RespirationsCenter Vest RCV er et afsnit under Anæstesiologisk Afdeling I på Århus Universitetshospital, Skejby.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering RespirationsCenter Vest RCV er et afsnit under Anæstesiologisk Afdeling I på Århus Universitetshospital, Skejby. Anæstesiologisk - Intensiv Afdeling I består desuden af: 3 intensive afsnit (børneintensivafsnit10, voksenintensiv og hjerteopvågningsafsnit 50), 2 observationsafsnit (I og Y), dagkirurgisk afsnit og 3 anæstesiafsnit (T, K og Y) Anæstesiologisk afdelings ledelse består af en administrerende overlæge og en oversygeplejerske. Ledelsen i RCV består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Afsnittets kliniske koordinator har ansvaret for planlægningen af indlæggelsesforløbene samt den daglige koordinering. Indretning Sengeafsnittet har 7 senge med fuldt polysomnografi-udstyr. Alle senge benyttes til døgnindlæggelser af patienter med behov for diagnostik og kontrol. Mødetider Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Samarbejdsrelationer Sygeplejen i afsnittet er organiseret i form af tildelt patientpleje, hvor der tilstræbes størst mulig kontinuitet i plejepersonale patientforholdet. Det vil sige at patienterne i hver vagt får tilknyttet én sygeplejerske eller én social- og sundhedsassistent. Til de langtidsindlagte patienter etableres et team på 3-4 personer, som er fast tilknyttet patienten og som har ansvar for tilrettelæggelsen af sygeplejen i hele patientforløbet. I patientforløbene samarbejdes der med forskellige afdelinger, institutioner mv. Sengeafsnit Neurologisk afdeling F, Øre-, næse- halsafdeling H Neurokirurgisk afdeling NK Lungemedicinsk afdeling B Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 10

2 Rygkirurgisk afdeling E Børneortopædkirurgisk afdeling E Center for sjældne sygdomme Pædiatrisk afdeling A Infektionsmedicinsk afdeling Q Hjertemedicinsk afdeling B Undersøgelses- og behandlingsafdelinger Intensivafsnit Anæstesiafsnit Radiologisk Afdeling Klinisk biokemisk Afdeling, herunder blodbank Klinisk mikrobiologisk Afdeling Klinisk farmakologisk Afdeling Ergo- og fysioterapien Serviceafdelinger Køkkenet Medio-teknisk afdeling Hjælpemiddelcentralen Portørcentralen Eksterne institutioner Hjemmeplejen RCV Øst Para- og tetraplegifunktionen i Viborg Tandlægeskolen, Århus Universitet Amytrofisk Lateral Sclerose (ALS) teams ved neurologiske afdelinger primært fra Fyn og Jylland RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Patientforeninger Muskelsvindsfonden Rygmarvsskadede i Danmark (RYK) Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) Dansk Søvn-Apnoe-forening Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalesammensætning I afsnittet er der ansat 3 overlæger, ca. 25 sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, to sekretærer samt tre respirationskonsulenter. Lægerne er specialuddannede i anæstesiologi og intensiv terapi. Ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 10

3 Personale med ansvar for uddannelse Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Klinisk vejleder for sygeplejestuderende Personale med ansvar for den sygeplejefaglige kvalitet og udvikling o Tre specialeansvarlige sygeplejersker ansat i afsnittet med fokus på Hjælperoplæring Patienter med ALS Ambulatorievirksomheden og apparatur I afdelingen er der ansat: o Forskningssygeplejerske o Ph.d. studerende o Kvalitetskoordinator i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDK) og E- dok En række nøglepersoner arbejder med udvikling inden for udvalgte områder, eks. forflytning, hygiejne, sikkerhed, ventileringsformer og udstyr. For nogle områder er der et tværfagligt samarbejde med lægerne i afdelingen. Uddannelse i afsnittet RCV er uddannelsessted for én sygeplejestuderende på og én på Modul 12. Andre tværfaglige samarbejdspartnere Serviceassistenter Socialrådgivere Kliniske diætister Fysioterapeuter Ergoterapeuter Psykologer Portører Patient/borger kategorier RCV har landsdelsfunktion og modtager patienter fra hele Jylland og Fyn. Der er tilknyttet ca.1800 patienter, som alle har problemer relateret til deres respiratoriske ventilation eller sammenhængen mellem deres respiration og søvn. Patienternes respiratoriske problem kan være affødt af sygdomme, medfødte misdannelser (syndromer) og rygmarvsskade. Desuden kan det være relateret til søvnapnoe og dermed primært i relateret til den respiratoriske ventilation. De neuromuskulære sygdomme kan være: Amytrofisk Lateral Sclerose (ALS) Alle typer af muskeldystrofi eks. Duchennes Muskeldystrofi Myasthenia Gravis Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 10

4 Post Polio Patienterne er aldersmæssigt fra små børn til ældre mennesker. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Eksempler på patientforløb i RCV 1. Patient med ALS indlægges mhp. etablering af respiratorbehandling i hjemmet og oplæring af handicaphjælpere. Patienten får anlagt en tracheostomitube på et op-afsnit. Det startes op med respiratorbehandling som monitoreres tæt og justeres. Patientens handicaphjælpere har ikke på forhånd været tilknyttet patienten. De oplæres i håndtering af de opgaver, de har i relation til respiratorbehandlingen samt i specielle plejeopgaver som ernæring via PEG-sonde. Indlæggelsesforløbet vil strække sig over ca. tre uger. 2. Patienten er en 15-årig dreng med Duchennes Muskelatrofi. Patient indlægges til planlagt kontrol, og der er en udarbejdet standard for kontrolforløbet. Patienten er kørestolsbruger og behandles med respirator i hjemmet. Der er et hold handicaphjælper tilknyttet patienten, som sammen med en forælder er med under indlæggelsen. Ved indlæggelsessamtalen med en afsnittets læger og sygeplejersker er der fokus på, hvordan drengen trives, og om der er kliniske symptomer på respiratorisk insufficiens. Patienten monitoreres over et døgn, og hvis de indsamlede data viser behov for justering af respiratorbehandlingen, er der brug for et døgn yderligere til monitorering. 3. Patient indlægges til udredning for søvnapnoe. Patienten er en 65-årig mand, som møder i RCV om aftenen og monitoreres til natten med polysomnografi-udstyr. Ved stuegang den efterfølgende dag vurderes det, at målingerne har vist en sammenhæng mellem patientens søvn- og respirationsforstyrrelser. Patienten tilbydes BiPAPbehandling hjemme og instrueres i brugen og rengøringen af apparaturet. Patienten udskrives efterfølgende. Centrale kliniske problemstillinger Centrale sygeplejeproblemstillinger knyttet til fysiologiske områder Patienten har problemer i forhold til At opretholde sufficient respiratorisk ventilation forårsaget af nedsat funktion af respirationsmusklerne At forebygge komplikationer til nedsat respiratorisk ventilation ex pneumoni At opretholde sufficient kredsløb ex pga. neurogene forstyrrelser At opretholde normal elektrolyt- og væskebalance ex pga. nedsat lyst og evne til at indtage mad og væske. At opretholde sufficient ernæringstilstand ved ex svælgparese som følge af ALS. At kontrollere og opretholde normal udskillelse af urin og afføring ex ved neurogene forstyrrelser Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 10

5 At udføre kropspleje ved ex svært nedsat muskelkraft At blive mobiliseret ex ved nedsat muskelkraft At opretholde et acceptabelt aktivitetsniveau ex ved sammenhæng mellem respirations- og søvnforstyrrelser Centrale sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder Patienten oplever lidelse og ubehag ex pga. trachealsugning eller neurogene smerter Patienten har begrænset mulighed eller vanskelighed ved verbal kommunikation pga. tracheostomi eller svælgparese Patienten oplever væsentlige tab af mulighed for at opretholde integritet og egne livsfunktioner Patient og pårørende oplever problemer med ændrede roller og samspil i familien Patienten har nedsat eller uhensigtsmæssig sansestimulering Patient og pårørende oplever trussel om tab af funktioner og/eller livet Problemstillinger knyttet til patientforløb i forhold til kontinuitet og dokumentation Patientsituationerne kan være kendetegnet ved at have mange og sammenhængende problemstillinger, som fordrer mange behandlings- og sygeplejetiltag, der løbende vurderes tæt og justeres Behandlingsforløbene kræver et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejd, hvor der er fokus på patientens hjemmeliv Problemstilling knyttet behandling Patienternes respiratoriske problemstilling vil medføre delegere og selvstændige sygeplejefaglige opgaver rettet mod monitorering og observationer af betydelige respiratoriske parametre Iværksættelse af behandlingen, der retter sig mod at understøtte patienternes respiratoriske ventilation efter udskrivelse til hjemmet, eks. respiratorbehandling i hjemmet Oplæring af handicaphjælpere til respiratorbehandlingen i hjemmet Sygeplejefaglige opgaver Overordnet retter de sygeplejefaglige opgaver sig mod at tilrettelægge og udføre sygepleje samt behandling til én eller flere af afsnittets patienter. Dette foregår i et tæt samarbejde med afsnittes læger og omfatter både delegerede og selvstændige sygeplejeopgaver. Sygeplejen til patienter i RCV er kendetegnet ved at kunne omfatte såvel den behandlende, forebyggende, lindrende, sundhedsbevarende, sundhedsfremmende og rehabiliterende dimension i sygepleje. Nedenfor beskrives de sygeplejeopgaver, der kan være aktuel at udøve til patienterne i afsnittet, og som udgør de studerendes læringsmuligheder i RCV. Monitorering og observation Alle patienter er tilkoblet teknisk udstyr, der giver mulighed for monitering og overvågning af hjerterytme, puls, saturation, CO2-værdi og respirationsfrekvens. Observationerne vurderes og dokumenteres på observationskurve. Observationer, såvel de kliniske som de monitorerede, er en væsentlig del af sygeplejeopgaverne til patienten i RCV. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 10

6 Kommunikation og relation Kommunikationen med ALS-patienten er ofte vanskelig på grund af deres manglende eller meget svage tale. Patienten kommunikerer ofte med staveplade, lightwriter, øjenblink eller mimik/tegn. Mange af patienterne lever med kroniske sygdomme, og de har en stor indsigt i deres sygdomme, som giver et væsentlig grundlag for kommunikationen og samarbejdet. Respiration Sygeplejeopgaverne i forhold til patientens respiration retter sig mod at monitorere og observere respirationsparametrene eks. saturation og CO2, mhp. at forebygge hypoventilation og forhøjet kuldioxidniveau, samt at forebygge komplikationer som atelektase og pneumoni. Forebyggelsen sker ved hjælp af CPAP, BIPAP og respirator. Cirkulation Sygeplejeopgaverne i forhold til patientens cirkulation er monitorering og observation af pulsen om natten samt måling af BT ved indlæggelsen. Desuden er der sygeplejeopgaver knyttet til observation og regulering af patientens legemstemperatur. Information, vejledning og undervisning Sygeplejeopgaverne i forhold til patient, pårørende og handicaphjælpere er at informere, vejlede og undervise i funktionen og anvendelsen af CPAP eller BIPAP herunder rengøring og vedligeholdelse af udstyret. Med hensyn til respiratorbehandling undervises patient og handicaphjælpere i respirator, fugter, sug, fjernalarm, sugning, ventilering, tracheostomipleje og rengøring af udstyr. Kropspleje Sygeplejeopgaverne i forhold patienternes kropspleje er bl.a. at varetage sengebad eller brusebad, hudpleje, hårpleje, mundpleje og neglepleje. Mange af patienterne i respirationscenteret har deres egne handicaphjælpere ansat, som også er med under indlæggelse. I den situation er det fortrinsvis hjælperen, der varetager kropsplejen. Hud og slimhinder Sygeplejeopgaverne i forhold til hud og slimhinder er blandt andet at forebygge udvikling af decubitus hos patienter med neurogene forstyrrelser, som er i risikogruppen. Der er sygeplejeopgave knyttet til hudpleje omkring tracheostomier, som flere af patienterne i RCV har. Sanse og nervesystem Sygeplejeopgaverne i forhold til sanse- og nervesystem er observation og vurdering af patientens neurologiske forhold herunder sensibilitet og muskelkraft. Det kan desuden være at stimulere patientens sanser eller skærme mod uhensigtsmæssig sansestimulering. Aktivitet Sygeplejeopgaverne i forhold til aktivitet varierer i forhold til patientens behov for hjælp. Det strækker sig fra den fuldstændig selvhjulpne patient, der klarer sig selv, til den svært handicappede, der har behov for Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 10

7 hjælp til alt. I forhold til den svært handicappede vil det være sygeplejeopgaver knyttet til lejring i seng/elkørestol samt ved mobilisering/forflytning ved hjælp af loftlift til el-kørestol, bækkenstol eller seng. Søvn og hvile Sygeplejeopgaverne retter sig primært mod at udrede sammenhængen mellem dårlig eller manglende søvn og respirationsforstyrrelser. Dette sker på baggrund af anamnese og monitoreringer. Ernæring Patienterne i respirationscenteret har ofte problemer med underernæring på grund af lufthunger eller synkeproblemer. Mange ALS patienter har anlagt PEG-sonde på grund af deres synkeproblemer. Patienter med søvnapnoe kan være overvægtige og have behov for kostvejledning via deres egen læge. Sygeplejeopgaverne består i måling af højde og vægt, udregning af BMI, udregning af energibehov, kostregistrering og kostvejledning. Sygeplejeopgaverne består også i administration og indgift af sondeernæring og sygepleje i forhold til PEG-sonde. Udskillelse Patienterne i RCV har ofte nedsat tarmfunktion på grund af nedsat muskelkraft og immobilitet. Sygeplejeopgaverne består i at observere patientens mave/tarmfunktion og administration af laksantia. Der føres væskeskema ved patient med nedsat væskeindtagelse. Medicinadministration Medicinen medbringes og administreres som regel af patienten selv eller handicaphjælper under indlæggelsen. Ved længerevarende indlæggelser eller ved intravenøs antibiotisk behandling, administreres medicinen af personalet. Medicinen gives enten per os, i PEG-sonde eller intravenøst. Psykosocialt Patienter med ALS vil ofte befinde sig i en krisetilstand. De har en livstruende diagnose og vil løbende opleve nye tab i deres funktionsniveau. Sygeplejeopgaverne består i at yde psykisk omsorg for patienten samt informere om muligheden for psykologisk bistand. I Rehabiliteringscenteret for Muskelsvind kan der formidles kontakt til ALS konsulent. I afsnittet er der socialrådgivere, som kan anvendes vedrørende hjælp i hjemmet og økonomiske forhold. Pårørende til patienter i RCV er ofte med ved indlæggelsen og flere er også ansat som hjælpere. Der er vigtige sygeplejeopgave i yde de pårørende omsorg og støtte. Det er vigtigt at samarbejde tæt med pårørende og medinddrage dem i ventilationsbehandlingen i hjemmet. Etik Både i opstart og afslutning af livsforlængende respiratorbehandling til patienter i RCV, kan der optræde etiske dilemmaer, som kan give anledning til kritisk vurdering og diskussion. Dokumentation Til dokumentation af observationer og sygeplejen anvendes afsnittets observationskurve og sygeplejejournalen. Der er udarbejdet fortrykte standardplejeplaner i forhold til generelle respiratoriske problemstillinger. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 10

8 Undersøgelser og prøver Patienterne i respirationscenteret får foretaget diverse rutineprøver under indlæggelsen. Det vil typisk være blodprøver, EKG, vitalografi, blodtryk, epworth søvnighedsskala, røntgen af thorax, højde og vægt. Organisation og ledelse Sygeplejeopgaverne i forhold til organisation og ledelse vil på hovedsagelig rette sig mod at organisere sygeplejen til den enkelte patient i et tværfagligt samarbejde, samt lede sygeplejen ved at udarbejde planer for indlæggelsesforløbet. Der er desuden sygeplejeopgaver knyttet til organisering af patientens udskrivelse til eget hjem. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Forskning Der arbejdes i afsnittet med et forskningsprojekt i forhold til forløbene for patienter med ALS. Det retter sig mod at afdække, hvordan forløbene er med henholdsvis invasiv og noninvasiv ventilation bedst tilrettelægges samt afdækning af information og beslutningstagning knyttet til respiratorbehandling i hjemmet. Det påregnes at inddrage patienter med Duchennes Muskeldystrofi i projektet. Udvikling Der arbejdes med udviklingsprojekt i forhold til Afprøvning af nyt monitoreringsudstyr Integrering af standarder fra DDKM Etablering af telefonisk kontrol som erstatning for typer af ambulant kontrol Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessen anvendes som et redskab til systematisk at indsamle og analysere patientdata samt planlægge og evaluere sygeplejen. Samtidig anvendes sygeplejeprocessen som et analyse- og refleksionsredskab i den kliniske undervisning. Model for praktiske færdigheder Modellen anvendes i den kliniske undervisning i forhold til den instrumentelle sygepleje. Kliniske retningslinjer og instrukser Sygeplejen i RCV tager afsæt i de godkendte kliniske retningslinjer samt instrukser i E-dok. Udviklingsmetoder Det tilstræbes at afholde sygeplejefaglige og tværfaglige konferencer, hvor aktuelle patientsituationer og problemstillinger drøftes. Hver onsdag afholdes undervisning i forskellige sygeplejefaglige emner. Der er løbende undervisning rettet både mod nyansatte og mere erfarent personale. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 10

9 Mindre arbejdsgrupper arbejder med udvikling inden for både tværfaglige og selvstændige sygeplejefaglige områder, eks. dokumentation. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder er ansvarlig for tilrettelæggelsen og organiseringen af den kliniske undervisning og varetager den kliniske undervisning i samarbejde med afsnittets sygeplejersker. Den studerendes tilstedeværelse i afdelingen planlægges ud fra et læringshensyn og ud fra de bedste muligheder for kontinuitet i forhold til patientforløb. Tilstedeværelsestiden er 30 timer pr uge. Ved planlægningssamtalen udarbejder den studerende sammen med den kliniske vejleder en individuel klinisk studieplan herunder en tidsplan for organiseringen af den kliniske undervisning i forhold til de obligatoriske studiemetoder og læringsmål. Den kliniske studieplan sendes til den tilknyttede sygeplejelærer inden for de første to uger. Den daglige koordinering og tildeling af patienter til den studerende har fokus på kompleksiteten af patientsituationen i forhold til den studerendes læringsfoløb, samt muligheden for at følge patientforløb. Læringsmiljø /Studiemiljø RCV er et afsnit med et meget positivt læringsmiljø. Der er stor åbenhed og imødekommenhed over for nyt personale/studerende, som derved hurtigt oplever sig integreret i afsnittes personalegruppe. Miljøet er desuden præget af et sygeplejefagligt speciale, hvor er fokus på den enkeltes sygeplejefaglige udvikling i forhold til at varetage de specialiserede opgaver. Der er en høj grad af sygeplejefaglig sparring blandt personalet og et miljø, hvor det er legalt og forventeligt at stille spørgsmål og udnytte hinandens forskellige kompetencer. Vejlednings- og evalueringstilbud Planlægningssamtale og den afsluttende evaluering af den kliniske undervisning afholdes med deltagelse af den kliniske vejleder og evt. den uddannelsesansvarlige. Den studerende følges med den kliniske vejleder omkring plejen af patienter gennemsnitlig én dag om ugen, og den kliniske vejleder afholder ugentlige evalueringssamtale med den studerende. Den studerende vil altid være tilknyttet en sygeplejerske i forhold til den enkelte tildelte patient. Den kliniske vejleder giver vejledning og tilbagemelding på de skriftlige obligatoriske studiemetoder. Seminaret tilrettelægges sammen med de andre studerende i Anæstesiologisk Afdeling I. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Trine Mørup Jacobsen har været ansat i RCV siden 2003 og har siden 2004 varetaget funktionen som klinisk vejleder. Trine har vejlederuddannelsen og er i gang med diplomstudie. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 10

10 Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten med angivelse af litteratur for sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Den selvvalgte pensum på sider, dokumenteres af den studerende i eportfolio og godkendes af den kliniske vejleder. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal opfylde nedenstående kriterier for at kunne indstille sig til den kliniske prøve ved afslutningen af. Være forberedt til planlægningssamtalen med præsentation og udkast til individuel klinisk studieplan jævnfør beskrivelsen i eportfolio Sende individuel klinisk studieplan til afsnittets sygeplejelærer inden for de første to uger Engagerer sig i sygeplejefaglige temaer og deltage i sygeplejefaglige opgaver, der er centrale for sygeplejen i afsnittet 30 timer pr. uge Ajourføre og følge op på den individuelle kliniske studieplan Være forberedt til evalueringssamtaler med en opdateret individuel klinisk studieplan Organisere studiet i forhold til ét patientforløb, jævnfør beskrivelsen i eportfolio Organisere studiet i forhold til ét sygdomsforløb, jævnfør beskrivelsen i eportfolio Organisere studie i forhold til én patientfortælling jævnfør beskrivelsen i Portfolio Være forberedt til og deltage i ét seminar jævnfør beskrivelsen i eportfolio Godkendt selvvalgt pensum af klinisk vejleder indskrives i eportfolio senest 2 uger forud for intern klinisk prøve Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 10