Vandforsyningsplan Plandel

Transkript

1 Vandforsyningsplan Plandel

2 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Natur og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. nr.: Web: Rapportens titel: Fredensborg Kommune. Vandforsyningsplan Plandel. Dato: Juni 2010 Redaktion: Fredensborg Kommune i samarbejde med Alectia A/S. Forord Vandforsyningsplan er udarbejdet af Fredensborg Kommune i samarbejde med de almene vandforsyninger i kommunen. Planen består af to dele. Denne plandel samt en forudsætningsdel, der beskriver de tekniske forhold og problemområderne for vandforsyningen i kommunen. Plandelen indeholder et resumé af forudsætningsdelen. Plandelen kan derfor læses selvstændigt uden den mere detaljerede forudsætningsdel. Som baggrund for planarbejdet er der udført en teknisk registrering af alle kommunens almene vandværker. Planarbejdet er baseret på data fra Ord mærket med en stjerne [ord*] er uddybet i ordlisten bagest i rapporten. Fredensborg Byråd har den 21. juni 2010 efter en 8 ugers offentlighøring vedtaget vandforsyningsplanen. Hele vandforsyningsplanen består af i alt 5 pdffiler, som kan downloades på eksemplarer kan for 250 kr. købes hos Natur og Miljø. Tryk: Fredensborg Kommune

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Overordnede målsætninger Rammer for planlægningen Lovgrundlaget Det tidligere amts planlægning Kommunens planlægning Agenda 21 handlingsplan* EU s Vandrammedirektiv Plangrundlag Vandværker og oplande Grundvand Vandværksanlæg Vandforbrug og distribution Forsyningssikkerhed Vandleverance over kommunegrænse Fremtidigt vandforbrug Forsyningskrav Vandforsyningsplan Planens udgangspunkt Planen for de enkelte vandforsyninger.11 6 Investerings- og tidsfølgeplan Indsatsplanlægning Grundvandsbeskyttelse Ledningsanlæg Bilag Ordliste...17

4 1 Indledning Rent drikkevand baseret på naturligt forekommende grundvand er ikke længere en selvfølge i Danmark. Grundvandet trues af forskellige forurenende stoffer. De mulige trusler er f.eks. nitrat* og pesticider* fra landbrugets brug af gødning og sprøjtemidler, benzin- og olieprodukter fra f.eks. olietanke og tankstationer, opløsningsmidler fra industrigrunde og lossepladser samt næringssalte og miljøfremmede stoffer* fra spildevandsnedsivning. Risikoen for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer er størst i byområder. I landområder er det landbrugets brug af sprøjtemidler og gødning samt gamle affaldsdepoter, som kan udgøre en risiko for grundvandet. Vandværkerne i Fredensborg Kommune indvinder grundvand af en god kvalitet. Råvandet* har dog et behandlingskrævende, men naturligt forekommende indhold af ammonium, jern, mangan, fosfor og flere steder også metan og svovlbrinte. Indholdet er ikke problematisk ved normal vandbehandling. Vandforsyningen i Fredensborg Kommune er baseret på fire almene* vandværker - to kommunalt ejede og to private. Vandværkerne indvinder fra i alt 14 boringer. Herudover importeres en større mængde drikkevand fra Nordvand A/S til den sydøstlige del af Fredensborg Kommune, der omfatter Nivå/Kokkedal-området. De fleste af boringerne er meget lidt sårbare overfor forurening fra overfladen og er velbeskyttede. Flere af vandværkernes ledningsnet er forbundet indbyrdes, hvilket sikrer en høj forsyningssikkerhed. Et vandværks forsyningsområde* kan herved forsynes fra et andet vandværk, når der eksempelvis er problemer med drikkevandskvaliteten, eller værket er under renovering. Der er ejendomme i kommunen, som ikke er tilsluttet et alment vandværk, men i stedet har deres egen boring eller brønd. Drikkevandet fra disse ejendommen er af varierende kvalitet, og derfor kan det blive nødvendigt for disse ejendomme at tilslutte sig et alment vandværk*. Vandforsyningsplanen peger derfor entydigt på den almene vandforsyning, hvorfra ejendommene kan forsynes, hvis det ønskes. 1

5 2 Overordnede målsætninger De overordnede målsætninger er formuleret inden for rammerne af gældende lovgivning. Fredensborg Kommunes overordnede målsætninger for vandforsyningen ses efterfølgende. Fredensborg Kommune har i samarbejde med Fredensborg Forsyning og de private vandværker som målsætning at: Kommunens borgere skal sikres en drikkevandsforsyning, som i videst muligt omfang baseres på naturligt og rent grundvand samt på en bæredygtig vandindvinding og en energieffektiv vandforsyning, der tager hensyn til naturen. Borgerne skal med størst mulig forsyningssikkerhed sikres rent drikkevand, som overholder kravene til kvaliteten af drikkevandet. Kommunens vandforsyningsplan skal i videst muligt omfang baseres på den eksisterende decentrale vandindvindings- og forsyningsstruktur. Brugen af ukrudtsmidler skal reduceres, hvor brug kan udgøre en forureningstrussel mod vandmiljøet. Kommunen ønsker opmærksomhed om vandforbruget. Byrådet vil sikre kommunens borgere en drikkevandsforsyning, som i videst muligt omfang er baseret på naturligt og rent grundvand samt på en bæredygtig vandindvinding og en energieffektiv vandforsyning, der tager hensyn til naturen. Byrådet vil opfordre de almene* vandforsyninger til at mindske deres energiforbrug. Ved tilslutning af enkeltindvindingsanlæg* til almene* vandværker vil kommunen fortsat give påbud om, at eksisterende brønde og boringer sløjfes i henhold til gældende regler. Konsekvenser: Indenfor en afstand af 300 meter (75 meter hvis de hydrogeologiske forhold tillader det) fra en eksisterende indvindingsboring vil kommunen som hovedregel ikke tillade nye nedsivninger af spildevand. Afgørelsen beror i de enkelte tilfælde på en konkret miljømæssig vurdering. Byrådet vil være særligt opmærksomt på miljøkravene til for eksempel oplagring af tanke, forurenet jord, flydende olieprodukter og kemikalier. Byrådet vil i øvrigt i miljøsagsbehandling, lokalplanlægning samt tilladelser til vandindvinding lade forsigtighedsprincippet vægte tungt og i tvivlstilfælde vælge den forsigtige løsning. Byrådet ønsker ikke rensning af grundvandet for indhold af miljøfremmede stoffer* som eksempelvis pesticider*. Indførelse af udvidet rensning* ses kun som en ekstraordinær og mulig midlertidig løsning på akutte problemer, som med tiden skal erstattes af naturligt grundvand. De almene* vandforsyninger tilstræber, at deres energiforbrug beregnet i kwh* pr. m 3 oppumpet grundvand reduceres med mindst 10 % inden for planperioden (frem til 2016). Ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes fortsat efter gældende retningslinjer. Der fokuseres på, at den tekniske indretning af vandforsyningsanlæg for såvel almene* som ikke almene* anlæg er hensigtsmæssig og tilstrækkelig grundvandsbeskyttende. Midler: Byrådet ønsker, at der udvises stor forsigtighed i alle kommunale beslutninger og handlinger af betydning for drikkevands- og naturinteresser i kommunen. Byrådet vil indarbejde regionplanens* retningslinjer om grundvands- og naturbeskyttelse samt arealanvendelse i den kommunale planlægning. Byrådet vil arbejde for, at omkostningerne ved at beskytte kommunens grundvandsressourcer bæres af flest mulige af kommunens vandforbrugere. Pumpeanlæg på Gunderød Vandværk. Det skal sikre nok tryk på vandet hos forbrugerne. 2

6 Borgerne i Fredensborg Kommune skal med den størst mulige forsyningssikkerhed sikres rent drikkevand, som overholder kravene til drikkevandskvalitet. Midler: Byrådet vil fortsat arbejde for at skabe forståelse hos vandværkerne for nødvendigheden af at have en høj forsyningssikkerhed. Byrådet vil gennem vandforsynings- og beredskabsplanlægning stille krav til vandforsyningernes forsyningssikkerhed og beredskab. Konsekvenser: Kommunen vil aktivt arbejde på at få vandværkerne til at samarbejde om alle opgaver, der kan løses i fællesskab. Dette skal ske gennem kommunens deltagelse i konkrete projekter, som har væsentlig almen interesse. Vandforsyningerne skal fortsat opbygges og forbedres med passende forsyningssikkerhed og forbindelsesledninger mellem vandværkerne, så vandværkerne er robuste over for uheld, og forsyning hurtigt kan retableres. Midler: Forbrugerne skal opfordres til ikke at anvende gift mod ukrudt f.eks. gennem dialog medgrundejerforeninger, landbrugsforeninger mv. Kommunen vil efter behov indgå aftaler med kommunens grundejer/beboerforeninger om alternative ukrudtsbekæmpelsesmetoder. Herunder kan kommunen lave kampagner/kurser og informere om f.eks. brugen af ukrudtsbrændere. Kommunen vil indføre forbud mod anvendelse af pesticider* på kommunale arealer. Kommunen kræver ved forpagtning af kommunal jord, at den dyrkes uden brug af pesticider*. Kommunen vil ved udarbejdelse af lokalplaner* opfordre til, at der ikke anvendes pesticider. Konsekvenser: Borgerne bliver bevidste om, hvor skadeligt for grundvandet det er at bruge pesticider*. Mængden af miljøfremmede stoffer*, der siver ned til grundvandet, mindskes. Vandværkerne skal, gerne i fællesskab, udarbejde og løbende vedligeholde beredskabsplaner, som beskriver vandforsyningernes beredskab i tilfælde af forurening på kildepladser* og i ledningsnettet samt håndtering af driftsstop. Beredskabsplanerne skal være koordinerede med kommunens overordnede beredskabsplan. Vandværkerne skal ved optimering af vandbehandlingsanlæggene sikre, at drikkevandet overholder drikkevandskravene. Kommunens Vandforsyningsplan skal i videst mulig omfang opretholde den eksisterende decentrale indvindings- og forsyningsstruktur. Midler: Byrådet vil i sine dispositioner støtte opretholdelse af de almene vandforsyninger med deres tilknyttede indvindings- og ledningsanlæg. Konsekvenser: Den decentrale vandforsyning og indvinding af grundvand opretholdes til gavn for forsyningssikkerheden. Fredensborg Kommune ønsker, at brugen af ukrudtsbekæmpelsesmidler reduceres, hvor brug kan udgøre en forureningstrussel mod vandmiljøet. Boring tilhørende Humlebæk Vandværk. Fredensborg Kommune ønsker opmærksomhed om vandforbruget i kommunen Midler: Forbrugerne skal ved oplysning opfordres til at spare på vandet. Kommunen vil gøre en indsats for at begrænse forbruget i kommunens institutioner, skoler og øvrige ejendomme. Vandværkerne skal via løbende opsporing og udbedring af lækager tilstræbe at holde lækagetabet* under 5 % af den udpumpede mængde. Konsekvenser: Borgerne bliver bevidste om det vigtige i at værne om og spare på drikkevandet. Kommunens almene* vandværker mindsker omfanget af lækager* og derved indvindingen af grundvand. 3

7 3 Rammer for planlægningen 3.1 Lovgrundlaget Vandforsyningsplanens indhold er lovbestemt og kravene ses af nedenstående boks. Ifølge vandforsyningsloven skal en kommunal vandforsyningsplan: angive og lokalisere forventede behov for vand, redegøre for placering, ydeevne og kvalitet af de almene vandforsyningsanlæg, angive hvilke områder, der skal forsynes fra almene anlæg og hvilke, der skal forsynes fra indvindingsanlæg på enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, Hovedstadens Udviklingsråd. Staten er i øjeblikket ved at udarbejde vandplaner *, der fremover vil udgøre de overordnede rammer. De forventes i øjeblikket at foreligge med udgangen af Retningslinjerne i Regionplan 2005 er gældende, indtil vandplanerne foreligger. Drikkevandsområder Hele den centrale del af Fredensborg Kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område*), mens den øvrige del af kommunen mod øst og vest er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD-område*). Alle fire kildepladser* i kommunen er beliggende inden for OSD-området. På nedenstående figur er OSD-området optegnet (skraveret blåt). angive de bestående vandforsyningsanlæg, der indgår i den fremtidige vandforsyning, deres beliggenhed og udformning af nye, almene vandforsyningsanlæg, beskrive nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyninger, redegøre for tilførsel af vand udefra eller levering af vand til forbrug udenfor kommunen, angive ledningsnettet for de almene anlæg, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene og opstille tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. 3.2 Det tidligere amts planlægning En række tiltag i den tidligere amtslige vandressourceplanlægning har betydning for planlægningen af vandforsyningen i Fredensborg Kommune. Det handler især om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder)*, nitratfølsomme vandindvindingsområder og indsatsområder*. Rammerne for Fredensborg Kommunes vandforsyningsplan er formuleret i Regionplan* 2005, der i hovedstadsregionen er udarbejdet af HUR, Den afgiftsfinansierede kortlægning* af grundvandet i Fredensborg Kommune begyndes i Kortlægningen tager ca. 4 år, så Fredensborg Kommune forventer at få resultaterne fra kortlægningen ved udgangen af Senest 1 år efter, at den detaljerede kortlægning er afsluttet skal kommunen lave et udkast til beskrivelse af de foranstaltninger, der foreslås gennemført, og som skal indgå i forslag til indsatsplaner* for indvindingsoplandene* til Endrup, Humlebæk, Langstrup og Gunderød Vandværk. 3.3 Kommunens planlægning De overordnede træk i kommunens udvikling fastlægges i kommuneplanen*. Kommuneplan Via kommuneplanen* sikrer byrådet arealer til nye boligområder og erhverv. Byrådet kan derfor indirekte beskytte grundvandsressourcerne ved at undlade at planlægge nye byfunktioner, hvor det kan true grundvan- 4

8 det, ved at begrænse arealernes anvendelse på en måde, der ikke belaster vandmiljøet og ved udpegning af områder til beplantning med skov. I Fredensborg Kommune er arbejdet med en samlet kommuneplan for den nye kommune godt på vej. Den ventes vedtaget i oktober Spildevandsplan* Ifølge Regionplan* 2005 skal al spildevandsafledningen foregå, så regionens vandområder og grundvandet beskyttes. Vandforsynings- og spildevandsplanlægningen har især sammenfaldende interesser i de mindre bysamfund, som ikke er kloakeret. Nedsivningsanlæg* i områder med særlige drikkevandsinteresser* kan være problematiske pga. risiko for nedsivning af bl.a. miljøfremmede stoffer* til grundvandet. Nedsivningsanlæggene kan desuden begrænse de arealer, der er til rådighed for vandindvinding, da der gælder vejledende afstandskrav for afstanden mellem indvindingsboringer og nedsivningsanlæg. Der kan således kun etableres spredt nedsivning, hvis et afstandskrav på 300 meter mellem vandindvindings- og nedsivningsanlægget overholdes. Hvis de hydrogeologiske forhold tillader det, kan afstanden dog nedsættes til 75 meter. Der er spildevandsplaner* for de to tidligere kommuner hhv. Karlebo ( ) med tillæg til spildevandsplan om forbedret rensning af spildevand i det åbne land og Fredensborg Humlebæk ( ). En ny samlet spildevandplan for Fredensborg Kommune ventes vedtaget i begyndelsen af Beredskabsplan* Byrådet vil sammen med de almene vandforsyninger udarbejde en operativ beredskabsplan for kommunens drikkevandsforsyning. Udarbejdelsen vil bl.a. ske på baggrund af denne vandforsyningsplan. 3.4 Agenda 21 handlingsplan* Byrådet vedtog den 23. juni 2008 Strategi Strategien indeholder de visioner for kommunens udvikling, som byrådet vil bruge som grundlag for arbejdet med Kommuneplan* Byrådet vil: Begrænse nybyggeri og anlæg i landområdet til et minimum, men give gode muligheder for nye anvendelser af eksisterende bygninger. Skabe grundlag for et rigere dyre- og planteliv og mere sammenhængende natur, også på tværs af kommunegrænser. Indarbejde bæredygtighed som tværfaglig kompetence i alle forvaltningsområder. Skabe særligt fokus på grønne områder, vand og bæredygtigt byggeri. 3.5 EU s Vandrammedirektiv Fra år 2000 har man med EU s Vandrammedirektiv* fået nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og det øvrige EU. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder. Enhederne omfatter både grundvand og overfladevand - rækkende f.eks. fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. For Danmark betyder det især, at der skal etableres samarbejder på tværs af de eksisterende regionale grænser, hvor det hidtil har været de enkelte amter og kommuner, der hver især varetog planlægning og forvaltning af vandmiljøet. Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Vandrammedirektivet definerer målet som en kun mindre afvigelse fra den i princippet uberørte tilstand. Også for grundvandet skal indsatsen mod forureningen styrkes, fordi de fleste danske vandløb er grundvandsfødte*, men naturligvis også fordi grundvandet i Danmark er den altdominerende kilde til drikkevand. Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, hvilket er i god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. Således vil EU s Vandrammedirektiv* nu og i fremtiden få indflydelse på vandforsyningen i Danmark og dermed også i Fredensborg Kommune. Der foreligger dog endnu ikke konkrete følgevirkninger af vandrammedirektivet for vandforsyningen i Fredensborg. Disse forventes at foreligge i slutningen af 2010 i de kommende vandplaner, der udarbejdes af Staten. 5

9 4 Plangrundlag Afsnittet er en sammenfatning af planens forudsætningsdel, som der henvises til for uddybende beskrivelser. 4.1 Vandværker og oplande Fredensborg Kommune vandforsynes først og fremmest fra fire almene* vandværker. Heraf er to vandværker privat ejede og to er kommunalt ejede. Herudover importeres en større mængde drikkevand til den sydøstlige del af kommunen, der omfatter Nivå/Kokkedal-området. Desuden er der ca. 40 enkeltindvindingsanlæg* (1-2 husstande), som indvinder drikkevand fra egne boringer eller brønde. Hertil kommer ca. 20 større enkeltindvindingsanlæg, som forsyner erhverv og vandingsanlæg. Vandindvindingen fra de fire almene* vandværker udgør 83 % af den totale indvundne mængde vand i De resterende 17 % indvindes af mindre og større enkeltindvindingsanlæg. Kommunen er delt op i tre forsyningsområder, der er tilknyttet de tre almene vandforsyningsselskaber: Gunderød Vandværk privat Langstrup Vandværk privat Fredensborg Forsyning kommunalt ejet (Endrup og Humlebæk vandværker) 6

10 4.2 Grundvand Vandressourcen kan trues af forskellige typer af forurening afhængig af boringernes beliggenhed i forhold til forureningskilder og den geologisk betingede beskyttelse af grundvandet. Der skelnes mellem forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet, og naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som fremkommer som følge af de geologiske forhold og eventuel overudnyttelse* af grundvandsressourcen. I Fredensborg Kommune kan både menneskeskabt forurening og naturligt forekommende stoffer give problemer med grundvandsressourcen. Naturligt forekommende stoffer Råvandet* i Fredensborg har generelt et behandlingskrævende indhold af ammonium, jern, mangan, fosfor og flere steder også methan og svovlbrinte. Indholdet vurderes dog at kunne fjernes ved normal vandbehandling. Indholdet af arsen* i råvandet er forhøjet i flere boringer ved Endrup Vandværk. Stoffet er sundhedsskadeligt. En del arsen fjernes i forbindelse med den almindelige jernfældning, der foregår på vandværkets sandfiltre. Da jernindholdet i Endrup Vandværks boringer er højt, udgør arsen ikke et problem i drikkevandet. Menneskeskabt forurening Indvindingen i byområder er især truet af forurening med miljøfremmede stoffer* fra forurenede grunde, nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler og udsivning fra utætte kloaker og boringer. I landområder er det primært nedsivning af husspildevand samt landbrugets og gartneriernes håndtering af pesticider*, der kan udgøre en trussel mod grundvandet. Hertil kommer påvirkning af grundvandet med udvaskning af nitrat*, som erfaringsmæssigt stammer fra landbrugets brug af gødning. Grundvandets sårbarhed De indvindingsoplande*, der er knyttet til Fredensborgs fire almene vandværker, er meget lidt sårbare overfor forurening fra jordoverfladen. De er karakteriseret ved at være velbeskyttede. Det skyldes forekomsten af beskyttende lerlag. 4.3 Vandværksanlæg Alle almene vandværker* er som led i vandforsyningsplanens udarbejdelse nøje gennemgået i samarbejde med vandværkerne med henblik på en vurdering af kapacitet, forsyningsevne og tilstand. Kapacitet og forsyningsevne Vandværkerne i Fredensborg Kommune vurderes alle at have tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme det fremtidige vandbehov. De kommunalt ejede vandværker får forøget kapacitet ved de igangværende ombygninger af Humlebæk Vandværk. Det er herved muligt at reducere mængden af importeret vand. Maks. døgnproduktion (m 3 /døgn) Gunderød Vandværk Langstrup Vandværk Endrup Vandværk Humlebæk Vandværk På ovenstående figur ses de fire almene vandværkers maksimale produktion på et døgn. Tallet for Humlebæk Vandværk er angivet for vandværkets produktion før ombygningerne. Efter ombygning vil den maksimale døgnproduktion være 20 % større. De kommunalt ejede vandværker, Humlebæk Vandværk og Endrup Vandværk, står for ca. 90 % af den totale forsyningskapacitet i kommunen. Anlæggenes tilstand De almene vandværkers stand er blevet vurderet. De bygningsmæssige anlæg i form af vandværker, råvandsstationer* og beholderanlæg er generelt i god stand. Det gælder også for de maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler og diverse armaturer. Den hygiejniske stand er vurderet acceptabel på to vandværker, hvilket vil sige, at der kan være risiko for forringet vandkvalitet som følge af anlæggenes tilstand og udformning. På de andre to vandværker er tilstanden vurderet til at være god. 7

11 Det skal understreges, at der er tale om øjebliksbilleder ud fra et tilsyn i Vandværkerne foretager løbende forbedringer, hvilket også er sket for de to vandværker med acceptabel hygiejnisk stand. Vandkvalitet Der er foretaget regelmæssige analyser af rentvandskvaliteten ved vandværkerne og på ledningsnettet. Af de seneste analyseresultater ses, at alle fire almene vandværker leverer drikkevand af en god kvalitet i forhold til gældende kvalitetskrav, jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om vandkvalitet. Ingen af vandværkerne har konstateret bakteriologiske problemer. området ikke er med i denne opgørelse. Importen til Nivå/Kokkedal var i 2007 ca m 3 drikkevand. Nuværende forbrug Vandforbruget i Fredensborg Kommune udgør ca. 51 m³/person/år, inkl. vandforbrug til institutioner, hoteller osv. Der var i 2007 et samlet vandforbrug på ca m³, hvoraf ca. 50 % blev leveret af de almene* vandforsyninger. Den importerede mængde drikkevand til Nivå/Kokkedal udgjorde ca. 40 % af det samlede vandforbrug. De resterende ca. 10 % var fordelt på mindre enkeltindvindere* og større enkeltindvindere. Mindre enkeltindvindere* stod for en meget lille del af kommunens samlede forbrug - i alt 0,3 %. Enkeltindvindere* Vandkvaliteten i private ejendommes egne brønde og boringer i Fredensborg Kommune er generel god. Dog har enkelte indvindinger problemer. Der ses typisk bakteriologisk forurening samt forhøjet indhold af fosfor i drikkevandet, hvilket kan være tegn på forurening via et overfladenært tilløb m 3 /år; 40% m 3 /år; 10% m 3 /år; 0,3% m 3 /år; 50% Almene vandværker Større enkeltindvindere Import Mindre enkeltindvindere Vandtab* En mindre del af det vand, vandværkerne pumper ud i ledningsnettet, når ikke ud til forbrugerne. Det forsvinder enten i utætheder i ledningssystemet, forbruges af værkerne til gennemskylning af ledninger og anlæg eller bruges til brandslukningsformål. Vandværkerne skal betale afgifter til staten for den del af vandtabet, som ligger over 10 % af den leverede vandmængde Placering af mindre enkeltindvindere i Fredensborg Kommune. 4.4 Vandforbrug og distribution Den totale vandindvinding for de fire almene vandforsyninger er i perioden fra 1997 til 2007 faldet med ca. 11 % - fra ca til ca m³. Det skal bemærkes, at vandmængden som importeres til Nivå/Kokkedal Tab [%] Gunderød Langstrup Endrup Vandværk Vandværk Vandværk Humlebæk Vandværk Nivå/ Kokkedal Landsgennemsnit 2007 De fire almene vandværker har et lille vandtab, som ligger under 4 %. Området Nivå/Kokkedal, 8

12 hvortil der importeres vand, har det største vandtab. Dog er dette vandtab mindre end landsgennemsnittet fra 2007, som var 6,7 %. Opgøres vandtabet i 2007 pr. km ledningsnet, ses det samme billede med meget lave vandtab pr. km ledningsnet, specielt for de to private vandværker. Landsgennemsnittet er ca. 600 m 3 pr. år. Tab [m 3 /km/år] Forsyningssikkerhed God forsyningssikkerhed er karakteriseret ved at et vandværk kan klare strømafbrydelse, renovering af anlægsdele samt forureningsproblemer uden forsyningsstop. Jo flere af følgende punkter en vandforsyning opfylder, jo bedre forsyningssikkerhed: Har beredskabsplan. Kan hurtigt lokalisere lækager. Kan indvinde fra flere selvstændige boringer eller kildepladser*, og har dermed ekstra ressourcekapacitet. Er opbygget med parallelle anlægsafsnit, der kan tages ud af drift, uden at dette medfører driftsstop for vandværket. 0 GunderødLangstrup Endrup Humlebæk Nivå/ Lands- Vandværk Vandværk Vandværk Vandværk Kokkedal gennem- snit 2007 Har mulighed for nødforsyning fra mindst ét andet vandværk. Ved vandforsyninger med højt vandtab kan der være behov for en øget indsats med renovering af ledningsanlægget, så vandtabet i ledningsnettet reduceres. Ledningsanlæg Ledningsanlæggets totale længde udgør ca. 325 km, hvoraf det kommunalt ejede ledningsnet udgør ca. 79 %. Forsyningsområderne er næsten udbygget med ledningsnet. Størstedelen af ledningsnettet er udført i plastmaterialer. Dog er der også ledningerne af andre materialer bl.a. støbejern og eternit. Ledningsanlægget er overvejende opbygget som et ringforbundet system i kommunen, og kun i mindre udstrækning opbygget som grensystem. Ringforbindelserne giver en stor forsyningssikkerhed, men også begrænset mulighed for at overvåge vandtabet i delområder, og for at begrænse risikoen for en ukontrolleret spredning af forurening i ledningsnettet. Endrup Vandværk et af de fire almene vandværker i Fredensborg Kommune 9 Forsyningssikkerheden er god i kommunen. Vandforsyningerne er med undtagelse af Endrup Vandværk forbundet ved nødforbindelser. Derudover er der produktionsalarmer på alle vandværkerne og nogle af vandværkerne har desuden nødstrømsanlæg, indbrudsalarm samt parallelle proceslinjer. Kun et enkelt vandværk har en beredskabsplan. Fredensborg Kommune forventer, at der vil være en fælles beredskabsplan for alle fire almene vandværker inden udgangen af Vandleverance over kommunegrænse Fredensborg Kommune importerede i 2007 knap m 3 drikkevand til Nivå/Kokkedal området fra Sjælsø Vandværk. Det importerede vand udgør 45 % af kommunens samlede forbrug. Vandet leveres af Det fælles vandselskab for Gentofte og Gladsaxe kommuner, Nordvand A/S. Der foreligger et formaliseret samarbejde mellem Nordvand, Fredensborg Kommune samt fire andre kommuner om leveringen af drikkevand fra Sjælsø Vandværk. Fredensborg Kommune eksporterer råvand* over kommunegrænsen, da Nordvand har kildepladser* i Langstrup Mose, ved Nivå og ved Ullerød. Fra Langstrup, Nivå og Ullerød er der tilladelser til indvinding af hhv m 3 /år, m 3 /år og m 3 /år. Dog vedrører kun m³/år af tilladelsen på Ullerød kildeplads den del, der ligger i Fredensborg

13 Kommune. I perioden er der i gennemsnit indvundet hhv m 3 /år, m 3 /år og m 3 /år fra de tre kildepladser. Fredensborg Kommune har uændret ret til sin del af tilladelserne til vandindvinding fra disse kildepladser, selv om vandsamarbejdet med Nordvand er blevet udvidet med Gladsaxe Kommune. Der er fire mindre områder - ca. 13 forbrugere - i Fredensborg Kommune, som forsynes med drikkevand af vandværker i nabokommuner. Den eksporterede mængde drikkevand udgør en meget lille del af det samlede forbrug. Vandværkerne i Fredensborg Kommune forsyner godt 30 forbrugere uden for kommunegrænsen. Reduktionen sker jævnt i hele kommunen. Der er kun udlagt få arealer til vækst i by- og erhvervsområder, så der forventes en meget begrænset tilvækst i antallet af nye forbrugere. Der forventes et fald i den enkelte forbrugers eksisterende vandforbrug på 5 % i perioden , pga. øget bevidsthed om at spare på vandet samt installation af stadig flere vandbesparende foranstaltninger. [1000 m³/år] Prognose for vandforbruget i perioden fra 2007 til Forsyningskrav 4.7 Fremtidigt vandforbrug Til vurdering af behovet for vand frem til 2016 er der lavet prognoser for udviklingen af forbruget. Prognoserne er udarbejdet med udgangspunkt i vandforbruget for Prognosegrundlag Fredensborg Kommune har oplysninger om udviklingen indenfor boliger og erhverv. I beregningerne er det forudsat, at alle ejendomme indenfor vandværkernes forsyningsområder bliver tilsluttet almen vandforsyning. Dette behøver ikke at være tilfældet inden for planperioden, men det er naturligt at tage højde for fuld tilslutning af hensyn til udbygning af ledningsnettet. Det er endvidere forudsat, at større enkeltindvindere (gartnerier, markvanding mv.) bevares uændret som selvstændige anlæg. Ud fra prognosen for vandforbruget beregnes de fremtidige forsyningskrav til vandværkerne. Sammenholdes forsyningskravene til vandværkerne med værkernes nuværende kapacitet fremgår det, at vandværkerne alle har tilstrækkelig kapacitet til at klare den fremtidige forsyning. Ligeledes har alle vandværker en tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede fremtidige vandbehov i Gunderød Langstrup Vandværk Vandværk Aktuel indvindingstilladelse [m³/år] Endrup Humlebæk Vandværk Vandværk Niva/ Kokkedal Vandbehov 2016 [m³/år] Prognose for vandforbrug Der er udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder med prognosetal for 2012 og Totalt set forventes et fald i vandforbruget for hele kommunen på ca. 1 % frem til

14 5 Vandforsyningsplan 5.1 Planens udgangspunkt Planens udgangspunkt er byrådets ønske om at bibeholde den eksisterende indvindings- og forsyningsstruktur. Ved dette sikres en fortsat god forsyningssikkerhed og samtidig opnås der en god udnyttelse af grundvandsressourcen. Desuden fastholdes et lokalt engagement og en lokal bevidsthed om at skulle beskytte vores drikkevand. Byrådet ønsker endvidere at udnytte vandværkernes kapacitet bedst muligt. Der er mulighed for at Fredensborg Forsyning med Humlebæk Vandværk og Endrup Vandværk kan dække en del af forbruget i Nivå/Kokkedal-området. De kommunalt ejede vandværker, Humlebæk Vandværk og Endrup Vandværk, står samlet for ca. 90 % af den totale forsyningskapacitet. Derfor bør forsyningssikkerheden for disse to vandværker forbedres i forhold til de eksisterende forhold. I øjeblikket arbejder Fredensborg Forsyning med at opdele og overvåge ledningsnettet i sektioner, hvilket vil forbedre forsyningssikkerheden væsentligt. 5.2 Planen for de enkelte vandforsyninger I de følgende afsnit gennemgås vandforsyningsplanen for hvert af de almene vandværker. Udviklingen forventes at blive, at stadig flere enkeltindvindere* tilsluttes almen vandforsyning, da de ikke forventes at kunne levere vand, som overholder gældende vandkvalitetskrav. Planen for udbygning af ledningsnettet i det åbne land er medtaget i investerings- og tidsfølgeplanen, og omkostningerne hertil er fordelt over to perioder, fra og Omkostningerne dækkes i overensstemmelse med vandværkernes regulativ* og takstblad*. Nye ledninger i det åbne land fremgår af kortbilaget i kapitel 7. Endrup Vandværk Endrup Vandværk er et kommunalt ejet vandværk. De almene* vandforsyninger forventes i planperioden at arbejde mere med risikovurdering og beredskab til forbedring af forsyningssikkerheden. Der forventes at blive stillet lovkrav herom i form af såkaldt Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS). Grundlaget for levering af sundt og godt drikkevand er god i kommunen. Dette ønskes fastholdt i planperioden, og derfor skal vandværkernes indvindingsanlæg, behandlingsanlæg og distributionsanlæg løbende vedligeholdes. Der etableres i efteråret 2009 tre nye boringer til Humlebæk Vandværk. Der etableres også snarligt nye boringer til erstatning af nogle af de nuværende på Endrup Vandværk. Der er i planperioden ikke behov for ændring af behandlingsanlæg. Ejendomme der ligger i vandforsyningernes naturlige forsyningsområder* har ret til forsyning fra almene vandværker*. Tilslutning til almene vandforsyningsanlæg sker i henhold til vandværkernes takstblade*. Det skal bemærkes, at almene vandværker* ikke må lægge ledninger i strid med vandforsyningsplanen. Plangrundlag: Grundvandet er af god kvalitet og velbeskyttet. Det vurderes, at grundvandsressourcen udgør et udmærket grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Vandværket har en særdeles god maskinel og bygningsmæssig stand samt en god hygiejnisk stand. Vandværket har en overkapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav i nærområdet. Vandværket har ingen velfungerende nødforbindelser. Vandværket har dog et nødstrømsanlæg samt parallelle proceslinjer, men ingen beredskabsplan. Der er 16 enkeltindvindere i vandværkets forsyningsområde. 11

15 Plan: Forsyningssikkerheden bør forbedres ved at der etableres en nødforsyning fra Humlebæk Vandværk. Langstrup Vandværk Langstrup Vandværk er et privat vandværk. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan. Humlebæk Vandværk Humlebæk Vandværk er et kommunalt ejet vandværk. Plangrundlag: Råvandet er af god kvalitet og grundvandsressourcen er velbeskyttet. Det vurderes derfor, at grundvandsressourcen udgør et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Vandværket har en god maskinel og bygningsmæssig stand samt en acceptabel hygiejnisk stand. Plangrundlag: Grundvandet er af god kvalitet og rimelig velbeskyttet. Det vurderes derfor, at grundvandsressourcen udgør et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. En gennemgribende renovering af vandværket pågår. Vandværket får en overkapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav i nærområdet. Vandværket har en god forsyningssikkerhed, da der er forbindelsesledning til Endrup Vandværks ledningsnet. Vandværket har ikke et nødstrømsanlæg eller en beredskabsplan. Der er 6 enkeltindvindere i vandværkets forsyningsområde samt 4 enkeltindvindere i det Plan: nærliggende Nivå/Kokkedal-område. Vandværket har tilstrækkelig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Vandværket har en meget god forsyningssikkerhed, da der er nødforbindelsesledning til Endrup Vandværks ledningsnet. Desuden har vandværket et nødstrømsanlæg, men ingen beredskabsplan. Der er ingen enkeltindvindere i vandværkets forsyningsområde. Plan: Indvindingstilladelse bør overvejes nedsat, svarende til det forventede vandforbrug. Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan. Inden for planperioden kan det blive nødvendigt at renovere boringernes tørbrønde* af hensyn til de hygiejniske forhold. Det forventes, at enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan. 12

16 Gunderød Vandværk Gunderød Vandværk er et privat vandværk. Plangrundlag: Råvandet er af god kvalitet og grundvandsressourcen er velbeskyttet. Det vurderes derfor, at grundvandsressourcen udgør et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Vandværket har en god maskinel og bygningsmæssig stand samt en acceptabel/god hygiejnisk stand. Vandværket har tilstrækkelig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Vandværket har en god forsyningssikkerhed, idet der er nødforbindelsesledning til Fredensborg Forsynings ledningsnet. Vandværket har ikke et nødstrømsanlæg. Vandværket har en beredskabsplan. Der er 10 enkeltindvindere i vandværkets forsyningsområde. Plan: Det forventes, at de fleste enkeltindvindere i forsyningsområdet ønskes tilsluttet ledningsnettet. Vandværket har en ældre maskinpark, hvorfor der som led i almindelig vedligeholdelse forventes en udskiftning/renovering af de maskinelle dele i planperioden. Renoveringen af vandværket er igangsat. 13

17 6 Investerings- og tidsfølgeplan Planen indeholder ikke udgifter til drift samt til almindelig vedligeholdelse og renovering af tekniske anlæg, bygninger og ledninger. Udgifter til byggemodning og tilslutning af nye forbrugere er heller ikke omfattet af planen. Derimod er der medtaget udgiftsoverslag for eventuelle udbygninger af ledningsnettet i det åbne land og etablering af en kombineret nødforbindelses- og forsyningsledning. Investerings- og tidsfølgeplanen er udarbejdet under forudsætning af, at den i vandforsyningsplanen skitserede udvikling i vandforbruget finder sted, og at planen for kommunens fremtidige forsyningsstruktur fastholdes i planperioden. Priser er april 2009 niveau og uden moms. Alle priser er overslagspriser, der primært angiver størrelsesordenen for kommende investeringer. En nærmere præcisering af investeringsbehovet kræver en mere detaljeret belysning og dimensionering af de enkelte projekter. Fredensborg Forsyning er som grundlag for dette ved at udarbejde en udbygnings- og renoveringsplan for ledningsnettet. Tilslutning af nye forbrugere til almene vandforsyninger sker som angivet i forsyningernes takstblade. Regneeksempel på udgifter til grundvandsbeskyttelse (kr. ekskl. moms) Gennemsnit pr. år Fredensborg forsyning Langstrup Gunderød Forsyningsområde Nivå/Kokkedal 1 Endrup og Humlebæk Vandværk 6.3 Ledningsanlæg Der er behov for etablering af nye forsyningsledninger, så alle enkeltindvindere i kommunen kan forsynes med vand fra et alment vandværk. Der er medtaget overslag for disse ledninger, selv om udgifter til nye ledninger til ejendomme, der p.t. har egen vandindvinding, dækkes i overensstemmelse med vandforsyningens regulativ* og takstblad*, svarende til normal praksis. 6.1 Indsatsplanlægning Indsatsplanlægningen* for arealer i Fredensborg Kommune er endnu ikke igangsat. Omkostningerne som følge af den forventede indsatsplanlægning er ikke medtaget i investeringsoversigten. 6.2 Grundvandsbeskyttelse Indsatsen for at sikre grundvandet mod forurening kan gennemføres og finansieres af vandværkerne, som kan gå sammen om opgaven, eventuelt ved at etablere en fond til beskyttelse af grundvandet. Investerings- og tidsfølgeplanen medtager ikke omkostninger til grundvandsbeskyttelse, men i efterfølgende tabel er vist et regneeksempel, der forudsætter en udgift for de almene vandværker* på 50 øre pr m 3 indvundet vand. Regneeksemplet er medtaget for at illustrere størrelsesordenen af den kommende indsat. De faktiske omkostninger kræver nærmere kendskab til indsatsplanerne*, der som nævnt ikke er udarbejdet endnu. 14

18 Vandforsyning Aktivitet Omkostninger i kr. (ekskl. moms) Bemærkninger Fredensborg Forsyning Forsyningsledninger i det åbne land I alt ca. 1,2 km ledning. PE 50 og PE 75, PN10. 1) Langstrup Ingen aktiviteter Gunderød Forsyningsledninger i det åbne land I alt ca. 1,5 km ledning. PE 50 og PE 75, PN10. 1) Planlagte hovedaktiviteter og tilhørende omkostninger for de almene vandforsyninger. 1) Omkostninger til etablering af forsyningsledninger i det åbne land finansieres via tilslutningsbidrag, i overensstemmelse med normal praksis, dvs. gældende regulativ og takstblad. 15

19 7 Bilag Kortet viser eksisterende og fremtidige forsyningsledninger i det åbne land. Detailkortlægning og projektering af ledningsanlæggets udbygning udføres af vandforsyningerne. Stikledninger er ikke medtaget på kortet. Et større kort er vedlagt som indstik bagerst i dokumentet. Eksisterende og fremtidige vandledningsnet i Fredensborg Kommune samt eksisterende enkeltindvindere. 16

20 8 Ordliste Agenda 21 Handlingsplan En aftale med forskellige interessegrupper, både i og uden for kommunen, om vigtige handlinger på miljøområdet. Planen revideres hvert 4. år. Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk med mindst 10 forbrugere. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand. Arsen i grundvand formodes at stamme fra afsmitning fra sedimenter, hvor det naturlige indhold af arsen i sedimentet til dels frigives til grundvandet under reducerende forhold. BAM (2,6 dichlorbenzamid) Nedbrydningsprodukt fra pesticidprodukter som Prefix og Casoron. Tidligere anvendt til bekæmpelse af ukrudt. Forbudt i dag. Beredskabsplan Planen indeholder retningslinjer for foranstaltninger, der skal træffes for at sikre forsyning af rent drikkevand under akutte og ekstraordinære forhold. Enkeltindvindere/-indvindingsanlæg En brønd eller boring som kun har til formål at forsyne en enkelt ejendom. EU s Vandrammedirektiv Direktiv fra EU. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. Forsyningsområder, naturlige Områder som et alment* vandforsyningsanlæg ud fra sin forsyningsevne og sin beliggenhed herunder i forhold til andre anlæg naturligt kan forsyne. Både tekniske og økonomiske vurderinger indgår således i fastlæggelsen af, om en ejendom tilhører et vandforsyningsanlægs naturlige forsyningsområde, dvs. om det for anlægget er en fornuftig disposition at forsyne ejendommen. Vurderingerne foretages ud fra de til enhver tid gældende forhold. Grundvandsfødte Vandtilførslen til vandløb, søer mv. sker primært fra grundvandet. Grundvandsmagasin Geologisk formation i undergrunden hvorfra der kan indvindes vand til vandforsyning. Typisk udbredte sandlag eller opsprækket kalk. Handlingsplan Planlægningsværktøj til sikring af, at vandforsyningerne træffer de rigtige beslutninger. Ikke almene anlæg Anlæg der forsyner fra 1-9 ejendomme. Indsatsområder og -planer Områder for hvilke der skal udarbejdes indsatsplaner, der tilstræber at regulere aktiviteter på arealerne over et grundvandsmagasin*. Formålet er at beskytte grundvandet mod forurening eller forringelse af grundvandskvaliteten. Indvindingsopland Arealet over det grundvandsmagasin* et vandværk indvinder vand fra. Grundvandet til vandværket dannes inden for indvindingsoplandet. Oplandets form bestemmes af geologien og indvindingens omfang. Kerneområde Større sammenhængende naturområde, der indeholder naturtyper, som er af særlig betydning for plante- og dyrelivet. Kerneområderne omfatter internationale naturbeskyttelsesområder, herunder EU s fuglebeskyttelses- og habitatområder. Kildeplads Område hvor et vandværks boringer til indvinding af drikkevand er placeret. Kommuneplan Byrådets samlede rammeplan for kommunens udvikling. Revideres hvert fjerde år. Lokalplan En konkret plan for arealers anvendelse. Kommuneplanen virkeliggøres delvist via lokalplaner. Lækagetab Vandtab* fra utætheder på ledningsnettet. Miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for en meget stor gruppe af vidt forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og i koncentrationer som ikke forekommer naturligt. Miljøfremmede stoffer kan være menneskeskabte og ikke forekomme naturligt i miljøet i målelige mængder, for eksempel pesticider*. Miljøfremmede stoffer kan 17

21 dog også være naturligt forekommende, for eksempel et metal som kviksølv eller et organisk stof som benzen. Sådanne stoffer bliver miljøfremmede, når menneskelige aktiviteter giver anledning til frigivelse af stofferne i unaturligt høje koncentrationer. Nedsivningsanlæg Metode til rensning af spildevand uden for byområder. Faste partikler skilles fra vandet, som renses ved at lade det sive gennem jordlagene. Nitrat Nitrat stammer typisk fra landbrugets gødning af marker. Nitrat hindrer blodets evne til at transportere ilt, og er især farlig for spædbørn. Områder med Drikkevandsinteresser (OD-områder) Områder med Drikkevandsinteresser er områder, hvor der findes grundvand af god kvalitet, og som derfor er af betydning for drikkevandsforsyningen. Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-områder) Områder med Særlige Drikkevandsinteresser er områder, hvor der findes grundvand af meget god kvalitet, og som derfor er af stor betydning for drikkevandsforsyningen. Områderne er udpeget af de tidligere amter. I Frederiksborg er OSDområderne* sammenfaldende med områder hvor der udarbejdes indsatsplaner*. Overudnyttelse Et grundvandsmagasin overudnyttes, hvis der indvindes mere grundvand end der naturligt dannes. Hermed sænkes grundvandsstanden og vandkvaliteten forringes ofte. Pesticider Midler til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr. Regionplan De tidligere amters planer for udviklingen i amtet. For hovedstadsregionen, inkl. Frederiksborg Kommune, er Regionplan 2005 udarbejdet af det tidligere Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Råvand Betegnelse for ubehandlet grundvand. Normalt er kvaliteten god og den videre behandling til drikkevand uproblematisk. Men fra naturens hånd kan kvaliteten også være vanskelig at behandle til tilfredsstillende drikkevandskvalitet. Råvandsstation Afslutning af en boring i terræn. Spildevandsplan En plan for hvordan spildevandshåndteringen tilrettelægges i kommunen. Takstblad Et vandværks takstblad angiver priser for tilslutning af forbrugere, for leverance af vandet samt for andre ydelser fra vandforsyningen. Trichlormethan Trichlormethan, der også kaldes kloroform, er et chloreret opløsningsmiddel, der bl.a. bruges i laboratorier. Undersøgelser har vist, at kloroform også kan dannes naturligt f.eks. under skovjorde. Tørbrønd Tørbrønden er et bygværk, der beskytter toppen af boringen mod forurening. Tørbrønden skal være tæt for vand og snavs udefra. Udvidet rensning Et vandværks behandling eller rensning af grundvand, som er mere omfattende end den normale, med beluftning og filtrering af grundvandet. Vandplaner Statens planer for det samlede vandmiljø baseret på EU's vandrammedirektiv*. Statens miljøcentre står for udarbejdelsen, således Miljøcenter Roskilde for Fredensborg. Vandtab Forskellen mellem den samlede mængde vand, som leveres fra vandværket og som registreres som forbrugt via forbrugernes vandmålere. Regulativ For ethvert alment vandforsyningsanlæg* skal der udfærdiges et regulativ, som indeholder regler om retten til forsyning, om måling af vandforbruget og om grundejernes forpligtigelser med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre bestemmelser om vandforsyningen. 18