Grundforløbets 2. del

Transkript

1 Grundforløbets 2. del 2. Grundforløbets 2. del I dette afsnit beskrives forhold vedrørende undervisningen i uddannelsen, og uddannelsens didaktiske praksis i grundforløbets 2. del. 2.1 Praktiske oplysninger Læs nærmere om vores udbud af uddannelser og praktiske informationer på Informationer om medarbejdere og ledelse kan findes på skolens hjemmeside 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Skolens pædagogiske grundlag Undervisningen Struktur og læringsmål Vi sætter mål for undervisningen som tydeligøres for eleverne så de ved hvad de skal lære og hvorfor de skal lære det. Læringsmålene sættes på baggrund af mål i bekendtgørelser eller uddannelsesordninger for de forskellige uddannelser samt viden om elevernes forudsætninger. Formativ Evaluering Vi evaluerer formativt og giver elever feedback baseret på læringsmål som er konstruktivt, fokuseret og fremadrettet. Feedback bliver givet i forhold til elevers progression, arbejdsprocesser og resultater. Elever vil opleve flere former for feedback som skriftligt og mundligt feedback, genevalueringer, feedbacksamtaler, elev-elev feedback, eller som feedback fra læreren til klassen. Differentieret Undervisning Differentiering betyder at læreren tilpasser undervisningen til forskellige elevforudsætninger således at eleverne arbejder med de samme overordnede læringsmål men kan nå læringsmålene på forskellige måder, i forskellige tempi og i forskellig grad. Det gør vi således: Vi niveaudeler. Tilrettelæggelse og gennemførelse af et hvilket som helst undervisningsforløb indebærer, at læreren tager udgangspunkt i og tilpasser undervisningen til elevernes forskelligartede forudsætninger. Vi anvender varierende metoder i undervisningen. Al undervisning og forløb planlægges med varierede metoder så den er involverende og motiverende for eleverne. Metoderne kan eks. være klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, selvstudier, Co-operative Learning, innovativ pædagogik. Vi bygger på elevens styrkesider. Elevernes styrkesider foldes ud gennem inddragelse i planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen. Det er læreren der skal sikre de faglige mål, men eleverne kan have indflydelse på udvælgelse af det faglige indhold (hvor det er muligt ifølge fagplanen), valg af arbejdsformer, valg af materialer samt undervisningsplanlægning og tidsforbrug. Helhedsorienteret Undervisning Undervisningen tilrettelægges mest muligt ud fra princippet om helhedsorienteret undervisning hvor læringsforløb tilrettelægges med en praksisnær tilgang så de afspejler den verden, som eleverne skal bruge deres faglige, teoretiske og praktiske færdigheder i.

2 Eleverne kan således se og forstå anvendelsen af det, som de lærer. Det gør vi således: Eleven løser problemstillinger og opgaver fra det virkelige liv på en realistisk måde og lærer at bruge deres teoretiske og praktiske færdigheder i sammenhænge. Vi skaber bro mellem elevens skoleliv og erhvervsliv ved at inddrage elevers viden og erfaringer fra praktikplads, studiejob, fritidsinteresser etc. Vi tilrettelægger undervisningen på tværs af flere fag i uddannelsen og har fokus både på fagenes egen faglighed og på de sammenhænge, de optræder i inden for uddannelsen. IT Skolen vægter inddragelse af pædagogisk IT i udvikling af undervisningsmetode og materiale. Med inddragelse af pædagogisk IT udvikles mere fleksible undervisningsmateriale, der understøtter undervisningsdifferentiering og elevernes læringsmål. Den undervisende lærer Den undervisnede lærer er designer af undervisningen idet han eller hun plan lægger og designer effektive læringsprocesser, lærings aktiviteter og evaluerings metoder. Disse processer inkluderer synlig struktur og læringsmål, involverer eleverne aktivt i egne læringsmål, og tilbyder eleverne forskellige tilgange til dét, de skal lære. Læreren arbejder systematisk med at afprøve undervisningsmetoder, der fremmer elevernes læring bedst muligt og reflekterer konstant over valg af indhold, metoder, elevernes medinddragelse og aktivitetsformer. Læreren evaluerer løbende undervisningsmetoder og undervisningspraksis i fag, moduler, forløb og projekter, og implementerer de bedste metoder på skolen. Evalueringerne deles med den pædagogiske ledelse samt den pædagogiske udvikling og kvalitet afdeling og bruges til at forbedre og udvikle undervisningen. Den lærende elev Den lærende elev ønsker og arbejder for at få en (erhvervs) faglig uddannelse og indgår i læreprocesser, hvor eleven aktivt involveres i egne læringsmål og tilegner sig ny viden, udvikler færdigheder, nye handlekompetencer og kreativitet. Elevens udvikling og uddannelse bygger på studiekompetencer, herunder faglige -, personlige- og sociale kompetencer. Eleverne møder hver dag, er forberedte til undervisningen, udviser respekt og tager hensyn til andre. 2.3 kriterier for elevernes kompetencer og forudsætning Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. Elevens forudsætninger og behov afklares inden start på grundforløbet. På baggrund af kompetencevurderingen, udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Denne plan udarbejdes i samarbejde med elev og evt. praktikvirksomhed. Skolen har den overordnede initiativpligt. Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, f.eks. på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven og når eleven vælger støttefag, bonusfag og valgfag. Skolen søger i tilrettelæggelsen af undervisningen at sikre, at eleverne har mulighed for at opstille egne mål og at opnå disse mål gennem individuelle valg. Herved søger skolen så vidt som muligt at imødekomme eleverne på deres egne betingelser. Det betyder at rækkefølge og tempo i forhold til elevernes målopfyldelse kan blive

3 individuel inden for de givne rammer. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af elevens: Tidligere skoleundervisning, Anden uddannelse, Beskæftigelse og tillidserhverv, Vurdering af reelle kompetencer og Særlige behov, der f.eks. kræver specialpædagogisk støtte. Det vurderes løbende, om eleven har nået målene. Hvis målene ikke er nået, aftales det i samråd med elev og evt. virksomhed, om eleven skal deltage i supplerende undervisning.

4 Specialpædagogisk støtte: Elever har ret til at modtage specialpædagogisk støtte, hvis de har et særligt handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed. Da netop dette er meget vigtigt i forhold til at give eleverne optimale betingelser for at gennemføre deres uddannelse, har skolen udarbejdet en procedure omkring specialpædagogisk støtte. Alle elever bliver testet på grundforløbet. Evt. IT-rygsæk følger eleven gennem hele uddannelsen. Elever, der ikke har gennemført grundforløbet på skolen testes, hvis elev og lærer skønner at der er et muligt behov for IT-rygsæk, læsehjælp eller anden specialpædagogisk støtte, tilbydes eleven dette. Proces i case forløbet drivlinie Vi tilbyder alle vores elever, uanset elevtype, individuelt vejledning om fag og valgfag på grundforløbet. Vejledningen foretages ved opstart på grundforløbet af vores vejleder, som følges op under grundforløbet ved ugentlig kontakt med vejleder, der har kontortid blandt vores elever i værkstedet. 2.4 undervisningen i grundforløbets anden del Grundforløbet er tilrettelagt til at vare 20 uger, med indtag 2 gange årligt i januar og august.

5 Undervisningens organisering Under gennemførelsen af grundforløbet er fagene organiseret i læringsaktiviteter. Hver læringsaktivitet er en selvstændig enhed, hvor elevens læringsresultat bedømmes ved afslutningen. De konkrete læringsaktiviteter er beskrevet i Elevplan. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs erfaring fra tidligere skoleuddannelse samt praktisk erfaring fra praktikophold, herved gives eleven betingelser for selv at kunne udvikle sin aktuelle viden. Jo længere eleven kommer i uddannelsesforløbet afklares det ved samtaler og test om eleven har behov for ekstra resurser. Undervisningen baseres på ideerne om en induktiv, funktionel og helhedsorienteret planlægning af den relevante undervisning. Induktiv indikerer, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger. Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i nøje overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere. Helhedsorienteret indikerer, at denne praksis inddrages i undervisningen i de sammenhænge, som de forefindes i branchen virkelighed. Undervisningen udøves under tre hovedformer: Projektorienterede forløb, hvor den helhedsorienterede undervisning anvendes således, at eleven selv formulerer en opgave, der tilgodeser grundforløbets læringsmål. Integrerede forløb, hvor flere kompetencer inddrages i et undervisningsforløb. Denne form udøves i de forløb hvori der undervises i uddannelsesspecifikke fag. Tematiserede forløb, hvor eleven arbejder omkring en case. Undervisningsdifferentiering: Differentieringen tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for hovedforløbets rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Et forløb kan for eksempel tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af en problemstilling. En anden anvendt differentieringsmetode er at arbejde med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner. I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel: Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. Opgavemængden og opgavetypen. Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen: Der arbejdes ud fra følgende begreber: Kollaborativ: Eleverne arbejder i grupper, i praktiklokalet to og to og i læringslokalet, ofte i grupper af 4. Grupperingerne er de samme under hvert enkelt tema, men posen rystes mellem temaerne for at styrke de faglige læringsfællesskaber. Helhedsorientering: Der inddrages eksempler fra branchen, problemstillinger fra elevens og/eller pressens hverdag tages op løbende. Grundfag og uddannelsesspecifikke fag, smelter sammen i de problemstillinger og arbejdsopgaver eleven udfordres på. Tværfaglighed: Vil overvejende udfolde sig i forhold til uddannelsesspecifikke-

6 og grundfag, der fokuseres på både den fagretlige, men også den almen dannende læring. Læringsmiljøet vil tage udgangspunkt i branchens samarbejdsflader, her tænkes på leverandører, miljøorganisationer.. Problemorienteret uv.: Til hvert tema laver eleven en disposition over løsning af opgaven, i dispositionen skal eleven kort beskrive hvori består problemet/problemerne, hvordan opgaven forventes løst og hvad målene med opgaven er. Praksisbaseret uv.: Undervisningen er case baseret, med udgangspunkt i en kundeproblematik. Anvendelsesorienteret uv.: Der arbejdes videre fra GF1 med at skabe fagfællesskaber og give eleven en håndværker identitet, med udgangspunkt i faget, erfaringer og eksempler. Der arbejdes med at styrke fagligheden og fokusere på elementer i håndværkerkulturen som faglig stolthed, kvalitet, pålidelighed og arbejdsglæde Valgfag Vi har udarbejdet et valgfagskatalog på EUC Nordvestsjælland, som giver vores elever mulighed for at gennemføre den uddannelse de er tilmeldt. Derudover tilbyder vi eleverne valgfag ud fra behov og interesser for at supplere deres uddannelse. Det er elevens kontaktlærer der præsenterer eleven for skolens valgfag, og sørger for tilmelding. Vi tilbyder: Studiekompetencegivende grundfag evt. på højere niveau end obligatorisk (naturfag og informationsteknologi). Fagligt rettede valgfag Almene støttefag. Oversigt over læringsaktiviteter Målet for undervisningen som helhed og for de enkelte forløb er beskrevet i læringsaktiviteterne i Elevplan. Grundforløbet er opbygget af en eller flere læringsaktiviteter og tilsammen udgør de grundforløbets anden del til uddannelsen. Hver læringsaktivitet indeholder en række læringselementer, der udgør målene for den enkelte aktivitet. Den konkrete beskrivelse af læringsaktiviteterne fremgår af Elevplan: Elevens arbejdstid Uddannelsen er tilrettelagt således, at eleverne har en ugentlig arbejdsbelastning svarende til 37 arbejdstimer. Elevens arbejdsindsats er tilrettelagt således, at de ud over den almindelige teoretiske og praktiske undervisning (26 lektioner), får lektier og opgaver/projekter for, som de selvstændigt eller i grupper skal arbejde med/forberede sig til. Såfremt eleven ikke yder denne selvstændige/teabaserede arbejdsindsats, afleverer sine opgaver og projekter til tiden, vil eleven ikke kunne bestå grundforløbet, da det er en vigtig del af grundforløbet, og indgår i den løbende evaluering.

7 2.5 Bedømmelsesplan Vi skelner imellem en løbende bedømmelse og en afsluttende bedømmelse. Løbende bedømmelse Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige, almene og faglige kompetencemål for grundforløbet. Den løbende evaluering gennemføres under et skoleforløb ved en samtale mellem elev og den eller de lærere, som underviser eleven. Evalueringen ved samtalen har form af en verbal tilkendegivelse af elevens faglige niveau i forhold til tidspunktet i uddannelsen. Ved afslutningen af et læringselement foretager læreren en bedømmelse af elevens arbejdsproces og standpunkt. Den konkrete beskrivelse af bedømmelsen fremgår af læringsaktiviteterne i Elevplan. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: Bedømmelse af elevens faglige og almene kompetencer. Bedømmelse af elevens personlige kompetencer. Løbende bedømmelse af faglige og almene kompetencer Lærerne giver gennem skoleperioden eleverne evalueringsopgaver med udgangspunkt i synlige læringsmål samt gennemfører evalueringssamtaler, hvor elev og lærer diskuterer forløb, metoder og udbytte af undervisningen. Formålet med denne evaluering er at hjælpe og vejlede eleven, at give grundlag for udstedelse af grundforløbsbevis samt evaluere undervisningens metode og indhold.

8 Der skelnes mellem Løbende og afsluttende bedømmelse. Løbende bedømmelse Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige, almene og faglige kompetencemål for Hovedforløbet Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: Bedømmelse af elevens faglige og almene kompetencer. Bedømmelse af elevens personlige kompetencer. Løbende bedømmelse af faglige og almene kompetencer Lærerne giver gennem skoleperioden eleverne evalueringsopgaver med udgangspunkt i synlige læringsmål samt gennemfører evalueringssamtaler, hvor elev og lærer diskuterer forløb, metoder og udbytte af undervisningen. Formålet med denne evaluering er at hjælpe og vejlede eleven. Den løbende evaluering gennemføres under et skoleforløb ved en samtale mellem elev og den eller de lærere, som underviser eleven. Evalueringen ved samtalen har form af en verbal tilkendegivelse af elevens faglige niveau i forhold til tidspunktet i uddannelsen. Ved afslutningen af et læringselement foretager læreren en bedømmelse af elevens arbejdsproces og standpunkt. De punkter der vil indgå er som følger: Elevens teoretiske forståelse for emnet. Elevens praktiske færdigheder Elevens holdning til samarbejde, kvalitet, leveringssikkerhed, dokumentation, oprydning og rengøring. Elevens forhold til arbejdsmiljø samt personlig og materiel sikkerhed. Elevens behov for lærerstøtte og aktivitetsniveau. Elevens tidsforbrug og mødedisciplin. Ved bedømmelsen anvendes 7-trinsskalaen. Afsluttende prøve Forløbet afsluttes med en prøve eller et projekt, der viser de opnåede færdigheder og kompetencer. Bedømmelsesplaner for de forskellige undervisningsforløb er beskrevet i læringsaktiviteterne i Elevplan, under afsnittet evaluering. Den konkrete beskrivelse af bedømmelsen fremgår af læringsaktiviteterne i Elevplan. Bedømmelse af sociale og personlige kompetencer Ved bedømmelse af de konkrete opgaver i læringselementerne, indgår også en bedømmelse af elevens sociale og personlige kompetencer ud fra nedenstående skema.

9 2.8 Eksamensregler Der henvises til skolens eksamensreglement på skolens hjemmeside. 2.9 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev. De lokale uddannelsesudvalg for de forskellige uddannelser gennemfører møder ca. 4 gange årligt. På møderne drøftes blandt andet behovet for fornyelse af de lokale undervisningsplaner, samt udviklingen af en pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen. I forbindelse med afsluttende bedømmelse af undervisningsforløb er der ofte tilknyttet erhvervscensorer, disse er ofte personer som sidder i de lokale uddannelsesudvalg for de forskellige uddannelser. Censorerne kan dog også være lærere fra andre erhvervsskoler. diplomuddannelse i erhvervspædagogik (DEP) - eller de erhverver uddannelsen inden for 4 år. Derudover 2 almene fag på A niveau eller erhvervelse af disse senest 3 år efter ansættelsen. Lærere som underviser i certifikatkurser og lignende har den nødvendige uddannelse i henhold til de krav som stilles af myndigheder og organisationer Overgangsordninger Skolen følger de faglige udvalgs anbefalinger i forhold til overgangsordninger. Alle lærlinge på gamle uddannelsesaftaler, der ikke er påbegyndt det første hovedforløb (H1) 1. januar 2018, overgår til den nye uddannelse/nye specialer Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Alle undervisere har en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse inden for deres specifikke uddannelsesområde, med mindst 5 år erhvervserfaring samt en pædagogisk grunduddannelse (PG), eller

10 Karakter Beskrivelse Afvejning af sociale og personlige kompetencer for den aktuelle karakter 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller uvæsentlige mangler. 10 Den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Udviser udpræget grad selvstændighed og ansvarsfølelse Er god til samarbejde og udvise empati Kan kommunikere på højt plan (fx giver konstruktiv feedback) Udviser høj grad af fleksibilitet Er omstillingsparat Udviser selvstændighed og ansvarsfølelse Er god til samarbejde og kommunikere samt kan udvise empati Er omstillingsparat og fleksibel 7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Kan efter igangsætning arbejde selvstændigt og udvise ansvarsfølelse Kan samarbejde og kommunikere Er begrænset omstillingsparat og fleksibel 4 Den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 02 Der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 00 Den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Udviser efter igangsætning begrænset evne til arbejde selvstændigt og udvise ansvarsfølelse Kan samarbejde og kommunikere Er begrænset omstillingsparat og fleksibel Udviser efter igangsætning ringe evne til at arbejde selvstændigt og udviser ringe ansvarsfølelse Har svært ved samarbejde og kommunikere Er begrænset omstillingsparat og fleksibel Udviser ringe evne til at arbejde selvstændigt og udviser ingen ansvarsfølelse Har svært ved samarbejde og kommunikere -3 Den helt uacceptable præstation. Udviser ingen selvstændighed eller ansvarsfølelse Kan ikke samarbejde eller kommunikere

11 Afsluttende bedømmelse af grundforløbet Grundforløbet afsluttes med en afsluttende prøve efter eksamensreglerne. Når det uddannelsesspecifikke fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse inden grundforløbsprøven. Lærerne vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Til brug for bedømmelsen er der udarbejdet et sæt gennerelle bedømmelseskriterier, som skal anvendes ved bedømmelsen og votering. Ved bedømmelsen er der fokus på målopfyldelse i forhold til eksaminandens præstation under udførsel af opgaven. Censor og eksaminator meddeler karakteren til eksaminanden umiddelbart efter voteringen. Den afsluttende bedømmelsen foretages af en censor og eksaminandens lærer, der er eksaminator ved prøven. Censor har fået tilsendt elevens afsluttende rapport til gennemsyn inden eksamen. Den afsluttende rapport og den afsluttende praktiske opgave er til sammen grundlaget for elevens samlede bedømmelse af grundforløbsprøven. Det påhviler skolen at sikre at censor har den fornødne indsigt i uddannelsen og at han/hun lever op til kravet for bedømmere jf. eksamensbekendtgørelsen. Der er udarbejdet en censorvejledning til hjælp for censoren. Helhedsvurdering Grundforløbsbeviset udstedes på grundlag af helhedsvurderingen. Formålet med helhedsvurderingen er, at give en samlet vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer i grundforløbet for at kunne fortsætte uddannelsen i hovedforløb. Helhedsvurderingen kan resultere i: Et grundforløbsbevis uden bemærkninger Et grundforløbsbevis med bemærkninger Intet grundforløbsbevis men en dokumentation 2.6 Eksamensregler Eksamensreglerne kan ses under skolens generelle undervisningsplan punkt Samarbejde med det faglige udvalg og virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Vi drøfter på LUU hele uddannelsen og opbygningen af LUP. Vi samarbejder med det lokale uddannelsesudvalg omkring bedømmelse af eleverne. 2.8 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik Inden opstart på grundforløbet foregår der en helhedsvurdering af elevens egnethed til at gennemføre hele uddannelsen. Hvis eleven ikke kan finde en praktikplads inden/under grundforløbet, tilbydes eleven at komme i skolepraktik, hvis eleven overholder de nedenstående betingelser, samt bliver vurderet egnet efter afsluttet grundforløb. Hvis grundforløbet er bestået, betragtes eleven som fagligt egnet til skolepraktik. Kontaktlæreren udfører sammen med eleven en EMMA vurdering (Egnet, fagligt Mobil, geografisk Mobil, Aktivt praktikpladssøgende) af eleven i forbindelse med afslutningen af grundforløbet. Her følges der op på elevens praktikplads søgning, og om eleven har en opdateret CV på Eleven er forpligtet til løbende at søge praktikpladser i indgangen og til at gøre rede for, hvilke praktikpladser der er søgt, og med hvilket resultat. Procedurer og regler herfor vil eleverne blive introduceret til undervejs på grundforløbet af elevens kontaktlærer og praktikpladscenteret. Kontaktlæreren følger op på elevens praktikpladssøgning ved de ugentlige elevsamtaler.

12 Aktivitet Indhold Hvem Hvornår Realkompetence-vurdering Der etableres et forløb hvor alle elever realkompetencevurderes Kontaktlærer Inden for de første 14 dage Informationsmøde Der afholdes informationsmøde for grundforløbseleverne om muligheder og begrænsninger samt krav til at få en praktikplads i praktikcenteret. Grundforløbslærer planlægger og indkalder elever og praktikcentret til informationsmødet. Kontaktlærer og Skolepraktikinstruktør Første mdr. af grundforløb Samtale med elevansvarlig start Samtale med kontaktlærer midtvejs Grundforløbseleven indkaldes til den første kontaktlærersamtale hvor eleven bl.a. bliver præsenteret for skemaet der bruges til helhedsvurderingen senere på grundforløbet bilag 1a og 1b. Der sker ikke en konkret vurdering, men det er vigtigt at eleven forstår skemaets indhold. Eleven udfylder sammen med kontaktlæreren elevens uddannelsesplan i elevplan Grundforløbseleven indkaldes til en midtvejs kontaktlærersamtale. Grundforløbseleven helhedsvurderes med udgangspunkt i skema bilag 1a og 1b. Det er vigtigt at kontaktlæren tager højde for elevens niveau og den progression man kan forvente på dette tidspunkt. Det er vigtigt at eleven underskriver helhedsvurderingen. Kontaktlærer Kontaktlærer Inden for de første 14 dage Midtvejs i grundforløbet

13 Aktivitet Indhold Hvem Hvornår Samtale med kontaktlærer afsluttende Samtale med instruktør fra praktikcenteret Grundforløbseleven indkaldes til den afsluttende kontaktlærersamtale. Grundforløbseleven helhedsvurderes med udgangspunkt i skema bilag 1a og 1b. Det er vigtigt at eleven underskriver helhedsvurderingen. Sammen med en instruktør fra praktikcenteret fra det pågældende fag EMMA vurderes grundforløbseleven med udgangspunkt i helhedsvurderingen. Skema Egnethedsvurdering bilag 2 benyttes. Det er vigtigt at eleven underskriver egnethedsvurderingen afslutningsvis. Kontaktlæreren orienterer praktikcentret ved egnethedsblanket om hvem de vurderer, opfylder EMMA-kriterierne. Løbende kontakt fra praktikcentret med elever på grundforløb Kontaktlærer Instruktør i praktikcentret/ elev Sidste uge af grund-forløbet Optagelse i praktikcenteret/informationsmøde Praktikpladskursus Sidste uge på grundforløb skal følgende ske: Afsluttende helhedsvurdering udarbejdes af lærer/elev Obligatorisk praktikcenter samtale/infomøde gennemføres af praktikcentret Egnethedsvurdering udarbejdes af lærer/elev/praktikcenter Der er mødepligt til infomødet, og eleven mister retten til optagelse ved manglende fremmøde. På grundforløbet gennemføres der et obligatoriske 37 timers praktikpladssøgnings forløb/kursus. Kontaktlæreren orienterer grundforløbselever om praktikcentermuligheden, herunder optagelsesbetingelserne de objektive kriterier bl.a. praktikpladsen.dk, uddannelsesønsker i uddannelsesplanen/elevplan, dokumenterede ansøgte praktikpladser. Kontaktlærer/ praktikcenter/ elev Kontaktlærer Sidste uge af grundforløb Hele grundforløb

14 Aktivitet Indhold Hvem Hvornår Vejledning/coach/ mentor/ psykolog/ socialrådgiver Under såvel grundforløb som hovedforløb tilbydes muligheder for coach, vejledning og mentor. Ansvarlig Hele forløbet Løbende EMMA vurdering I praktikcenteret gennemføres en løbende vurdering af om eleverne opfylder EMMA kriterierne. Vurderingen understøttes af skema bilag 3a og 3b. Praktikcenter Hele praktik-forløbet 2.6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik For nærmere information om skolepraktik henvises til informationer på skolens hjemmeside. 2.7 Bedømmelsesplan I den daglige bedømmelse, vurderes både på faglige og personlige kompetencer. Eleven skal bestå alle læringselementer for at bestå forløbet. Det er lærerteamet, som vurderer, om eleven har opnået kompetencerne jvf bekendtgørelse og uddannelsesordning. Kriterier for bedømmelse af grundforløbsprøven. Ved bedømmelsen er der fokus på opfyldelse af målpinde for faget P&P og SRO i forhold til eksaminandens præstation under udførelse af enkelt og gruppe opgave. Censor og eksaminatorer meddeler karakteren BE/IB umiddelbart efter gruppeeksamen er færdig. En bestået præstation er opnået ved: - Eksaminanden udviser forståelse for sikkerhedsmæssig forsvarlig adfærd. - Eksaminanden udviser forståelse for sikkerhedsmæssige- og arbejdsmiljømæssige forhold. - Eksaminanden kan medvirke til klargøring/opstart/drift og nedluk af anlæg. - Eksaminanden kan arbejde efter SOP er og Gantt kort. - Eksaminanden kan håndtere rå- og færdigvare til produktion. - Eksaminanden kan anvende måleudstyr til kontrol af produktion. - Eksaminanden kan anvende og forstå fagudtryk. - Eksaminanden skal have kendskab til 5S, PDCA-hjulet,5xhvorfor og Kaizen. - Eksaminanden skal kunne forklare sammenhæng mellem tid og mængde, samt sammenhæng mellem Brix og sukker %. - Eksaminanden skal samarbejde og kommunikerer hensigtsmæssigt. - Eksaminanden skal kunne forklare flowveje og have komponentkendskab på pumpestand. Hvis der er væsentlige fejl eller mangler i de enkelte punkter gives bedømmelsen ikke bestået.

15 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1) Forskellige enkle industrielle anlæg og maskiner. 2) Forskellige enkle produktionsformer og -processer inden for industrien. 3) Produktionsflow med tilhørende lager og logistik. 4) Instruktioner og procedurer for sikkerhed og arbejdsmiljø i industrien, herunder almindeligt forekommende risici samt forsvarlig adfærd i produktion og værksteder. 5) Almindeligt forekommende rå- og færdigvarer inden for industrien. 6) Almindeligt forekommende hånd- og specialværktøj ved brug i industrien. 7) Brug af almindeligt forekommende måleværktøj og måleudstyr til mekanisk og elektriske målinger i industrien. 8) Systematisk fejlfinding på mekaniske og enkle elektriske anlæg. 9) Kvalitetssikringssystemers formål og industrioperatørens rolle i forbindelse med dokumentations- og kvalitetssikringsarbejde. 10) Grundlæggende LEAN terminologi og enkle effektiviseringsværktøjer samt typiske indsatsområder for en effektiv Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet og optimeret industriel produktion. 11) Organisering og tilrettelæggelse af sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejde i industrien. 12) Energi- og miljøforhold i industrien. 13) Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien. 14) Mundtlig og skriftlig kommunikation i relation til industrioperatørens arbejde. 15) It-baseret tekstbehandling, informationssøgning og kommunikation. 16) Brug af it i forbindelse med industrioperatørens arbejde. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1) Klargøring, opstart, drift og nedlukning af forskellige maskiner og anlæg. 2) Reparation og vedligehold i samarbejde med andre. 3) Anvendelse af arbejdsinstrukser og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger. 4) Udførelse af enkle produktionstekniske beregninger samt enkle beregninger og estimater af energi og ressourceforbrug. 5) Anvendelse af gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler, herunder anvendelse af korrekte værnemidler og sikker hedsudstyr ved forskellige produktionsformer. 6) Rå- og færdigvarehåndtering efter produktions-, arbejdsmiljø-, sikkerhedsog miljøforskrifter. 7) Rapportering af fejl og mangler ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg. 8) Anvendelse af udvalgte måleværktøjer og -udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer. 9) Anvendelse af miljøforskrifter ved produktion samt ved bortskaffelse produktionsaffald. 10) Anvendelse af instruktioner og procedurer for kvalitet, herunder håndtering af udvalgte rå- og færdigvarer efter kvalitetsforskrifter. 11) Indgåelse i teambaseret produktion og projektarbejde. 12) Anvendelse af enkle værktøjer til produktionseffektivisering, herunder udarbejdelse af enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning. 13) Planlægning og gennemførelse af enkle produktionsopgaver. 14) Kommunikation i samarbejde bl.a. ved hjælp af enkle konflikthåndterings værktøjer. 15) Anvendelse af it som redskab til bearbejdning af produktionsdata. 16) Anvendelse af it som redskab til rapportering og kommunikation samt mål-

16 rettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1) medvirke ved klargøring, opstart, drift og nedlukning af maskiner og anlæg, 2) udføre arbejdet efter arbejdsinstrukser og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger, 3) udarbejde enkle produktionstekniske beregninger herunder enkle beregninger og estimater af energi og ressourceforbrug, 4) udføre produktionsopgaver forsvarligt i henhold til gældende sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljøregler, herunder udvælge og anvende korrekte værnemidler og sikkerhedsudstyr, 5) håndtere rå- og færdigvarer i tilknyt ning til produktionsflow, lager og logi stik, 6) anvende instruktioner og procedurer for kvalitet, 7) medvirke ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg, herunder rapportering af fejl og mangler, 8) udvælge og anvende måleværktøjer og udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer, 9) anvende it til bearbejdning af produktionsdata, 10) udarbejde enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning, 11) indgå aktivt i planlægning og koordinering af afgrænsede operatøropgaver, 12) forklare, skelne og vurdere de faktorer, som er nødvendige for udvikling i en given produktion samt udvælge og anvende enkle værktøjer til effektivisering, 13) sortere og bortskaffe produktionsaffald miljømæssigt korrekt, 14) kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre og 15) anvende it som redskab til rapportering og kommunikation samt målrettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde. Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau: 1) Naturfag på F-niveau. 2) Informationsteknologi på F-niveau. Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Kompetencer svarende til Førstehjælp på erhvervsuddannelserne efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. august ) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brandog Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september Uddannelsesspecifikke fagområder formål og profil: I forbindelse med undervisningen opnåes der kendskab til den branche, uddannelsen retter sig mod. Der opnåes viden om industrioperatørens arbejde, der omfatter både manuelt og automatiseret arbejde. Der læres om overvågning og betjening af simple anlæg og maskiner samt fejlfinding, reparation og vedligehold af disse. Der skal arbejdes med dokumentation og planlægning og udføre mindre produktionsopgaver med hensyn til de gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser, herunder viden om brandbekæmpelse og førstehjælp. Der vil desuden være stort fokus på kvalitet og forståelsen af denne. Alt arbejde udføres efter Leanprincipperne, og der vil opnåes en god indsigt i værktøjer til arbejdet med Lean og brugen af disse. Der vil blive lagt stor vægt på kommunikation og samarbejde, egen vurdering af eget arbejde samt passende præsentation af de projekter og opgaver, der laves i forbindelse med forløbet. For at undervisningen bliver så virkelighedsnær som muligt, vil der i en del af timerne skulle arbejdes sammen med andre grupper i produktionen. For at understøtte dette vil der blive undervist i følgende enmer:

17 Styring: Arbejdsorganisering: Forskellige styringer herunder f.eks. - Pneumatik - El Tegning og læsning af diagrammer Fejlfinding Brug af måleudstyr Værktøjer til optimering og planlægning Beregninger og analyser Dataindsamling Systematisk problemløsning Kommunikation Konflikthåndtering Drift Udformning af SOP og dokumentation Tavlemøder Sidemandsoplæring Elementet bidrager til din forståelse af de styringer og funktioner, der driver udstyret i produktionen. Du skal bruge din viden til udførsel af målinger, fejlfinding og opbygning af simple styringer samt tegning af diagrammer. Elementet bidrager til din forståelse af, hvordan det daglige arbejde bedst organiseres i en produktion og vigtigheden af samt teknik til god kommunikation og konflikthåndtering. Du skal bruge din viden fra elementet i forbindelse med udformning af dokumentation mm. i dit arbejde med produktion. Formativ evaluering gennem feedback. Punkterne her indgår til at dække kompetencemålene og bedømmelsen indgår i den samlede bedømmelse på GF2 med en standpunktskarakter efter 7 trins skalaen. Kvalitetsstyring: Arbejdsmiljø: GMP ISO HACCP Kvalitetsdokumentation Validering Sikring af kvalitet Præsentation og overlevering af data Organisation Regler og pligter Mærkning Værnemidler APV Elementet bidrager til din forståelse af, hvordan kvaliteten bedst sikres i en produktion, og hvilke krav råvarer, udstyr og produkter skal opfylde for at overholde gældende lovgivning. Du skal bruge din viden fra elementet i forbindelse med udformning af dokumentation mm. i dit arbejde med produktion. Elementet bidrager til din forståelse af, gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser for den industri, du kan komme til at arbejde i samt viden om egen beskyttelse i form af nødvendigt sikkerhedsudstyr mm. Du skal bruge din viden fra elementet i forbindelse med dit arbejde med produktion.

18 Produktion: Førstehjælp på erhversuddannelserne Design af halvautomatiseret produktionsanlæg Fremstilling af dokumentation for processen/qa dokumenter Produktudvikling Projektdesign Projektstyring Råvarekendskab Drift Tavlemøder og overlevering Sidemandsoplæring Produktionsplaner Skalering af produktion Leanværktøjer Fremstilling af SOP Samarbejde med andre medarbejdergrupper Elementet bidrager til din forståelse af arbejdet i en produktion, vigtigheden af den gode kommunikation, overlevering mellem kolleger i egen eller anden medarbejdergruppe og nødvendigheden af dokumentation og systematisk tilgang til tingene. Du skal arbejde team-baseret og efter Leanprincipperne, og du skal bruge din viden fra alle elementerne til at fremstille de nødvendige dokumenter til sikring af din produktion. Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, Livreddende førstehjælp, LRF svarende til Dansk Førstehjælpsråds ud-dannelsesplaner Førstehjælp ved tilskadekomst, TSK Hjerte-lungeredning, HLR Førstehjælp ved sygdom, SGD Elementær brandbekæmpelse Elementær brandbekæm. svarende til DK brand- og sikringstekn.inst. regler - Yde trinvis brandbekæmpelse - Anvende håndslukkere - Redning og alarmering

19 Grundfag: Udover overgangskravene og certifikatfagene undervises der i grundfagene naturfag og informationsteknologi, begge på F-niveau, Nedenfor i skemaet er de målpindene fra uddannelsesordningen listet op. Den fulde beskrivelse af fagene findes i Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne der er at finde på under de respektive fagbeskriveelser findes også de officielle bedømmelseskriterier ud fra hvilke det er muligt at lave en bedømmelsesplan. Naturfag niveau F Eleven har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan Informationsteknologi niveau F forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold. Eleven kan foretage enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde. Eleven kan under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget. Eleven kan under vejledning kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier. Eleven kan under vejledning kan anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, herunder it-baserede. Eleven kan under vejledning dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. Eleven kan anvende generelle funktioner i informationsteknologiske værktøjer til tekst- og talbehandling. Eleven kan forholde sig til, hvordan systemer til tekst- og talbehandling kan bruges i løsning af brancherelevante opgaver. Eleven kan anvende begreber og metoder til løsning af brancherelevante kommunikationsopgaver på grundlæggende Der vil bl.a. blive arbejdet med: Præfikser SI-Enheder Materialelære El-lære Energiformer og energiomsætning Affaldshåndtering inkl. genanvendelse Kræfter Kemi Tryk Magnetisme Flow Der vil bl.a. blive arbejdet med: Dokumentation og præsentationer Udarbejdelse af anlægstegninger og dokumentation Udarbejdelse af forskellige typer af styringsdiagrammer Rapportskrivning Formativ evaluering gennem feedback. Der gives en standpunktskarakter jf. 7-trinsskalaen og præstationsstandarten for faget. Der afholdes mundtlig eksamen i faget med bedømmelse jf. 7 trinsskalaen og præstationsstandarder for faget.

20 niveau. Eleven kan vende informationsteknologi til kommunikation. 5 Eleven kan anvende informationsteknologi til behandling af billede og lyd på grundlæggende niveau. 6 Eleven kan anvende informationsteknologi til informationsindsamling. 7 Eleven kan redegøre for generelle arbejdsmiljøkrav til indretning af it-arbejdsplads og til anvendelse af it-udstyr. Eleven kan forholde sig til it-anvendelse generelt i samfundet og i virksomheden. Eleven kan redegøre for og diskutere, hvilke konsekvenser den informationsteknologiske udvikling har for det enkelte menneske. Formativ evaluering gennem feedback. Der gives en standpunktskarakter jf. 7-trinsskalaen og præstationsstandarten for faget.