Esbjerg Kommune Vandforsyningsplan Plandel

Transkript

1 Esbjerg Kommune Vandforsyningsplan Plandel

2 Titel Esbjerg Kommune Vandforsyningsplan Plandel Udgiver Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Udarbejdet af Lisbeth Hansen Tygesen Peter H. Madsen Forsyningen, Esbjerg Kommune Kvalitetssikret af Michael Christian Hansen & John B. Kristensen Watertech a/s, Århus Fotos Torben Meyer, Byhistorisk Arkiv, Esbjerg Kommune Bee-Line samt Forsyningen, Esbjerg Kommune Layout og tryk Conny Bech Thomsen, Esbjerg Kommune Papir Xerox Colotech Januar Vandforsyningsplan

3 FORORD Forord Kommunerne tilrettelægger borgernes forsyning med drikkevand ved hjælp af vandforsyningsplaner. I vandforsyningsplanen prøver man typisk at besvare spørgsmål som: Hvor forsyner vandværkerne i øjeblikket? Hvor skal der forsynes i fremtiden? Hvor er det mest fornuftigt, at folk forsynes via enkeltindvindingsanlæg *? Hvordan dækker kommunen bedst befolkningens og erhvervslivets behov for tilstrækkeligt vand af god kvalitet til en rimelig pris? Hermed foreligger Vandforsyningsplan for Esbjerg Kommune, som er godkendt af Esbjerg Byråd. Vandforsyningsplanen er en opdatering af den eksisterende Vandforsyningsplan fra 1986 med tillæg fra Forsyningen i Esbjerg Kommune har lavet planen i samarbejde med Hjerting og Miljø, Esbjerg Kommune. Planen gælder Esbjerg Kommune, som den ser ud indtil 1. januar Herefter bliver Bramming, Ribe og Esbjerg Kommuner samt Grimstrup By lagt sammen. Sammenlægningen vil formentlig medføre forskellige justeringer af planen. Ribe og Bramming Kommuner har allerede en opdateret plan for deres vandforsyning. Med udarbejdelsen af Vandforsyningsplanen for Esbjerg Kommune er grundlaget skabt for et godt samarbejde på dette område i den nye kommune. Ord mærket med * er uddybet i ordlisten bagest i hæftet. Vandforsyningsplanen er opdelt i følgende to dele: Denne plandel, der opsummerer forudsætningerne og redegør for Byrådets politik på vandforsyningsområdet samt beslutninger, som skal realiseres i planperioden. En forudsætningsdel, der beskriver de eksisterende forhold og prognoser inkl. bilag, der bl.a. omfatter registreringsrapporter for vandværker og kildefelter. Plandelen er det udadvendte dokument, som indeholder et resumé af de overordnede træk fra planens forudsætningsdel. Man kan altså læse plandelen uden at have den mere tekniske forudsætningsdel. Formålet med denne plan er at få ajourførte oplysninger om vandværkerne i kommunen, forsyningsforhold og fastlægge de fremtidige forsyningsforhold. På den måde bliver det muligt at dække befolkningens og erhvervslivets behov for tilstrækkelig vandforsyning af god kvalitet til en rimelig pris. Et andet formål er at udstikke retningslinier for sikring af grundvandet *. Planen opererer med en passende balance mellem tilpasset kapacitet og forsyningssikkerhed. Vandforsyningsplanen har været fremlagt til offentlig høring i 3 måneder fra den 30. juni til den 6. oktober Der har den 13. september været afholdt et borgermøde. Byrådet har behandlet indkomne forslag og vedtaget den endelige plan den 9. januar Planen erstatter Vandforsyningsplanen fra 1986 samt tillæg fra Vandforsyningen i Esbjerg Kommune er baseret på uforurenet grundvand *. Et glas koldt vand koster under 1 øre. Vandforsyningsplan

4 INDHOLD Indhold Indledning Rammer for vandforsyningsplanen Lovgrundlag Vandforsyningsplanens indhold EU direktiver Drikkevandsdirektivet Vandrammedirektivet Amtets planlægning Vandindvinding Kortlægning og indsatsplaner Grundvandsbeskyttelse Kommunens planlægning Kommuneplan Miljø og Agenda 21 * Spildevandsplanlægning Målsætninger og retningslinjer Vandkvalitet Forsyningssikkerhed Kundeservice Miljø- og ressourcehensyn Grundvandsbeskyttelse Enkeltindvindingsanlæg Økonomi Opdatering af vandforsyningsplanen Eksisterende og fremtidige forhold Nuværende forsyningsstruktur Vandforbrug Fremtidigt forbrug Fremtidig forsyningsstruktur Forsyningen Spangsbjerg, Vognsbøl, Vester Gjesing, Sædding, Forum, Novrup, Andrup, Astrup, Sekær Kildefelt, Bøgeskov Kildefelt Hjerting Marbæk Samlet vurdering af kildefelterne Ledningsnet Forsyningsstruktur Investerings- og tidsfølgeplan Indsatsplanlægning Supplerende grundvandsundersøgelser Ledningsanlæg i det åbne land Sikring af vandværker Ordliste 4 Vandforsyningsplan

5 INDLEDNING Indledning Efter at der i de sidste cirka 20 år har været store problemer med at skaffe tilstrækkelige mængder rent drikkevand i Esbjerg Kommune, ser det nu endelig ud til, at der er så store mængder vand til rådighed, at vandforsyningen kan planlægges optimalt. Samtidig vil der stadig være den nødvendige reservekapacitet. Denne situation er opstået efter omfattende kortlægning af grundvandsressourcerne og store investeringer i både boringer, vandværker og ledningsnet. Gennem hele denne knaphedsperiode har vandforsyningerne bestræbt sig på at efterleve målsætningen om at levere drikkevand baseret på rent og uforurenet * grundvand *. Enkelte boringer med lavt indhold af miljøfremmede * stoffer kan have været i drift i kortere perioder. Der har dog på intet tidspunkt været leveret vand, som var baseret på grundvand * med indhold af miljøfremmede * stoffer over grænseværdierne *. Der er én kommunal almen * vandforsyning Forsyningen der består af otte vandværker, samt ét privat alment * vandværk i Esbjerg Kommune Hjerting. Herudover er der ét mindre privat alment * vandforsyningsanlæg (Marbæk ), og 429 husstande, som får deres drikkevand fra private boringer eller brønde. Denne vandforsyningsplan dækker perioden Den beskriver og redegør for Esbjerg Kommunes vandforsyning i denne periode. Nogle af de forhold, som har ændret sig siden udarbejdelsen af Vandforsyningsplan , er opsummeret nedenfor: Vandforbruget i Esbjerg Kommune faldt fra 1986 til 1997 med ca. 42% I 1988 begyndte vandforsyningerne regelmæssigt at kontrollere vandets kvalitet for en række miljøfremmede * stoffer. Dette betød, at en stor mængde forurenede indvindingsboringer blev nedlagt i løbet af 1990 erne. Tarp blev lukket i Sjelborg blev lukket i Astrup blev opført og taget i brug i Hjerting etablerede i 1997 nødforbindelse til Forsyningens ledningsnet. I 1994 var der opsat koldtvandsmålere hos alle forbrugerne i Esbjerg. Sekær Kildefelt og pumpestationen i Holsted Kommune blev taget i brug i I 2004 fik Forsyningen indvindingstilladelse i Bøgeskov området ved Brørup. Indvindingen forventes at påbegynde i starten af Ledningsnettet er blevet udbygget. Forsyningen påbegyndte i 2000 en sektionering * af ledningsnettet. Nødforsyningsboringerne i Tjæreborg og Hostrup er nedlagt. erne og ledningsnettet er generelt i meget god stand, og hygiejnen er i orden. På grund af forurenede indvindingsboringer er behandlingskapaciteten på nogle af Forsyningens vandværker dog langt større end indvindingskapaciteten, hvilket medfører store omkostninger i forbindelse med produktionen af drikkevandet. I denne vandforsyningsplan er der bl.a. sat fokus på at få optimeret vandproduktionen i kommunen, således at behandlingskapaciteten tilpasses indvindingskapaciteten. Det vil sige, at det kan blive nødvendigt at nedlægge enkelte vandværker. Herudover fokuseres på vandkvaliteten i private boringer og brønde. Det skyldes, at der i disse anlæg er store problemer med at overholde grænseværdierne for f.eks. nitrat *. Det største problem er dog, at en undersøgelse udført af GEUS * i 2004 viser, at det kan forventes, at ca. 30% af disse små vandforsyningsanlæg ikke overholder grænseværdierne for pesticider *. Planen vil formulere målsætningerne for vandforsyningen i Esbjerg Kommune, og udstikke retningslinier for, hvorledes ovennævnte og andre problemer vil kunne løses på den bedst mulige måde, så borgerne i kommunen fortsat vil kunne sikres adgang til rent og godt drikkevand til en rimelig pris. Vandforsyningsplan

6 RAMMER FOR VANDFORSYNINGSPLANEN Rammer for vandforsyningsplanen Dette afsnit er en sammenfatning af kapitel 3. Rammer for vandforsyningsplanen i Forudsætningsdelen, og der henvises til dette for uddybende oplysninger. Lovgrundlag Det formelle grundlag for vandforsyningsplanens udarbejdelse er angivet i Vandforsyningsloven *. Vandforsyningsplanlægningen skal foretages af kommunerne. Amtsrådet skal påse, at vandforsyningsplanen er i overenstemmelse med amtets øvrige planlægning. Vandforsyningsplanens indhold Vandforsyningsplanerne skal omfatte følgende punkter: Det forventede behov for vand i kommunen, fordelt på forskellige forbrugergrupper. Beskrivelse af de bestående indvindings- og behandlingsanlæg. Kommunens fremtidige forsyningsstruktur *, dvs. hvilke dele af kommunen der skal forsynes med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme, og hvilke dele af kommunen der straks eller senere påregnes forsynet fra almene anlæg. Hvilke af de nuværende almene vandforsyningsanlæg, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen. Nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene * vandforsyningsanlæg i kommunen. Angivelse af om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. Angivelse af ledningsnettet for de almene * anlæg i kommunen. Tidsfølge for etablering og udbygning af almene * vandforsyningsanlæg. Udover at behandle disse lovpligtige emner, vil denne vandforsyningsplan behandle den nye situation, der er opstået siden godkendelsen af den eksisterende vandforsyningsplan fra 1986 med tillæg fra Det drejer sig især om dels truslerne mod grundvandsressourcen fra f.eks. pesticider * (sårbarhed) og dels den planlægningsmulighed, der er opstået, fordi Forsyningen har fået vandindvindingstilladelse i Brørup Kommune. EU direktiver Drikkevandsdirektivet I EU s Drikkevandsdirektiv fra 1998 fastlægges grundlæggende kvalitetskrav, som alt drikkevand i Europa skal overholde, således at menneskers sundhed beskyttes ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Drikkevandsdirektivet er blevet indarbejdet i dansk lov i 2001 ved Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 871 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vandrammedirektivet I EU s Vandrammedirektiv fra 2000 fastlægges rammer for beskyttelsen af overfladevand * og grundvand * i hele Europa, og direktivet blev indarbejdet i dansk lov i 2003 ved Miljøministeriets Lov nr om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelses områder (Miljømålsloven). Fremover skal f.eks. åer betragtes som sammenhængende enheder fra deres udspring til udløbet i havet. Derfor er landet blevet inddelt i vanddistrikter på tværs af de nuværende og fremtidige regionale grænser. Som følge af strukturreformen overgår administrationen af disse vanddistrikter pr. 1/ fra amterne til staten. Nogle af de miljømål, som kan eller vil få indvirkning på grundvandsindvindingen er følgende: Såvel overfladevandområders som grundvandsforekomsters forringelse skal forebygges, forstået således, at den oprindelige tilstand så vidt muligt skal genetableres. Senest i 2015 skal alt overfladevand * og grundvand * have opnået en god tilstand. Det skal tilstræbes at reducere omfanget af rensning af drikkevand. Det sidste punkt er i god overensstemmelse med de principper og retningslinier, der er styrende for Esbjerg Kommunes politik på drikkevandsområdet. 6 Vandforsyningsplan

7 RAMMER FOR VANDFORSYNINGSPLANEN Amtets planlægning Regionplanen * for Ribe Amt fastlægger, for en periode på 12 år, de overordnede rammer for samtlige kommunale planer inden for Ribe Amt, og dermed også vandforsyningsplanen. Det er kort sagt regionplanens vigtigste opgave at prioritere mellem de forskellige interesser inden for amtsgrænserne. Amtsrådet ønsker med Regionplanen * at rette en særlig indsats mod grundvandsbeskyttelsen for at sikre, at rent drikkevand ikke bliver en mangelvare. Gennem regionplanlægningen sigtes mod at undgå forurenende aktiviteter på arealer, som er særligt sårbare. Derudover er det amtets opgave at stå for oprydningen af eksisterende forurenede grunde, der kan true grundvandet *. Den samlede indsats omkring grundvandsbeskyttelsen skal ske koordineret og med inddragelse af samtlige berørte parter, herunder lodsejerne. udnyttelse af grundvandet * og uden væsentlige negative effekter på naturen. Hvor dette ikke lader sig gøre, vil amtsrådet tage udgangspunkt i følgende overordnede prioritering af grundvandsressourcerne: 1. Indvinding til drikkevand. 2. Opretholdelse af en acceptabel vandstand i vådområder og en acceptabel vandføring i vandløbene. 3. Indvinding til erhvervsmæssig anvendelse, f.eks. til køling, markvanding og dambrugsdrift. I indvindingsoplande *, der er naturligt beskyttet mod forurening, kan der normalt opnås tilladelse til indvinding til andre formål end drikkevandsforsyning. Indvindingen må dog ikke ske fra de magasiner, som udnyttes til fælles drikkevandsforsyning. Indvinding til drikkevand skal så vidt muligt placeres, således at vandløb, søer og vådområder ikke påvirkes væsentligt, samt således at indvindingen ikke er til gene for f.eks. markvanding. Det er amtsrådets mål, at uforurenet grundvand * skal udgøre grundlaget for drikkevandsforsyningen og for vandkvaliteten i vandløb og vådområder. Kortlægning og indsatsplaner * Vandindvinding Af Regionplanen * fremgår det, at amtsrådet vil arbejde for: - At sikre borgerne en stabil forsyning med godt drikkevand fra grundvandet *. - At forebygge yderligere forurening af grundvand * gennem planlægning. - At stoppe nedsivning fra forurenede arealer, hvor den kan true grundvandet * eller sundheden. - At planlægge vandindvindingen, så drikkevandsforsyningen i videst muligt omfang kan gennemføres uden væsentligt at begrænse mulighederne for en erhvervsmæssig Siden 2000 er der hos de enkelte vandforsyninger opkrævet et lovbestemt gebyr i forhold til den tilladte indvindingsmængde. Disse gebyrer finansierer amternes kortlægning af grundvandsressourcerne. Ribe Amt udpegede i Regionplan 2008 tre områdekategorier med forskellig betydning for drikkevandsforsyningen: Områder med særlige drikkevandsinteresser * (OSD * ). Områder med drikkevandsinteresser. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Vandforsyningsplan

8 RAMMER FOR VANDFORSYNINGSPLANEN Opdelingen blev foretaget på baggrund af kendskabet til vandindvindingsstruktur, geologi, grundvandsdannelse og -kvalitet og ikke mindst behovet for at beskytte de potentielle drikkevandsressourcer. I Regionplan * 2012 er der foretaget en justering af områdeafgrænsningerne, og som noget nyt er der udpeget følgende: Nitratfølsomme * indvindingsområder *. Indsatsområder. Status for kortlægningen i områder, som er vigtige for vandforsyningen i Esbjerg Kommune, er den, at kortlægningen i Sekær og Bøgeskov områderne er afsluttet, og indsatsplanerne * forventes at foreligge i løbet af Hvis strukturreformen * gennemføres i sin nuværende form, overgår kortlægningsopgaverne til staten, og på grundlag af denne kortlægning skal indsatsplanlægningen udføres af kommunerne. Grundvandsbeskyttelse Følgende er citeret fra Regionplanen * : I nitratfølsomme * indvindingsoplande * må der normalt kun indvindes vand til drikkevand. I OSD-områder * skal grundvandet * i særlig grad beskyttes mod forurening. Placering af grundvandstruende aktiviteter i OSD-områder * skal undgås. Inden for OSD-områder * og inden for nitratfølsomme * indvindingsoplande * må der ikke udlægges areal til formål, der kan medføre risiko for forurening af grundvandet *. Ved ændring af arealanvendelsen inden for nitratfølsomme * indvindingsområder og -oplande * skal det sikres, at risikoen for forurening af grundvandet * med nitrat * ikke forøges. Slam fra kommunale rensningsanlæg bør ikke afsættes til udspredning inden for OSD-områder * og nitratfølsomme * indvindingsoplande *. Inden for OSD-områder * kan der forventes stillet skærpede vilkår ved udstedelse af nye tilladelser til råstofindvinding og ved tilladelser til udvidelse af igangværende indvindinger. Kommunens planlægning Hovedstrukturdel Kommuneplan Esbjerg Kommune Kommuneplan Esbjerg Kommunes overordnede planer og udvikling fastlægges i kommuneplanen * og detaljerne fastlægges i lokalplaner * og sektorplaner *. Kommuneplanen * for Esbjerg Kommune gælder for perioden og indeholder følgende målsætninger og retningslinjer: Beskyttelse af grundvandsforekomster skal prioriteres højere end inddragelse og anvendelse af arealerne til industri og anden bebyggelse. Etablering af nye kildepladser, evt. uden for kommunen, med tilhørende vandværker opprioriteres. Risikoen for, at drikkevandet bliver forurenet fra affaldsdepoter og oplagspladser, skal begrænses, ligesom forurening af grundvandet * med kvælstof * og pesticider * bør ophøre. Råstofgravning må ikke medføre øget risiko for grundvandsforurening. I kommuneplanen er kildefelter (kildepladszoner * ) og vandbeskyttelsesområder afgrænset. Inden for disse områder har vandindvinding til den fælles offentlige vandforsyning første prioritet. Det skal gennem sektorplanlægningen sikres at: o Vandindvinding direkte fra vandløb ikke finder sted. o Vandindvinding sker under hensyn til målene for naturområder. 8 Vandforsyningsplan

9 RAMMER FOR VANDFORSYNINGSPLANEN o Tagvand og andet rent overfladevand * opsamles og nedsives for at øge grundvandsmængden. o Eftersporing af og oprydning efter grundvandstruende forureninger skal prioriteres, så muligheden for at begrænse forurening i kildepladszoner og vandbeskyttelsesområder optimeres. o Gødskning og brug af pesticider * inden for kildepladszoner * undgås. o Landbrug i vandbeskyttelsesområder drives, så forureningen af grundvandet * med kvælstof * og pesticider * begrænses mest muligt. Miljø og Agenda 21* Det er Esbjerg Byråds mål at opnå en bæredygtig udvikling gennem en stabil, langsigtet og økonomisk afstemt miljøpolitik, der sikrer at den fortsatte udvikling og ud bygning sker på en sådan måde, at miljøproblemerne ikke spredes eller eksporteres til fremtiden. Rent drikkevand og dernæst affaldshåndtering har højeste prioritet i den lokale Agenda 21 for Esbjerg Kommune. Lokal Agenda 21 For en bæredygtig udvikling i Esbjerg kommune I Miljøhandlingsplan 2005 for Esbjerg Kommune er der planlagt et projekt med registrering af olietanke inden for indvindingsoplandene for følgende vandværker (Astrup, Forum, Hjerting, Hjerting/Guldager samt Sædding) i efteråret 2005 med afslutning i Formålet er at sikre udvalgte særligt forureningsfølsomme områder mod en forureningstrussel fra ulovlige og dermed særligt risikable olietanke. Spildevandsplanlægning Vandforsynings- og spildevandsplanlægningen har især sammenfaldende interesser i de mindre bysamfund, hvor der ikke er fælles kloakeret. Spildevandsplanen skal tilgodese Esbjerg Kommunes overordnede målsætninger for grundvandskvalitet. Afstanden mellem nedsivningsanlæg og almene * vandforsyningsanlæg skal være 300 m; denne afstand kan nedsættes til 75 m for ikke-almene vandforsyningsanlæg. I Esbjerg Kommune er der ca ejendomme i det åbne land, der ikke er tilsluttet offentlig kloak. Heraf udleder ca. 400 ejendomme spildevand til vandløb eller søer, ca. 800 ejendomme nedsiver spildevandet, og ca. 100 ejendomme afleder fortrinsvis til samletanke eller har tørkloset. Der er i alt 472 ejendomme, der ligger inden for oplande til vandløb og søer, hvor der er stillet krav om forbedret rensning. Af disse ejendomme forventes det, at 119 ejendomme skal gennemføre en forbedret rensning i henhold til de stillede krav, mens det forventes, at 353 ejendomme opfylder kravene. Forklaringstanke * på Rensningsanlæg Vest. Vandforsyningsplan

10 MÅLSÆTNINGER OG RETNINGSLINJER Målsætninger og retningslinjer Målsætninger og retningslinjer er formuleret inden for rammerne af gældende lovgivning og Ribe Amts Regionplan * og i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes øvrige planer. Esbjerg Kommunes overordnede målsætning for vandforsyningen er, at alle borgere i kommunen skal have adgang til tilstrækkelige mængder rent drikkevand på økonomisk rimelige vilkår. Vandkvalitet Vandforsyningen i Esbjerg Kommune er baseret på uforurenet * grundvand *. Dette er i overensstemmelse med EU s og Miljøstyrelsens retningslinjer, som siger, at drikkevand bør produceres af råvand * uden miljøfremmede * stoffer. Behandlingen af vandet skal i videst muligt omfang begrænses til normal * vandbehandling. Planlægningen af indvindingen sigter mod, at dette mål til stadighed kan holdes. o Hvis der alligevel opstår akutte forsyningsproblemer, kan følgende tages i anvendelse: 1. Råvand med målbart indhold af miljøfremmede stoffer væsentligt under grænseværdien * kan anvendes i kortere perioder (Byrådet skal orienteres). 2. Rensning for miljøfremmede * stoffer kan eventuelt indføres som en ekstraordinær og midlertidig løsning (kræver politisk godkendelse). Opfyldelse af vandkvalitetskravene sikres bl.a. ved at opretholde den nuværende høje hygiejnestandard på kildepladser, vandværker og i ledningsnettet. Esbjerg Kommune ønsker ikke at fremme etablering af regnvandsanlæg * pga. faren for bakteriel forurening i vandforsyningsnettet. Sprinklerstik * etableres efter nærmere aftale. Det tilbydes, hvor det er teknisk muligt fra det eksisterende ledningsnet. Det tilbydes ikke, hvis det vil binde vand forsyningerne til overdimensionering af ledningsnettet. Evt. udgifter til styrkelse af ledningsnettet af hensyn til sprinklingen * afholdes af kunden. Esbjerg Kommune vil føre tilsyn med ejendomme/virksomheder, der udover drikkevand også i bygninger har anlæg med sekundavand *. Kraftige, regulerbare pumper på vandværkerne sørger for opretholdelse af et stabilt vandtryk i ledningsnettet. Forsyningssikkerhed Ledningsnettet skal anlægges, så der opnås den bedst mulige forsyningssikkerhed for forbrugerne og omfanget af gener ved afbrydelser og brud minimeres. Normal forsyning for alle forbrugere søges genetableret inden 4 timer efter konstateret brud. Alle nye byområder skal forsynes med vand i takt med byudviklingen. Vandforsyningerne skal som minimum have indvindingskapacitet samt behandlings- og leveringskapacitet på 15% over det nødvendige, der defineres som gennemsnittet af de sidste tre års indvinding. Vandindvinding og -behandling skal tilrettelægges således, at det til enhver tid er muligt at opretholde forsyningen ved afbrydelse af driften af et hvilket som helst kildefelt i 2 uger eller et hvilket som helst vandværk i 1 uge. Hvis et kildefelt tages ud af drift, skal det fortsat beskyttes på lige fod med igangværende kildefelter, såfremt det skal indgå i nødberedskabet, eller der er en forventning om, at en eventuel dårlig råvandskvalitet vil blive forbedret. Vandforsyningen skal kunne opretholdes i minimum 24 timer i hele forsyningsområdet * ved totalt strømudfald. Vandforsyningerne skal have ajourførte beredskabsplaner *, som beskriver vandværkernes/vandforsyningernes beredskab eksempelvis i tilfælde af akut forurening. Beredskabet afprøves en gang om året. 10 Vandforsyningsplan

11 MÅLSÆTNINGER OG RETNINGSLINJER FN har udnævnt den 22. marts til Vandets Dag. I 2005 blev denne dag markeret af Forsyningen ved et arrangement på Torvet, hvor der var opstillet et telt. Her havde interesserede mulighed for at tilegne sig viden om vandindvinding, vandforsyning, spildevand mm. Der blev uddelt vanddunke, som kunne fyldes med vand fra en til lejligheden opstillet vandhane. Derudover var der gratis adgang til Vandtårnet. Kundeservice Miljø- og ressourcehensyn Vandforsyningerne skal til enhver tid tilstræbe at opretholde tilfredsstillende forsyningsforhold og opretholde et vandtryk, der gør almindeligt vandforbrug muligt i samtlige tilsluttede ejendomme. Forbrugerne skal orienteres om planlagte afbrydelser af vandforsyningen med mindst et døgns varsel. Informationer: Vandanalyseresultater og oplysninger om kommende og igangværende ledningsarbejder skal lægges på vandforsyningernes hjemmesider. Trafikgener i forbindelse med reparations- og renoveringsarbejder skal minimeres. I forbindelse med udskiftning af ledninger skal der koordineres med øvrige ledningsejere og vejmyndighederne. FN har udnævnt den 22. marts til Vandets Dag for hvert år at sætte fokus på betydningen af, at mennesker har adgang til rent vand. Vandforsyningerne opfordres til hvert år at markere denne dag for at fastholde forbrugernes fokus på drikkevand og vigtigheden af at passe på det. Energiforbruget, dvs. elforbruget i forbindelse med produktionen skal begrænses så meget, som hensyn til vandkvalitet og forsyningssikkerhed tillader. Drikkevandsproduktionen skal baseres på bæredygtig * indvinding. Nye grundvandsressourcer, der evt. findes i Forumlund, skal udnyttes i samarbejde med Vandforsyningen i Varde. Vandforbruget skal fastholdes på det nuværende lave niveau. I den udstrækning det er muligt, skal sekundavand * anvendes til procesvand i erhvervsvirksomheder. Der er på nuværende tidspunkt mulighed for tilslutning til Teknisk Vand * fra Forsyningen i dele af Kjersing Industriområde. Forsyningen laver en rådgivningstjeneste, som kan rådgive forbrugere angående forbrug og besparelse af vand samt evt. mulighed for tilslutning til Teknisk Vand *. Vandforsyningsplan

12 MÅLSÆTNINGER OG RETNINGSLINJER Skovrejsning er et middel til grundvandsbeskyttelse, idet nye skove, der etableres af offentlige myndigheder eller med statsstøtte, pålægges fredskovspligt og dermed bliver sikret som varig skov og ikke senere kan omlægges til andre formål. Udover grundvandsbeskyttelse medfører skovrejsning også bedre betingelser for dyr, planter og friluftsliv. Grundvandsbeskyttelse På alle kommunalt ejede landbrugsarealer skal der indføres et generelt forbud mod anvendelse af pesticider *. Vandindvindingen skal baseres på bæredygtig * indvinding, ligesom indvindingen i videst muligt omfang skal ske fra velbeskyttede grundvandsmagasiner *. Der kan etableres overvågningsboringer i indvindingsoplandene med særlig fokus på potentielle forureningskilder. Esbjerg Kommune vil arbejde for, at der foretages kortlægning og vedtages indsatsplaner for vandforsyningernes indvindingsområder, samt at der følges op på disse. I miljøsagsbehandling og lokalplanlægning vil forsigtighedsprincippet vægte tungt inden for indvindingsoplande*, kildepladszoner * og områder med særlige drikkevandsinteresser *. o Esbjerg Kommune vil arbejde for, at der som udgangspunkt ikke sker udlæg af nye byvækstområder inden for kildepladszonerne *. Bindingen gælder, så længe der indvindes vand fra de til kildepladszonerne hørende boringer eller så længe, boringerne indgår i reserveberedskabet. o Esbjerg Kommune vil arbejde for, at nye områder til skov, natur og rekreative formål koordineres med sikring af grundvandet *. o Ved udarbejdelse af lokalplaner * i områder med særlige drikkevandsinteresser * og inden for vandværkernes kildepladszoner * vil kommunen tilstræbe, at der udfærdiges deklarationer mod brug af pesticider *. o Der kan ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevand inden for kildepladszoner *. o Det skal undgås at placere grundvandstruende * virksomheder i indvindingsoplande *. o Esbjerg Kommune vil arbejde for, at spildevandsslam ikke udbringes inden for områder med særlige drikkevandsinteresser * og nitratfølsomme * indvindingsoplande. Sikringszonen * omkring vandindvindingsboringer skal være sikret fysisk med hegn e.l. I indvindingsoplande kan der indgås dyrkningsaftaler * om f.eks. økologisk dyrkning eller MVJ-ordninger *. Ved indvinding uden for kommunegrænsen vil Esbjerg Kommune og vandforsyningerne samarbejde med de aktuelle vandindvindingsmyndigheder og kommuner. Samarbejdet skal omfatte grundvandsbeskyttelse, arealanvendelse, dyrkningsaftaler, skovrejsning mv. Forbrugerne skal via kampagner opfordres til ikke at anvende pesticider *. 12 Vandforsyningsplan

13 MÅLSÆTNINGER OG RETNINGSLINJER Enkeltindvindingsanlæg * Økonomi Der er, på grundlag af resultaterne af GEUS * rapport fra 2004 om pesticidforurenet vand i små vandforsyningsanlæg, grund til at antage, at vandet i mange af disse anlæg ikke overholder de gældende kvalitetskrav. Anlæggene analyseres normalt ikke for pesticider. Med det formål at sikre alle borgere vand af drikkevandskvalitet er det Esbjerg Kommunes mål, at flest mulige ejendomme med enkeltindvindingsanlæg * i det åbne land på længere sigt får muligheden for tilslutning til almen * vandforsyning. Der kan ikke forventes meddelt tilladelse til nyetablering af drikkevandsboringer, hvis ejendommen er beliggende inden for de almene * vandforsyningers fremtidige * forsyningsområde. Indlæggelsen af og forsyning med vand sker på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter godkendt prisblad *. erne skal hvert år indsende prisbladet * til godkendelse hos kommunen. Tilslutningsbidraget * omfatter bidrag til hovedanlæg *, forsyningsledning * og stikledning *. Vandforsyningerne skal sikre opretholdelse af en høj standard for indvindings-, behandlings- og ledningsanlæg og en effektiv drift. Sammenligning med andre tilsvarende vandforsyninger, f.eks. ved Benchmarking * i DANVA *, kan bruges til evaluering. Alle eksisterende ejendomme med helårsbeboelse i Esbjerg Kommune skal have mulighed for at blive tilsluttet almen * vandforsyning, hvis det ikke på anden vis er muligt at skaffe ejendommen drikkevand, som opfylder de til enhver tid gældende kvalitetskrav. Ved tilslutning af ejendomme til almen * vandforsyning skal den eksisterende brønd eller boring sløjfes af vandforsyningerne efter gældende regler, hvis der ikke gives tilladelse til alternativ anvendelse til f.eks. havevanding eller husdyrhold. Der meddeles ikke tilladelse til indvinding til havevanding fra boringer inden for kildepladszoner * eller indvindingsoplande *. Opdatering af vandforsyningsplanen I hver byrådsperiode (4 år) skal der tages stilling til, om planen skal ajourføres, og der skal som minimum udarbejdes en ny handlingsplan hvert 4. år. Hvis forsyningsledningsnettet udvides udover det planlagte i denne vandforsyningsplan, skal der udarbejdes et tillæg, således at der aldrig kan herske tvivl om i hvilke områder, der er hhv. forsynings- og aftagepligt. Vandforsyningsplan

14 EKSISTERENDE OG FREMTIDIG FORSYNINGSSTRUKTUR Eksisterende og fremtidige forhold Afsnittet er en sammenfatning af kapitlerne 4. Eksisterende vandforsyningsstruktur i Esbjerg Kommune, 5. Vandforbrug og 6. Fremtidig vandforsyningsstruktur i Esbjerg Kommune i Forudsætningsdelen, og der henvises til disse kapitler for uddybende oplysninger. Derudover tages der på baggrund af en vurdering af indholdet i kapitlerne beslutninger vedr. den fremtidige forsyningsstruktur *. Nuværende forsyningsstruktur Vandforsyningen i Esbjerg Kommune er baseret på otte kommunale almene * værker (Forsyningen) og ét privat alment * vandværk (Hjerting ). Hertil kommer yderligere et privat alment * vandforsyningsanlæg (Marbæk, der forsyner 22 sommerhuse), 408 anlæg (brønde og boringer), der forsyner enkeltejendomme i det åbne land (21 af disse forsyner 2-3 ejendomme), samt 150 anlæg til markvanding, ca. 135 anlæg til havevanding og 22 virksomheder og institutioner med egen indvinding. Forsyningen varetager ca. 70% af den totale vandforsyning i kommunen, Hjerting ca. 4% i forhold til den totale indvinding i Vandforsyningernes nuværende og fremtidige forsyningsområder * fremgår af nedenstående kort. Forsyningen har 573 km og Hjerting har 48 km forsyningsledninger. Hostrup Marbæk Forum Sjelborg Guldager Bryndum Vester Nebel Hjerting Sønderris Tarp Sædding Gjesing Skads Vandforsyningernes forsyningsområder i Esbjerg Kommune Kvaglund Jerne Andrup Ålbæk Signaturer Forsyningen, forsyningsområde 2005 Hjerting, forsyningsområde 2005 Marbæk, forsyningsområde Forsyningen, forsyningsområde 2016 Hjerting, forsyningsområde 2016 Vej Esbjerg Rørkær Kilometer Tjæreborg 14 Vandforsyningsplan

15 EKSISTERENDE OG FREMTIDIG FORSYNINGSSTRUKTUR Alle vandværker har tilstrækkelig teknisk kapacitet til at imødekomme behovet. På Hjerting er der god overensstemmelse mellem behov samt indvindings- og behandlingskapacitet. Den samlede behandlingskapacitet på Forsyningens vandværker overstiger behovet med omkring 100%, hvorfor det af hensyn til energiforbruget kunne være fornuftigt at begrænse antallet af behandlingsanlæg. Indvindingskapaciteten er dog, indtil indvindingen starter i Bøgeskov primo 2006, langt fra større end nødvendigt, idet der kun er en reel reservekapacitet på ca. 6% (ca. 12%, hvis indvindingstilladelserne udnyttes til yderste grænse), hvorfor det først fra 2006 kan blive aktuelt at lukke vandværker. Både Forsyningens og Hjerting s ledningsnet er i god stand, og det umålte * vandforbrug er omkring 6%. I 1996 påbegyndte Forsyningen en systematisk renovering af ledningsnettet, og siden er der sket et fald på 82% i antallet af ledningsbrud pr. år. Vandforbrug Udviklingen i drikkevandsforbruget i Esbjerg Kommune viser et fald på 42% i perioden Det ser ud til, at forbruget siden da nogenlunde har stabiliseret sig faldet i perioden I 1994 var der opsat koldtvandsmålere hos alle Forsyningens og Hjerting s forbrugere var kun på ca. 4%. Hjerting har en forsyningsgrad * på 99,9%, og Forsyningen har en forsyningsgrad * på 98,6%. Husholdningsforbruget i Forsyningens område udgjorde i 2004 ca. 43 m³/person pr. år eller 117 l/person pr. døgn, mens det i Hjerting var ca. 49 m³/person pr. år eller 135 l/person pr. døgn. Forskellen i enhedsvandforbruget for husholdningerne mellem de to vandforsyninger skyldes primært, at der stort set kun er enfamilieshuse i Hjerting, hvor lejligheder i etageejendomme i Forsyningens forsyningsområde udgør ca. 38% af husstandene. Vandforbruget i en lejlighed er mindre end forbruget i et enfamilieshus. Forbruget fordeles på forbrugergrupper for Forsyningen og Hjerting, som det fremgår af cirkeldiagrammerne på næste side. Udpumpning ,0 1,40 Mio. m³ Hele Esbjerg Kommune og Forsyningen 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Forsyningen Hjerting År 1988 Hele Esbjerg Kommune ,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Mio. m³ Hjerting Udviklingen i vandforbruget i Esbjerg Kommune i perioden Bemærk at der er forskellig skala på de to y-akser, idet Forsyningen producerer ca. 16 gange så meget vand som Hjerting. Vandforsyningsplan

16 EKSISTERENDE OG FREMTIDIG FORSYNINGSSTRUKTUR Forsyningen, vandforbrug Hjerting, vandforbrug Institutioner/ Hospitaler 5% Ledningstab /Umålt vand 6% Husholdning 48% Institutioner /Hospitaler 3% Ledningstab/Umålt vand 6% Erhverv/ Industri 41% Erhverv/ Industri 4% Husholdning 87% Forbrugets fordeling på forbrugergrupper for Forsyningen og Hjerting. Fremtidigt forbrug Befolkningsprognosen for Esbjerg Kommune peger på et fald i indbyggertallet på 2,3% i perioden Dette forventes ikke at medføre et fald i det forventede vandforbrug, idet boligstrukturen går i retning af, at en større andel af befolkningen bor i enfamilieshuse i stedet for lejligheder. Ydermere er der en tendens til, at husstandsstørrelsen bliver mindre dels fordi der fødes færre børn, dels pga. det stigende antal, som bor alene. Af hensyn til muligheden for tilgang af nye forbrugere og en lille stigning i enhedsforbruget, som det er set på landsplan, regnes med en stigning i vandbehovet på 1% pr. år. Der forudsættes en tilgang til almen vandforsyning i kategorien husholdning svarende til summen af nyopførte boliger og det eksisterende antal enkeltindvindere * i kategorien husholdning. Indenfor marginen på 1% er der rigelig plads til, at samtlige mindre enkeltindvindere * og nye boliger tilsluttes almen * vandforsyning, da det ikke er praktisk muligt, at alle tilsluttes indenfor ét år. Der er også plads til, at levnedsmiddelvirksomheder med egen indvinding, i tilfælde af at vandet ikke længere kan opfylde drikkevandskravene, kan forsynes med vand fra Forsyningen. Danish Crown slagteriet, med et forbrug på m³ i 2004, har langt det største forbrug. Mht. erhvervsforbruget er det en mulighed, at flere virksomheder tilsluttes ordningen med levering af Teknisk Vand * fra Forsyningen, således at behovet for vand af drikkevandskvalitet til erhvervsformål eventuelt vil være faldende. Det forventede forbrug i Esbjerg Kommune fremgår af ne den stående tabel. Dette gælder inden for kommunens nuværende geografiske afgrænsning og vil naturligvis ændre sig efter kommunesammenlægningen. Kapacitetsbehovet er det forventede forbrug tillagt 15% i henhold til målsætningen om overkapacitet af hensyn til forsyningssikkerheden. År Forventet forbrug (m³/år) Forsyningen Hjerting Kapacitetsbehov (m³/år) Forsyningen Hjerting Det forventede vandforbrug ved hhv. Forsyningen og Hjerting i årene 2005, 2008, 2012 og Forbruget for 2004 er det faktiske forbrug. Det forventede forbrug for 2005 er beregnet som et gennemsnit af forbruget i 2002, 2003 og 2004 tillagt 1%. Herefter stiger det forventede forbrug med 1% om året. 16 Vandforsyningsplan

17 EKSISTERENDE OG FREMTIDIG FORSYNINGSSTRUKTUR Fra SRO-anlægget * i styringsrummet på Forsyningen kan al vandindvinding, -behandling og -udpumpning styres, reguleres og overvåges. Hvis der er problemer med f.eks. kalktilsætning eller forsyningstryk kan dette reguleres herfra. Ved eventuelle fejl eller uautoriseret adgang på vandværkerne vil der komme en alarm på anlægget. Fremtidig forsyningsstruktur * Den fremtidige vandforsyningsstruktur i Esbjerg Kommune vil være baseret på den nuværende struktur, og vil bestå af Forsyningens vandværker, Hjerting, Marbæk og en række større og mindre enkeltindvindere *. Forsyningsstrukturen vil dog gå i retning af, at flere og flere er tilsluttet almen vandforsyning, idet det forventes, at stadig flere af enkeltindvindingsboringerne ikke kan levere vand, som overholder gældende vandkvalitetskrav. Forsyningen Efter tilførsel af ca. 2 mio. m³ vand om året fra Bøgeskov Kildefelt fra begyndelsen af 2006, vil der være overskydende indvindingskapacitet på Forsyningens vandværker. Som følge af dette kan det, for at optimere vandproduktionen og leve op til målsætningen om at begrænse energiforbruget, være hensigtsmæssigt at lukke et eller flere af de vandværker, der har lille indvindingskapacitet. Ved vurdering af værkernes egnethed til at indgå i den fremtidige vandforsyningsstruktur er der set på følgende forhold: Hydrogeologi * og grundvandskemi, herunder vurdering af kildefelternes sårbarhed og vandkvalitet. ernes og behandlingsanlæggets fysiske tilstand. ernes behandlingskapacitet i forhold til indvindingskapaciteten. De økonomiske og tekniske konsekvenser ved at tage et vandværk ud af drift. Placeringen af vandværkerne. Vandindvindingsboring. Alle Forsyningens vandværker er bygnings- og maskinmæssigt i særdeles god stand, bortset fra behandlingsanlægget på Andrup, som trænger til renovering. Vandforsyningsplan

18 EKSISTERENDE OG FREMTIDIG FORSYNINGSSTRUKTUR Spangsbjerg Spangsbjerg behandler vand fra Sekær Kildefelt og fra begyndelsen af 2006 også vand fra Bøgeskov Kildefelt, hvorfor værket kan betragtes som et hovedvandværk, der ikke kan undværes i forbindelse med vandforsyningen i Esbjerg Kommune. Kildefelter Kildefelterne omkring værket har tidligere været Forsyningens vigtigste kildefelter med en årlig indvinding på op til 4,7 mio. m³ (1976), men i 2004 blev der kun indvundet ca m³ fra fire boringer. Dette skyldes omfattende forurening af kildefelterne. To af de boringer, der er i drift i dag, har dog aldrig været forurenet. Disse er beliggende i den sydøstlige del af kildefeltet og synes beskyttet mod forurening (den konkrete hydrogeologiske * viden er dog begrænset). Fremtid Spangsbjerg bør bevares. Der bør laves geologiske undersøgelser øst for jernbanen, således at det kan afklares, om der er yderligere indvindingsmuligheder i dette område. Af hensyn til forsyningssikkerheden er det vigtigt at bevare en indvindingsmulighed ved værket, hvorfor der, hvis forholdene viser sig at være gunstige, vil blive etableret nogle nye dybe indvindingsboringer i området. Vognsbøl Vognsbøl behandler vand fra Sekær Kildefelt og fra begyndelsen af 2006 også vand fra Bøgeskov Kildefelt, hvorfor værket kan betragtes som et hovedvandværk, der ikke kan undværes i forbindelse med vandforsyningen i Esbjerg Kommune. Kildefelter Vognsbøl Kildefelt blev opgivet i starten af 1990 erne pga. forurening med trichlorethylen *. De fire boringer i Sejlsted Mose Kildefelt er stoppet pga. BAM * -forure ning, men koncentrationerne er lave. Kildefeltet er be varet, da der er tale om et kildefelt uden boringsnære forureningskilder, hvorfor der vurderes at være gode chancer for, at forureningen vil aftage og evt. forsvinde. Fremtid Vognsbøl bør bevares. Sejlsted Mose Kildefelt bør bevares, da det vurderes, at det inden for en kortere årrække vil kunne indgå i beredskabet og måske kunne bidrage med en begrænset vandmængde i den daglige drift. Vester Gjesing Det vil ikke betyde meget for trykforholdene, hvis Vester Gjesing tages ud af drift. Udpumpningen fra Astrup eller Forum skal dog øges lidt. Som situationen er mht. grundvandsressourcer, kan den vandmængde, der indvindes ved værket, ikke undværes. Kildefelt Der har i næsten 70 år uden problemer været indvundet vand fra dette kildefelt, og der er ingen tegn på forurening af grundvandsmagasinet *. Fremtid Kildefeltet og vandværket bør bevares. Der skal dog gen - nemføres en intens overvågning af den NEPS * -olierørledning, der løber tæt på alle boringerne. Dette kan gøres i form af etablering af overvågningsboringer mellem ledningen og indvindingsboringerne. 18 Vandforsyningsplan

19 EKSISTERENDE OG FREMTIDIG FORSYNINGSSTRUKTUR Sædding Det vil ikke betyde meget for trykforholdene, hvis Sædding tages ud af drift. Udpumpningen fra Astrup eller Forum skal dog øges lidt. Lukning af værket vil endda få en gavnlig effekt på vandkvaliteten, idet udpumpningen fra vandværket medfører en ændring i vandstrømmen i løbet af døgnet. Af hensyn til nødvandforsyningen til Hjerting vil det blive nødvendigt at etablere en trykforøger på Ringvejen. Kildefelter I én boring i Sædding Kildefelt er vandkvaliteten i orden, og denne kan antagelig bevares med moderat indvinding. indhold af sprøjtemidler, hvor indholdet er væsentligt over grænseværdien, uden at der ses en faldende tendens. Derfor kan fremtiden for denne boring være usikker. Fremtid Sædding bør bevares, idet værket har en placering, der gør, at udpumpning herfra i kortere perioder delvis kan erstatte udpumpningen fra enten Vester Gjesing eller Vognsbøl er. Vester Gjesing og Sædding er er allerede forbundet med råvandsledninger. Råvandsledningen fra Vognsbøl til Sejlsted Mose Kildefelt vil blive forbundet med råvandsledningen mellem Vester Gjesing og Sædding er. I Guldager Kildefelt er der også én boring i drift: Den er konstateret ren i 2005, men ligger omgivet af boringer med Forum et er kun 20 år gammelt og er bygnings- og maskinmæssigt i meget god stand. Udpumpningen fra Forum kan erstattes af udpumpning fra Astrup. Kildefelt Pga. forurenede boringer svarer indvindingen fra de to boringer i drift kun til ca. 20% af værkets behandlingskapacitet. Det er derfor vigtigt at finde nye indvindingsmuligheder i området. Fremtid Forum bør bevares. Der skal, for at værket kan fungere optimalt, findes nye grundvandsressourcer dette arbejdes der på i samarbejde med Ribe Amt og Varde Vandforsyning. Novrup Udpumpningen fra vandværket kan undværes. Der vil dog skulle etableres en trykforøger, således at der opnås tilfredsstillende forsyningstryk i hele området. Kildefelter Boringerne i Tjæreborg Kildefelt blev forsøgsvis taget i brug i en kort periode i Vandkvaliteten udviklede sig dog hurtigt i negativ retning. Hvis der skal indvindes vand fra dette kildefelt, vil det være nødvendigt at lave nye boringer, og der vil i så fald muligvis kunne produceres en begrænset vandmængde, der vil kræve mere end simpel * vandbehandling for at overholde kvalitetskravene. Kildefeltet ved værket er meget sårbart og bredt ramt af sprøjtemiddelforurening. Der indvindes pt. kun fra én boring, som er konstateret ren i 2005, men fremtiden for denne er usikker. Der er tidligere foretaget omfattende undersøgelser vedr. yderligere indvindingsmuligheder i området; alle med negativt resultat. Fremtid Novrup bør lukkes, da der vil spares energi og udgifter til vedligehold. Det forventes ikke, at der i fremtiden vil kunne indvindes godt grundvand *, og uden indvinding bliver værket overflødigt. Vandforsyningsplan

20 EKSISTERENDE OG FREMTIDIG FORSYNINGSSTRUKTUR Andrup Behandlingsanlægget trænger til renovering. Indvindingen fra kildefeltet kan i fremtiden undværes, men da værket er pumpestation for Andrup trykzone, skal et eventuelt ophør af udpumpningen erstattes af en trykforøger, der ikke behøver at være på vandværket. Kildefelt Kildefeltet har begrænset ydeevne, og flere boringer er ramt af pesticidforurening *. Fremtid Indvindingen bør indstilles, og Andrup bør lukkes. Astrup Astrup, der kun er 10 år gammelt, er bygnings- og maskinmæssigt i meget god stand, og der er god overensstemmelse mellem indvindings- og behandlingskapacitet. Udpumpningen fra Astrup kan erstattes af udpumpning fra Forum, men det kræver dog, at der findes nye grundvandsressourcer i Forumlund. Kildefelt Der er ikke tegn på forurening af kildefeltet, som er forholdsvis velbeskyttet. Fremtid Astrup og kildefeltet bør bevares. Behandlingsanlægget er meget følsomt overfor ændringer, og det kan derfor ikke anbefales at øge den nuværende indvinding over længere perioder, hvorfor indvindingen fortsat bør være om- kring 1 mio. m³/år. Dette synes også at være bæredygtigt *, således at det med en passende grundvandsbeskyttelse kan undgås, at kildefeltet rammes af forurening. Sekær Kildefelt Kildefelt Der er ikke tegn på forurening af kildefeltet. I den nordligste boring er der dog konstateret forhøjet indhold af klorid i det nederste magasin. Fremtid Sekær Kildefelt bør bevares, da det er Forsyningens vigtigste indvindingsområde. For at afhjælpe ovennævnte kloridproblem vil det nederste filter i den nordligste boring blive blændet af. Der har siden 1999 været indvundet 3 mio. m³/år. Kildefeltet betragtes som værende velbeskyttet, og dette, suppleret med omfattende dyrkningsaftaler, forventes at sikre kildefeltet i fremtiden. Holsted Pumpestation, hvorfra det vand, der indvindes i Sekær og fra 2006 også Bøgeskov, pumpes til Esbjerg. 20 Vandforsyningsplan

21 EKSISTERENDE OG FREMTIDIG FORSYNINGSSTRUKTUR Bøgeskov Kildefelt Kildefelt Der er ikke tegn på forurening af kildefeltet. Kildefeltet er dog endnu ikke sat i drift, men forundersøgelserne viser geologisk velbeskyttede magasiner. Fremtid Bøgeskov Kildefelt vil blive et af Forsyningens vigtigste indvindingsområder, og indvindingen herfra vil kunne afhjælpe Forsyningens nuværende knaphedsproblemer. Kildefeltet betragtes som værende velbeskyttet. Der arbejdes på indgåelse af dyrkningsaftaler for de boringsnære arealer, mens eventuel yderligere beskyttelse afventer færdiggørelse af amtets indsatsplan. Hvis vandkvaliteten efter længere tids pumpning skulle udvikle sig i negativ retning, er der mulighed for etablering af supplerende boringer i kildefeltet. En indvindingsboring i Bøgeskov under udførelse i Vandet vil blive indvundet fra et sandlag meter under terrænoverfl aden. Hjerting Hjerting blev gennemrenoveret og udbygget i 1995, og indvindings- og behandlingskapaciteterne er godt afpasset med behovet. Kildefelter Der er ikke tegn på forurening af kildefelterne. For at kunne komme en eventuel forurening i forkøbet i de to kildefelter, der er i brug, er det planlagt at udføre én overvågningsboring opstrøms boringerne i hvert af kildefelterne. Fremtid Hjerting bør bevares. Af hensyn til forsyningssikkerheden vil indvindingen fra Sjelborg Kildefelt blive genoptaget. Indvindingen forventes at påbegynde i slutningen af 2006, hvor der vil være lagt nye råvandsledninger fra kildefeltet til vandværket. Ribe Amt har givet en indvindingstilladelse på m³/år i Sjelborg Kildefelt. Marbæk Vandkvaliteten vil blive undersøgt i 2005, og hvis den viser sig at være i orden, kan indvindingen og udpumpningen fortsætte som tidligere. Hvis vandkvaliteten vi ser sig ikke at overholde gældende kvalitetskrav, kan der blive tale om at etablere et behandlingsanlæg. Tilslutning til andet vandværk vil pga. beliggenheden være forbundet med store etableringsomkostninger og bør derfor set i lyset af det lave årsforbrug vælges som sidste løsningsmulighed. Vandforsyningsplan

22 EKSISTERENDE OG FREMTIDIG FORSYNINGSSTRUKTUR Samlet vurdering af kildefelterne Her gives en samlet vurdering af de almene vandværkers kildefelters egnethed til at indgå i den fremtidige vandforsyningsstruktur i Esbjerg Kommune. Idet vandkvaliteten i Marbæk er ukendt, og indvindingen i 2004 kun var på 728 m³, er Marbæk ikke medtaget. Kildefelt Beskyttelse Naturlig vandkvalitet Forurening Potentiel forurening Ydelse Timekapacitet Fremtid Spangsbjerg D C D D B A D - Kjersing 2) C B A C B A B (+) Sejlsted Mose D B C B C B C (+) Vester Gjesing B B A C 1) B A B + Sædding og Guldager D B D D C B D - Forum 2) D C C C B A C (+) Novrup og Tjæreborg D C D D B B D - Andrup C B D D D C D - Astrup B B A B B B B + Sekær A A A B A B A + Bøgeskov A A A A B C A + Hjerting B A A B B B B + Sjelborg D B A B C B B + Samlet vurdering af de al mene vandværkers kildefelter i og udenfor Esbjerg Kommune. Følgende klassifi cering er anvendt ved bedømmelsen: A = Udmærket, B = God, C = Moderat, D = Dårlig. Tegnsætningen i kolonnen Fremtid angiver, om der er tale om et Primært kildefelt +, Sekundært kildefelt, der bevares som reserve (+) eller om kildefeltet bør udfases -. 1) Risikoen stammer fra den olieledning, der passerer tæt forbi boringerne. 2) Dette er en vurdering af de nuværende forhold der er udsigt til fund af nye grundvandsressourcer, hvorfor denne vurdering ikke er endelig. Ledningsnet På grund af det voksende behov for at blive tilsluttet almen * vandforsyning blandt ejendomme i det åbne land, vil ledningsnettet i fremtiden blive udbygget, således at alle eksisterende ejendomme med helårsbeboelse kan blive tilsluttet almen * vandforsyning. Udbygningen af forsyningen i det åbne land vil blive tilrettelagt ud fra en vurdering af den aktuelle viden om vandkvaliteten hos enkeltindvinderne *. Forsyningen vil fortsætte med at renovere ledningsnettet i samme takt som tidligere, indtil alle støbejerns-, stål- og eternitrør er blevet udskiftet. Herefter bliver det nødvendigt at lave en prioritering mht. alder og dimension inden for PVC-rør, således at f.eks. de ældste vil blive udskiftet først. Prioritering og fremtidig udskiftningstakt ud fra hensyn om at opretholde ledningsnettets kvalitet forventes at blive foretaget i Ledninger med ukendt oprindelse bør også undersøges nærmere for materiale og indplaceres i prioriteringssystemet. Sektionering af ledningsnettet Den igangværende sektionering * af Forsyningens forsyningsledningsnet skal fuldføres, og ledningsnettet skal opdeles i 18 sektioner. Der er nu etableret fem af disse (Sædding, Jerne, Kvaglund, Guldager og Andrup), mens Tjæreborg sektion er under udførelse. Hjerting s ledningsnet kan betragtes Ledningsnettet i Esbjerg Kommune er i god stand. Forsyningen har siden 1996 foretaget en systematisk renovering af ledningsnettet, hvilket har medført et fald på 82% i antallet af ledningsbrud pr. år som en selvstændig sektion. Fordelene ved en sektionering * er først og fremmest den positive effekt på vandkvalitet og op - holdstider. Herudover bliver det nemmere at lokalisere lækager og afgrænse forureninger i ledningsnettet. 22 Vandforsyningsplan