Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Transkript

1 Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne. Derudover beskrev jeg organisationen Rise Above, der skaber kontakten mellem skolen hjemme i Danmark og praktikstedet her nede. Hvert halve år sender Rise Above danske pædagogstuderende ud til forskellige institutioner her i Cebu. Jeg beskrev SOS Childrens Village, SOS Youth Village og min praktik. Jeg gav også et par eksempler på kulturen og livet i Filippinerne, beskrev min egen læring og udvikling, samt gav nogle råd til det at være i praktik i udlandet. I dette rejsebrev vil jeg skrive lidt om, hvad jeg har lavet siden sidst. Beskrive det tværprofessionelle arbejde i SOS, SOS mødrenes situation og uddybe religions betydning i hhv. Filippinerne og SOS. Derefter vil jeg fortælle om min oplevelse af SOS og prøve at give nogle råd til kommende studerende i SOS. Til sidst vil jeg fortælle lidt om, hvordan den sidste tid her nede har været. Siden sidst: Der er sket rigtig mange ting siden sidste rejsebrev. I starten skulle jeg lige vænne mig til at være her og brugte meget energi og tid på at forstå tingene. Men så efter lidt tid blev det hverdag og der var mange ting man ikke længere lage mærke til. Tiden er også bare fløjet af sted, fordi der har været så mange ting og muligheder. SOS Richard og jeg har brugt meget af vores tid ude i SOS. Jeg vil her nævne nogle af de ting vi har arrangeret eller deltaget i: - Snobrød, først med the Youth Boys og senere med hele SOS Childrens Village - Besøg i træningscenteret Holiday Gym/Spa, hvor vi i tre hold havde alle drengene med ude og svømme i den udendørs, 25 meter lange swimmingpool

2 - Halloween i SOS Childrens Village - Besøg på kirkegården. Den 1. november har Filippinerne en tradition med at de spiser, leger, hænger ud, ser tv og sover på kirkegårdene til ære for deres afdøde slægtninge - Fællessamling med opsamling af regler i SOS Youth Village - Recollection, hvor drengene havde en hel dag sammen med præsten. Præsten hold foredrag, drengene snakkede enkeltvis med præsten og kunne bekende deres sønner og vi sluttede af med gudstjeneste - Basketball med Childrens Heaven (de danske studerende, der arbejder i Childrens Heaven kom ud til SOS med deres drenge og spillede basketball med og mod vores drenge) - Gudtjeneste kl. 3-5 om natten/morgenen - Julearrangement i SOS Childrens Village - Jul i SOS (juleaften havde jeg min søster og kæreste med ude i SOS) - Nytår i SOS (Richard var ude i SOS nytårsaften) - Spørgeskemaundersøgelse blandt alle de unge drenge og de unge piger. Vi spurgte ind til bl.a. forbrug af TV, indtagelse af alkohol, intime forhold, holdninger og følelser for SOS - Risengrød - Sinulog (en kæmpefestival, der hvert år afholdes den tredje søndag i januar i Cebu) - Aktivitetsdag - Filmaften - Opslagstavle med fotos fra alle de forskellige aktiviteter Ud over det har vi fortsat mange af de aktiviteter vi allerede var begyndt på i første rejsebrev. Rise Above Jeg har også været med flere af de andre studerende ude på deres praktiksteder og haft nogle af dem med på besøg og rundvisning i SOS. I januar havde jeg besøg af min udenlandskoordinator, Birgit Tanderup, der kom her ned for at styrke samarbejdet mellem VIA Holstebro og Rise Above, samt få en større viden om mulighederne her i Filippinerne. Jeg og en af de andre studerende var også oppe i Cebu Provincial Detention and Rehabilitation Center og have et interview med fængselsinspektøren ang. fængselsdansen og rehabiliteringsprogrammet. Min kæreste og jeg var med Rise Above og tandklinikken Svanen fra København på dentalmission, hvor vi hjalp tandlægerne med at lyse for dem, når de trak tænder ud, lavede fyldninger og tandrensninger.

3 Ferie Jeg har også rejst rundt i Filippinerne sammen med min kæreste, min søster og nogle af de andre studerende. Har været i Manilla og oppe at se risterasserne i Banaue, været på Palawan, været i Boracay, i Malaboyoc, Oslob, Moalboal, Malapascua og Hong Kong. Filippinske venner Min kæreste og jeg har også brugt meget tid sammen med filippinere, som vi har besøgt og været sammen med. Filippinere er meget gæstfrie og nemme at falde i snak med. De sidste 14 dage har vi boet hjemme hos en privat filippinsk familie. Det har været en kæmpe oplevelse at komme så tæt på filippinerne, komme til at kende deres kultur, tænkemåde, ritualer og traditioner. SOS tværfaglige arbejde og instanser: SOS finansielle del bliver dækket af sponsorpenge. Det er en hjælpeorganisation og er ikke eget af nogen stat eller regering. Ved den screenings procedure, der bliver foretaget når et barn bliver henvist til SOS, arbejder SOS sammen med regeringens socialarbejdere. Gennem dette tværprofessionelle arbejde finder de ud af, om barnet eller søskendeflokken er egnede til at blive tilbudt et liv og en uddannelse i SOS. Barnets slægtsmæssige forhold bliver undersøgt. Det bliver både undersøgt om SOS er den sidste udvej og den rigtige løsning. Alle børn i SOS er registreret ved SOS international og hvert barn har sin egen journal. I SOS har personalet ligeledes mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, forskellige jobbeskrivelser, funktioner og kvaliteter. SOS mødre og biologiske familier: The Nanays (SOS mødrene) er ikke uddannet til at være mødre, men de har kurser, hvor de lærer om at varetage børn og deres behov, samt SOS principper og regler for hvordan et barn, der vokser op i SOS skal opdrages og behandles. Mødrenes arbejde består også i at give kærlighed og omsorg til børnene. SOS mødrenes arbejde er lønnet (men ikke noget man bliver rig af) og de har to ugers ferie om året. I disse ferier er der Aunties ansat til at tage sig af børnene. En SOS mor er ansat for livet. Hun når ca. at have tre generationer og børn, og når hun skal pensioneres tilbyder SOS hende en bolig og support resten af livet.

4 Lige som på danske døgninstitutioner og i plejefamilier, er de i SOS også bevidste om, at det bedste hjem for barnet altid er hos de biologiske forældre, hvis de biologiske forældre kan varetage forældre rollen. Det betyder, at der er tilfælde, hvor børn flytter tilbage til deres biologiske forældre. Disse tilfælde kan være rigtig svære for SOS moderen, hun bliver derfor tilbudt professionel vejledning og supervision. Der er også tilfælde, hvor de biologiske forældre kommer på besøg og hjælper til med fx madlavning, børnepasning eller vasketøj i SOS Childrens Village. Alle børn i SOS har forskellige baggrunde og det er derfor meget forskelligt, hvordan kontakten med den biologiske familie eller slægtninge er. Vores spørgeskemaundersøgelse viste også, at der er stor forskel på, hvad de unge føler for deres biologiske forældre. Religiøs overbevisning: Når man kommer til Filippinerne vil man blive spurgt ind til ens religion. De fleste filippiner er kristne katolikker. SOS børnene bliver også opdraget ud fra en kristen katolsk opfattelse og personalet skal være forbilleder for dette. Som studerende hernede, skal man ikke være religiøs, men det er vigtigt at udvise respekt for religionen og spændende at deltage i religiøse aktiviteter. Religion er en stor del af det filippinske samfund. Filippinerne er mere religiøse end den almene dansker. De indleder aktiviteter, sammenkomster og møder med en bøn og tak til Gud. Man ser også filippiner slå kors rigtig ofte, det ligger naturligt for dem at gøre det. Ligeledes er der mange religiøse højtider. Der er mange kirker rundt omkring i byen og folk går ofte i kirke. Op til jul går de fx i kirke ni dage i træk kl om natten. Kirkegang er meget udbredt, de tror på Gud og finder hjælp, håb, trøst, støtte og glæde hos Gud. Støt SOS: Min viden om SOS var meget begrænset, da jeg kom her ned. Jeg vidste, at Danmark sommetider samler penge ind til SOS, og at nogle har et sponserbarn i SOS rundt omkring i verden. Nu ved jeg meget mere om, hvad SOS er, hvordan de arbejder, og hvad de står for. En af de allerbedste ting jeg har oplevet her nede er derfor, at jeg aldrig vil være i tvivl om, at det er godt at støtte SOS. De gør virkelig et godt arbejde, på en god måde og bruger de penge de får doneret rigtig fornuftigt. SOS kan stå inde for det de gør, de redder liv og giver deres børn en ny chance og muligheden for en god og tryg fremtid. Gode råd til kommende studerende i SOS:

5 - Hvad er SOS Det er godt at sætte sig ind i og prøve at forstå hvad SOS er, hvordan de arbejder og behandler deres SOS børn. Forvent at du kan lære af personalet og deres måde at arbejde på. Spørg dem til råds og spørg ind til det de fortæller. For at forstå hvordan det hele fungere og hænger sammen, kan man også finde ud af meget ved at læse om SOS på internettet. - Brug tid sammen med drengene Det er godt at bruge tid sammen med drengene. Især når man er alene med en af dem eller med en mindre gruppe, åbner de sig, fortæller om sig selv eller spørger ind til én eller Danmark. Richard og jeg gjorde det til en regel, at vi så vidt som muligt snakkede engelsk indbyrdes når enten drengene eller vores kollegaer var i nærheden. - Betaling til aktiviteter SOS har ikke på samme måde som i Danmark redskaber og materialer til, at man bare kan komme ned og sætte alle mulige aktiviteter i gang, man skal derfor være bevidst om, at man selv skal stå for udgifter til alt, hvad man laver og arrangere. - Hvad er dine intentioner Det er godt at overveje hvorfor man har valgt praktik i Filippinerne, hvorfor det blev SOS, hvad man har lyst til at lave der, hvilke planer og egenskaber man har. Den sidste tid: Der er stor forskel på, hvordan de studerende har det med at skulle hjem til Danmark igen. Nogle har glædet sig meget længe til at komme hjem, mens andre har rigtig meget lyst til at blive her nede og for de fleste tror jeg at det er lidt en blanding. Jo længere tid jeg er her nede, jo flere ting er der jeg gerne vil opleve, gøre eller nå. Der dukker hele tiden nye interessante ting op og man får hele tiden nye bekendtskaber. Det har derfor været svært for mig, at det hele er ved at være slut. Jeg synes, det er svært at acceptere, at der er ting jeg ikke når og ting jeg bliver nødt til at sige nej til. Men det sværeste er, at skulle rejse væk fra så mange mennesker man er kommet rigtig tæt på og kommet til at holde af. Man ved ikke, hvornår man kommer til at se dem igen og om man nogensinde kommer til at se dem igen. Men selvfølgelig har man vidst det hele tiden og for mig har det hjulpet meget, at jeg har fået en god afslutning på det hele og at venner og familie hjemme fra skriver, så ens fremtidsplaner er i Danmark. Afslutning: Jeg kan helt sikkert anbefale at tage i praktik i Filippinerne. For mig har det været rigtig godt at være her nede og jeg har lært meget, både om mig selv, andre, SOS, den filippinske kultur, Rise Above, forskellige praktiksteder osv. Jeg har fået rigtig mange oplevelser hernede som vil betyde noget for mig resten af mit liv. Julie Brygger Justesen