Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. Vand og Natura 2000-planer Faaborg-Midtfyn Kommunens høringssvar (UDKAST)

Transkript

1 Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plan og Kultur Natur & Parker Nørregade Faaborg Tlf Fax Vand og Natura 2000-planer Faaborg-Midtfyn Kommunens høringssvar (UDKAST) Faaborg-Midtfyn Kommune afgiver hermed høringssvar i forbindelse med statens høring af vand- og Natura planer jf. høringsbrevet af 4. oktober januar 2011 Sagsnr.: K Deres ref.: Kontakt: Claus Paludan cpalu@faaborgmidtfyn.dk Tlf Thomas Rützou Karin Skovhus Høringssvaret har været politisk behandlet i kommunens Teknik- og Miljøudvalg den 15. februar 2011, i Økonomiudvalget den 28. februar 2011 og i Kommunalbestyrelsen den 8. marts Resume af høringssvar Rent indledningsvis anføres: - at Kommunalbestyrelsen på linje med KL ser Grøn Vækst og vandog Natura 2000-planerne som en væsentlig opgave for kommunen i de kommende år. Opgaven vil blive prioriteret højt, så der kan sættes mål og vises resultater. Det er vigtigt, at den kommunale styringsmodel fastholdes for opgaven, så de visionære helhedstanker i kommunalreformen holdes intakte. Det er i dette lys Kommunalbestyrelsens høringssvar skal ses. I forhold til det verserende udredningsarbejde anføres: - at Kommunalbestyrelsen er betænkelig ved, at der sideløbende med den offentlige høringsperiode fortsat sker udredningsarbejde, der kan ændre på det samlede indsatsbehov, program og virkemidler og dermed indholdet af planerne særligt for kvælstofindsatsen. Kommunalbestyrelsen forbeholder sig ret til at fremsende yderligere kommentarer, når resultaterne af udredningsarbejdet offentliggøres. I forhold til miljømål anføres: - at Kommunalbestyrelsen opfordrer til, at Miljøministeriet sikrer, at søer og vådområder dannet som del af Vandmiljøplan II ikke målsættes. Det fremgår af basisanalysen og skriftlige udmelding fra Miljøministeriet til de daværende amter, at VMPII-søer ikke målsættes. Det er her ikke tilstrækkeligt, at målopfyldelse er udskudt til 2027 på linje med andre søer Åbningstid: Mandag-onsdag 10:00-14:00 Torsdag 10:00-17:00 Fredag 10:00-12:00 Telefontid: Mandag-onsdag 8:00-15:30 Torsdag 8:00-17:30 Fredag 8:00-12:30

2 I forhold til indsatsplanerne anføres: - at Kommunalbestyrelsen opfordrer til, at indsatsen forlænges ind i 2. planperiode for at tage højde for den nuværende forsinkelse med at få vand- og Naturplanerne vedtaget. Ellers får kommunen en urimelig kort frist til at gennemføre indsatsprogrammet. Det drejer sig særligt om vandløbsindsatsen, som kommunen ikke vurderer, at kunne løse inden udgangen af 2015, men også i forhold til spildevandsindsatsen, så vi får mest muligt kloak for pengene. Vi vil helst lave langsigtede, økonomisk gode løsninger, som derfor også bliver mere tidskrævende. En forlænget indsats vil komme miljøet, erhvervslivet og borgerne til gode, - at Kommunalbestyrelsen opfordrer til at ordninger tilsvarende vådområdeordningen bringes i anvendelse for andre områder i planerne, f.eks. vandløbsområdet, Natura 2000 mv., - at Kommunalbestyrelsen finder, at kvælstofindsatsen som udgangspunkt bør foregår så tæt på forureningskilden som muligt, - at kommunen vil gennemføre indsatsprogrammerne for vandløb og søer indenfor de virkemidler og økonomiske rammer, som staten afsætter og som er aftalt med KL. Kommunen stiller spørgsmål ved, om det samlede indsatsprogram kan realiseres med de afsatte midler. Det vurderes, at flere af virkemidlerne er prissat for optimistisk og at tilskudsordningerne ikke er tilstrækkeligt attraktive til at få den nødvendige effekt, - at Kommunalbestyrelsen vil opfordre til at indsatsprogrammets tilskudsordninger - landdistriktprogrammet allerede nu evalueres, så det sikres, at de er tilstrækkelig attraktive for den enkelte jordejer. Som de er nu, søges de af for få. I den seneste runde er der kun udbetalt 40 mio. kr. af en pulje på 117 mio. kr. og 80 mio. EUkroner er sendt retur på landsplan. Alternativt må der sikres administrative midler til opsøgende virksomhed, der kan fremme opbakning til ordningerne, - at Kommunalbestyrelsen opfordrer til, at indsatsprogrammet i en række Nature 2000-planer revurderes, så det så vidt muligt prioriteres, at genskabe naturområdernes naturlige dynamik og så der ikke lægges op til vedvarende arbejdskrævende rydning af opvækst. Det gælder særligt planer, der omfatter højmoser og hængesække som Storelung, Nybo Mose og Sortesø, - at vandplanerne har udpeget en række indsatskrævende udløb fra kommunens fælleskloakker. Det er helt i tråd med Kommunalbestyrelsens vision om, at reducere spildevandsbelastningen fra fællessystemerne mest muligt, 2

3 - at vandplanerne har udvidet området i det åbne land, hvor der stilles skærpede krav til spildevandsrensningen. Det vil blive en fortsættelse af kommunens 10 år lange indsats i forhold til regionplanen. Kommunen vil gennemføre indsatsen i første planperiode. I forhold til retningslinjer anføres: - at Kommunalbestyrelsen finder, at retningslinjerne i vandplanerne i det store og hele ligger i forlængelse af retningslinjerne i Regionplan fra det daværende Fyns Amt og har som sådan ingen kommentarer på dette område. Kommunalbestyrelsen stiller dog spørgsmål ved den konkrete målsætning af flere af særligt vandløbene med henvisning til anvendte metode. 1. Indledning Kommunalbestyrelsen ser på linje med KL Vand- og Natura 2000-planerne og Grøn Vækst som en væsentlig opgave for kommunerne i de kommende år. Opgaven vil blive prioriteret højt, så der kan sættes mål og vises resultater og så der kan sikres en gunstig miljø- og naturtilstand i de fire hovedvandoplande kommunen ligger i. Det er vigtigt, at den kommunale styringsmodel fastholdes for opgaven, så de visionære helhedstanker i kommunalreformen holdes intakte. Kommunalbestyrelsens høringssvar skal ses i det lys. Kommunen er omfattet af 4 vandplaner, der dækker oplandene til henholdsvis Odense Fjord (1.13), Lillebælt Fyn (1.12), Storebælt (1.14) og Det Sydfynske Øhav (1.15). Kommunen er desuden omfattet af 9 Natura planer. I høringssvaret forholder kommunen sig både til spørgsmål om principielle forhold og af mere teknisk karakter. Spørgsmål om principielle forhold er i indeværende høringssvar behandlet overordnet således, at de enkelte bemærkninger har generel karakter i forhold til vand- og Natura 2000 planerne. Med hensyn til spørgsmål af teknisk karakter (eventuelle fejl, datagrundlag, modsatrettede interesser og forslag til prioritering af indsats m.m.) er det kommunens opfattelse, at de væsentligste synspunkter af teknisk karakter er afgivet i forbindelse med den tekniske forhøring den 10. marts Som led i indeværende høring har kommunen sammenholdt forslagene til Vandog Natura 2000-planerne med kommunens bemærkninger fra den tekniske forhøring. Bemærkninger af teknisk karakter er herefter opdelt emnevis i henhold til vandplanerne. Derudover er der bemærkninger til de enkelte N planerne. Udover indeværende høringssvar er høringssvaret tillige afgivet på høringsportalen for vand- og naturplaner. 3

4 2. Spørgsmål af principiel karakter 2.1 Vandplanernes indhold Sideløbende med den offentlige høring har regeringen nedsat en række arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med at kvalificere grundlaget for indsatsen overfor spildevand, vandløb, vandindvinding i hovedstadsområdet, markvanding og sørestaurering. Dette kan medføre ændringer i indsatsbehovet, revision af indsatsprogrammet og i ændring af de virkemidler der skal anvendes. For Faaborg-Midtfyn Kommunens vedkommende er det særlig indsatsen for spildevand, vandløb og søer der dermed kan blive anderledes end i de foreliggende planforslag. Ifølge Miljøministerens høringsbrev vil arbejdsgruppernes afrapportering på lige fod med det øvrige høringsmateriale indgå i den endelige justering og tilpasning af vandplanerne (herunder fastlæggelse af det endelige indsatsbehov). I forbindelse med kommunens behandling af høringssvaret (februar 2011) foreligger ikke en samlet plan med tilhørende juridiske, tekniske og økonomiske redskaber som en forudsætning for planernes gennemførelse. Det skyldes, at arbejdsgrupperne (jf. ovenfor), som bl.a. arbejder med administrationsmodeller for vandløbs- og naturindsatsen, ikke afrapporterer til staten før primo februar Kommunen vil gerne udtrykke sin bekymring over, at høringen gennemføres på en måde, hvor den politiske behandling af høringssvaret nødvendigvis må foregå inden planerne er fuldt belyst. Kommunen tager på det foreliggende grundlag derfor forbehold for omfanget af den planlagte indsats og muligheden for at gennemføre den rent økonomisk og praktisk. Det forventes således, at arbejdsgruppernes analyser og anbefalinger kan ændre på planernes indsatsbehov, indsatsprogram og tilhørende virkemidler, herunder i forhold til implementering af den resterende kvælstofindsats. Kommunalbestyrelsen forbeholder sig ret til at fremsende yderligere kommentarer, når resultaterne af udredningsarbejdet offentliggøres 2.2 Tidsfrister I henhold til Miljømålsloven skulle statens vand- og Natura 2000-planer have været vedtaget og offentliggjort inden den 22. december Som det er oplyst, forventes planerne først vedtaget i efteråret Herefter skal forløbe en klagefrist og en eventuel klagesagsbehandling i relation til de fastsatte miljømål og indsatsprogrammer. På trods af, at Vand- og Natura 2000 planerne må forventes at blive næsten 2 år forsinket, forlænges planperioden på seks år ikke tilsvarende. Det er således stadig gældende, at effekten af de anvendte virkemidler i 4

5 vandplanerne skal være slået igennem med udgangen af Det foreslås derfor, at indsatsen på en række områder strækkes ind i næste planperiode. Det drejer sig om vandløbsindsatsen, som kommunen ikke vurderer, at kunne løse til fuld målopfyldelse inden udgangen af 2015, men også med hensyn til spildevandsindsatsen. Kommunen vil således gerne fordele indsatsen på de regnbetingede udløb, så den strækker sig ind i vandplanernes anden planperiode. I første planperiode vil der blive gennemført en indsats på de udløb som vandplanerne har udpeget, og som ikke opfylder vandplanernes retningslinier. I anden planperiode vil der blive gennemført en indsats på de udløb som vandplanerne har udpeget, men som opfylder vandplanernes retningslinier. Vandplanernes indsats om forbedret spildevandsrensning i det åbne land bliver gennemført i første planperiode. Indsatsen omfatter 235 ejendomme, hvilket svarer til det antal, som er blevet gennemført om året siden Vandplanernes målsætninger Miljømålenes kvalitetselementer Staten har i sine retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer i forbindelse med vandplanerne opsat forskellige kvalitetselementer for fastsættelse af miljømål i bl.a. vandløb og søer. For vandløb gælder, at miljømålene skal fastsættes på grundlag af 3 kvalitetselementer; vandløbsflora, smådyr og fiskefauna. I første planperiode anvendes imidlertid kun forekomsten af smådyr som grundlag for vandløbenes miljømål. For søer er der tilsvarende fastsat 4 kvalitetselementer: plankton, vandplanter, smådyr og fiskefauna. I første planperiode anvendes imidlertid kun et af kvalitetselementerne (plankton). Kommunen anbefaler, at samtlige kvalitetselementer inddrages ved fastsættelse af miljømål. Derved bliver det muligt at finde de mest omkostningseffektive tiltag til at sikre den langsigtede målopfyldelse. Såfremt der på nuværende tidspunkt kun anvendes nogle af kvalitetselementerne til fastsættelse af miljømå er der risiko for, at den indsats, der skal ske for at sikre opfyldelse af miljømålene i første planperiode, er utilstrækkelig til at miljømålene kan opfyldes på længere sigt, når de resterende kvalitetselementer samlet set skal ligge til grund for målsætningerne. Det vil ikke være en omkostningseffektiv fremgangsmåde Miljømål Kommunen konstaterer, at de fleste søer i første planperiode ikke kommer til at opfylde miljømålet. Dog er der enkelte søer f.eks. Arreskov Sø der forventes at opnå delvis målopfyldelse alene på grundlag af iværksættelse af generelle virkemidler (f.eks. krav om efterafgrøder og randzoner). Årsagen til at der ikke iværksættes en målrettet konkret indsats angives som mangel på viden om problemets omfang og om løsning på problemet. På grundlag af den hidtidige overvågning er det helt åbenlyst, at de fleste af kommunens 5

6 søer lider under stor algeopvækst om sommeren og det er kommunens holdning, at der udover de generelle virkemidler bør ske en målrettet indsats med allerede kendte virkemidler for at forbedre denne tilstand hurtigst muligt. Det kan f.eks. være fosfortilbageholdelse i oplandet eller egentlig sørestaurering (fjernelse af slam eller kemisk binding af fosfor). De naturlige søer bør således ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelse om målopfyldelse i 2027, men burde kunne opnå målopfyldelse tidligere. I basisanalysen er det forudsat, at søer etableret under Vandmiljøplan II (VMPII) ikke målsættes. Miljøministeriet har i forbindelse med VMPII indsatsen skriftligt orienteret de daværende amter om, at VMPII søer ikke målsættes. Kommunen konstaterer, at søer (f.eks. i Nakkebølle Inddæmningen) dannet som led i implementeringen af VMPII nu er målsat (god økologisk tilstand) i vandplanerne. Kommunen finder det vigtigt, at søer dannet eller som fremover dannes som led i vådområdeindsatsen ikke målsættes. Søerne etableres således med det formål, at tilbageholde kvælstof fra sårbare marine områder. Når søer anlægges som en miljøforanstaltning giver det ikke mening efterfølgende at pålægge dem miljømål. Det er ikke rimeligt overfor lodsejerne i oplandet til søerne og det vil kunne blokere for lodsejernes interesse i anlæg af vådområder i fremtiden. 2.4 Økonomi Vandløb, søer og Natura 200 Når kommunerne har udarbejdet handleplaner skal de forskellige indsatser gennemføres i marken. Med henblik på at fremme dette arbejde bedst muligt opfordrer kommunen til, at de statslige støtteordninger for implementering af Vand- og Natura 2000 planernes indsatsprogram gøres så smidige som muligt med mindst muligt bureaukrati m.h.t. ansøgning, afrapportering og revision. Kommunens ressourcer kan herefter målrettes de konkrete tiltag, der skal sikre målopfyldelse i vand- og naturområderne. Kommunen vurderer i den sammenhæng, at den nuværende vådområdeordning rent økonomisk er nogenlunde tilfredsstillende i forhold til kommunens løsning af denne konkrete opgave. Kommunen opfordrer til, at lignende ordninger anvendes for de øvrige indsatsområder i planerne. Overordnet set, er det kommunens holdning, at kommunen vil gennemføre den indsats, der svarer til den økonomiske ramme staten afsætter. De specifikke indsatser er således prissat i vandplanerne, men kommunen vurderer, at det er usikkert, om det er muligt at opfylde målsætningerne indenfor disse økonomiske rammer. I tilknytning til indsatsen for vandløb forhandler KL og Miljøministeriet i øjeblikket om en administrationsmodel, herunder om de økonomiske rammer for indsatsen. Modellen er ikke offentliggjort, men på det foreliggende grundlag tager kommunen forbehold for muligheden for at 6

7 gennemføre indsatsen i vandløb frem til målopfyldelse og opfordrer staten til: at sikre en tilstrækkelig økonomisk ramme, der modsvarer den ønskede målopfyldelse i 1. planperiode. Der skal således være sammenhæng mellem de opstillede mål og de afsatte ressourcer til opgaveløsningen, at ordningerne alternativt målrettes de vandløb, hvor der er mest brug for en indsats, at medvirke til at udstikke retningslinier for hvilke indsatser der eventuelt skal prioriteres i vandløb, hvis der viser sig behov herfor. I forhold til Natura-2000 indsatsen bemærker kommunen: Der foreligger udkast (10. januar 2010) til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Kommunen har noteret sig, at bekendtgørelsen skal revideres når handleplanerne for Natura områderne foreligger i Kommunen ser dermed frem til, at plejeindsatsen i højere grad kan målrettes de områder, hvor der er mest brug for en indsats. Kommunen finder det desuden væsentligt, at ordningen for pleje af græs- og naturarealer også vil omfatte arealer der udlægges til vådområder de kommende år. I forhold til de nuværende ordninger under EU s Landdistriktprogram er det bemærkelsesværdigt, at der i den seneste runde kun er udbetalt 40 mio. kr. af en pulje på 117 mio. kr. og at 80 mio. EU-kroner er sendt retur på landsplan. Kommunen opfordrer til, at ordningerne gøres mere attraktive (også i forhold til artsforvaltning) og at der sikres administrative midler til opsøgende virksomhed, der kan fremme opbakning til ordningerne blandt lodsejerne. I Grøn Vækst anføres, at en del af Natura-2000 indsatsen skal finansieres med midler fra EU s LIFE program. Hovedideen med dette program er, at det enkelte projekt tilvejebringer omkring halvdelen af midlerne, mens resten betales af EU. Faaborg-Midtfyn Kommune har gode erfaringer med at hjemtage LIFE midler, hvor egenfinansieringen i stort omfang er baseret på bidrag fra fonde. Denne model må dog forventes trange kår i fremtiden og kommunen foreslår, at staten reserverer en del af de nationale naturforvaltningsmidler til sikring af egenfinansieringen i kommende LIFE projekter. Med denne model skal kommunerne således kunne ansøge staten om midler, der kan dække kommunens økonomiske del af et kommende LIFE projekt. Kommunen konstaterer, at det forudsættes, at kommunens naturforvaltningsmidler i et vist omfang skal finansiere Natura 2000 indsatsen. Kommunen har kun begrænsede økonomiske ressourcer til naturforvaltning og omprioritering af midlerne vil betyde, at pleje af vigtige naturområder udenfor Natura 2000 områderne må nedprioriteres. Dermed bliver det endnu vanskeligere at sikre kommunens naturværdier. 7

8 2.4.2 Spildevand I forhold til vandplanernes indsats på spildevandsområdet bemærker kommunen: at vi i første planperiode har afsat 70 mio. kr. til at gennemføre indsatsen på de regnbetingede udløb. Vi forventer, at afsætte et tilsvarende beløb i anden planperiode. Indsatsen betales af spildevandsbrugerne gennem vandafledningsbidrag, at påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land bliver opfyldt ved, at grundejeren selv betaler for installation af et privat renseanlæg. 2.5 Synergi mellem vand- og Natura 2000 planer Af Natura 2000-planerne fremgår, at vandplanernes indsatsprogram generelt vil forbedre vandkvaliteten i større søer, vandløb, fjorde og kystvande gennem reduktion i tilførslen af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Vandplanerne vil desuden forbedre de fysiske forhold og sikre kontinuiteten på udvalgte vandløbsstrækninger. I forhold til Natura 2000 områderne forventes disse indsatser i de fleste tilfælde, at bidrage til at forbedre tilstanden af de vandafhængige habitatnaturtyper og af levestederne for de arter, der er tilknyttet vand. Vandplanerne skal således varetage indsatsen for de våde naturtyper som naturplanerne omfatter. Kommunen finder, at det er problematisk, at synergi indsatserne i langt de fleste tilfælde er beskrevet i generelle vendinger. Et eksempel på, at det i vandplansammenhæng er muligt at fremlægge en konkret synergi indsats findes i vandplanen for Odense Fjord for så vidt angår tiltag rettet mod Tykskallet Malermusling. Kommunen opfordrer til, at staten på tilsvarende vis peger på mulige synergieffekter i de øvrige vandplaner, hvor det er relevant i forhold til Natura 2000 områderne. Det forudsættes i vandplanerne (jf. afsnit om indsatsprogrammet), at naturplanerne kan levere et positivt bidrag til vandplanerne f.eks. ved at arealer tages ud af landbrugsdrift. Kommunen finder bindingen mellem de to plantyper er problematisk, når der er krav om tidsfrister for målopfyldelse i vandplanen, mens der ikke er tidsfrist for målopfyldelse i naturplanen. 2.6 Vandplanernes indsatser Kvælstof Vandplanernes mål er at nedbringe kvælstofudledningen på landsplan med t årligt. Vandplanforslaget redegør imidlertid kun for reduktion af ton kvælstof årligt, mens indsats for den resterende del, skal analyseres i en arbejdsgruppe i løbet af Kommunen er betænkelig ved, at det i indeværende høringssvar ikke er muligt at kommentere den indsats, der skal være ansvarlig for mere end halvdelen af vandplanernes kvælstofreduktion. 8

9 I forhold til kvælstofindsatsen skal det omtalte udredningsarbejde bl.a. undersøge muligheden for alternative virkemidler. Disse kan f.eks. være minivådområder og stenrev. Det er kommunens holdning, at kvælstofindsatsen som udgangspunkt bør løses så tæt på forureningskilden som muligt. På den måde kan minivådområder (eller konstruerede vådområder) være en løsning, hvor andre mere naturlige vådområder, som f.eks. ådalsprojekter, ikke er en mulighed. For stenrevenes vedkommende, er det kommunens holdning, at de som udgangspunkt bør genskabes for at sikre den biologiske mangfoldighed Vandløb En stor del af vandplanerne omhandler vandløbenes miljøtilstand. I den forbindelse er ændret (reduceret) vandløbsvedligeholdelse et af de centrale virkemidler til at nå målopfyldelse. Det forudsættes i bilag til høringsbrevet, at alle lodsejere, der lider et tab som følge af mindre vandløbsvedligeholdelse, skal ydes fuld kompensation. Kompensationen skal komme til udbetaling via Landdistriktprogrammet. Hertil ønsker Faaborg-Midtfyn Kommune at gøre opmærksom på følgende som staten bør afklare i forhold til den endelig administrationsmodel: En del af de arealer, der er beliggende langs vandløb, hvor vedligeholdelsen reduceres, vil ikke være omfattet af Landdistriktprogrammet. Det er f.eks. haver, tekniske anlæg og erhvervsarealer udenfor jordbruget. Hvordan skal disse arealer kompenseres? Der dannes herved en administrationspraksis for, at lodsejere skal kompenseres ved kommende regulativrevisioner, hvor afvandingsforholdene forringes. Hvem skal i givet fald betale denne kompensation, hvis der er tale om vandløbsstrækninger, der ikke er udpeget i vandplanen? Mange vandløb omfattet af vandløbsvirkemidlerne er regulerede og ligger dybt i terræn. I disse situationer vil reduceret vandløbsvedligeholdelse næppe medføre større biologiske forbedringer, fordi de fysiske forudsætninger herfor ikke er til stede. I stedet bør der i disse vandløb ske egentlig vandløbsrestaurering med henblik på at genoprette den hydrologiske kontakt mellem vandløbet og de vandløbsnære arealer Spildevand Regnbetingede udløb Spildevandsbrugerne i Faaborg-Midtfyn Kommune skal investere op mod et par hundrede millioner kroner i at opfylde vandplanernes krav. Så udover et bedre vandmiljø vil vi også gerne have noget kloak for pengene. Mange af vores fælleskloakker er nedslidte og skal saneres og separeres indenfor en kort årrække. Vi mener derfor, at installation af lukkede 9

10 bassiner her og nu er en kortsigtet og uøkonomisk løsning. Derfor vil vi så vidt muligt separere fælleskloakkerne i oplande til indsatskrævende udløb. Da vandplanerne er en del forsinkede, har vi forholdsvis kort tid til at gennemføre indsatsen. Vi vil derfor gerne prioritere indsatsen, så en del af den strækker sig over vandplanernes første og anden planperiode. Indsatsen på udløb, der udleder mere end 250 m 3 spildevand/reduceret hektar/år og ikke er tilknyttet et bassin, vil blive gennemført i første planperiode. Resten af indsatsen vil blive gennemført i anden planperiode. Selvom vi kan gennemføre indsatsen efter ovenstående model, så vil vi helst have fristen for opfyldelse af vandplanernes krav rykket ind i anden planperiode. Det vil give os mulighed for at planlægge projekterne mere sammenhængende. Det fordyrer opgaven, hvis arbejderne skal laves pletvis rundt i kommunen. Indsatsen på de regnbetingede udløb kan eventuelt kombineres med en klimaindsats. I dag pumper vi store mængder af regnvand til de offentlige renseanlæg. Ved separering og lokal afledning af regnvand kan pumpernes energiforbrug nedsættes væsentligt. Det åbne land Vandplanerne har udvidet området i det åbne land, hvor der stilles skærpede krav til spildevandsrensningen. Det falder godt i tråd med vores igangværende indsats i forhold til regionplanen, og vi forventer, at vi når at gennemføre indsatsen inden udgangen af Renseanlæg I første planperiode nedlægger vi renseanlæg i Broby, Hillerslev og Korinth. Spildevandet vil efterfølgende blive ledt til Faaborg Renseanlæg. Vi flytter derfor belastningen fra hovedopland Odense Fjord til hovedopland Lillebælt Fyn. Belastningen svarer til ca kg COD, ca kg kvælstof og ca. 300 kg fosfor Grundvand Faaborg-Midtfyn Kommune har gennem flere år taget spørgsmålet om vandkvalitet hos både almene vandværker og enkeltanlæg meget alvorligt. Og kommunen er på den baggrund godt forberedt på de krav, der kommer med vandplanerne. Vi forventer endvidere at vedtage at vedtage en ny vandforsyningsplan i løbet af 2011, så rammerne for både vandværker, borgere og kommunen er præciserede på forhånd Havne Faaborg-Midtfyn Kommune har flere havne, blandt andet en stor havn i selve Faaborg. Havne kan ikke sammenlignes med øvrige vandområder, og Kommunalbestyrelsen lægger afgørende vægt på, at havne bliver omfattet af rammerne for stærkt modificerede vandområder. 10

11 3. Bemærkninger om tekniske forhold Kommunen kan konstatere, at kommunens bemærkninger fra den tekniske forhøring i et vist omfang er indarbejdet i de foreliggende planforslag. Nedenstående bemærkninger knytter sig til de tilfælde, hvor det kan konstateres, at kommunens bemærkninger fra den tekniske forhøring ikke eller kun delvist er indarbejdet i planforslagene, hvor der er indkommet nye oplysninger i perioden efter den tekniske forhøring, eller hvor der er sket ændringer i indsatsprogrammerne. 3.1 Vandplaner Vandløb Baseline 2015 Den forudsatte indsats i baseline 2015 omfatter restaurering af vandløb og fjernelse af spærringer. Indenfor de eksisterende rammer lægger kommunen som vandløbsmyndighed vægt på løbende at forbedre de fysiske forhold i vandløbene ved at gennemføre restaureringer og ved at fjerne spærringer. I vandplan for Odense Fjord forudsættes restaureret 25 km vandløb som led i baseline Kommunen går ud fra, at dette ikke omfatter den restaurering, der de senere år allerede er sket i Odense Å systemet. Kommunen har ikke kendskab til planlagte restaureringsaktiviteter i et omfang på 25 km og opfordrer til, at baseline 2015 reduceres til ca. 10 km restaurerede vandløb, svarende til restaureringen af Stavis Å i Odense Kommune. Dette projekt gennemføres i Det kan tilføjes, at en 35 m lang rørlagt vandløbsstrækning ved Vejle Mølle i Vejle Møllebæk (ODE_1.13_166) i 2011 erstattes af 120 m nyt vandløb. Indsatsen kan tilføjes baseline Indsats I forhold til vandplanernes indsatskrav bemærker Faaborg-Midtfyn Kommune følgende: at indsatsen i Sallinge Å opretholdes baseret på en vurdering i forhold til beskyttelse af Tykskallet Malermusling. Kommunen forventer at den planlagte indsats kan gennemføres i tilknytning til realisering af vådområdeprojekt langs Sallinge Å (jf. vandoplandsplanen for Odense Fjord), at der er påført undtagelsesbestemmelse for Odense Å ved Hillerslev. Undtagelsesbestemmelsen er medtaget, fordi en planlagt restaurering af vandløbet (vådområdeprojekt under Miljømilliard I) ikke forventes at få fuld effekt indenfor baseline. Kommunen kan oplyse, at der i øjeblikket ikke er planer om at restaurere denne strækning af Odense Å. De planlagte projekter er skrinlagt og der er ikke nye projekter undervejs. Kommunen opfordrer derfor til, at undtagelsesbestemmelsen fjernes for denne del af Odense Å, 11

12 at restaurering af Dokkebækken opretholdes i vandplanen, da den ikke blev restaureret i forbindelse med Odense Å projekterne, at Surmosebækken er opretholdt til restaurering i sin fulde længde på trods af at en del af vandløbet blev restaureret (genslynget) som led i Odense Å projekterne. Dette bør rettes, at afvandingskanalen omkring Storelung er omfattet af undtagelsesbestemmelser. Kommunen ønsker at opretholde bemærkning om, at det dermed kan blive vanskeligt at opnå synergi mellem vandplan og Natura 2000-planen for Storelung, at Bjørnemoseafløbet (ODE_1.12_5) til Horne Mølleå er rørlagt over ca. 400 meter, hvilket bør fremgå (evt. med valgs af indsats) af vandplanen for Lillebælt. Vandløbet indgår i vådområdeprojekt ved Horne Mølleå og det forslås, at Bjørnemoseafløbet restaureres med genåbning på strækningen, at åbning af rørlagte strækninger i tilknytning til Sundrenden ved Faaborg er omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Kommunen undrer sig derfor over, at åbne vandløbsstrækninger længere opstrøms fortsat skal restaureres i indeværende planperiode. Kommunen foreslår, at disse åbne vandløbsstrækninger også omfattes af undtagelsesbestemmelserne, at mange rørlagte strækninger har miljømål 5 og skal åbnes, selvom strækningerne hidtil i regionplanen er væsentligt lavere målsat. Kommunen vurderer, at det i mange tilfælde vil være vanskeligt at nå miljømålet, fordi de naturgivne faktorer (f.eks. ringe fald og risiko for udtørring om sommeren) ikke er til stede herfor og fordi der skabes kontinuitet til en opstrøms vandløbsstrækning, hvor det i mange tilfælde er ukendt, om betingelserne for god økologisk tilstand er til stede. Dermed kan investeringen i åbning af den rørlagte strækning vise sig ikke at stå mål med den biologiske gevinst, hvilket ikke er omkostningseffektivt, at der i kommunen på 161 km vandløb (både offentlige og private) skal ske reduktion eller ophør af vedligeholdelse. I offentlige vandløb skal dette ske ved revision af vandløbsregulativerne. I de private vandløb er det mere kompliceret fordi der ikke findes regulativer. Løsningen må derfor være at pålægge de private vandløb vedligeholdelsesbestemmelser jf. vandløbslovens 36 med forøgede kommunale administrationsomkostninger til følge. Faaborg-Midtfyn Kommune foreslå endvidere, at de vandløbsspærringer, der er udpeget i tilknytning til rørlagte vandløbsstrækninger omfattet af undtagelsesbestemmelser ligeledes omfattes af undtagelsesbestemmelse om tidsfristudsættelse. Det er således kommunens holdning, at den biologiske gevinst ved at fjerne en spærring udebliver, når der ikke umiddelbart skal ske indsats for åbning af opstrøms beliggende rørlagt vandløb. Vandløbsrestaurering Flere regulerede vandløbsstrækninger ligger i potentielle vådområder, hvor det vil være oplagt at opnå synergi mellem vådområde- og 12

13 vandløbsindsatsen. Kommunen forslår derfor, at vandløb i potentielle vådområder udpeges til vandløb, hvor der i forbindelse med vådområdegennemførelse skal ske forbedringer af vandløbet, herunder ophør af vandløbsvedligeholdelsen, såfremt vandløbet i dag ikke opfylder miljømålet Søer Indsats I vandplanen for Odense Fjord anføres, at det er afgørende for målopfyldelse, at andeopdrættet i Fjellerup Sø ophører. Det har vist sig ved bl.a. domstolene, at naturbeskyttelsesloven ikke kan finde anvendelse til at stoppe andeopdræt i søer og moser. Kommunen finder derfor, at Miljøministeriet bør anvise hvilket virkemiddel og med hvilken lovhjemmel andeopdrættet i Fjellerup Sø skal stoppes. Oplande Langt hovedparten af oplandet langs Horne Mølleå er udpeget til søopland i forhold til Horne Mølledam. Eftersom Horne Mølledam ikke har realistisk udsigt til at blive genskabt som sø har Miljøcenter Odense og kommunen diskuteret muligheden for at søoplandet skal udgå af Vandplanen Lillebælt- Fyn. Miljøcenter Odense har den 22. april 2010 således meddelt kommunen, at søoplandet langs Horne Mølleå skal tages ud af vandplanen. Det er imidlertid ikke sket i indeværende planforslag og kommunen opfordrer til, at fejlen rettes Vådområder Baseline 2015 VMPIII virkemidler indgår i forudsætningerne for Baseline Af DMU s evaluering af VMPIII baseret på 2007 data indgår bl.a. vurdering af VMPIII vådområdeindsatsen. Konklusionen er, at der på landsplan skal etableres yderligere ha vådområder. Det er dog uvist, hvem der har initiativpligt til at følge op på den manglende indsats og Faaborg-Midtfyn Kommune opfordrer til at dette afklares snarest. Kommunen kan oplyse, at FødevareErhverv i 2009 har godkendt to VMPIII vådområdeprojekter i Faaborg-Midtfyn Kommune i oplandet til Odense Fjord på til sammen ca. 40 ha med en kvælstofeffekt på i alt ca. 4 tons N / år. Det ene af projekterne (Posens Mose) er i øjeblikket stillet i bero, fordi det økonomiske grundlag for at gennemføre projektet ikke er til stede. Det er således uvist, om projektet vil bidrage til baseline 2015 og kommunen opfordrer til, at baseline 2015 nedskrives med ca. 3 tons N Spildevand Regnbetingede udløb Nedenstående tabeller viser de udløb, der bliver udført en indsats på i første planperiode. Vi har kun vist de udløb som vandplanerne har udvalgt som indsatskrævende. Kloakprojekterne vil også omfatte andre udløb, der ligger i nærheden af de indsatskrævende. 13

14 Udløb WinRis Udløb Gl. navn Opland (red.ha.) Total afledt (m 3 /år) Afledt pr. areal (m 3 /red.ha./år) Bassin (m 3 ) Recipient F16U01F 2, Svanningebækken F17U01F 3, Sundrenden F21U02F F21U02F 7, Sundrenden F21U03F F21U03F 4, Sundrenden F23U01F 0, Sundrenden F37U01F 1, Sundrenden F38U01F 2, Sundrenden F42U01F 2, Sundrenden F44U01F F44U01F 0, Rislebækken F46U01F U(F)46 2, Topbæk Tabel 1. Første planperiode, Det Sydfynske Øhav. Udløb Udløb Opland Total afledt Afledt pr. areal Bassin Recipient WinRis Gl. navn (red.ha.) (m 3 /år) (m 3 /red.ha./år) (m 3 ) D08U01F D08U01S 0, Eskildstrupafløbet N23U01F C23U01F 4, Villumstrup å Q28U01F U61 1, Broåen Z03U01F U2 6, Vindinge å Z04U01F U3 3, Vindinge å Z13U01F U6 2, Vindinge å W01U01F U24 4, Vindinge å W10U01F U38 0, Stokbæk Tabel 2. Første planperiode, Storebælt. Udløb Udløb Opland Total afledt Afledt pr. areal Bassin Recipient WinRis Gl. navn (red.ha.) (m 3 ) (m 3 /red.ha./år) (m 3 ) N21U01F C21O02F 8, Sallinge å Q24U01F U64 4, Kohaverenden X16U01F U3a 2, Afløb fra Allested- Vejle X21U01F U4a 3, Snaverenden Y05U01F U8c+PSs.y 9, Nydamsbækken Tabel 3. Første planperiode, Odense Fjord. Nedenstående tabeller viser de udløb, der bliver udført en indsats på i anden planperiode. Vi har kun vist de udløb som vandplanerne har udpeget. Kloakprojekterne vil også omfatte andre udløb, der ligger i nærheden af de udpegede. 14

15 Udløb Udløb Opland Total afledt Afledt pr. areal Bassin Recipient WinRis Gl. navn (red.ha.) (m 3 /år) (m 3 /red.ha./år) (m 3 ) E01U01F U(F)101 6, Sølvbjerg Bæk F01U01F F01U01F 0, Hvedholm Bæk F83U01F U(F)83 3, Afløb fra Bjerne F90U01F U(F)90 3, Blødes Bæk L01U02F A01O02S 3, Sorte å L01U04F A01O04R 1, Sorte å Tabel 4. Anden planperiode, Det Sydfynske Øhav. Udløb Udløb Opland Total afledt Afledt pr. areal Bassin Recipient WinRis Gl. navn (red.ha.) (m 3 /år) (m 3 /red.ha./år) (m 3 ) Z02U01F U1 1, Vindinge å 113 U ,1 0 0 Vindinge å 4Z4 1U0 1F Z44U01F U18 1,91/2,9 258/6 135/2 0 Vindinge å og Z44U02F Tabel 5. Anden planperiode, Storebælt. Udløb Udløb Gl. Opland Total afledt Afledt pr. areal Bassin Recipient WinRis navn (red.ha.) (m 3 /år) (m 3 /red.ha./år) (m 3 ) A07U01F A07U01S 5, Ringe Sø K12U01F Uko13 0, Silke å K17U01F Uko17 1, Ø. Hæsinge - Hillerslevafløbet M11U04F B11N01F 0, Hågerup å M11U05F B11O04F 2, Hågerup å N20U01F R_rysl Sallinge å N20U02F C20O03F 2, Sallinge å Q02U03F U49 23, Nr. Lyndelse - Lumbyafløbet Q22U02F U59 2, Nr. Søby Hovedafløb T01U01F U65 3, Søbysøgaard sø T02U01F U56+U55B 1, Byrenden 10T12U01F U55 6, Byrenden Tabel 6. Anden planperiode, Odense Fjord. Udløb Udløb Opland Total afledt Afledt pr. areal Bassin Recipient WinRis Gl. navn (red.ha.) (m 3 /år) (m 3 /red.ha./år) (m 3 ) F56U02F? 0, Horne Mølle Å F63U01F U(F)63 0, Møllebækken F80U01F U(F)77 14, Navrsbækken Tabel 7. Anden planperiode, Lillebælt Fyn. 15

16 3.1.5 Retningslinier Kommunen finder, at retningslinjerne i vandplanerne i det store og hele ligger i forlængelse af retningslinjerne i Regionplan fra det daværende Fyns Amt og har som sådan ingen kommentarer på dette område. Kommunalbestyrelsen stiller dog spørgsmål ved den konkrete målsætning af flere af særligt vandløbene med henvisning til anvendte metode jf. afsnit Øvrige forhold I vandplan 1.14 Storebælt (p. 190) er Assens Kommune fejlagtigt medtaget som kommune i vanddistriktet. 3.2 Natura 2000-planer Nedenfor er kommunens høringssvar for Natura-2000 planerne gennemgået for hver enkelt plan. N114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å i Faaborg- Midtfyn Kommune Faktuel opdatering Udpegningsgrundlaget rummer arter herunder Pigsmerling og Tykskallet Malermusling der er afhængige af bestemte fysiske forhold i vandløb. Naturplanen forholder sig ikke til trusler i selve vandløbene f.eks. forstyrrelser af vandløbene i kraft af vandløbsvedligeholdelse der påvirker arterne. Målsætninger Kommunen skal gøre opmærksom på, at sejladsbestemmelserne i vandløbsregulativet for Odense Å i sin tid blev gjort tidsbegrænset af hensyn til den kommende Natura 2000-plan, så evt. ændrede krav kunne indarbejdes. Målsætningerne forholder sig ikke til de fysiske påvirkninger af f.eks. bundforhold og brinker, som sejlads med f.eks. kano og kajak kan give i perioder med lav vandstand. Kommunen forslår, at Natura-2000 planen medtager de gældende bestemmelser om begrænsning af sejlads på Odense Å. Modstridende interesser Teksten om regulering af vandstanden i Arreskov Sø skal ændres, så den er i overensstemmelse med teksten i Arreskov Sø planen. Det fremgår heraf, at stemmepraksis skal ændres, så den i højere grad tager hensyn til muligheder for pleje af rigkær i området. Indsatsprogrammet I forhold til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo finder kommunen, at der er tale om en meget omfattende opgave, der kun vil kunne løses tilfredsstillende, hvis den gældende lovgivning om bekæmpelse af kæmpebjørneklo tages op til revision. Det er kommunens holdning, at såfremt private lodsejere ikke efterkommer påbud om at bekæmpe bjørneklo, skal 16

17 bekæmpelsen kunne foretages på ejerens regning - ligesom det er tilfældet med Flyvehavre. Med andre ord er der behov for at kunne bekæmpe bjørneklo efter principperne i bekendtgørelse om flyvehavre. Derudover skal bekæmpelsen planlægges nøje og på tværs af kommunegrænser, hvis indsatsen skal nytte. Der synes i Grøn Vækst aftalen generelt at mangle målrettede programmer til indsats overfor naturdirektivernes arter og Kommunen er usikker overfor de økonomiske konsekvenser af indsatsprogrammet for arterne, jf. retningslinjerne 1.5, 2.3 og 4.1 N119 Storelung Målsætninger Kommunen kan i udgangspunktet tilslutte sig målsætningen om at Storelung skal være en aktiv, træfri højmose. Det forudsætter dog, at dette kan ske ved målrettede engangstiltag, hvorefter mosens egen dynamik vil fastholde den lysåbne karakter. Egentlig rydning af træopvækst på mosen skal kun ske, hvis det kan sandsynliggøres, at opfølgende nedskæring af genvækst kun vil være nødvendigt i en kortere årrække f.eks. 4-6 år. Dette bygger bl.a. på resultater fra det seneste LIFE-højmoseprojekt under Skov- og Naturstyrelsen, samt det faktum, at genvæksten på de ryddede dele af Storelung med den nuværende metode fortsat er voldsom og plejekrævende. Genvæksten er ikke aftagende. Retningslinier I lyset af dette foreslås det, at indsatsen i første planperiode ikke omfatter rydning af yderligere 6 ha bevokset højmose (retningslinje 4.1), men at der satses på, først at forbedre hydrologien, inden der tages stilling til behov for yderligere rydninger af mosefladen. Kommunen foreslår således, at forundersøgelsen nævnt i retningslinje 4.2 i første planperiode følges op af et konkret projekt, hvis ellers forundersøgelsen peger på reelle muligheder. Retningslinje 4.3 om rydning af genopvækst hvert 3. år er ifølge resultaterne fra LIFE-projektet ikke en hensigtsmæssige metode. Det foreslås. at retningslinjen ændres til, at opvækst af vedplanter på den eksisterende moseflade i den kommende planperiode som minimum ikke må øges i forhold til de nuværende forhold. Det bliver så op til kommunen i handleplanerne at afgøre, hvordan bekæmpelsen skal gennemføres. N120 Skove og søer syd for Brahetrolleborg Udpegningsgrundlaget rummer Pigsmerling, der er afhængige af bestemte fysiske forhold i vandløb. Natura 2000 planen forholder sig ikke til trusler i selve vandløbene f.eks. forstyrrelser af vandløbene i kraft af vandløbsvedligeholdelse der påvirker arten. Staten opfordres til at fremlægge konkret forslag til, hvordan arten beskyttes. Dette kan evt. ske i synergi med vandplanindsatsen. 17

18 Målsætninger og retningslinier For højmosen Nybo Mose gælder de samme bemærkninger, som anført for højmosen Storelung. Retningslinje nr. 4.3 foreslås omformuleret, så den fastlægger, at træopvæksten på højmosearealet på 7,5 ha ikke må øges arealmæssigt udover det nuværende niveau. Kravet om rydning af opvækst hvert 3. år forudgriber handleplanens fastlæggelse af metode. Desuden har resultater fra LIFE-højmoseprojektet vist, at rydning hvert 3. år ikke er en hensigtsmæssig metode. N121 Arreskov Sø Udpegningsgrundlaget rummer Bæklampret, der er afhængig af bestemte fysiske forhold i vandløb. Naturplanen forholder sig ikke til trusler i selve vandløbene f.eks. forstyrrelser af vandløbene i kraft af vandløbsvedligeholdelse der påvirker arten. Staten opfordres til at fremlægge konkret forslag til, hvordan arten beskyttes. Dette kan evt. ske i synergi med vandplanindsatsen. Retningslinje Kommunen fastholder sit spørgsmål ved målsætningen om, at området skal være levested for 17 par fjordterner, da de potentielle yngleområder udgøres af de to småøer i søen. Kommunen vurderer, at det kan blive meget omkostningstungt at sikre, at disse øer er egnede som levested for fjordterner. Det foreslås, at der kan arbejdes med andre lokaliteter for fjordterner inden for Natura 2000 området, såfremt det ikke lykkes at etablere de rette forhold på øerne ved engangsplejetiltag. Se i øvrigt kommentarer fra den tekniske forhøring. Modsatrettede naturinteresser Staten og kommunen har siden den teknisk forhøring arbejdet videre med at finde en balance mellem varierende vandstandsniveau og muligheden for pleje af rigkær langs søbredden. Kommunen ser frem til, at den aftalte praksis om regulering af vandstandsniveauet effektueres således at der både tages hensyn til søens vandkvalitet og til rigkærene. Samspil med Vandplaner Der mangler synergi, da kun enkelte af områdets vandløb indgår i indsatsplan for Vandplanen. Desuden er der i vandplanen ingen direkte indsats for vandmiljøet i Arreskov Sø skønt tilstanden er dårlig. N122 Store Øresø, Sortesø og Iglesø Samspil med Vandplaner For Naturplan N122 Store Øresø, Sortesø og Iglesø mangler der samspil med vandplanen, da områdets vandløb ikke er med i vandplanen, selv om uhensigtsmæssig hydrologi indgår som trussel mod hængesæk og brunvandede søer. 18

19 I retningslinje 1.1 står, at reduktion af næringsstoffer via dræn, grøfter mv. vil ske med afsæt i vandplanen. I planen omtales, at Sortesø har fået tilført en del næringsstoffer. Sortesø ligger omgivet af skov og tilførsel af næringsstoffer må derfor mest sandsynligt stamme fra tilfælde med renafdrift af skovområder i søens opland. Ved renafdrift mobiliseres og frigives større mængder af næringsstoffer. Kommunen har ikke kendskab til, at vandplanen indeholder tiltag, der vil kunne begrænse/reducere denne form for tilførsel af næringsstoffer til søen. Kommunen foreslår, at det undersøges, om der via skovlovens bestemmelser kan stilles særlige krav til renafdrift, der kan begrænse næringsstoffrigørelsen. I fald bør retningslinje 1.1 omformuleres, så den ikke er vildledende. N123 Bøjden Nor Ingen kommentarer. Bemærkninger fra den tekniske forhøring er indarbejdet. Kommunen gennemfører et LIFE projekt frem til 2013 som i stort omfang efterlever Natura-2000 planen for dette område. N125 Vestlige del af Avernakø Det skønnes, at bestanden af Klokkefrø skal op på ca individer før arten vil have gunstig bevaringsstatus. Hvis denne indsats skal lykkes indebærer det, at de nuværende ordninger under Landdistriktprogrammet tilpasses, så de kan anvendes udenfor Natura-2000 området til genopretning og sikring af de nødvendige vandhuller. Alternativt skal Natura-2000 området tilpasses. N127 Sydfynske Øhav Ingen kommentarer. kun et meget begrænset areal ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. N240 Svanninge Bakker Ingen kommentarer. Venlig hilsen Hans R. Jørgensen Borgmester 19