til»vækstplan DK«, som blev gennemført her i foråret Af den fremgår, at vi ikke planlægger at lægge nye byrder på erhvervslivet. Har jeg en plan B? Nej, jeg har ikke en plan B. Det, jeg sagde til Børsen, er en banalitet så stor, at også en Venstremand burde kunne forstå det. Det er, at hvis det viser sig, at Kommissionen ikke vil godkende det, så er der en ny situation. Længere er den ikke. Kl. 13:12 Tak. Så er det spørgeren. Kl. 13:12 Jeg tror sådan set ikke, at der er noget galt med Venstremænds forståelsesevne sådan generelt, det tror jeg sådan set heller ikke der er med SF'eres forståelsessevne. Jeg har talt med mange SF'ere, som har forstået, hvad jeg har spurgt dem om, og det mener jeg da sådan set også skatteministeren som regel gør. Så lad os ikke drage det ind i debatten; det synes jeg ikke er værdigt. Men når man taler om, at det er en banalitet, må jeg spørge: Det er vel ikke en banalitet at finde 400 mio. kr., hvis ikke de kommer ind? Og jeg kan forstå, at man slet ikke har nogen plan B; det synes jeg lyder uforsigtigt. Kl. 13:12 Kl. 13:12 Jamen hør her, det, det handler om, og det, jeg har sagt, er, at hvis det imod forventning ikke bliver godkendt af Europa-Kommissionen, så er vi i en ny situation. Og denne nye situation vil vi i givet fald kunne håndtere inden for de almindelige finanspolitiske prioriteringer, den her regering arbejder for. Så jeg siger, at længere er den ikke, og det kan håndteres. Men jeg har ikke i dag en plan B, for jeg regner med, at det her bliver godkendt af Europa-Kommissionen; derfor har jeg ikke en plan B. Men sker det ikke, kan vi håndtere det uden de store problemer, og hr. Jan E. Jørgensen kan være helt, helt rolig, han kan sove roligt om natten; den her sag skal vi nok få håndteret. Kl. 13:13 Kl. 13:13 Jamen min nattesøvn fejler ikke noget, men nattesøvnen hos en række trykkeriarbejdere tror jeg måske har det knap så godt, for man frygter, at den her afgift kommer; man ved ikke, hvornår det bliver. Man prøver at budgettere med, at man skal sætte penge af til den her afgift, men man ved ikke, hvornår man skal gøre det; det handler om, hvordan man skal indregne sine prislister osv. Jeg synes altså, ministeren tager det noget nonchalant. Jeg mener, at det havde været klædeligt, hvis regeringen havde sagt: Vi kunne godt tænke os at lave en reklameafgift, vi sætter nu et arbejde i gang med dette; når den er godkendt, så putter vi den på finansloven og finder ud af, hvad vi vil bruge pengene på. Jeg synes, den anden model er meget uforsigtig. Kl. 13:14 Så er det ministeren for det afsluttende svar. Kl. 13:14 Igen bliver tingene blandet sammen. Altså, en ting er reklameafgiften og der har jeg fuld forståelse for, at der er en interesse i at få det afklaret, det er jeg helt med på, og det synes jeg også er meget reelt, og vi arbejder i Skatteministeriet på at få en afklaring i forhold til Europa-Kommissionen noget andet er de der finanspolitiske konsekvenser, hvis den ikke bliver godkendt. Og der siger jeg at det finder vi også ud af uden de store problemer. Kl. 13:14 Dermed er spørgsmålet afsluttet. Det næste spørgsmål er stillet til justitsministeren af hr. Karsten Lauritzen fra Venstre. Kl. 13:14 Spm. nr. S 127 3) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V)): Finder ministeren det rimeligt, at politiet afviser at henvende sig til beboerne i Asylcenter Sandholm, hvortil en borger har lokaliseret sin stjålne computer ved hjælp af den såkaldte Find my iphone-funktion, eller i øvrigt foretage sig yderligere for at tilvejebringe den stjålne computer og opklare tyveriet? Skriftlig begrundelse Der henvises til artiklen»stjålet computer sporet til Sandholmlejren«af 3. oktober 2013 på DR's hjemmeside. Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 13:14 Finder ministeren det rimeligt, at politiet afviser at henvende sig til beboere i Asylcenter Sandholm, hvortil en borger har lokaliseret sin

5 Onsdag den 9. oktober 2013 (S 127) 5 stjålne computer ved hjælp af den såkaldte Find my iphone-funktion, eller i øvrigt foretage sig yderligere for at tilvejebringe den stjålne computer og opklare tyveriet? Kl. 13:15 Kl. 13:15 Tak for det, formand. Nu er spørgsmålet jo stillet som et mundtligt 20-spørgsmål, og der forudsættes det jo, at jeg kan svare umiddelbart og på det foreliggende grundlag. Så hvis spørgeren ønsker en nærmere redegørelse for det konkrete tilfælde, er han jo selvfølgelig som altid, som han ved, velkommen til at stille mig et skriftligt spørgsmål. Jeg har naturligvis læst den samme artikel, som jeg går ud fra spørgeren henviser til, altså om tyveri af en computer, som efterfølgende kunne spores til en del af Center Sandholm. I den del af centeret, som der her er tale om, er der efter det oplyste mere end 200 personer indkvarteret. Jeg kan sagtens forstå, at man som borger kan blive en lille smule for at sige det mildt frustreret over, at politiet ikke bare kan tage ud og hente den stjålne genstand, når nu teknikken kan fortælle sådan nogenlunde præcist, hvor genstanden befinder sig. Men her er jeg nødt til at minde om, at politiet jo også skal arbejde inden for de rammer, der gælder i retsplejeloven, og de rammer siger jo bl.a. noget om mulighederne for ransagning. Ransagning hos en mistænkt person forudsætter jo bl.a., at der er et rimeligt mistankegrundlag mod den pågældende, og at der er bestemte grunde til at antage, at en ransagning vil have væsentlig betydning for efterforskningen. Ransagning hos en, der ikke er mistænkt, kræver enten samtykke fra den pågældende, eller at der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande kan findes ved ransagning hos vedkommende. Jeg er faktisk overbevist om, at politiet i hvert enkelt tilfælde konkret vurderer, om der er grundlag for eksempelvis at foretage ransagning, og i den vurdering vil det selvsagt også kunne indgå, om en stjålen genstand f.eks. kan spores til en mere præcis lokalitet eller husstand. Omvendt vil det forhold, at en stjålen genstand kan spores til et nærmere afgrænset område med et større antal husstande eller beboere, oftest ikke give et tilstrækkeligt grundlag for at kunne ransage samtlige husstande i området. Politiet har, og det synes jeg skal siges, også i de seneste dage kommunikeret stærkt og meldt ud, hvorfor man ofte ikke bare kan tage ud og hente en stjålen genstand, selv om den må antages at befinde sig inden for et vist geografisk område. Men som det også er fremgået af politiets udmeldinger i sagen, har politiet jo altså også i en række tilfælde, hvor oplysninger har været tilstrækkelig præcise, lokaliseret genstande ved hjælp af forskellige sporingstjenester, som findes på markedet. Så til sidst, formand, er det jo ikke, fordi politiets indsats mod eksempelvis tyverier i Center Sandholm lader noget tilbage at ønske. Tværtimod er der gjort en stor indsats deroppe. Kl. 13:18 Det vil fremme mødets afvikling, hvis ministeren holder sig inden for de aftalte spilleregler. Så er det spørgeren. Kl. 13:18 Tak til ministeren for besvarelsen. Det overrasker mig da, at ministeren ikke siger, at politiet gør det fremragende. Det plejer ministeren jo at sige. Det blev jo sagt hele sidste samling, hvor nogle af de problemer, vi har, var oppe at vende. Og vi har et problem, som det her eksempel illustrerer, og hvis man dykker lidt ned i det under henvisning til den artikel, som ministeren også siger han har læst, vil man kunne se, at den pågældende person, som har fået stjålet sin computer, finder den på det her Find my iphone, find min iphone-systemet. Han henvender sig til politiet, og så får han den besked, ifølge hans udsagn, at politiet siger, at de ikke har ressourcer til at køre ud til Sandholmlejren og finde den computer. De siger sådan set: Glem det, du får aldrig den computer igen. Man må jo sådan set rose den her unge mand for ikke at give op; at han, når han nu betaler sin skat, kræver og også kan forvente, at politiet rykker ud, når man nu ved, hvor en stjålen genstand befinder sig henne. Jeg må sige, at det, der forarger mig en lillebitte smule og gør, at jeg sådan set synes, at det er berettiget at komme med en kritik af politiet i den her situation, er, at det jo er fair nok, at man ikke kan ransage det er jeg enig med ministeren i men ministeren sagde også, at man kunne lave en ransagning, hvis der var samtykke til det. Man kunne jo køre ud til Center Sandholm, og så kunne man se, hvor den her computer befinder sig henne. Og så kunne man jo spørge, om man måtte få lov til at komme ind og kigge. Hvis folk ikke har stjålet noget, vil de nok gerne samarbejde med politiet. Og hvis de ikke vil samarbejde med politiet, kan man så tage dialogen derfra. Jeg tror i det mindste, at det ville hjælpe, at politiet viste sig derude i forhold til de mennesker, som befinder sig i Center Sandholm og begår tyveri. Det, jeg godt vil bede ministeren om at forholde sig til, er, at en af lederne af centeret derude siger, at der åbenbart kommer tyvebander, der stjæler iphones og ipads og bor i Center Sandholm ved at lade, som om de er asylansøgere. Det viser sig altså, at Center Sandholm er sådan et helle, som nogle kriminelle udnytter; nogle, der er asylansøgere, nogle, der ikke er asylansøgere. Hvad ønsker justitsministeren at gøre ved det? Og finder ministeren det rimeligt? Kl. 13:20 Så er det ministeren med ½ minuts besvarelse. Kl. 13:20 Det skal jeg gøre alt for at overholde, vil jeg sige til formanden. Tak for det. Jeg er sådan set meget tilfreds med, at hr. Karsten Lauritzen siger, at de betingelser, der er for ransagninger, skal vi stå fast på, for det er jo selvfølgelig det, der er det centrale her. Man kunne forestille sig andre situationer, altså hvis man f.eks. kunne finde en sådan iphone via det der Find my iphone og den så var i en kollegiebygning. Så skulle det hvis man delte hr. Karsten Lauritzens bekymring være sådan, at hele kollegiet skulle ransages. Det er jeg meget tilfreds med at hr. Karsten Lauritzen ikke mener. Tyverier og folk, der under dække af at søge asyl i Danmark begår tyveri, skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Kl. 13:20 Så er det spørgeren. Kl. 13:20 Tak. Reglerne for ransagning er vi helt enige om. Men det, jeg godt vil bede ministeren forholde sig til, er som sagt, om ministeren finder det rimeligt, at borgere får at vide af politiet: Vi har ikke ressourcer til at rykke ud. Vi ved, at genstanden sandsynligvis befinder sig der. Vi ved fra de artikler, der er skrevet, at Røde Kors får henvendelser en gang om måneden fra folk, der står i den samme situation. Vi ved, at hver

6 6 Onsdag den 9. oktober 2013 (S 128) sjette asylansøger er sigtet for kriminalitet. Hvad gør ministeren ved det? Hvad gør ministeren ved den situation, at der er borgere, der oplever, at Center Sandholm f.eks. er et helle for asylansøgere, som begår kriminalitet, og også for mennesker, som ikke er asylansøgere, men som altså gemmer sig i centeret? Kl. 13:21 Ministeren for den sidste besvarelse. Kl. 13:21 Tak for det, formand. Helt generelt mener jeg jo faktisk, at vi har et rigtig godt politi, og jeg vil heller ikke holde mig tilbage fra at mene, at de gør det fremragende. Så er det også sagt her i dag. Vi har så prøvet at kigge lidt på, hvad der rent faktisk er sket. Så sent som den 3. oktober bare sådan, at der ikke bliver efterladt et indtryk af, at der ikke sker noget fra politiets side i Center Sandholm blev der foretaget ransagning i Center Sandholm efter forudgående efterforskning, og der er fundet en række ting ved den pågældende ransagning. Så der sker noget. De konkrete sager her må man spørge til, hvis man vil have yderligere detaljerede oplysninger om dem. Jeg vil bare fra min side sige, at det selvfølgelig indgår i den konkrete efterforskning, når man får den her type af anmeldelser. Kl. 13:22 Jeg beklager, at jeg kom til at regne forkert. Spørgeren har endnu et opfølgende spørgsmål, og ministeren har retten til at svare en ekstra gang. Så er det spørgeren. Kl. 13:22 Jeg takker formanden for det. Det er så fint nok, at der sker noget det siger ministeren men jeg vil så spørge ministeren, om han kan komme med en garanti for, at mængden af kriminalitet blandt asylansøgere vil falde. Vi ved jo, at den er steget. Vi ved, at der kommer flere asylansøgere ind. Vi ved, at borgere udsættes for tyveri. Vi ved, at asylcentrene et stykke hen ad vejen er fristeder. Hvad ønsker ministeren at gøre ved det? Og kan ministeren love, at når vi står her om et halvt år, er situationen forbedret? Kl. 13:23 Værsgo. Kl. 13:23 Det, jeg kan sige, er, at den indsats, som eksempelvis har fundet sted omkring Center Sandholm, tror jeg godt spørgeren kunne have tænkt sig var blevet indført under den tidligere regering. Det er vi rent faktisk mange der godt kunne have tænkt os. Indsatsen dér er løftet væsentligt. Der er et meget tæt samarbejde mellem Røde Kors og Nordsjællands Politi. Der er hurtig reaktionstid. Der bliver sat ind. Og det generelle indtryk, som jeg i hvert fald har, er, at der, i forhold til hvad vi har set tidligere, bliver sat betydelig stærkere ind nu. Det synes jeg politiet fortjener ros for. De fortjener ikke mistænkeliggørelse eller kritik. Tværtimod. Der er her tale om folk, der gør et rigtig godt stykke arbejde. Kl. 13:23 Så sluttede spørgsmålet. Det næste spørgsmål er stillet til justitsministeren af hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Kl. 13:23 Spm. nr. S 128 (omtrykt) 4) Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DF) (medspørger: Martin Henriksen (DF)): Hvad er ministerens holdning til, at politiet ikke vil ransage i Asylcenter Sandholm i jagten på stjålne computere, iphones, ipads og lignende tyvekoster, der grundet deres indbyggede elektronik er sporet til centeret, og ofte til konkrete lokaliteter, og er ministeren enig med en kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, der til artiklen i BT den 4. oktober 2013,»Ransagning: Politiet: Vi leder ikke«, siger, at det vil være en alt for stor krænkelse af asylansøgerne i Asylcenter Sandholm, hvis politiet giver sig til at lede efter sådanne effekter? Skriftlig begrundelse Der henvises til omtalerne i artiklerne»ransagning: Politiet: Vi leder ikke«,»kriminalitet: Tyvebander i Sandholm«og»Tyven gemmer sig derinde«, bragt i BT den 4. oktober Vi har fået nye regler, så hr. Peter Skaarup læser spørgsmålet op. Kl. 13:24 Spørgsmålet lyder sådan her: Hvad er ministerens holdning til, at politiet ikke vil ransage i Center Sandholm i jagten på stjålne computere, iphones, ipads og lignende tyvekoster, der grundet deres indbyggede elektronik er sporet til centeret, og ofte til konkrete lokaliteter, og er ministeren enig med en kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, der til artiklen i BT den 4. oktober 2013 sagde, at man ikke leder, fordi det vil være en alt for stor krænkelse af asylansøgerne i Center Sandholm, hvis politiet giver sig til at lede efter sådanne effekter? Kl. 13:24 Kl. 13:24 Tak for det, formand. Det vedrører jo det spørgsmål, vi også havde tidligere, og jeg vil sige, som jeg også sagde til hr. Karsten Lauritzen før, at forudsætningen for at besvare spørgsmålet her, altså besvarelsen af et 20-spørgsmål, jo er, at jeg kan svare inden for rammerne. Hvis man vil have et mere detaljeret svar om den konkrete sag, må man stille et uddybende spørgsmål om det. Spørgsmålet vedrører som sagt den foregående sag, og jeg synes ikke, der er nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om der bliver set med stor alvor på, at der er nogle asylansøgere, der kommer hertil for at begå kriminalitet under dække af at være på flugt. Det skal vi selvfølgelig ikke finde os i, og derfor har regeringen også et stærkt, kan man rolig sige, og vedvarende fokus på at løse de problemer, som der er. At asylansøgere begår kriminalitet, er jo altså ikke noget nyt problem. Det har tidligere regeringer også haft udfordringer med, både den tidligere SR-regering og i øvrigt også den tidligere VK-regering, hvor Dansk Folkeparti havde et medansvar. Den nuværende regering har løftet den samlede indsats mod kriminelle asylansøgere til et nyt niveau, og vi tager problemet meget alvorligt. Asylsystemet er til for at beskytte folk, der har behov for vores hjælp, som er på flugt fra

7 Onsdag den 9. oktober 2013 (S 128) 7 krig og ødelæggelse, og som kan få asyl, og så skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at skærme det system af mod folk, der kommer hertil under dække for at udnytte det bl.a. til at begå kriminalitet. Derfor drøfter Rigspolitiet og politikredsene jo løbende kriminalitetssituationen i forhold til de enkelte asylcentre, herunder også behovet for at iværksætte særlige tiltag, og Rigspolitiet her specifikt henledt politikredsenes opmærksomhed på relevant politimæssig synlighed i forhold til asylcentrene. De politikredse, som har asylcentre, er særdeles opmærksomme på kriminalitetsproblemer i forhold til asylansøgere og centrene som sådan. Og særlig for så vidt angår Center Sandholm, ved hr. Peter Skaarup ganske udmærket godt, at der er indsatsen mod kriminelle asylansøgere også løftet til det før omtalte nye niveau. Kl. 13:26 Så har hr. Peter Skaarup 2 minutter til sit spørgsmål. Kl. 13:27 Tak for det. Det er jo klart positivt, hvis man løfter niveauet, som ministeren siger, i forhold til at bekæmpe kriminalitet. Man kan så bare sige, at de personer, der får stjålet deres genstande og kan opleve, at det ikke kan lade sig gøre at finde dem igen, selv om de egentlig godt ved, hvor tingene er henne, måske ikke kan bruge det til så meget, at ministeren siger, at niveauet er løftet. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge justitsministeren direkte, om ministeren er enig med den repræsentant for politiet, der har sagt, at det vil være en alt for stor krænkelse af asylansøgerne i Center Sandholm, hvis politiet giver sig til at lede efter sådanne effekter. Er ministeren enig i den udtalelse? Kl. 13:27 Ministeren for ½ minuts besvarelse. Kl. 13:27 Tak for det, formand. Det er sådan, at hvis man skal foretage en ransagning, gælder der nogle helt specifikke krav og regler efter den retsplejelov, vi har, og jeg er trods alt glad for, at den tidligere spørger, hr. Karsten Lauritzen, var enig med regeringen i, at de skal fastholdes. Det betyder i konkrete sager, når man har de her sporingsmekanismer, som vi har på vores iphones, og hvad vi ellers har, at der kan være problemer med præcist at angive det. Det betyder ikke, at politiet ikke har brugt det i visse tilfælde, som politiet jo altså også har kommunikeret her på det seneste. Det synes jeg er fint, men man skal bare være opmærksom på, at hvis man vil fastholde retsplejelovens bestemmelser om muligheder for ransagning, giver det bestemt nogle problemer og nogle udfordringer, fordi området simpelt hen er for stort. Kl. 13:28 Så er det spørgeren for et halvt minuts spørgsmål. Kl. 13:28 Jeg fik jo ikke rigtig svar på spørgsmålet. Jeg spurgte ministeren, om ministeren var enig i, at det var en alt for stor krænkelse af asylansøgerne i Center Sandholm, hvis politiet gav sig til at lede efter sådanne effekter. Det svarede ministeren ikke på, men henviste bare til, at der er nogle regler, og at de skal følges, osv. osv. Kan ministeren ikke godt svare på det spørgsmål, jeg stillede, og kan ministeren ikke fortælle, hvad der fremadrettet vil blive gjort for de mennesker, der føler deres retssikkerhed og deres retsbevidsthed krænket, ved at genstande, de egentlig godt ved hvor er, er forsvundet, men hvor politiet ikke gør noget. Hvad skal de mennesker gøre fremadrettet for at rette op på det? Kl. 13:29 Kl. 13:29 Det er sådan, at den retsplejelov, vi har i Danmark, gælder både inden for Center Sandholm og uden for Center Sandholm. Så det vil sige, at betingelserne for eksempelvis at foretage en ransagning skal være til stede, om det er indenfor eller udenfor så at sige. Jeg ved ikke, om Dansk Folkeparti er enig i det, men det er i hvert fald det, som jeg fornemmer at et bredt flertal i Folketinget er enig i. Så er det jo ikke rigtigt at sige, at politiet ikke benytter sig af de her sporingsmekanismer og teknikker, som der nu engang er. Det har man gjort, hvor oplysningerne har været tilstrækkelig præcise, altså tilstrækkelig præcise til at kunne lokalisere eksempelvis en genstand, som har været stjålet og anmeldt stjålet. Men det er det, der er forudsætningen for, at man kan bruge de her sporingsmekanismer. Kl. 13:30 Tak. Så har vi medspørger hr. Martin Henriksen for et minuts spørgsmål. Kl. 13:30 Martin Henriksen (DF): Tak for det. Jeg synes nu godt, at ministeren kunne svare på det spørgsmål, som hr. Peter Skaarup stiller. Det her er jo en lidt kedelig opfølgning på spørgetiden med statsministeren i går, hvor der heller ikke blev svaret klart på spørgsmålene. Mener ministeren, at det ville være en for stor krænkelse i forhold til asylansøgerne, hvis politiet gik ind på asylcenteret og ledte efter de pågældende effekter ja eller nej? Kl. 13:30 Kl. 13:30 Jeg skal ikke kunne sige, hvad en udtalelse revet ud af en artikel bygger på. Hvis man vil have et mere præcist svar på det, må man stille et skriftligt opfølgende spørgsmål. Det helt centrale er, at hvis man skal benytte den her form for sporingsmekanisme og jeg kunne forestille mig, at det er det, der ligger bag udtalelsen står man over for en udfordring med, at det ganske ofte ikke er præcist. Hvis man så på den baggrund i et tænkt eksempel f.eks. efter Dansk Folkepartis overbevisning skulle foretage en kæmpe ransagning i et område, hvor der bor personer, kunne jeg forestille mig, at det ville være politiets opfattelse, at man så overskred de muligheder, der er efter retsplejeloven, for at foretage ransagninger, og det vil jeg være helt enig med politiet i, hvis det er det, der er tilfældet. Kl. 13:31 Så er det medspørgeren.

8 8 Onsdag den 9. oktober 2013 (S 130) Kl. 13:31 Martin Henriksen (DF): Jo, men altså, nu har vi jo desværre set en række eksempler på, at asylansøgere på en række områder er mere kriminelle end danskere, og der kommer også flere asylansøgere til Danmark, så problemet er jo formentlig stigende. Set i det lys kunne det jo være rart at høre ministerens holdning til det spørgsmål, som jeg har stillet. Og faktisk behøver ministeren jo ikke forholde sig til, hvad en politimand har sagt ministeren kan sådan set bare sige, hvad ministeren selv mener. Mener ministeren personligt, at det vil være en for stor krænkelse af asylansøgerne, hvis man går ind og ransager et asylcenter, fordi der er klar viden om, at der befinder sig tyvekoster på asylcenteret ja eller nej? Kl. 13:32 Kl. 13:32 Nej, det mener ministeren ikke, og det var også derfor, jeg i forbindelse med den tidligere spørger læste op, at der så sent som den 3. oktober har været ransaget på flere værelser i Center Sandholm. Så selv om man forsøger, kan man ikke tegne et billede af, at vi har en regering, der, fordi det drejer sig om asylansøgere, holder hånden over dem, som jeg godt ved at Dansk Folkeparti vil tegne et billede af. Det er meget enkelt: Vi skal have et asylsystem, som er til at for beskytte dem, der har behov for asyl, og dem, der kommer her under falske forudsætninger og eksempelvis begår kriminalitet, skal forfølges efter alle de muligheder, vi har, og det bliver de også. Kl. 13:32 Så er det spørgeren igen for ½ minuts spørgsmål. Kl. 13:32 Jeg synes, det er rigtig godt, at man har indført ordningen med medspørgere, for nu lykkedes det faktisk at få ministeren til at sige, at det ikke ville være en stor krænkelse. På den måde sagde ministeren jo noget, som i den grad satte den pågældende repræsentant for politiet på plads. For selvfølgelig er svaret da, at det ikke vil være nogen krænkelse, at man, når man ser omfattende kriminalitet begået af asylansøgere i Danmark, også må leve med, at der kan komme nogen ind og finde frem til de stjålne genstande. Men det næste spørgsmål i forlængelse af det er jo så: Hvad vil ministeren gøre, for at man ikke har et helle på de her asylcentre? For det er jo ikke bare på Center Sandholm, at det her er et problem. Det er jo i øjeblikket også i Jylland, hvor man fra regeringens side har oprettet en række asylcentre, hvorfra der udgår meget omfattende kriminalitet. Kl. 13:33 Tak. Så er det ministeren. Kl. 13:33 Jeg synes også, at ideen med medspørgere er ganske udmærket. Hvis det så kunne foranledige hovedspørgeren til at lytte efter, hvad medspørgeren spørger om, og hvad der svares, så tror jeg, det hele ville gå meget nemmere. Der var ikke tale om, at jeg irettesatte en betjent, som udtalte sig i artiklen. Jeg sagde, at jeg ikke havde nærmere kendskab til, på hvilket grundlag han vurderede, da han kom med den udtalelse. Jeg er helt tryg ved, at det bliver håndteret i den konkrete sag. Det, jeg sagde, var, at det er en fejlagtig opfattelse, hvis Dansk Folkeparti tror, at hånden bliver holdt over kriminelle asylansøgere. Det gælder, uanset om de er på Center Sandholm eller på andre centre, og det forsøgte jeg også at forklare medspørgeren. Kl. 13:34 Tak. Det næste spørgsmål er stillet af hr. Peter Skaarup til justitsministeren. Kl. 13:34 Spm. nr. S 130 5) Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DF) (medspørger: Martin Henriksen (DF)): Hvad er ministerens holdning til, at rockergruppen Bandidos har etableret en rockerborg i villakvarteret på Tudskærvej i Vanløse, og vil ministeren granske den eksisterende rockerlov, planlov og andre relevante love for at finde hjemmel til at få rockerborgen lukket, og hvis det ikke kan lade sig gøre med eksisterende love i hånden, da revidere eksisterende love, så en hjemmel hertil tilvejebringes? Hr. Peter Skaarup bedes læse spørgsmålet op. Kl. 13:34 Det lyder sådan her: Hvad er ministerens holdning til, at rockergruppen Bandidos har etableret en rockerborg i villakvarteret på Tudskærvej i Vanløse, og vil ministeren granske den eksisterende rockerlov, planlov og andre relevante love for at finde hjemmel til at få rockerborgen lukket, og hvis det ikke kan lade sig gøre med eksisterende love i hånden, da revidere eksisterende love, så en hjemmel hertil tilvejebringes? Kl. 13:34 Kl. 13:34 Tak for det, formand. Spørgeren har, som vi lige har hørt, bedt om min holdning til, at Bandidos har etableret en rockerborg i et villakvarter i Vanløse. Herudover spørges der som sagt også til de lovgivningsmæssige muligheder for at lukke den pågældende rockerborg. Lad mig starte med at sige det meget, meget klart, hvilket jeg også har signaleret før: Rockerborge hører ikke hjemme dør om dør med børnefamilier. Det skaber utryghed for alle andre beboere i området, når rockere flytter ind med alle deres symboler. Politiet holder af samme grund i øvrigt særdeles godt øje med landets rockerborge. Det gælder ikke mindst de rockerborge, der er beliggende i boligområder. For så vidt angår mulighederne for at gribe målrettet ind over for rockerborge, følger det jo af den såkaldte rockerlov fra 1996, at politiet under visse betingelser og i særlige tilfælde kan forbyde bestemte personer at opholde sig i en bestemt ejendom; det kan f.eks. være en rockerborg. Herudover har politiet jo også den såkaldte hashklublov fra 2001, hvorefter man i visse tilfælde kan nedlægge forbud mod besøgende i bestemte lokaler.

9 Onsdag den 9. oktober 2013 (S 130) 9 Politiets indsats kan jo imidlertid ikke stå alene. Der er brug for en sammenhængende myndighedsindsats, hvor alle relevante myndigheder er opmærksomme på, om der på deres respektive områder er nogle værktøjer, der vil kunne bruges i indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet. Det gælder f.eks., som spørgeren også er inde på, i forhold til planloven, der bl.a. indeholder nogle redskaber, som kommunerne i forskellige tilfælde kan tage i brug over for rockerborgene. Og mit indtryk er, må jeg sige, at rigtig mange kommuner allerede er opmærksomme på de redskaber, som planloven indeholder, og det har vi jo også set i sagen fra Vanløse. Indsatsen på det her område skal selvfølgelig ske inden for de rammer, som lovgivningen og ikke mindst vores grundlov sætter, og når det gælder grundloven, må vi, som jeg tidligere også har sagt, ikke gå på kompromis hermed. Grundloven indeholder nogle helt centrale frihedsrettigheder, som gælder for alle, uanset jo altså om man kan lide det eller ej. Sådan må det være i et frit og demokratisk samfund. Men det betyder ikke, at vi skal give efter over for rockerne, og derfor sidder regeringen også og arbejder med et større udspil på området. Kl. 13:37 Tak. Så er det spørgerens tur. Kl. 13:37 Tak for det. Det er jo rigtigt, som ministeren siger, at den her situation i Vanløse er blevet beskrevet af flere medier. Ministeren har også selv kommenteret det. Det er jo sådan, at den rockerborg har eksisteret i over et år derude, og der kan man undre sig over, at ingen gør noget. Naboer, grundejerforeningen osv. har jo henvendt sig i forskellige sammenhænge gennem lang tid og forsøgt at få gjort noget ved det. Så helt god er den planlov eller de love, som ministeren refererer til, jo ikke, når ingen gør noget. Det er derfor, Dansk Folkeparti gerne vil have ministeren til at svare på, hvad der sker ikke bare i forhold til Vanløse, men også i forhold til mange af de andre steder, hvor der skabes stor utryghed, på grund af at der eksisterer rockerborge. Det er jo et emne, som ministeren selv har været inde på tidligere. Han kom med et glimrende forslag som socialdemokrat i sin tid. Det fremsatte Dansk Folkeparti så nøjagtigt, uden ændringer, i Folketinget her i år. Det lykkedes ikke at få ministeren til at støtte det måske fordi ministeren var blevet justitsminister, jeg ved det ikke. Men uanset det: Det var et glimrende forslag, og det kunne man sådan set bare tage og fremsætte igen fra regeringens side. Mit spørgsmål går på: Hvad kommer der til at ske i forhold til Vanløse? Hvad kommer der til at ske i forhold til Esbjerg? Hvad kommer der til at ske i forhold til Amager? Hvad kommer til at ske i forhold til mange af de andre steder, hvor vi har naboer, der er dybt frustrerede over, at de må leve med rockerborge, der i den grad gør deres tilværelse usikker; gør, at de ikke er trygge ved, at børnene leger ude på vejen, at de ikke er trygge ved, at der bliver smidt hash ind på deres grund, hvis politiet er på besøg, osv. osv? Hvad vil ministeren gøre? Er der nogen initiativer i den bandepakke, regeringen har sat i søen nu? Vil man konkret stramme rockerloven, sådan at den kan bruges til noget? Kl. 13:39 Tak. Så er det ministeren. Kl. 13:39 Tak for det. Jeg synes, jeg skylder både dem, der er til stede i salen her, og dem, der sidder og ser på, at sige, at det forslag fra Socialdemokratiet, som spørgeren, hr. Peter Skaarup, taler om, blev fremsat i, jeg tror 2002 eller 2003 eller blev ventileret i offentligheden, for virkeligheden er, at det aldrig nogen sinde blev fremsat i Folketinget. Så det er altså et år gammelt forslag, vi taler om. Årsagen til, at det ikke blev til noget, er, at det var i strid med grundloven. Men det må Dansk Folkeparti jo så selv bære videre, hvis man vil det. I stedet for at se en år bagud er regeringen mere koncentreret om at se fremad. Derfor arbejder vi som sagt målrettet med at sætte ind på flere fronter, således at vi kan blive bedre endnu bedre til at bekæmpe den kriminalitet, som vi ved rockere og bandemedlemmer står bag, og som jo er det, der bl.a. er med til at skabe utryghed i de boligområder. Der er ikke to synspunkter på, om det er godt eller skidt, at de skal være til stede i villakvarterer. Det skal de ikke. Kl. 13:40 Tak. Så er det spørgeren. Kl. 13:40 Jeg bliver lige nødt til at korrigere ministeren. Ministeren siger, at det forslag, som ministeren som socialdemokrat i sin tid ja, socialdemokrat er ministeren vel stadig væk, men som ikkeminister i sin tid fremsatte, ikke blev fremsat. Det blev fremsat. Det var så bare ikke til behandling i Folketinget, men det blev fremsat med forskellige socialdemokratiske politikere på. Men uanset det: Lad os kigge fremad. Det, der er vigtigt nu, er, at regeringen, hvis den laver en bandepakke og det kan vi høre i medierne at den gør strammer den rockerlov, så den tager udgangspunkt i For det er i 2013, at problemerne er der og naboerne har den her utryghedsskabende aktivitet. Kl. 13:40 Tak. Så er det ministeren. Kl. 13:40 Den oprindelige rockerlov går helt til grænsen for, hvad vi kan efter grundloven. Det har i øvrigt også præget den debat, vi har haft, om det før omtalte forslag, så det ved hr. Peter Skaarup ganske udmærket godt. Alles vurdering er, at vi ikke kan gå længere der. Men det, vi kan gøre, er, at vi kan tage bestik af det, vi har set. Den situation, der har udviklet sig, er alle forhåbentlig enige om er fuldkommen uacceptabel. Heldigvis har vi haft et politi, som har sat hårdt ind og har fået midlerne til det og rammerne til det. Men der, hvor vi også skal sætte ind nu, er på det punkt, der handler om at sikre, at kommunerne eksempelvis er klar over, hvilke muligheder der rent faktisk allerede ligger i dag i planloven. Og der må jeg sige, at jeg er meget tilfreds med det, der er sket i Københavns Kommune, nemlig at man har set de muligheder, som er i planloven. Kl. 13:41 Så har vi medspørger hr. Martin Henriksen. Kl. 13:41 Martin Henriksen (DF): Det er jo fantastisk at høre justitsministerens argumentation både på det her område og også på en række andre områder. Det er, som om at når Dansk Folkeparti kommer og foreslår et eller andet på udlændingeområdet, er justitsministerens første kommentar og så er sagen ligesom lukket der at det kan man ikke; det strider imod en eller anden konvention, så det kan vi ikke gøre. Hvis man vil et eller andet, for at det skal være nemmere at smide rockere ud af boligkvarte-

10 10 Onsdag den 9. oktober 2013 (S 130) rer, er ministerens første kommentar: Det kan man ikke, det er i strid med grundloven. Hvis nu vi antager, at det er sådan det er vi jo ikke nødvendigvis enige i fra Dansk Folkepartis side, men hvis nu vi antager det hvad er det så præcis, justitsministeren har tænkt sig at gøre? For jeg hører jo ligesom alle andre, at justitsministeren i tv og også her i Folketingssalen siger, at det er uacceptabelt: Vi vil ikke finde os i det, det er uacceptabelt. Men de er der stadig væk. Den pågældende rockerborg i Vanløse har været der et år, så vidt jeg kan forstå. Det er uacceptabelt, de har været der i lang tid, de er der stadig væk. Så der er jo et stykke vej fra ord til handling. Så hvis ikke ministeren vil ændre lovgivningen, hvad vil ministeren så? Kl. 13:42 Kl. 13:42 Jeg må indrømme, at jeg synes, det er svært at anklage regeringen for, at når Dansk Folkeparti kommer med forslag, så er det sådan må jeg forstå den første kommentar altid enten i strid med vores internationale forpligtelser eller eksempelvis grundloven. Det kunne være, det var Dansk Folkeparti, der havde et problem. Men det kan man jo tænke lidt videre over. Regeringen sidder selvfølgelig og kigger med stor alvor på de problemer, som udspringer af rocker-bande-miljøet. Den målrettede indsats på det her område er løftet til et helt nyt niveau. Hvis man ser på, hvad der skete under den tidligere regering, så tror jeg, man ville være meget misundelig på, hvad der faktisk allerede er sket: stærkere indsats med hemmelige ransagninger, visitationer i et meget, meget stort omfang, et hundredtal, der allerede sidder fængslet. Der er tale om en stærk politimæssig tilstedeværelse, der er tale om en stærkere indsats i de udsatte boligområder; der er en hel række initiativer, som allerede er sat i gang. Derudover sidder vi så og ser på, hvad man kan gøre i det så at sige lange, seje træk, så vi undgår rekruttering til de her forfærdelige netværk og de her kyniske miljøer, som der er tale om. Er der nye værktøjer, politi og kriminalforsorg skal have? Er der nye og forbedrede muligheder for at få folk ud af de her miljøer igen? Alt det her sidder regeringen og kigger på. Vi har sagt, at vi er meget åbne over for det, men det er klart, at der er nogle grænser grundloven og andet som vi selvfølgelig skal respektere. Det kan jeg høre at Dansk Folkeparti har et lidt alternativt syn på. Det må man så selv redegøre for. Kl. 13:44 Tak. Så er det medspørgeren. Kl. 13:44 Martin Henriksen (DF): Nu kører justitsministeren jo bare hele tiden videre i den samme grammofonrille: Der kan ikke vedtages nye lovinitiativer på det her område, og hvis der er nogen, der foreslår nye lovinitiativer på det her område, så er det i strid med grundloven. Kunne vi ikke komme lidt videre end det? Kunne justitsministeren ikke svare på det spørgsmål, jeg stiller: Hvis der ikke er mulighed for at komme med nye lovinitiativer på det her område hvis man altså antager, at det, som justitsministeren siger, er rigtigt hvad vil justitsministeren så? Så kommer justitsministeren med en lang tale, hvor han bl.a. siger, at vi skal forhindre, at der er nye, der kommer ud i kriminalitet, altså lillebrorgenerationen, eller hvad man vil kalde den for. Det kan vi jo sådan set godt blive enige om, men hvad i alverden har det at gøre med den konkrete problemstilling, som der er spurgt ind til? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Der ligger jo en rockerborg, og den har ligget der i lang tid. Hvad vil ministeren gøre i forhold til at gøre det nemmere at sørge for, at rockerborge ikke kommer ind i beboelsesområder? Kl. 13:44 Så er det ministeren. Kl. 13:44 Der er ikke to meninger om, at rockerborge ikke skal placeres i villaområder og boligområder, hvor børn skal have lov til at rende og spille fodbold på vejen, hvis det er det, de er til. Det er der ikke to meninger om, så det synspunkt er der ingen grund til at Dansk Folkeparti tager patent på. Der er ej heller nogen grund til, at Dansk Folkeparti føler, at de har behov for at tage patent på, at de er de eneste, der er klar til at gøre noget ved rocker-bande-indsatsen. Jeg kan undre mig over, at nogle af de initiativer, vi har sat i værk, så ikke er blevet sat i værk tidligere. Der er sket en hel række ting, og virkeligheden er, at den meget stærke politimæssige indsats, der er gjort, de nye redskaber, der allerede er på vej, og de overvejelser, som regeringen har nu, samlet set vil løfte indsatsen mod rocker-bande-miljøet til et niveau, som ligger langt over det, der sås under den tidligere regering. Kl. 13:45 Hr. Peter Skaarup for sidste gang. Kl. 13:45 Jeg tror, at jeg hørte ministeren nogenlunde sige det her: Der kan ikke være to meninger om, at vi ikke skal have rockerborge i villakvarterer, hvor børn skal have lov til at lege og familier skal have lov til at slå sig løs. Men når det nu er sådan, at der er rockerborge i villakvarterer, hvor børn skal have lov til at lege og familier skal have lov til at slå sig løs og i øvrigt være trygge i deres egne hjem, eksempelvis i Vanløse, hvad vil regeringen så gøre ved det? Det står jo stadig væk fuldstændig hen i det uvisse. Hvad vil regeringen gøre ved den situation, som ministeren siger er uholdbar? Kl. 13:46 Så er det ministeren for afsluttende besvarelse. Kl. 13:46 Det er derfor, at jeg synes, at den vej, man er gået i København, er en af de helt rigtige veje. Jeg synes, det er rigtig godt, at man nu sidder og ser på mulighederne i planloven og på, hvad man kan bruge i det konkrete tilfælde. Der er også andre udfordringer her. Det er der ingen som helst grund til at skjule. Der er en grundlov, som den nugældende rockerlov fra 1996 går helt til kanten af. Så grundloven er en stopklods. Det er den for den nuværende regering, det var den også for den tidligere regering. Sagt i al beskedenhed så ved hr. Peter Skaarup ganske udmærket, at den her diskussion har vi haft de sidste 20 år i det her Folketing, og hver eneste gang har der stået en justitsminister, uanset om han har været socialdemokrat eller konservativ, og sagt fuldkommen det samme, som jeg siger nu. Det betyder ikke, at vi så ikke kan gøre mere for at forhindre den kriminalitet, der udspringer af rockermiljøet. Det vil regeringen gøre.

11 Onsdag den 9. oktober 2013 (S 70) 11 Kl. 13:47 Dermed sluttede spørgsmålet. Det næste spørgsmål er stillet til fødevareministeren af hr. Karsten Lauritzen fra Venstre. Kl. 13:47 Spm. nr. S 70 6) Til fødevareministeren af: Karsten Lauritzen (V)): Mener ministeren, at det er politisk forsvarligt, at NaturErhvervstyrelsen frakender fiskere deres dispensation fra kravet om stopriste og spærrenet i åleruser på et usagligt grundlag? Vi starter med, at hr. Karsten Lauritzen læser spørgsmålet op. Kl. 13:47 Mener ministeren og det er til fødevareministeren at det er politisk forsvarligt, at NaturErhvervstyrelsen frakender fiskere deres dispensation fra kravet om stopriste og spærrenet i åleruser på et usagligt grundlag? Kl. 13:47 Så er det ministeren. Kl. 13:47 Fødevareministeren (Karen Hækkerup): Det eneste, man vel egentlig kan sige, er, at hvis det var på et usagligt grundlag, ville det ikke være politisk forsvarligt. Men der er jo ikke tale om, at det er foregået på et usagligt grundlag, men på baggrund af den faglige vurdering, der har været. Jeg har godt hæftet mig ved, at det er et emne, som har optaget hr. Karsten Lauritzen meget. Jeg tror, at vi har besvaret to 20- spørgsmål, otte almindelige spørgsmål og også har sendt et juridisk notat over, som lige præcis handler om, hvad man skal gøre i forhold til fiskeri i Limfjorden for at undgå, at oddere drukner i ruserne. Jeg vil bare gerne sige, at for regeringen er det vigtigt, at vi lever op til de forpligtelser, vi har. Det handler bl.a. om at beskytte odderen. Det betyder ikke, at fiskerne ikke kan fiske, men det betyder, at hvis man gerne vil fiske de steder, hvor man kan risikere, at oddere går i garnet, så skal man have en stoprist. Det er den faglige vurdering, der ligger til grund, og det er årsagen til, at man skal have en stoprist, hvis man gerne vil fiske Kl. 13:48 Kl. 13:48 Tak til fødevareministeren for besvarelsen. Det er jo en sag, der går lidt tid tilbage, også til den nuværende fødevareministers forgænger, hvor der ikke var meget fremkommelighed i forhold til det her spørgsmål, og jeg havde håbet på en lidt anden linje fra den nye fødevareminister, for hun har jo tidligere taget borgernes parti i en række sager, i hvert fald i hendes tidligere ministerium. Jeg havde sådan set håbet, at det samme ville være tilfældet her, for sagen er, at man har en situation, hvor der er nogle fiskere, der lever af at fange ål i Limfjorden, og de får pludselig strammet reglerne, under henvisning til at man skal beskytte odderen, og at man skal bruge særlige fangstredskaber. Så siger ministeren, det er sket på et fagligt grundlag. Men det er jo ikke korrekt. Sandheden er, at der er flere oddere i Danmark end nogen sinde før; odderbestanden er voksende, og det går kun én vej med oddere, og det er fremad. Men alligevel siger man: Vi lægger begrænsninger på fiskeriet, fordi odderen bestandsmæssigt er i problemer. Det hænger da ikke sammen. Jeg kunne forstå, at man oprettede de her nye krav, hvis odderbestanden var på vej ned, men den er på vej op, faktisk så meget, at odderen breder sig helt ned til den dansk-tyske grænse. Så der er ikke problemer med oddere, og det synes jeg fødevareministeren skulle forholde sig til. Hvorfor vælger man at begrænse nogle fiskeres indtægtsgrundlag og deres mulighed for at fange ål i Limfjorden under henvisning til beskyttelse af oddere, når det er et ubestridt faktum, at der er flere og flere oddere, og at odderen har det fremragende? Hvad er sammenhængen, hvad er sagligheden i det, for det hænger da ikke sammen? Så har man da truffet en beslutning på et usagligt grundlag, og der kunne jeg bare godt tænke mig, at fødevareministeren her i dag gav tilsagn om at gå tilbage og se på den sag igen, så der er sammenhæng mellem, hvad der foregår ude i virkeligheden, og de regler og krav, man opstiller til fiskere, der selvfølgelig skal respektere naturlige dyrebestande også odderen. Men situationen er, at der er masser af oddere, og der er få fiskere, og fødevareministeren vil åbenbart sikre, at der kommer færre fiskere. Kl. 13:50 Kl. 13:50 Fødevareministeren (Karen Hækkerup): Jeg tror simpelt hen ikke, at jeg er enig. Nu ved jeg det ikke, men det forekommer mig, at hr. Karsten Lauritzen har en faglig vurdering, som jeg i hvert fald ikke som minister kan sige, at jeg bakker op om. Jeg har i øvrigt heller ikke selv faglig kompetence til at vurdere de her spørgsmål. Derfor er der klogere mennesker, som gør det. I lige præcis det her tilfælde er det, så vidt jeg er oplyst, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som altså står for den faglige vurdering. Vi har nogle forpligtelser som EU-land til bl.a. at leve op til et habitatsdirektiv, som vedrører beskyttelse af oddere. Vi har så en sag, hvor tre fiskere i Limfjorden har søgt om nogle dispensationer, har fået dem og nu ikke længere får dem. De tre fiskere er naturligvis utilfredse. Men det ændrer ikke ved, at der er en faglig vurdering, der ligger til grund for, at beslutningen er, som den er, nemlig at Danmark skal passe på odderne, det er vi forpligtet til. Fiskerne må fortsat gerne fiske, men så skal de bare have en stoprist, så der ikke kommer druknede oddere i deres garn. Kl. 13:51 Jeg må lige gøre opmærksom på, at ministeren har 30 sekunder til at besvare desværre. Kl. 13:51 Det krav gør, at det reelt nærmest er umuligt at fange ål i Limfjorden. Det, jeg godt vil bede ministeren om at forholde sig til, er, at ministeren siger, at vi læner os op ad fagligheden og sagligheden, altså Nationalt Center for Miljø og Energi. Det er dem, der har skrevet en artikel i august måned 2012 med overskriften»odderen i fortsat fremgang i Danmark«, og man må konkludere, at odderen breder sig med nærmest stor hast. Hvordan kan det være, at man så, under henvisning til at der er problemer med odderbestanden, strammer op? Det forstår jeg ikke. Det er da usagligt. Der må da være sammenhæng mellem virkelig-

12 12 Onsdag den 9. oktober 2013 (FM ) hed og de krav, man trækker ned over nogle i det her tilfælde uskyldige Limfjordsfiskere. Kl. 13:52 Kl. 13:52 Fødevareministeren (Karen Hækkerup): Jeg kan jo ikke rigtig forholde mig til andet, end at vi er forpligtet til at leve op til nogle habitatskrav, og der er altså en forpligtelse til at passe på odderen, da odderen er en internationalt beskyttet art ifølge habitatsdirektivet. Derfor er det den faglige vurdering, som ligger til grund. Det har tidligere været vurderet, at det var forsvarligt at give dispensationer. Det vurderer man ikke længere at der er grundlag for. Man kan dog fortsat få dispensation, hvis man eksempelvis har garnet stående på mere end 3 meters dybde, fordi der ved man at odderen normalt ikke er så ofte. Nu skal jeg passe på, at jeg ikke sagde forkert. Jeg tror, at jeg sagde mere, det skal være mindre. Og nu er mine 30 sekunder gået, men der ligger altså en faglig vurdering til grund for afslaget. Kl. 13:53 Dermed sluttede spørgsmålet, og dermed er spørgetiden slut. Meddelelser fra formanden Der er ikke mere at foretage i dette møde. Kl. 13:54 Kl. 13:54 Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 10. oktober 2013, kl Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside. : Mødet er hævet. (Kl. 13:54). Kl. 13:53 Det er en faglig vurdering, som er usaglig og ikke har hold i virkeligheden. Altså, et af de krav, man stiller, er, at der skal bruges nogle særlige fangstredskaber, for hvis de ikke bruges, så fører det til odderdød, siger man. Jeg har så spurgt de pågældende embedsmænd og ministeren, og jeg bliver nødt til at spørge ministeren igen: Hvad har man så af statistik? Hvor mange oddere er blevet fanget i de her fangstredskaber, der ikke må bruges? Det fører man ikke statistik over. Så det bliver jo sådan helt kafkask. Der må jeg bare sige, at jeg vil anbefale ministeren at kigge lidt på, hvad der egentlig er realiteterne i den her sag. Så tror jeg, hun ville blive overbevist om, at der er truffet en beslutning på et usagligt, ufagligt grundlag. Kl. 13:53 Så er det ministeren for et afsluttende svar. Kl. 13:53 Fødevareministeren (Karen Hækkerup): Jamen det afsluttende svar skal være, at jeg naturligvis henholder mig til, at den faglighed, der er nødvendig i de her sager, også er til stede her. Jeg ved, det er et spørgsmål, som har optaget hr. Karsten Lauritzen meget. Derfor har vi også med glæde i Fødevareministeriet besvaret alle de spørgsmål, der er kommet. Vi har udarbejdet et juridisk notat og sendt det over, sådan at man ved selvsyn kan sætte sig ned og gennemlæse, hvad der er årsagen til, at vi som myndighed har behandlet den her sag, som vi har gjort. Odderen er en internationalt beskyttet art i henhold til habitatdirektivet. Der er nu lavet en vurdering af, hvad der skal til, for at vi kan leve op til det. Det kan jeg sådan set ikke andet end henholde mig til og sige, at det stadig væk er muligt at fiske, hvis man så bare sørger for, at der ikke går oddere i nettene.