Beskæftigelsesplan 2019

Transkript

1 ALLE KAN BIDRAGE

2 Holbæk Kommune - Indhold Forord... 3 Forudsætninger i beskæftigelsesindsatsen... 4 Arbejdsmarkedet i og omkring kommunen... 5 Budgetmodellen... 7 Det tekniske budget... 7 Ledestjernebudgettet... 7 Ydelsestyperne og borgerens afstand til arbejdsmarkedet... 8 Målsætninger... 9 Hovedmålsætninger... 9 For de enkelte ydelsestyper... 9 Hovedspor i Et styrket samarbejde med erhvervslivet Målsætninger Indsatser Succeskriterier Færre borgere på kanten af arbejdsmarkedet Målsætninger Indsatser Succeskriterier Borgeres og virksomheders oplevelse af jobcentret Målsætninger Indsatser Succeskriterier Ministerens mål Tillæg: Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats Målsætninger Indsatser Succeskriterier Bilag: Nøgletal for aktiviteter i jobcenter og Ydelsesservice

3 Holbæk Kommune - Forord Denne beskæftigelsesplan er den overordnede politiske plan for beskæftigelsesindsatsen i Holbæk Kommune. Beskæftigelsesplanen samler udfordringer og indsatser med udgangspunkt i de lokale beskæftigelsesmål og med inddragelse af beskæftigelsesministerens mål. Beskæftigelsesplanen er dermed omdrejningspunkt for den løbende dialog mellem især politikere og administration om status og udvikling i beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsmarkedet er dynamisk, og beskæftigelsesindsatsen og strategierne tilrettelægges derfor således, at Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse er i stand til løbende at tilpasse og optimere indsatser i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesopgaven i Holbæk Kommune løftes primært af kerneområdet Alle Kan Bidrage, dog således, at kerneområdet Uddannelse til Alle Unge står for uddannelses- og beskæftigelsesopgaven for borgere under 30 år. Beskæftigelse er en central kerneopgave for kommunen, og det er hensigten, at planen bidrager til, at kerneområdet som helhed og den enkelte medarbejder og leder kan være en stærk medspiller for ledige, sygemeldte borgere samt for virksomheder i og omkring Holbæk Kommune. I 2019 skal opsvinget udnyttes til at få flere ind i fællesskabet på arbejdspladserne Kommunalbestyrelsen har med budgetaftalen oktober 2018 besluttet at investere yderligere fem mio. kr. i beskæftigelsesindsatsen i Desuden skal der investeres i såkaldte søgerobotter, der kan lette fremsøgning af borgersager og oplysninger i disse sager og dermed frigøre ressourcer til andre opgaver. Investeringerne muliggør, at Alle Kan Bidrage kan intensivere og udbygge indsatsen for borgere på sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Desuden kan jobcentret og Ydelsesservice forstærke sit fokus på den tidlige indsats for ledige samt for sygemeldte borgere; nye ledige skal vendes i døren og orienteres mod nyt job, og indsatsen for fastholdelse af sygemeldte borgere på deres arbejdsplads skal styrkes. Samlet set er det et hovedmål for 2019, at investeringen sammen med den øvrige beskæftigelsesindsats har fået 400 flere fuldtidspersoner væk fra offentlig forsørgelse med udgangen af Det andet hovedmål er, at med udgangen af 2019 skal 250 flere fuldtidspersoner (sammenlignet med udgangen af 2018) have været i virksomhedsforlagt aktivering, det vil sige virksomhedspraktik, job med løntilskud eller nytteindsats. Baggrunden er, at virksomhedsaktivering er et af de stærkeste redskaber til at skabe beskæftigelse. I 2018 udgør virksomhedsforlagt aktivering kun en tredjedel af jobcentrets aktive tilbud, mens to tredjedele udgøres af vejledende og opkvalificerende tilbud. Denne tendens skal vendes. Målsætningen underbygges af, at statstilskuddet til vejledning og opkvalificering bortfalder fra Derfor skal vi også af hensyn til beskæftigelsesindsatsens økonomi - være mere virksomhedsvendte. I Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram for er beskæftigelsesindsatsen højt prioriteret. Det gælder i særlig grad indsatsen for de borgere, der står længst fra arbejdsmarkedet. Disse borgere skal vi med en målrettet beskæftigelsesindsat bringe tættere på beskæftigelse. Vi er i en periode med opsving og stigende beskæftigelse og det er i disse år, vi har de bedste muligheder for at få flest muligt ind på arbejdsmarkedet. Det gælder også for dem, der har stået uden for arbejdsmarkedet i flere år. Vi skylder vores medborgere at udnytte denne mulighed fuldt ud. Lars Roost Dinesen (A) Formand for Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse December

4 Forudsætninger i beskæftigelsesindsatsen Kerneopgaven i jobcenteret Jobcentret har til opgave at arbejde for, at borgere på overførselsindkomst kommer tilbage i job. En stor del af borgerne på overførselsindkomst kommer direkte fra et job eller har en arbejdsgiver, mens de modtager sygedagpenge. Derfor bør der være en tæt dialog med de lokale virksomheder. Det sikrer den bedste understøttelse af den enkeltes jobsøgning. Herudover består kerneopgaven i målrettede samtaler med borgerne om, hvilken indsats, der hurtigst muligt kan iværksættes for at forbedre den enkeltes jobkompetencer og muligheden for at komme tilbage i job. Jobsamtaler er en central opgave i beskæftigelsesindsatsen. I 2019 forventer Jobcenter Holbæk at skulle holde mere end samtaler med i omegnen af borgere, som i en kortere eller længere periode står uden for arbejdsmarkedet og derfor er i dialog med jobcenteret. Beskæftigelsesindsatsen skal også understøtte væksten I Holbæk Kommune afsættes der i 2019 godt 125 mio. kr. til at forbedre jobkompetencer og jobmulighederne for borgerne og dermed understøtte væksten i virksomhederne i og omkring Holbæk. Holbæk Kommune er en del af det sjællandske og hovedstadens arbejdsmarked, og der er store potentialer i også at kigge ud over kommunegrænsen. Arbejdsmarkedet i og omkring Holbæk er kendetegnet ved en høj jobomsætning. En væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen består derfor i at sikre, at den periode, som den enkelte står uden job, er så kort som mulig. Effekter af indsatsen Jobcentrets fokus er altid at forbedre jobmulighederne for den enkelte og understøtte, at den enkelte kommer tilbage i job. Jobcentret samarbejder udover med a-kasserne med en række andre private virksomheder eller foreninger. For alle samarbejder og for interne indsatser er det derfor helt centralt, at der løbende følges op på, hvad der kommer ud af investeringen i beskæftigelsesindsatsen. Derfor følger Jobcenter Holbæk op på alle indsatser i form af løbende målinger af jobeffekterne og effekterne i form af sparet offentlig forsørgelse. Det er helt centralt, at investeringen på de 125 mio. kr. tilpasses og optimeres, så vi opnår de bedste effekter af beskæftigelsesindsatsen i Holbæk Kommune. Samspil med virksomhederne, a-kasserne og Fagbevægelsens Hovedorganisation. En væsentlig forudsætning for jobcenterets arbejde er et tæt samspil med de lokale virksomheder, Fagbevægelsens Hovedorganisation og a-kasserne. Virksomhederne og Fagbevægelsens Hovedorganisation skal medvirke til at synliggøre manglen på arbejdskraft og realkompetencer, og a-kasserne spiller en central rolle, idet mere end af de borgere, der enten er ledige eller syge i løbet af et år er medlemmer af a-kasserne. Herudover har a-kasserne som de eneste private organisationer en lovbestemt opgave i beskæftigelsesindsatsen. 4

5 Antal personer Antal personer Andel af årige Arbejdsmarkedet i og omkring kommunen Det private arbejdsmarked i og omkring Holbæk Kommune er præget af mellemstore og især små virksomheder. Arbejdspladserne findes især inden for handel og transport, erhvervsservice, byggeog anlæg samt industri. Det offentlige arbejdsmarked udgøres især af større arbejdspladser, hvor kommunen er den langt største med mere end arbejdspladser. Dertil kommer erhvervsskoler samt sundhedssektoren i alt ca offentlige job. Der forventes også i 2019 at være godt træk på arbejdsmarkedet både i Region Sjælland og i Hovedstadsregionen. Den gunstige udvikling i beskæftigelsen både lokalt og i hovedstaden forventes at give mulighed for en positiv udvikling i erhvervsdeltagelsen, som ligeledes forventes at betyde en højere beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 1.a og 1.b. I 2019 forventes beskæftigelsesfrekvensen at stige til 73,7 pct., hvilket er det højeste niveau siden forrige opsving i midten af 00 erne. Der bliver flere borgere i den erhvervsaktive alder (16-66 år), men den gunstige udvikling i konjunkturerne skal medføre, at der samlet set er færre personer i den erhvervsaktive alder, som modtager offentlig forsørgelse. Figur 1. Beskæftigelse i regionen og i Holbæk Kommune 1.a: Forventet udvikling i beskæftigelsen, i hovedstadsregionen og region Sjælland Hovedstaden Sjælland b: Udviklingen i befolkning, erhvervsog beskæftigelsesfrekvens i Holbæk Beskæftigelsesfrekvens Antal årige, højre akse Erhvervsfrekvens Kilde: RAR Sjælland, Jobindsats, Danmarks statistik og jobcentrets egne beregninger Noter: RAR Sjælland foretager en fremskrivning af beskæftigelsesudviklingen i regionen. Erhvervsfrekvensen viser andelen af årige, som er i arbejdsstyrken (dvs. de enten er i arbejde eller vil kunne arbejde), mens beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af årige, som er i job. Udover de personlige gevinster ved at være en del af fællesskabet på arbejdspladserne har den forventede udvikling en tosidet påvirkning af den kommunale økonomi. Først og fremmest vil flere personer bidrage med flere skatteindtægter af løn mv., og samtidig vil der være færre modtagere af offentlig forsørgelse. Samlet vurderes en borger, som går fra at modtage overførselsindkomst til at tjene en gennemsnitlig indkomst, at ville påvirke kommunekassen med en budgetforbedring på godt kr. årligt. 5

6 Feb 2017 Apr 2017 Jun 2017 Aug 2017 Okt 2017 Dec 2017 Feb 2018 Apr 2018 Jun 2018 Aug 2018 Okt 2018 Dec 2018 Feb 2019 Apr 2019 Jun 2019 Aug 2019 Okt 2019 Dec 2019 Helt overordnet er det ultimative mål for, hvorvidt beskæftigelsesindsatsen lykkes, at så få som muligt i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomst. Overførselstrykket måler hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der modtager overførselsindkomst. Siden afslutningen af forrige opsving har mere end 18 pct. af Holbæk Kommunes befolkning mellem år modtaget overførsler. Efter en stigning i sidste halvår af 2017 er udviklingen vendt, og i august 2018 udgjorde overførselstrykket lidt mere end 17 pct. Med den forventede udvikling i antallet af personer på offentlig forsørgelse og den forventede demografiske udvikling forventes der et fortsat fald i overførselstrykket, så det i løbet af 2019 kommer ned på 16,5 pct., jf. figur 2. Figur 2: Holbæk: Udviklingen i overførselstrykket primo 2008 til ultimo 2019; år 19 18, , , , ,5 14 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og jobcentrets egne beregninger Note: Overførselstrykket viser antallet af fuldtidspersoner på alle offentlige ydelser (undtagen efterløn) som andel af det samlede antal årige i Holbæk Kommune. Der er altså fremadrettet grund til en vis optimisme ved beskæftigelsessituationen. Jobcentrets beskæftigelsesindsats skal løbende tilpasses til at understøtte de ledige i at få fodfæste i de åbninger, som vi må forvente kommer på arbejdsmarkedet i de kommende år. Det gælder især for de langtidsforsørgede borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Men sammenlignet med kommuner med tilsvarende rammevilkår er ledigheden i Holbæk allerede i dag en anelse lavere, og derfor er der også risiko for mangel på arbejdskraft og paradoksproblemer på det lokale og regionale arbejdsmarked i og omkring Holbæk. Det fremgår af den regionale arbejdsmarkedsbalance. Derfor vil en væsentlig del af indsatsen i 2019 være rettet mod at understøtte udviklingen på arbejdsmarkedet ved at styrke den virksomhedsrettede indsats med fokus på både ledige og virksomheder. 6

7 Budgetmodellen Refusionstrappen med fire trin for statslig refusion blev indført i 2016 i forlængelse af reformen på beskæftigelsesområdet af Princippet for refusionstrappen er, at jo længere borgeren er på en offentlig forsørgelsesydelse, desto mindre refusion for ydelsen modtager kommunerne fra staten. Dette gælder for alle offentlige forsørgelsesydelser. På denne baggrund er det afgørende for kommunens økonomi, at ledige og sygemeldte borgere hurtigst muligt kommer (tilbage) i varigt arbejde. 1-4 uger 5-26 uger uger Over 52 uger Statslig refusion, pct I samarbejde med konsulenthuset Deloitte er der i foråret og sommeren 2017 implementeret en ny model for budgetlægning i beskæftigelsesindsatsen. Modellen er toleddet, hvor det ene ben er det tekniske budget og det andet ben er ledestjernebudgettet. Det tekniske budget De økonomiske konjunkturer påvirker udviklingen i antallet af personer, der modtager ydelser og varigheden af den periode, den enkelte modtager ydelser. I budgettet skal der derfor skønnes på, hvordan konjunkturerne forventes at påvirke de forskellige forsørgelsesydelser. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn for konjunkturerne og udviklingen på de enkelte forsørgelsesydelser, der ligger til grund, når kommunen udarbejder det tekniske budget. Desuden sker der en fremskrivning af arbejdsstyrken, ligesom der skønnes på de satser, som de enkelte ydelser reguleres op med. I budgettet for 2019 forventes alle udgifter til forsørgelse at stige med 2 pct. Det tekniske budget er således et budget, hvor udviklingen i Holbæk Kommune følger den generelle udvikling på landsplan uden hensyntagen til de politiske ambitioner og eventuelle forskelle mellem udviklingen i de kommuner, som kommunen bedst kan sammenlignes med. Ledestjernebudgettet Den politiske ledestjerne for beskæftigelsesindsatsen i Holbæk Kommune er, at kommunen mindst skal ligge i den bedste tredjedel af klyngen af sammenlignelige kommuner, når man måler andelen på overførselsindkomst i forhold til arbejdsstyrken. Konkret formuleres de politiske målsætninger ved at se på, hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der modtager ydelser på de respektive forsørgelsesydelser og indplacere dem i forhold til klyngen, altså kommuner med samme rammevilkår. Ledestjernebudgettet svarer således til den budgetmæssige situation, Holbæk Kommune ville være i, såfremt de politiske målsætninger var fuldt opfyldt. Jobcenter Holbæk opfylder i 2019 ikke denne målsætning for alle forsørgelsesområder, og beskæftigelsesplanen skal bidrage til at rykke os tættere på ledestjernebudgettet. Den overordnede målsætning er, at alle forsørgelsesområder ligger i den bedste tredjedel med udgangen af

8 Ydelsestyperne og borgerens afstand til arbejdsmarkedet Godt gange om året er der en boger i Holbæk, som i en kortere eller længere periode modtager offentlig forsørgelse. Samlet svarer det til godt fuldtidspersoner. Ydelsesmodtagerne spænder fra borgere, som det meste af året er i job (fx sæsonledighed eller sygemeldte beskæftigede), til borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet eller helt uden for. Jobcentret servicerer borgerne fordelt på 8 forskellige forsørgelsesområder, jf. figur 4. Borgere på ungdomsydelse og borgere under 30 år på ressourceforløb hører hjemme i kerneområdet Uddannelse til alle unge. Foruden at tage udgangspunkt i ydelsen arbejder vi også med borgerne i forhold til, hvor langt de er fra arbejdsmarkedet. Vi taler om kernearbejdskraft, borgere i risiko og langtidsforsørgede borgere. Kernearbejdskraften er de borgere, som kun har været kort tid på offentlig forsørgelse (mindre end et halvt år), og som kan forventes at være klar til job, når jobbet er der. Godt overførselsmodtagere er i denne gruppe Borgerne i risiko er den gruppe, som kan ende med at blive langtidsforsørgede, hvis ikke vi giver dem en fokuseret indsats, der har som mål at bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Som det også er tilfældet med de langtidsforsørgede borgere, har de ofte komplekse problemstillinger af social og/eller helbredsmæssig art. Omkring 650 personer er løbende i risikogruppen. De langtidsforsørgede borgere har været på offentlig forsørgelse i 1 år eller endnu længere. Disse borgere har oftest komplekse problemstillinger ud over ledighed. Det kan være af fx helbredsmæssig eller social art. Derfor har de langtidsforsørgede borgere oftest brug for understøttende indsatser samtidig med, at de fx er i praktik på en virksomhed. Godt personer er langtidsforsørgede. Blandt gruppen af langtidsforsørgede har borgere på kanten af arbejdsmarkedet stort set kun modtaget offentlig forsørgelse inden for de sidste tre år, og er i overvejende risiko for helt at miste fodfæste på arbejdsmarkedet. Omkring personer vurderes at være på kanten af arbejdsmarkedet og har høj risiko for helt at blive udstødt. Figur 4: Antal borgere på offentlig forsørgelse - kernearbejdskraften, borgere i risikogruppen, langtidsforsørgede og uden for arbejdsmarkedet. 8

9 Målsætninger Hovedmålsætninger 1. Samlet set skal der ske et fald i antallet af fuldtidspersoner mellem år, som modtager offentlig forsørgelse på 400, hvoraf de 330 fuldtidspersoner skal løftes af jobcentret og de resterende 70 fuldtidspersoner af ungeindsatsen ved kerneområdet Uddannelse til Alle Unge. 2. Ved årets udgang har 250 flere fuldtidspersoner været i virksomhedsforlagt aktivering, altså virksomhedspraktik, nytteindsats eller job med løntilskud. Denne målsætning er sat, fordi der er evidens for, at virksomhedsforlagt aktivering giver de bedste beskæftigelsesresultater. For de enkelte ydelsestyper For alle forsørgelsesydelser er der i figur 3 angivet den historiske og forventede udvikling i årene 2015 til Idet 2018 ikke er helt afsluttet, mens denne beskæftigelsesplan udarbejdes, er der angivet den seneste forventning. Det fremgår, at der fra 2017 forventes et fald på 250 fuldtidspersoner, mens der fra 2018 forudsættes et fald på 330 fuldtidspersoner. Både antallet af forsikrede ledige og modtagere af sygedagpenge forventes at ligge meget tæt på ledestjerneniveauet i Hermed vil resultaterne af indsatsen nærme sig den situation, hvor Holbæk Kommune igen ligger i den bedste tredjedel for de sammenlignelige kommuner. Omvendt er der fortsat for mange personer på førtidspension, jobafklaring og ressourceforløb. Samlet ligger det forventede antal af fuldtidspersoner godt 340 personer højere end, hvis niveauet for alle forsørgelsesydelser svarede til ledestjerneniveauet. Der er gradvist i budgettet for indlagt en forventning om, at Holbæk i 2022 vil realisere ledestjerneniveauet for alle forsørgelsesydelser. Figur 3: Antal af fuldtidspersoner fordelt på ydelsestyper, Ydelsestyper Forventet resultat 2018 Med investeringen i 2019* Ledestjernebudget for 2019 A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspension Ressourceforløb over Jobafklaringsforløb Integrationsydelse Ledighedsydelse Revalidering Fleksjob I alt Kilde: Jobindsats.dk samt jobcentrets egne tal. Note*:Der er tale om investeringen i beskæftigelsesindsatsen på 5 mio. kr., som er en del af budget

10 Hovedspor i 2019 Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse har for 2019 besluttet at arbejde med tre hovedspor for beskæftigelsesindsatsen: Et styrket samarbejde med erhvervslivet Færre borgere på kanten af arbejdsmarkedet Borgeres og virksomheders oplevelse af jobcentret Arbejdet med hovesporerne står ikke alene. Ud over hovedsporerne hviler beskæftigelsesindsatsen på en stabil kernedrift, om også løbende justeres og tilpasses behovene i beskæftigelsesindsatsen. Se også bilag. Lovmedholdelighed er altid udgangspunktet for indsatsen Det strategiske arbejde med de tre hovedspor bygger desuden på, at kommunen i sin beskæftigelsesindsats altid arbejder inden for loven og dens intentioner. Holbæk Kommune har i perioden august 2017 til september 2018 modtaget en række henvendelser fra beskæftigelsesministeren, fordi kommunen er blandt de dårligste kommuner i landet til at holde rettidige samtaler med ledige og sygemeldte samt til at give rettidige aktive tilbud. Kerneområderne arbejder nu målrettet på at sikre lovoverholdelse, og det er desuden en klar forventning hos Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, at der i 2019 én gang for alle bliver skabt en kultur og fastlagt arbejdsgange, der sikrer lovmedholdelighed. Et styrket samarbejde med erhvervslivet Beskæftigelsesindsatsen i Holbæk Kommune vil styrke samarbejdet med virksomhederne, både lokalt og regionalt. Vi skal sikre, at samarbejde med erhvervslivet skal give fordele for både virksomheder og borgere. Holbæk Kommune har i dag et samarbejde med færre end en fjerdedel af virksomhederne i kommunen og regionen. Vi ønsker at øge samarbejdsgraden, idet samarbejde med virksomheder øger jobog fastholdelseseffekten. Jobcentret skal i højere grad være det sted, virksomhederne henvender sig først, når de har brug for arbejdskraft. Med udsigt til stigende mangelproblemer er der fokus på at sikre, at personer på overførselsindkomst får tilegnet sig tilstrækkelige jobkompetencer og faglige kompetencer til at kunne komme tilbage i job inden for områder med flaskehalse. Desuden skal jobcentret i højere grad bidrage til at finde løsninger, så flere sygemeldte fastholder deres job. 10

11 Boks 1. Et styrket samarbejde med erhvervslivet Målsætninger Vi vil afhjælpe mangel på arbejdskraft Samarbejde med lokale erhvervsfora og fagbevægelsen om rekruttering af medarbejdere Vi vil reducere den periode, der går, når kernearbejdskraften er sygemeldt Samarbejde med lokale erhvervsfora om fastholdelse af sygemeldte medarbejdere på arbejdspladsen Den tidlige indsats skal bidrage til, at færre ender på kanten af arbejdsmarkedet Samarbejde med virksomhederne skal sikre flere praktikpladser. Det samme gælder for den kommunale organisation Indsatser Mere virksomhedsvendt aktivering: jobcentret skal arbejde for, at flere borgere på ydelse er i virksomhedsvendt aktivering. Der skal aktiveres bredt og særligt inden for de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft og dermed gode beskæftigelsesmuligheder. Den kommunale organisation skal desuden stille et antal praktikpladser til rådighed Tidlig virksomhedsbaseret indsats - TVI: Jobcentret etablerer en særlig enhed, der skal arbejde intensivt med nye modtagere af ydelse. I første omgang arbejdes især med ny-sygemeldte, siden også med modtagere af andre ydelser. Sygemeldte skal hurtigere have adgang til den hjælp og ekspertise, som jobcenteret kan tilbyde, og indsatserne skal finde sted på virksomhederne. Delvis raskmelding skal være et af redskaberne til hurtigere tilbagevenden til job. Samtidig skal jobcentret i højere grad end i dag og i tæt samarbejde med lokale erhvervsfora servicere virksomheder med kvalificerede jobkandidater, der matcher virksomhedens rekrutteringsbehov. Jobcentret vil udbrede kendskabet til jobcentrets tilbud i samarbejde med lokale erhvervsfora. Målgruppen er især kernearbejdskraften. Vende i døren: Borgere, der søger kontanthjælp, skal have forslag til jobmuligheder sideløbende med, at ansøgningen om kontanthjælp vurderes. Borgernes jobsøgning følges tæt. Målgruppen er kernearbejdskraften. Tættere samarbejde med a-dagpengekonsulenter om ledige sygemeldte gennem deltagelse før, under og efter relevante a-kasse samtaler, samt overdragelsessamtaler før og efter overgang til a dagpenge. Succeskriterier Med udgangen af 2019 er 250 flere borgere i virksomhedsbaseret aktivering. Med udgangen af 2019 skal Jobcenter Holbæks samlede samarbejdsgrad med virksomhederne være på 32 procent mod 21,4 pct. i juni Det svarer til 700 virksomheder mod i dag 470 virksomheder. I 2017 var andelen af delvist sygemeldte sygedagpengemodtagere 12,1. Med udgangen af 2019 skal dette tal være 15 pct. 11

12 Færre borgere på kanten af arbejdsmarkedet Efter krisen i slutningen af 00-erne er samfundet igen inde i et opsving. Det skal vi udnytte til at få dem med, som har været udelukket fra arbejdsmarkedet alt for længe. Dette hovedspor ligger desuden i forlængelse af Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram, hvor det fremgår, at der skal være færre borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Borgerne skal have en indsats, hvor vi i langt højere grad end tidligere sammen med borger og virksomhederne indløser borgerens potentialer. Jobcentret vil i 2019 fastholde og udvikle denne indsats bl.a. i form af formidling af småjob. Boks 2. Færre borgere på kanten af arbejdsmarkedet Målsætninger Sygemeldte skal hurtigere have adgang til jobcentrets service og ekspertise Løsningerne skal finde sted på virksomhederne gennem tidligt samarbejde med arbejdsgiver. Borgere på kanten skal have en mere koordineret indsats fra hele kommunen Jobcentrets bidrag skal være til stadighed styrke at blive bedre til en helhedsorienteret indsats, hvor vi med klart jobfokus sikrer en helhedsorienteret sagsbehandling. Overledigheden for bestemte a-kasser i Holbæk skal reduceres Ledigheden skal ned på mindst samme niveau som for de øvrige a-kasser Indsatser Øget fokus på koordinering af indsatsen. Borgere længst fra arbejdsmarkedet har oftest brug for sociale eller sundhedsmæssige indsatser sideløbende med beskæftigelsesindsatsen. Jobcentret skal medvirke til at styrke den helhedsorienterede indsats omkring borgeren. Småjob kan være en vej ind på arbejdsmarkedet. Skærpet indsats for sygemeldte med diffuse psykiske lidelser. Løsningerne skal finde sted på virksomhederne gennem tidligt samarbejde med arbejdsgiver og virksomhedsbaseret aktivitet. Hvis der er behov for det, kommer borgeren i tilbud hos anden aktør sideløbende med beskæftigelsesindsatsen. Flere samtaler for borgere på jobafklaring. Antallet af samtaler for borgere på jobafklaring skal øges, så borgere på jobafklaringsforløb i gennemsnit får en samtale pr måned. Dermed får de samtaler lige så hyppigt som borgere på sygedagpenge. Der skal etableres et system for selvbookning af møder, som gør det let for borgeren at booke møde med sin sygedagpengekonsulent. Opfølgningssamtalerne holdes så vidt muligt på den virksomhed, hvor borgeren er i praktik. Vende-i-døren indsats. Borgere, der søger kontanthjælp, skal have forslag til jobmuligheder sideløbende med, at ansøgningen om kontanthjælp vurderes. Alternativt skal borgeren hurtigt i virksomhedspraktik eller nytteindsats. Borgernes jobsøgning følges tæt. Målgruppen er kernearbejdskraften. Partnerskabsaftalerne fortsætter og der stilles skarpt på at hjælpe virksomhederne med rekrutteringseller fraværsudfordringer. Partnerskabsaftalerne har eksisteret siden 2016 og er løbende praktikpladser på en række virksomheder, der benyttes som træningsbaner for borgere, der har været længe på ydelsen. Målgruppen er de langtidsforsørgede. Særlig indsats i Vangkvarteret allerede fra 2018 er der sat en særlig indsats i gang i Vangkvarteret. Målet er på sigt at løfte Vangkvarteret ud af ghettolisten. Samarbejde med 5 a-kasser, som har overledighed ift. hele landet. Løsninger skal findes i fællesskab Succeskriterier I dag modtager borgere på jobafklaring i gennemsnit en samtale hver anden måned. Med udgangen af første kvartal 2019 modtager borgerne i gennemsnit en samtale hver måned. Ledigheden for de fem a-kasser, der forholdsmæssigt har flest ledige, skal reduceres så der med udgangen af 2019 er et ledighedsniveau, som svarer til andelen på landsplan. Med udgangen af 2019 skal mindst hver anden kontanthjælpsmodtager være i stand til at være jobparate. Vangkvarteret: Med udgangen af 2019 er 10 pct. færre af beboerne i alderen år på en ydelse. 12

13 Borgeres og virksomheders oplevelse af jobcentret Jobcentret er til for borgere og virksomhederne og ikke omvendt, og jobcentret skal arbejde for til stadighed at yde den bedst mulige service til borgere og virksomheder. Derfor er borgeres og virksomheders oplevelse af jobcentret det tredje hovedspor i beskæftigelsesplanen. Borgere og virksomheder skal i højere grad end hidtil opleve, at jobcentrets service er effektiv, kompetent og respektfuld over for borgeren. Jobcenteret vil arbejde for at komme til at fylde mere i virksomhedernes bevidsthed og vi skal vise vores værd i forhold til at hjælpe virksomhederne med både rekrutterings- og fraværsudfordringerne. Boks 3. Borgeres og virksomhedernes oplevelse af jobcentret Målsætninger Borgerne skal opleve øget tilfredshed med jobcentrets service Borgerne skal opleve, at deres beskæftigelsesindsats er kompetent og sammenhængende, samt at de bliver modtaget med respekt og medinddraget i tilrettelæggelsen af indsatsen. Langt flere virksomheder skal se fordele ved at samarbejde med jobcentret Virksomheder i og omkring Holbæk Kommune skal opleve jobcenter Holbæk som en stærk samarbejdspartner i forhold til rekruttering af nye medarbejdere og af fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Borgerne skal opleve en forstærket ekspertise i håndteringen af deres sygdomsforløb Samarbejde mellem læger og jobcenter skal styrkes Indsatser Kompetenceløft: Jobcenter Holbæk er allerede i 2018 i gang med et kompetenceløft for job- og virksomhedskonsulenter for at styrke systematik, forløb og sammenhæng i de borgerrettede indsatser. Dette kompetenceløft fortsætter i Styrket samarbejde med læger: Der skal arbejdes for en forbedret adgang til lægefaglig sparring, styrkelse af indsatsens forudsætninger for objektive faglige vurderinger, og hurtigere afgørelser i forbindelse med uarbejdsdygtighed. Tidlig virksomhedsbaseret indsats - TVI: Jobcentret skal samarbejde tættere med lokale erhvervsfora om at styrke samarbejdet mellem jobcenter og lokale virksomheder. Succeskriterier Ved udgangen af 2019 vil 75 pct. af adspurgte borgere, som modtager eller har modtaget en beskæftigelsesindsats i jobcentret, opleve, at indsatsen har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende Ved udgangen af 2019 vil 75 pct. af adspurgte virksomheder, som jobcentret har samarbejdet med, opleve, at jobcentrets service har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. 13

14 Ministerens mål Beskæftigelsesministeren udmelder årligt beskæftigelsespolitiske mål også kaldet ministermålene der angiver retning i tilrettelæggelsen af den kommunale indsats. De beskæftigelsespolitiske mål behandler de områder, hvor der er særligt behov for ekstra indsats og fokus i kommunerne og jobcentrene. For 2019 har beskæftigelsesministeren sat seks mål. Nedenfor redegøres for, hvordan målene i denne beskæftigelsesplan relaterer sig til ministermålene. 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Målet matcher det ene af beskæftigelsesplanens to hovedmål nemlig at 400 flere fuldtidspersoner skal være i beskæftigelse/uddannelse med udgangen af 2019, hvoraf beskæftigelsesindsatsen skal løfte de 330 fuldtidspersoner. Se fig Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Dette ministermål er et succeskriterium under hovedsporet Et styrket samarbejde med erhvervslivet : Med udgangen af 2019 skal Jobcenter Holbæks samlede samarbejdsgrad med virksomhederne være på 32 procent mod 21,4 pct. i juni 2018, svarende til 700 virksomheder mod i dag 470. Se fig Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Indsatsen for denne målgruppe understøttes af en selvstændig strategi på området. Forventningen er, at andelen af selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte skal stige fra 30,7 (juli 2018) til 50 pct. med udgangen af Se fig Med udgangen af 2019 skal andelen være på samme niveau eller højere. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal være 40 pct. ved udgangen af Se fig Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Fokus i 2019 vil fortsat være at forebygge, afdække og at hindre socialt bedrageri og sikre, at ydelser udbetales på et korrekt grundlag. Redskaberne vil være: Virksomhedskontroller Handle på anonyme henvendelser/anmeldelser samt interne henvendelser Gennemføre helhedsorienteret kontrol på udbetalinger og registersamkøring på alle ydelser Servicebesøg for selvstændige sygemeldte Kampagner I selve indsatsen i 2019 vil der blive fokus på en bredere kommunikation om kontrolopgaven. Herudover vil der blive foretaget hyppigere servicebesøg hos selvstændige sygemeldte og endelige en særlig forebyggende indsats i Vangkvarteret. Se fig Udsatte ledige skal have en indsats (flere skal med) Andelen af langtidsforsørgede, som har modtaget et virksomhedsbaseret tilbud inden for det sidste halve år, skal stige fra 25 pct. til 40 pct. med udgangen af Se fig

15 Jan 2008 Jul 2008 Jan 2009 Jul 2009 Jan 2010 Jul 2010 Jan 2011 Jul 2011 Jan 2012 Jul 2012 Jan 2013 Jul 2013 Jan 2014 Jul 2014 Jan 2015 Jul 2015 Jan 2016 Jul 2016 Jan 2017 Jul 2017 Jan 2018 Jan 2008 Jul 2008 Jan 2009 Jul 2009 Jan 2010 Jul 2010 Jan 2011 Jul 2011 Jan 2012 Jul 2012 Jan 2013 Jul 2013 Jan 2014 Jul 2014 Jan 2015 Jul 2015 Jan 2016 Jul 2016 Jan 2017 Jul 2017 Jan 2018 Jul 2018 Jan 2004 Sep 2004 Maj 2005 Jan 2006 Sep 2006 Maj 2007 Jan 2008 Sep 2008 Maj 2009 Jan 2010 Sep 2010 Maj 2011 Jan 2012 Sep 2012 Maj 2013 Jan 2014 Sep 2014 Maj 2015 Jan 2016 Sep 2016 Maj 2017 Jan 2018 Jan 2011 Maj 2011 Sep 2011 Jan 2012 Maj 2012 Sep 2012 Jan 2013 Maj 2013 Sep 2013 Jan 2014 Maj 2014 Sep 2014 Jan 2015 Maj 2015 Sep 2015 Jan 2016 Maj 2016 Sep 2016 Jan 2017 Maj 2017 Sep 2017 Jan 2018 Maj 2018 Figur 5: Indikatorer for opfyldelse af ministerens mål (primo oktober 2018) 5.1. Forventet udvikling i fuldtidspersoner i forsørgelse 5.2. Samarbejdsgraden i Jobcenter Holbæk med virksomheder i kommunen Andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere over tid : Kontrolindsatsen - årsresultat forstået som tilbagebetalt og sparet ydelse Note: 2018 er målt pr er en prognose, hvor forudsætningen er, at søgerobotter frigiver to årsværk til andre opgaver 5.6. Langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud (inden for 6 måneder) over tid Kilde: Jobindsats.dk samt jobcentrets egne tal. 15

16 Tillæg: Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats og Integrationsstrategien (2017) lægger rammen for beskæftigelsesindsatsen for integrationsborgere. Beskæftigelsesplanen beskriver den strategiske tilgang til beskæftigelsesmålsætninger, der går på tværs af alle målgrupper, mens integrationsstrategien (2017) beskriver, hvordan alle kerneopgaver i bred forstand understøtter integrationsindsatsen. Dette tillæg skal ses som et supplement til både den strategiske beskæftigelsesplan, og den tværgående integrationsstrategi. Integrationsindsatsen vil i 2019 fokusere på nedenstående målsætninger, indsatser og succeskriterier. Boks 4: Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats Målsætninger Flere borgere på integrationsydelse skal i ordinær beskæftigelse Borgere med anden etnisk herkomst end dansk skal opnå samme erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens som etnisk danske borgere Indsatser Øget kontakt, højere samtalefrekvens og styrket effekt af virksomhedsrettet indsats. Der etableres hyppigere opfølgning og fokuseres på specifikke jobmål ved etablering af praktikforløb Styrket indsats i forhold til etablering af IntegrationsGrundUddannelsen (IGU), særligt på det offentlige arbejdsmarked. Normalindsatsen fastholdes, og der indledes et tæt samarbejde med offentlige arbejdsgivere, herunder særligt Holbæk Kommune Styrket virksomhedsrettet fokus i danskuddannelsen og styrket brancherettet undervisning. Der er gennemført fornyet udbud af opgaven med implementering 1. april Samarbejdet med aktøren vil have et virksomhedsrettet fokus Styrket samarbejde med frivillige organisationer, socialøkonomiske virksomheder og den almene boligsektor. Der etableres bl.a. tæt kontakt til Integrationsrådet og de boligsociale indsatser Succeskriterier Borgere på integrationsydelse skal modtage en samtale hver 4. uge og igennem året modtage et virksomhedsrettet tilbud i mindst 50 % af tiden Jobeffekten af virksomhedspraktik skal være mindst 25 % Andelen af integrationsborgere i ordinært arbejde skal i december 2019 være højere end landsgennemsnittet for samme målgruppe Kvinder omfattet af integrationsloven skal senest 1. juli 2019 opleve samme virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats som mænd Der skal etableres mindst 40 IGU-forløb igennem

17 Bilag: Nøgletal for aktiviteter i jobcenter og Ydelsesservice I Beskæftigelsesplanen præsenteres målsætninger og fokusområder for Som basis for disse fokusområder hviler jobcentrets og Ydelsesservices arbejde på en stabil kernedrift, som ikke beskrives i Beskæftigelsesplanen. For at give et billede omfanget af driften gives her nogle nøgletal for beskæftigelses- og ydelsesområdet: Medarbejdere: Pr. nov er ansat 176 medarbejdere svarende til 153 årsværk i kerneområdet Alle Kan Bidrage. Borgere på offentlig forsørgelse I august 2017 var der 8014 borgere mellem år, som modtog offentlig forsørgelse fra Holbæk Kommune. I august 2018 er antallet faldet til 7694, hvilket betyder, at 320 flere borgere har fået tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelse Samtaler: fra oktober 2017 til oktober 2018 havde vi samtaler med ca borgere. Det blev til samtaler, heraf blandt andet: opfølgningssamtaler på sygedagpengeområdet, jobsamtaler, heraf samtaler sammen med a-kasserne Aktive tilbud: fra oktober 2017 til og med oktober 2018 tildelte vi aktive tilbud til borgere Ydelse Et års sygedagpengesager giver ca indberetninger i sygedagpengeudbetalingssystemet fordelt på borgere Ydelsesservice laver ca afgørelser årligt fra afslag på kontanthjælp til tilkendelse af tandbehandling. Budget 2019 Fig. 5: Budget for alle udgifter relateret til beskæftigelsesindsatsen Budget 2019 mio. kr. Alle forsørgelsesydelser 800 Løntilskud og øvrige beskæftigelsesindsatser 48 Administration 68 Ejendomme 7 Øvrige områder 3 Total - Alle Kan Bidrage

18 Nøgletal for produktionen i Jobcentret og Ydelsesservice Beskæftigelsesplanen koncentrerer sig om fokusområderne i Ud over indsatsområderne har jobcentret og Ydelsesservice en stabil kernedrift. Nedenstående er nøgletal på beskæftigelses- og ydelsesområdet pr. oktober 2018: Antal medarbejdere: 175 Kerneområdet Alle Kan Bidrage betjenes af ca. 280 medarbejdere. Langt størstedelen af medarbejderne er i frontpersonale og har daglig kontakt med borgere, hvad enten de er jobkonsulenter, mentorer, ydelsessagsbehandlere eller noget helt tredje. Kontakt: job@holb.dk 18