Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering hører til Anæstesiologisk- Intensiv Afdeling I, AUH Hjertecentret som består af Voksenintensiv (3 grupper), Børneintensiv, Hjerteopvågning, Opvågning (lunge, kar, urologi), Y-Obs (gynækologisk/obstetrisk opvågning og observation), Dagkirurgisk Afsnit og 3 anæstesiafsnit (T, K og Y). Studerende på Modul 11 modtages i alle afsnit undtagen Børneintensiv og anæstesiafsnittene. Anæstesiologisk-Intensiv afdeling I s afdelingsledelse består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Ledelsen i RCV består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge. Se afdeling I's hjemmeside. Afsnittets kliniske koordinator har ansvaret for planlægningen af indlæggelsesforløbene samt den daglige koordinering. Indretning Sengeafsnittet har 8 senge med fuldt polysomnografi-udstyr. Alle senge benyttes til døgnindlæggelser af patienter med behov for diagnostik og kontrol. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sygeplejen i afsnittet er organiseret i form af dagsbaserede teams, hvor der tilstræbes størst mulig kontinuitet i plejepersonale patientforholdet. Det vil sige at patienterne i hver vagt får tilknyttet en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent. Til de langtidsindlagte patienter etableres et team på 3-4 personer, som er fast tilknyttet patienten og som har ansvar for tilrettelæggelsen af sygeplejen i hele patientforløbet. I patientforløbene samarbejdes der med forskellige afdelinger, institutioner mv. Sengeafsnit Neurologisk afdeling F, Øre-, næse- halsafdeling H Neurokirurgisk afdeling NK Lungemedicinsk afdeling B Rygkirurgisk afdeling E Børneortopædkirurgisk afdeling E Center for sjældne sygdomme Pædiatrisk afdeling A Infektionsmedicinsk afdeling Q Hjertemedicinsk afdeling B Undersøgelses- og behandlingsafdelinger Intensivafsnit Side 1 af 11

2 Anæstesiafsnit Radiologisk Afdeling Klinisk biokemisk Afdeling, herunder blodbank Klinisk mikrobiologisk Afdeling Klinisk farmakologisk Afdeling Ergo- og fysioterapien Serviceafdelinger Køkkenet Medico-teknisk afdeling Hjælpemiddelcentralen Portørcentralen Eksterne institutioner Hjemmeplejen RCV Øst Para- og tetraplegifunktionen i Viborg Tandlægeskolen, Århus Universitet Amytrofisk Lateral Sclerose (ALS) teams ved neurologiske afdelinger primært fra Fyn og Jylland RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Patientforeninger Muskelsvindsfonden Rygmarvsskadede i Danmark (RYK) Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) Dansk Søvn-Apnoe-forening Personalesammensætning I afsnittet er der ansat 4 overlæger, ca. 30 sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, 3 sekretærer samt 6 respirationskonsulenter. Lægerne er specialuddannede i anæstesiologi og intensiv terapi. Ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner Personale med ansvar for den sygeplejefaglige kvalitet og udvikling 3 specialeansvarlige sygeplejersker ansat i afsnittet med fokus på Hjælperoplæring Patientplejen Ambulatorievirksomheden og apparatur I Afdeling I er der ansat: Forskningssygeplejerske Kvalitetskoordinator EPJ/PDM-koordinator Side 2 af 11

3 En række nøglepersoner arbejder med udvikling inden for udvalgte områder ex forflytning, hygiejne, sikkerhed, ventileringsformer og udstyr. For nogle områder er der et tværfagligt samarbejde med lægerne i afdelingen. Uddannelse i afsnittet RCV er uddannelsessted for 1 sygeplejestuderende på Modul 11 og 1 på Modul 12. Andre tværfaglige samarbejdspartnere Serviceassistenter Respirationskonsulenter Socialrådgivere Kliniske diætister Fysioterapeuter Ergoterapeuter Psykologer Portører Patientkategorier/borgerkategorier RCV er et højtspecialiseret afsnit og modtager patienter fra hele Jylland og Fyn. Der er tilknyttet ca patienter, som alle har problemer relateret til deres respiratoriske ventilation eller sammenhængen mellem deres respiration og søvn. Patienternes respiratoriske problem kan være affødt af sygdomme, medfødte misdannelser (syndromer) og rygmarvsskade. Desuden kan det være relateret til søvnapnoe og dermed primært i relateret til den respiratoriske ventilation. De neuromuskulære sygdomme kan være: Amytrofisk Lateral Sclerose (ALS) Alle typer af muskeldystrofi eks. Duchennes Muskeldystrofi Myasthenia Gravis Post Polio Patienterne er aldersmæssigt fra små børn til ældre mennesker. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejeproblemstillinger knyttet til fysiologiske områder Patienten har problemer i forhold til At opretholde sufficient respiratorisk ventilation forårsaget af nedsat funktion af respirationsmusklerne At forebygge komplikationer til nedsat respiratorisk ventilation ex pneumoni At opretholde sufficient kredsløb ex på grund af neurogene forstyrrelser At opretholde normal elektrolyt- og væskebalance ex på grund af nedsat lyst og evne til at indtage mad og Side 3 af 11

4 væske. At opretholde sufficient ernæringstilstand ved ex svælgparese som følge af ALS. At kontrollere og opretholde normal udskillelse af urin og afføring ex ved neurogene forstyrrelser At udføre kropspleje ved ex svært nedsat muskelkraft At blive mobiliseret ex ved nedsat muskelkraft At opretholde et acceptabelt aktivitetsniveau ex ved sammenhæng mellem respirations- og søvnforstyrrelser Centrale sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder Patienten oplever lidelse og ubehag ex på grund af trachealsugning eller neurogene smerter Patienten har begrænset mulighed eller vanskelighed ved verbal kommunikation på grund af tracheostomi eller svælgparese Patienten oplever væsentlige tab af mulighed for at opretholde integritet og egne livsfunktioner Patient og pårørende oplever problemer med ændrede roller og samspil i familien Patienten har nedsat eller uhensigtsmæssig sansestimulering Patient og pårørende oplever trussel om tab af funktioner og/eller livet Problemstillinger knyttet til patientforløb i forhold til kontinuitet og dokumentation Patientsituationerne kan være kendetegnet ved at have mange og sammenhængende problemstillinger, som fordrer mange behandlings- og sygeplejetiltag, der løbende vurderes tæt og justeres Behandlingsforløbene kræver et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor der er fokus på patientens hjemmeliv Problemstillinger knyttet til behandling Patienternes respiratoriske problemstilling vil medføre delegerede og selvstændige sygeplejefaglige opgaver rettet mod monitorering og observationer af respiratoriske parametre Iværksættelse af behandlingen, der retter sig mod at understøtte patienternes respiratoriske ventilation efter udskrivelse til hjemmet, eks. respiratorbehandling i hjemmet Oplæring af handicaphjælpere til respiratorbehandlingen i hjemmet Typiske kliniske sygeplejeopgaver Overordnet retter de sygeplejefaglige opgaver sig mod at tilrettelægge og udføre sygepleje samt behandling til én eller flere af afsnittets patienter. Dette foregår i et tæt samarbejde med afsnittes læger og omfatter både delegerede og selvstændige sygeplejeopgaver. Sygeplejen til patienter i RCV er kendetegnet ved at kunne omfatte såvel den behandlende, forebyggende, lindrende, sundhedsbevarende, sundhedsfremmende og rehabiliterende dimension i sygepleje. Nedenfor beskrives de sygeplejeopgaver, der kan være aktuel at udøve til patienterne i afsnittet, og som de studerende som minimum forventes at opnå kompetencer indenfor. Monitorering og observation Alle patienter er tilkoblet teknisk udstyr, der giver mulighed for monitering og overvågning af Side 4 af 11

5 hjerterytme, puls, O2-saturation, CO2-værdi og respirationsfrekvens. Observationerne vurderes og dokumenteres på observationskurve. Observationer, såvel de kliniske som de monitorerede, er en væsentlig del af sygeplejeopgaverne til patienten i RCV. Kommunikation og relation Kommunikationen med ALS-patienten er ofte vanskelig på grund af deres manglende eller meget svage tale. Patienten kommunikerer ofte med staveplade, lightwriter, øjenblink eller mimik/tegn. Mange af patienterne lever med kroniske sygdomme, og de har en stor indsigt i deres sygdomme, som giver et væsentlig grundlag for kommunikationen og samarbejdet. Der arbejdes bevidst med professionel kommunikation ved etablering, vedligeholdelse og afvikling af relationer til patienter og pårørende. Det er centralt at patients og pårørendes værdier, opfattelser, reaktion og oplevelse inddrages. Der skal reageresrelevant på patients og pårørendes mestring af kritiske tilstande og akut sygdom. Respiration Monitorering og observation af respirationsparametrene ex O2-saturation og CO2, med henblik på at forebygge hypoventilation og forhøjet kuldioxidniveau, samt at forebygge komplikationer som atelektase og pneumoni. Forebyggelsen sker ved hjælp af CPAP, BIPAP og respirator. Cirkulation Monitorering og observation af pulsen om natten samt måling af BT ved indlæggelsen. Observation og regulering af patientens legemstemperatur. Information, vejledning og undervisning Patient og handicaphjælpere undervises i respirator, fugter, sug, fjernalarm, sugning, ventilering, tracheostomipleje og rengøring af udstyr. Kropspleje Varetage sengebad eller brusebad, hudpleje, hårpleje, mundpleje og neglepleje. Mange af patienterne i respirationscenteret har deres egne handicaphjælpere ansat, som også er med under indlæggelse. I den situation er det fortrinsvis hjælperen, der varetager kropsplejen. Hud og slimhinder Forebygge udvikling af decubitus hos patienter med neurogene forstyrrelser, som er i risikogruppen. Hudpleje omkring tracheostomier, som flere af patienterne i RCV har. Sanse og nervesystem Observation og vurdering af patientens neurologiske forhold herunder sensibilitet og muskelkraft samt stimulation af patientens sanser eller skærme mod uhensigtsmæssig sansestimulering. Aktivitet Patientgruppen strækker sig fra den fuldstændig selvhjulpne patient, der klarer sig selv, til den svært handicappede, der har behov for hjælp til alt. I forhold til den svært handicappede vil det være sygeplejeopgaver Side 5 af 11

6 knyttet til lejring i seng/el-kørestol samt ved mobilisering/forflytning ved hjælp af loftlift til el-kørestol, bækkenstol eller seng. Søvn og hvile Udredning af sammenhængen mellem dårlig eller manglende søvn og respirationsforstyrrelser på baggrund af anamnese og monitoreringer. Ernæring Patienterne i respirationscenteret har ofte problemer med underernæring på grund af lufthunger eller synkeproblemer. Mange ALS patienter har anlagt PEG-sonde på grund af deres synkeproblemer. Patienter med søvnapnoe kan være overvægtige og have behov for kostvejledning via deres egen læge. Måling af højde og vægt, udregning af BMI, udregning af energibehov, kostregistrering og kostvejledning samt administration og indgift af sondeernæring og sygepleje i forhold til PEG-sonde. Udskillelse Patienterne i RCV har ofte nedsat tarmfunktion på grund af nedsat muskelkraft og immobilitet. Observation af patientens mave/tarmfunktion og administration af laksantia. Føring af væskeskema ved patient med nedsat væskeindtagelse. Medicinadministration Medicinen medbringes og administreres under indlæggelsen som regel af patienten selv eller handicaphjælper. Ved længerevarende indlæggelser eller ved intravenøs antibiotisk behandling, administreres medicinen af personalet. Medicinen gives enten per os, i PEG-sonde eller intravenøst. Psykosocialt Patienter med ALS vil ofte befinde sig i en krisetilstand. De har en livstruende diagnose og vil løbende opleve nye tab i deres funktionsniveau. Det er en vigtig sygeplejeopgave at yde psykisk omsorg for patienten samt informere om muligheden for psykologisk bistand. I Rehabiliteringscenteret for Muskelsvind kan der formidles kontakt til ALS konsulent. I afsnittet er der socialrådgivere, som kan anvendes vedrørende hjælp i hjemmet og økonomiske forhold. Pårørende til patienter i RCV er ofte med ved indlæggelsen og flere er også ansat som hjælpere. Der er vigtige sygeplejeopgave i yde de pårørende omsorg og støtte. Det er vigtigt at samarbejde tæt med pårørende og medinddrage dem i ventilationsbehandlingen i hjemmet. Etik Både i opstart og afslutning af livsforlængende respiratorbehandling til patienter i RCV kan der optræde etiske dilemmaer, som kan give anledning til kritisk vurdering og diskussion. Derfor må der rettes opmærksomhed mod identifikation og handling i forhold til etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer. Dokumentation EPJ anvendes til dokumentation af observationer og sygeplejehandlinger. Undersøgelser og prøver Side 6 af 11

7 Diverse rutineprøver fx blodprøver, EKG, vitalografi, blodtryk, epworth søvnighedsskala, røntgen af thorax, højde og vægt. Organisation og ledelse Retter sig hovedsagelig mod at organisere sygeplejen til den enkelte patient i et tværfagligt samarbejde samt at lede sygeplejen ved at udarbejde planer for indlæggelsesforløbet, herunder organisering af patientens udskrivelse til eget hjem. Typiske patientforløb/borgerforløb Eksempler på patientforløb i RCV Patient med ALS indlægges mhp. etablering af respiratorbehandling i hjemmet og oplæring af handicaphjælpere. Patienten får anlagt en tracheostomitube på et operationsafsnit. Det startes op med respiratorbehandling som monitoreres tæt og justeres. Patientens handicaphjælpere har ikke på forhånd været tilknyttet patienten. De oplæres i håndtering af de opgaver, de har i relation til respiratorbehandlingen samt i specielle plejeopgaver som ernæring via PEG-sonde. Indlæggelsesforløbet vil strække sig over ca. tre uger. Patienten er en 15-årig dreng med Duchennes Muskelatrofi. Patient indlægges til planlagt kontrol, og der er en udarbejdet standard for kontrolforløbet. Patienten er kørestolsbruger og behandles med respirator i hjemmet. Der er et hold handicaphjælper tilknyttet patienten, som sammen med en forælder er med under indlæggelsen. Ved indlæggelsessamtalen med en afsnittets læger og sygeplejersker er der fokus på, hvordan drengen trives, og om der er kliniske symptomer på respiratorisk insufficiens. Patienten monitoreres over et døgn, og hvis de indsamlede data viser behov for justering af respiratorbehandlingen, er der brug for et døgn yderligere til monitorering. Patient indlægges til udredning for søvnapnoe. Patienten er en 65-årig mand, som møder i RCV om aftenen og monitoreres til natten med polysomnografi-udstyr. Ved stuegang den efterfølgende dag vurderes det, at målingerne har vist en sammenhæng mellem patientens søvn- og respirationsforstyrrelser. Patienten tilbydes BiPAP-behandling hjemme og instrueres i brugen og rengøringen af apparaturet. Patienten udskrives efterfølgende. Sygeplejemetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder Sygeplejeprocessen, herunder udarbejdelse af plejeplaner e-dok: Afdelingens retningslinjer og instrukser Kliniske retningslinier (godkendte i Center for Kliniske Retningslinjer) Kvalitetsudvikling/kvalitetscirklen Patientsikkerhed: Registrering af utilsigtede hændelser Udviklingsmetoder Det tilstræbes at afholde sygeplejefaglige og tværfaglige konferencer, hvor aktuelle patientsituationer og Side 7 af 11

8 problemstillinger drøftes. Hver onsdag afholdes undervisning i forskellige sygeplejefaglige emner. Der er løbende undervisning rettet både mod nyansatte og mere erfarent personale. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Forskning Der arbejdes i afsnittet med et forskningsprojekt i forhold til forløbene for patienter med ALS. Det retter sig mod at afdække, hvordan forløbene er med henholdsvis invasiv og noninvasiv ventilation bedst tilrettelægges. Et andet fokus er afdækning af information og beslutningstagning knyttet til respiratorbehandling i hjemmet. Det påregnes at inddrage patienter med Duchennes Muskeldystrofi i projektet. Udvikling Der arbejdes med udviklingsprojekt i forhold til Afprøvning af nyt monitoreringsudstyr Etablering af telefonisk kontrol som erstatning for typer af ambulant kontrol Mindre arbejdsgrupper arbejder med udvikling inden for både tværfaglige og selvstændige sygeplejefaglige områder ex dokumentation. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningens organisering Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organiseringen og tilrettelæggelse af uddannelsen i afdelingen i samarbejde med afdelingssygeplejerske og klinisk vejleder Den Kliniske vejleder har det direkte ansvar for den enkelte studerendes kliniske uddannelse, samt ansvar for uddelegering, koordinering og opfølgning med daglige vejledere Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i seminarer og interne kliniske prøver Undervisningens tilrettelæggelse Den daglige koordinering og tildeling af patienter til den studerende har fokus på kompleksiteten af patientsituationen i forhold til den studerendes læringsfoløb, samt muligheden for at følge patientforløb. RCV er et praksisfællesskab med et meget positivt læringsmiljø. Der er stor åbenhed og imødekommenhed over for nyt personale/studerende, som derved hurtigt oplever sig integreret i afsnittes personalegruppe. Miljøet er desuden præget af et sygeplejefagligt speciale, hvor er fokus på den enkeltes sygeplejefaglige udvikling i forhold til at varetage de specialiserede opgaver. Der er en høj grad af sygeplejefaglig sparring blandt personalet og et miljø, hvor det er legalt og forventeligt at stille spørgsmål og udnytte hinandens forskellige kompetencer. Perioden opdeles i tre perioder: Introduktion med fokus på instruktion Opøvelse af kliniske færdigheder med fokus på eksemplariske patientsituationer med anvendelse af før-, Side 8 af 11

9 under- og eftervejledning og Model for praktisk færdighedsudøvelse ( Selvstændighed med fokus på før- og eftervejledning Klinisk undervisning Evaluering og vejledning ud fra den studerendes læreproces og niveau i relation til læringsudbyttet for modulet Planlagte læringssituationer Læringssituationer der fremkommer undervejs Kan finde sted i dag-, aften- og nattevagter, hvor vejledning bedst forekommer Studieaktiviteter Planlagt: Udvikling af klinisk sygepleje (introduktion og beslutning om tema efter 3-4 ugers klinisk undervisning) Planlagt: Seminar Der gives vejledning til udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan. Til fastlagte og planlagte studieaktiviteter gives der introduktion og tilbagemelding samt støtte til opfølgning Evalueringer sker efter Model for praktisk færdighedsudøvelse samt i forbindelse med før-, under- og eftervejledning. Der planlægges følgende samtaler: Planlægningssamtale Refleksion med vejlederen - gennemsnitlig en gang om ugen Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtale Midtvejsevalueringssamtale Afsluttende evalueringssamtale, som finder sted umiddelbart efter intern klinisk prøve Planlægningssamtale Hensigten med samtalen er at kombinere den studerendes behov og afdelingens uddannelsestilbud, således at en individuel klinisk studieplan for den studerende kan formuleres og anvendes som styringsredskab i læreprocessen mhp. at opnå modulets læringsudbytte. Til planlægningssamtalen deltager den studerende, daglige vejledere og klinisk vejleder Den studerende har inden samtalen skriftligt formuleret, hvilket individuelt læringsudbytte hun/han vil nå. Afsnittets og den studerendes gensidige forventninger diskuteres og afklares. Den studerende redegør for, hvilke læringserfaringer hun/han har, og studiemetoder aftales. Der aftales, hvordan uddannelsesforløbet planlægges, fx temaer for de enkelte uger. Der aftales tid for næste samtale Den studerende færdiggør derefter den individuelle kliniske studieplan for perioden samt beskriver aftalte studiemetoder. Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen giver herefter elektronisk tilbagemelding på planen. Skema (elektronisk) til evaluering af klinisk undervisning præsenteres for den studerende Side 9 af 11

10 Midtvejssamtalen: Den studerende har forinden formuleret nuværende status for læringsudbytte Under samtalen planlægges videre forløb Afsluttende evaluering: Den studerende har forinden udfyldt og printet elektronisk evalueringsskema Der vil være adgang til: PC og Intra/Internet Litteratur Bibliotekar Uforstyrret rum til refleksion i begrænset omfang Samarbejde med andre studerende Lave aftaler med ressourcepersoner Forventninger til den studerende Vore forventninger er at den studerende: demonstrerer nysgerrighed, interesse og engagement samt deltager aktivt i sygeplejen er kritisk, analyserende og reflekterende er opsøgende i forhold til nye udfordringer opsøger kilder til viden med henblik på selvstudium fx. e-dok, artikler, bøger, Internet osv. udviser bevidsthed om egen læring gennem handling, dialog og problemløsning reflekterer over egen læring med henblik på forbedring af egne metoder anvender løbende e-portfolio til at beskrive egen læring og er ansvarlig for at synliggøre egne læringsmål for den kliniske uddannelse i ugeplanerne Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglige kvalifikationer Indgående kendskab til eget afsnits generelle og specifikke sygepleje Pædagogiske kvalifikationer Indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Har minimum 1/6 diplomuddannelse (klinisk vejleder modul) og ofte en hel sundhedsfaglig diplomuddannelse Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten (jfævnfør modulbeskrivelsen) sendes sammen med velkomstmail til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Den studerende drøfter selvvalgt pensum med klinisk vejleder, som godkender dette senest 1 uge før intern klinisk prøve. Side 10 af 11

11 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnitlig 30 timer om ugen. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. For at studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve, har vi følgende krav til studieaktivitet under den kliniske uddannelse: Individuel klinisk studieplan: At den studerende: Udarbejder en skriftlig individuel klinisk studieplan jævnfør kriterier herfor Beskriver planen så den indeholder konkrete overvejelser i forhold til den nærmeste undervisningsperiode I løbet af den kliniske undervisningsperiode konkretiserer og opdaterer planen for de næstkommende uger Beskriver hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der skal tages i anvendelse og hvilke læringsmetoder, der fungerer bedst Præciserer hvilket læringsudbytte, der er opnået og hvad, der mangler Tager stilling til hvilke patient- og sygdomsforløb, der bedst kan medvirke til at indfri det planlagte læringsudbytte I planen indskrives aftaler for vejlednings- og evalueringssamtaler Planlagte studieaktiviteter: Gennemføres og lægges på eportfolio til aftalt tid Gennemfører studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje, som evalueres og godkendes i samarbejde med klinisk vejleder og uddannelsesansvarlig Gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminar jævnfør kriterier herfor Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver: Deltager i og i stigende omfang tilrettelægger og udfører sygeplejen hos udvalgte patienter, således at de praktiske færdigheder øves gentagne gange Arbejder bevidst med indlevelse og forståelse for patienter eportfolio: Opdaterer e-dokumenterne løbende med evaluering af læringsindsats og -udbytte Anvender eportfolio som skriftlig forberedelse til og dokumentation af planlægnings-, refleksions- og evalueringssamtaler Dokumenterer studieaktiviteter knyttet til deltagelse i sygeplejeopgaver Dokumentere selvvalg pensum i eportfolio Udarbejdet af: Anæstesiologisk-Intensiv Afd. I, juni 2012, Hanne Juul, Uddannelsesansvarlig Susanne Boll, Oversygeplejerske Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, oktober 2012 Side 11 af 11