Torsdag 8. januar kl Brantelid & Haydn DR SymfoniOrkestret Dirigent: Olari Elts Solist: Andreas Brantelid, cello PRO

Transkript

1 Torsdag 8. januar kl Brantelid & Haydn DR SymfoniOrkestret Dirigent: Olari Elts Solist: Andreas Brantelid, cello PRO

2 Torsdagskoncert Brantelid & Haydn Introduktion Program DR Koncerthuset 2015/ /09 2 Torsdag 8. jan. kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Olari Elts Solist: Andreas Brantelid, cello Joseph Haydn ( ) Symfoni nr. 86, D-dur (1786) I II III IV Adagio. Allegro spiritoso Capriccio. Largo Menuet. Allegretto Finale. Allegro con spirito Varighed: ca. 26 Koncertmester: Håkan Rudner Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 11. januar kl Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Joseph Haydn Cellokoncert nr. 1, C-dur (ca ) I II III Moderato Adagio Finale. Allegro molto Varighed: ca. 25 Pause ca Poul Ruders (f. 1949) Symfoni nr. 5, Uropførelse, DR bestilling I II III Presto alla breve Tranquillo sognante Avanti danzante Varighed ca. 25 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: David Starobin Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Christina Brøndsted Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Et stort orkester med musikere i himmelblå jakker og kårde i bælterne. Dronning Marie Antoinette i den kongelige loge, og på programmet en ny symfoni af den berømte Haydn. Det kunne man opleve 1786 i Paris. Joseph Haydn: Symfoni nr. 86 Af Jens Cornelius Haydn skrev seks pragtfulde symfonier til Paris, hvor de blev opført i en fornem musikforening. Det drejer sig om symfonierne nr , som man derfor plejer at kalde Pariser-symfonierne. En parisisk bestillingsopgave lyder måske ikke så speciel, men for Haydn var det helt fantastisk: Han havde i årtier været stavnsbundet som hofkomponist hos en fyrste i Østrig- Ungarn, der havde eneret på hans musik. I en moden alder fik Haydn nu lov til at sælge musik til andre og dermed nyde markedets opmærksomhed for han var uden diskussion tidens mest berømte komponist. Haydn skrev over 100 symfonier, så mesterværkerne står i kø. Symfonien i aften har ikke været spillet af DR SymfoniOrkestret i 30 år. Symfoni nr. 86 er et pragteksempel på Haydns idérigdom og mesterskab. Der er både faste rammer og et mylder af personlige idéer. Fx i 3. sats, en menuet, hvis tilsyneladende enkle form bliver udfyldt med raffinementer og skæve idéer. Det er faktisk, som om formens begrænsninger virker særligt stimulerende på Haydn. I satsens midterstykke leger han dansekomponist og spillemand med stor charme. Symfonien begynder som forventet med en langsom indledning, men da det hurtige tempo sætter ind, er det ikke med et nyt tema forfra. I stedet begynder Haydn med et tøvende overgangsmotiv, der først lidt senere når hen til det rigtige tema. Selv om satsen piskes fremad med galopperende rytmer, dukker den forkerte indledning hele tiden op med sin tøven og skaber en meget kontrastrig sats. 2. sats har den usædvanlige titel Capriccio. Det er et datidigt kodeord for fabulerende musik og plejer at betyde, at satsen går i et hurtigt tempo. Men ikke her, hvor Haydn igen ser sagen fra en ny side og viser, at man også i et langsomt tempo kan lave sådan en ubunden sats.

4 Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 I Paris blev de seks nye Haydn-symfonier opført af et orkester, der var næsten dobbelt så stort som det, Haydn selv havde til rådighed. Han kunne ikke selv være til stede i Paris men få år senere blev han afskediget af sin fyrste med en ærefuld pension og kunne i sin alderdom nyde berømmelsen på enhver måde som en fri mand. Joseph Haydn: Cellokoncert nr. 1, C-dur Man kender to cellokoncerter af Haydn. Den første er fra begyndelsen af 1760 erne. Den anden er fra Alt i alt er der ikke ret mange solokoncerter af Haydn, bl.a. fordi den fyrste, han var hofkomponist hos, ikke efterspurgte det. Men også fordi Haydn ikke selv var en virtuos solist i hvert fald ikke på cello. Haydns to cellokoncerter er genial musik og naturligvis fast repertoire for alle dygtige cellister. Cellokoncert nr. 1 blev først genopdaget i 1961, da en tjekkisk musikforsker fandt noderne i et bibliotek i Prag. Et fantastisk fund, en af de største musikalske arkivopdagelser i det 20. århundrede. Indtil da kendte man kun Haydns 2. Cellokoncert, som er et mere eftertænksomt og lyrisk værk. Haydn var så berømt, at utallige falske værker i 1700-tallet blev solgt under hans navn. De fleste af sine solokoncerter skrev Haydn til solister i sit orkester. C-dur-koncerten er formodentlig skrevet til cellisten Joseph Franz Weigl. Han må virkelig have været en virtuos, for der er mange vanskelige passager i koncerten. Især i sidste sats, hvor der skal skiftes hurtigt mellem det høje og dybe leje, så solisten nærmest spiller duet med sig selv. Cellokoncertens førstesats præsenterer sig med rank ryg og marcherer struttende afsted. Man kan høre, at barokkens mere formelle stil ikke ligger så mange år bagude. Andensatsen er musik af åndfuld skønhed. Cellisten træder frem som en sanger i en opera og kvæder den smukkeste melodi, hvor smil og tårer mødes i fuldendt blanding. Sidste sats er en af Haydns mest uimodståelige finaler, hvor musikken pulserer afsted i én lang spurt, inden den ender med vidunderligt selvglade armbevægelser. Sådan! siger Haydn, men lader sin cellosolist føre ordet.

5 Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 Poul Ruders: Symfoni nr. 5 Poul Ruders blev i 2002 nomineret til to amerikanske Grammy er for sin opera Tjenerindens fortælling. I aften spilles en ny dansk symfoni for allerførste gang: Symfoni nr. 5 af Poul Ruders. Ruders er nok den danske komponist, som har størst international succes i dag. Hans mange værker udgives løbende af et amerikansk pladeselskab, og hans orkesterstykke Concerto in Pieces fra 1995 er blevet en moderne klassiker. Også Ruders' operaer har vakt stor opmærksomhed Tjenerindens fortælling fra 2000 er blevet opført i flere lande. Poul Ruders har et virkelig særligt talent for at skrive for orkester. Det vakte opsigt herhjemme, da han i 1989 præsenterede sin dramatiske 1. Symfoni, skrevet for stort, neo-romantisk orkester. Hans efterfølgende symfonier er ret forskellige, og den seneste Symfoni nr. 4 fra 2008 er med medvirken af orgel (der er Poul Ruders eget instrument). Hans 5. Symfoni varer ca. 25 minutter og bruger den største orkesterbesætning, Ruders har anvendt siden Symfoni nr. 1. Poul Ruders præsenterer sit nye værk sådan: Som udgangspunkt er der ingen historie knyttet til symfonien, men jeg må indrømme, at jeg i begyndelsen af arbejdet havde lyst til at give den undertitlen: Ring of Fire, inspireret af udtrykket, som bruges til at beskrive den enorme vulkanske aktivitet, der omkranser Stillehavet. Lyder det ikke bare godt? Ring of Fire så ligetil, at titlen er blevet brugt mere end én gang før. Så jeg opgav idéen, og derfor er symfonien den anden i serien uden undertitel. Ring of Fire -idéen er fremtrædende gennem hele symfonien. Den midterste sats (der er tre satser) er en oase af ro og tålmodighed omringet af to ydersatser, fyldt med fart og raseri. Den første sats åbner med en melodi, der af natur næsten synes uendelig selv-reproducerende, og som i halsbrækkende fart rider på ryggen af, ja, lad os bare sige en vulkan af orkestral aktivitet og rytmisk puls. Formelt er den første sats en slags rondo med et letgenkendeligt afsnit af flydende figurer, der afbryder melodien midt i dens spor, kun for at forsvinde og så genopstå i en lidt forandret form. Den tredje sats, den modsatte ild-halvmåne, er ikke så hurtig, men mere ubarmhjertig i sit jerngreb, langsomt brændende udholdenhed. Melodien fra førstesatsen kommer på kort genvisit, og så lige pludselig er det hele forbi.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Olari Elts Den estiske dirigent Olari Elts optræder i aften for første gang med DR SymfoniOrkestret. Han er uddannet i Tallinn og Wien og er 1. gæstedirigent for Det estiske Nationalorkester. Olari Elts debuterede som dirigent på Nationaloperaen i Tallinn i Som 29-årig vandt han Sibelius-dirigentkonkurrencen i Helsinki, og sejren gav ham engagementer med en lang række fremragende orkestre, bl.a. Radiosymfoniorkestrene i Finland og Sverige. Estisk dirigent, født 1971 i Tallinn 1. gæstedirigent for Det estiske Nationalorkester Ekspert i ny musik og har uropført utallige værker I 2001 blev han udpeget til chefdirigent for Letlands Nationalorkester, en post han havde indtil Han har desuden haft posterne som 1. gæstedirigent for Helsinki Filharmonikerne, Det skotske Kammerorkester og Orchestre de Bretagne i Frankrig. De seneste år har Olari Elts gæstedirigeret på flere kontinenter. I Europa optræder han med bl.a. Birmingham Symfoniorkester, Det nordtyske Radiosymfoniorkester, Bergen Filharmonikerne og Santa Cecilia Akademiets Orkester i Rom. Sidste år gav han koncert i København med Det Kgl. Kapel. Oversøisk har han flere gange dirigeret Seattle Symfoniorkester og orkestre i Australien, New Zealand og Asien. Olari Elts er en stærk fortaler for moderne musik, og han har uropført utallige værker. Allerede i sin studietid stiftede han Estlands førende ensemble for ny musik, NYYD Ensemble, som han stadig er kunstnerisk leder af.

7 Solist DR Koncerthuset 2015/16 7 Solist Andreas Brantelid Cellisten Andreas Brantelid har slået sit navn fast som en af Nordens bedste, klassiske solister. Han er i dag 27 år og har allerede en forrygende række udmærkelser i bagagen: Dansk cellist, født 1987 I 2006 vandt han Eurovisionens konkurrence for unge solister (hvor han spillede Haydns Cellokoncert nr. 1 i finalen). I 2007 vandt han den finske Paulo Cellokonkurrence, og samme år blev han udnævnt til Årets DR Kunstner. I 2008 valgte den engelske radio BBC ham til New Generation Artist, og i 2009 modtog han Kronprinsparrets Kulturpris på en halv million kroner. I 2010 blev han medlem af Lincoln Centre Chamber Music Society i New York, et selskab af nogle af verdens allerbedste kammermusikere. I dag hører Andreas Brantelid hjemme i musiklivets omrejsende virtuosliga, og han har optrådt i nogle af Europas fineste sale: Wigmore Hall i London, Concertgebouw i Amsterdam og Musikverein i Wien. Denne sæson er han solist med bl.a. London Filharmonikerne, BBC s Symfoniorkester og Helsinki Filharmonikerne. Han spiller på en dyrebar Stradivarius-cello fra 1707, der udlånes til ham af en norsk kunstsamler. En cello, der for øvrigt tidligere har tilhørt en cellist, som var en god ven af Brahms, og som på denne cello uropførte Brahms Cellosonate nr. 1. Andreas Brantelid har spillet cello, siden han var tre år, og optrådte første gang som solist, da han var 14. Han har indspillet Tjajkovskijs Rokoko-variationer og cellokoncerter af Schumann og Saint-Saëns, kammermusik af Chopin og en cd med ekstranumre. Til foråret udkommer hans næste cd, som er med værker af blandt andre Grieg, indspillet sammen med den norske pianist Christian Ihle Hadland.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden