brahms festival Dirigent / Cristian Mandeal Onsdag 1. februar 2012 kl. 19:30 Koncertsalen i Tivoli Solist / Martin Helmchen, klaver
|
|
- Erik Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 festival Dirigent / Cristian Mandeal Onsdag 1. februar 2012 kl. 19:30 Koncertsalen i Tivoli Solist / Martin Helmchen, klaver Lørdag 4. februar 2012 kl. 19:30 Koncertsalen i Tivoli Solist / Lars Vogt, klaver Onsdag 8. februar 2012 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Solist / Vadim Repin, violin Lørdag 11. februar 2012 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Solister / Vadim Repin, violin og Andreas Brantelid, cello
2 Dirigent / Cristian Mandeal PROGRAM Dirigent / Cristian Mandeal 1. FEBRUAR Johannes Brahms ( ) klaverkoncert nr. 2 B-dur, op. 83 (1881) symfoni nr. 1 c-mol, op. 68 (1876) Cristian Mandeal Cristian Mandeal tiltrådte i 2007 stillingen som 1. gæstedirigent for Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil. Samme stilling havde han hos Hallé Orchestra i Manchester indtil udgangen af sæson 2008 / Derudover var han fra 1987 til 2009 chefdirigent og kunstnerisk leder for Bucharest Philharmonic, som under hans ledelse udviklede sig til et orkester af international standard. Mandeal har dertil haft fast tilknytning til Euskadi Symphony Orchestra i Spanien, Haifa Symphony Orchestra i Israel samt Haydn Orchestra di Bolzano e Trento i Italien. Mandeal studerede klaver, komposition og direktion på Musikhøjskolen i Brasov og på Musikakademiet i Bukarest. Senere fulgte studier hos Herbert von Karajan i Berlin og hos Sergiu Celibidache i München, og efter at have hentet erfaring som repetitør på operaen i Bukarest blev han fast dirigent for Targu Mures og Cluj Filharmonikerne. Cristian Mandeal har dirigeret orkestre over det meste af verden og er en regelmæssig gæstedirigent hos de største orkestre i Europa, Israel og Japan samt operahusene i Wien og Berlin. Desuden har han deltaget i en række internationale festivaler som George Enescu International Festival i Bukarest (hvor han var kunstnerisk leder i 2001 og 2003), Autumn Festival i Prag og Bloomington Festival i USA. På Edinburgh Festivalen i 2002 dirigerede han BBC Scottish Orchestra i den britiske førsteopførelse af operaen Oedipe af George Enescu. Talrige cd-indspilninger er det også blevet til. Cristian Mandeal har indspillet alle Bruckners symfonier for Electrecord samt alle Brahms og Enescus orkesterværker for Arte Nova (BMG Ariola). Desuden har han indspillet på plademærkerne Claves og BIS. Seneste indspilning er Bruckners 9. symfoni med Hallé Orchestra FEBRUAR Johannes Brahms 8. FEBRUAR Johannes Brahms 11. FEBRUAR Johannes Brahms klaverkoncert nr. 1 d-mol, op. 15 (1858) symfoni nr. 3 F-dur, op. 90 (1883) VIOLINKONCERT D-dur, op. 77 (1879) SYMFONI NR. 2 D-dur, op. 73 (1877) DOBBELTKONCERT a-mol, op. 102 (1887) SYMFONI NR. 4 e-mol, op. 98 (1885) Se satsbetegnelserne under programnoterne til de enkelte værker.
3 Solist 1. februar / Martin Helmchen martin helmchen Martin Helmchen er ét af verdens nye stortalenter. Med en virtuos og samtidig beskeden stil fortsætter han med at imponere på den internationale klassiske scene. Han har modtaget betydningsfulde priser som ECHO Klassik og Credit Suisse Young Artists Award og har fornylig haft debut med orkestre som Berliner Filharmonikerne med Herbert Blomstedt, Wiener Filharmonikerne med Valery Gergiev, London Philharmonic med Vladimir Jurowski og City of Birmingham Symphony Orchestra med Andris Nelsons. Den unge pianist har derudover optrådt med orkestre som RSO Stutt gart, Bamberg Symphony, RSB Berlin, Deutsche Kammer philharmonie Bremen, Orchestre National de Radio France, BBC Symphony Orchestra og Frankfurt Radio Orchestra under Yakov Krizburg. Han har arbejdet sammen med dirigenter som Marc Albrecht, Lawrence Foster, Philippe Herreweghe, Marek Janowski, Vladimir Jurokowski, Christoph Poppen, Kurt Masur og Bruno Weil. Dertil optræder han hyppigt på festivaler herunder Locken haus, Schubertiade, Marlboro Festival i Vermont i USA samt alle store tyske festivaler. Martin Helmchens passion for kammermusik har ført til samarbejder med kunstnere som Boris Pergamenschikow, Christian Tetzlaff, Heinrich Schiff, Marie-Elisabeth Hecker, Gidon Kremer, Sharon Kam, Sabine Meyer og Lars Vogt. For få år siden opdagede netop Lars Vogt den 30-årige Martin Helmchen. Og efter at have hørt hans indspilninger samt en koncert i Queen Elizabeth Hall er vi ikke i tvivl: Martin Helmchen skal have sin Skandinavien-debut med Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil i Brahms storladne 2. klaverkoncert. 7
4 Programnoter 1. februar / Mikael Garnæs klaverkoncert nr. 2 Allegro non troppo Allegro appassionato Andante Allegretto grazioso Klaveret var Brahms eget instrument, som han spillede på sin helt egen måde. Hans spil beskrives som usædvanligt fyldigt og kraftfuldt, og det fortælles, at en tilhører, der hørte Brahms improvisere i et tilstødende lokale, spurgte: Hvem er det, der spiller så smukt firhændigt? Denne karakteristiske tilgang til klaveret er også bestemmende for de to koncerter for klaver og orkester, der hører til de mest omfangsrige og symfoniske i det klassiske repertoire. Det gælder især for B-dur koncerten, der er i fire satser og kun overgås i længde og vanskelighed af visse værker fra det 20. århundrede af bl.a. Busoni og Messiaen. Trods solostemmens sværhedsgrad er det dog ingenlunde nogen bravurkoncert; typisk for Brahms, arbejder orkester og klaver hele vejen tæt sammen om udforskningen af det gedigne musikalske materiale. Efter uropførelsen af 1. klaverkoncert skulle der gå næsten 20 år, før Brahms var klar med efterfølgeren, der står i stærkest tænkelige kontrast til det stormfulde ungdomsværk. B-dur koncerten præges af en rolig og overvejende lyrisk stemning og er således mest i slægt med 2. symfoni og violinkoncerten. Komponistens nære ven, den musikelskende læge Theodor Billroth, som var den første, der fik partituret at se, mente, at koncerten forholdt sig til forgængeren som den voksne mand til ynglingen. Koncerten indledes med solohornets præsentation af hovedtemaet; klaveret svarer ligesom eftertænksomt, hvorefter træblæserne bringer sidetemaet fulgt af en kadence for solisten. Først derefter kommer det første orkestertutti med den egentlige ekspositionsdel. Anden sats er en scherzo, som Brahms oprindeligt havde skitseret til brug i violinkoncerten. Satsen indledes af klaveret med det energiske hovedtema, men orkestret fører an i triodelen, der i sin stil minder lidt om det 18. århundrede. Tredje sats hører til et af Brahms smukkeste lyriske stykker. Solocelloen fremfører temaet, som Brahms senere genbrugte i sangen Immer leiser wird mein Schlummer fra Først efter denne henførte indledning får klaveret sin entré. Stemningen bliver gradvist mere urolig i midterafsnittet, inden den fredfyldte idyl vender tilbage med celloen og hovedtemaet. Finalen er en yndefuld og elskværdig rondo, hvis tema hele tiden undergår forandringer, og koncerten slutter med en hurtig, strålende coda. Uropførelsen fandt sted i november 1881 i Budapest med Alexander Erkel som dirigent og Brahms selv ved klaveret. Komponisten spillede derefter værket i en række europæiske byer med forskellige dirigenter; først efter således at have gennemprøvet det gav han sin tilladelse til udgivelse. Hans forlægger, Simrock, udgav partituret i 1882 efter Brahms ønske med tilegnelse til komponistens gamle lærer, Eduard Marxsen. symfoni nr. 1 Un poco sostenuto - Allegro Andante sostenuto Un poco allegretto e grazioso Allegretto grazioso Adagio - Piu andante - Allegro no troppo ma con brio Brahms vej til symfonien var som en lang bjergbestigning, hvor han først nåede tinden i en moden alder. Allerede Robert Schumann, der i en avisartikel i 1853 havde udnævnt den tyveårige Brahms til tysk musiks nye store håb og dermed med et slag gjorde ham berømt på forventet efterbevilling, havde betegnet hans klaversonater som tilslørede symfonier. Han forudsagde, at når Brahms ville sænke sin tryllestav derned, hvor massernes magter i kor og orkester låner ham deres kræfter, så forestår der os endnu et vidunderligt indblik i åndernes verden. Og der er ingen tvivl om, at Brahms selv delte denne ambition fuldt og helt. I datidens Tyskland havde symfonien en ophøjet, nærmest hellig, status. Beethovens ni symfonier var nationalt arvesølv, og at kunne sætte pris på dem var selve prøvestenen for musikalsk dannelse. Schubert, Mendelssohn og Schumann selv havde sammen med en række mindre ånder ført genren videre, men man savnede den helt store mester, der kunne løfte arven. Brahms var den udvalgte. Den forsigtige og tålmodige Brahms tog sig særdeles god tid, før han følte sig rede til at storme olympen. Et tidligt eksperiment med symfoniformen endte som Klaverkoncert nr. 1, der blev en fiasko ved uropførelsen i Samme år skrev han to serenader for orkester, hvor han i en mindre prætentiøs genre kunne udforske orkestermediet. På den tid blev også første version af symfoniens førstesats til. Schumanns enke Clara (Brahms fortrolige veninde) skriver i et brev: Johannes har nylig sendt mig tænk, hvilken overraskelse en førstesats til en symfoni. Begyndelsen er nok lidt dristig, men jeg har hurtigt vænnet mig til den. Satsen er fuld af vidunderlig skønhed, motiverne bliver behandlet med det mesterskab, som bliver stadig mere karakteristisk for ham. Det hele er flettet sammen på en interessant måde Man nyder den i fulde drag uden at blive mindet om, hvilket arbejde der ligger deri. Men derefter gik arbejdet i stå. Brahms vendte sig mod andre opgaver og høstede yderligere erfaringer med at skrive for orkester bl.a. med Ein Deutsches Requiem, som blev hans store gennembrud i Sidste station inden symfonien blev Haydn-variationerne for orkester fra Herefter følte han sig rede til at færdiggøre symfonien, og i september 1876 kunne han sætte dato og sit navn under det færdige værk. Efter han havde spillet den på klaveret for Clara Schumann, skrev hun i sin dagbog: Jeg kan ikke nægte, at jeg blev bedrøvet og nedtrykt melodierne mangler flugt, hvor beåndet dette arbejde end er. Jeg overvejer stærkt, om jeg ikke burde sige det til ham, men først vil jeg høre den for fuldt orkester. Det fik Clara lejlighed til ved uropførelsen i Karlsruhe den 4. november, hvor Otto Dessoff dirigerede, og hun fik nu en helt anderledes positiv opfattelse, særligt af mellemsatserne. Hun skrev til komponisten: I én henseende har du helt ubevidst fulgt mit ønske, nemlig ved at omarbejde adagioen. Mellem første og sidste sats er der efter min opfattelse brug for ro; begyndelsen af anden sats bør i hvert fald være sangbar uden en kunstfærdig iklædning, som gør det vanskeligt at få en helt klar opfattelse af den egentlige melodi. Symfonien kom i et uhørt frugtbart musikalsk år. I sommeren 1876 havde Wagner indviet sine Bayreuth-festspil med uropførelsen af Nibelungens Ring. Nu toppede Brahms med c-mol symfonien, som den berømte dirigent Hans von Bülow var hurtig til at give tilnavnet Den Tiende. Han henviste dermed til det åbenlyse slægtskab med Beethoven og hans fra-kamp-til-sejr -koncept af symfonien. Men lige så åbenlyst er det, at symfonien taler med Brahms egen stemme. Det er utvivlsomt den mest betydelige første symfoni, nogen komponist har skrevet. 8 9
5 Solist 4. februar / Lars Vogt lars vogt Lars Vogt er en eminent international kunstner med en aktiv solokarriere. Han er født i 1970 i Tyskland og er nu bosiddende i London. Han startede med at spille klaver som 6-årig og fik sit internationale gennembrud i 1990 i den internationale pianistkonkurrence i Leeds. Han har været solist med verdens førende or kestre herunder Berliner Filharmonikerne med Claudio Abbado, Birmingham Symphony Orchestra med Sir Simon Rattle, London Symphony Orchestra, Royal Concertgebouw, Orchestre de Paris, Chamber Orchestra of Europe, Wie ner Filharmonikerne, Bayerische Staatsorchester, Dres den Staatskapelle og DR SymfoniOrkestret. Herudover har han været solist med store amerikanske og japanske orkestre som New York Philharmonic, Chicago Symphony, Boston Symphony og NHK Symphony. Lars Vogt er tidligere huspianist hos Berliner Filharmonikerne og var i 2003 den første, der blev tildelt orkestrets titel Pianist in Residence. Vogt har siden 1998 været kunstnerisk leder af den alternative kammermusikfestival Spannungen: Musik im Kraftwerk Heimbach, som afholdes hvert år i juni. Og så er han drivkraften i et pædagogisk musikprojekt, Rhapsody in School, der har til formål at holde mu sikken i live og bringe den ind i børns liv. Lars Vogt har udgivet 15 cd er på EMI bl.a. med Berliner Filharmonikerne og City of Birmingham Symphony Orchestra med Sir Simon Rattle, der har beskrevet ham som: En af de mest ekstraordinære musikere i alle aldersgrupper, som jeg har været så heldig at arbejde sammen med. 11
6 Programnoter 4. februar / Mikael Garnæs klaverkoncert nr. 1 Maestoso Adagio Rondo: Allegro non troppo Der er ikke mange klaverkoncerter, der begynder så dramatisk som Brahms d-mol klaverkoncert. I første takt sættes tonen D an med voldsom kraft i de dybe stemmer, hvorefter det forvredne hovedtema med de angstfyldte triller høres over rullende paukehvirvler. Selve tonearten d-mol etableres først definitivt efter 25 takter, hvor en ny og mere afdæmpet, omend stadig urolig tematisk, ide gør sin entre. Efter yderligere en række temaer vender hovedtemaet tilbage i al sin magt. Først derefter gør solisten sin entre med et ligesom beroligende og trøstende tema. Scenen er sat til et spektakulært musikalsk drama. Den slags var ikke hverdagskost for musikelskere i midten af 1800-tallet, klavervirtuosernes storhedsperiode, hvor man frem for alt forventede charme, elegance og opvisning af blændende fingerfærdighed af en koncertgiver. Langt de fleste klaverkoncerter stod i dur blandt de få klassiske undtagelser var Mozarts koncerter i d-mol og c-mol samt Beethovens c-mol koncert og hvis man endelig ville have et musikalsk drama, var stedet symfonien og ikke solokoncerten. Ved uropførelsen i Hannover, hvor Brahms selv var solist og hans ven Joseph Joachim ( ) dirigerede, blev værket da også kun høfligt modtaget. Da Brahms fem dage senere præsenterede koncerten i Leipzig, faldt den igennem, afgjort og med glans, som komponisten skrev til Joachim. Det gik egentlig meget godt, jeg spillede betydeligt bedre end i Hannover, og orkestret var udmærket. Den første prøve fremkaldte ingen som helst følelser, hverken hos musikerne eller hos tilhørerne, og musikerne fortrak ikke en mine. Om aftenen påhørtes første og anden sats uden den mindste bevægelse. Til sidst forsøgte tre hænder at falde langsomt i hinanden, men hvæsen fra alle sider forbød ganske klart en sådan demonstration. I klassicismens højborg Leipzig, hvor Mendelssohn og Niels W. Gade havde virket få år tidligere, så man med skepsis på den unge mand og hans Sturm und Drang. Brahms anlagde en filosofisk synsvinkel på modtagelsen af koncerten. Han erklærede, at det var det bedste, der kunne ske, for det tvang ham til yderligere kunstnerisk selvransagelse, og den næste klaverkoncert ville blive anderledes. Det blev den også, men der kan ikke være tvivl om, at den indledende fiasko har været en stor skuffelse for ham, specielt fordi værket har haft dyb personlig betydning (man har sat både den angstfulde indledning og den højtidelige salmetone i andensatsen i forbindelse med Robert Schumanns selvmordsforsøg), og fordi værket havde været igennem en lang og møjsommelig tilblivelse med mange omarbejdelser. De første skitser stammer fra 1854 og har form af en sonate for to klaverer, men Brahms følte, at den kraftfulde musik kaldte på en mere magtfuld instrumentation og forsøgte året efter at lave en symfoni ud af det. Også her gik han i stå. I stedet anvendte han skitserne til en klaverkoncert, der ligesom symfonien skulle være i fire satser. I sidste ende blev det dog kun til de konventionelle tre satser, og musikken til den fjerde blev anvendt som anden sats i Ein Deutsches Requiem. Der skulle gå nogle år, før koncerten, i takt med Brahms voksende berømmelse, blev accepteret som det mesterværk, den er. Senere i livet optrådte Brahms hyppigt i dobbeltrollen som solist og dirigent, hvor han inden pausen var solist i d-mol koncerten og efter pausen dirigerede en af sine symfonier. I dag hører d-mol koncerten til kernerepertoiret for pianister, der har kraft og udholdenhed til den store romantiske udfoldelse. symfoni nr. 3 Allegro con brio - Un poco sostenuto Andante Poco allegretto Allegro - Un poco sostenuto Brahms var fyldt 50 år, da han fuldendte sin tredje symfoni i Wiesbaden i sommeren På det tidspunkt var han en berømt mand, der foruden de to første symfonier havde fuldendt begge klaverkoncerterne, violinkoncerten, en lang række klaver- og kammermusikværker, lieder og kormusik som Ein Deutsches Requiem alt sammen musik, der var gledet ind i repertoiret og blev spillet over alt. Han havde intet at bevise, men nok noget at leve op til. Den tredje symfoni viser en Brahms, der til en vis grad går nye veje. Således udgør det indledende motto et både motivisk og harmonisk sammenbindende element, en slags ledemotiv i første sats, foruden at det optræder i finalen. Der kommer også en vis forbindelse i stand i ydersatserne derved, at det faldende motiv i første sats hovedtema vender tilbage i finalens sidste takter, her dog ikke længere med den stolte karakter, men stille og roligt. Symfoniens hemmelige motto høres allerede i de første takter med tonerne F-A-F, der står for Brahms valgsprog Frei aber froh. Det var et motto, han havde antaget i sin ungdom som svar på vennen Joachims mere pessimistiske Frei aber einsam. Brahms og den store violinist Joachim havde været meget nære venner, og Joachim havde opført de fleste af Brahms kammermusikværker og været solist ved uropførelsen af violinkoncerten. Senere var de kommet på kant med hinanden i forbindelse med Joachims skilsmisse. Ligesom sin mentor, Schumann, sendte Brahms undertiden private budskaber ud gennem sin musik, og dette synes udpræget at være tilfældet her, hvor han rækker hånden ud til ungdomsvennen med et motiv, der dukker op gang på gang i symfonien. Straks efter mottoet kommer førstesatsens fyrige og kraftfulde hovedtema i violinerne, som følges af et idyllisk sidetema i A-Dur. En dramatisk og stærkt koncentreret førstesats, den korteste blandt Brahms symfonier, ebber ud med hovedtemaet i piano. Finalen er atter dramatisk. Den begynder med et ægte skæbnetema i dyster f-mol og fortsætter med et heroisk sidetema i C-dur, og gennemføringsdelen er stærkt tematisk koncentreret og udtryksmæssigt intens. Symfonien slutter i F-dur, men på ingen måde i triumf, snarere i resignation med en sidste genkaldelse af temaet F-A-F. Dramaet i ydersatserne omrammer to lyriske mellemsatser: Andanten, der begynder enkelt og sangbart, og som fik Clara Schumann til at tænke på bedende i et lille skovkapel, og slutter med et uforglemmeligt sangbart udbrud hen imod slutningen. Samt allegrettoen, der slet ikke ligner den traditionelle scherzo med celloernes indledende melodi, der senere overtages af solohornet. Adskillige dirigenter og orkestre sloges om retten til uropførelsen af symfonien, som Brahms endte med at betro Wiener Filharmonikerne og Hans Richter. Uropførelsen den 2. december 1883 blev indledningen til et veritabelt triumftog for symfonien. Den 4. januar 1884 dirigerede Joseph Joachim efter Brahms udtrykkelige ønske førsteopførelsen i Berlin. Den endelige forsoning mellem Brahms og Joachim fandt dog sted nogle år senere i forbindelse med dobbeltkoncerten for violin og cello
7 Solist 8. og 11. februar / Vadim Repin vadim repin Vadim Repin er født i Sibirien i Som fem-årig begyndte han at spille violin, og bare et halvt år senere spillede han sin første koncert. Som 11-årig vandt han guldmedalje i Wieniawski Konkurrencen. I 1985, 14 år gammel, fik han debut i Tokyo, München, Berlin, Helsinki og et år senere i Carnegie Hall. To år senere vandt han, som den yngste nogensinde, den mest prestigefyldte og krævende violinkonkurrence i verden, The Queen Elisabeth Competition. Siden da har Repin været solist med verdens største orkestre blandt andre Berliner Filharmonikerne, New York Philharmonic, Lon don Symphony Orchestra, Los Angeles Philharmonic, Boston Symphony, Chicago Symphony, Cleveland Orchestra, NDR Hamburg, Orchestre de Paris, Royal Concertgebouw, San Francisco Symphony, St. Petersburg Philharmonic og La Scala. Han har arbejdet med førende dirigenter som Ashkenazy, Boulez, Neeme og Paavo Järvi, Levine, Masur, Muti, Rattle, Termikanov og mange andre. Herudover er han en hyppig gæst på festivaler som Tanglewood, Ravinia, Rheingau, Gstaad, Verbier og BBC Proms, og han giver mange recitals over hele verden. Blandt Vadim Repins mange cd-indspilninger er hans prisbe lønnede indspilning af de store russiske violinkon certer af Sjostakovitj, Prokofiev og Tjajkovskij på Warner Classics. I februar 2010 fik han Frankrigs mest prestigefyldte musikalske pris, Victoire d Honneur, for hans livs lange dedikation til musik, og i december 2010 blev han tildelt Chevalier de l Ordre des Arts et Lettres. Repin spiller på en Guarneri del Gesù 1743 Bonjour
8 Programnoter 8. februar / Knud Ketting violinkoncert Allegro non troppo Adagio Allegro giocoso, ma non troppo vivace Som komponist var Brahms mere end almindeligt afhængig af den natur, som omgav ham. Sommeren 1876 havde han tilbragt på Rügen, hvis stejle klinter syntes ham de perfekte omgivelser for færdiggørelsen af c-mol symfonien den første af hans i alt fire. Den følgende sommer valgte han et langt mere idyllisk sted til sit sommerophold, nemlig landsbyen Pörtschach ved Wörthersee i det sydlige Østrig (det samme område, som Mahler et kvart århundrede senere skulle opsøge, når han skulle koncentrere sig om sin kompositionsvirksomhed). Her flyver melodierne rundt, så man skal passe på ikke at træde dem under fode, sagde Brahms om sit nyfundne paradis, hvor han i sommeren 1879 skrev den lyriske D-dur symfoni. Karakteristisk nok valgte han den samme toneart, da han den følgende sommer tog fat på at komponere en violinkoncert til den kendte violinist Joseph Joachim. Joachim havde han kendt siden ungdommen, og deres venskab skulle på trods af uoverensstemmelser blive livslangt. Som i sin symfoniske skaben var Brahms sig stærkt bevidst, at han komponerede sin violinkoncert med Beethoven som udgangspunkt og ideal et ideal, som han frygtede ikke at kunne måle sig med. Også Beethovens eneste violinkoncert står i D-dur (hvilket betyder, at de to vigtigste toner i D-dur skalaen, D og A, klinger særligt varmt og indtrængende, fordi de kan spilles på åbne strenge) og kan karakteriseres som et værk, hvor den symfoniske struktur prioriteres langt højere end solistisk brillans. Per korrespondance deltog Joachim i udformningen af værket, og i september kom han så til Pörtschach. På dette tidspunkt var værket skitseret i fire satser, og der kan næppe være tvivl om, at Joachim gerne havde set, at det var mindre symfonisk og mere i stil med det værk, han i adskillige år havde fremholdt for Brahms som idealet på en solokoncert, a-mol koncerten (nr. 22) af den italienske komponist og violinist Giovanni Battista Viotti. Et par måneder senere kunne Brahms meddele Joachim, at han nu havde erstattet de to midtersatser med en nykomponeret Adagio, som han i øvrigt kaldte mislykket, og dermed var værket i sin struktur kommet lidt nærmere på en traditionel solokoncert. Nytårsdag 1879 uropførte Joachim og Brahms så det nye værk med Gewandhaus-orkestret i Leipzig. Brahms, der dirigerede, må formodes at have kendt partituret indefra, mens det fortælles om Joachim, at han først efter en halv snes opførelser kunne koncerten udenad og følte sig fri og tryg i sin tolkning af den. Anmelderne var forbeholdne og kaldte det nye værk for en koncert imod violinen og en symfoni med obligat violin, og den spanske komponist og violinvirtuos Pablo de Sarasate ( ) havde følgende kommentar: Jeg vil ikke nægte, at der er tale om ganske god musik. Men jeg kunne i hvert fald ikke være så smagløs at stille mig op med violinen i hånden og bare lytte til oboen, mens den spiller den eneste ordentlige melodi i hele stykket. Joachim, der selv havde skrevet førstesatsens virtuose kadence, var dog ufortrøden, og allerede inden for de næste to uger havde han spillet den nye koncert i Wien og Budapest. Men først da værket nåede England, var modtagelsen uforbeholden. Den succes oplevede Brahms ikke selv: Han var nemlig så bange for søsyge, at en tur over den engelske kanal var en uoverstigelig hindring! symfoni nr. 2 Allegro non troppo Adagio non troppo Allegretto grazioso (quasi andantino) - Presto ma non assai Allegro con spirito Det meste af en snes år havde Brahms brugt på at tage livtag med sin første symfoni, som han efter mange kvaler færdiggjorde i Så var der til gengæld gået hul på bylden. Åbenbart følte han sig ikke længere lammet af slagskyggen fra Beethoven, og allerede året efter, i sommeren 1877, skrev han så (som allerede omtalt under Violinkoncerten) sin anden symfoni i D-dur, der blev uropført i Wien den 30. december samme år med dirigenten Hans Richter i spidsen for ingen ringere end Wiener Filharmonikerne. Den samme Hans Richter, som året forinden havde dirigeret den samlede uropførelse af Wagners Nibelungens Ring ved åbningen af Festspillene i Bayreuth. I begyndelsen af oktober havde Brahms spillet dele af den nye symfoni for Clara Schumann, og hun noterede med tilfredshed i sin dagbog om første sats, at jeg finder den bedre udtænkt end første sats i den første symfoni. Og hun fortsatte: Også af sidste sats hørte jeg en del og er fuld af glæde over den. Med denne symfoni vil han få en mere slagkraftig succes end med den første, hvor gennemarbejdet og genial denne end er. Hvor meget Brahms end skyndte sig med instrumentationsarbejdet, så lykkedes det ikke at blive færdig i tide forud for den berammede uropførelse i begyndelsen af december. Den måtte udskydes til årets næstsidste dag der var simpelthen ikke tid nok til at få orkesterstemmerne udskrevet fra nodemanuskriptet, hvor blækket dårligt var tørt. Til gengæld kunne Brahms glæde sig over, at musikken blev præcis så godt modtaget, som Clara Schumann havde forudset. Selv havde Brahms skrevet til sin forlægger, Simrock, at partituret nok burde udgives med sørgerand. Men det skal formentlig betragtes som en spøg. For i modsætning til den første symfonis grundlæggende karakter af kamp frem mod sejr fremstår D-dur symfonien som Brahms Pastorale-symfoni, hvis vi skal blive i Beethoven-analogien. For selv om de to første satser har mere end blot et strejf af den melankoli, der synes at have været et grundtræk hos Brahms, lades man ikke i tvivl om optimismen i tredje sats. Og nok indledes finalen sotto voce af strygerne; men det holder kun i godt tyve takter. Så bryder det samlede orkesters larmende livsglæde igennem. Og her kommer Brahms vel det nærmeste, som han nogensinde nåede, på en triumferende Beethoven-finale! 16 17
9 Solist 11. februar / Andreas Brantelid andreas brantelid Andreas Brantelid er én af Danmarks unge førende cel lotalenter. Han er født i 1987 og er trods sin unge alder allerede godt på vej mod en international kar riere som en af Skandinaviens førende cellister. Han er medlem af Lincoln Centre Chamber Music Society i New York, hvor han regelmæssigt giver koncerter, og fra 2008 til 2010 medvirkede han i BBCs New Generation Ar tists program. I sæsonen 2008 / 2009 blev Andreas udvalgt af European Concert Hall Organizations til deres Rising Star recital serie med koncerter i sale som Concertgebouw Amsterdam, Musikverein Wien og Palais des Beaux Arts Bruxelles. Han har desuden spillet recitals i Carnegie Hall i New York samt i London og Paris. Han er også en hyppig gæst på de store festiva ler i bl.a. Wien, Schleswig-Holstein, Bergen, Verbier og London. I sæson 2010 / 2011 havde Andreas Brantelid debut med München Kammerorkester, Amsterdam Concertgebouw og Birmingham Symphony Orchestra. Andreas Brantelid debuterede med orkester som 14-årig, hvor han spillede Elgars Cellokoncert med Det Kgl. Kapel. Siden har han været solist med alle de store skandinaviske orkestre, bl.a. uropførte han i foråret 2010 Niels Rosing-Schows Cellokoncert med DR Symfoni- Orkestret. Han vandt i prisen i Eurovision Young Musicians Competition, som den første fra Skandinavien nogenside. I 2007 vandt han 1. prisen i Paulo International Cello Competition. Samme år var han også DR s Artist in Residence. I 2008 udkom Andreas anmelderroste indspilning af Tjajkovskijs Rococo Variationer, Schumans Cellokoncert og Saint-Saëns 1. Cellokoncert, og i januar 2010 udgav han et album med kammermusik af Chopin, blandt andet komponistens cello sonate. Andreas Brantelid spiller på en 1665 Andreas Guarne rius Terese cello
10 Programnoter 11. februar / Knud Ketting dobbeltkoncert Allegro Andante Vivace ma non troppo Brahms koncert for violin, cello og orkester. Hvor instrumentalkoncerter med flere solister havde været hyppigt forekommende i tallet, blev de i det 19. århundrede en sjælden foreteelse. Udover Beethovens såkaldte Tripelkoncert (med violin, cello og klaver som solister) og en lille håndfuld værker af den i dag sjældent spillede Louis Spohr (primært en a-mol koncert for strygekvartet og orkester) finder vi stort set kun denne dobbeltkoncert af Brahms. Værket har da også en helt særlig baggrund: Jeg må fortælle Dem om min sidste dumhed. Det er en koncert for violin og cello. Navnlig på grund af mit forhold til Joachim har jeg bestandig villet opgive sagen. Men det hjalp nu ikke. I kunstneriske anliggender har vi lykkeligvis bevaret vort venskabelige forhold. Men jeg havde dog ikke troet, at vi atter engang skulle mødes. Sådan beskrev Brahms i august 1887 sit skulle det vise sig sidste orkesterværk i et brev til forlæggeren Simrock. Nogle år tidligere havde han lagt sig ud med violinisten Joseph Joachim, som han havde skrevet sin violinkoncert til. Joachim havde svært ved at beherske en jalousi, som blomstrede op, når hans hustru, mezzosopranen Amalie Weiss, tog på sine hyppige koncertrejser. Brahms kendte dem begge godt og forsøgte at overbevise Joachim om hustruens uskyld og sendte hende et varmt, beklagende brev, som hun fremdrog i retssalen, da det kom til skilsmisse. Og det var for meget for Joachim, der dog både som violinist og dirigent forblev komponisten en trofast forbundsfælle. Dobbeltkoncerten fremstår da som en art forsoningsgestus. Brahms understregede sine gode hensigter ved, efter de to solister havde præsenteret sig i solokadencer, under den følgende temapræsentation i orkestret at plante et citat hos træblæserne. Citatet er fra den a-mol violinkoncert af Giovanni Battista Viotti ( ), som Brahms vidste, at Joachim havde genoplivet fra glemselen og holdt af at spille. Joachim holdt værket over dåben sammen med cellisten Robert Hausmann, der var med i den strygekvartet, han var primarius i. De var derfor dybt fortrolige med hinandens spillemåde. Det blev med Brahms selv som dirigent først ved en uformel gennemspilning for et indbudt publikum i Baden-Baden den 23. september 1887 og derefter den 18. oktober ved en offentlig koncert med Gürzenich-orkestret i Köln. Nu ved jeg, hvad det var, der manglede i de seneste år af mit liv, udtalte Brahms. Jeg følte, at der manglede noget, uden at kunne sige hvad. Det var klangen af Joachims violin. Som han dog spiller! Symfoni nr. 4 Allegro non troppo Andante moderato Allegro giocoso Allegro energico e passionato E-mol symfonien var den eneste af de fire, som Brahms selv dirigerede ved uropførelsen, der fandt sted i Meiningen den 25. oktober Denne tyske by var hovedstad i det lille fyrstendømme Sachsen-Meiningen, og orkestret var, takket være opbakningen fra den stærkt musikinteresserede fyrst Georg II, på dette tidspunkt blandt de førende i Tyskland. Den nye symfoni blev komponeret i løbet af somrene 1884 og Dem tilbragte Brahms i Mürzzuschlag, en lille by i udkanten af Alperne, omkring 100 km sydvest for Wien. Men en del af hans inspiration havde rødder længere tilbage i tiden. Symfoniens finale er nemlig en såkaldt passacaglia (hvor et tema gentages uændret, enten i basstemmen eller i en af de andre stemmer hvis det fast ligger udelukkende i bassen, kalder vi i stedet formen for chaconne). Passacaglia-temaet er på otte takter, og det stammer fra sidste sats i Bachs kantate nr. 150, Nach dir, Herr, verlanget mich, som er en chaconne. Og vi ved, at Brahms, da han mødte dirigenten Hans von Bülow i Berlin omkring 1880, spillede netop denne Bach-slutsats for von Bülow og bad om hans vurdering af Bachs bas-linje som grundlag for en symfonisk sats. Samtidig sagde Brahms dog, at det i givet fald ville være nødvendigt at pille i Bach. Hvilket han så også gjorde: Han lagde et nyt halvtonetrin ind mellem den næsthøjeste og den højeste tone i Bachs bas-linje og brugte det så som det gennemgående element i ikke mindre end 30 variationer med en afsluttende coda, der bringer symfonien til dens medrivende kulmination. Forud for denne grandiose finale, som på alle måder er værkets kulmination, går en førstesats, der straks sætter den tungsindige grundstemning an. Brahms havde oprindeligt forsynet den med fire takters indledning, som han dog klogeligt strøg inden uropførelsen, sådan at vi nu helt uden forberedelse konfronteres med satsens alvorsfulde hovedtema. For som Brahms skrev til Hans von Bülow umiddelbart efter at have færdigkomponeret symfonien: Jeg spekulerer på, om den vil få et større publikum i tale. Jeg er nemlig bange for, at den smager lidt af klimaet her kirsebærrene bliver aldrig søde på denne egn. Du ville ikke bryde dig om at spise dem. Anden sats er ligeledes intenst elegisk. Hvor tredjesatserne i de foregående Brahms-symfonier havde haft intermezzo-karakter, får vi her hans eneste rigtige Scherzo. Satsens udadvendte karakter understreges af, at han, som ellers var konservativ indtil det asketiske i sin symfoniske instrumentation, her bruger både piccolofløjte og triangel. Ved uropførelsen var den ganske unge Richard Strauss blandt tilhørerne. Han havde netop afløst Hans von Bülow som chefdirigent for Meiningen-orkestret. Og han var meget begejstret: Den nye symfoni er en af de mest storartede begivenheder inden for instrumentalmusikken. Den giver ikke de tre andre noget som helst efter, er fuldstændig ny og original og dog fra først til sidst ægte Brahms... Den skal ikke beskrives den skal beundres! 20 21
11 Kommende koncerter Fredag 16. marts 2012 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Torsdag 8. marts 2012 kl. 19:30 Sct. Peders Kirke, Næstved Fredag 9. marts 2012 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Dirigent / Marc Soustrout Solister / Susanne Resmark, mezzosopran og Cameron Carpenter, orgel Berlioz / Ouverture fra Béatrice & Bénédict Berlioz / D Amour l ardente flamme fra Fausts Fordømmelse Saint-Saëns / Mon cœur s ouvre á ta voix fra Samson & Dalila Bizet / Habanera fra Carmen Saint-Saëns / Bacchanale fra Samson & Dalila Horowitz / Variationer over et tema fra Carmen for orgel Saint-Saëns / Symfoni nr. 3, Orgelsymfoni franske klange Klangkunstneren Marc Soustrout er tilbage med et stærkt fransk program, der krydres af Susanne Resmarks enestående sangbegavelse. Hun har modtaget en Reumert samt Birgit Nilsson-prisen to gange for sin smukke stemme. Også den spændende amerikanske Cameron Carpenter er solist på koncertsalens store orgel den unge anmelderroste organist gæster denne aften Danmark for første gang. Dirigent / Andreas Delfs Fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Samuel Barber / Symphony in One Movement Nicholas Martin / Mirror Distort Shadow John Corigliano / Symfoni nr. 1 american selections Dette års Pulsar Festival har fokus på amerikansk musik. De amerikanske komponister var forgangsmænd til minimalmusikken, som vil lyde fra alle afkroge ved ankomst til foyeren. Barber og Corigliano har begge skrevet store klassiskere, kæmpet med operagenren og genopfundet symfonien. Men hvor Barber starter med arven fra Brahms, starter Corigliano med arven fra Barber. Nicholas Martin er ved at afslutte sin kompositionsuddannelse ved DKDM og betragtes som ét af de helt store unge talenter! Andreas Delfs Susanne Resmark 22
mahlers 6. Dirigent / Cristian Mandeal Torsdag 18. april kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 19. april kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal
mahlers 6. Dirigent / Cristian Mandeal Torsdag 18. april kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 19. april kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
Læs mererusserne kommer Dirigent / Dmitrij Kitajenko Solist / Sergej Krylov, violin Torsdag 26. januar 2012 kl. 19:30 FrederiksborgCentret, Hillerød
russerne kommer Dirigent / Dmitrij Kitajenko Solist / Sergej Krylov, violin Torsdag 26. januar 2012 kl. 19:30 FrederiksborgCentret, Hillerød Fredag 27. januar 2012 kl. 19:30 Aftenens dirigent / Dmitrij
Læs mereI følelsernes vold. Dirigent / Cristian Mandeal. Solist / Simone Lamsma, violin. Torsdag 6. oktober 2011 kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter
I følelsernes vold Dirigent / Cristian Mandeal Solist / Simone Lamsma, violin Torsdag 6. oktober 2011 kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 7. oktober 2011 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Aftenens
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs merefranske klange Dirigent / Marc Soustrot Solister / Susanne Resmark, mezzosopran / Cameron Carpenter, orgel
franske klange Dirigent / Marc Soustrot Solister / Susanne Resmark, mezzosopran / Cameron Carpenter, orgel Torsdag 8. marts 2012 kl. 19:30 Sct. Peders Kirke, Næstved Fredag 9. marts 2012 kl. 19:30 Konservatoriets
Læs mereamerican selections Dirigent / Andreas Delfs Fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
american selections Dirigent / Andreas Delfs Fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Fredag 16. marts 2012 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Aftenens dirigent / Andreas Delfs andreas
Læs mereProgram: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr.
Program: Gabriel Fauré (1845-1924): Cellosonate nr. 2, op. 117 -Allegro -Andante cello: Amelie Helmstad György Ligeti (1923-2006): Etude nr. 5: Arc-en-ciel L.v. Beethoven (1770-1827): Klaversonate nr.
Læs mereRejs med os tilbage i musikhistorien!
Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette
Læs mereTivolis Koncertsal 25. maj 19.30
Tivolis Koncertsal 25. maj 19.30 Repertoire SAMUEL BARBER (1910-1981) Adagio for Strings FELIX MENDELSSOHN-BARTHOLDY (1809-1847) Klaverkoncert nr. 1 i G-mol, Op. 25 1. Molto allegro con fuoco 2. Andante
Læs mereElisabeth Zeuthen Schneider Violin Anniina Leppäniemi Violin Anne Soren Bratsch Tobias van der Pals Cello Dora Seres Fløjte Olli Leppäniemi Klarinet
Elisabeth Zeuthen Schneider Violin Anniina Leppäniemi Violin Anne Soren Bratsch Tobias van der Pals Cello Dora Seres Fløjte Olli Leppäniemi Klarinet Sverre Larsen Klaver EN STOR TAK TIL: TOYOTA FONDEN
Læs mereKammermusikfestival på Lundsgaard Gods Kerteminde august 2017
Kammermusikfestival på Lundsgaard Gods Kerteminde 11.-13. august 2017 Tema Vendepunkt Musikere Soo-Jin Hong, violin (KR) (KR) (DK) (UA) (DE) (CZ/DK) (IT) Inger Dam Jensen, sopran (DK) (DK) (DK) (DK) Kunstnerisk
Læs mereProces med DR Radiosymfoniorkestret 2008
Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester
Læs mereVelkommen til Ensemble Storstrøms sæson w w w. e n s e m b l e t. d k
Velkommen til Ensemble Storstrøms sæson 2019 2020. Sæsonens programmer viser bredden i ensemblets musikalske udtryk. Musikken udnytter alle farverne på ensemblets mangfoldige musikalske palet, og kommer
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs merebéla bartók Dirigent / Jun Märkl Solist / Alice Sara Ott, klaver Fredag 31. oktober kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal
Dirigent Jun Märkl Solist Alice Sara Ott, klaver Fredag 31. oktober kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Dirigent Jun Märkl PROGRAM Dirigent Jun Märkl Solist Alice Sara Ott, klaver Koncertmester Jon Gjesme
Læs mereKomponisten Gustav Mahler
Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereDEN SPRØDE WIENERKLASSIK
DEN SPRØDE WIENERKLASSIK Dirigent / Michael Francis Solist / Marianna Shirinyan, klaver Torsdag 13. oktober 2011 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Fredag 14. oktober 2011 kl. 19:30 Erikstruphallen,
Læs mereviolinen i centrum Dirigent / Lan Shui Solist / Sergej Krylov, violin Torsdag 21. marts kl. 19:30 FrederiksborgCentret, Hillerød
violinen i centrum Dirigent / Lan Shui Solist / Sergej Krylov, violin Torsdag 21. marts kl. 19:30 FrederiksborgCentret, Hillerød Fredag 22. marts kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Aftenens dirigent
Læs mereBerwald: Elfenspiel Abrahamsen: Dobbeltkoncert for violin, klaver og strygere Sibelius: Lemminkäinen Suite
Chefdirigenten spiller nordisk Berwald: Elfenspiel Abrahamsen: Dobbeltkoncert for violin, klaver og strygere Sibelius: Lemminkäinen Suite Thomas Gould (violin) Alasdair Beatson (klaver) Shao-Chia Lü (dirigent)
Læs mere20 fingre, to klaverer. en russer
20 fingre, to klaverer og danse af en russer Dirigent / Cristian Mandeal Solister / Tanja Zapolski, klaver / Rikke Sandberg, klaver Torsdag 18. oktober kl. 19:30 FrederiksborgCentret, Hillerød Fredag 19.
Læs mereLørdag 5. september kl. 19.30. Lang Lang og Rakhmaninovs 2. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Manfred Honeck Solist: Lang Lang, klaver PRO
Lørdag 5. september kl. 19.30 Lang Lang og Rakhmaninovs 2. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Manfred Honeck Solist: Lang Lang, klaver PRO Torsdagskoncert Lang Lang og Rakhmaninovs 2. Introduktion Program DR
Læs merebeethoven fejrer jul
beethoven fejrer jul Dirigent / Lan Shui Solister / Den Danske Strygekvartet Beethoven / Strygekvartet nr. 15 i a-mol Beethoven / Symfoni nr. 1 Lørdag 10. december 2011 kl. 16:00 Konservatoriets Koncertsal
Læs mereBeethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.
Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,
Læs mereEroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n
Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet
Læs mereKONCERTER. Thisted Kirke sommer Nordisk, tysk og engelsk musik. Entré: 100,Torsdag 27. juni kl
Søndag 16. juni kl. 15.00 Sommerkoncert med Thisted Kirkes Drenge-Mandskor. Traditionen tro indledes kirkens sommerkoncerter med kirkens eget kor akkompagneret af Svend Ole Kombak. Nordisk, tysk og engelsk
Læs mereKONCERT- PROGRAMMER SÆSON 2016/2017 MED FRANSKE ACCENTER - FOR HARPE OG TRE TRÆBLÆSERE STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE PRÆSENTERER:
STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE PRÆSENTERER: KONCERT- PROGRAMMER SÆSON 2016/2017 side 2 KASTANJETID EN KONCERT MED EFTERÅRSTONER side 3 NOVEMBERLYS side 6 EN GAVE I MUSIK side 4 WIENERKLASSIK MED FRANSKE ACCENTER
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs merePRO. Andsnes & Schumanns Klaverkoncert. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Otto Tausk Solist: Leif Ove Andsnes, klaver
Torsdag 17. marts kl. 19.30 Fredag 18. marts kl. 19.30 Andsnes & Schumanns Klaverkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Otto Tausk Solist: Leif Ove Andsnes, klaver PRO Torsdagskoncert Andsnes & Schumanns
Læs mereINFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015
INFORMUSIK februar 2015 Orkester Norden RAMMER AALBORG Mød Veronica Do it! Sådan er et orkester sammensat DER FINDES KLASSISK MUSIK OVERALT OGSÅ I SPIL OG FILM Se side 2 INFORMUSIK februar 2015 Orkester
Læs merePro gram. Beethoven & Brahms DR SymfoniOrkestret Dirigent: Juanjo Mena Solist: Ingrid Fliter, klaver. Torsdag 2. februar kl. 19.30
11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 2. februar kl. 19.30 Beethoven & Brahms DR SymfoniOrkestret Dirigent: Juanjo Mena Solist: Ingrid Fliter, klaver Pro gram Beethoven & Brahms.indd 1 27-01-2012 09:07:13
Læs mereSkive kammermusikforening
efterår 2012 forår 2013 www.skivekammermusikforening.dk Trio Nebula, Young-Choon Park, Duo Delirium, William s Birds, Trioen Meike Fomsgaard Franke, Amelie Helmstad og Emil Møller Jensen Skive Kammermusikforening
Læs mereFredag 23. januar kl. 19.30. Mutter & Sibelius DR SymfoniOrkestret Dirigent: Cristian Macelaru Solist: Anne-Sophie Mutter, violin PRO
Fredag 23. januar kl. 19.30 Mutter & Sibelius DR SymfoniOrkestret Dirigent: Cristian Macelaru Solist: Anne-Sophie Mutter, violin PRO Torsdagskoncert Mutter & Sibelius Introduktion Program DR Koncerthuset
Læs mereTorsdag 17. september kl. 19.30. Znaider & Bruckners 9. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Nikolaj Znaider PRO
Torsdag 17. september kl. 19.30 Znaider & Bruckners 9. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Nikolaj Znaider PRO Torsdagskoncert Znaider & Bruckners 9. Introduktion Program DR Koncerthuset 2015/16 2008/09 2 Torsdag
Læs mereTorsdag 8. januar kl. 19.30. Brantelid & Haydn DR SymfoniOrkestret Dirigent: Olari Elts Solist: Andreas Brantelid, cello PRO
Torsdag 8. januar kl. 19.30 Brantelid & Haydn DR SymfoniOrkestret Dirigent: Olari Elts Solist: Andreas Brantelid, cello PRO Torsdagskoncert Brantelid & Haydn Introduktion Program DR Koncerthuset 2015/16
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereProgram. Trio Vitruvi. 3. marts 2019 kl. 15:00 på Teaterbygningen i Køge
3. marts 2019 kl. 15:00 på Teaterbygningen i Køge Trio Vitruvi Clara Schumann (1819-1896): Klavertrio i g-mol op. 17 Franz Schubert (1797-1828): Klavertrio nr. 1 i B-dur, op. 99 D.898 Program Velkommen
Læs mereTorsdag 31. marts kl. 19.30. Luisi, Paganini & Brahms. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi Solist: In Mo Yang, violin PRO
Torsdag 31. marts kl. 19.30 Luisi, Paganini & Brahms DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi Solist: In Mo Yang, violin PRO Torsdagskoncert Luisi, Paganini & Brahms Introduktion Program Koncerthuset
Læs merekoncert for én og koncert for mange
koncert for én og koncert for mange Dirigent / Osmo Vänskä Solist / Dejan Lazic, klaver Torsdag 8. november kl. 19:30 Fredag 9. november kl. 19:30 Holbæk Seminarium Aftenens dirigent / Osmo Vänskä PROGRAM
Læs merePro. Brahms & Sjostakovitj DR SymfoniOrkestret Dirigent: Mikhail Tatarnikov Solist: Renaud Capuçon, violin
Torsdag 9. oktober kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen Fredag 10. oktober kl. 19.00 Malmö Konserthus Brahms & Sjostakovitj DR SymfoniOrkestret Dirigent: Mikhail Tatarnikov Solist: Renaud Capuçon, violin
Læs mereTorsdag 5. november kl. 19.30. Griegs Klaverkoncert & Sibelius' 1. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Søndergård Solist: Lars Vogt, klaver PRO
Torsdag 5. november kl. 19.30 Griegs Klaverkoncert & Sibelius' 1. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Søndergård Solist: Lars Vogt, klaver PRO Torsdagskoncert Griegs Klaverkoncetr & Sibelius' 1. Introduktion
Læs meresymphonie fantastique
symphonie fantastique Dirigent / Lan Shui Solist / Jon Gjesme, violin Lørdag 14. april 2012 kl. 16:00 Høje Gladsaxe Skoles Festsal Mandag 16. april 2012 kl. 19:30 Holbæk Seminarium Tirsdag 17. april 2012
Læs mereI de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold.
21. oktober 2011 Kære medlemmer Hvordan få de rigtige musikere - på de rigtige pulte? I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold. Nu går vi til et mere
Læs mereVordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje
Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje August Hage Oremandsgaard Allé 2 4720 Præstø Tlf. 22878487 Hage@oremandsgaard.dk CVR: 182033 Bruger-ID:35711 26. januar 2014, Præstø Hermed tillader jeg
Læs mereDen tragiske Schuberts 4. symfoni
Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en
Læs mereMusikalsk billedfortælling
B H Musikalsk Følg med os ind i komponisternes verden til de steder, de udfoldede deres geni. Mens billeder ruller over lærredet, fortæller vi medrivende og humoristisk om deres liv og spiller deres musik
Læs mereAmericana. Deutsches Haus, Flensburg Onsdag 25. marts 2015 kl. 20. Alsion, Sønderborg Fredag 27. marts 2015 kl. 20 Gratis koncertintro kl.
Americana Deutsches Haus, Flensburg Onsdag 25. marts 2015 kl. 20 Alsion, Sønderborg Fredag 27. marts 2015 kl. 20 Gratis koncertintro kl. 19 Andreas Delfs, dirigent Sønderjyllands Symfoniorkester og Schleswig-Holsteinisches
Læs merePro. Blomstedt DR SymfoniOrkestret Dirigent: Herbert Blomstedt Solist: Peter Serkin, klaver. Torsdag 26. maj kl. 19.30 Fredag 27. maj kl. 19.
10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 26. maj kl. 19.30 Fredag 27. maj kl. 19.30 Blomstedt DR SymfoniOrkestret Dirigent: Herbert Blomstedt Solist: Peter Serkin, klaver Pro Program Koncerthuset 2008/09
Læs mereSLETTERNES SØNNER Carl Nielsen Sange uden ord. Den Danske Strygekvartet Max Artved / Søren Møller Thomas Fonnesbech / arr.
SLETTERNES SØNNER Carl Nielsen Sange uden ord Den Danske Strygekvartet Max Artved / Søren Møller Thomas Fonnesbech / arr. Peter Jensen Carl Nielsen sange i arrangement for obo, strygekvartet, bas og klaver
Læs mereTorsdag 11. juni kl. 19:30. Wiener Filharmonikerne PRO. Dirigent: Franz Welser-Möst
Torsdag 11. juni kl. 19:30 Wiener Filharmonikerne Dirigent: Franz Welser-Möst PRO Torsdagskoncert Wiener Filharmonikerne Introduktion Program DR Koncerthuset 2014/15 2008/09 2 Torsdag 11. juni kl. 19.30
Læs merekrig, fred og beethoven
krig, fred og beethoven Dirigent / Lan Shui Solist / Noriko Ogawa, klaver Fredag 16. november kl. 19:30 Vallekilde Højskole Lørdag 17. november kl. 16:00 Konservatoriets Koncertsal Aftenens dirigent /
Læs merespanien turné Dirigent / Lan Shui Solister / Marianna Shirinyan, klaver Zhao Xiaoxia, guqin Koncertmester / Erik Heide
spanien turné Dirigent / Lan Shui Solister / Marianna Shirinyan, klaver Zhao Xiaoxia, guqin Koncertmester / Erik Heide Fredag 21. marts kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Aftenens dirigent / Lan Shui
Læs mereKomponisten Gustav Mahler
Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,
Læs mereJul med beethoven. Dirigent / Lan Shui Medvirkende / Den Danske Strygekvartet Koncertmester / Rune Tonsgaard Sørensen
Jul med beethoven Dirigent / Lan Shui Medvirkende / Den Danske Strygekvartet Koncertmester / Rune Tonsgaard Sørensen Onsdag 11. december kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Aftenens dirigent / Lan Shui
Læs mereSymfonisk Sal 10 år 11. NOVEMBER 2017 KL SYMFONISK SAL MUSIKHUSET LØRDAGSKONCERTEN. Drama og romantik
Symfonisk Sal 10 år 11. NOVEMBER 2017.00 SYMFONISK SAL MUSIKHUSET LØRDAGSKONCERTEN Drama og romantik PROGRAM Velkomst Ved Hjarne Fessel og Christina Blangstrup Dahl CÉSAR FRANCK (1822-1890) Symfoni i d-mol
Læs mereBeethovens 9. symfoni
Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,
Læs mereUnge talenter. Dirigent / Santtu-Matias Rouvali. Solist / Toke Møldrup, cello. Dvorák ˇ / Cellokoncert. Sibelius / Symfoni nr. 2
Unge talenter Dirigent / Santtu-Matias Rouvali Solist / Toke Møldrup, cello Dvorák ˇ / Cellokoncert Sibelius / Symfoni nr. 2 Torsdag 24. november 2011 kl. 19:30 VU-Hallen, Vordingborg Fredag 25. november
Læs mereOPLEV 4 KLASSISKE DAGE I HOLSTEBRO
OPLEV 4 KLASSISKE DAGE I HOLSTEBRO 28. SEPTEMBER - 1. OKTOBER 2017 - En del af kulturby Aarhus 2017 Festivaldirektør Janne Thomsen Holstebro Gågade PAKKEPRIS FOR 2 DKK 4800,- Pris per person. DKK 2400,-Prisen
Læs mereBLOMSTEDT & BRAHMS 1. DR SymfoniOrkestret Herbert Blomstedt, dirigent Martin Helmchen, klaver
Torsdag 6. december 2018 kl. 19.30 Fredag 7. december 2018 kl. 19.30 BLOMSTEDT & BRAHMS 1. DR SymfoniOrkestret Herbert Blomstedt, dirigent Martin Helmchen, klaver Program DR Koncerthuset 2018/19 2 Torsdag
Læs mereSLETTERNES SØNNER Carl Nielsen Sange uden ord. Den Danske Strygekvartet Max Artved / Søren Møller Thomas Fonnesbech / arr.
SLETTERNES SØNNER Carl Nielsen Sange uden ord Den Danske Strygekvartet Max Artved / Søren Møller Thomas Fonnesbech / arr. Peter Jensen Sletternes sønner Fra venstre mod højre: forrest: Rune, Max, Frederik
Læs mereFredag 29. januar kl. 19.30. Kavakos & Mozart. DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Leonidas Kavakos PRO
Fredag 29. januar kl. 19.30 Kavakos & Mozart DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Leonidas Kavakos PRO Torsdagskoncert Kavakos & Mozart Introduktion Program Koncerthuset DR Koncerthuset 2008/09 2015/16
Læs merePro gram. Barbers Violinkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Andrew Manze Solist: Karen Gomyo, violin. Torsdag 13. marts kl. 19.
13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 13. marts kl. 19.30 Barbers Violinkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Andrew Manze Solist: Karen Gomyo, violin Pro gram Program DR Koncerthuset 2013/14 2008/09
Læs mereFejø Kammermusik Festival 2015 Fejø Kirke kl. 19:00 Torsdag den 23. Juli
Fejø Kammermusik Festival 2015 Fejø Kirke kl. 19:00 Torsdag den 23. Juli Carl Nielsen: Irmelin Rose Poul Vejbo og Semion Balschem Carl Nielsen: Brev-oplæsning Kathrine Ring Carl Nielsen: 4 præludier fra
Læs merePro. Mendelssohns 4. Dirigent: Christoph Poppen Solist: Nikolai Demidenko. DR SymfoniOrkestret. Torsdag 10. februar kl
10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 10. februar kl. 19.30 Mendelssohns 4. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Christoph Poppen Solist: Nikolai Demidenko Pro Program Koncerthuset 2008/09 2010/11 2 TORSDAGSKONCERT
Læs merePROGRAM LØRDAG 8. JUNI 2013 KL SØNDAG 9. JUNI 2013 KL CARL NIELSEN SALEN ODENSE KONCERTHUS FINALEKONCERTER
PROGRAM LØRDAG 8. JUNI 2013 KL. 18.00 SØNDAG 9. JUNI 2013 KL. 18.00 CARL NIELSEN SALEN ODENSE KONCERTHUS FINALEKONCERTER Odense Symfoniorkester Dirigent: Charles Olivieri-Munroe solister: Finalisterne
Læs mereTALENTKONCERT. Morgendagens musikstjerner PROGRAM. Lidt om PIANO s Koncertgruppe. STØT PIANO s talentpris
Lidt om PIANO s Koncertgruppe Musikforeningen PIANO, som blev stiftet i 1961, besluttede i efteråret 2015 at oprette en særlig Koncertgruppe, der skal forstærke fokus på de mange unge talenter, som findes
Læs mereSymfoniorkester koncert
storstrøms symfoniorkester Symfoniorkester koncert Koncert søndag den 13. marts 2016 kl. 19:30 i Fuglebjerg-hallen Byagervej 2, 4250Fuglebjerg entré: 75, - kr. PROGRAM Johann Christian Bach: Sinfonia Ouverture
Læs mereMozarts symfoni nr. 34
Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,
Læs merePRO. Hamelin & Brahms' 2. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabian Gabel Solist: Marc-André Hamelin, klaver
Torsdag 21. maj kl. 19.30 Fredag 22. maj kl. 19.30 Hamelin & Brahms' 2. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabian Gabel Solist: Marc-André Hamelin, klaver PRO Torsdagskoncert Hamelin & Brahms' 2. Introduktion
Læs mereSkive kammermusikforening
efterår 2013 forår 2014 www.skivekammermusikforening.dk Melisma Saxophone Quartet, Ensemble MidtVest, De 3 fløjter, Duoen Teresa Kaban og Henryk Blazej, Armon String Trio Skive Kammermusikforening byder
Læs mereHvad er opera kort fortalt?
Opera Hvad er opera kort fortalt? En opera er et teaterstykke med musik. I stedet for at sige ordene, synger man dem. Det er altså ikke skuespillere, men sangere, der optræder på scenen. De første operaer
Læs mereTorsdag 14. maj kl. 19.30. Dausgaard & Faust. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Isabelle Faust, violin PRO
Torsdag 14. maj kl. 19.30 Dausgaard & Faust DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Isabelle Faust, violin PRO Torsdagskoncert Dausgaard & Faust Introduktion Program DR Koncerthuset 2014/15
Læs merehimmelske trompeter Dirigent / Lan Shui Solist / Tine Thing Helseth Koncertmester / Jon Gjesme Torsdag 23. januar kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter
himmelske trompeter Dirigent / Lan Shui Solist / Tine Thing Helseth Koncertmester / Jon Gjesme Torsdag 23. januar kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 24. januar kl. 19:30 Aftenens dirigent / Lan Shui
Læs mereGlobale englestemmer
Globale englestemmer Svulmende russisk musik står på programmet med Københavns Drengekor fredag den 12. november i Københavns Domkirke. Kgl. Operasanger, tenoren Gert Henning-Jensen synger Lenskys bøn
Læs mereMozart - en frontløber
1 Mozart - en frontløber Viveca Servatius www.visdomsnettet.dk 2 Mozart - en frontløber Af Viveca Servatius (Oversættelse: Ebba Larsen) Ny musikstil En stor komponist er normalt et menneske, der samtidig
Læs mereRussisk drama. Dirigent / Santtu-Matias Rouvali Solist / Baiba Skride Koncertmester / Jon Gjesme. Torsdag 6. marts kl. 19:30 VU-hallen, Vordingborg
Russisk drama Solist / Baiba Skride Koncertmester / Jon Gjesme Torsdag 6. marts kl. 19:30 VU-hallen, Vordingborg Fredag 7. marts kl. 19:30 Dronningesalen, Den Sorte Diamant Lørdag 8. marts kl. 16:00 Grønnemose
Læs mereHistorien bag Papageno og Papagena
Papageno & Papagena Historien bag Papageno og Papagena Børneoperaen Papageno og Papagena er inspireret af Mozarts opera Tryllefløjten. Det er en meget gammel historie, der handler om en prins, en prinsesse,
Læs mereProgram for foråret 2018 Der er fri entré for medlemmer af skolekredsen:)
Program for foråret 2018 Der er fri entré for medlemmer af skolekredsen:) Tirsdag 6/2 kl. 19.30 Koncert med Mark Solborg trio Guitaristen Mark Solborg, saxofonisten Anders Banke og trommeslageren Bjørn
Læs mereC a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger
C a r l N i e l s e n E d v a r d G r i e g J e a n S i be l i u s Nordiske fortællinger m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Nordiske fortællinger I dette hæfte skal du arbejde med tre nordiske
Læs mereKære lærere. Rigtig go arbejdslyst!
Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid
Læs merePå rejse med musikken
Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi
Læs merePro. Schuberts 1. & Brahms' 1. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Yan Pascal Tortelier Solist: Arabella Steinbacher, violin. Torsdag 19. januar kl. 19.
11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 19. januar kl. 19.30 Schuberts 1. & Brahms' 1. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Yan Pascal Tortelier Solist: Arabella Steinbacher, violin Pro Program Koncerthuset
Læs mereMENA & BEETHOVENS 4. DR SymfoniOrkestret Juanjo Mena, dirigent Henning Kraggerud, violin
Fredag 21. april 2017 kl. 19.30 Lørdag 22. april 2017 kl. 15.00 MENA & BEETHOVENS 4. DR SymfoniOrkestret Juanjo Mena, dirigent Henning Kraggerud, violin Program DR Koncerthuset 2016/17 2 Fredag 21. april
Læs mereElbphilharmonien War Requiem op. 66
Elbphilharmonien War Requiem op. 66 Orchestre de Paris & Choeur de Orhestre de Paris Komponist: Benjamin Britten Onsdag den 22. maj 2019 kl. 20.00 Dirigent Daniel Harding Solister Albina Shagimuratova,
Læs mereKORFESTIVAL MAJ
Sammen synger vi os glade på tværs af kommunen og generationer. Glæd dig til en uge med sang, fest, farver og fællesskab - En korfestival hvor alle kan være med! LÆS MERE OM PROGRAMMET OG EVT. BILLETSALG
Læs merePro gram. Sir Antonio Pappano & Joshua Bell Dirigent: Sir Antonio Pappano Orkester: Accademia Nazionale di Santa Cecilia Solist: Joshua Bell, violin
12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 7. februar 2013 kl. 19.30 Sir Antonio Pappano & Joshua Bell Dirigent: Sir Antonio Pappano Orkester: Accademia Nazionale di Santa Cecilia Solist: Joshua Bell, violin
Læs merePRO. Léonie Sonnings Musikpriskoncert 2014. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Søndergård Solist: Martin Fröst, klarinet. Lørdag 10. maj kl. 19.
13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Lørdag 10. maj kl. 19.30 Léonie Sonnings Musikpriskoncert 2014 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Søndergård Solist: Martin Fröst, klarinet PRO Program DR Koncerthuset
Læs mereEt hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten
Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs merePRO. Elgar, Brantelid & Sjostakovitj - DR SymfoniOrkestret 90 år. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Alexander Lazarev Solist: Andreas Brantelid, cello
Fredag 30. oktober kl. 19.30 Lørdag 31. oktober kl. 15.00 Elgar, Brantelid & Sjostakovitj - DR SymfoniOrkestret 90 år DR SymfoniOrkestret Dirigent: Alexander Lazarev Solist: Andreas Brantelid, cello PRO
Læs meredirigentspiren fra finland
dirigentspiren fra finland Dirigent / Santtu-Matias Rouvali Solist / Ilya Gringolts, violin Koncertmester / Jon Gjesme Torsdag 24. oktober kl. 19:30 FrederiksborgCentret, Hillerød Fredag 25. oktober kl.
Læs mereLe Sacre du Printemps
Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en
Læs mereEt godt sammensat program med virtuose kunstnere og ikke ét sekunds uopmærksomhed fra publikum vi nød det! Michael Pram Rasmussen
Verdensballet Et godt sammensat program med virtuose kunstnere og ikke ét sekunds uopmærksomhed fra publikum vi nød det! Michael Pram Rasmussen Verdensballetten tankerne bag Det er fire år siden at Verdensballetten
Læs mereVelkommen til Ensemble Storstrøms sæson
Velkommen til Ensemble Storstrøms sæson 2018 2019. Sæsonens fem kammermusikprogrammer viser tilsammen den store bredde i ensemblets musikalske udtryk. Det er programmer med alle farverne på ensemblets
Læs mereLørdag 24. januar kl. 15.00. Mutter & Sibelius DR SymfoniOrkestret Dirigent: Cristian Macelaru Solist: Anne-Sophie Mutter, violin PRO
Lørdag 24. januar kl. 15.00 Mutter & Sibelius DR SymfoniOrkestret Dirigent: Cristian Macelaru Solist: Anne-Sophie Mutter, violin PRO Torsdagskoncert Mutter & Sibelius Introduktion Program DR Koncerthuset
Læs mereÉn for Alle Alle for Én
Én for Alle Alle for Én 1 Palle spiller guitar Mathias spiller tromme og vibrafon 2 Sille spiller ukulele og guitar Her kan du se de instrumenter de 3 Musikterer spiller på: Vibrafon Ukulele Trommer Guitar
Læs mereKLASSISK MUSIKER -UDØVER, UNDERVISER OG IVÆRKSÆTTER Uddannelsen for den alsidige klassiske musiker
KLASSISK MUSIKER -UDØVER, UNDERVISER OG IVÆRKSÆTTER Uddannelsen for den alsidige klassiske musiker Uddannelsen sigter mod at forberede de studerende på det meget varierede arbejdsliv, der møder mange konservatorieuddannede
Læs mereLørdag 10. januar 2015 kl. 19.30. P2 Prisen 2015 PRO
Lørdag 10. januar 2015 kl. 19.30 P2 Prisen 2015 PRO Program DR Koncerthuset 2014/15 2 Lørdag 10. januar kl. 19.30 Vært: Adam Simonsen Medvirkende: Carion Den Danske Strygekvartet Alpha Leif Ove Andsnes,
Læs mereSaint-Saëns M U S I K K E N I S K O L E T J E N E S T E N
Saint-Saëns M U S I K K E N I S K O L E T J E N E S T E N DR Radiosymfoniorkesteret Du skal til koncert med et stort orkester, der hedder DR Radiosymfoniorkesteret. I orkesteret er der næsten 100 musikere.
Læs mere