KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI"

Hanna Frederiksen
5 år siden
Visninger:

1 KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI

Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk psykologi og universitetspædagogik Psykologistuderendes dannelse af en professionsfaglig

2 Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk psykologi og universitetspædagogik Psykologistuderendes dannelse af en professionsfaglig habitus Kvalitativ forskning, empirisk dannelsesforskning Eksistentiel fænomenologi (Merleau-Ponty, Heidegger, Gadamer, Ricoeur), Kritisk teori (Habermas) og Psykoanalyse (Bion). Dannelsesbegreb inspireret af Gadamer (1960) Forum for eksistentiel fænomenologi -liste: livsverden@gmail.com

3 Grue-Sørensens dilemma Velkomst-brev: Hvad kan vi bruge teksterne til i dag? Hvad er deres kritiske og konstruktive potentialer, og viser de en retning for en empirisk dannelsesforskning? Grue-Sørensen (1956): videnskabelighed inden for pædagogik? a) Praktisk filosofi/ etik: værdidomme, målet, værdispørgsmål (9,12) b) Psykologi: empirisk-videnskabelig, vejen, midlerne kendsgerninger, beskrivende/ forklaring, erfaringsvidenskab, evt. kausal (9,15, 18). I dag: hvordan kan man forstå videnskabelighed inden for empirisk dannelsesforskning?

4 Inspireret af Grue-Sørensens skelnen Ad a) ved empirisk dannelsesforskning må den teoretiske forforståelse ekspliciteres forud for undersøgelsen, fx omkring dannelsesidealet. a1) Den pædagogiske (psykologiske osv.) professionsudøver må også løbende have dannet sig, taget selvstændig, værdimæssig, faglig-personlig stillingtagen til fag/profession, empiri, teori og metoder, som opbygning af dennes forforståelser på en bl.a. teoretisk reflekteret måde (habitus jf. slide 7). Ad b) Erkendelsesinteresser giver mere nuanceret forståelse af de (empiriske) måder, vi kan udvikle viden på i dag

5 Habermas tre erkendelsesinteresser a) Hvad ønsker jeg at vide noget om som forsker (interessen, forskningsspørgsmålet)? b) Hvordan ønsker jeg at undersøge det metodisk og metodologisk (erkendelse)? => Tre grundlæggende typer af erkendelses-interesser : Teknisk erkendelsesinteresse: ( NAT): Metode: Kontrol. Praktisk erkendelsesinteresse ( HUM): Metode: Fortolkning ud fra italesat forforståelse og selvforståelse. Frigørende erkendelsesinteresse ( SAMF): Metode: Kritik. Mål: Prognostisk viden/teknisk anvendelighed Mål: Forståelse og evt. grundlag for Intervention Mål: Fremme myndighed/ Afsløre uholdbare antagelser/ Identificere uforanderlige forhold (Habermas, 2005; Feilberg, 2014: ; Outhwaite, 1997; Bauer et. al, 2000) 5

6 Education and Formation need each other both-and Formal Education (Ausbildung) Study regulation Explicated Learning goals within each course. Testable during exam (knowledge, skill, competencies) Fixed exams forms, fixed timeframes. Formation (Bildung) Wild processes of development Ideals, eg. professional habitus, collaborative search for truth, independence, reflected standpoints, critical thinking Existence at risk, existential drama (Feilberg, 2017)

7 a) Forstående habitus Sans for feltet og egen og andres oplevelsesverden på et æstetisk og praktisk meningsniveau. Umiddelbar forståelse af det der udspiller via den fællesmenneskelig livsverden. Praktiske vaner og handle-beredskab. b) Videnskabelig habitus Analyse og forklaring af sagen via teori og metode Beredskab af teoretisk viden om feltet, på tværs af videnskabelige traditioner og metoder (HUM, NAT, SAMF), grundforskning og anvendt forskning. Almene træk: Metodisk kontrol Selvforståelse Selvrefleksion Sammenbygningen: en dannet professionsfaglig habitus hos en psykolog Selvstændig stillingtagen til faget, opbygning af en eksemplarisk forståelsesbaggrund, en reflekteret og teori-understøttet menneskeforståelse samt grundlagsteori om mennesket. Beredskab til at udvikle helhedsfortolkninger ud fra en umiddelbar forståelse og en analytisk forklaring omkring komplekse og tvetydige problemstillinger. Selvrefleksion omkring anvendelse af viden og intervention. Parathed til at lære af erfaring. (Feilberg, 2014, pp )

8 Referenceliste Bauer, M. W., Gaskell, G. & Allum, N. C. (2000). Quality, Quantity and Knowledge Interests: Avoiding Confusions. In Martin W. Bauer, & G. Gaskell (Eds.), Qualitative Researching with Text, Image and Sound. (pp. 4-17). London, England: SAGE Publications Ltd. Feilberg, C. (2014). Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende, ph.d. afhandling. Academic Books. Kan downloades på Feilberg, C. (2017). Skjulte Kræfter og Processer i Vejledningsrummet: Dannelsesperspektiver på Projektarbejde og Projektvejlederrollen ved Universiteterne. Psyke & Logos, 38(2), Grue-Sørensen, K. (1956). Pædagogik - Mellem videnskab og filosofi. Kapitel: Om pædagogik som selvstændig videnskab (9-25). Gyldendal. Habermas, J. (2005). Teknik og videnskab som ideologi. Kapitel 5: Erkendelse og interesse. Det Lille Forlag. Outhwaite, W. (1997). Habermas. En kritisk introduktion, (Erkendelse og interesse, pp ). Hans Reitzels Forlag, København.

Relaterede dokumenter

Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab

Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske