mahlers 6. Dirigent / Cristian Mandeal Torsdag 18. april kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 19. april kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

Transkript

1 mahlers 6. Dirigent / Cristian Mandeal Torsdag 18. april kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 19. april kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

2 Aftenens dirigent / Cristian Mandeal PROGRAM Dirigent / Cristian Mandeal Koncertmester / Jon Gjesme Cristian Mandeal Cristian Mandeal tiltrådte i 2007 stillingen som 1. gæstedirigent for Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil. Samme stilling havde han hos Hallé Orchestra i Manchester indtil udgangen af sæson 2008 / Derudover var han fra 1987 til 2009 chefdirigent og kunstnerisk leder for Bucharest Philharmonic, som under hans ledelse udviklede sig til et orkester af international standard. Mandeal har dertil haft fast tilknytning til Euskadi Symphony Orchestra i Spanien, Haifa Symphony Orchestra i Israel samt Haydn Orchestra di Bolzano e Trento i Italien. Mandeal studerede klaver, komposition og direktion på Musikhøjskolen i Brasov og på Musikakademiet i Bukarest. Senere fulgte studier hos Herbert von Karajan i Berlin og hos Sergiu Celibidache i München, og efter at have hentet erfaring som repetitør på operaen i Bukarest blev han fast dirigent for Targu Mures og Cluj Philharmonikerne. Cristian Mandeal har dirigeret orkestre over det meste af verden og er en regelmæssig gæstedirigent hos de største orkestre i Europa, Israel og Japan samt operahusene i Wien og Berlin. Desuden har han deltaget i en række internationale festivaler som George Enescu International Festival i Bukarest (hvor han var kunstnerisk leder i 2001 og 2003), Autumn Festival i Prag og Bloomington Festival i USA. På Edinburgh Festivalen i 2002 dirigerede han BBC Scottish Orchestra i den britiske førsteopførelse af operaen Oedipe af George Enescu. Talrige cd-indspilninger er det også blevet til. Cristian Mandeal har indspillet alle Bruckners symfonier for Electrecord samt alle Brahms og Enescus orkesterværker for Arte Nova (BMG Ariola). Desuden har han indspillet på plademærkerne Claves og BIS samt lavet en indspilning af Bruckners 9. symfoni med Hallé Orchestra. 4 gustav mahler ( ) symfoni nr. 6, den tragiske 79 (1904) Allegro energico, ma non troppo. Heftig, aber markig Scherzo: Wuchtig Andante moderato Finale: Allegro moderato - Allegro energico 5

3 Programnoter / Eva Maria Jensen mahler symfoni nr. 6 I den lille maleriske by Maiernigg ved Wörthersee tilbragte Mahler flere af sine sommerferier. Således også i årene , da han komponerede sin 6. symfoni. I det første år var han her sammen med sin unge kone, Alma, og deres første datter, Maria Anna. Den efterfølgende sommer var der allerede to børn med den anden datter, Anna Justina, blev født den 15. juli, og straks herefter kom Alma og begge børn til Maiernigg, hvor Mahler allerede havde ferieret en måneds tid. En lykkelig tid, to små og raske børn, en ung kone, et storslået bjerglandskab og en specialbygget komponisthytte midt i skoven. Lange ture, til fods og på cykel, svømmeture i søen. Alt det kan man forestille sig. Desto vanskelligere er det derfor at forstå, hvordan den lykkelige småbørnsfader netop da kunne finde på at komponere musikken til Kindertotenlieder der kredser omkring sorgen over tabet af sine børn samt den mest tragiske af sine symfonier, den sjette. Mahler kaldte symfonien for Den tragiske. Lige da han fuldførte værket, inviterede han Alma med i komponisthytten og spillede symfonien for hende på klaveret. Alma skrev i sine erindringer: Da han afsluttede gennemspilningen af første sats, sagde han til mig: Jeg har forsøgt at afbilde dig i et tema om det lykkedes for mig, ved jeg ikke det var det stort anlagte, sangbare tema (sidetema) i den første sats. I den tredje sats skildrede han de to små børns urytmiske leg. Men disse børnestemmer skriver Alma videre bliver mere og mere tragiske, og til slut er der kun en fortabt stemme tilbage. I den sidste sats beskriver han sin egen undergang eller som han siger sine heltes undergang, der rammes af tre ubønhørlige skæbneslag, og ved det sidste slag falder han ned, som et træ. Alma fortæller, at de begge græd, for de følte, at værket var som en forudanelse: Også han fik tre skæbneslag, og det tredje fældede ham. Men dengang var han munter, bevidst om sit værks storhed og hans grene var grønne og blomstrende slutter Alma sin beretning, som blev skrevet flere år senere. I 1907 i det idylliske Maiernigg døde den ældste datter af difteritis. Samtidig fik Mahler konstateret en alvorlig hjertefejl, der ikke gav ham ret lang tid at leve i, og om efteråret måtte han opgive sin stilling som leder af Wieneroperaen. Det var de tre skæbneslag, som de tre hammerslag i den 6. symfonis sidste sats skulle spå om. Mahlers 6. symfoni er et stort værk både indholdsmæssigt og med hensyn til de brugte midler. Det store senromantiske symfoniorkester (firedobbelt besatte blæsere) suppleres her med stort udbud af slagtøj: Ud over pauker, lille og stor tromme, bækkener og triangel kræver Mahlers instrumentation en xylofon, flere celester, et klokkespil (små rørklokker), tamburin, ko-klokker, tam-tam, store rørklokker, rangle og i sidste sats en hammer. Ko-klokker (der bruges i alle satser undtagen den anden) associeres med græssende kvæg oppe på sæteren og symboliserede for Mahler ensomheden og naturens skønhed, hvor man er alene, fjern fra verden, og måske forladt af Gud. Hammerslaget skildrer den ultimative katastrofe en uharmonisk og grel lyd, der ofte får orkestre til at udvise stor opfindsomhed (en stor trækasse, der kastes mod gulvet kan fx sagtens bruges). Netop i forbindelse med uropførelsen af 6. symfoni, hvor Mahler brugte mange utraditionelle instrumenter, publicerede man i en østrigsk avis en karikaturtegning af komponisten. Her står han blandt alle sine mærkelige lyd-rekvisitter og river sig fortvivlet i håret. I hånden holder han et båthorn. Teksten siger: Pokkers også! den har jeg glemt! Jeg bliver nødt til at skrive endnu en symfoni! Mahler forsyner sin 6. symfoni med et musikalsk motto, som dels består af et rytmemotiv på seks toner, dels af en akkord, hvor den store terts skifter til en lille terts: Dur til mol. Begge motiver optræder sammen og symboliserer ifølge Mahlerforskeren Constantin Floros døden. Mottoet dukker op, når man mindst venter det midt i en positiv udvikling standser det hele pludseligt med det skæbnesvangre motiv. 6 7

4 Symfoniens 1. sats er en traditionel sonatesats med to kontrasterende temaer: Hovedtemaet, der er en aggressiv march og sidetemaet, som skulle være Alma Mahlers portræt. Marchtemaet har slægtskab med de uhyggelige marcher i nogle af Mahlers Wunderhorn sange. Det kontrasterende sidetema er smukt og svinger sig op med fuld kraft i violinerne. Er det Almas portræt, så kan man ikke lade være med at trække på smilebåndet: Temaet er utvivlsomt lettere hysterisk. Midt i den lange og dramatiske gennemføringsdel dukker episoder med ko-klokker op fjern fra verden musik, hvor man er alene med naturen, skønheden og evigheden. En usædvanlig scherzo danner symfoniens anden sats. Den består af en hoveddel, der i sin karakter ligner marchtemaet i første satsen ( wie gepeitscht, (som pisket), skriver Mahler i partituret), to trioer, der begge har noget gammeldags over sig ( Altväterlich skriver Mahler i begyndelsen af 1. scherzo). Det er her, i trioernes vekslende taktarter, at man skulle høre små børn lege i sandet. Måske er der også tale om et lån fra Richard Strauss Sinfonia Domestica, der netop udkom i 1904, hvor scherzoen, ifølge Strauss selv, er et billede på børneleg. Tredje sats er en Andante, en smuk, instrumental solosang. Tematisk er den beslægtet med den 4. Lied fra Kindertotenlieder ( ofte tror jeg, at de bare er gået ud ). Længselsfuld kan man kalde denne sats. Også her møder vi lidenskabelige udbrud, hvis udsagn synes at være tvetydige: Er der tale om lykke eller om ulykke? Eller begge dele på en gang? Også her flygter man op i højderne (ko-klokker). Satsen slutter et sted i evigheden: Højt oppe, akkompagneret af harpe og celesta, klinger musikken ud. Finalen er symfoniens længste sats. Den begynder med en tåget, mystisk indledning, hvor dødens motto hamres ud med fuld kraft. Fra det dybe begynder temaerne at materialisere sig. En højtidelig koral i blæserne lyder midt i indledningen, dens udvikling bremses af mottoet. Først i satsens 6. minut viser hovedtemaet sig. Det består af flere dele, der alle løfter sig sejrrigt op. Sidetemaet er mere lyrisk, nærmest lykkeligt. Indledningens mystiske stemning vender tilbage: Harper, celester og ko-klokker danner et enestående musikalsk landskab. Kun i det fjerne høres rudimentære stykker af hovedtemaet. Men pludselig er vi igen midt i en rivende, positiv udvikling. Den standses brat af det første hammerslag. Det hele destrueres. Flere gange gentages samme procedure: Hver gang musikken samler sig selv op og stiger mod højderne, hamres den tilbage igen. Hver gang tror man, at energien ikke kan bygges op på ny. Men det kan den. Indtil det tredje og sidste hammerslag. Efter det kan musikken ikke genopstå. Epilogen er kort, den består hovedsagelig af stumper af motiver spillet af dybe blæsere. Til sidst lyder mottoet igen. Rejsen er slut. Døden har vundet. Mahlers 6. symfoni er således den eneste, hvor første sats død og konflikter ikke overvindes i finalen. I nogle af hans symfonier repræsenterer finalen en triumf (den 1., 2., 5., 7. og 8. symfoni) i andre en forsoning, en forklarelse (den 3., 4., og 9. symfoni). Kun i den sjette, den mest personlige af dem alle, har Mahler ikke kunnet overvinde sin dødsangst. Det er også derfor, symfonien kræver så meget både af orkestret og af tilhørerne

5 Kommende koncerter tak for i år Lørdag 27. april kl. 17:00 Lørdag 27. april kl. 20:00 Søndag 28. april kl. 17:00 Søndag 28. april kl. 20:00 Mandag 29. april kl. 11:00 Mandag 29. april kl. 13:30 Dirigent / Santtu-Matias Rouvali Le Sacre du Printemps / 100 år sacre Sæsonprogram 2013 / 2014 er på trapperne. Den nye sæson præsenterer fornemme dirigenter og solister samt fire 60 minutes koncerter. Vi glæder os til at byde Dem velkommen til store oplevelser i Konservatoriets smukke Koncertsal. Sæsonåbningen finder sted fredag den 27. september i Konservatoriets Koncertsal, hvor chefdirigent, Lan Shui, leder Beethovens storslåede og sjældent spillede 9. symfoni med fire fremtrædende solister og kor. Sæsonprogram 2013 / 2014 kan bestilles på samt tlf Tak for i år og på gensyn. Vi fejrer 100 året for Igor Stravinskijs Le Sacre du Printemps med en storslået danseforestilling på. Foruden orkestret medvirker Dansk Danseteaters faste dansere, Dansehallerne og 200 skolebørn fra hele Sjælland. Børnene har i løbet af skoleåret arbejdet på små samples af Sacre, som er en del af den færdige forestilling. Det bliver en fascinerende og revolutionerende forestilling, der fejrer et stadigt ungt værk: En manifestering af, at kunst og kultur er for alle. Le Sacre du Printemps 10