Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering ITA er et intensivafsnit, der hører til afdelingen Operation og Intensiv Syd på Aarhus Universitetshospital (AUH). I Operation og Intensiv Syd er der afsnit inden for specialerne operation, opvågning og intensiv. AUH er inddelt i 5 centre og Operation og Intensiv Syde er tilhørende Mave og Barn Centeret Afdelingsledelsen i Operation og Intensiv Syds består af: Administrerende overlæge Oversygeplejerske Afsnitsledelsen i observationsafsnittet består af: Afdelingssygeplejerske Overlæge Den daglige koordinering i ITA varetages af to sygeplejersker, som er faste koordinatorer. Fysiske rammer og indretning ITA har i alt 12 sengepladser opdelt i 3 grupper med en og flersengsstuer. Mødetider Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: Sygeplejen i afsnittet er organiseret i form af tildelt patientpleje, og der tilstræbes størst mulig kontinuitet i sygeplejerske patientforholdet. Til patienter i længere indlæggelsesforløb etableres et fast team af sygeplejersker, som har ansvar for tilrettelæggelsen af sygeplejen i hele patientforløbet. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sygeplejefagligt personale Der er ansat ca. 95 sygeplejersker og 5 social og sundhedsassistenter i plejen af patienterne, og ca. 75% af sygeplejerskerne i afsnittet har taget en 1½-årig Specialuddannelse i intensiv sygepleje. Ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner Personale med ansvar for uddannelse: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Kliniske vejledere for Sygeplejerskeuddannelsen Kliniske vejledere for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje Personale med ansvar for den sygeplejefaglige kvalitet og udvikling: Side 1 af 10

2 Tre specialeansvarlige sygeplejersker Klinisk sygeplejespecialist Kvalitetskoordinator. Uddannelse i afsnittet Afsnittet er uddannelsessted normeret til to studerende på Modul 1 og 4 samt to studerende på Modul 11 og 12. Som uddannelsessted for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje modtages kursister i praktik fra andre intensivafsnit. Lægefagligt personale Det lægefaglige personale er uddannet speciallæger i anæstesiologi og intensiv terapi, og de har behandlingsansvaret for patienterne i tæt samarbejde med læger fra de stamafdelinger patienterne tilhører. Øvrige væsentlige tværfaglige samarbejdspartnere Serviceassistenter Fysioterapeuter Bioanalytikere Sekretærer Portører Sygehuspræst Ergoterapeuter Falckreddere Socialrådgivere I afsnittet er der ansat fysioterapeuter, så der i alle hverdage er en fysioterapeut til stede i dagvagten. Tværsektorielt samarbejdes med intensivafsnit på andre sygehuse i forbindelse med overflytning af patienter. Samarbejde med sengeafsnit Der samarbejdes omkring det enkelte patientforløb med de sengeafsnit, som patienterne modtages fra og overflyttes til. Der er et tæt samarbejde med observationsafsnittet, som modtager patienter fra ITA ved pladsmangel. Samarbejde med undersøgelses- og behandlingsafdelinger Intensivafsnit lokalt og regionalt Anæstesiafsnit Operationsafsnit Endoskopisk afsnit Radiologisk afdeling Klinisk biokemisk afdeling herunder blodbank Klinisk mikrobiologisk afdeling Klinisk farmakologisk afdeling Side 2 af 10

3 Ergo- og fysioterapien Samarbejde med serviceafdelinger Køkkenet Medio-teknisk afdeling Patienthotellet Hjælpemiddelcentralen Portørcentralen Patientkategorier/borgerkategorier ITA er et stort alment medicinsk/kirurgisk intensivafsnit, der modtager patienter med behov for intensiv overvågning, behandling og sygepleje. Patienterne kan komme fra alle sengeafdelinger på AUH, Nørrebrogade eller fra andre intensivafdelinger i Regionen. Patienterne i ITA kommer fra følgende lægefaglige specialer: Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling L (Ventrikel-, duodenum-, galdeveje-, lever- og pancreaskirurgi) Ortopædkirurgisk afdeling E (Herunder traumatologi) Øre næse hals afdeling H Medicinsk Endokrinologisk afdeling (MEA) Lungemedicinsk afdeling B Neurologisk afdeling F Medicinsk Hepato-gastroenterologisk afdeling V Plastikkirurgisk afdeling Z Onkologisk afdeling D Neurokirurgisk afdeling NK Patienternes sygdomsdiagnoser vil være inden for et af ovenstående specialer. Diagnoserne vil således være meget forskelligartede og inden for både de medicinske og kirurgiske specialer. Patienternes alder spænder fra unge til patienter med høj alder. For alle patienter vil en eller flere af nedenstående patofysiologiske problemstillinger være årsagen til indlæggelsen på intensiv: Infektioner / sepsis Væske- og elektrolytforstyrrelser Kredsløbsinsufficiens Respirationsinsufficiens Akut nyreinsufficiens Leverinsufficiens Blødninger Traumer Side 3 af 10

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Typiske kliniske sygeplejeopgaver Overordnet retter de sygeplejefaglige opgaver sig mod at tilrettelægge og udføre sygeplejen samt behandlingen til én af afsnittets patienter. Dette foregår i et tæt samarbejde med afsnittes læger og omfatter både delegerede og selvstændige sygeplejeopgaver. Den intensive sygepleje har et væsentligt fokus på den behandlende, forebyggende, sundhedsbevarende og lindrende sygepleje. Der er i mindre grad fokus på den sundhedsfremmende og rehabiliterende sygepleje. Følgende er en skitsering af de sygeplejeopgaver, der kan være aktuel at udøve til patienterne i afsnittet, og som udgør læringsmuligheder for de studerendes i ITA. Monitorering og observation Alle intensive patienter er tilkoblet teknisk udstyr, der giver mulighed for monitering og overvågning af hjerterytme, puls, BT, saturation, respirationsfrekvens og temperatur Observationerne vurderes og dokumenteres på observationskurven. Observationer såvel de kliniske som de monitorerede er en væsentlig del af sygeplejeopgaverne i forhold til den intensive patient. Kropspleje Sengebad / brusebad Hårvask i sengen Nedre toilette og kateterpleje Hud-, negle-, næse- og øjenpleje Mundpleje herunder mundpleje til pt. med oraltube Sengeredning og skift af sengetøj med og uden patient i sengen Hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Adskille og omgang med rent/urent Beskyttelse af patient og personale mod smitte og anvendelse af isolation Funktionen af skyllerum og præparation Mobilisering og aktivering Anvende forflytningsteknik og hjælpemidler til forflytning Mobilisering af patient i sengen, til stol og stående / gående Vending og lejring af den intensive patient Forebygge og behandle følger af nedsat mobilitet og immobilitet Tilrettelægge patientens døgnrytme i forhold til behovet for søvn / hvile, sansestimulering og aktivering Respiration Observation og vurdering af patientens respiration Observation og vurdering af sekret og sekretmængde Lejring af den respirationspåvirkede patient Side 4 af 10

5 CPAP-behandling Udføre forskellige former for iltterapi Opretholde frie luftveje Cirkulation Observation og vurdering af puls, hjerterytme og blodtryk Observation og vurdering af patientens kredsløb Udføre tiltag til opretholdelse af sufficient kredsløb Væske- og elektrolytbalance Observation og vurdering af patientens væskebalance Udregning af patientens væskebalance Observation og vurdering af patientens elektrolytbalance Udføre væske- og elektrolytbehandling ud fra lægeordination Ernæring Vurdering af patientens ernæringstilstand Udarbejde ernæringsberegning Afhjælpe hæmmende faktorer på patientens appetit Anvende forskellige kostformer Servering og hjælp til indtagelse af mad Registrering af patientens kost- og væskeindtagelse Udføre sondeernæring med forskellige typer sondeernæring og ernæringssonder Udføre iv-ernæring Udskillelse Observation og vurdering af patientens forskellige former for udskillelser Hjælpe patienten med bækken / bækkenstol Regulering af patientens mave- og tarmfunktion Afhjælpe inkontinens for afføring Anlæggelse af kateter a demeur (KAD) Engangskaterisation (SIK) Legemstemperatur Observation og vurdering af patientens temperatur perifert/centralt Regulering af patientens temperatur perifert / centralt Sygepleje til patienter med feber eller hypotermi Sanse- og nervesystem Observation og vurdering af patientens bevidsthedsniveau ved hjælp af scoringsredskab (RASS) Observation og vurdering af patientens mentale tilstand ved hjælp af scoringsredskab (CAM-ICU) Stimulere patientens sanser og skærme mod uhensigtsmæssig sansestimulering Observation og vurdering af patientens neurologiske forhold herunder sensibilitet og bevægelse Side 5 af 10

6 Smerter Observation og vurdering af patientens smerter Lindre patientens smerter ud fra faktorer der er fremmende og hæmmende for smerter Udføre farmakologisk behandling af smerter Hud og slimhinder Observation og vurdering af patientens hud og slimhinder Observation og vurdering af patientens sår Forbindskift og sårpleje ved rene / urene sår Observation og pleje af hud og slimhinder ved anlagte dræn, katetre, sonder og tube Diagnostik Undersøgelse herunder at forberede og støtte patient Prøvetagning herunder at bestille, tage og sende prøver Udføre administrative opgaver i forbindelse med prøver og undersøgelser Kommunikation og relation med patient og pårørende Etablere og målrette en faglig og omsorgsfuld relation og kommunikation med den intensive patient og eventuelt med dennes pårørende Udøve omsorgen for patienten med afsæt i og fokus på patientens oplevelse Medinddrage og guide patienten i relation til sygeplejeinterventioner Medinddrage og guide patienten i relation til den forebyggende og rehabiliterende sygepleje Formidle relevant information til patienten og eventuelt til dennes pårørende Dokumentation Dokumentere observationer samt behandlings- og sygeplejetiltag på observationskurven Dokumentere i EPJ Medicinering Varetage administration af enkelte medicinske præparater i flg. Retningslinjer for studerendes ansvar og kompetencer ved medicinering og infusionsterapi (bilag 1). Organisation Tilrettelægge og koordinere sygeplejen til den tildelte patient herunder etablere og indgå i mono- og tværfagligt samarbejde. Typiske patientforløb/borgerforløb Nedenstående illustrerer komplekse kliniske patientforløb i ITA Patient indlægges akut via skadestuen efter trafikuheld. Pt. er inden ankomsten til ITA CT-scannet, hvor der er konstateret flere costa-frakturer. Pt. indlægges i ITA til intensiv observation (bl.a. af eventuelle uopdagede skader), hjælp til respiration samt intensiv smertebehandling. Efter 1-2 døgn kan pt. flyttes til et ortopædkirurgisk sengeafsnit. Side 6 af 10

7 Patient overflyttes fra sengeafsnit L2 på grund af komplikationer opstået efter kirurgisk indgreb i øvre mave-tarmregion. Pt. har lækage fra mave-tarmregionen, som har medført svær infektion og sepsis og dermed svær almen påvirkning samt påvirkning af respiration og blodtryk. Pt. behandles for infektionen samt de påvirkninger, den har medført. Det kan eksempelvis ske ved respiratorbehandling. Indlæggelsesforløbet på ITA kan blive langvarigt, eksempelvis 2-3 uger. Patient overflyttes fra lungemedicinsk afd. LUB. Pt. har en kronisk obstruktiv lungelidelse, som nu er forværret på grund af en pneumoni. Pt. indlægges på ITA til intensiv observation af respirationen med overvågningsudstyr og med blodgasanalyser. Pt. får respiratorisk behandling med intensiv CPAP og Lomholt. Patienten behandles desuden med antibiotika intravenøst. Efter 5 dage i ITA flyttes pt. tilbage til sengeafsnittet. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessen anvendes som et redskab til systematisk at indsamle og analysere patientdata samt planlægge og evaluere sygeplejen. Samtidig anvendes sygeplejeprocessen som et analyse- og refleksionsredskab i den kliniske undervisning. Narrativ metode Den narrative metode bruges som et redskab for refleksion og som en måde at forstå patientens situation på. Model for praktisk færdighedsudøvelse Modellen anvendes i den kliniske undervisning i forhold til den instrumentelle sygepleje. Dokumentationsredskaber Alle observationer af patientens fysiologiske og mentale livsfunktioner eksempelvis cirkulation og respiration dokumenteres løbende over hele døgnet på en observationskurve. Observationskurven og EPJ udgør dokumentationsredskaberne for sygeplejen. Scoringsredskaber Til vurdering af patientens oplevelse af smerteintensitet anvendes scoringsredskabet NRS eller CPOT (critical-care pain observation tool). RASS er et scoringsredskab, der anvendes til vurdering af sederede patienters bevidsthedsniveau. CAM-ICU er et scoringsredskab, der anvendes til identifikation af intensiv delirium. Ved observation og vurdering af patientens mentale og neurologiske funktion anvendes Glasgow Coma Scale. Udviklingsmetoder Det tilstræbes at afholde sygeplejefaglige og tværfaglige konferencer, hvor aktuelle patientsituationer og problemstillinger drøftes. Hver onsdag afholdes undervisning i forskellige sygeplejefaglige emner. Side 7 af 10

8 Der er mulighed for sygeplejefaglig vejledning eller debrifing ved behov, eksempelvis ved meget følelsesmæssigt belastende patientsituationer/patientforløb. Der er løbende undervisning rettet både mod nyansatte og mere erfarent personale, hvor simulatorundervisning indgår. Mindre arbejdsgrupper arbejder med udvikling indenfor både tværfaglige og selvstændige sygeplejefaglige områder. En forflytningsgruppe bestående af social og sundhedsassistenter og sygeplejersker arbejder kontinuerligt med at sikre de bedste forflytningsredskaber til patientforflytning, og de står til rådighed med instruktion og vejledning i forflytning. Sikkerhedsrepræsentanter arbejder kontinuerligt med at forbedre arbejdsmiljø i afsnittet. Der arbejdes med patientsikkerhed for at sikre, at vi lærer af vores fejl og nær-ved-fejl. En gruppe arbejder med opdatering af afsnittets beskrivelser af kliniske sygeplejeprocedurer ud fra den bedst anerkendte viden. Disse findes i en regional elektronisk database (E-dok). Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der arbejdes med udviklingsprojekter i forhold til: Sedation og semertebehandling til respiratorpatienter Kommunikation med intuberede patienter Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud ITA er et afsnit med et meget positivt læringsmiljø. Der er stor åbenhed og imødekommenhed over for nyt personale / studerende, som derved hurtigt oplever sig integreret i afsnittes personalegruppe. Miljøet er desuden præget af et sygeplejefagligt speciale, der spænder utrolig vidt, og hvor der i høj grad er fokus på den enkeltes sygeplejefaglige udvikling i forhold til at varetage de specialiserede opgaver inden for den intensive sygepleje. Der er en høj grad af sygeplejefaglig sparring blandt personalet og et miljø, hvor det er legalt og forventeligt at stille spørgsmål og udnytte hinandens forskellige kompetencer. Den kliniske vejleder er ansvarlig for tilrettelæggelsen og organiseringen af den kliniske undervisning og varetager den kliniske undervisning i samarbejde med afsnittets sygeplejersker. Den studerendes tilstedeværelse i afsnittet planlægges ud fra et læringshensyn og med henblik på at sikre bedst mulighed for kontinuitet i forhold til patientforløb. I den daglige koordinering og tildeling af patienter til den studerende tilstræbes det, at kompleksiteten af patientsituationen er passende i forhold til den studerendes læringsforløb, og at der er mulighed for at den studerende kan følge patienten over flere dage. Den studerende vil altid følges med en af afsnittes sygeplejersker i den daglige sygepleje til intensiv patienten, hvilket i høj grad giver mulighed for at iagttage kompetente sygeplejersker som rollemodeller. Herudover tilstræbes det, at den kliniske vejleder en formiddag ugentlig følger den studerende i klinisk praksis som ekstra person. Disse dage er der afsat tid til og fokus på både før, - under og efter vejledning. Ligeledes er der disse dage afsat tid til ugesamtaler, hvor udgangspunktet er en ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Side 8 af 10

9 Ved planlægningssamtalen udarbejder den studerende sammen med den kliniske vejleder den individuelle kliniske studieplan for organiseringen af den kliniske undervisning. Den planlagte studieaktivitet; seminar afholdes jvf. bilag 2 til modulbeskrivelsen. Gruppen til seminaret består af to studerende fra ITA og to fra Observationsafsnittet. Den fastlagte studieaktivitet; Patient-case udføres 1-2 gange jvf. bilag 2 til studieplanen. Studieaktiviteten har til formål at udvikle evnen til at anvende sygeplejeprocessen til systematisk dataindsamling, analyse og vurdering af patientens problemstillinger og behov for sygepleje i et komplekst patientforløb. Der indgår en fremstilling af sygdomsforløb samt patienten og pårørendes perspektiv. Forventninger til den studerende Være forberedt til planlægningssamtalen ved præsentation af udkast til individuel klinisk studieplan jvf. beskrivelsen i eportfolio/praktikportalen. Sende individuel klinisk studieplan til afsnittets sygeplejelærer inden for de første to uger. Engagere sig i sygeplejefaglige temaer og deltage i sygeplejefaglige opgaver, der er centrale for sygeplejen i afsnittet. Være opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Tilstræbe en stigende selvstændighed i forhold til mere komplekse sygeplejeopgaver. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske undervisning for studerende i ITA varetages af to kliniske vejledere. Anja Ginnerup har Specialuddannelse i intensiv sygepleje og Diplomuddannelse i formidling og klinisk undervisning. Lisbeth Hansen har Specialuddannelse i intensiv sygepleje og Diplomuddannelse i formidling og klinisk undervisning. Begge kliniske vejledere har mange års erfaring i det intensive speciale Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten til fremsendes sammen med velkomstbrevet. Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur løbende under hele forløbet. Det forventes, at den studerende forholder sig til den valgte litteratur og angiver litteraturtypen ud fra kategoriseringsnøglen som udleveres ved studiestart. Der skal være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur. Litteraturen skal angives i henhold til skolens tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Side 9 af 10

10 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal opfylde nedenstående kriterier for at være indstillet til den interne kliniske prøve ved afslutningen af modul 4: Udarbejde og følge op på den individuelle kliniske studieplan Være forberedt til evalueringssamtaler med en opdateret individuel klinisk studieplan Deltage i eget og medstuderendes seminar jvf. modulbeskrivelsen Gennemføre 1-2 fastlagt studieaktivitet; Patient-case jævnfør kriterier herfor Dokumentere selvvalgt litteratur i eportfolio senest én uge før klinisk prøve Opfylde tilstedeværelsestid på 30 timer pr. uge Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig Britta Schmidt, Operation og Intensiv Syd, August Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus august Side 10 af 10