Vand- og Natura planer

Transkript

1 10. marts 2010 j.nr p Vand- og Natura planer Forhøring Faaborg-Midtfyn Kommunens høringssvar Claus Paludan (red.) Karin Skovhus Thomas Rützou Olav Bojesen Svend Petersen Christian Tønnesen Kasper Nowack Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune afgiver hermed høringssvar i forbindelse med statens forhøring af vand- og Natura planer jf. høringsbrevet 14. januar Kommunen er omfattet af 4 vandplaner, der dækker oplandene til henholdsvis Odense Fjord (1.13), Lillebælt Fyn (1.12), Storebælt (1.14) og Det Sydfynske Øhav (1.15). Kommunen er desuden omfattet af 9 Natura-2000 planer, som beskrevet nedenfor. Høringssvaret i forbindelse med forhøringen er et administrativt høringssvar, der ikke har været behandlet politisk i kommunen. Den politiske behandling af høringssvar til vand- og naturplanerne afventer den generelle høring. Indeværende høringssvar beskæftiger sig derfor med bemærkninger af teknisk karakter, herunder eventuelle fejl, omkostningseffektivitet, datagrundlag, modsatrettede interesser og forslag til prioritering af indsats. Indeværende høringssvar dækker samtlige de vand- og Natura 2000 planer der geografisk berører kommunen. Derudover er høringssvaret afgivet på høringsportalen for vand- og naturplaner. Indeværende høringssvar omfatter generelle og specifikke bemærkninger opdelt tematisk i forhold til de spørgsmål som kommunen finder relevant at komme med bemærkninger til på nuværende tidspunkt. Høringssvaret berører således følgende i relation til de enkelte vandplaner: 1. Vandløb 2. Søer 3. Vådområder 4. Spildevand (punktkilder, spredt bebyggelse m.m.)

2 Badevand 6. Marine områder 7. Grundvand 8. Retningslinier 9. Øvrige forhold Derudover er der bemærkninger til de enkelte N-2000 planerne. Kommunen bemærker, at vandplanerne formentlig vedtages med mindst 1½ års forsinkelse, men at tidsfristen i 2015 for opfyldelse af miljømål ikke er blevet tilsvarende forlænget. Kommunen har i forhøringssvaret valgt at komme med eksempler på fejl og mangler i vandplanen. Opgørelsen er imidlertid ikke udtømmende og kommunen finder, at Miljøcenter Odense bør kvalitetssikre vandplanen med udgangspunkt i de nævnte eksempler på fejl og mangler. Udover disse bemærkninger forbeholder kommunen sig mulighed for at afgive yderlige generelle og specifikke bemærkninger indenfor den kommende 6 måneders generelle høringsperiode. For overskuelighedens skyld er specifikke bemærkninger samlet i tabeller.

3 - 3 - VANDPLANER Kommunen konstaterer, at hovedparten af kommunens bemærkninger i Idefasen er blevet indarbejdet i de vandplaner, der berører kommunen. 1. Vandløb Miljømål og tilstand I kortbilag 8 (hovedvandopland 1.13) over vandløbenes tilstand mangler flere strækninger af Sallinge Å. Baseline 2015 Den forudsatte indsats i baseline 2015 omfatter restaurering af vandløb og fjernelse af spærringer. Det er ikke beskrevet, hvilken planlægning denne forventede indsats baseres på, hvem der er ansvarlig for at gennemføre denne indsats og med hvilke økonomiske rammer. I praksis bliver der tale om aktiviteter parallelt med vandplanens indsatsprogram. Indsats Udgangspunktet er, at indsats skal ske i vandløb, der har en tilstand, der p.t. ikke opfylder miljømålet eller ikke opfylder miljømålet indenfor baseline På dette punkt er der ikke altid overensstemmelse mellem nuværende tilstand og indsatsen (f.eks. Sallinge Å, der har god økologisk tilstand, men hvor der samtidigt er planlagt indsats). Samtidig er der nogle strækninger, der ikke opfylder miljømålet og som ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne og hvor der ikke er fastlagt en indsats det gælder f.eks. Odense Å omkring Hillerslev. Bemærkninger om specifikke vandløbsstrækninger er samlet oversigtligt i tabel 1 i vedlagte bilag. a) Rørlagte vandløb Kommunen bemærker, at mange rørlagte strækninger har miljømål 5 selvom strækningerne i regionplanen var væsentligt lavere målsat. Strækningerne ligger desuden i mange tilfælde nedstrøms vandløbsstrækninger, hvor tilstanden er ukendt (tilstand 8). Kommunen finder, at indsatsen i disse rørlagte vandløbsstrækninger ud fra en teknisk og biologisk indgangsvinkel bør revurderes, da det i mange tilfælde vil være vanskeligt at nå miljømålet, fordi de naturgivne faktorer (f.eks. ringe fald) ikke er til stede herfor og fordi der skabes kontinuitet til en opstrøms vandløbsstrækning, hvor det åbenbart er ukendt, om betingelserne for god økologisk tilstand er til stede. Dermed kan investeringen i åbning af den rørlagte strækning vise sig ikke at stå mål med den biologiske gevinst, hvilket ikke er omkostningseffektivt. Flere rørlagte vandløb skal i første planperiode åbnes gennem byområder. Sådanne restaureringsarbejder kan være teknisk vanskelige at gennemføre. Der er eksempler på, at det foreslås, at en rørlagt vandløbsstrækning både skal have reduceret vandløbsvedligeholdelse og genåbnes. Det bør tilrettes. b) Spærringer Flere spærringer, som er vist i vandplanen som eksisterende spærringer er indenfor de sidste år fjernet jf. tabel 1. Desuden har kommunen registreret forekomsten af mulige spærringer i flere vandløb og har en række forslag til den kommende indsats. Det drejer som om skov- og uregulerede

4 - 4 - vandløb der henligger naturligt. I et enkelt tilfælde er der fundet en ny spærring jf. tabel 1. c) Vandløbsvedligeholdelse I kommunen skal der på 158 km vandløb (både offentlige og private) ske reduktion eller ophør af vedligeholdelse. På grundlag af ønsket om at gennemføre denne indsats ved revision af vandløbsregulativerne bemærkes, at dette umiddelbart kun vil kunne lade sig gøre for så vidt angår offentlige vandløbsstrækninger, i det der ikke findes regulativer for private vandløb. I øvrigt har en meget stor del af de strækninger, der er udpeget til ophør / reduceret vandløbsvedligeholdelse, tillige krav om en restaureringsindsats. Det bør præciseres, om der i disse tilfælde kun skal ske den ene indsats eller en kombination heraf eller om vandløbsrestaureringen gennemføres ved at reducere vandløbsvedligeholdelsen. I virkemiddelkataloget nævnes, at reduceret vandløbsvedligeholdelse skal øge mulighederne for hydrologisk samspil mellem vandløb og de vandløbsnære arealer. Kommunen vurderer, at reduceret vandløbsvedligeholdelse i mange tilfælde vil medfører ringere afvanding af de vandløbsnære arealer og i ådale, hvilket skal belyses med hydrologiske konsekvensvurderinger. Der kan blive tale om betydelige arealer og betydelige udgifter til kompensation som følge af, at lodsejerne lider tab når sådanne projekter gennemføres. d) Vandløbsrestaurering Der er flere vandløbsstrækninger, hvor der foreslås restaurering, men hvor vandløbet indenfor de seneste år er restaureret, f.eks. som led i større naturgenopretningsprojekter. Disse vandløbsstrækninger anvises i tabel 1. Flere vandløbstrækninger ligger i potentielle vådområder, hvor det vil være oplagt at opnå synergi mellem vådområde- og vandløbsindsatsen. Kommunen forslår derfor, at vandløb i potentielle vådområde udpeges til vandløb, hvor der i forbindelse med vådområdegennemførelse skal ske forbedringer af vandløbet. Dette er til dels allerede tilfældet langs Sallinge Å, mens det ikke er tilfældet langs de resterende dele af Odense Å omkring Hillerslev, hvor der foreligger projekt om vådområde (oprindeligt VMPII projekt og senere Miljømilliard projekt). e) Synergi med NATURA-2000 planer Kommunen er optaget af, at der opnås synergi mellem indsatsen i vandplanerne og N-2000 planerne. I forhold til vandløb gælder det særligt i Odense Å, Sallinge Å, Hågerup Å N-2000 området og hvor vandløb i øvrigt er udpegningsgrundlag for N-2000 områder. Kommunen finder derfor, at vandplanen i højere grad bør medtage disse vandløbsstrækninger i indsatsplanen, således at det i større omfang bliver muligt at gennemfører indsats i vandløbene med henblik på at opnå gunstig bevaringsstatus af denne naturtype eller/og af udpegningsgrundlagets tilhørende arter. Dermed kan der opnås større omkostningseffektivitet.

5 Søer Miljømål og tilstand Kommunen konstaterer, at de fleste søer i første planperiode ikke kommer til at opfylde miljømålet. Dog er der enkelte søer f.eks. Arreskov Sø der delvist vil opfylde målet, på trods af, at der ikke sker en målrettet indsats. Det antagers, at Miljøministeriet dermed mener, at de generelle landbrugsvirkemidler vil medføre mindre belastning af søen med næringsstoffer. I den sammenhæng bemærkes, at udlægning af 10 m randzoner omkring søen i praksis ikke vil finde sted, da søen i forvejen hovedsagelig er omgivet af udyrkede arealer. Kommunen finder, at det i vandplanen bør beskrives, hvordan de generelle landbrugsrelaterede virkemidler får effekt på søernes miljøtilstand. Kommunen konstaterer, at søer dannet som led i implementeringen af VMPII er målsat. I kommunen gælder det Nakkebølle Inddæmningen. I basisanalysen er det forudsat, at disse søer ikke målsættes. I vandplanerne nævnes en række søer, med konkrete miljømål og med konkret indsatsprogram. Derudover nævner vandplanerne, at alle øvrige søer også skal opfylde god økologisk og kemisk tilstand. Kommunen opfordrer til, at det uddybes, hvordan og med hvilken tidsfrist dette skal ske og hvad den økonomiske ramme er herfor. Baseline 2015 I vandplanernes tabel er baseline 2015 tilstanden beskrevet. Et gennemgående træk er, at målsætningen ikke nås med den planlagte indsats. Kommunen finder, at det bør præciseres, hvordan enkelte søer (f.eks. Arreskov Sø) alligevel opnår delvis målopfyldelse i Dette skal særligt sammenholdes med tabel 2.5.2, hvoraf det fremgår, at målrettede virkemidler ikke finder anvendelse i særligt stort omfang og for Arreskov Sø s vedkommende slet ikke. Indsats Kommunen har ikke på nuværende tidspunkt specifikke kommentarer til den planlagte indsats i forhold til de enkelte søer med undtagelse af Fjellerup Sø. I vandplanen (1.13) anføres, at det er afgørende for målopfyldelse, at andeopdrættet i Fjellerup Sø ophører. Det har vist sig ved bl.a. domstolene, at naturbeskyttelsesloven ikke kan finde anvendelse til at stoppe andeopdræt i søer og moser. Kommunen finder, at Miljøcentret bør anvise hvilket virkemiddel og med hvilken lovhjemmel andeopdrættet i Fjellerup Sø skal stoppes. a) Synergi med Natura-2000 planerne Vandplanerne forventes at medvirke til helt eller delvist at opfylde indsatsbehovet i de våde naturtyper herunder søerne i N-2000 områderne. Kommunen opfordrer til, at vandplanernes effekt på N-2000 områderne uddybes. Det bør således præciseres, hvilke (landbrugs)tiltag der vil medvirke til at opfylde indsatsbehovet, når det eksempelvis af tabel fremgår, at de målrettede virkemidler kun i meget begrænset omfang finder anvendelse i forhold til søerne, herunder N-2000 søerne.

6 Vådområder Vådområder indgår i vandplanerne som et væsentligt målrettet virkemiddel dels som kvælstofomsættende vådområder, der skal etableres nedstrøms søer, og dels som vådområder til fosfortilbageholdelse opstrøms søer. I forhold til placering af vådområder til gavn for de enkelte marine områder har kommunen følgende bemærkninger: a) Vandplan Lillebælt/Fyn - Opland ved Horne Mølleå til Helnæs Bugt Langt hovedparten af oplandet er udpeget til søopland i forhold til Horne Mølledam. Horne Mølledam er opført som stærkt modificeret vandområde med miljømål om godt økologisk potentiale. Området er genoprettet som vådområde under VMPII, men genopretningen har kun medført dannelse af mindre permanent vanddækkede områder. Kommunen vurderer, at Horne Mølledam ikke har realistisk udsigt til at blive genskabt som sø. Langs Horne Mølleå er der opstrøms Horne Mølledam udpeget et potentielt vådområde, der vil kunne finde anvendelse til et kvælstofomsættende vådområde til gavn for miljøtilstanden i Helnæs Bugt. På ovenstående grundlag opfordrer kommunen til, at det udpegede søopland omkring Horne Mølleå udtages af vandplanen. Det tjener således intet formål i forhold til Horne Mølledam, at etablere et fosforomsættende vådområde langs Horne Mølleå, hvorimod et kvælstofomsættende vådområde kan søges gennemført i forhold til Helnæs Bugt. b) Vandplan Storebælt - Opland langs Vindinge Å til Holckenhavn Fjord En stor del af oplandet omkring Vindinge Å er udpeget til søopland. Kommunen vurderer, at dette skyldes, at Vindinge Å ved Kulleup Sluse deles, således at en del af vandføringen føres videre til Hjulby Sø og at oplandet omkring Vindinge Å dermed karakteriseres som søopland. Ved Kullerup Sluse føres en meget betydelig del af Vindinge Å s vandføring imidlertid mod syd til Holckenhavn Fjord uden passage gennem søer. Problematikken omkring udpegning af søoplandet er dermed stort set den samme som ved Horne Mølledam, idet det udpegede søopland langs Vindinge Å vil begrænse mulighederne for at etablere kvælstofomsættende vådområder langs hovedparten af dette vandløb. Dermed kan det blive vanskeligere at opfylde reduktionsmålet for Holckenhavn Fjord med vådområde virkemidlet. På ovenstående grundlag opfordrer kommunen til, at det udpegede søopland, herunder den del der er udpeget i Faaborg-Midtfyn Kommune omkring Vindinge Å, udtages af vandplanen. c) Vandplan Det Sydfynske Øhav Opland langs Hundstrup Å til Nakkebølle Inddæmningen I Nakkebølle Inddæmningen er etableret en VMPII sø. Søen er etableret uden tilløb fra Hundstrup Å. På den baggrund opfordrer kommunen til, at det udpegede søopland langs Hundstrup Å udtages af vandplanen. Baseline 2015 VMPIII virkemidler indgår i forudsætningerne for Baseline Af DMU s evaluering af VMPIII baseret på 2007 data indgår bl.a. vurdering af VMPIII vådområdeindsatsen. Konklusionen er, at der

7 - 7 - på landsplan skal etableres yderligere ha vådområder. Kommunen kan oplyse, at FødevareErhverv i 2009 har godkendt to VMPIII vådområdeprojekter i oplandet til Odense Fjord på til sammen ca. 40 ha med en kvælstofeffekt på i alt ca. 4 tons N / år. Projekterne forventes gennemført inden I kommunen er flere arealer (f.eks. Hellebjergdam vest for Arreskov Sø) udlagt i MVJ 20-årig ændret afvanding. Kommunen forudsætter, at den opnåede kvælstofeffekt er medregnet i baseline e) Synergi og omkostningseffektivitet Som nævnt under vandløbsafsnittet, vil det være oplagt at opnå synergi mellem vandløbs- og vådområdeindsatsen. Men dette er ikke uproblematisk i forhold til de udpegede vandløbsstrækninger. Vandplanerne lægger op til en arealmæssig meget specifik vådområdeindsats i de enkelte deloplande. I det enkelte projekt kan det være vanskeligt at nå et nærmere forudbestemt areal og derfor kan det blive nødvendigt med omkostningstunge afværgeforanstaltninger, for at nå den præcise arealstørrelse. I stedet kan anlægges den vinkel, at det er den samlede kvælstofeffekt, der i sidste ende er afgørende for det samlede areal, der udlægges til vådområde. Det vil også være mere omkostningseffektivt.

8 Spildevand a) Det åbne land Vandplanerne har udpeget områder i det åbne land, hvor der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning inden Vi har gennemgået de udpegede områder på ejendomsniveau, hvilket ikke har givet anledning til kommentarer. b) Søoplande Vi har opdateret listen til beregning af baseline 2015 for ejendomme beliggende i sø oplande. Den opdaterede liste er blevet returneret til Miljøcenter Odense. c) Punktkilder I det følgende kvalificeres alle regnbetingede udløb, der i vandplanerne er blevet udpeget som indsatskrævende. Desuden har vi angivet udløb, der med stor sandsynlighed bør medtages i som indsatskrævende. I slutningen af hvert afsnit opsummeres oplandet med en tabel. Tabellens første kolonne angiver udløbets nuværende id, mens anden kolonne angiver dets id i WinRis. Tredje, fjerde, femte, sjette og syvende kolonne angiver hhv. oplandets reducerede areal i ha., samlede årlige bidrag fra udløbet, udløbets årlige bidrag pr. reducerede ha. opland, eventuelt bassins størrelse og den modtagne recipients navn. Den sidste kolonne er til kvalificerende kommentarer fra kommunen. Noten OK betyder ingen ændringer i forhold til vandplanerne. Det Sydfynske Øhav (1.15) Bemærkninger er sammenstillet i tabel 2. Udløbet F08U01F ligger i bunden af Faaborg Fjord og afleder direkte til denne. Der afledes altså ikke til vandløb, bæk eller lignende. Udløbet F09U02R ligger ved lystbådehavnen i Faaborg og afleder direkte til fjorden. Det er et separat regnvandsudløb og altså ikke et udløb fra fælleskloakken. Topbækken bliver nedstrøms til Rislebækken og slutteligt til Sundrenden inden udløbet i Faaborg Fjord. Svanningebækken løber gennem Faaborg by og bliver også til Sundrenden inden udløbet i Faaborg Fjord. Topbækken, Rislebækken og Sundrenden er altså en del af samme lille vandløbssystem, der har udløb i fjorden. Udløbene F46U01F og F44U01F afleder til hhv. Topbækken og Rislebækken og er begge udpeget som indsatskrævende. Vandplanen har desuden anbefalet en indsats på udløbene F21U02F og F21U03F, der afleder til Sundrenden. Der er yderligere 3 udløb til Sundrenden F37U01F, F38U01F og F42U01F, som ikke er udpeget som indsatskrævende. Derudover er der 2 udløb til Svanningebækken F16U01F og F17U01F, der heller ikke er blevet udpeget som indsatskrævende.

9 - 9 - Vandplanen anbefaler en indsats på udløbene L01U02F og L01U04, der ligger i Gislev og afleder til Sorte Å. Udløbene L01U01F og L01U03F ligger inde mellem ovennævnte udløb og afleder tillige til Sorte Å men er ikke udpeget i Vandplanen. Udløb FMK Udløb WinRis Opland (red.ha.) Total afledt (m 3 ) Forholds (m 3 /red.ha.) Bassin (m 3 ) Recipient E01U01F U(F)101 6, Sølvbjerg Bæk OK F01U01F F01U01F 0, Hvedholm Bæk OK F08U01F F06U01F 4, Faaborg Fjord F09U02R F09U02F Faaborg Fjord F16U01F 2, Svanningebækken F17U01F 3, Svanningebækken F21U02F F21U02F 7, Sundrenden OK F21U03F F21U03F 4, Sundrenden OK F23U01F 0, Sundrenden F37U01F 1, Sundrenden F38U01F 2, Sundrenden F42U01F 2, Sundrenden F44U01F F44U01F 0, Rislebækken OK F46U01F U(F)46 2, Topbæk OK F83U01F U(F)83 3, Afløb fra Bjerne OK F90U01F U(F)90 3, Blødes Bæk OK L01U01F AA1S01F 5, Sorte Å L01U02F A01O02S 3, Sorte Å OK L01U03F AA1O03S 11, Sorte Å L01U04F A01O04R 1, Sorte Å OK Tabel 2. Tabellen opsummerer indsatsen på regnbetingede udløb i oplandet Det Sydfynske Øhav. Storebælt (1.14) Bemærkninger er sammenstillet i tabel 3. Noter af kommunen Udløbet Z02U01F ligger indenfor et indsatskrævende område, men er ikke blevet udpeget i det tekniske baggrundsnotat. Udløbene Z03U01F og Z04U01F ligger indenfor et indsatskrævende område, men er ved en fejl ikke blevet udpeget i det tekniske baggrundsnotat. Udløbet U5 lå udenfor et indsatskrævende område, men var ved en fejl blevet udpeget i det tekniske baggrundsnotat. Udløbet eksisterer dog ikke mere. Udløbet Z13U01F ligger udenfor et indsatskrævende område, men er ved en fejl blevet udpeget i det tekniske baggrundsnotat. Udløbet U18 er i virkeligheden 2 udløb Z44U01F og Z44U02F, der ligger umiddelbart overfor hinanden. Udløbet Z43U02F lå ved Hudevad Renseanlæg men er blevet fjernet. W10U03R i Ferritslev er et separat regnvandsudløb, og altså ikke et udløb fra fælleskloakken.

10 Udløb FMK Udløb WinRis Opland (red.ha.) Total afledt (m 3 ) Forholds (m 3 /red.ha.) Bassin (m 3 ) Recipient Note af kommunen D08U01F D08U01S 0, Eskildstrupafløbet OK N23U01F C23U01F 4, Villumstrup Å OK Q28U01F U61 1, Broåen OK Z02U01F U1??? 0 Vindinge Å Z03U01F U2 6, Vindinge Å Z04U01F U3 3, Vindinge Å U5 Vindinge Å Fjernet Z13U01F U6 2, Vindinge Å Z41U01F U , Vindinge Å OK Z43U02F U21 Fjernet Z44U01F og Z44U02F U18 1,91 + 2, Vindinge Å OK W01U01F U24 4, Vindinge Å OK W10U01F U38 0, Vindinge Å OK W10U03R U38A 0 Vindinge Å Tabel 3. Tabellen opsummerer indsatsen på regnbetingede udløb i oplandet Storebælt. Odense Fjord (1.13) Bemærkninger er sammenstillet i tabel 4. Udløbet Uko16 er blevet fjernet. Udløbene U46 og U47 udledte til Lindved Å, men er blevet fjernet. Udløbet U66 afledte til Søbysøgaard Sø (afløb), men er blevet fjernet. Udløbene U8c og PSs.y er kun ét udløb Y05U01F. Udløb FMK Udløb WinRis Opland (red.ha.) Total afledt (m 3 ) Forholds (m 3 /red.ha.) Bassin (m 3 ) Recipient Noter af kommunen A07U01F A07U01S 5, Ringe Sø OK K12U01F Uko13 0, Silke Å OK Uko16 Fjernet K17U01F Uko17 1, Ø. Hæsinge - OK Hillerslevafløbet M11U04F B11N01F 0, Hågerup Å OK M11U05F B11O04F 2, Hågerup Å OK N20U01F R_rysl Sallinge Å OK N20U02F C20O03F 2, Sallinge Å OK N21U01F C21O02F 8, Sallinge Å OK U46 Lindved Å Fjernet U47 Lindved Å Fjernet Q02U03F U49 23, Nr. Lyndelse - OK Lumbyafløbet Q22U02F U59 2, Nr. Søby Hovedafløb OK Q24U01F U64 4, Kohaverenden OK T01U01F U65 Ukendt Søbysøgaard Sø (afløb) OK

11 U66 Søbysøgaard Sø Fjernet (afløb) T02U01F U56+U55 1, Byrenden OK B T12U01F U55 6, Byrenden OK X16U01F U3a 2, Afløb fra Allested - OK Vejle X21U01F U4a 3, Snaverenden OK Y05U01F U8c+PSs. 9, Nydamsbækken OK y Y08U01F PS Odense Å OK Tabel 4. Tabellen opsummerer indsatsen på regnbetingede udløb i oplandet Odense Fjord. Lillebælt Fyn (1.12) Bemærkninger er sammenstillet i tabel 5. Udløbet F56U02F ligger der hvor Assensvej krydser Horne Mølle Å og afleder potentielt til Horne Mølle Å. Udløbet ligger formentlig indenfor et indsatskrævende område, men er ikke blevet udpeget i det tekniske baggrundsnotat. F63U01F ligger ved Assensvej der hvor den krydser Møllebækken og altså umiddelbart inden dets udløb i Helnæs Bugt. Udløbet ligger formentlig indenfor et indsatskrævende område, men er ikke blevet udpeget i det tekniske baggrundsnotat. Udløb FMK Udløb WinRis Opland (red.ha.) Total afledt (m 3 ) Forholds (m 3 /red.ha.) Bassin (m 3 ) Recipient F56U02F? 0, Horne Mølle Å F63U01F U(F)63 0, Møllebækken F80U01F U(F)77 14, Navrsbækken OK Tabel 5. Tabellen opsummerer indsatsen på regnbetingede udløb i oplandet Lillebælt Fyn. Noter af kommunen

12 Badevand Kommunen har ingen bemærkninger på nuværende tidspunkt. 6. Marine områder Her har kommunen generelt ingen bemærkninger. Faaborg-Midtfyn Kommune finder dog, at havne generelt må regnes med blandt de mest fysisk påvirkede vandområder. 7. Grundvand Kommunen har ingen bemærkninger på nuværende tidspunkt. 8. Retningslinier Med vedtagelsen af vandplanerne ophæves en række retningslinier i regionplan inden for særlig Grundvand og Vandløb, søer og kyster. En del af regionplanretningslinierne kan genfindes i vandplanernes retningslinier, men en række regionplanretningslinier ophæves uden at have en direkte afløser i vandplanerne. Kommunen har gennemgået disse og finder samlet, at der i det store og hele er tale om retningslinier inden for kommunens kompetanceområder. Enkelte af retningslinierne er således optaget i den nye kommuneplan. For de øvrige vil kommunen i forbindelse med udarbejdelse af vandforsyningsplan og spildevandsplan indarbejde de "manglende" regionplanretningslinier i fornødent omfang. 9. Øvrige forhold I vandplan 1.14 er Assens Kommune fejlagtigt medtaget som kommune i vanddistriktet.

13 NATURA-2000 PLANER Miljøcenter Odense beder i høringsbrevet af 14. januar 2010 kommunen om for de enkelte planer særligt at kommentere: faktuel opdatering på afsnittet Igangværende pleje og genopretning medtager andre afsnit hvor relevant afsnittet om målsætninger særligt de overordnede i forhold til kommunens planlægning (kommuneplanen) modsatrettede naturinteresser Kommunen finder i flere tilfælde desuden anledning til at kommentere på samspil med vandplaner. Selve indsatsplanerne er ikke kommenteret, da de vil være hovedindholdet i den generelle 6 mdr. s offentlige høring. Ligeledes har kommunen ikke forholdt sig til tilstandsvurderingen, da metoden hertil er fastlagt i et cirkulære. Høringssvaret indeholder først kommentarer af mere generel karakter, der ikke knytter sig specifikt til en enkelt plan. Dernæst følger kommentarer til de enkelte planer, struktureret i forhold til de opstillede emner. Har kommunen ingen kommentarer er punktet udeladt. Kommunen har desuden sammenholdt planerne med kommunens høringssvar i idefasen og vurdere, at der i vidt omfang er taget højde for kommunens bemærkninger mv. Generelle kommentarer Målsætninger De overordnede målsætninger i naturplanerne vurderes ikke at konflikte med kommuneplanen. Habitatområderne er indarbejdet i kommuneplanen i forhold til naturkvalitetsplan og særlige økologiske interesseområder. F78 Arreskov Sø er udlagt som negativt skovrejsningsområde af hensyn til Grågås. Desuden er der som supplement til de i Regionplan 2005 udlagte potentielle vådområder udpeget lavbundsarealer. Planernes målsætninger om høj naturkvalitet mv. spiller fint sammen med kommunens udviklingsstrategi (2008), hvor friluftsliv, natur og landskab indgår som et af 8 indsatsfelter. Modsatrettede naturinteresser Kommunen er overordnet set enige i de foretagne afvejninger af modsatrettede interesser. Finder dog anledning til enkelte bemærkninger, der er anført under de enkelte naturplaner. Samspil med Vandplaner Kommunen vurderer, at plejebehovet på f.eks. rigkær, højmoser og overdrev er større og dermed mere omkostningsfuldt såfremt N-depositionen ikke bringes ned under eller i nærheden af tålegrænsen for den pågældende naturtype. Kommunen tager forbehold for fordyrelser i plejeindsats i fald, de generelle virkemidler til reduktion af N-deposition gennem ændringer i husdyrgodkendelsesloven ikke er tilstrækkeligt til at nedbringe N-depositionen i de enkelte habitatområder.

14 N114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å i Faaborg-Midtfyn Kommune Faktuel opdatering Udpegningsgrundlaget rummer arter herunder Pigsmerling og Tykskallet Malermusling der er afhængige af bestemte fysiske forhold i vandløb. Naturplanen forholder sig ikke til trusler i selve vandløbene f.eks. forstyrrelser af vandløbene i kraft af vandløbsvedligeholdelse der påvirker arterne. Målsætninger Kommunen skal gøre opmærksom på, at sejladsbestemmelserne i vandløbsregulativet for Odense Å i sin tid blev gjort tidsbegrænset af hensyn til de kommende vandplaner, så evt. skærpede krav kunne indarbejdes. Målsætningerne forholder sig ikke til sejlads herunder til de fysisk påvirkning/forstyrrelse af f.eks. bundforhold og brinker sejlads med f.eks. kano og kajak kan give. Det bør præciseres om planen forudsætter fortsættelse af nuværende praksis, eller der ikke vurderes at være behov for regulering af sejlads af hensyn til udpegningsgrundlaget. Modsatrettede naturinteresser Udledning af søvand fra Arreskov Sø i august har i visse tilfælde givet problemer i de øvre dele af Odense Å. Se bemærkninger under Arreskov Sø. Samspil med Vandplaner Der er i vandplanen ikke planlagt konkrete indsatser i Odense Å herunder på de restaurerede strækninger - skønt naturplanen peger på en række forbedringer af vandløbets fysiske forhold, der er nødvendige at gennemføre af hensyn til arterne i udpegningsgrundlaget, bl.a. Tykskallet malermusling. Der er således kun meget begrænset sammenfald mellem kendt forekomst af malermuslingen og indsatsen i første planperiode. N119 Storelung Faktuel opdatering Målsætninger Modsatrettede naturinteresser Samspil med Vandplaner Vandplanen for Odense Fjord udpeger ikke ringkanalen til vandløb med indsatsbehov i 1. planperiode. Dette spiller ikke sammen med, at naturplanen peger på den omgivende ringkanal som trussel mod højmosens hydrologi. Oplandet til Storelung er i vandplanen udlagt til indsatsområde for spredt bebyggelse og giver dermed sammenhæng til naturplanen om at reducere næringstilførslen til brunvandede søer. N120 Skove og søer syd for Brahetrolleborg Faktuel opdatering Der er i 2009 oprettet reservat for ynglende havørn øst for Brændegård Sø.

15 Udpegningsgrundlaget rummer Pigsmerling, der er afhængige af bestemte fysiske forhold i vandløb. Naturplanen forholder sig ikke til trusler i selve vandløbene f.eks. forstyrrelser af vandløbene i kraft af vandløbsvedligeholdelse der påvirker arten. Målsætninger Modsatrettede naturinteresser Kommunen kan bl.a. med henvisning til de rekreative interesser omkring Nørresø bakke op om planens åbning for regulering/forhindring af etablering af nyt yngleområde for Skarv ved Nørresø Samspil med Vandplaner N121 Arreskov Sø Faktuel opdatering Havørnen flyttede i 2009 rede til skov ved Brændegård Sø. Reservatet ved Arreskov sø er i konsekvens ophævet, da ørnen ikke har ynglet der i et år. Der er oprettet reservat ved Brændegård Sø til erstatning. Kommunen har i 2009 indgået 10 årig naturforvaltningsaftale om afgræsning af 6 ha. rigkær og genrydning af 2 ha. rigkær på private arealer. Udpegningsgrundlaget rummer Bæklampret, der er afhængig af bestemte fysiske forhold i vandløb. Naturplanen forholder sig ikke til trusler i selve vandløbene f.eks. forstyrrelser af vandløbene i kraft af vandløbsvedligeholdelse der påvirker arten. Målsætninger Kommunen stiller spørgsmål ved målsætningen om, at området skal være levested for 17 par fjordterner. De potentielle yngleområder udgøres af de to småøer i søen. For at gøre dem egnede, skal træopvæksten skæres ned og opvækst fra græs/urter holdes lav. Såfremt målet kan nås ved engangsrydning, hvorefter etablering af fuglekolonier vil medvirke til at holde vegetationen nede, vil det være kost-effektivt. Skal vegetationen holdes nede ved gentagende manuel slåning vurderes omkostningerne på grund af adgangsforholdene (kræver båd) at blive uforholdsvis store. Der kan evt. gøres et forsøg med engangsrydning, hvorefter resultatet kan evalueres i løbet af 1. planperiode. Modsatrettede naturinteresser Kommune stiller spørgsmål ved prioritering af høj sommervandstand med fosforfjernelse over for afgræsning af rigkær i den kommende planperiode. På den ene side skal der ryddes 10 ha elleaskeskov for at skabe rigkær. På den anden side betyder høj sommervandstand at eksisterende værdifulde rigkær ikke kan afgræsses tilstrækkeligt og er under tilgroning med bl.a. tagrør og star. Herved skabes der i løbet af planperioden et behov for bekostelig genopretning af rigkærsområdet. Kommunen har noteret sig, at vandplanen ikke indeholder indsats for regnvandsbetinget overløb til søen, der ifølge kommunens målinger årligt afleder ca. 60 kg fosfor til søen. Dertil kommer, at der i forbindelse med udledning af søvand ved stemmeværket i august har været rapporteret om problemer i Odense Å med bl.a. observationer af døde fisk.

16 Kommunen foreslår, at der sammen med miljøcentret laves en evaluering af sommervandstandens betydning for de omtalte rigkær og eventuelle effekter af sommer-sø-vand på åen, inden der træffes beslutning om fortsættelse af reguleringspraksis for vandstanden for den første planperiode. Samspil med Vandplaner Der mangler synergi, da kun enkelte af områdets vandløb indgår i indsatsplan for Vandplanen. Desuden er der i vandplanen ingen direkte indsats for vandmiljøet i Arreskov skønt tilstanden er dårlig. Der mangler også synergi i forhold til regnvandsbetinget udløb fra Korinth til søen, hvor der efter kommunens målinger årligt tilføres ca. 60 kg fosfor til søen. Det børe præciseres, hvordan dette spiller sammen med fastholdelse af høj sommervandstand af hensyn til fosforfjernelse ved afløb fra søen sammenholdt med muligheden for afgræsning af rigkærene. Se modsatrettede interesser. N122 Store Øresø, Sortesø og Iglesø Faktuel opdatering Målsætninger Modsatrettede naturinteresser Samspil med Vandplaner For Naturplan n. 122 Store Øresø, Sortesø og Iglesø mangler der samspil med vandplanen, da områdets vandløb ikke er med i vandplanen, selv om uhensigtsmæssig hydrologi indgår som trussel mod hængesæk og brunvandede søer. N123 Bøjden Nor Faktuel opdatering Kommunen har i 2009 fremsendt ansøgning om Life-projekt for Bøjden Nor på samlet 8,6 mio. kr. projektet indeholder bl.a. omlægning af 25 ha agerjord til overdrev og vådområder. Det sidste med henblik på at reducere tilførslen af næringsstoffer til noret. Svar fra EU forventes medio Målsætninger Modsatrettede naturinteresser Samspil med Vandplaner Det søgte Life-projekt vil bidrage til at målsætningerne for Bøjden Nor i vandplan 1.12 Lillebælt/Fyn kan opfyldes.

17 N125 Vestlige del af Avernakø Faktuel opdatering Er beskrivelsen opdateret i forhold til SNS-Fyns Life-projekt? Målsætninger Rejser spørgsmålet om målsætningen skal være afgrænset til habitatområdet eller kan inkludere de vandhuller med 100 meter zone uden for området, der er fredet af hensyn til Klokkefrø. Modsatrettede naturinteresser Samspil med Vandplaner Der er ingen konkrete tiltag i første planperiode. N127 Sydfynske Øhav Ingen kommentarer, da kun et meget begrænset areal ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. N240 Svanninge Bakker Faktuel opdatering Målsætninger Kommunen finder, at der med de opstillede målsætninger med forøgelse af arealet med lysåbne naturtyper er lavet en balanceret afvejning i forhold til områdets skovbevoksning. Kommunen finder det vigtigt, bl.a. med henvisning til områdets kulturhistoriske betydning som folkeligt samlingssted, at de rekreative muligheder fortsat prioriteres. Modsatrettede naturinteresser Samspil med Vandplaner

18 Tabel 1. Vandløb tekniske bemærkninger om fejl, forslag til ændet prioritering m.m. Vandplan: Odense Fjord (1.13) Kommune: Faaborg Midtfyn 18 Vandløb Strækning (SEG_CD) Bemærkning om Faaborg-Midtfyn Kommunens bemærkning / forslag / rettelse Mål og tilstand Rørlægning Spærring Ændret vedligehold Restaurering Vittinge Å ODE_1.13_146 X Rettelse: 3 spærringer ved Lundegårds Mølle er fjernet i 2009 Havørred Fyn projekt og projekt om indre vandveje Sallinge Å ODE_1.13_225 X Rettelse: Strækninger af vandløbet mangler på kortbilag 8. Rettelse: Der er ikke på alles trækninger overensstemmelse mellem nuværende tilstand og behovet for indsats. Odense Å ODE_1.13_26 X Rettelse: strækningen opfylder ikke miljømålet, men der er ikke angivet nogen indsats for at nå målet. Der bør angives en indsats for strækningen. Odense Å Hele vandløbet X Rettelse: I vandløbsregulativet for Odense Å er tilladelsen til sejlads tidsbegrænset til 1. januar 2010 således, at sejladsbestemmelserne herefter skal indgå i N-2000 planen. Dette kan betragtes som en kommentar til vandplan p Rislebæk ved Arreskov Sø Hele vandløbet X Forslag: Der er tale om naturligt vandløb med naturlige mindre spærringer(træstammer etc.). Kommunen foreslår, at spærringer ikke omfattes af indsatsplanen. Hågerup Å ODE_1.13_352 X X Forslag: Vandløbsstrækningen er beliggende i VMPII vådområdeprojekt og er blevet restaureret. Yderligere tiltag vil ændre projektets forudsætninger. Kommunen foreslår, at indsats på strækningen udgår. Lærredsåen ODE_1.13._352 X X Forslag: Vandløbsstrækningen er beliggende i VMPII vådområdeprojekt og er blevet restaureret. Yderligere tiltag vil ændre projektets forudsætninger. Kommunen foreslår, at indsats på strækningen udgår. Surmosebækken ODE_1.13_214 X X Forslag: En del af vandløbet er restaureret i 2008 i forbindelse med restaurering af Odense Å. Nøjagtig strækning kendes hos Skov- og Naturstyrelsen Fyn. Forslag: den restaurerede strækning fritages for yderligere indsats. Forslag: Den øvre rørlagte strækning rettes til fristforlængelse, da der er tale om topende af vandløb. Allerupbækken ODE_1.13_545 X Forslag: En del af vandløbet er omlagt i 2008 i forbindelse med restaurering af Odense Å. Nøjagtig strækning kendes hos Skov- og Naturstyrelsen Fyn. Forslag: den omlagte strækning fritages for yderligere indsats. Raunsbækken ODE_1.13_358 X X Rettelse: Strækningen er anvist til både genåbning og reduceret vedligeholdelse. Det skal sandsynligvis rettes til udelukkende genåbning. Dokkebækken ODE_1.13_546 X Forslag: En del af vandløbet er omlagt i 2008 i forbindelse med restaurering af Odense Å.

19 19 Nøjagtig strækning kendes hos Skov- og Naturstyrelsen Fyn. Forslag: den omlagte strækning fritages for yderligere indsats. Hillerslevafløbet ODE_1.13_591 X Rettelse: Indsats for åbning af rørlagt strækning udgår, da rørlægningen er åbnet (Havørred Fyn projekt) i Rødelandsafløbet ODE_1.13_565 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Vandløb ved Nydam ODE_1.13_575 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækning udgår, da vandløbet er forlagt i åben rende længere mod syd. Området indgår desuden i VMPIII projekt. Dokkebækken ODE_1.13_548 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Vejle Møllebæk ODE_1.13_568 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Grøft til Skelbæk ODE_1.13_178 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Vandløb syd for ODE_1.13_135 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Lindeskov Tilløb til Kappendrupbække n ODE_1.13_258 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Vandløb vest for Gislev ODE_1.13_295 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Tilløb til Ringe Sø ODE_1.13_281 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Tilløb til Ringe Sø ODE_1.13_283 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Tilløb til Ringe Sø ODE_1.13_287 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Afløb fra Ringe Sø ODE_1.13_279 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Langtvedgårdsaflø bet ODE_1.13_159 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Tilløb fra Gammellung ODE_1.13_66 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Knebenrenden ODE_1.13_74 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Vandløb ved Storelung ODE_1.13_199 X Forslag: Det bør stiles mod indsats inden 2015 m.h.p. at opnå synergi med N-2000 tiltagene i Storelung. Vandløb syd for Søfælde ODE_1.13_390 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Sømoserenden ODE_1.13_357 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Grimled Bæk ODE_1.13_336 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne

20 Hågerup Å ODE_1.13_377 ODE_1.13_ X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne strækninger opstrøms er ukendt (tilstand 8) eller der er tale om rørlagt topende. Vandplan: Det Sydfynske Øhav (1.15) Kommune: Faaborg Midtfyn Vandløb Strækning (SEG_CD) Bemærkning om Faaborg-Midtfyn Kommunens bemærkning / forslag / rettelse Mål og tilstand Rørlægning Spærring Ændret vedligehold Restaurering Møllebækken ODE_1.15_567 X X Forslag: Vandløbsstrækningen er beliggende i VMPII vådområdeprojekt og har udelukkende afvandingsmæssig funktion for naboarealer til Nakkebølle Inddæmningen og uden hydrologisk kontakt til vandløb i oplandet. Kommunen foreslår, at mål revurderes og indsats på strækningen udgår. Sundrenden ODE_1.15_602 X X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækning opgives da det er teknisk urealistisk. Vandplanen anviser ikke indsats for opnåelse af kontinuitet med havet. Således er de sidste 200 m rørlagt og med klapspærring. Se desuden tabel 2 for forslag til forbedret spildevandsrensning. Blødesbæk ODE_1.15_569 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne strækninger opstrøms er ukendt (tilstand 8) eller der er tale om rørlagt topende. Afløb fra Bjerne ODE_1.15_610 X Rettelse: Udover den angivne spærring findes en spærring under Bjernevej, hvor der er styrtfald i en Ø mm 30 m lang rørledning.

21 21 Vandplan: Storebælt (1.14) Kommune: Faaborg Midtfyn Vandløb Strækning (SEG_CD) Bemærkning om Faaborg-Midtfyn Kommunens bemærkning / forslag / rettelse Mål og tilstand Rørlægning Spærring Ændret vedligehold Restaurering Tilløb til Holme Bæk v/ Gislev Øvre del af Hellerup Å ODE_1.13_74 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne ODE_1.13_183 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne Vandplan: Lillebælt / Fyn (1.12) Kommune: Faaborg Midtfyn Vandløb Strækning (SEG_CD) Bemærkning om Faaborg-Midtfyn Kommunens bemærkning / forslag / rettelse Mål og tilstand Rørlægning Spærring Ændret vedligehold Restaurering Møllebækken ODE_1.12_753 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger i Millinge opgives da det er teknisk urealistisk. Møllebækken ODE_1.12_750 X Rettelse: Alle spærringer i Møllebækken ved Stensgaard Gods er fjernet i 2007 / 2008 som led i Havørred Fyn og Indre Vandveje projekter. Vandløb vest for Håstrup ODE_1.12_22 X Forslag: Indsats for åbning af rørlagt strækninger udskydes, da tilstanden i vandløbets øvrige åbne