Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015"

Transkript

1 D Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser s. 2 Undervisningsvejledninger til stx i uddrag... s. 6 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse... s. 82 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen)... s. 84 Brev vedr. procedure ved behandling af klager over eksamen... s. 90 Råd og vink vedr. eksamensbekendtgørelsen... s 91 Undervisningsvejledninger til hf og hf-e i uddrag... s. 95 Undervisningsvejledninger til udvalgte valgfag i uddrag... s. 129 Oversigter over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler m.v.... s. 153/54 Kilde: Undervisningsministeriet, afd. for gymnasiale uddannelser. - [Kommentarer i skarp parantes er red. bem.] Redaktionen afsluttet 15. februar 2015.

2 Prøve- og eksamenskalender for stx, hf og hf-e maj-juni, august og december 2015 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 1. december 2014 Maj-juni 2015: Mandag den 16. marts 2015: AT - institutionen fastsætter frist for aflevering af synopsen i perioden 16. marts - 7. april 2015 Onsdag den 13. maj 2015: Delvis offentliggørelse af prøveplanen for samtlige skriftlige prøver samt de mundtlige prøver, der afholdes før den 29. maj Onsdag den 20. maj 2015: Offentliggørelse af eksamensplanen. Torsdag den 21. maj 2015: Første mulige prøvedag. Tirsdag den 16. juni 2015: Møde for censorer af skriftlige opgaver - returnering af karakterlister/opgaver. Onsdag den 24. juni 2015: Sidste mulige prøvedag. Fredag den 26. juni 2015: Skoleårets sidste dag. SKRIFTLIGE PRØVER maj-juni 2015: 05. maj 2015 Matematik A, netadgang, udlev. af bilagsmateriale stx stx151-matn/a maj 2015 Bioteknologi A htx/stx, forsøg frs151-btk/a maj 2015 Geovidenskab A htx/stx, forsøg frs151-geo/a maj 2015 Kinesisk fortsættersprog A forsøg frs151-kinf/a maj 2015 Dansk A stx stx151-DAN/A maj 2015 Dansk A, netadgang stx stx151-DANn/A maj 2015 Kemi A stx stx151-KEM/A maj 2015 Matematik A stx stx151-MAT/A maj 2015 Matematik A, netadgang stx stx151-MATn/A maj 2015 Matematik B stx stx151-MAT/B maj 2015 Musik A stx stx151-MUS/A maj 2015 Engelsk A stx stx151-ENG/A maj 2015 Engelsk A, netadgang stx stx151-ENGn/A maj 2015 Engelsk B stx stx151-ENG/B maj 2015 Fysik A stx stx151-FYS/A maj 2015 Spansk A stx stx151-SPA/A maj 2015 Tysk begyndersprog A stx stx151-TYSb/A

3 26. maj 2015 Tysk fortsættersprog A stx stx151-TYSf/A maj 2015 Græsk A stx stx151-GRÆ/A maj 2015 Italiensk A stx stx151-ITA/A maj 2015 Samfundsfag A stx stx151-SAM/A maj 2015 Samfundsfag A, netadgang stx stx151-SAMn/A maj 2015 Tysk begyndersprog A stx stx151-TYSb/A maj 2015 Tysk fortsættersprog A stx stx151-TYSf/A maj 2015 Dansk A 2hf hf151-DAN/A maj 2015 Dansk A, netadgang 2hf hf151-DANn/A maj 2015 Dansk som andetsprog A forsøg frs151-dsa/a maj 2015 Dansk A gs gif151-dan/a maj 2015 Italiensk A stx stx151-ITA/A maj 2015 Matematik A stx stx151-MAT/A maj 2015 Matematik A, netadgang stx stx151-MATn/A maj 2015 Matematik B stx stx151-MAT/B maj 2015 Russisk A stx stx151-RUS/A maj 2015 Spansk A stx stx151-SPA/A maj 2015 Engelsk B 2hf hf151-ENG/B maj 2015 Engelsk B, netadgang 2hf hf151-ENGn/B maj 2015 Biologi A stx stx151-BIO/A maj 2015 Dansk A stx stx151-DAN/A maj 2015 Dansk A, netadgang stx stx151-DANn/A maj 2015 Engelsk A stx stx151-ENG/A maj 2015 Engelsk A, netadgang stx stx151-ENGn/A maj 2015 Engelsk B stx stx151-ENG/B maj 2015 Samfundsfag A stx stx151-SAM/A maj 2015 Samfundsfag A, netadgang stx stx151-SAMn/A juni 2015 Matematik C 2hf hf151-MAT/C juni 2015 Matematik B hfe hfe151-mat/b juni 2015 Latin A stx stx151-LAT/A juni 2015 Musik A stx stx151-MUS/A juni 2015 Russisk A stx stx151-RUS/A juni 2015 Arabisk A vaf vaf151-ARA/A juni 2015 Japansk A vaf vaf151-JAP/A juni 2015 Kinesisk begyndersprog A vaf vaf151-KINb/A juni 2015 Tyrkisk A vaf vaf151-TYR/A

4 02. juni 2015 Biologi A stx stx151-BIO/A juni 2015 Fransk begyndersprog A stx stx151-FRAb/A juni 2015 Fransk fortsættersprog A stx stx151-FRAf/A juni 2015 Fysik A stx stx151-FYS/A juni 2015 Latin A stx stx151-LAT/A juni 2015 Fransk begyndersprog A stx stx151-FRAb/A juni 2015 Fransk fortsættersprog A stx stx151-FRAf/A juni 2015 Græsk A stx stx151-GRÆ/A juni 2015 Kemi A stx stx151-KEM/A juni 2015 Arabisk A vaf vaf151-ARA/A juni 2015 Japansk A vaf vaf151-JAP/A juni 2015 Kinesisk begyndersprog A vaf vaf151-KINb/A juni 2015 Tyrkisk A vaf vaf151-TYR/A SKRIFTLIGE PRØVER august 2015 (syge): 04. august 2015 Første skriftlige prøvedag 04. august 2015 Russisk A stx stx152-rus/a august 2015 Græsk A stx stx152-græ/a august 2015 Latin A stx stx152-lat/a august 2015 Arabisk A vaf vaf152-ara/a august 2015 Japansk A vaf vaf152-jap/a august 2015 Kinesisk beg.sprog A vaf vaf152-kinb/a august 2015 Kinesisk fort.sprog A forsøg frs152-kinf/a august 2015 Tyrkisk A vaf vaf152-tyr/a august 2015 Første mulige mundtlige prøvedag 10. august 2015 Italiensk A stx stx152-ita/a august 2015 Dansk A 2hf hf152-DAN/A august 2015 Dansk A netadgang 2hf hf152-DANn/A august 2015 Dansk som andetsprog A forsøg frs152-dsa/a august 2015 Dansk A gs gif152-dan/a august 2015 Dansk A stx stx152-dan/a august 2015 Dansk A, netadgang stx stx152-dann/a august 2015 Matematik A stx stx152-mat/a august 2015 Matematik A, netadgang stx stx152-matn/a august 2015 Matematik B stx stx152-mat/b august 2015 Fysik A stx stx152-fys/a

5 17. august 2015 Kemi A stx stx152-kem/a august 2015 Engelsk B 2hf hf152-ENG/B august 2015 Engelsk B, netadgang 2hf hf152-ENGn/B august 2015 Fransk begyndersprog A stx stx152-frab/a august 2015 Fransk fortsættersprog A stx stx152-fraf/a august 2015 Bioteknologi A htx/stx, forsøg frs152-btk/a august 2015 Geovidenskab A htx/stx, forsøg frs152-geo/a august 2015 Engelsk A stx stx152-eng/a august 2015 Engelsk A, netadgang stx stx152-engn/a august 2015 Engelsk B stx stx152-eng/b august 2015 Spansk A stx stx152-spa/a august 2015 Tysk begyndersprog A stx stx152-tysb/a august 2015 Tysk fortsættersprog A stx stx152-tysf/a august 2015 Biologi A stx stx152-bio/a august 2015 Musik A stx stx152-mus/a august 2015 Samfundsfag A stx stx152-sam/a august 2015 Samfundsfag A, netadgang stx stx152-samn/a august 2015 Matematik C 2hf hf152-MAT/C august 2015 Matematik B hfe hfe152-mat/b sept Sidste mulige prøvedag SKRIFTLIGE PRØVER december 2015: 01. dec Første mulige prøvedag 01. dec Dansk A 2hf hf153-DAN/A dec Dansk som andetsprog A hfe hfe153-dsa/a dec Geovidenskab A htx/stx, forsøg frs153-geo/a dec Engelsk B 2hf hf153-ENG/B dec Engelsk A stx stx153-eng/a dec Engelsk B stx stx153-eng/b dec Fysik A stx stx153-fys/a dec Bioteknologi A htx/stx, forsøg frs153-btk/a dec Tysk begyndersprog A stx stx153-tysb/a dec Matematik C 2hf hf153-MAT/C dec Matematik B hfe hfe153-mat/b dec Matematik A stx stx153-mat/a

6 07. dec Matematik B stx stx153-mat/b dec Fransk begyndersprog A stx stx153-frab/a dec Latin A stx stx153-lat/a dec Kemi A stx stx153-kem/a dec Græsk A stx stx153-græ/a dec Spansk A stx stx153-spa/a dec Arabisk A vaf vaf153-ara/a dec Japansk A vaf vaf153-jap/a dec Kinesisk beg.sprog A vaf vaf153-kinb/a dec Italiensk A stx stx153-ita/a dec Russisk A stx stx153-rus/a jan Sidste mulige prøvedag Vejledninger til læreplaner (stx) Uddrag af fagenes vejledninger vedr. mdtl. eksamen, sommeren [Vejledningerne kan benyttes sammen med de nyeste læreplaner fra 2011 til 2013]. Almen studieforberedelse stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Den afsluttende prøve Prøven i almen studieforberedelse er anderledes end de fleste andre afsluttende prøver, eleven har mødt. Eleven - gennemfører et problembaseret projektarbejde, der bygger på fagligt samspil - skriver en synopsis, der gengiver hovedaspekter fra projektundersøgelsen - aflægger en mundtlig prøve, hvor synopsen danner udgangspunktet, og eleven udfolder resultater, perspektiver, metoder og teorier fra flere fag og forklarer og forsvarer, hvad han/hun har gjort. Når eleverne afleverer deres synopser skal skolen sikre sig, at de lever op til læreplanens krav, og eksamensgrundlaget dermed er i orden. Skolen skal være opmærksom på Eksamensbekendtgørelsens 7: "Stk. 1. Det er en betingelse for adgang til eksaminationen, at de formelle krav til... synopser mv., som eksaminanden til brug for eksaminationen skal have udarbejdet som led i prøven i henhold til reglerne for den enkelte uddannelse, er opfyldt. Institutionen skal påse, at kravene er opfyldt. (...) "Stk. 3. Institutionen afgør, om eleven... har opfyldt betingelserne i stk. 1 og 2, jf. 6 stk.2 nr. 4." 7.1 Den mundtlige prøve Der afholdes en individuel mundtlig prøve, som består af en fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen samt en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid. Der er tre elementer i den afsluttende prøve: - synopsis, der er et skriftligt oplæg til den mundtlige prøve - den mundtlige fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen, evt. via talepapir - dialog, som eleven kan lægge op til De tre elementer er hver for sig vigtige, og derfor er det af afgørende betydning, at eleven foretager nogle præcise valg: Hvordan disponerer jeg mit stof? Hvilke elementer i min undersøgelse præsenterer jeg hvor og hvornår? Eksempel: Synopsiseksamen generelle råd - Etabler sammenhæng mellem de tre dele - Brug det skriftlige materiale som springbræt for den mundtlige fremlæggelse - Brug fremlæggelsen som springbræt for diskussionen 6

7 - Udfold det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtlige fremlæggelse og præsenter det kort, i punktform i synopsen - Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt - Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport - Synopsen skal informere grundigt om den valgte sag og den gennemførte undersøgelse. Censor har fået tilsendt synopsis på forhånd og har på grundlag af denne forberedt sig til prøven. (...) 7.3 Talepapir og fremlæggelsen ved den mundtlige prøve I forberedelsen til den mundtlige eksamen forventes det, at eleven genlæser og gentænker sin synopsis og planlægger den mundtlige fremlæggelse og dialog. Fremlæggelsen er en præsentation med udgangspunkt i synopsen på ca. 10 minutter. Fremlæggelsen skal ikke være en oplæsning af synopsen, og hele synopsen vil sjældent kunne anvendes som en god disposition for en kort og koncentreret fremlæggelse. En disposition eller et talepapir kan tjene til at holde den røde tråd og kan være udformet, så det skriftlige støttepapir underbygger en fri præsentation uden egentlig oplæsning. Dele af synopsen kan typisk indgå i talepapiret. Eksempel: Disposition / talepapir Dispositionen eller talepapiret kan som regel rummes på én A4-side og kan indeholde: - En indledning, hvor eleven præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater/konklusioner præsenteres i denne første fase. - En punktopstilling med hoved- og underpunkter om de problemstillinger fra synopsen, som eleven har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Skrives i helsætninger i talepapiret, kan det let forlede til oplæsning. - Evt. en gennemgang af nyt stof, der er kommet til, siden synopsen blev afleveret. - En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som det enkelte fag ikke kunne give - En udvidet perspektivering eller en revideret konklusion evt. på baggrund af nyt stof. - En kobling til elementer fra studierapporten. Undervejs kan der gives forslag til emner for den efterfølgende dialog, fx konsekvenser, metodeproblemer, perspektiver. I udarbejdelsen af talepapiret kan det også overvejes, hvordan og med hvilke hjælpemidler den mundtlige præsentation skal foregå. Det er ikke et krav, at der foreligger et talepapir ved prøven. Det er eksaminandens eget valg. 7.4 Dialogen ved den mundtlige prøve Tidsrammen for den mundtlige prøve betyder, at elevens præsentation forventes normalt at holde sig inden for en ramme på ca. 10 minutter, hvilket giver ca. 14 minutter til dialogen. Eksempel: Spørgsmål eksaminanden kan forvente til sin fremlæggelse Hvis problemformuleringen og fremlæggelsen ikke er klart fokuseret, må eksaminanden forvente, at der i samtaledelen stilles spørgsmål som: - Ifølge opgaveformuleringen skulle du vælge en (sag...). Hvad er det i grunden for en sag du har valgt? - Hvad var i grunden din problemformulering? Og hvad er din hovedkonklusion? - Hvorfor har du egentlig valgt disse fag? Kunne du ikke have besvaret spørgsmålet alene med brug af? Dialogen tager i øvrigt sigte på at afdække, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål. De faglige mål sammenholder den konkrete sag med de mere principielle overvejelser om bl.a. videnskabelig tankegang, faglige metoder, fagenes muligheder og begrænsninger, og eksaminanden må således forvente, at der stilles spørgsmål, som afdækker, om eksaminanden kan sætte sagen ind i relevante sammenhænge, kan generalisere, diskutere, problematisere osv. Eksempel: Typer af spørgsmål eksaminander kan møde i samtaledelen - Hvilket belæg i form af kilder, empiri mv. er der for påstanden / hypotesen / lovmæssighederne /? - Er der tale om sikker viden, om en sandsynliggørelse af en påstand eller om en hypotese? - Er det forfatterens mening, eller noget man ved? - Hvordan er materialet indsamlet? Er det repræsentativt? Kan der være andet materiale, der giver andre forklaringer? - Er det en årsagssammenhæng, vi ser her? Kunne årsag og virkning være anderledes? - Hvad er den bagvedliggende intention bag det, der her udspiller sig? Hvilken troværdighed vil du tillægge den fremstilling, vi her ser. - Der tales i materialet om en model. Hvad er hensigten hermed? Hvordan er forholdet mellem model og virkelighed? Er informationstabet ved modelleringen af mindre betydning? - Hvad er forskellen på hverdagssprog, kunstens sprog og videnskabssprog? Hvad er forskellene i de argumentationsformer, vi her møder? - Hvordan vil du karakterisere de argumentationsformer, der anvendes i materialet? Er argumentationen forstået i sin historiske kontekst? (...) 8. Evaluering Elevernes evne til at opfylde målene i almen studieforberedelse evalueres løbende. Evalueringen skal koordineres med progressionen i undervisningen i fagene. I det samlede forløb i almen studieforberedelse skal eleverne møde et bredt spektrum af evalueringsformer, og disse skal afpasses efter undervisnings- og arbejdsformer, tidspunktet i forløbet og det konkrete emne. I løbet af 4. semester gennemføres et forløb med udarbejdelse af en synopsis og fremlæggelse heraf under prøvelignende former. Ved evalueringen skal der lægges vægt på, i hvor høj grad den enkelte elev er i stand til, med udgangspunkt i en afgrænset sag inden for almen studieforberedelse, at indgå i en faglig dialog. 7

8 8.1. Karakterbeskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af de faglige mål i AT, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af de faglige mål i AT, med en del mangler 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de faglige mål i AT Med relation til en sag afgrænser og behandler eksaminanden en problemformulering fremragende med ingen eller få uvæsentlige mangler og kombinerer og anvender sikkert relevant viden, begreber, teori og metoder fra de indgående fag. Eksaminanden vurderer nuanceret de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den valgte sag, gør sig på sikker vis elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag og perspektiverer sagen indsigtsfuldt. Med relation til en sag afgrænser og behandler eksaminanden en problemformulering godt og kombinerer og anvender overvejende sikkert relevant viden, begreber, teori og metoder fra de indgående fag. Eksaminanden vurderer nogenlunde nuanceret de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den valgte sag, gør sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag og perspektiverer sagen. Med relation til en sag afgrænser og behandler eksaminanden en problemformulering usikkert og kombinerer og anvender relevant viden, begreber, teori og metoder fra de indgående fag på et minimalt acceptabelt niveau. Eksaminanden vurderer usikkert de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag, gør sig ikke egentlige elementære videnskabsteoretiske overvejelser og perspektiverer kun i yderst begrænset omfang sagen. Ved bedømmelsen tages der hensyn til projektets faglige kompleksitet og sværhedsgraden af det inddragede indhold fra fagene. Billedkunst B stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser prøven Vær opmærksom på at der findes to prøveformer. I den ene prøveform (a) trækker eksaminanden en opgave, har en time forberedelse til at finde værker til belysning af det faglige problem (se eksempelvis skema 5 og 6) og besvarer opgaven. Udover opgavebesvarelsen præsenterer eksaminanden eksamensprojektet. Det vil sige, at eksaminanden skal lære at svare kort og præcis. Eksaminanden forholder sig til opgavebeskrivelsen, og svarer målrettet. Opgaveformuleringen må derfor ligeledes være klar og præcis. Opgaven til det teoretisk - analytiske del skal formuleres således at: 1. Formuleres indenfor et emne (og ikke på grundlag af ekstemporalt billedmateriale) 2. Eksaminanden må kunne inddrage eksempler på tværs af portfolioen (og ikke kun vedrøre et forløb i portfolioen) 3. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. (NB både selvfremstillede og værker fremstillet af andre må kunne inddrages) I opgaveformuleringen kan med fordel de krav der stilles til eksaminanderne formuleres. Fx kan der stå, at der inddrages eksempler, som er behandlet i forbindelse med forskellige forløb. Hvis skolen vælger eksamensform B, vælger eksaminanden en faglig problemstilling. Eksaminator formulerer en opgave. Situationen er sammenligneligt med srp eller sso-opgaver. Eksaminanden har 48 timer til at fremstille en overbevisende præsentation, som inddrages i bedømmelsen: Hvis eksamensform b) er valgt bedømmes også præsentationens visuelle kvalitet i kommunikativ henseende. 7. Den selvstuderende Afsnittet, som har ligget på uvms billedkunstsite, er nu integreret i læreplanen: Til eksamenen har eksaminanderne lavet en portfolio, som er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder en samling selvlavede arbejder, reproduktioner eller værker lavet af andre samt relevant litteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eksaminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendige faglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have den bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt Eksamen foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen. Eksaminator formulerer én eksamensopgave på grundlag af portfolioens indhold. Vær opmærksom på, at en selvstuderende, som ikke kan fremvise en brugbar portfolio, ikke kan gå op til eksamen. Eksamensopgaven til den selvstuderende skal formuleres således, at den er i overensstemmelse med portfolioens indhold. 8. bedømmelse Karakteren gives ud fra en helhedsvurdering. Der gives således ikke separate karakterer som lægges sammen og deles. Karaktergivning tager udgangspunkt i vejledende karakterbeskrivelser. 8

9 Karakter 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Billedkunst B-niveau stx Vejledende beskrivelse Eksaminanden: - inddrager forskellige aspekter af analyser af velvalgte egne og andres eksempler i en sammenhængende tolkende eller perspektiverende konklusion uden at tabe fokus. - gør rede for analysens fokus, og relaterer det til analytiske synsvinkler og / eller gengivelsesstrategier. - forklarer sammenhængen mellem analytiske aspekter og praktisk arbejde. - bruger konkrete eksempler, og inddrager argumentation fra læst litteratur i kunsthistorisk periodekarakteristik. - forstår og anvender relevante faglige begreber. - har lavet og kan gøre rede for et overbevisende projekt, hvor ide og udførelse er i overensstemmelsen med problemformuleringen Eksaminanden - samler en del analytiske aspekter af valgte egne og andres værker i en konklusion, som nogenlunde hænger sammen. - forklarer tilfredsstillende opgavens eller projektets analytiske synsvinkel(kler) og / eller gengivelsesstrategier. Analysen er dog ikke helt fokuseret. - bruger analytiske argumenter i en kunsthistorisk periodekarakteristik - forstår og anvender en del faglige begreber - har lavet og kan gøre rede for et projekt, hvor ide og udførelse er i store træk i overensstemmelsen med problemformuleringen - Eksaminanden samler nogle analytiske aspekter af egne og andres værker i en konklusion, som dog ikke helt hænger sammen. Set som enkeltdele behandles aspekterne dog rigtigt. - Eksaminandens kunsthistoriske periodekarakteristik er ikke helt overbevisende. - Eksaminanden kan dog beskrive forskellige karakteristiske træk af værker, lavet i de fire forskellige perioder eller bestemte nedslag i disse perioder. - har lavet og kan gøre rede for et projekt, hvor ide og udførelse i mindre grad er i overensstemmelsen med problemformuleringen Billedkunst C-niveau stx og hf Vejledende beskrivelse Eksaminanden - udvælger et velfungerende visuelt materiale fra sin portfolio, herunder egne arbejder, der fungerer fremragende som eksempler ved besvarelsen af eksamensopgaven. - samler adskillige analytiske elementer i en sammenhængende konklusion og overbevisende formidle konklusionens synsvinkel eller bagvedliggende gengivelsesstrategi. - forstår og anvender elementære fagudtryk. - påviser adskillige karakteristiske træk fra de udvalgte kunsthistoriske perioder, der indgår i det benyttede visuelle materiale. - har lavet og kan gøre rede for et projekt, hvor idé og udførelse er i store træk i overensstemmelsen med problemformuleringen Eksaminanden - udvælger et visuelt materiale fra sin portfolio, herunder egne arbejder, der fungerer nogenlunde tilfredsstillende som eksempler ved besvarelsen af eksamensopgaven. - samler nogle analytiske elementer i en konklusion og formidler konklusionens synsvinkel eller nogle træk af den bagvedliggende gengivelsesstrategi. - forstår elementære fagudtryk - påviser nogle få karakteristiske træk fra de udvalgte kunsthistoriske perioder, der indgår i det benyttede visuelle materiale. - Eksaminandens valg af et visuelt materiale fra sin portfolio, herunder egne arbejder, kan ikke bruges overbevisende ved besvarelsen af eksamensspørgsmålet. - Eksaminanden behandler enkelte analytiske aspekter rigtigt uden dog at kunne konkludere på dette grundlag. - Eksaminanden kan beskrive enkelte og mindre betydningsfulde karakteristiske træk af værker, lavet i nogle af de fire forskellige perioder eller bestemte nedslag i disse perioder. - har lavet et projekt, hvor ide og udførelse i mindre grad er i overensstemmelsen med problemformuleringen Billedkunst C stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 b. Prøveform Eksamen er ændret i forhold til 2009 læreplan. Der er indføjet en eksamination af eksamensprojektet i prøveformen. Herved bliver eksamenen på C-niveau todelt: Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: - en prøve i eksaminandens eksamensprojekt - en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksaminand. Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. 9

10 Eksaminationstiden er maksimalt 10 minutter for denne del af prøven. Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af eksaminandens portfolio. Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Opgaven til det teoretisk - analytiske del skal formuleres således at: 1. Formuleres indenfor et emne (og ikke på grundlag af ekstemporalt billedmateriale) 2. Eksaminanden må kunne inddrage eksempler på tværs af portfolioen. (og ikke kun vedrøre et forløb i portfolioen) 3. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. (NB både selvfremstillede og værker fremstillet af andre må kunne inddrages) I opgaveformuleringen kan med fordel de krav der stilles til eksaminanderne formuleres. Fx kan der stå, at der inddrages eksempler, som er behandlet i forbindelse med forskellige forløb. Selvom eksamensformen er ændret, er hovedformålet med anden del den samme som før. De gamle vejledninger kan med fordel bruges som inspiration. c. Den selvstuderende Afsnittet, som har ligget på uvms billedkunstsite, er nu integreret i læreplanen: Til eksamenen har eksaminanderne lavet en portfolio, som er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder en samling selvlavede arbejder, reproduktioner eller værker lavet af andre samt relevant litteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eksaminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendige faglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have den bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt Eksamen foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen. Eksaminator formulerer én eksamensopgave på grundlag af portfolioens indhold. Vær opmærksom på, at en selvstuderende, som ikke kan fremvise en brugbar portfolio, ikke kan gå op til eksamen. Eksamensopgaven til den selvstuderende skal formuleres således, at den er i overensstemmelse med portfolioens indhold. d. Bedømmelseskriterier Selvom eksaminationen er delt i to dele, gives én karakter på grundlag af en helhedvurdering. [Vejledende karakterbeskrivelser for Billedkunst C: se s. 9]. Biologi A stx Kontoret for gymnasiale uddannelser 2013 Prøver Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. I forbindelse med prøverne gælder eksamensbekendtgørelsen, der findes på uvm.dk/uddannelse/gymnasiale%20uddannelser/proever%20og%20eksamen.aspx. (...) Den mundtlige prøve Ved den mundtlige prøve i biologi A er eksaminationstiden 30 minutter, og forberedelsestiden mindst 24 timer. Prøveopgaverne til mundtlig prøve udarbejdes af eksaminator. Den enkelte opgave skal indeholde en uddybende opgavetekst og kan have en opgavetitel. Opgaven kan tage udgangspunkt i en artikel, eksperimentelle data eller andet bilagsmateriale, som har sammenmenhæng med et eller flere af de i undervisningen behandlede temaer. Opgavens formulering og omfang af bilagsmateriale skal tilsammen være udformet, så eksaminanden har mulighed for at leve op til læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Den enkelte opgave vil ikke kunne indeholde alle faglige mål, som derfor skal være dækket af det samlede opgavesæt. Opgaver i forbindelse med prøver med lang forberedelsestid bør normalt ikke være ens. Variation mellem opgaver inden for samme tema kan f.eks. skabes ved nuancering af teksten i opgaven eller ved udskiftning af enkelte bilag. I tilfælde af genanvendelse af opgaveformuleringer må samme opgave højst forekomme 2 gange inden for samme prøve. Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal alle opgaver lægges frem ved prøvens begyndelse, og hver eksaminand skal have mindst fire opgaver at trække lod imellem. Ifølge eksamensbekendtgørelsen sendes opgaverne med bilag til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Det er god praksis, allerede ved eksamensplanens offentliggørelse at kontakte censor for at aftale nærmere om udveksling af opgaver mv. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Det kan være en god idé at offentliggøre opgaverne i så god tid, at eleverne kan stille afklarende spørgsmål til eksaminator. Eksaminator meddeler eleverne, hvor og hvornår de kan se opgaverne f.eks. på skolens hjemmeside. Udleveres opgaveskitser uden bilag tidligere, må det understreges for eksaminanderne, at der ikke er tale om de endelige opgaver, og hvordan de endelige opgaver vil tilgå dem. Prøven indledes med eksaminandens fremlæggelse, hvorefter der foregår en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Censor kan stille spørgsmål og indgå i dialogen, hvor det falder naturligt. Eksaminationstiden bør fordeles ligeligt mellem eksaminandens fremlæggelse og den efterfølgende dialog. Prøvegrundlaget er holdets undervisningsbeskrivelse, som omfatter såvel teoretisk som eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både elever og censor. (...) 7. Vejledende karakterbeskrivelser Karakterbekendtgørelsen findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

11 Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for biologi stx A for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Stx A Biologi 12 Fremragende 7 God 02 Tilstrækkelig Stx A Mundtlig prøve [Skr. prøve udeladt her] Eksaminandens fremlæggelse er velstruktureret og formidles med sikker anvendelse af biologisk fagsprog. Eksaminanden inddrager fagligt kvalificeret relevante faglige elementer herunder metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde i den aktuelle problemstilling. Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til fagets begreber og metoder og tolker og analyserer sikkert biologiske data, så stort set alle væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden kan perspektivere sin biologiske viden og i høj grad forholde sig til relevante biologiske problemstillinger med faglig indsigt. Eksaminandens fremlæggelse er sammenhængende og formidles med anvendelse af biologisk fagsprog. Eksaminanden inddrager i rimelig grad biologisk relevante faglige elementer herunder metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde i den aktuelle problemstilling. Eksaminanden demonstrerer godt kendskab til fagets begreber og metoder og tolker og analyserer i rimelig grad biologiske data men mangler forekommer. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad sin biologiske viden og forholder sig til biologiske problemstillinger. Eksaminandens fremlæggelse er noget usammenhængende og formidles med usikker anvendelse af biologisk fagsprog. Eksaminanden inddrager i mindre grad biologisk relevante faglige elementer herunder metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde i den aktuelle problemstilling og adskillige væsentlige mangler forekommer. Eksaminandens kendskab til fagets begreber og metoder indeholder væsentlige mangler. Eksaminandens tolkning og analyse af biologiske data er usikker og mangler præcision. Eksaminanden kan i begrænset omfang perspektivere relevante problemstillinger samt koble til andre fagområder og fag. Biologi B stx Kontoret for gymnasiale uddannelser 2013 Prøveform Der afholdes mundtlig prøve i biologi B. I forbindelse med prøven gælder eksamensbekendtgørelsen, der findes på Mundtlig prøve Ved den mundtlige prøve i biologi B er eksaminationstiden 30 minutter, og forberedelsestiden er mindst 24 timer. Prøveopgaverne udarbejdes af eksaminator. Den enkelte opgave skal indeholde en uddybende opgavetekst og kan have en opgavetitel. Opgaven kan tage udgangspunkt i en artikel, eksperimentelle data eller andet bilagsmateriale i tilknytning til et eller flere af de i undervisningen behandlede temaer. Opgavens formulering og omfang af bilagsmateriale skal tilsammen være udformet, så eksaminanden har mulighed for at leve op til læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Den enkelte opgave vil ikke kunne indeholde alle faglige mål, som derfor skal være dækket af det samlede opgavesæt. Opgaver i forbindelse med prøver med lang forberedelsestid bør normalt ikke være ens. Variation mellem opgaver inden for samme tema kan fx skabes ved nuancering af teksten i opgaven eller ved udskiftning af enkelte bilag. I tilfælde af genanvendelse af opgaveformuleringer må samme opgave højst forekomme 2 gange inden for samme prøve. Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal alle opgaver lægges frem ved prøvens begyndelse, og hver eksaminand skal have mindst fire opgaver at trække lod imellem. Ifølge eksamensbekendtgørelsen sendes opgaverne med bilag til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Det er god praksis, allerede ved eksamensplanens offentliggørelse at kontakte censor for at aftale nærmere om udveksling af opgaver mv. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Det kan være en god idé at offentliggøre opgaverne i så god tid, at eleverne kan stille afklarende spørgsmål til eksaminator. Eksaminator meddeler eleverne, hvor og hvornår de kan se opgaverne f.eks. på skolens hjemmeside. Udleveres opgaveskitser uden bilag tidligere, må det understreges for eksaminanderne, at der ikke er tale om de endelige opgaver, og hvordan de endelige opgaver vil tilgå dem. Prøven indledes med eksaminandens fremlæggelse, hvorefter der foregår en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Censor kan stille spørgsmål og indgå i dialogen, hvor det falder naturligt. Eksaminationstiden bør fordeles ligeligt mellem eksaminandens fremlæggelse og den efterfølgende dialog. Prøvegrundlaget er holdets undervisningsbeskrivelse, som omfatter såvel teoretisk som eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både elever og censor. (...) 7. Vejledende karakterbeskrivelser Karakterbekendtgørelsen findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for biologi stx B for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. 11

12 Stx B Biologi Stx Mundtligt B 12 Fremragende Eksaminandens fremlæggelse er velstruktureret og formidles med sikker anvendelse af biologisk fagsprog. Eksaminanden inddrager fagligt kvalificeret relevante faglige elementer herunder metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde i den aktuelle problemstilling. Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til fagets begreber og metoder og forstår og tolker selvstændigt biologiske data, så stort set alle væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden kan sikkert perspektivere sin biologiske viden og i høj grad forholde sig til relevante biologiske problem stillinger med faglig indsigt. 7 God Eksaminandens fremlæggelse er sammenhængende og formidles med anvendelse af biologisk fagsprog. Eksaminanden inddrager i rimelig grad biologisk relevante faglige elementer herunder metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde i den aktuelle problemstilling. Eksaminanden demonstrerer godt kendskab til fagets begreber og metoder og forstår og tolker i rimelig grad biologiske data men mangler forekommer. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad sin biologiske viden og forholder sig til biologiske problemstillinger. 02 Tilstrækkelig Eksaminandens fremlæggelse er noget usammenhængende og formidles med usikker anvendelse af biologisk fagsprog. Eksaminanden inddrager i mindre grad biologisk relevante faglige elementer herunder metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde i den aktuelle problemstilling og adskillige væsentlige mangler forekommer. Eksaminandens kendskab til fagets begreber og metoder indeholder væsentlige mangler. Eksaminandens forståelse og tolkning af biologiske data er usikker og mangler præcision. Eksaminanden perspektiverer sin biologiske viden og forholder sig til biologiske problemstillinger i begrænset omfang. Biologi C stx Kontoret for gymnasiale uddannelser 2013 Prøveformer Der afholdes mundtlige prøve i biologi C. I forbindelse med prøven gælder eksamensbekendtgørelsen, Mundtlig prøve Ved den mundtlige prøve i biologi C er eksaminations- og forberedelsestiden 24 minutter. Prøveopgaverne udformes af eksaminator. Den enkelte prøveopgave tager udgangspunkt i et eller flere af undervisningens temaer. Prøveopgaven skal indeholde en overskrift, præciserende underspørgsmål samt kendt og ukendt bilagsmateriale. Bilagsmaterialet kan f. eks. være figurer, modeller, eksperimentelt udstyr eller levende eller dødt materiale. Det eksperimentelle arbejde skal indgå i så mange af opgaverne som muligt. Opgavens formulering og omfang af bilagsmateriale skal tilsammen være udformet, så eksaminanden har mulighed for at leve op til læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Den enkelte opgave vil ikke kunne indeholde alle faglige mål, som derfor skal være dækket af det samlede opgavesæt. I tilfælde af genanvendelse af opgaveformuleringer må samme opgave højst forekomme 2 gange inden for samme prøve. Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal alle opgaver lægges frem ved prøvens begyndelse, og hver eksaminand skal have mindst fire opgaver at trække lod imellem. Ifølge eksamensbekendtgørelsen sendes opgaverne med bilag til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Det er god praksis, allerede ved eksamensplanens offentliggørelse at kontakte censor for at aftale nærmere om udveksling af opgaver mv. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Det kan være en god idé at offentliggøre opgaverne i så god tid, at eleverne kan stille afklarende spørgsmål til eksaminator. Eksaminator meddeler eleverne, hvor og hvornår de kan se opgaverne f.eks. på skolens hjemmeside. Udleveres opgaveskitser uden bilag tidligere, må det understreges for eksaminanderne, at der ikke er tale om de endelige opgaver, og hvordan de endelige opgaver vil tilgå dem. Prøvegrundlaget er holdets undervisningsbeskrivelse, som omfatter såvel teoretisk som eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både elever og censor. 7. Vejledende karakterbeskrivelser Karakterbekendtgørelsen findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for biologi stx C for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Stx C Biologi Stx Mundtlig C 12 Fremragende Fremlæggelsen er velstruktureret og formidles med sikker anvendelse af biologiske fagudtryk. Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til det aktuelle fagområde og sætter med stor sikkerhed ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden inddrager fagligt kvalificeret metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde og forstår og tolker med faglig sikkerhed biologiske data med ingen eller få uvæsentlige mangler. Eksaminanden kan perspektivere sin biologiske viden. 12

13 7 God Fremlæggelsen er sammenhængende og formidles med anvendelse af biologiske fagudtryk. Eksaminanden demonstrerer godt kendskab til det aktuelle fagområde og kan i rimelig grad sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden inddrager i rimelig grad biologiske metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde og forstår og tolker biologiske data men adskillige mangler forekommer. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad sin biologiske viden. 02 Tilstrækkelig Fremlæggelsen er noget usammenhængende. Eksaminandens anvendelse af biologiske fagudtryk er usikker. Eksaminandens kendskab til det aktuelle fagområde er præget af adskillige væsentlige mangler. Ukendt materiale sættes i mindre grad i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden inddrager i mindre grad biologiske metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde. Eksaminandens forståelse og tolkning af biologiske data er usikker og mangler præcision og med væsentlige mangler. Eksaminanden perspektiverer sin biologiske viden i begrænset omfang. Bioteknologi A - stx/htx - forsøg Februar Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. (...) Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator/eksaminatorerne. Opgaven omhandler en problemstilling i tilknytning til et eller flere af de i undervisningen behandlede temaer. Opgaven inddrager teoretisk stof og så vidt muligt eksperimentelt arbejde samt indeholder bilag som fx figurer, data, en artikel eller en teknik i tilknytning til bioteknologi. Anvendt apparatur kan inddrages under prøven. Hver opgave må bruges to gange. Alle opgaver op til to eksemplarer af hver skal være til stede fra og med første eksaminand trækker sin opgave. Bilag må genbruges flere gange efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne senest 5 arbejdsdage før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Opgaven tildeles ved lodtrækning ved prøvens start. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Prøven former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminatorer. Den mundtlige prøve afholdes på grundlag af en opgave udarbejdet af eksamintor/eksaminatorerne. Opgavens problemstilling, de faglige mål og bedømmelseskriterierne bør tænkes ind i udformning af både den enkelte opgave og det samlede opgavesæt. Eksperimentelt udstyr kan inddrages, hvor det er relevant. Det er ikke tanken, at der skal udføres eksperimenter i forbindelse med den mundtlige prøve. Opgavens formulering og omfang af bilagsmateriale udformes, så eksaminanden har mulighed for at leve op til læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Den enkelte opgave vil ikke kunne indeholde alle faglige mål, som derfor dækkes af det samlede opgavesæt. Variation mellem opgaver inden for samme tema kan fx skabes ved nuancering af teksten i opgaven eller ved udskiftning af enkelte bilag. Opgaverne uden bilag skal være kendt for eksaminanderne i god tid før prøven. Eksaminator aftaler med eleverne, hvor og hvordan de kan se opgaverne fx på skolens intranet. Hvis opgaverne offentliggøres inden censor har haft mulighed for at kommentere dem, bør det oplyses, at der er mulighed for justeringer indtil en bestemt dato. Det vil være god praksis, at eksaminator fastsætter datoen sammen med censor. Prøven former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationen må ikke have form som en enetale fra eksaminandens side. Eksaminator skal sørge for et stykke inde i eksaminationen at inddrage eksaminanden i en egentlig faglig samtale, men det må ikke medføre, at eksaminanden forhindres i en selvstændig præstation. Eksaminationsgrundlaget er holdets undervisningsbeskrivelse, der dækker det samlede forløb fra 0 til A, og som omfatter såvel teoretisk som eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både elever og censor. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt (...) Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden: - udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi - demonstrerer fagligt overblik og forståelse for sammenhængen mellem forskellige stofområder og inddrager relevante emner i den faglige samtale - sætter opgavens problemstilling i relation til relevant faglig teori - inddrager metoder og/eller resultater fra eksperimentelt arbejde - perspektiverer opgavens problemstilling i et samfundsmæssigt, miljømæssigt og/eller etisk perspektiv. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering. Det kan ikke forventes, at den enkelte eksamensopgave ved den mundtlige prøve lægger op til en ligelig inddragelse af alle faglige mål. 13

14 Dansk A stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Den mundtlige prøve Eksamensgrundlaget for den mundtlige prøve udgøres af det stof, der er beskrevet i den udarbejdede undervisningsbeskrivelse i faget. Ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benyttes den af ministeriet udmeldte skabelon. Undervisningsbeskrivelse og eksamensspørgsmål med tilhørende prøvemateriale fremsendes til censor senest fem hverdage før første eksamensdag. I læreplanen er det fastsat, at spørgsmålene ved den mundtlige prøve fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 2:3:1, således at de enkelte spørgsmål har et af stofområderne i fokus". Det betyder, at det enkelte spørgsmål tager udgangspunkt i det angivne stofområde, og at dette udgangspunkt fastholdes og uddybes undervejs i eksaminationen evt. med inddragelse af kompetencer, viden eller stof fra et af de andre stofområder eller fra dem begge. Det er i eksamensbekendtgørelsen fastslået, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder bl.a., at eksamensspørgsmålene inden for hvert af de tre stofområder skal fordeles passende over de læste emner/delområder med en vægt, der svarer til emnernes/delområdernes vægt i undervisningsbeskrivelsen. Det gennemgåede stof inden for fagets tre stofområder vil være så omfangsrigt, at det altid vil være muligt at udforme et tilstrækkeligt antal forskellige eksamensspørgsmål, der dækker stoffet og de faglige mål. Det er imidlertid tilladt at lade tekster gå igen på det enkelte eksamenshold, hvis anvisningerne ikke er identiske. (...) Hvert eksamensspørgsmål består af følgende elementer: en titel, der angiver spørgsmålets emne et fokus, der angiver, hvilket af de tre stofområder spørgsmålet er stillet inden for et materiale, som består af vedlagte tekster med angivelse af, om den enkelte tekst er en kendt eller en ukendt tekst et eller flere præciserende delspørgsmål. Udformningen af det/de præciserende delspørgsmål skal sikre, at spørgsmålets fokus tydeligt knyttes til det aktuelle stofområde, men delspørgsmålene bør samtidig give eksaminanden mulighed for at demonstrere selvstændigt initiativ i såvel indhold som disponering af sin fremlæggelse. Dette kan bl.a. gøres ved at sikre, at der er delspørgsmål på flere taksonomiske niveauer ikke udelukkende vidensorienterede og heller ikke udelukkende fortolkende eller vurderende delspørgsmål. Det vedlagte prøvemateriale kan bestå af såvel kendte som ukendte tekster, men mindst én tekst skal være ukendt. Ved inddragelse af kendte tekster i eksamensspørgsmålet er det vigtigt, at der ikke bliver tale om ren reproduktion af analytiske og fortolkningsmæssige pointer fra undervisningen. Eksaminanden skal ud over at kunne dokumentere faglig viden opnået i undervisningen tillige kunne anvende denne viden metodisk i nye faglige sammenhænge, herunder i forbindelse med behandlingen af ukendte tekster. Prøvematerialet har et samlet omfang på højst 8 normalsider eller 12 minutters afspillet tekst. Det beror på et fagligt skøn, hvor tæt på de maksimale omfangsangivelser en trykt eller afspillet tekst kan befinde sig. Her må tekstens genre, sværhedsgrad og kompleksitet spille en central rolle. Man skal med andre ord ved udformningen af eksamensspørgsmålet tage højde for, hvad der med rimelighed kan forlanges behandlet i løbet af ca. en times forberedelse. Tidsrammen er 30 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. I prøveforløbet indgår følgende aktiviteter: Eksaminanden trækker et spørgsmål, får udleveret det tilhørende materiale, får den fornødne instruktion og ledsages til forberedelseslokalet Eksaminanden forbereder sig, afhentes og ledsages til eksaminationslokalet Eksaminanden holder et oplæg på ca. 10 min. om det trukne emne Eksaminand, eksaminator og eventuelt censor samtaler fagligt om det trukne emne Eksaminator og censor fastsætter karakteren, som eksaminator oplyser til eksaminanden i censors påhør. Eksaminandens mundtlige oplæg på ca. 10 minutter vurderes på, hvorvidt det er klart struktureret, har et substantielt fagligt indhold og foretager en belysning af eksamensspørgsmålet. Oplægget skal etablere et grundlag for den videre samtale mellem eksaminand og eksaminator. Der stilles således retoriske krav til det mundtlige oplæg. Det kan indgå som en naturlig del af oplægget, at eksaminanden læser et mindre, sammenhængende stykke af en af de udleverede skriftlige tekster op og knytter nogle analyserende, fortolkende eller perspektiverende kommentarer hertil, så det også på den måde fremgår, at eksaminanden kan bruge teksten dokumenterende på et detaljeret niveau. Hvis der til eksamensspørgsmålet udelukkende knytter sig elektronisk materiale, bør eksaminanden i sit oplæg på tilsvarende måde henvise konkret til mindst én bestemt passage heri. Eksaminanden skal have mulighed for at afspille/vise den pågældende passage i eksamenslokalet ved på forhånd i forberedelsen at have klargjort det teknisk. Se FAQ om digitale medie-spørgsmål på 4.3 Bedømmelseskriterier (...) Den mundtlige prøve Ved den mundtlige prøve lægges der ifølge læreplanen vægt på eksaminandens færdighed i: mundtlig fremstilling at besvare den stillede opgave relevant anvendelse af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder (læreplanen, 4.3). Ved vurderingen af den mundtlige fremstilling lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden med omtanke og sans for at skelne mellem mindre og mere væsentligt markerer et fokus for sit oplæg, har disponeret sit oplæg med en hensigtsmæssig overordnet progression og er i stand til at bevæge sig mellem det konkrete og det abstrakte. Det er endvidere afgørende, om eksaminanden i overensstemmelse med den stillede opgave i sit oplæg og i den faglige dialog med eksaminator og censor formulerer sig i et klart og tydeligt sprog og med hensigtsmæssig brug af faglige begreber. Ved vurderingen af eksaminandens færdighed i at besvare den stillede opgave lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden kan foretage en faglig behandling af emnet og inddrage det udleverede materiale og de givne delspørgsmål på en hensigtsmæssig måde og i et rimeligt udtømmende omfang. Ved vurderingen af eksaminandens færdighed i relevant anvendelse af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden behersker de faglige mål, herunder demonstrerer metodisk bevidsthed i forbindelse med tekstarbejdet. Relevant sigter til, om eleven formår at selektere i sin danskfaglige viden i forlængelse af eksamensspørgsmålet. 14

15 Det er vigtigt at understrege, at vurderingskriterierne ved henholdsvis den mundtlige og den skriftlige prøve skal føre til afgivelsen af en karakter, der afspejler en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Eleven dumper således ikke pr. automatik, hvis bedømmelsen af elevens præstation i relation til ét af kriterierne vurderes at være utilfredsstillende. Se FAQ om eksaminators og censors rolle i forbindelse med mundtlig eksamen på 4.4 Karakterbeskrivelser Det overordnede princip for brugen af 7-trinsskalaen er, at de enkelte karakterer er udtryk for den givne præstations grad af målopfyldelse. Der er tale om en absolut vurdering i den forstand, at karakteren er udtryk for, i hvilken grad præstationen opfylder de i læreplanen opstillede faglige mål, som er relevante i forhold til den stillede opgave. Nedenstående beskrivelser af karaktererne 12, 7 og 02 dækker ikke alle typer besvarelser, der falder i disse kategorier. Der vil findes besvarelser inden for de enkelte karaktertrin, som ikke er dækket af den foreliggende karakterbeskrivelse. Men de er eksempler på typiske besvarelser (mundtlige og skriftlige), som falder ind under den pågældende karakter. Princippet om, at karakteren er udtryk for en helhedsvurdering af præstationen, er som nævnt ovenfor fortsat gældende. (...) Vejledende karakterbeskrivelser ved den mundtlige prøve Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Fremragende Det mundtlige oplæg fremstår velstruktureret og med progression og retorisk klarhed. Oplægget er sprogligt nuanceret og velformuleret. Eksaminanden indgår på fremragende måde i den faglige samtale. Besvarelsen af den stillede opgave er udtømmende, veldokumenteret med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. Der demonstreres en høj grad af metodebevidsthed, fremragende anvendelse af i sammenhængen relevant danskfaglig viden og danskfaglige færdigheder, sikker brug af et danskfagligt begrebsapparat samt stor sikkerhed i at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. 10 Fortrinligt 7 Godt Det mundtlige oplæg er sammenhængende og tilfredsstillende formidlet. Oplægget er sprogligt velfungerende, og eksaminanden indgår på tilfredsstillende måde i den faglige samtale. Besvarelsen af den stillede opgave har flere mangler og savner i nogen grad dokumentation. Der demonstreres metodisk bevidsthed, god anvendelse af i sammenhængen relevant danskfaglig viden og danskfaglige færdigheder, god brug af et danskfagligt begrebsapparat samt evne til at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. 4 Nogenlunde 02 Tilstrækkeligt Det mundtlige oplæg er ustruktureret og usikkert formidlet. Formidlingen fungerer, men er præget af mangel på sproglig sammenhæng, og eksaminanden indgår usikkert i den faglige samtale. Besvarelsen af den stillede opgave er meget mangelfuld, men dog tilstrækkelig. Der demonstreres usikkerhed i anvendelsen af i sammenhængen relevant danskfaglig viden og metode, samt af et danskfagligt begrebsapparat. 00 Utilstrækkeligt -3 Ringe Dramatik B stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøveform Prøvens totale varighed pr eksaminand er ca. 45 minutter inkl. censur og lokaleskift. Prøven falder i 2 dele, og de 45 minutter fordeles med 15 minutter til den første del og 30 minutter til den anden del (samt 30 minutters forberedelsestid til anden del). Inden for denne ramme skal der sættes tid af til lokaleskift og censurering: a) en præsentation af (dele af) et af de to større projektarbejder (normalt vælger eleverne at præsentere deres afsluttende projekt) samt en faglig samtale om projektet. b) en individuel mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter Den første del af prøven består af en præsentation af eksaminandernes projekt og en faglig samtale individuelt eller gruppevis om præsentationen. Den praktiske præsentation må vare 6-8 minutter gange antallet af eksaminander. En gruppe kan bestå af op til 5 eksaminander. Den efterfølgende faglige samtale om projektet udgør resten af de 15 min. a) I den første del af prøven gælder det for præsentationen af projektet, at ikke alle eksaminander nødvendigvis skal stå på scenen, men at nogle kan varetage andre funktioner (fx instruktør, lys- og lyddesigner, tekstforfatter). I alle tilfælde er det den funktion, som eksaminanden har i projektet, der skal bedømmes: Hvor præcist det kommunikerer til sit publikum, hvor kompleks eller svær det er og graden af gennemarbejdelse. I den faglige samtale om projektet skal eksaminanderne individuelt eller som gruppe fremlægge de systematiske overvejelser over 15

16 projektet (processen og selve præsentationen, herunder publikumsreaktioner), som de har nedfældet i rapporten, jf. pkt Samtalen indledes med et kort mundtligt oplæg fra eksaminanden/eksaminanderne ikke en oplæsning fra rapporten. Med udgangspunkt i det udfoldes en faglig samtale mellem eksaminator og eksaminanden/eksaminanderne, der med fordel kan tage udgangspunkt i det faglige arbejde med egen rolle og dens samspil med og betydning for helheden og det samlede udtryk. Overvejelserne skal således afdække eksaminandens/eksaminandernes faglige indsigt i det at skabe og forstå den konkrete præsentation. Censor kender ikke til indholdet i rapporten, men har overværet præsentationen og hørt det indledende oplæg og kan på den baggrund stille enkelte uddybende spørgsmål. b)i den anden del af prøven skal det undersøges, i hvilken grad eksaminanden er i stand til at analysere og perspektivere et ikke kendt materiale. Materialerne og de vejledende spørgsmål (se mere under 4.3. bedømmelseskriterier) skal dække de forløb som fremgår af undervisningsbeskrivelsen og åbne mulighed for, at den enkelte eksaminand kan inddrage nogle af de forløb og teaterfunktioner, som den enkelte eksaminand har gennemført i løbet af undervisningen. Prøvematerialet skal på tilfredsstillende vis kunne afdække, om eksaminanden har nået de faglige mål. Det skal være af en sådan teknisk kvalitet, at eksaminanden ubesværet kan gøre iagttagelser i stoffet, og det skal forsynes med de nødvendige oplysninger (forfatter, årstal, sammenhæng og evt. et resumé) i det omfang de er tilgængelige. Prøvespørgsmålet kan gå igen 3 gange. Dog skal alle spørgsmål være lagt frem ved prøvens start. Selvstuderende skal aflevere det, der svarer til en undervisningsbeskrivelse og to rapporter med deres overvejelser over to realiserede sceniske eller dramapædagogiske projekter, de har været med i. Skolen (vejleder) godkender undervisningsbeskrivelse og rapporter og vælger det projekt, som skal danne grundlag for præsentationen til prøven. 4.3 Karakterbeskrivelser B-niveau 12 (A) = "Fremragende ingen eller få og helt uvæsentlige mangler" - Fremragende præstation, der demonstrerer sikker viden og bevidsthed om drama og teater og udtømmende opfyldelse af alle fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler: - skaber velfungerende dramatiske og sceniske udtryk; forstår og begrunder selvstændigt og sikkert egne valg af stof og virkemidler; forholder sig analytisk reflekteret til egne produktioner og produktionsprocesser. - forstår og analyserer dramatiske og sceniske udtryk selvstændigt og meget sikkert; redegør overbevisende for de dramatiske og sceniske virkemidlers anvendelse og vælger sikre, relevante perspektiveringer. Småfejl ændrer ikke ved helhedsindtrykket. 7 (C) = "Godt med en del mangler" - God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler: - skaber gode dramatiske og sceniske udtryk med en del mangler; forstår og begrunder med nogen sikkerhed egne valg af stof og virkemidler; forholder sig momentvis analytisk reflekteret til egne produktioner og produktionsprocesser - forstår og analyserer dramatiske og sceniske udtryk med vekslende sikkerhed; redegør med nogen sikkerhed for de dramatiske og sceniske virkemidlers anvendelse og foretager med nogen sikkerhed relevante perspektiveringer. 2 (E) = "Tilstrækkeligt det minimalt acceptable" - Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål: - skaber dramatiske og sceniske udtryk med betydelig usikkerhed; forstår og begrunder kun i mindre omfang egne valg af stof og virkemidler; har svært ved at forholde sig analytisk reflekteret til egne produktioner og produktionsprocesser - forstår og analyserer dramatiske og sceniske udtryk med usikkerhed; redegør i ringe omfang for de dramatiske og sceniske virkemidlers anvendelse og foretager sjældent eller med stor usikkerhed perspektiveringer. 4.4 Bedømmelseskriterier "Ved prøvens første del skal følgende momenter indgå i bedømmelsen: - præsentationens kompleksitet og sværhedsgrad - præsentationens grad af gennemarbejdelse - præsentationens evne til at kommunikere til målgruppen - eksaminandens indsigt i og bevidsthed om hele projektet - eksaminandens evne til i dialog med eksaminator og censor at udfolde nye sider af projektet". Som det fremgår af citatet fra læreplanen, er der tre pinde, der bedømmer præsentationen og to pinde, der er møntet på samtalen. De fem momenter skal ses i relation til de faglige mål og den samlede prøve, der også omfatter en analysedel. Kompleksitet og sværhedsgrad skal naturligvis ses i forhold til gennemarbejdelsen og den idé, som eksaminanderne har haft; det de vil udtrykke. Præsentation af dele af en græsk tragedie udløser således ikke automatisk en bedre bedømmelse end en præsentation for børn af "Den lille prins", men KAN gøre det. En meget enkel, poetisk præsentation kan dække over en høj sværhedsgrad og stor kompleksitet. Det har været diskuteret, om man kan bedømme præsentationens evne til at kommunikere til målgruppen, når denne ofte er fraværende i selve prøvesituationen. Censor og eksaminator er måske det eneste publikum i rummet. Som bedømmer kan man dels bruge sin faglige erfaring: Hvor godt ville denne præsentation kunne fungere for det lokale plejehjems beboere? dels kan man stille konkrete uddybende spørgsmål til eksaminanden i den efterfølgende samtale, så man får afklaret en evt. tvivl. Den faglige samtale indledes med et oplæg fra eksaminanden. Det er vigtigt, at eksaminanden ved, at oplægget skal dreje sig om væsentlige overvejelser, udfordringer og valg i forbindelse med projektet. En detaljeret beskrivelse af kostumer og maskering vil således kun være interessant i et oplæg, hvis den har væsentlig betydning for den bærende idé. Eksaminator kan med fordel under eksamensvejledningen opfordre eksaminanderne i en gruppevis præsentation til at fokusere deres oplæg individuelt, så de tager udgangspunkt i hver deres del af den helhed, som præsentationen udgør. Så opnår man blandt andet, at eksaminanderne giver den faglige samtale et personligt præg, uden at det sker på bekostning af det fællesskab, som præsentationen jo også er. At eksaminanden i den faglige dialog kan udfolde nye sider af projektet, kan belyses ud fra følgende eksempel: Projektet har drejet sig om den irske dramatiker W.B. Yeats korte skuespil, man har vist "Katten og månen", arbejdet med masker, og referencerammen har været Gordon Craigs teorier om skuespilleren som marionet for instruktøren. Under den faglige dialog trækker eksaminanden perspektiver til den japanske Noh-tradition og argumenterer for det i en dialog med eksaminator og censor. Det skal ikke være en lille fiks idé, der antydes, men et relevant perspektiv, der udfoldes på det rigtige tidspunkt i samtalen. "Ved prøvens anden del skal følgende momenter indgå i bedømmelsen: - materialets sværhedsgrad 16

17 - eksaminandens evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse - eksaminandens detaljerede forståelse af materialets indhold og form - eksaminandens evne til at konkretisere og abstrahere - eksaminandens evne til at trække linjer til relevante teorier og gennemgået stof - eksaminandens evne til at anvende fagets metoder og terminologi - eksaminandens evne til at gå i dialog med eksaminator og censor - eksaminandens evne til at formidle præcist, nuanceret og detaljeret" Et eksamensspørgsmål består af et ikke gennemgået materiale (fx tekst, foto, elektronisk medieklip) og et kort vejledende spørgsmål, som skal indeholde et krav om fokuseret analyse og perspektivering. Dertil kommer de nødvendige oplysninger (forfatter, årstal, sammenhæng og evt. et resumé). Det ikke kendte materiale kan bestå af flere dele, der samlet må fylde op til 2 normalsider à 1300 tegn, op til 1 normalside à 1300 tegn samt 1-2 fotos eller op til 10 minutters elektronisk medieklip. I udformningen af de vejledende spørgsmål skal man være opmærksom på, at der i bedømmelsen også lægges vægt på eksaminandens selvstændighed og evne til at strukturere. Spørgsmålet må altså udformes, således at eksaminanden ikke fratages disse muligheder. Vejledende spørgsmål kan fx formuleres således: "Analyser de to opsætninger (vedlagte fotos) af Strindbergs "Frøken Julie" (1888 og 1998). Inddrag herunder væsentlige temaer og tendenser i 1880 ernes og/eller 1990érnes teater." "Analyser vedlagte tekstcitat fra Holbergs "Jeppe på bjerget" med henblik på et begrundet forslag til en moderne realisation. Inddrag herunder nogle overvejelser over skuespiller- og scenekonventioner på Holbergs tid og i dag." "Analyser Hans Rønnes "Den komiske tragedie" (vedlagte elektroniske medieklip) med hovedvægt på spillet mellem skuespiller, publikum og lysmand. Inddrag herunder centrale temaer og tendenser i dansk børneteater gennem de seneste 10 år." "Analyser vedlagte tekstcitat og foto fra to forskellige scener i Synges "Helgenkilden". Inddrag herunder væsentlige temaer og tendenser i symbolistisk spillestil og Synges værker." "Analyser vedlagte foto af Meyerholds iscenesættelse af "Den fantastiske hanrej" og sammenlign med vedlagte skitse af Pantalonefiguren. Inddrag herunder væsentlige tendenser i biomekanikken og/eller Commedia dell Arte." "Analyser vedlagte elektroniske medieklip fra filmen "Matrix" (2002) og vedlagte foto fra Oscar Schlemmers "Triadiske ballet" (1926). Inddrag herunder væsentlige temaer og tendenser i Bauhaus-bevægelsen og/eller Gordon Craigs ideer om Übermarionetten og deres betydning for moderne performanceteater." Prøven består som det fremgår af eksemplerne af analyse, fortolkning og perspektivering. Det er vigtigt, at både eksaminandens evne til at dokumentere analysen i det konkrete materiale og evnen til at inddrage relevant viden indgår i bedømmelsen. Det er en god idé at opfordre eksaminanden til at strukturere sit oplæg, således at perspektiveringen tager afsæt i analysen, så undgår man, at lærebogsstof bliver gengivet ubearbejdet i forhold til det konkrete bilagsmateriale. Materialet til denne del af prøven kan hentes flere steder fra og bestå af flere dele. Det skal være ukendt for eksaminanden i den forstand, at det ikke er en del af det kernestof eller supplerende stof, som er blevet anvendt i undervisningen i dramatik eller i de samspil som dramatik har været en del af. Hvis eksaminanden fx i spansk, engelsk, fransk har arbejdet med kernestof fra Lorcas, Arrabals, Shakespeares, Sartres skuespil, i oldtidskundskab med kernestof fra romerske eller græske komedier, kan man godt bruge citater fra de samme forfattere som ukendt prøvemateriale i dramatik. Anvendelsen i dramatiksammenhæng fokuserer på dramaturgisk analyse og teaterhistoriskeller teoretisk perspektivering. Det har man formentlig ikke gjort som en del af kernestoffet i de to fag. En eksaminand, der ikke kan/eller vil analysere, og som ensidigt bruger eksaminationstiden på at gengive gennemgået teori og historie, skal i tide gøres opmærksom på, at der også er et krav om analyse. En eksaminand, der ikke kan/eller vil perspektivere, og som ensidigt bruger eksaminationstiden på en analyse af det konkrete materiale, skal i tide gøres opmærksom på, at der også er et krav om perspektivering. For alle eksaminander vil det være graden af selvstændighed, evnen til at strukturere oplægget, dybden i refleksionerne, overblikket over det relevante stof, evnen til at anvende relevant viden på det konkrete materiale og evnen til at formidle præcist, nuanceret og detaljeret, der afgør, hvilken bedømmelse der gives. "Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering". Karakteren fremkommer ved en helhedsvurdering og ikke som et gennemsnit af en række delkarakterer. Efterord Den anden virkelighed (den ubeskrivelige del) Af det forudgående kunne man måske forledes til at tro, at faget udelukkende består af praktik og refleksioner, teori og historie. Det er derfor vigtigt at understrege, at der skal afsættes tid til, at eksaminanderne også udvikler deres evne til at opleve nuanceret. Der er elementer i et kunstnerisk fag, der ikke skal gøres til genstand for refleksion eller presses ind i objektive, teoretiske eller historiske rammer. At en del af faget engang imellem kan blive både ubegribeligt og ubeskriveligt og alligevel opleves som meningsfyldt, er et godt udtryk for tilværelsens spændvidde og mangfoldighed. Dramatik C stx Ministeriet for Børn og Undervisning, august Prøveform Prøvens totale varighed per eksaminand er ca. 30 minutter inkl. censurering og evt. lokaleskift. Prøven falder i to dele, og de ca. 30 minutter kan fordeles med ca.12 minutter til hver del og 6 minutter til censurering og eventuelle lokaleskift. A. En præsentation af (dele af) det afsluttende projekt samt en faglig samtale om projektet. B. En perspektiverende samtale, hvor andre stofområder fra årets undervisning inddrages, og hvor eksaminandens evne til at reflektere over og sætte sine erfaringer ind i en større sammenhæng afdækkes. Den første del af prøven består af en præsentation af eksaminandernes projekt og en faglig samtale om præsentationen. Den praktiske præsentation må vare 4-6 minutter gange antallet af eksaminander en gruppe kan bestå af op til 5 eksaminander. Den efterfølgende faglige samtale om projektet udgør resten af tiden. Den anden del af prøven er en individuel, perspektiverende samtale (som varer ca.12 minutter per eksaminand). A. I den første del af prøven gælder det for præsentationen af projektet at ikke alle eksaminander nødvendigvis står på scenen, men at 17

18 nogle kan varetage andre funktioner. Man kan også forestille sig en gruppe, som har valgt at arbejde med et publikum fx rollespil med børn eller liverollespil og derfor formidler på en anden måde end den, man kender fra teatrets verden. I alle tilfælde skal eksaminanden bedømmes på, hvor præcis eksaminanden kommunikerer til sit publikum, hvor komplekst eller svært projektet er og graden af gennemarbejdelse. Hvis gruppen ikke fylder den tid ud, der er til rådighed, skal det indgå i den konkrete vurdering af eksaminanderne med en passende vægt, men det er ikke nødvendigvis uacceptabelt det beror blandt andet på, hvilken kvalitet og kompleksitet spillet i øvrigt har. Hvis en eksaminand har fungeret som fx instruktør og ikke som performer eller skuespiller på scenen kan gruppen argumentere for at vælge at forkorte præsentationen. Det skal i givet fald indgå i bedømmelsen, at der har været et fuldtidsinstruktørblik på præsentationen. Det samme kunne gælde for en scenograf og lyd- og lysdesigner. Den samtale, der følger efter præsentationen af projektet kan enten afvikles som gruppesamtale eller som en individuel samtale. Samtalen drejer sig om eksaminandens/eksaminandernes bevidsthed om og faglige overvejelser over præsentationen: Samtalen kan indledes med et kort oplæg fra eksaminanden/eksaminanderne og fortsætter med konkrete uddybende spørgsmål fra eksaminator og evt. censor. Det er en god idé at råde eksaminanderne til dels at fordele overvejelserne over de fælles arbejdsopgaver (beskrevet i den fælles logbog) vedrørende projektet imellem sig (fx scenografi, arrangement, instruktion), så de ikke alle sammen siger det samme, dels indskærpe dem, at de hver især er forpligtet på at reflektere over arbejdet med egen figur i relation til den bærende idé. B. I den anden del af prøven drejer samtalen sig om andre stofområder og mål fra læreplanen. Den har et forlæg, der har form af et spørgsmål til andre dele af kernestoffet udarbejdet af eksaminator ud fra læreplanens øvrige mål og evt. den enkelte eksaminands præsentationsportfolio, der består af materialer og faglige refleksioner over personlige erfaringer med de forløb, som er beskrevet i undervisningsbeskrivelsen. Hvis præsentationsportfolioen er mangelfuld eller næsten tom, kan spørgsmålet tage udgangspunkt i undervisningsbeskrivelsen og læreplanens faglige mål. Eksaminator sender spørgsmålene til censor. I forbindelse med samtalen kan eksaminanden inddrage sin præsentationsportfolio. Hensigten er at give eksaminanden lejlighed til at underbygge og illustrere de metoder, begreber og teorier samt de mål og det indhold, der er genstand for eksaminationen. Det er ikke hensigten, at eksaminanden læser op fra portfolioen. Censor har ikke noget forhåndskendskab til indholdet i portfolioen. Indledningen til denne anden del af prøven kan foregå på flere måder: fx ved at eksaminanden får udleveret et kort skriftligt spørgsmål (3-5 linjer), eller ved at eksaminator mundtligt formulerer et kort og klart spørgsmål. Spørgsmålene til eksaminanderne skal tage udgangspunkt i de forløb og teater- eller dramafunktioner, som den enkelte eksaminand har gennemført i løbet af undervisningen, men de skal samtidig på tilfredsstillende vis sammen med præsentationen og samtalen om præsentationen kunne vise, om eksaminanden har nået de faglige mål. Et spørgsmål til den eksaminand, som har været fokuseret på improvisationer og kropslig spillestil, kunne være Commedia-dell Artes, Dario Fo s politiske teater eller Keith Johnstones brug af improvisationer. Hvis eksaminanden er fokuseret på spillestil og realisation af en tekst, kunne spørgsmålet dreje sig om, hvordan eksaminanden har arbejdet med Stanislavskijs, Bertolt Brechts eller Mike Leighs teknikker og begreber. Perspektiverende spørgsmål kan fx formuleres således naturligvis under forudsætning af, at de har relevans for den enkelte eksaminand. "Giv eksempler på, hvordan du har arbejdet med centrale komiske elementer i Commedia-dell Arte (fx lazzi, gramelot, figur, maske) og sæt genren ind i et større (historisk eller aktuelt) perspektiv. "Giv eksempler på, hvordan du har arbejdet med centrale elementer i liverollespillet (fx struktur og figurtegning) og sæt genren ind i et større (fx dramapædagogisk eller kulturelt) perspektiv. "Giv eksempler på, hvordan du har brugt elementer fra devising i skabelsen af en forestilling og træk perspektiver til View-pointteknikken og Suzuki. "Giv eksempler på, hvordan du har arbejdet med centrale elementer i Kirsten Delholms syn på skuespilleren (fx autenticitet og forskydning) og sæt det over for en anden instruktørs (fx Katrine Wiedemann, Christian Lollike) eller i et større (historisk) perspektiv. "Giv eksempler på, hvordan du har arbejdet med centrale elementer i det antikke græske teater (fx orchestra, kor og katarsis) og overvej/vurder, hvilken betydning disse elementer har i nyere tid (fx Brecht, Peter Weiss). Flere eksempler med fx Stanislavskij, Grotovski, Odin-teatret bliver lagt på hjemmesiden. Man kunne også lave spørgsmålene på denne måde: Eksaminator har sakset et kort citat fra eksaminandens præsentationsportfolio om fx arbejdet med Keith Johnstones improvisationsteknik og beder om at få det forklaret, uddybet og sat i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator har sakset sceneskitser eller fotos fra eksaminandens præsentationsportfolio fra fx arbejdet med 1. akt af Henrik Ibsens "Et dukkehjem", Kjeld Abells "Søndag" fra "Melodien der blev væk" og beder om at få dem forklaret, uddybet og sat i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator præsenterer eksaminanden for et kort citat fra fx arbejdet med Stanislavskijs (eller andre som fx Artaud, Brecht, Grotowski, Wilson, Barba) skuespillerteknik og beder om at få teknikken forklaret, uddybet med konkrete eksempler på, hvordan han/hun har arbejdet med den og sat i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator beder eksaminanden forklare og uddybe, hvordan hun/han har arbejdet med et begreb (eller 2) som montage, Verfremdungseffekt, desorientering, katarsis og sætte det i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator beder eksaminanden forklare og uddybe, hvordan hun/han konkret har arbejdet med en metode som fx rollespil, devising, view point og sætte det i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator beder eksaminanden forklare og uddybe, hvordan han/hun konkret har arbejdet med fx Shakespeares "Romeo og Julie", "Den utro hustru", et Commedia-dell arte-scenario og sætte det i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Det er en erfaring, at eksaminander der fx inddrager konkret visuelt (relevant) materiale har lettere ved at forklare de elementer, begreber og teorier, som spørgsmålene drejer sig om. Selvstuderende skal aflevere det, der svarer til en undervisningsbeskrivelse og en præsentationsportfolio med deres overvejelser over det realiserede sceniske eller dramapædagogiske projekt, de har været en del af samt deres faglige overvejelser over andre forløb, de har deltaget i. Skolen (Vejleder) godkender undervisningsbeskrivelse, præsentationsportfolio og projekt, som skal danne grundlag for præsentationen til prøven. 4.3 Karakterbeskrivelser C-niveau 12 (A) = "Fremragende ingen eller få og helt uvæsentlige mangler" - Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler: - Demonstrerer overbevisende sikkerhed med hensyn til grundlæggende færdigheder i at skabe og forstå dramatiske og sceniske udtryk. - Forstår og anvender grundlæggende fagterminologi reflekteret, selvstændigt og med stor sikkerhed. Småfejl ændrer ikke ved helhedsindtrykket. 18

19 7 (C) = "Godt en del mangler" - God præstation, der demonstrerer grundlæggende opfyldelse af fagets mål med en del mangler: - Viser vekslende sikkerhed med hensyn til grundlæggende færdigheder i at skabe og forstå dramatiske og sceniske udtryk - Forstår og anvender grundlæggende fagterminologi reflekteret, med skiftende sikkerhed og med en del mangler. 2 (E) = "Tilstrækkeligt det minimalt acceptable" - Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål: - Demonstrerer en betydelig usikkerhed med hensyn til grundlæggende færdigheder i at skabe og forstå dramatiske og sceniske udtryk - Forstår og anvender grundlæggende fagterminologi med usikkerhed og kun nogenlunde sammenhængende. 4.4 Bedømmelseskriterier "Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1." Vægtningen skal ses i relation til de faglige mål, som er angivet i læreplanen. - projektets kompleksitet og sværhedsgrad - graden af gennemarbejdelse - eksaminandens evne til at kommunikere til målgruppen -eksaminandens evne til at reflektere og perspektivere til relevante teorier og historie -eksaminandens evne til under samtalen at udfolde nye sider af projektet Kompleksitet og sværhedsgrad skal naturligvis ses i forhold til gennemarbejdelsen og den idé, som eksaminanderne har haft; det de vil udtrykke. Forevisning af dele af en græsk tragedie udløser således ikke automatisk en bedre bedømmelse end en forevisning for børn af "Den lille prins", men kan gøre det. En meget enkel, poetisk forevisning kan dække over høj sværhedsgrad og stor kompleksitet. Det har været diskuteret, om man kan bedømme forevisningens evne til at kommunikere til målgruppen, når denne ofte er fraværende i selve prøvesituationen. Censor og eksaminator er måske det eneste publikum i rummet. Som bedømmer kan man dels bruge et anmelderperspektiv: Hvor godt vil denne forevisning kunne fungere for det lokale plejehjems beboere? dels kan man stille konkrete spørgsmål til eksaminanderne i den efterfølgende samtale, så man får afklaret en evt. tvivl. "Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens afsluttende projekt og den mundtlige præstation." Det understreges her, at karakteren fremkommer ved en helhedsvurdering og ikke som et gennemsnit af en række delkarakterer. Efterord Den anden virkelighed (den ubeskrivelige del) Af det forudgående kunne man måske forledes til at tro, at faget udelukkende består af praktik og refleksioner, teori og historie. Det er derfor vigtigt at understrege, at der skal afsættes tid til, at eleverne også udvikler deres evne til at opleve nuanceret. Der er elementer i et kunstnerisk fag, der ikke skal gøres til genstand for refleksion eller presses ind i objektive, teoretiske eller historiske rammer. At en del af faget engang imellem kan blive både ubegribeligt og ubeskriveligt og alligevel opleves som meningsfyldt, er et godt udtryk for tilværelsens spændvidde og mangfoldighed. Engelsk A stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveformer Mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen bedømmer eksaminandens beherskelse af de faglige mål (læreplanens punkt 2.1). Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold. Prøvematerialet vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. Til den afsluttende prøve giver undervisningsbeskrivelsen (ved opgraderingshold både beskrivelsen af løftet og det underliggende niveau) baggrundsoplysningerne for prøven. Undervisningen har fortrinsvis været organiseret i emner mindst 6 på B-niveau og mindst 9 på A-niveau og det ukendte prøvemateriale har relation til disse emner. Det er ikke nødvendigvis alle de læste emner, der skal inddrages i den afsluttende prøve. De emner, der er udgangspunktet for prøvematerialet, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Eksaminanden skal på forhånd vide, hvilke emner der indgår som grundlag for prøven. Eksempel: Antal emner på opgraderingshold Den samlede undervisning i engelsk frem til afslutningen af A-niveau skal tilrettelægges i mindst 9 emner. Mindst 6 af emnerne er allerede læst på B-niveau. Hvis B-niveauet læses parallelt med A-niveau, tæller B-niveauets emner med i det samlede emneantal. Det vil normalt være sådan, at der læses 4-5 emner på opgraderingsholdet, og hvis disse emner tilsammen dækker de faglige mål og kernestoffet, er det et tilstrækkeligt antal emner til at danne udgangspunktet for den mundtlige prøve. Prøvegrundlaget kan også opnås på følgende måder: 1. Emner på opgraderingsholdet og fra de underliggende niveauer dækker tilsammen de faglige mål og kernestoffet. 2. Emner fra det underliggende niveau opkvalificeres ved, at de emner, der er nødvendige for at dække de faglige mål og kernestoffet, suppleres med ekstra tekster, så de kan indgå på opgraderingsholdet sammen med de emner, der læses på dette hold. 3. Eleverne eller grupper af elever på opgraderingsholdet supplerer efter aftale med den lærer der forventes at fungere som eksaminator ved en eventuel mundtlig prøve emner fra opgraderingsholdet med et eller evt. flere emner fra det underliggende niveau. Konsekvensen kan være, at ikke alle elever skal stilles de samme eksamensspørgsmål. Eksamensspørgsmålene fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Alle eksamensspørgsmålskal fremlægges ved prøvens start, og hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål (se gældende bekendtgørelse om prøver og eksamen). Det ukendte materiale, som danner grundlag for prøven, har på A-niveau et omfang af 3-6 normalsider. En normalside svarer til

20 bogstaver, dog tæller henholdsvis 30 verslinjer og 30 linjer drama og 3-6 minutters afspilning af mediemateriale i elektronisk form som en normalside. Op til 25% af det samlede omfang af det enkelte prøvemateriale må være mediemateriale i digital form. Prøvematerialet har en nøje sammenhæng med et af de studerede emner, og det afspejler vægtningen og forholdet mellem materialet i det studerede emne. Prøvematerialet skal være nyt for eksaminanden, og det kan således ikke bestå af andre dele af værker, som er læst i uddrag. Det ukendte prøvemateriale kan imidlertid godt være et uddrag af en anden tekst af samme forfatter. Hvis der i det ukendte tekstmateriale optræder tekster af Shakespeare, kan disse tekster som en undtagelse bestå af ukendte dele af et værk, som er læst i uddrag. Film betragtes som et værk. Hvis en film har været vist i uddrag eller i sin helhed, kan uddrag fra et tekstforlæg ikke anvendes som ukendt tekstmateriale. Eksempel på prøvemateriale til emner med Shakespeare Der skal altid være et prøvespørgsmål, der lægger op til inddragelse af det læste Shakespeare-materiale, men prøvespørgsmålets materiale skal ikke nødvendigvis være en tekst af Shakespeare. Prøvespørgsmålet kan også være fra en anden tidsperiode, såfremt det har en klar sammenhæng med det læste Shakespeare-materiale. Det ukendte tekstmateriale forsynes med kilde, forfatter og udgivelsesår samt det studerede emnes titel. Hvis der er tale om et uddrag eller en beskæring, forsynes materialet også med en kort, neutral engelsksproget indledning til teksten. Der opgives normalt ikke gloser, med mindre der er behov for realkommentarer eller forklaring af særligt vanskelige ord. Eksaminanden skal jo have mulighed for at demonstrere evne til at anvende faglige hjælpemidler, som fx ordbøger. Eksempel: Udformning af prøvematerialet Theme: Urban Life Past and Present. Text: An excerpt from the novel Saturday by Ian McEwan, Jonathan Cape, 2005, p The novel is set in London, 2003, and describes a day in the life of Henry Perowne, a neurosurgeon. In this excerpt he is on his way to his weekly game of squash. The streets are filled with anti-war protestors. The occasion is the impending war against Iraq. Materialet må udgøre en afsluttet helhed, således at eksaminanden på relativt kort tid kan sætte sig ind i dets univers. Det vil derfor være en fordel, hvis der i undervisningen er arbejdet målrettet med at opbygge et relevant ordforråd i forhold til hvert enkelt emne. Dette kan eksaminanderne trække på i arbejdet med det ukendte prøvemateriale. Hvis materialet består af flere uddrag, er det væsentligt, at disse har en tydelig sammenhæng. Desuden kan det anbefales, at materialet ikke består af for mange og korte stykker, idet det er krævende, hver gang eksaminanden skal sætte sig ind i et nyt univers. Den afsluttende prøve består af en præsentation og en samtale. Prøven kan indledes med, at eksaminanden giver en sammenhængende præsentation af det ukendte tekstmateriale og dets forbindelse med det studerede emne. Under præsentationen kan eksaminanden benytte egne noter, elektroniske præsentationer eller lignende. Eksaminanden bør ikke læse op fra noter eller talepapir. Det vil normalt være en fordel, hvis eksaminanden i sin fremlæggelse tydeliggør dispositionen for sin præsentation. I præsentationen af det ukendte tekstmateriale kan det ofte være oplagt, at der desuden indgår en oplæsning af en eller flere indholdsmæssigt relevante passager efter eksaminandens eget valg. Oplæsningen må i så fald være forståelig i forhold til indholdet i teksten, samt vise eksaminandens beherskelse af engelsk udtale og intonation. Præsentationsformen skal være passende i forhold til de faglige mål og fagets kernestof. Eksaminanden bør i sin præsentation fokusere på den mundtlige formidling af indholdet, der skal være struktureret og foredrages i et passende register, og kun bruge en teknisk præsentationsform (overhead eller elektronisk præsentation), hvis den indholdsmæssigt understøtter den mundtlige formidling. Der gives ikke ekstra tid til opstilling eller betjening af teknisk apparatur, og i tilfælde af nedbrud må eksaminanden kunne fortsætte uden brug af apparatur. Ved den efterfølgende samtale får eksaminanden lejlighed til at vise sin evne til at indgå i en dialog på et fagligt niveau under anvendelse af de kommunikative strategier, der er karakteristiske for samtale. Eksaminandens tekstarbejde må vise forståelse for relevante dele af tekstanalysen, ligesom perspektiveringen må være relevant i forhold til det arbejde, der er foregået med emnet. Der gøres kort rede for indhold og synspunkter i tekstmaterialet, hvorefter der via en analyse af teksten trækkes linjer til det emne, der er studeret i undervisningen. Tekstens form tænkes naturligt inddraget, hvor dette vil være relevant som støtte for analysen. Det er således vigtigt, at eksaminanden bruger en del af eksaminationstiden på at vise sin evne til tekstanalyse. Samtidig vil perspektiveringen give eksaminanden mulighed for at vise bredden i sit kendskab til det studerede emne. Alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen er tilladt i forberedelsestiden og under eksaminationen. Brug af nettet betragtes som kommunikation med omverden. Eleverne instrueres i, hvordan de bedst udnytter hjælpemidler i forberedelsestiden og under eksaminationen. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksempelvis kan eksaminanden med fordel kort citere fra nogle medbragt værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det læste emne. Eksaminanden kan også benytte stikord eller oversigter fra undervisningen som støtte under perspektiveringen til det læste emne. Eleverne får i undervisningen at vide, hvordan forberedelsestiden udnyttes bedst muligt, så der bliver tid til at sætte sig ind i det ukendte materiale, forberede den indledende præsentation og evt. oplæsning, samt trække linjer til det studerede emne. Den dobbelte forberedelsestid indebærer, at eksaminanderne, udover at skulle uddrage essensen af et ukendt materiale, også skal kunne trække linjer, se forbindelser og perspektivere til det læste emne. Desuden giver den lange forberedelsestid eksaminanden mulighed for at overveje præsentation og formidling af sit stof. (...) 4.3 Bedømmelseskriterier Den mundtlige prøve Eksamen afspejler eksaminandens samlede beherskelse af de faglige mål for niveauet. Det er således ikke hvert enkelt delmål under de faglige mål, der eksplicit skal bedømmes. Fokus vil, afhængigt af emnet og tekstmaterialet, ligge på de relevante dele af de faglige mål. Det er dog klart, at eksaminandens sprogbehandling i eksaminationen skal afspejle uddannelsens niveau og således de faglige mål, der er gældende for dette niveau. Der gives én karakter for den samlede mundtlige præstation. (...) 20

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Prøve- og eksamenskalender Skoleåret 2015/2016 - Gymnasiale uddannelser

Prøve- og eksamenskalender Skoleåret 2015/2016 - Gymnasiale uddannelser September 2015 23. september 2015 Teknologi B, udlevering af projektoplæg eux eux153-tek/b-23092015 November 2015 16. november 2015 Teknologi B, aflevering af projektrapport 23. november 2015 Offentliggørelse

Læs mere

Sagsnr.:000.70K.271 HHX/HTX og STX/HF (version 5) Den 10. juli 2012

Sagsnr.:000.70K.271 HHX/HTX og STX/HF (version 5) Den 10. juli 2012 5. maj 2013 6. maj 2013 Matematik A, netadgang, stx stx131-matn/a-06052013 udlevering af bilagsmateriale 7. maj 2013 8. maj 2013 9. maj 2013 Kristi himmelfartsdag 10. maj 2013 11. maj 2013 12. maj 2013

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27 4.2 Prøveformer Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve i dansk er individuel og har en varighed af 5 timer. Opgaverne stilles med udgangspunkt i et hæfte med tekst- og billedmateriale med et antal tilhørende

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Eksamensbestemmelser 1hf Herlev Gymnasium og HF 2014

Eksamensbestemmelser 1hf Herlev Gymnasium og HF 2014 Skriftlig eksamen 1hf, årgang 2013 Maj-juni 2014 Dato Tidsrum Eksamen / prøve Mandag 2. juni kl. 9.00-12.00 Skriftlig eksamen, hf: matematik C Mødetid ved den skriftlige eksamen er kl. 8.45. Dørene åbnes

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse Elevmanual til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse 3g, forår 2014 Indhold: I. Den afsluttende prøve, herunder: Emne(r) Overordnede problemstillinger Rammer for fagkombinationer UVM

Læs mere

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt hf - EP Vejledning til eksamensprojekt 2016 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Falstersvej 3-5, 2000 F Lindevangs Allé 8-12, 2000 F tlf. 3815 8500 Huskeliste: Gå-i-gang-møde om eksamensprojektet: i

Læs mere

på F/Billedkunst%20-%20stx.aspx kan du læse:

på  F/Billedkunst%20-%20stx.aspx kan du læse: FAQ om eksamen v/ Mart Tiemensma FAQ maj 2009 1. må eksaminanderne bruge andre elevers tegninger? I læreplanen står: Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret jan. 2016) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3 Almen studieforberedelse (At) - uddrag fra

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Eksamensreglement 2016

Eksamensreglement 2016 Eksamensreglement 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Regelgrundlag... 3 Eksamensafvikling... 3 Overordnede rammer... 3 Prøvens begyndelse... 3 Kontakt med tilsyn ved skriftlige prøver...

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Projekt om genetiske sygdomme

Projekt om genetiske sygdomme 2008 Projekt om genetiske sygdomme Af Thorbjørn Jensen Frederiksberg VUF Biologi B Projektmanual til projekt Genetiske sygdomme. Tidsplan: Fredag d. 4/1 Gruppedannelse og valg af projekt (også lok. 104!)

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2016.

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2016. Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2016. 1. Almindelige bestemmelser 25. januar udmelder Undervisningsministeriet emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst stx B i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Prøvevejledning redigeret april 2015 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2015

Orientering om eksamen AVU 2015 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2015 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved din lærer i faget. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Nyhedsbrev om Netprøver.dk, september 2015

Nyhedsbrev om Netprøver.dk, september 2015 Til alle gymnasiale institutioner Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev

Læs mere

Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016

Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016 Vejledning, eksamener og årsprøver HHX 2016 Maj 2016 Indhold 1. Afsluttende standpunktskarakterer... 1 1.1 Karakterskala... 1 1.2 Eksamener/årsprøver... 1 1.3 Karakterer... 2 2. Eksamensreglement og regler

Læs mere

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 Studieretningsprojektet 3g * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne QR med din smartphone eller ipad.: 2 3 Administration og logistik

Læs mere

Den korte version + bilag

Den korte version + bilag Det tværfaglige eksamensprojekt på HF-e og HF2 projektdagene: 26. april 29. april 2011 Den korte version + bilag 1. Fagene 2. Tilmelding 3. Før projektugen 4. Projektdagene: fra tirsdag den 26. april til

Læs mere

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Prøven i KS Prøvematerialer Synopsis Eksamination Bedømmelse Supplerende materiale Mindst 4 fællesfaglige forløb. Strukturen i et forløb:

Læs mere

INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5

INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5 Forberedelse... 6 Eksamination... 6 SÆRLIGE SITUATIONER...

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

BILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen

BILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Fælles principper for AT på FG

Fælles principper for AT på FG 1 AT på FG 2012-13 2. Introduktion 3. Formål og ansvarsfordeling 4. Fag og forløb 5. Synopsis 7. Studierapport 8. Talepapiret og den afsluttende prøve 9. Bedømmelseskriterier 2 Fælles principper for AT

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

FAQ om AT, version 2009-01-15

FAQ om AT, version 2009-01-15 FAQ om AT, version 2009-01-15 1. Opgaveformuleringen: Kan en elev som sin sag vælge en rejse i sindet? Nej. En fysisk rejse, fiktiv eller faktisk, skal indgå i sagen. Det ligger i selve opgaveteksten.

Læs mere

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16 Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16 IBC s evalueringsplan for hhx-uddannelsen er udarbejdet på baggrund af nedenstående bekendtgørelser: LBK nr. 691 Bekendtgørelse om uddannelsen til

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere