Skybrudsopland I Indre By

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skybrudsopland I Indre By"

Transkript

1 Skybrudssikring af København Skybrudsopland I Indre By Konkretisering af skybrudsløsninger April 2013

2 Skybrudssikring af København Skybrudsopland I Indre By Konkretisering af skybrudsløsninger April 2013 Forfatter:jecl, hydrauliske beregninger COWI, Landskabsarkitekter Tredjenatur Check:nifi Godkendt:jecl

3 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Formål 4 2. Beskrivelse af skybrudsoplandet Området Områdekarakteristik Indre By Nord Indre By Midt Indre By Syd Faldforhold Eksisterende planer for området Trafikplaner Lokalplaner Omlægning af pladser og veje Ledningsomlægninger Vand på terræn Oplevelser 2. juli Indre By Nord Indre By Midt Indre By Syd Terrænoversvømmelser ved designregn Hydraulisk afklaring Underopdeling af skybrudsopland Mulige løsninger Overordnet løsning Indre By Nord Indre By Midt Indre By Syd Synergi med LAR 71

4 Overslag og vurdering af implementeringstid Indre By Nord Indre By Midt Indre By Syd Samlet overslag Vurdering, fordele og ulemper Anbefalinger Indre By Nord Indre By Midt Indre By Syd 77

5 3 1. Indledning 1.1. Baggrund Med vedtagelsen af Københavns Klimatilpasningsplan og indgåelse af budgetforliget for 2012 blev det besluttet, at udarbejde en skybrudsplan for København. Skybrudsplanen blev vedtaget i BR den 13. december Som opfølgning på vedtagelse af planen skal der udarbejdes konkretiseringer af skybrudsløsninger for hele byen. I skybrudsplanen er kommunen opdelt i 8 skybrudsoplande, der er prioriteret efter omfang af oversvømmelsesskader. Indre By-oplandet er i skybrudsplanen blandt de højst prioriterede oplande Figur 1.1: Skybrudsoplande.

6 Formål Projektet skal sikre, at risikoen for oversvømmelse i Indre By området reduceres i overensstemmelse med skybrudsplanens servicemål. Samtidig skal det sikres, at projektet fremmer øvrige klimatilpasning/miljøtiltag som for eksempel afkobling af regnvand fra kloakken i oplandet, de kommunale vandplaner og begrønning af byen Rapportindhold Denne rapport indeholder en beskrivelse af skybrudsoplandet samt de planer der foreligger for området inden for trafik, lokalområder og større ledningsarbejder. Herefter fortsættes med en opgørelse af oversvømmelser ved skybruddet 2. juli 2011og en modelbaseret identifikation af problemområder. Endelig afsluttes med forslag til løsninger, deres omkostninger og andre påvirkninger samt anbefalinger om valg af løsninger.

7 5 2. Beskrivelse af skybrudsoplandet 2.1. Området Figur 2.1: Skybrudsopland Indre By og bydelsgrænser. Oplandet Indre By dækker det inderste og ældste København. Den første bebyggelse opstod i slutningen af 1000-tallet i forbindelse med en sæsonplads for handel og fiskeri og har befundet sig, hvor Nørregade i dag munder ud i Nørre Voldgade. Det vides desuden at strandlinjen i den tidlige middelalder gik i forløbet Farvergade, Kompagnistræde, Højbro Plads og Vingårdstræde. Frem mod det 17. århundrede voksede byen, og dækkede på dette tidspunkt, det vi kender som middelalderbyen. Byen var på daværende tidspunkt omgivet af en ringmur med voldgrav på land-

8 6 siden og en borg på den nuværende Slotsholmen. Christian IV udbyggede i 1600-tallet byen mod nordøst og grundlagde Ny København kvarteret samt Kastellet. Mod øst påbegyndtes anlægget af Christianshavn. I løbet af 1700-tallet blev Frederiksholm anlagt på opfyldte arealer syd for Slotsholmen og anlægningen af Frederiksstaden blev påbegyndt i I denne periode oplevede København ligeledes to store bybrande i henholdsvis 1728 og 1795, hvilket gav anledning til en regulering af gadenettet i middelalderbyen. I 1807 bombarderede englænderne store dele af middelalderbyen og udslettede derved stort set resten af den gamle bygningsmasse. Ansvaret for den fysiske planlægning af byen overgik i 1857 til bystyret, og kommunen købte de gamle fæstningsarealer og vedtog i 1872 en helhedsplan, der betød, at voldanlægget blev bevaret som et parkbånd med anlægningen af først Tivoli, siden Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg. I denne periode blev Gammelholm ligeledes frigivet af flåden til civil udnyttelse. I de følgende årtier udvidedes byen med boligbyggeri på det resterende voldanlæg og omkring begyndelsen af det 20. århundrede, blev bl.a. et nyt rådhus opført på det vestlige voldanlæg. I midten af 1900-tallet blev der planlagt omfattende saneringer af indre by, og især kvarteret omkring Adelgade og Borgergade undergik en markant byfornyelse.

9 Områdekarakteristik Kommunens Center for Bydesign udarbejdede i 2003 en række byskabsatlas, der beskriver de overordnede rumlige og byarkitektoniske karakteristika og kvaliteter i byens 15 bydele. Indre By er opdelt i en række kvarterer som vist og beskrevet i det efterfølgende. Kvartererne er samlet i en tredeling af Indre By i henholdsvis Indre By Nord, Midt og Syd. Figur 2.2: Kvarterer i Indre By.

10 Indre By Nord Frederiksstaden Anlæggelsen af Frederiksstaden påbegyndtes i 1749 i anledning af den Oldenborgske slægts 300 års regeringsperiode i Danmark. Det er et stort anlagt barokkvarter med Amalienborgpalæerne i centrum. Amalienborgpalæerne har siden 1794 været bopæl for rigets regent, mens resten af kvarteret husede byens borgerskab. I dag består kvarteret hovedsageligt 3-5 etagers med en blanding af private boliger og erhverv. Amaliehaven Amaliehaven stod færdig i 1983 og er givet til byen som en gave fra Mærsk McKinney-Møller. Den er placeret mellem Amalienborg slot på den ene side og Københavns inderhavn på den anden. Den offentlige park er en grøn oase omkranset af hegn og mure, som skærmer mod vind og støj, med et stort springvand i midten. Nyboder Kvarteret er præget af hovedsageligt 2 etagers rækkehuse. Anlægningen af Nyboder påbegyndtes i 1631 under Christian IV på grund af boligmangel for flådens søfolk, og de huse, der i dag findes i området, kan dateres tilbage til I dag er Nyboder fredet. Bygningerne fungerer stadig som lejeboliger for Forsvarets personel, der har fortrinsret til boligerne. Kastellet Kastellet er et af Nordeuropas bedst bevarede fæstningsværker og blev bygget i perioden Kastellet fremstår som et femtakket fæstningsanlæg omkranset af en voldgrav og fungerer i dag som både museum, turistattraktion og arbejdsplads for flere af Forsvarets institutioner, bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste. Ny København Store dele af kvarteret omkring Borgergade og Adelgade blev i midten af 1900-tallet udsat for sanering, hvorfor en del af bebyggelsen i dette kvarter er af relativ ny karakter. Den ny bebyggelse er opført i 6-8 etager, hvorimod resten af kvarteret består af almindelig karrébebyggelse i 3-5 etager. En del af kvarteret omfatter også elværksgrunden, der tidligere anvendes i forbindelse med distributionen af el og fjernvarme i København. Botanisk Have Botanisk have fungerer som en del af den indre grønne parkering og er anlagt i Den ejes af Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet og adskiller sig fra Københavns øvrige parker ved dens anvendelse som formidlings-, undervisnings- og forskningshave, idet dens vigtigste opgave er at opretholde en righoldig og levende plantesamling. Østre Anlæg Østre Anlæg er en del af det gamle voldanlæg og bærer præg af dette. Således består anlægget af både volde og bastioner, ligesom den gamle voldgrav i dag fungerer som sø. Anlægget er en offentlig park og fremstår i dag i vid udstrækning, som da den blev anlagt i Det huser både Den Hirschsprungske Samling og Statens Museum for Kunst. Kongens Have Haven blev opført af Christian IV i begyndelsen af 1600-tallet og er dermed Københavns ældste kongelige have. Den har været åben for publikum siden 1770 erne. Haven består hovedsageligt af

11 9 åbne græsplæner med store træer. I det vestlige hjørne af haven ligger Den Kongelige Livgardes eksercerplads, som grænser op til Rosenborg Slot. Nyboder Ny København Frederiksstaden Grønningen Østre Anlæg Kastellet Kongens Have Botanisk Have Amaliehaven

12 Indre By Midt Middelalderbyen Middelalderbyens bebyggelse varierer meget og spænder fra senmiddelalderlige kirkebygninger til almindelig karrébebyggelse og institutioner. Efter de store bybrande og den efterfølgende genopbygning, er der opstået større ensartede kvarterer af karrébebyggelse i 3-4 etager. Gammelholm Kvarteret ved Gammelholm består overvejende af bebyggelse til boligformål og er udbygget i et regelret system af karréformer i 4 etager. Desuden huser kvarteret blandt andet Nationalbanken og Det Kongelige Teater. Slotsholmen Slotsholmen huser en række monumentale bygningsværker fra Christiansborg, der i dag huser Folketinget, og Christian IV s gamle bryghus til Det Kongelige Bibliotek med Den Sorte Diamant. Området har været base for den danske stats regeringsmagt gennem mere end 600 år og består hovedsageligt af fredede og bevaringsværdige bygninger. Gammelholm Middelalderbyen Slotsholmen Købmagergade Gothersgade Fiolstræde

13 Indre By Syd Glyptoteks-kvarteret Området er et udpræget boligkvarter med højt karrébyggeri i 4-5 etager. Man finder dog også bebyggelse af anden karakter i kvarteret i form af blandt andet politigården og det 16 etager høje Dan Hostel. Ned mod havnen ligger en del erhvervsmæssig bebyggelse, og det forventes, at en ny brygge, kaldet Kalvebod Bølge, står klar medio Axel Torv kvarteret Kvarteret omkring Axel Torv består hovedsageligt af kontor- og forretningsejendomme af stor variation. Axel Torv er en åben passage, der er med til at forbinde byens grønne ring mellem Ørstedsparken i nord og Tivoli mod syd. Desuden er det et livligt kvarter med Cirkusbygningen, biograf og adskillige cafeer og restauranter. Tivoli Forlystelseshaven Tivoli blev anlagt i 1843 umiddelbart uden for de daværende Københavnske volde. Tivolisøen er således en del af de tidligere voldgrave. Den ældste nuværende bygning er Pantomimeteatret fra Tivoli er en del af den grønne ring omkring indre by og besøges årligt af omkring 4 millioner mennesker. Frederiksholm Frederiksholm er domineret af 4-5 etagers karréer med både bolig- og erhvervsmæssig benyttelse. Desuden ligger der enkelte cafeer langs kanalen, ligesom Nationalmuseet befinder sig i kvarteret ved Ny Vestergade. En overvejende del af bebyggelsen i området er af enten fredet eller høj bevaringsværdig karakter. I den sydøstlige ende af kvarteret mod havnen befinder den fredede 2 etagers bebyggelse Den Kongelige Materialegård sig, og så er der planer om et nyt erhvervsbyggeri ved inderhavnen, der bl.a. skal huse Dansk Arkitektur Centers konference og udstillingsaktiviteter. H.C. Andersens Boulevard Axel Torv-kvarteret Glyptoteks-kvarteret Tivoli Frederiksholm Vester Voldgade

14 Faldforhold Indre By falder generelt fra voldgaderne (Farimagsgade/Nørre Voldgade) mod havnen, som vist på nedenstående kort. De lyse områder er de højest beliggende. Figur 2.3: Topografi for Indre By.

15 13 3. Eksisterende planer for området Trafikplaner Det følgende kort viser eksisterende og planlagte S-togs og metrobaner samt planlagte cykelsuperstier. Indre By er p.t. præget af byggerierne af metrostationer ved Hovedbanegården, Rådhuspladsen, Gammel Strand, Kongens Nytorv og Marmorkirken. Projektet omkring cykelsuperstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og mere end 20 kommuner, heriblandt Københavns Kommune, og har som hovedformål at skabe et konkurrencedygtigt transportalternativ til biler og kollektiv trafik. Cykelsuperstierne er bl.a. kendetegnet ved at være minimum 2,5m brede svarende til en bred tosporet sti. På figur 3.1 er angivet både kommende og planlagte ruter. Kommende ruter dækker over ruter, hvor finansiering er på plads og er på vej til at blive anlagt og/eller forbedret. De planlagte ruter er derimod strækninger, som kommunerne i samarbejde har udpeget som mulige kommende ruter, men hvor finansieringen endnu ikke er på plads.

16 Figur 3.1: Trafikplanskort med angivelse af S-tog, metro og cykelsuperstier. 14

17 Lokalplaner På det følgende kort er vist de lokalplaner der p.t. foreligger for Indre By. Blandt disse har vi udvalgt de lokalplaner, der kunne være relevante ifm. klimatilpasning og skybrudssikring Figur 3.2: Lokalplaner Indre By. 446

18 16 Axel Torv Det er planlagt at området omkring Axel Torv skal omlægges og en ny bebyggelse skal opføres på Scala-grunden. Den ny bebyggelse kommer til at bestå af 5 runde fritstående bygninger af varierende højde, der åbner pladsen op, bryder med karrestrukturen og fremhæver det gamle voldanlægs retning på tværs af byen (Lokalplan 484, 2012). Pladsen tænkes beplantet med træer og indrettes med cirkulære fordybninger og forhøjninger, der kan rumme trælunde, cykelparkering og opholdsmuligheder etc. Projektet forventes afsluttet i Bryghusprojektet Med Bryghusprojektet er det hensigten at opføre en multifunktionel bebyggelse, der kan skabe en dynamisk forbindelse mellem by og havn og styrke bylivet ved havnen. Bygningen skal blandt andet huse Dansk Arkitektur Center med ustillingslokaler. Ifølge lokalplan 437 skal byrummene indrettes og udformes som en integreret helhed af offentligt tilgængelige promenader, legepladsog opholdsmuligheder med en intention om at øge brugsværdien og styrke aktivitetsniveauet på pladser og strøg. En del af pladsen mod Bryghusgade skal glide over i en 15-20m bred passage, der løber under bygningen og skal rumme hovedindgange til samtlige bygningens funktioner. Bygningen ventes ifølge DAC (2013) at stå færdig i Elværksgrunden Ejendomsudviklingsselskabet Tetris A/S planlægger at opføre en ny bebyggelse til kontor og detailhandel på Adelgade 10 på Elværksgrunden. I projektforslaget lægges der op til, at Elværksgrunden skal tilføres nyt liv og bidrage med offentlige byrum, passage gennem byggeriet og stier nord og syd for bygningen. Det er meningen, at den nye bebyggelse skal danne en åben karréstruktur omkring en offentlig plads tilhørende HOFOR. Desuden skal der etableres en p-kælder med nedkørsel fra Adelgade (Lokalplan 375 tillæg 1, 2012). Af lokalplan 375 tillæg 1 fremgår det, at pladsen ved og over køleskakten kan indrettes som en offentlig plads med rekreative funktioner, og skal beplantes i det omfang, det kan lade sig gøre, samt at der bør arbejdes med muligheden for, at regnvand kan bruges i forbindelse med de rekreative grønne og blå elementer. Desuden skal der etableres anlæg til opsamling af regnvand fra tage of facader til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine (Lokalplan 375 tillæg 1, 2012).

19 17 Statens Naturhistoriske Museum Folketinget besluttede i 2004 at samle de fire eksisterende museer Zoologisk Museum, Botanisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have til Statens Naturhistoriske Museum. Det er hensigten at majoriteten af nybyggeriet placeres under terræn i en udstillingsbygning, der strækker sig fra Sølvtorv komplekset til Geologisk Museum, hvorved den grønne forbindelse mellem Østre Anlæg og Botanisk Have bevares. Det forventes at lokalplanforslaget vedtages i august/september 2013 (Startredegørelse, Statens Naturhistoriske Museum, 2012). Selve byggeriet forventes ifølge DAC (2012) at påbegyndes i 2015 og stå færdigt i HM2 På hjørnet af Mitchellsgade og Kalvebod Brygge syd for Politigården er det planlagt at opføre en kontorbygning i 6-7 etager med restaurant, café og konferencecenter i stueetagen (Lokalplan 418, 2007). Der er krav om, at bygningen placeres således, at der i forlængelse af Otto Mønsted Plads til Kalvebod Brygge etableres en plads, så der sikres visuel forbindelse mellem det bagved liggende kvarter og havnen.

20 Omlægning af pladser og veje Kvæsthusprojektet (Sankt Annæ Plads projektet) I forbindelse med det nyopførte Skuespilhus på Kvæsthusbroen anlægges der også en ny parkeringskælder med tilkørsel fra Kvæsthusgade. Ligeledes undergår pladsen omkring Skuespilhuset fra molens spids til nyhavn en omlægning, således at pladsen matcher Operaens, Skuespilhusets, Frederiksstadens og Holmens kvaliteter. I forlængelse af Kvæsthusprojektet er der planer om, at området ved Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store Strandstræde og Lille Strandstræde skal renoveres for at skabe bedre rammer om den forventeligt øgede trafik til og fra Kvæsthusmolen, samt sikre at Sankt Annæ Plads også for fremtiden vil være en af byens grønne pladser. Sankt Annæ Plads projektet forventes at komme i udbud i august 2013 (Kvaesthusprojektet.dk). Nyhavn øst for Toldbodgade Det forventes at stykket af Nyhavn mellem Toldbodgade og Kvæsthusgade for fremtiden vil blive omlagt til gågade. Da området tænkes som et område med meget liv og mange turister, har gode forhold for fodgængere høj prioritet, og området bliver lavet til gågade med kørsel tilladt. I projektforslaget lægges der op til, at der skal skabes plads og mulighed for at fortsætte udeservering foran restauranterne frem til Skuespilhuset. Desuden laves der brede afvandingsrender i begge sider af kørebanen i midten, og vandet renses inden det udledes via udløb i kajkanten for at klimasikre området. Vesterbro Passage Anlægningsarbejdet ved Vesterbro Passage omfatter strækningen fra H.C. Andersens Boulevard til Bernstorffsgade, der er dog også udarbejdet projektforslag for stykket videre til Helgolandsgade. Byrummet er nedslidt og præges af midlertidige løsninger, der blev udført i forbindelse med indførelsen af busser som erstatning for sporvogne for over 40 år siden. Vesterbro Passage er en vigtig både gang- og cykelforbindelse, hvorfor den skal omdannes til et attraktivt og samlet byrum. Det er tanken, at området skal præges af træer og have etableret opholdsmuligheder i form af siddepladser og mødesteder. Fodgængere og cyklister skal prioriteres på langs og tværs af passagen, men der skal stadig være plads til både bil- og bustrafik. Det vurderes at 2 kørespor i hver retning vil være tilstrækkeligt for at afvikle trafikken.

21 19 Falck Huset Falck koncernen planlægger at udvide det nuværende Falckhus med et højhus i etager, hvis bygningsdesign integrerer en bæredygtig vandstrategi, som bl.a. indebærer en begrønning af tage for at tilbageholde regnvand. Endvidere er det deres plan at omdanne vejarealerne ved Polititorvet og Bernstorffsgade til to nye grønne byrum. Arealerne udfyldes i dag i vid udstrækning af parkeringspladser, som tænkes delvist nedlagt, idet der opføres et nyt parkeringsanlæg under Polititorvet. Polititorvet inddeles i fire store grønne øer, der delvist tilplantes med hække for at underdele torvet i et indre forløb og en række græslommer mod de tilstødende trafikarealer. På Bernstorffsgade gøres der plads til en cykelsti, ligesom der på den østlige del anlægges træbeplantning og fodgænger arealer. Nye cykelstier Store Kongensgade I Store Kongensgade er det planlagt at ombygge den eksisterende cykelbane til en ny bredere cykelsti fra Esplanaden til Kongens Nytorv. Dette gøres for at imødekomme de utrygge situationer, der kan opstå, når cyklister skal passere parkerede biler og busstoppesteder. Det forventes at projektet bliver udført i løbet af sommeren 2013.

22 Ledningsomlægninger Kort med angivelse af væsentlige omlægning af afløbssystem, fjernvarme og fjerkøling i Desuden er angivet planlagte cykelstiprojekter. Figur 3.3: Planlagte projekter i Indre By.

23 21 4. Vand på terræn 4.1. Oplevelser 2. juli Indre By Nord NyboderKastellet Regnvand/tagvand fra Nyboder løber i åbne render i gaderne til St. Kongensgade og kommer først her i kloakken via vejriste. Vejristene er ikke dimensionerede hydraulisk til at fjerne regnvand ved skybrud. Figur 4.1: Nyboder med åbne render og vejrist ved St. Kongensgade. Kastellet blev oversvømmet, dels af eget regnvand, dels fra Kastelsgraven, hvor vandet steg 1,5 2 m pga. manglende hydraulisk kapacitet i udløbsbygværket til havnen. Figur 4.2: Oversvømmelse af Kastellet, 2. juli 2011

24 22 Ny København I dette område samlede der sig store vandmængder på Store Kongensgade på især strækningen fra Dronningens Tværgade forbi Marmorkirken til Fredericiagade, hvor vandet løb videre mod Bredgade og Amaliegade. Vandet kom i særdeleshed fra Hindegade og samledes i et lavpunkt ved Marmorkirken. Især i Store Kongensgade blev mange kælderbutikker ødelagte. Figur 4.3: Billeder fra skybruddet 2. juli 2011: Store Kongensgade. Frederiksstaden Den 2. juli 2011 løb der store mængder vand ned af Grønningen og Esplanaden. Dette løb så fra Esplanaden ned af Bredgade og Amaliegade, hvorfra det også fordelte sig ned i Toldbodgade. Desuden strømmede der store mængder vand fra St. Kongensgade ad Fredericiagade til Amaliegade. Der registreredes massive problemer relateret til overfladevand i Bredgade, Fredericiagade, Amaliegade og dele af Toldbodgade, samt på Esplanaden mellem Bredgade og Amaliegade. I den sydlige ende af Frederiksstaden viste Sankt Annæ Plads sig ligeledes at være udsat, og mange kældre var sat under vand langs pladsen og i de tilstødende gader. Pladsen udgør et lavpunkt i oplandet og er afskåret mod havet af den højere beliggende kajkant. Figur 4.4: Billeder fra skybruddet 2. juli Venstre: Fredericiagade. Højre: Grønningen Indre By Midt Middelalderbyen På hovedstrømningsvejene(se kap. 5) såsom Købmagergade og Pilestræde, var der primært problemer den 2. juli 2011 i form af opstuvning af kloak i kældere. De få steder, hvor overfladevand kom ind, skyldtes dette meget lavtliggende lyskasser el. vinduer, og dette vil forholdsvis let kunne forhindres ved at lave små forhøjninger/afskærmninger omkring disse.

25 23 Vejene, der går oppe fra Voldgaden ned mod Højbroplads, har store fald ned mod Højbroplads, og derfor kan der føres store mængder vand via disse veje. Der opstod store problemer, hvor vandet samles i lavninger, især i den lavere del af oplandet nede Ved Stranden, men også på sidegader med lokale lavpunkter såsom på Kronprinsensgade der ligger mellem cm lavere end Købmagergade og Pilegade, som den ligger mellem. Figur 4.5: Billeder fra skybruddet 2. juli Venstre: Kronprinsensgade. Højre: Ved Stranden. D. 2. juli 2011 oplevede flere kælderforretninger langs Kompagnistræde vand i kældrene pga. overfladevand fra vejen og opstuvning fra kloak. Vejstrækningen befinder sig i den lave ende af oplandet og er relativt flad på stykket fra Rådhusstræde til lidt efter Naboløs. Vandet løb ned i kældre via de mange kældertrapper på strækningen, og fra lavpunktet ved Naboløs løb vandet videre ned og oversvømmede dele af Gammel Strand. Desuden havde man i bunden af hovedstrømningsvejen løbende ad Gåsegade/Vandkunsten også problemer med vand fra terræn, som strømmede ned i kældre. På Vandkunsten og rundt om Frederiksholms Kanal til Nyropsgade, oplevede flere, at overfladevand trængte ind via lyskasser og trappenedgange og oversvømmede de respektive kælderlokaler. På Gothersgade, som er en anden betydelig strømningsvej i Indre By Midt oplandet, er der kun registreret et enkelt tilfælde af gener relateret til overfladevand på vejen. Dette var ved krydset med Kronprinsessegade, og skyldtes sandsynligvis, at fortovet på dette sted hælder uhensigtsmæssigt ind mod bygningen. De resterende oversvømmelser i gaden relaterede sig udelukkende til opstuvning fra kloak. Slotsholmen Der opstod oversvømmelser på Slotsholmen den 2. juli 2011 fordi vand fra de store tag- og pladsarealer ikke kan bortledes pga. kajkanten, hvor store vandmængder samles bl.a. for enden af Slotsholmsgade og ved Chr. IV s Bryghus. Gammelholm På Gammelholm havde man store problemer med både oversvømmelser fra terræn og opstuvning fra kloakker langs havnefronten på Havnegade fra Nyhavn og videre op langs kanalen rundt om Slotsholmen til Holmens Kanal. Desuden er der også registreret problemer med overfladevand og opstuvet kloakvand ved Holmens Kanal op mod Kongens Nytorv. En stor del af problemet med overfladevand skyldes de to store hovedstrømningsveje der løber til området fra Lille Kongensga-

26 24 de og Ved Stranden. Vandet ender i Havnegade, hvor det samler sig og holdes tilbage pga. den høje kajkant Indre By Syd Axel Torv-kvarteret Den ene hovedstrømningsvej i hovedoplandet Indre By Syd løber ad Vesterbrogade og videre ad H.C. Andersens Boulevard, men hverken Tivoli eller de erhvervsdrivende på modsatte side af Vesterbrogade oplevede gener fra overfladevand på Vesterbrogade. Dog var der problemer med opstuvning fra kloak i flere kældre og en enkelt erhvervsdrivende modtog overfladevand fra bagsiden mod Jernbanegade. Desuden tydede det på, at der et enkelt sted var sivet vand fra terræn ned langs væggen i et kælderrum. Tivoli I Tivoli oplevede man omfattende problemer i forbindelse med skybruddet d. 2. juli I det nordvestlige hjørne af haven ved Vesterbrogade/Bernstorffsgade havde man store gener fra opstuvning i kloakkerne. I den nordøstlige del af haven ved Slottet, oplevede man, at der sivede vand op igennem jorden, og pga. det høje grundvandsspejl oplevede man efterfølgende gener herfra igennem en længere periode. Tivoli havde også problemer med indtrængen af overfladevand fra terræn. Dette trængte ind ad indgangen ved Færgekroen mod H.C. Andersens Boulevard og oversvømmede Tivolisøen, da denne ikke kunne aflaste til afløbssystemet pga. tilbageløb. Man registrerede ikke indtrængende overfladevand fra Tietgensgade. Glyptoteks-kvarteret Hovedstrømningsvejen, der løber ad H.C. Andersens Boulevard, forårsager sammen med vand fra Langebro store problemer på H.C. Andersens Boulevard i området i nærheden af Rysensteensgade, hvor vejen har sit lavpunkt. Flere kældre blev oversvømmet af vand fra terræn d. 2. juli 2011 i og omkring Rysensteensgade/H.C. Andersens Boulevard. På Ved Glyptoteket og Polititorvet er der ligeså rapporteret om oversvømmelser i kældre forårsaget af overfladevand. Frederiksholm I Frederiksholm-kvarteret opstod der især problemer på Vester Voldgade ved Dantes Plads og på ny Kongensgade. Der løber store mængder vand ad Vester Voldgade, der fra Jamers Plads hælder markant ned mod havnen. Mellem Stormgade og Ny Kongensgade flader vejen dog ud, og har endda en lille lokal lavning, hvilket resulterer i, at vandet samler sig her. Fra Vester Voldgade løber vandet ad Ny Kongensgade, som ligger omkring 50 cm lavere. Som det også fremgår af vejprofilen for Ny Kongensgade, så udgør vejen praktisk talt et bassin mellem Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal, hvorfor vandet helt naturligt samler sig her. Ved Dantes Plads var lokaler i kælderniveau oversvømmet af indtrængende overfladevand og opstuvede kloakker, ligesom vandet stod højt i hele Ny Kongensgade.

27 Figur 4.6: Billeder fra skybruddet 2. juli 2011: Venstre: Ny Kongensgade. Højre: H.C. Andersens Boulevard. 25

28 Figur 4.7: Registrerede gader med oversvømmelse fra terræn. 26

29 Terrænoversvømmelser ved designregn Ud fra en simulering af en 100 års regn med klima/sikkerhedsfactor på 1,4 med det hydrauliske modelleringsværktøj MOUSE og MIKE FLOOD er estimeret hvor vandet vil stå dybere end 10 cm på terræn (servicemål i kommunens skybrudsplan, november 2012). De følgende figurer viser det generelle billede og de følgende tre figurer fokuserer på Indre By Syd, Midt og Nord. Resultatet af denne modellering skal læses kritisk idet den baseres dels på en højdemodel af byens overflade som ikke vil være 100 % nøjagtig, dels baseres på at afløbssystemet fungerer perfekt, dvs. der f.eks. ikke er hovedledninger der har reduceret kapacitet pga. fedtaflejringer og alle vejriste fungerer 100%. Vi har derfor søgt indhente dokumentation om bygninger faktisk blev oversvømmet af vand fra terræn ved de seneste større regnskyl 14. aug. 2010, 2. juli 2011 og 14. aug. 2011, dels i form af fotos of videoclip på nettet, dels ved direkte henvendelse til potentielt berørte bygningsejere/forpagtere. Det betyder at selvom simuleringen viser at vandet står højere end 10 cm, ved en 100-års regn, så planlægges der ikke indgreb før det er kontrolleret på stedet om modelleringen er rimelig korrekt samt om skybrud giver problemer. Et eksempel er Vesterbro Passage, hvor en modellering viser vanddybder, der er højere end 10 cm. Figur 4.8: Detailmodellering af Vesterbro Passage og Axel Torv Den høje vandstand gav dog ikke problemer den 2. juli 2011, fordi alle bygninger i dette område har en hævet kant ud mod vejen, se følgende foto.

30 Figur 4.9: Hævet indgang ved Vesterbro Passage 28

31 Figur 4.10: Indre By. Terrænoversvømmelser ved en 100 års regn 29

32 30 Figur 4.11: Indre By Nord. Terrænoversvømmelser ved en 100 års regn. Det ses at der især forventes oversvømmelser i St. Kongensgade/Bredgade omkring Marmorkirken, Borgergade/Fredericiagade, St. Annæ Plads, Kronprinsessegade samt Grønningen/esplanaden og Nyboder.

33 31 Figur 4.12: Indre By Midt. Terrænoversvømmelser ved en 100 års regn. Modelbilledet antyder problemer med høj vandstand bag bolværket rundt om Slotsholkanalerne, på selve Slotsholmen, samt på enkelte gader, f.eks. Kronprinsensgade mellem Købmagergade og Pilestræde.

34 32 Figur 4.13: Indre By Syd. Terrænoversvømmelser ved en 100 års regn I dette område viser modelberegningen at der er problemer med vanddybden omkring Axel Torv, på H.C. Andersens Boulevand, Vester Voldgade samt sidegader til disse, f.eks. Tietgensgade

35 33 5. Hydraulisk afklaring Underopdeling af skybrudsopland Indre by opdeles ud fra en lavpunktsanalyse, der bestemmer de naturlige oplande for overfladeafstrømningen. Indre By kan således opdeles i tre hovedoplande: Indre By Nord Indre By Midt Indre By Syd

36 Figur 5.1: Opdeling af Indre By i tre hovedoplande. 34

37 35 Indre By Nord Indre By Nord oplandet består af parkerne Østre Anlæg, Botanisk Have og Kongens Have samt Kastellet og Ny København (der inkluderer Frederiksstaden). Hele området hælder ned mod havnen og der er tre hovedstrømningsveje: 1. langs Grønningen og Esplanaden evt. med sidegren til Toldbodgade via St. Kongensgade og Amaliegade. 2. fra Gothersgade og Kongens Have og ned mod Toldbodgade nord via St. Kongensgade, Fredericiagade og Amaliegade. 3. fra Kongens Nytorv ad St. Kongensgade Gade til Marmorkirken, videre ad Fredericiagade, Amaliegade mod Toldbodgade nord. Området omkring Skt. Annæ Plads har sit eget opland. Figur 5.2: Hovedopland Indre By Nord. Afstrømningsområdet eksklusiv parker og Kastellet udgør ca. 110 ha. En stor del af vandet ender ved Amaligade/Toldbodgade nord og løber dertil via Fredericiagade. Der er meget lidt hældning i området og der findes flere lavpunkter, der fyldes med vand ved skybruds hændelser, bl.a. en del af Borgergade, St. Kongensgade og Bredgade ved Marmorkirken, som det fremgår af følgende længdeprofiler:

38 36 Figur 5.3: Længdeprofiler for Bredgade, St. Kongensgade og Borgergade. Strømningsvejen på Grønningen starter med en god hældning på 1,82%, hvorefter den flader ud til 0,28%. Figur 5.4: Længdeprofil Grønningen. Strømningsvejen på Esplanaden falder mod Amaliegade med 0,37%, hvorefter den stiger mod Toldbod. Derfor samles der vand i dette punkt og noget af vandet løber ned ad Amaliegade.

39 37 Figur 5.5: Længdeprofil Esplanaden. Skybrudsvejen ned ad Gothersgade har en hældning på 0,55% Figur 5.6: Længdeprofil Gothersgade. Skt. Annæ området er et mindre afstrømningsområde (19 ha), hvor vand fra oplandet strømmer ned mod Skt. Annæ Plads samt Toldbodgade syd og Kvæsthusgade. Toldbodgade syd har en hældning fra Nyhavn mod Skt. Annæ Plads, hvor Kvæsthusgade hælder ned fra Skt. Annæ Plads mod Nyhavn. Topografien i oplandet gør at meget vand samles på Skt. Annæ Plads, der ligger en halv meter lavere end Kvæsthuskajen. Indre By Midt Indre By Midt består af Middelalderbyen mellem Gothersgade/Nyhavn og Vester Voldgade. Området inkluderer Slotsholmen. Indre By Midt kan underopdeles i oplande der dræner mod Havnegade, Ved Stranden og Nybrogade, samt det separate Slotsholm-opland med et samlet areal på 112 ha.

40 38 Figur 5.7: Hovedopland Indre By Midt. Havnegade-oplandet består primært af Gammelholm/Bremerholm og starter omkring Gammel Mønt hvor en hovedstrømningsvej løber via Kristen Bernikows Gade og Lille Kongensgade til Kgs. Nytorv og Holmens Kanal. Kortet viser at vandet løber ned til Tordenskjoldsgade, men kortet tager ikke højde for en trafikø placeret på Holmens Kanal. Denne trafikø vil gøre at vandet på den sydlige side af vejen vil løbe ned af Holmens Kanal til dels Holmens Kirke/ Forsvarsministeriet, dels ad Havnegade til Nationalbanken. Vand på den nordlige side af vejen vil løbe ned til Havnegade via Holbergsgade til Tordenskjoldsgade. Dette betyder at vandet samles ved flere lavpunkter på Havnegade. Ved Stranden-oplandet er afgrænset i nord af Nørrevoldgade og en topografisk barriere der løber fra Kultorvet område og ned til Kgs. Nytorv. Den sydlige grænse løber fra Nørrevoldgade ned af Larslejstræde, forbi Vor Frue Kirke via Nørregade og følger derefter Strøget ned til Højbro Plads. Den østlige grænse følger Holmens Kanal og Niels Juels Gade fra Kgs. Nytorv til Christian den IV s bro. Der er tre hovedstrømningsveje i oplandet der alle løber ned mod havnen. Den første samler vand fra det vestlige og sydlige del af oplandet og løber ned af Fiolstræde og videre til Strøget og mødes med en anden hoved strømningsvej, der løber ned af Købmagergade og en med vand fra Pilestræde. Disse strømningsveje løber sammen ved Højbro Plads, og løber derefter videre til Ved Stranden, hvor vandet samles bag kajkanten. Købmagergade har et pænt fald på 1% fra Kultorvet til Højbro Plads og da den har et tværprofil som er let kanalformet og kun enkelte kældernedgange, udgik man oversvømmelser fra gaden den 2. juli 2011.

41 39 Figur 5.8: Længdeprofil Købmagergade. Kronprinsensgade, der løber mellem Købmagergade og Pilestræde, har et lavpunkt der ligger lavere end de to gader. Dette lavpunkt fyldes med vand ved ekstrem regn. Figur 5.9: Længdeprofil af vejene i forlængelse af Kronprinsensgade (som ligger mellem Købmagergade og Pilestræde). Nybrogade-oplandet er den sydlige del af Middelalderbyen delt af afgrænsningen til Ved Stranden-oplandet. Oplandet er desuden afgrænset af Vester Voldgade, hvorfra vandet fra den øvre del strømmer ind i området gennem Vartov, Løngangsstræde, Stormgade, Ny Vestergade og Ny Kongensgade. Der samles også vand på Nybrogade ved Naboløs fra området omkring Kompagnistræde. På Kompagnistræde medfører det flade stykke mellem Knabrostræde og Badstuestræde kælderoversvømmelser, specielt fordi vejens tværprofil er næsten helt flad. Havde vejen haft en mere flad kanal profil kunne disse oversvømmelser undgås.

42 40 Figur 5.10: Længdeprofil Kompagnistræde. Slotsholm-oplandet er afgrænset af Frederiksholms-/Slotsholms Kanalen og havnen. Den eneste deciderede strømningsvej i oplandet er Slotsholmsgade, der fører vand ned til Chr. Brygge ved Fødevareministeriet. Der bliver også samlet vand på Søren Kierkegaards Plads fra området omkring Tøjhuset. Indre By Syd Indre By Syd består af området mellem baneterrænet i syd og Vester Voldgade. Oplandet syd for H.C. Andersens Boulevard dræner mod Langebro og oplandet ved Frederiksholm dræner mod Frederiksholms Kanal.

43 Figur 5.11: Hovedopland Indre By Syd. 41

44 42 I dette opland er H.C. Andersens Boulevard og Vester Voldgade hovedstrømningsveje. På H.C. Andersens Boulevard samles vand fra Axeltorv området, Tivoli og Glyptoteks-kvarteret og strømmer mod havnen med et fald på 0,62%. Figur 5.12: Længdeprofil H.C. Andersens Boulevard. På Vester Voldgade strømmer vand fra Nørre Voldgade (Latinerkvarteret) ned mod havnen, men en del af vandet strømmer mod Frederiksholms Kanal gennem sidegaderne. Faldet er 0,78% i begyndelsen, men mellem Stormgade og Ny Kongensgade flader vejen ud og har endda en ca. 0,5 m stigning. Dette modvirker mulighederne for at gennemføre en overfladeløsning hele vejen til havnen. Figur 5.13: Længdeprofil Vester Voldgade.

45 43 6. Mulige løsninger 6.1. Overordnet løsning Den overordnede løsning for Indre By er at begrænse tilstrømningen til sårbare områder som St. Kongensgade og Bredgade ved Marmorkirken og Fredericiagade/Amaliegade i Indre By Nord, at begrænse tilstrømningen fra Indre By Syd ind i Indre By Midt, samt sikre god afstrømning til havnen i gaderne H.C. Andersens Boulevard, Vester Voldgade og Grønningen/Esplanaden. Der etableres udledningspunkter gennem kajen til havnen eller kanalen rundt om Slotsholmen for at føre skybrudssvandet væk fra områderne bag kajen. Der foreslås ikke alternativer til opsamling af skybrudsvand i eksisterende dybdepunkter bag kajen og udledning gennem nye udløb. Ved hjælp af manipulation af vejarealer forhindres vandet i at løbe ind i sidegader fra hovedstrømningsveje og tre hovedstrømningsveje faciliteres ved at ændre tværprofilen på disse veje. Der er opstillet alternativer til transport af skybrudsvand i de tre hovedstrømningsveje i H.C. Andersens Boulevard, Vester Voldgade og Grønningen/Esplanaden. Det sikres at der ikke strømmer vand ud fra parkerne, specielt Kongens Have. Der er lavet en ændret opdeling af Indre By s skybrudsoplande ud fra de foreslåede ændringer af overfladeafstrømning. Opdelingen (Figur 6.1) består af følgende: 1. Indre By Nord (Parkområderne, Esplanaden, Toldbodgadeområdet, Skt. Annæ Plads og Nyhavn Øst) 2. Indre By Midt (Havnegade, Nationalmuseet/Holmens Kirke, Ved Stranden, Naboløs, Ny Kongensgade og Slotsholmen) 3. Indre By Syd (H.C. Andersens Boulevard og Vester Voldgade)

46 Figur 6.1: Opdeling af Indre By oplandet. Udledninger til havnen er nummereret. Udledninger 9, 10 og 13 er gennemført. 44

47 45 Figur 6.2: Modellering af terrænoversvømmelser efter løsningstiltag. I de følgende afsnit er der fokuseret og kommenteret på de tre dele af Indre By.

48 Indre By Nord Parkområderne Området på 52 ha inkluderer Østre Anlæg, Botanisk have og Kongens Have. Regn der falder i disse områder tilbageholdes og nedsives. Esplanaden Udløb (1) fra oplandet (48,7 ha) er foreslået enten gennem Kastelsgraven eller rør/kanaler i vejen til udløbsbygværket UØ38, placeret ved Nordre Toldbod. Det er ønsket at afvande et område fra Borgergade/St. Kongensgade op til Parkområderne, og derved undgå at vandet strømmer videre til bl.a. St. Kongensgade og Bredgade ved Marmorkirken og videre til Fredericiagade. Figur 6.3: Indre By Nord med placering af oplandsreguleringer og udledningspunkter. I det følgende er beskrevet tre alternativer for udledning af skybrudsvand fra Grønningen og Esplanaden, a) en lukket løsning, b) en åben løsning med kanaler i vejen og c) en løsning hvor Kastelsgraven inddrages. Lukket løsning i Grønningen/Esplanaden Denne løsning indeholder en betonkanal i hver side af Grønningen (f.eks. under cykelstien), der fortsætter i en betonkanal i Esplanaden, hvor skybrudsrøret fra St. Kongensgade også er tilsluttet. Kanalen i Esplanaden tilsluttes to eksisterende overløbsrør ved Churchillparken

49 47 Figur 6.4: Skybrudskanaler i Grønningen og Esplanaden tilsluttet eksisterende overløbsledning ved Nordre Toldbod. Nye ledninger i St. Kongensgade og Borgergade er også vist. Åben løsning i Grønningen/Esplanaden Den åbne løsning for Grønningen og Esplanaden indeholder en trug-formet sti i Kastelsparken og Churchilparken, som fyldes med vand ved skybrud. De følgende skitser viser forslag til udformning af disse vandveje langs med de to veje.

50 Figur 6.5: Skybrudssti langs Grønningen 48

51 Figur 6.6: Skybrudssti i Churchilparken 49

52 Figur 6.7: Snit ved Grønningen 50

53 Figur 6.8: Udsnit ved Grønningen, bemærk vejen kan reguleres til også at føre vand 51

54 Figur 6.9: Snit ved Esplanaden 52

55 53 Figur 6.10: Udsnit ved Esplanaden

56 54 Udledning til Kastelsgraven Denne løsning indeholder tre udledningspunkter til den ydre Kastelsgrav. Skybrudsvandet opsamles i skybrudsriste ved Jens Kofods Gade, Hammerensgade og hvor Esplanaden, Bredgade og Grønningen mødes. Afgørende for denne løsning er at vandstanden i hele Kastelsgraven stiger mindre end ca. 10 cm og en detaljeret hydraulisk beregning på det ombyggede udløbsbygværk skal dokumentere dette. Udløbsbygværket har i dag reduceret hydraulisk kapacitet og en ombygning af overløbsfunktionen vil forbedre de hydrauliske forhold væsentligt. Hvis det findes nødvendigt, kan der etableres et ekstra overløb til de to tunnelledninger, der har udløb ved Nordre Toldbod. Dette kræver at det lægges en overløbskanal i Churchilparken. Denne kan udføres lukket (og skjult af græs) eller åben. Figur 6.11: Udledning fra Grønningen og Esplanaden til kastelgraven. Nye ledninger i St. Kongensgade og Borgergade er også vist. Skybrudsrør i Store Kongensgade/Esplanaden En hydraulisk beregning af problemerne på St. Kongensgade ved Marmorkirken og i Fredericiagade viser at en effektiv løsning er et skybrudsrør i St. Kongensgade og Esplanaden fra Hindegade til Kastelsgraven ved Esplanaden. Fra dette punkt kan vandet enten ledes til Kastelsgraven eller føres i rør/kanal til udløb ved Toldboden (se forrige afsnit). St. Kongensgade og den første del af Esplanaden er meget smalle og det anses for usandsynligt at lave en åben løsning i disse gader. Desuden er det nødvendigt at lave en aflastningsledning til fællessystemet i Borgergade mellem Klerkegade og Fredericiagade med en skybrudsrist ved Hindegade, for at stoppe vandet der løber mod St. Kongensgade (se tegninger foroven).

57 55 Omformning af veje i Esplanaden-området For at forhindre vand fra Esplanaden i at løbe ned af Bredgade og Amaliegade, skal vejarealet omformes for at spærre/forhindre afstrømningen fra Esplanaden eller vandet skal bortledes vha. skybrudsriste. Havneområdet Havneområdet (63 ha) indeholder området fra Store Kongensgade til havnen mellem Gothersgade og Esplanaden. Der foreslås 4 udløb til havnen, ét for hvert delopland i området. Udløbene udformes med skybrudsriste og nyt rør gennem kaj med kontraklap, som udført i f.eks. Ved Stranden. Toldbodgade nord Det vand der samles i den øvre del af Havneområdet ved Bredgade, Amaliegade og Toldbodgade foreslås ført ud af udløb (2) fra Toldbodgade ved den Kgl. Afstøbningssamling. Skt. Annæ Plads og Nyhavn Øst Udløb (3) fra Skt. Annæ Plads foreslås for at afvande oplandet afgrænset af Gothersgade, Borgergade, Dronningens Tværgade og selve pladsen med sidegader. Projekt vedr. pladsen er allerede planlagt med udløb til Kvæsthusgraven. Der er foreslås et udløb (4) for oplandet mellem Skt. Annæ Plads og Nyhavn Øst-området. Dette indgår i projekt for renovering af dette område. Gothersgade Gothersgade er udpeget som en mulig skybrudsvej til udløb (5) i Nyhavn. Gothersgade har en passende hældning til afstrømning. I den øverste del af oplandet hælder terrænet mod Gothersgade, idet Landemærket er den sidste vej med hældning mod Gothersgade. St. Regnegade og Grønnegade har hældning væk fra Gothersgade. Med en hydraulisk blokering af sidegaderne mod nord kan gaden benyttes til transport af skybrudsvand og tilledning herfra til lavpunktsområderne ved Marmorkirken kan derved undgås. Spærring af vand fra Gothersgade til Kronprinsessegade er en udfordring idet asfalten på dette hjørne er højere end kantstenen (se foto). En løsning vil være at hæve kantstenen under gelænderet i begge sider ca cm, samt koteregulere (hæve) Kronprinsessegade.

58 Figur 6.12: Krydset ved Gothersgade/Kronprinsessegade. 56

59 57 Figur 6.13: Modellering af Indre By Nord, efter forslåede tiltag Modelleringen efter de foreslåede tiltag antyder at der stadig samles for meget vand i St. Kongensgade ved Nyboder. I forbindelse med detailprojektering af den valgte løsning fra området vil der også fokuseres på hvordan vandet ledes fra Nyboder til Grønningen. Tilsvarende vil der blive set på lokale løsninger på styring af skybrudsvandet ved Gothersgade/Kronprinsessegade, Gothersgade/St. Kongensgade samt i Sølvgade.

60 Indre By Midt Kanalområdet Kanalområdet på 82 ha betegner hele det området der ligger ned til Slotsholmskanalen mellem H.C. Andersens Boulevard og Kongens Nytorv. Figur 6.14: Indre By Midt med placering af oplandsreguleringer og udledningspunkter. Dette område var meget hårdt ramt den 2. juli 2011 og af de 8 udløb (6-13) er 3 allerede anlagt. Havnegade Oplandet syd for Nyhavn foreslås afvandet til udløbet (6) på Havnegade. Da Havnegades profil er yderst varierende og har flere lavpunkter er der muligvis behov for to udløb eller rist opsamling på Havnegade på begge sider af udløbet. Da forventes at vand fra Holmens Kanal bliver delt pga. hellen i vejmidten, hvor vand på den ene side vil følge vejen ned forbi Nationalbanken og Holmens Kirke, mens vandet på den anden side vil løbe ad Niels Juels Gade eller Holbergsgade til Tordenskjoldsgade. Nationalbanken/Holmens Kirke Oplandet til det planlagte udløb (7) ved lavpunktet nedenfor Nationalbanken, starter omkring Gammel Mønt, løber via Kirsten Bernikows Gade og Lille Kongensgade til Holmens Kanal. Erfaringen fra 2. juli 2011 viser at en stor mængde vand samles ved hjørnet af Nationalbanken på Havnegade, samt på pladsen vest for Holmens Kirke, hvor endnu et udløb (8) planlægges. Både kirkens og Nationalbankens primære problemer kan muligvis skyldes eget tagvand hvorfor dette bør føres direkte til kanalen.

61 59 Ved Stranden Oplandet til udløbene fra Ved Stranden (9 og 10) til Slotsholms Kanalen, bliver afgrænset af Nørre Voldgade, Vor Frues Plads via Strøget til Højbro Plads og af Pilestræde samt Bremerholm til Holmens Kanal. Kronprinsensgade Der kunne evt. forhindres en tilstrømning til lavpunktet ved at ændre profil i hver ende af gaden, f.eks. med forhøjninger ved en koteregulering af vejen. Der kunne også spærres helt for vandet fra Købmagergade, og samtidigt omprofilere Kronprinsensgade således vand herfra kan føres til Pilestræde. Naboløs Generelt har gaderne, der går ned mod kanalen, en god hældning på 0,7-1,5% og der vil især samles vand på Nybrogade/ Gl. Strand. Derfor foreslås et udløb ved Naboløs (11) Rådhusstræde Det eksisterende overløb for enden af Rådhusstræde har tilstrækkelig kapacitet til at føre skybrudsvand ud i kanalen, men der står vand på terræn fordi der ikke er tilstrækkelig hydraulisk kapacitet til at føre vandet ned i systemet. Derfor foreslås at der etableres skybrudsriste der fører overfladevandet mere effektivt ned i det eksisterende system(12). Ny Kongensgade Den sydlige del af Kanalområdet går fra Vester Voldgade ned til kanalen. I den nederste del af Ny Kongensgade findes allerede skybrudsriste med udløb til kanalen(13). Slotsholmen Det forslås at problemer på Slotsholmen kan løses ved afkobling af tag- og vejarealer (en separering) som føres ud via udløb 14 og 15, for enden af Slotsholmsgade og ved Chr. IV s Bryghus. Udløbenes placering og antal fastlægges endeligt i tæt samarbejde med bl.a. Bygningsstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme ifm. en projektering af separeringen. Grunden til at en separering er særlig fordelagtig for Slotsholmen er at alle bygninger ligger relativt nær vandet. Separering af daglig regn og håndtering af skybrudsvand kan i dette tilfælde samles i én løsning. Slotsholmen har et areal på 21,2 ha. Det kan blive aktuelt at forrense tagvand fra kobbertage (Christiansborg). Dette afhænger af en vurdering af i hvilket omfang der frigives kobber til det afstrømmende tagvand.

62 60 Figur 6.15: Modellering af Indre By Midt, efter forslåede tiltag 6.4. Indre By Syd Indre By Syd har med de foreslåede afstrømningsreguleringer et areal på 64,8 ha. For at undgå at skybrudsvand fra den nordligste del af området omkring Vester Voldgade afstrømmer til Frederiksholms Kanal (se Kanalområdet) via Lavendelstræde, Farvergade og Løngangsstræde foreslås at denne vandmasse føres af Vester Voldgade til havnen(16). For at reducere vand på overfladen ved Vesterbrogade/Jerbanegade/Axel Torv området, samt oversvømmelse af Tivoli og bygningerne syd for Glyptoteket foreslås at der kan føres skybrudsvand ad H.C. Andersens Boulevard til havnen (17).

63 61 Figur 6.16: Indre By Nord med placering af oplandsreguleringer og udledningspunkter. I begge veje kan skybrudsvandet føres i en lukket løsning, dvs. i kanaler under overfladen (f.eks. cykelsti). I H. C. Andersens Boulevard kan vandet føres i en åben løsning, hvor en del af vej/cykelsti arealet sænkes.

64 62 Vandmængderne der skal føres i de to veje ved 100-års regn er: Max vandføringer Sted (m³/s) H.C. Andersens Boulevard Vesterbrogade 0,64 Stormgade 2,11 Udløb 3,58 Vester Voldgade Frederiksberggade 0,52 Stormgade 0,52 Udløb 0,78 Forslag til åben løsning i Vester Voldgade Som beskrevet i kap. 5 falder Vester Voldgade ikke jævnt mod havnen, men der er en stigning omkring krydset med Stormgade. Dette betyder at en åben løsning for denne gade vil ændre gadens udformning og brug væsentligt og denne mulighed er derfor ikke undersøgt videre. Forslag til lukket løsning i Vester Voldgade I hver side af vejrummet, under dybdepunktet i fortovet placeres en cm bred kanal med riste der kan føre regnvandet fra fortovet til kanalen. Herefter retableres fortovet, idet der placeres lange riste i bunden af vandrenden (se tegningen). Ristene skal placeres så de forhindre at skybrudsvand løber ind i sidegaderne og ind mod Indre By Midt, f.eks. ved Vartov. Kanalerne løber fra Rådhuspladsen i begge sider ned til udløb ved Christians Brygge. Løsningen vises sammen med den lukkede løsning for H.C. Andersens Boulevard. Figur 6.17: Eksempel på placering af lukket løsning(kanal) på Vester Voldgade.

65 63 Forslag til åben løsning i H.C. Andersens Boulevard H.C.Andersens Boulevard er et af landets mest trafikerede områder med stor mængde af både biler, cykler og gående. Den centrale placering i byen gør også at det er et område de fleste af byens besøgende passerer. Et klimatiltag på dette sted vil derfor være markant for byen. Forslaget er her ret gennemgribende, idet det etablerer en grøn boulevard, der udover at håndtere frakoblet daglig regn også kan håndtere skybrud. To grønne strøg adskiller bilister og cyklister/gående. Som antydet på snittegninger for neden kan der installeres tiltag i det grønne bælte til reduktion af luftforureningen fra den motoriserede trafik.

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN INDRE BY

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN INDRE BY RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN SKYBRUDSOPLANDENE NH Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Resumé. konkretisering af skybrudsplan indre by

Resumé. konkretisering af skybrudsplan indre by Resumé konkretisering af skybrudsplan Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande

Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.d k Tlf. 60 37 80 58 Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt et udkast til forskrift for udendørs

Læs mere

* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

* * !  14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Fremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere

Fremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere Fremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere Den grønne plads ved havnen Sankt Annæ området bliver renoveret. Området omfatter Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og den østlige del af Nyhavn. Med

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

#THECITY# #DOANDSEE# Make your trip start at home www.arrivalguides.com

#THECITY# #DOANDSEE# Make your trip start at home www.arrivalguides.com In association with #THECITY# #DOANDSEE# #EATING# #BARSANDNIGHTLIFE# #CAFES# #SHOPPING# #SLEEPING# E20 E55 E47 211 152 151 O4 O3 O2 O2 21 19 19 16 Køpenhavn Amager Kgs Lyngby Glostrup Herlev Måløv Taarbæk

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS FURESØ KOMMUNE KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens

Læs mere

Bredgade 37 DK-1260 København K Tel.: +45 3395 9500 Fax. +45 3333 9833 phoenixcopenhagen@arp-hansen.dk www.phoenixcopenhagen.dk

Bredgade 37 DK-1260 København K Tel.: +45 3395 9500 Fax. +45 3333 9833 phoenixcopenhagen@arp-hansen.dk www.phoenixcopenhagen.dk Bredgade 37 DK-1260 København K Tel.: +45 3395 9500 Fax. +45 3333 9833 phoenixcopenhagen@arp-hansen.dk www.phoenixcopenhagen.dk SX CPHPHO 13399 27111 CPHPO Om Arp-Hansen Hotel Group Arp-Hansen Hotel Group

Læs mere

Lokaludvalget havde den 21. januar et borgermøde om sagen. Ca. 60 borgere deltog. En opsummering af synspunkterne:

Lokaludvalget havde den 21. januar et borgermøde om sagen. Ca. 60 borgere deltog. En opsummering af synspunkterne: Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Lokaludvalget er blevet bedt om et høringssvar vedrørende

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

Bar Lobby Gentofte Hotel blev i sommeren 2008 færdig med en omfattende renovering fra kælder til kvist, og tilføj 7 helt nye værelser med udsigt over Gentoftes hovedgade. Gentofte Hotel er kendetegnet

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget Til Økonomiudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Til Teknik- og Miljøudvalget Til Økonomiudvalget. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Til Økonomiudvalget Holdepladser for turistbusser i det centrale København I Budget 2017 (H15) fremgår at terrorsikringen

Læs mere

Generelle kommentarer:

Generelle kommentarer: Opsamling fra møde om omdannelse af 300 p-pladser ifm. køb af parkeringsanlæg i Indre By mellem arbejdsgruppe i Indre By Lokaludvalg og Mobilitet & Byrum, Teknik- og Miljøudvalget, 08.12.2015 Generelle

Læs mere

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget (TMU) Sagsnr Dokumentnr

Til Teknik- og Miljøudvalget (TMU) Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOUNE Teknik- og iljøforvaltningen Center for Trafik Bilag 4 NOTAT Til Teknik- og iljøudvalget (TU) 28-02-13 Sagsnr. 2013-5760 Jernbanegade muligheder for fremtidig udformning uden busser i

Læs mere

11 HOTELS WITH CHARACTER AND STYLE IN THE CENTER OF COPENHAGEN

11 HOTELS WITH CHARACTER AND STYLE IN THE CENTER OF COPENHAGEN ARP-HANSEN HOTEL GROUP 11 HOTELS WITH CHARACTER AND STYLE IN THE CENTER OF COPENHAGEN Arp-Hansen Hotel Group omfatter: Phoenix Copenhagen 71 Nyhavn Hotel Imperial Hotel Grand Hotel The Square Tivoli Hotel

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Vandets vej gennem Hvalsø

Vandets vej gennem Hvalsø Ind i maskinrummet Kirke Hvalsø gennem en vandplanlæggers øjne Christian Bjoljahn chb@envidan.dk 29 91 29 25 Vandets vej gennem Hvalsø Kirke Hvalsø Hydrologisk screening Hvalsø by har samlet ca 1000 parceller,

Læs mere

Applebys plads Karréen

Applebys plads Karréen Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns

Læs mere

Københavnske gader og sogne i 1840 Numrene i parentes er sognets nummer

Københavnske gader og sogne i 1840 Numrene i parentes er sognets nummer Københavnske gader og sogne i 1840 Numrene i parentes er sognets nummer Gade Sogn Adelgade... Trinitatis (12) Adelgade (i Nyboder)... Holmens (21) Admiralgade... Garnisons (19) Amagerbro... Vor Frelser

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

PRODUKTKATALOG BULLETINS

PRODUKTKATALOG BULLETINS PRODUKTKATALOG BULLETINS 6 7 13 Vibenhus Runddel Nørrebro st. Nordhavn 11 5 Adobe Reader / browser Østerport Jagtvej/Åboulevarden Går til skrevne placering 1 3 CBS/Frb. Centret For optimal visning: 10

Læs mere

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,

Læs mere

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED 2 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB Vandet samles bag kajkanter og løber ned i kældre. 3 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger

Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger nord Landemærket Hemmingsens Gade Vognmagergade Pilestræde Niels Gothersgade Klareboderne Møntergade Købma Kronprinsensg. gergade Amagertorv Kgs. Have Pilestræde

Læs mere

Restaurant Pakhuskælderen Lobby Lobby

Restaurant Pakhuskælderen Lobby Lobby Lobby Lobby 71 Nyhavn Hotel ligger på hjørnet af Nyhavn og Københavns Havn, med udsigt over vandet, og Skuespilhuset som nærmeste nabo. Hvad end anledningen er for dit næste besøg i hjertet af København,

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

hvor du kan nyde det kreative køkken og årstidernes skiftende menuer.

hvor du kan nyde det kreative køkken og årstidernes skiftende menuer. Lobby Lobby 71 Nyhavn Hotel ligger på hjørnet af Nyhavn og Københavns Havn, med udsigt over vandet, og Skuespilhuset som nærmeste nabo. Uanset anledningen for dit næste besøg i hjertet af København, skaber

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag til udvalgsindstilling. Inderhavn, cykel-, gang- og løbesti. 28. februar 2008. Sagsnr.

Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag til udvalgsindstilling. Inderhavn, cykel-, gang- og løbesti. 28. februar 2008. Sagsnr. Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag til udvalgsindstilling Inderhavn, cykel-, gang- og løbesti Dette notat har baggrund i, at Borgerrepræsentationen den 29. marts 2007 tiltrådte et medlemsforslag stillet

Læs mere

at der kommer et stort hotel i Hambrosgade med sengepladser, baseret på en lokalplan fra 2007.

at der kommer et stort hotel i Hambrosgade med sengepladser, baseret på en lokalplan fra 2007. Økonomiudvalget Teknik- og Miljøudvalget Indre By Lokaludvalg har skrevet sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen om status på planerne om at indrette nyt hotel i Hambrosgade, nyt hotel i KAB-ejendommen

Læs mere

Indre By Lokaludvalgs overordnede kommentarer Københavns blå og grønne områder må ikke betragtes som potentielle byggegrunde.

Indre By Lokaludvalgs overordnede kommentarer Københavns blå og grønne områder må ikke betragtes som potentielle byggegrunde. Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt lokalplanforslaget

Læs mere

The Roof, København V. The Tower Nord, Lyngbyvej. The Tower Syd, Lyngbyvej. The Crown, Lyngbyvej. M1, Kongens Nytorv

The Roof, København V. The Tower Nord, Lyngbyvej. The Tower Syd, Lyngbyvej. The Crown, Lyngbyvej. M1, Kongens Nytorv LIVE IMPACT The Roof, København V The Tower Nord, Lyngbyvej The Tower Syd, Lyngbyvej The Crown, Lyngbyvej M1, Kongens Nytorv LIVE IMPACT - KØBENHAVN Tower Nord Tower Syd The Roof The Crown M1 - Kongens

Læs mere

Københavnske gader og sogne i 1787

Københavnske gader og sogne i 1787 Københavnske gader og sogne i 1787 Numrene i parentes er sognets nummer Gade Sogn Adelgade... Trinitatis (12) Adelgade (i Nyboder)... Holmens (21) Admiralgade... Sankt Nikolai (86) Amagerstræde... Vor

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Restaurant Von Plessen Gyldensteen

Restaurant Von Plessen Gyldensteen Gyldensteen Phoenix Copenhagen byder dig velkommen til stilfulde omgivelser, præget af stemningsfuld atmosfære. Det 4-stjernede deluxe hotel er centralt beliggende i København, kun få minutters gang fra

Læs mere

Pressemeddelelse. Realdania og Københavns Kommune samarbejder om at skabe nyt liv og nye forbindelser på langs og på tværs af Københavns Inderhavn

Pressemeddelelse. Realdania og Københavns Kommune samarbejder om at skabe nyt liv og nye forbindelser på langs og på tværs af Københavns Inderhavn Pressemeddelelse Realdania og Københavns Kommune samarbejder om at skabe nyt liv og nye forbindelser på langs og på tværs af Københavns Inderhavn Realdania og Københavns Kommune er i dialog om en yderligere

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

"LANDGREVEN" Startredegørelse. Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Landgreven" Bilag 1 UDKAST NR

LANDGREVEN Startredegørelse. Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan Landgreven Bilag 1 UDKAST NR "LANDGREVEN" Startredegørelse Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Landgreven" Bilag 1 UDKAST NR. 2. 24- Luftfoto af lokalplanområdet med omgivelser set mod øst (JW Luftfoto juni 2006).

Læs mere

Afgifter for stilladsreklamer

Afgifter for stilladsreklamer Afgifter for stilladsreklamer Bilag 4 Sagsnr. 2007-100170 Dokumentnr. 2008-472521 I forbindelse med afgiftsforhøjelsen forslås, at indføre 5 afgiftstrin, således at afgiftens størrelse afhænger af hvor

Læs mere

Tilgængelighed i Viborg

Tilgængelighed i Viborg Tilgængelighed i Viborg Projektforslag for Kompanistræde og Sct. Mathias Gade - samt passage fra Kompagnistræde til Latinerhaven den 19.12.2017 Tilgængelighedsprincipper Udgangspunktet for tilgængelighedstiltagene

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

12 HOTELS COPENHAGEN IN THE CENTER OF WITH CHARACTER AND STYLE

12 HOTELS COPENHAGEN IN THE CENTER OF WITH CHARACTER AND STYLE 12 HOTELS WITH CHARACTER AND STYLE IN THE CENTER OF COPENHAGEN Arp-Hansen Hotel Group omfatter: Phoenix Copenhagen 71 Nyhavn Hotel Imperial Hotel Grand Hotel The Square Tivoli Hotel & Congress Center Copenhagen

Læs mere

TRUST part 1. Christianshavn. Københavns Kommune. Christiania. Stadsgraven. Kongens Nytorv. Kaninøen. Hønsebroløbet Kvæsthusgraven.

TRUST part 1. Christianshavn. Københavns Kommune. Christiania. Stadsgraven. Kongens Nytorv. Kaninøen. Hønsebroløbet Kvæsthusgraven. TRUST part 1 Hønsebroløbet Kvæsthusgraven Kongens Nytorv Takkelloftsgraven Proviantmagasingraven Erdkehlgraven Arsenalgraven Snedkergraven Wilders Kanal hristiania Laboratoriegraven Frederiksholms Kanal

Læs mere

HJÆLPEMIDDEL. Københavnske gader og sogne i 1801

HJÆLPEMIDDEL. Københavnske gader og sogne i 1801 HJÆLPEMIDDEL Københavnske gader og sogne i 1801 RIGSARKIVET SIDE 2 Københavnske gader og sogne Der står ikke i folketællingerne, hvilket kirkesogn de enkelte familier hørte til. Det kan derfor være vanskeligt

Læs mere

Borgermøde om Sankt Annæ Projektet, 30. oktober 2012. Tilbagemeldinger og kommentarer fra deltagerne

Borgermøde om Sankt Annæ Projektet, 30. oktober 2012. Tilbagemeldinger og kommentarer fra deltagerne Borgermøde om Sankt Annæ Projektet, 30. oktober 2012 Tilbagemeldinger og kommentarer fra deltagerne Fakta - 65-75 naboer, særlige interessenter og andre interesserede deltog i mødet (samt 9 personer fra

Læs mere

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering -

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering - Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret - Opsummering - Om mødet Mødet blev afholdt tirsdag d. 15. september kl. 16.30-18.30 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal. Indre By Lokaludvalg

Læs mere

Dobbelt executive værelse Double executive room

Dobbelt executive værelse Double executive room Dobbelt executive værelse Double executive room Lobby Blandt lindetræer i en fredelig sidegade til Kgs. Nytorv ligger det 3-stjernede Hotel Opera, med naboer som det Det Kgl. Teater og stemningsfulde Nyhavn.

Læs mere

NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt.

NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt. Byens Netværk Budapest tur 2004 notat fra møde med kommunen. Side 1 af 6 NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt. Den 2. september 2004 Besøget blev opdelt i et besøg på det lokale rådhus

Læs mere

Nyt Bynet i Indre By og Christianshavn

Nyt Bynet i Indre By og Christianshavn Nyt Bynet i Indre By og Christianshavn - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Indre By/Christianshavn 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag

Læs mere

I udkastet bruger forvaltningen udtrykket "afspilles musik". Det kan forstås som musik, der ikke spilles live - og dermed vil

I udkastet bruger forvaltningen udtrykket afspilles musik. Det kan forstås som musik, der ikke spilles live - og dermed vil Teknik- og Miljøforvaltningen Det er med behersket glæde, at Indre By Lokaludvalg har læst udkastet til revision af "Forskrift for udendørs musikarrangementer i Københavns Kommune". Vi læser udkastet som

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ?

HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ? HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ? - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF BILTRAFIK I GADERUM - - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF OFFENTLIG PARKERING I GADERUM -

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Welcome to 71 Nyhavn Hotel evocative 4-star elegance in charming Nyhavn

Welcome to 71 Nyhavn Hotel evocative 4-star elegance in charming Nyhavn Lobby Lobby Velkommen til 71 Nyhavn Hotel stemningsfuld 4-stjernet elegance i charmerende Nyhavn Her på dette atmosfærefyldte, firestjernede hotel vil vi først begejstre dig med hotellets beliggenhed i

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Høringssvar til Københavns kommune, konkretisering af skybrudsplan Indre By

Høringssvar til Københavns kommune, konkretisering af skybrudsplan Indre By Høringssvar til Københavns kommune, konkretisering af skybrudsplan Indre By I Indre by lokaludvalg og Miljøpunktet er det med glæde, at vi ser, at der i konkretiseringen af skybrudsplanen for indre by

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Klimatilpasning af Domus Vista Park III

Klimatilpasning af Domus Vista Park III Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 H.C. ANDERSENS BOULEVARD-KORRIDOREN AUGUST 2015

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 H.C. ANDERSENS BOULEVARD-KORRIDOREN AUGUST 2015 OTIMERINGSLAN CYKELBY 2025 H.C. ANDERSENS BOULEVARD-KORRIDOREN AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Her er meget trafik og larm, men der er også nogle smukke bygninger, som jeg nyder at køre forbi. Det er er

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 28. januar 2015 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Nordre Munkegårds ekskursion til boligområderne Augustenborg og Bo01 i Malmø 6. oktober 2013

Nordre Munkegårds ekskursion til boligområderne Augustenborg og Bo01 i Malmø 6. oktober 2013 Nordre Munkegårds ekskursion til boligområderne Augustenborg og Bo01 i Malmø 6. oktober 2013 For at indhente inspiration til Nordre Munkegårds LAR-projekt tog projektgruppe og bestyrelsesmedlemmer til

Læs mere

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København Udsigten Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København A2 B C Udsigten D E F G udsigten-boliger.dk Management S S SORTEDAMS SØ TIVOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOTANISK HAVE KONGENSHAVE ØSTRE

Læs mere

KLIMAPROJEKT Tinbæksøen

KLIMAPROJEKT Tinbæksøen KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel

Læs mere

Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé

Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier

Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt

Læs mere

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,

Læs mere

Velkommen til 71 Nyhavn Hotel stemningsfuld 4-stjernet elegance i charmerende Nyhavn

Velkommen til 71 Nyhavn Hotel stemningsfuld 4-stjernet elegance i charmerende Nyhavn Lobby Lobby Velkommen til 71 Nyhavn Hotel stemningsfuld 4-stjernet elegance i charmerende Nyhavn Her på dette atmosfærefyldte, firestjernede hotel vil vi først begejstre dig med hotellets beliggenhed i

Læs mere

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre

Læs mere

BILAG 3 Tilgængelighedsanalyse og byrumsanalyse

BILAG 3 Tilgængelighedsanalyse og byrumsanalyse Tilgængelighedsanalyse Strækningen er analyseret for særlige problemstillinger mht. indpasning af tilgængelighed - særligt følsomme byrum udpeges som vist herunder. For disse byrum er der udarbejdet alternative

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

VUC OG Garnisionspladsen

VUC OG Garnisionspladsen AUGUST 2013 VUC OG Garnisionspladsen PARKERINGSMODELLER INDHOLD Garnisionspladsen 4 VUC - model A 11 VUC - model B 15 Landsarkivet Ll. Sct. Hans Gade Nytorv 2 Sct. Ibs Gade VUC Vestre Landsret Viborg Domkirke

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Hvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3

Hvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3 BILAG 3 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Hvidbog 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge november 2015 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade

Læs mere

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

Det handler om (for meget) vand

Det handler om (for meget) vand Det handler om (for meget) vand Klimatilpasning og skybrudsplan Store skybrud i 2011, 2014 og 2015 og der kommer flere Kloakkerne kan ikke klare et skybrud Der kommer også mere almindeligt regnvand Løsningen

Læs mere

Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade.

Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade. Spørgeskemaundersøgelse Ny Østergade Gennemført 12.-18- september 2017 Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade. Spørgsmål 1-3. Baggrundsfakta: Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.

Læs mere

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988 LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter

Læs mere