Generelle principper religionspsykologien som eksempel

Transkript

1 Videnskabelighed og psykologisk religionsforskning Psyke og Logos Konference Vejet og fundet for let? Psykologiens videnskabelighed Peter la Cour Center for forskning i eksistens og samfund Generelle principper religionspsykologien som eksempel At studere menneskers trosliv er at studere meningsdimensionen i livet studiet af, hvorfor vi står op om morgenen. Det generelle: I psykologi har vi med humane data at gøre vi kan ikke bilde os ind, at vi studerer ren virkelighed. Vi har med levende væsner og tolket virkelighed (oplevelse) at gøre. Sådan må vi definere psykologiske fænomener. Om der findes en helt objektiv virkelighed, som kan studeres i sig selv via fysik, anatomi eller biologi er ikke et psykologisk videnskabeligt spørgsmål. 1

2 Religionspsykologien som forstørrelsesglas Religionspsykologien kan kondensere visse videnskabsforståelser i den øvrige psykologi, så de kan ses. 1. Religionspsykologien sætter tingene på spidsen, fordi det er åbenbart, at udgangspunktet -egen overbevisning dvs tro, værdisæt så tydeligt er en indvendig del af feltet. Det er let at troat det ikke forholder sig sådan i anden psykologi. 2. Religionspsykologien handler om et område, der for en del er på kanten af menneskets erkendelsesevne; totaliteten, som vi ikke ved hvad er. Det er let at glemme, at al anden psykologi baseres på den menneskelige bevidsthed, som vi heller ikke ved hvad er. Tro og viden Tro og viden er ikke modsætninger. Tro er tro og viden er viden. Det modsatte af viden er uvidenhed. Det modsatte af en tro er en anden tro. Det gælder også i videnskaben. Viden er er svar på hvad -spørgsmål Tro er et svar på hvorfor -spørgsmål Vi kender ikke noget menneskeligt samfund, hvor mennesker ikke spørger hvorfor? I den forstand er der ikke noget, der hedder ikke-tro. Tro er et grundlæggende livsvilkår også ateister har et trosliv 2

3 Selve genstanden: troslivet Tro er et grundlæggende livsvilkår Så længe der har eksisteret mennesker, overalt hvor der har været liv, har der også været den tro, der gjorde det muligt at leve. Tro er livsfølelsen, den følelse, som gør, at mennesket ikke ødelægger sig selv, men bliver ved med at leve. Den er den kraft, vi lever ved. Hvis mennesket ikke troede, at der var noget at leve for, ville det overhovedet ikke leve Tolstoj Faktum og værdi - et grundlæggende skel i al erkendelse Værensdom værdidom (fact and value) (James, 1902) Kendsgerninger værdier (Høffding, 1882) Det er to former for logik, hvor man ikkekan slutte fra den ene til den anden. Eksempel: Biblen Men begge dele er altid til stede. Også i moderne videnskab. Selv om mange tror, at de forsker uden værdier (tro) 3

4 Forsøg på at skabe værdifri viden: Jagten efter punkt nul det neutrale ståsted, der ikke findes. (At studere tro fra et sted, der er uden tro) To bud: 1. Det biologiske grundlag 2. Den neutrale beskrivelse Eksempel 1: Religionens bio-neurologiske grundlag To skoler A. Newberg Hardwired to God M. Persinger Neuropsychiatry of Paranormal Experience A. Newberg & E. D Aquili: Why God won t go away (2001) The biology of belief : Egne fund:tibetanske munke i meditation og franciskanske nonner under bøn i scanneren: Mystik-oplevelsen har tydelige hjernemønstre. Derfor: God is not a delusion or a manifestation of wishful thinking but rather a chain of neurological events that can be objectively observed, recorded, and actually photographed. The inescapable conclusion is that God is hardwired into the human brain. (fra bogflappen) Why God Won t Go Away shows how one key area in our brain biologically wires us to be connected to each other, the universe, and God. (Bagsideteksten) Realer Than Real: The Mind in Search of Absolutes (kapiteloverskrift) 4

5 M. Persinger fornemmelsen af en anden i rummet The Neuropsychiatry of Paranormal Experiences From the perspective of modem neuroscience all behaviors and all experiences are seated by the dynamic matrix of chemical and electromagnetic events within the human brain. (2001) The Koren Helmet This experimental procedure could be employed to explore the idea that the experience of a sensed presence is a resident property of the human brain and may be the fundamental source for phenomena attributed to visitations by gods, spirits, and other ephemeral phenomena (2002) SHAKTI ~ with software for windows ~ Magnetic Mind Machines For Working with States of Consciousness Shakti and the Koren Helmet - which is more effective? 8 COIL SHAKTI 8 Coil Shakti- $ Shipping (US)- $7.50 Shipping (International) $

6 Blindgyder: Reduktionisme og når metoden definerer virkeligheden Hvorfor falder de hele tiden i? Naturvidenskabelig (eller anden) objektiv metode mener meget ofte at vide bedre Faldgruberne: Reduktionisme at religion i virkeligheden ikke er andet end.. Det generelle eksempel: Psyke er molekyler i bevægelse Både religion og psyke er altid mere end deres grundlag Definerer en virkelighed, der ikke findes uden for metoden Eksempel: The Koren Helmet. Religiøsitet og fem-faktor-modellen Religion er mange ting! Uffe Schjødt, Psyke og Logos 2007: (Den hidtidige) religionsvidenskabelige hjerneforskning er hæmmet af en utilstrækkelig viden om religion blandt hjerneforskere og en begrænset indsigt i feltets metodiske og fortolkningsmæssige problemer blandt religionsforskere. Ved at antage, at religiøse strategier er konkrete mentale handlinger med neurale korrelater, der svarer til handlingens kognitive indhold (kommer vi videre). Andre religiøse reduktionister Psykoanalysen: Kvindelige mystiske oplevelser er en slags orgasme opstået hos seksuelt frustrerede yngre kvinder med et hysterisk temperament (Leuba, J., 1925) Kognitiv/evolutionspsykologi: Pascal Boyer (2001): Religion explained : Religion er i virkeligheden en række kognitive forvrængninger. Værdifri videnskab? Hvorfor falder de hele tiden i? 6

7 Jagten efter punkt nul -eksempel 2: Religionen neutralt beskrevet : En meget stor del af religionspsykologien og af religionsvidenskaben drejer sig ikke om troens indhold, men troens funktioner og relationer til menneskelivet. Rene beskrivelser som ideal i religionsvidenskaben (begrunder sig i 70ernes beskrivelser af nyreligiøse sekter) Hovedregel: Det er ikke muligt selv at være involveret, for så er man ikke neutral. OBS: Religiøse kan ikke forske! Teologien/troen Skabelse/verdens indretning Dom - meningen med livet Livet efter døden Gudsforholdet (menneske/gud) Kirken/organisationen Ritualer Regler Symboler Hellige bøger og steder Klerakiet - organisationen Socialt og psykologisk Menneskesyn Fællesskab Økonomi Social organisering Mission Hvem tiltrækkes - kernemenigheden Værdifri beskrivelse: The Tnevnoc Cult David G. Bromley, Anson D. Shupe, Jr. (1979) Medlemmerne blev rutinemæssigt vækket klokken 4:30 om morgenen for at møde til en besværlig hverdag med tjenende arbejde indvævet i lange timer med bøn, meditation, sindsdøvende chanting og tvangsprægede religiøse ceremonier. ( ) Medlemmer forsamledes i særlige rum med stearinlys og røgelse til forskellige ritualer indeholdende chanting og meditation, rum der var lukket for udenforstående. En særlig bizar helligholdelse var en slags kærligheds/forenings-fest, der involverede rituel kannibalisme. Medlemmerne konsumerede mad, som de blev fortalt symbolsk repræsenterede dele af den døde sektgrundlæggers krop. Værdifri? (egen oversættelse) 7

8 Den neutrale beskrivelses misforståelser Ser ikke eget ståsted, som jo ikke kan være værdineutralt, men et ståsted blandt en række mulige. Der findes ikke et punkt nul. Forveksler ateisme med neutralitet. Dårlig videnskab -som med musikvidenskab, de helt tonedøve er ikke neutrale, men dårlige forskere. -Bør vel snart modnes og afløses af et andet paradigme -som med psykoanalysen den første forståelse af den egentlige livshistorie, der senere suppleres med modoverføringsbegrebet, dvs så stor bevidsthed om eget ståsted som muligt. En anden løsning: At erkende og stå fast på metodisk agnosticisme (den normale religionspsykologisk løsning) Den metodiske agnosticisme Religionspsykologiens normalparadigmer: Vi beskriver og studerer religionens funktioner hvad den gør og betyder og hænger sammen med og ikke hvad det er. Som videnskabsmænd må vi ikke vide noget om religions sandhed eller ikkesandhed Vi skelner mellem reduktionistisk (afkræftende) psykologi religiøs (bekræftende) psykologi og religionspsykologi The psychology of religion should avoid making any judgment, one way or the other, about the reality of religious content, and it should be conceived as the comprehensive exploration of the diverse biological and psychological processes governing the development and dynamics of religious phenomena in individual lives. (Wulff, 1997) 8

9 Eksempler på forskning med metodisk agnosticisme Personlighed: Intrinsisk extrinsisk skalaen (hidtil største hit) Kritik: normativ (god-dårlig), skemaet skaber virkeligheden, ikke omvendt Attituder: Autoritetstro (1950erne)/altruisme (1990erne) Korrellationsstudier: Lykke, personlighed, sexuel tilfredshed, værdier, barmstørrelse (!) Sundhed: Levealder, sygdomsforekomst, psykologisk helbred: depression, angst mv. Kritik: Hvad er målet for religiøsitet? Normativiten i målestokken Ligner al anden psykologi Bedre bliver det ikke! Bevidsthed om videnskabeligt ståsted, tid og sted for data Eksempel: Fowler (1981): Troens seks stadier. Data: 359 kvalitative interview sammenholdt med bedste gældende udviklingsteori (Piaget, Erikson mv.) Kritik(1997): Ren normativitet! Fowlers svar (1981): Nej, det er ikke der er tydeligt redegjort for alle præmisserne psykologisk state of the art. Der kan ikke være anden konklusion med disse præmisser. Det kan repliceres. Fowlers 6 stadier af tro 1. Intuitiv-projektiv tro. 3-7år. 2. Mytisk-konkret tro.7-11 år. 3. Syntese-konventionel tro. Fra puberteten og frem 4. Individuativ-refleksiv tro. Fra ung voksenalder. 5. Forbindende tro. Usædvanlig før midtlivet. 6. Universaliserende tro. Sjældent opnået. 9

10 Det virkelige problem med metodisk agnosticisme! Problem: Selve genstanden er uden for rækkevidde. Man tager ikke varen for gode varer som hvis man beskriver alt hvad synssansen kan gøre, men nægter at tage stilling til øjet. Troens mulige realitet: Forskning i mystik eller radikale bevidsthedsoplevelser under meditation -kræver forudgående træning af forskeren. Fuldstændig som med astrofysik. Men sker det, som det er sket, tager det forskeren med. Genstanden kræver en metode, der ændrer forskeren. Som med Groff og LSD Der er åbenbart noget helt centralt, der ikke kan belyses af videnskab ligesom bevidsthedens gåde. Det er det virkelige problem! God og dårlig videnskab i religionspsykologi og al anden psykologi Det er ikke forskerens udgangspunkt, men hans bevidsthed og omgang med eget udgangspunkt, der er af betydning. På tværs af alt dette går, at dårlig videnskab er dårlig videnskab: Videnskab, der savner kritisk tænkning Der er uoplyst om andre videnstraditioner Der er respektløs over for andre traditioner Der ikke kan se egne grænsefelter Der er ulogisk på de opstillede præmisser Positivistisk (natur)videnskab, der ikke ser sig selv som de reviderede fejltagelser historie, dvs er ahistorisk er ikke god videnskab. Hermaneutisk videnskab, der ikke kan pege ud over sig selv er mindst lige så dårlig videnskab 10

11 Fra religionspsykologien tilbage til det generelle: Perspektiver 1. Bestandigt reflektere og reformulere forskelle og relationer mellem Faktum og værdi Værensdom -Værdidom (James) Kendsgerninger Værdier (Høffding) Begge dele er altid til stede. Værdier må reflekteres eksplicit ind i den videnskabelige proces, der derved angiver egen position, tid og sted. Ex: Evidens hvilke værdier ligger i den målestok, evidensen måles med? 2. Relevans:Der er et stadig stigende skel mellem hvad vi kan vide ved og hvad vi ønskerat vide: Genforskning omkring homoseksuelle, levealder, fosterdiagnostik 3. Hvad er ønsket viden? (udover penge-producerende viden) Vi kan komme til Mars, måske leve 400 år and so what? Det er en indvendig del af den videnskabsteoretiske dagsorden. Forskellen på værdifuld virkelighed og værdiløs virkelighed! Lidelse (er) et Tegn på Liv, et Vidnesbyrd om, at Kampen mellem Værdi og Virkelighed, eller rettere mellem værdifuld Virkelighed og værdiløs Virkelighed stedse er stående. Harald Høffding 1916 Høffdings værdiperspektiver: Øjeblikket Individ-standpunkt Familie - standpunkt Klasse-standpunkt Nationalitet Universel humanisme 11