125år. Esbjerg Vandforsyning

Transkript

1 125år Esbjerg Vandforsyning

2 125års jubilæum Esbjerg Vandforsyning Esbjerg Vandforsyning har 125 års jubilæum den 1. oktober I 1887 begyndte vi at levere vand i Ribe fra Dagmarsgades Vandværk for at sikre folkesundheden. Siden da er der bogstavlig talt løbet meget vand gennem hanerne. Vores fokus er dog det samme: Vi arbejder målrettet på at levere sundt, velsmagende drikkevand til kunderne. Ahh, hvor smager det dejligt rent, koldt og klart drikkevand. Det livgivne vand er vores vigtigste naturressource. Strømmer ud af hanen - og bliver taget for givet af de fleste. Men godt og sundt vand er ikke en selvfølge og vil forsvinde, hvis ikke vi passer på det. Og vi har erfaringen. I 125 år har vi sørget for levering af vand til hovedparten af borgerne i Esbjerg Kommune. Syv mio. m 3 frisk drikkevand flyder årligt via km vandledninger ud til vandhanerne hos personer. Det gør Esbjerg Forsyning En af vores fornemste opgaver er at levere velsmagende, sundt drikkevand til vore kunder. Derfor holder vi i det daglige skarpt øje med kvaliteten og sikkerheden i alle led; lige fra vandboring over rensning til tapning og ikke mindst i indsatsen for at beskytte grundvandet.

3 Livreddende vandværk Frisk var drikkevandet i Ribe ikke just for 125 års tid siden. Ribe-borgerne var hårdt ramt af tyfus og andre sygdomme, der kunne kædes sammen med drikkevandet. Det blev inden vandværkernes tid hentet fra flere brønde. Noget måtte gøres. Byrådet i Ribe besluttede i 1876 at skaffe sundere vand. En boring blev samme år anlagt ved Dagmarsgade med håb om at finde godt grundvand i dybere lag. Og der var gevinst. 90 meter nede fandt man rent og sundt vand. Den lokale Stiftsfysikus J.J.Kiær fik bevilget 200 kr. til en kemisk og mikrobiologisk undersøgelse af 10 af byens brønde. Et klart resultat forelå i 1883: kun den nye boring gav godt vand. Årelang modstand mod at bygge et vandværk blev overvundet og opførelsen af Dagmarsgades Vandværk gik i gang. Den 1. oktober 1887 blev det sat i drift og de første dråber i vor 125 år lange vandforsyningshistorie begyndte at flyde ud til de nytilsluttede forbrugere. Året efter skrev Stiftsfysikus Kiær: Måtte det være et Fingerpeg i heldig Retning, at de skematiske sygelister fra oktober 1887 til Marts 1888 kun har 1 Tilfælde af tyfoid Feber og kun 78 Diarrhoer. Det rene, sunde vand blev udbredt til hele byen og Ribe tog et spring ind i den moderne tid. (Frit efter Uwe Dall.)

4 Vandpumpe på Torvet Indtil 1896 var eneste offentlige vandforsyning i Esbjerg en pumpe på Torvet. Esbjerg blev selvstændig kommune i 1894 og ret hurtigt kom vandforsyning på dagsordenen. Efter forgæves forsøg på at finde vand i østbyen og ved Nørregade, lykkedes det i Vognsbøl. Stadslægen Dr. Bruun udtalte, at vandværket skulle ligge uden for byen for at holde det fri af byens forureningskilder. Placering i Vognsbøl var i alle henseender ideelt. Der var rigeligt med rent grundvand blot meter under jorden. Senere udvidelser af indvindingen skete mod nord først i Sejlsted Mose og siden i V. Gjesing. Mens kildefelterne ved Vognsbøl og Sejlsted Mose i 1990 erne blev lukket på grund af forurening, indvinder vi stadig helt rent vand fra boringer ved Krebsestien nord for ringvejen. Vi har løbende renoveret Vognsbøl Vandværk, senest i Værket behandler knap halvdelen af det vand, Esbjerg Forsyning henter ved Holsted og Brørup. Kamp mod forurenet grundvand Esbjergs første grundvandsforurening blev opdaget ved et tilfælde. I 1988 afprøvede Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen på Høgevej et nyt apparat. Drikkevandet blev bl.a. analyseret, og der blev fundet trichlorethylen. Efter adskillige analyser, kontrol ved et andet laboratorium og undersøgelse af mange boringer fandt man endelig frem til, at det forurenede vand stammede fra en boring ved jernbanen i Kjersing. Boringen blev sat til at pumpe vandet bort, og vi etablerede en ny afværgeboring. Efter tre måneders afværgepumpning var indvin-

5 Boringer lukkede på stribe og førte til intens jagt på nye grundvandsressourcer. Vi byggede Astrup Vandværk, nord for Esbjerg i 1995, men værket havde slet ikke kapacitet til at afhjælpe vandmangel-problemerne. Heldigvis blev der fundet store velbeskyttede vandressourcer i Holsted og Brørup Kommuner. I 1998 byggede vi en pumpestation og et kildefelt i Holsted. Herfra pumper vi vandet i to rør på hver 40 cm i diameter de ca. 30 km til to af vores vandværker i Esbjerg. dingsboringen ren og indgik i drikkevandsforsyningen. Afværgepumpningen fortsatte til der ikke længere var trichlorethylen i grundvandet. Det tog 10 år. Forureningen blev startskuddet til omfattende kontrol med drikkevandet i Esbjerg og bidrog til opstilling af landsdækkende krav. Vand på langfart Vores vandforbrug falder, men ikke desto mindre bliver der mindre og mindre vand til os i Esbjerg Kommune. Forurening udhuler desværre kapaciteten. Siden midt 1980 erne har vi brugt mindre vand i Esbjerg. I dag er det under det halve, selv om der er kommet mange flere kunder til. I begyndelsen af 1990 erne kunne man forudse knaphed på rent drikkevand. Grundvandsforurening blev først fundet som udsivning fra industri. Der var tale om få, men store forureningskilder. I 1990 erne tog fund af sprøjtemidler fart, og disse forureninger ramte bredt. Kun ét af vores gamle kildefelter er i dag i drift og leverer helt rent drikkevand. I 2003 blev et kildefelt i Brørup Kommune taget i brug. Det ligger 40 km fra forbrugerne. De to kildefelter leverer tilsammen mere end 2/3 af vandet til Esbjergs forbrugere. Vandet er helt rent og for at det skal forblive sådan, har Esbjerg Forsyning indgået aftaler med landmænd m.fl. om sprøjtefri dyrkning omkring boringerne, svarende til ca. 250 ha. Vi laver også skovrejsning for at beskytte grundvandet, senest i 2012 ved vores boringer i Lustrup, Ribe. Sønder Fenne Skov Esbjerg Forsyning har plantet en ny skov ved vores vandboringer i Lustrup.

6 Fra små til større vandværker Traditionelt er vandforsyningen foregået via private brønde og boringer eller fra små lokale vandværker. Med tiden har vi forbrugere og fagfolk øget fokus på vandkvaliteten. Vi vil have sundt, godt drikkevand og det har medført efterspørgsel på bedre og mere sikre løsninger. Nogle af de små vandværker klarede de nye krav enten alene eller ved at slutte sig sammen til større værker. Mange steder valgte man dog at lade et byvandværk overtage vandforsyningen. I Esbjerg blev denne udvikling forstærket af den voldsomme byvækst. De små værker kunne ikke klare forsyningen af nye, større parcelhusområder. I Ribe Kommune klarede værkerne i syd og nord sig selv, mens Ribe Vandforsyning bredte sig fra kommunegrænsen ved Kalvslund i øst til Mandø. Udbygningen af Esbjerg og Ribe Vandforsyninger skred raskt frem gennem 1980 erne og 90 erne og nu er så godt som hele Esbjerg Kommune dækket af drikkevandsforsyning fra almene vandværker 15 private vandværker og Esbjerg Forsyning. Esbjerg Bramming Ribe

7 Vand-ring i Bramming I Bramming samarbejder man privat-offentligt om vandforsyningen. Fire private vandværker og Bramming Kommunale Vandforsyning gik efter kommunesammenlægningen i 1970 sammen om at sikre vand til borgerne. Kommunen lavede ledningsplaner for de private vandværker - og langsigtede mål blev diskuteret. Øgede krav til forsyningssikkerhed og kvalitet betød, at man tidligt begyndte udbygning af ledningsnettet. Vandværker skulle ligge som perler på en ring, så man kunne forsyne hvert vandværk med tilstrækkeligt vand fra naboerne, hvis uheldet var ude. Bramming Kommunale Vandforsyning byggede i 1990 Aike Vandværk til erstatning for Skovvejens Vandværk. Værket kom til at ligge i Gørding Vandværks forsyningsområde, og hermed kunne man slutte cirklen : ringforbindelsen var etableret. Fokus på forurening blev øget. Vejrup Vandværk måtte lave nye boringer uden for byen og Gørdings ene boring viste sig forurenet. Det blev klart, at den overskudskapacitet som ringforbindelsen kunne flytte rundt på og som udgjorde stor sikkerhed mod tekniske nedbrud eller bakteriologisk forurening af en rentvands-tank, hurtigt var væk, hvis en eller flere vandindvindinger blev sat permanent ud af spillet. Samarbejdet var nu så fasttømret, at man i fællesskab gik i gang med at projektere et stort nyt vandværk. Det blev til Bjøvlund Vandværk, der blev indviet i Et enestående samarbejde der sikrer godt og rent drikkevand i rigelig mængde til alle forbrugere i den tidligere Bramming Kommune. Vandværket er ejet af alle vandværkerne i et interessantskab. Faldende vandforbrug har betydet, at det renoveringsmodne Hunderup vandværk nær Bramming kunne undværes. Det er nu revet ned. Men kildefeltet har en god vandkvalitet, så boringerne er bevaret, skulle der blive behov en gang i fremtiden Fremtiden Visionen Igennem de sidste 125 år har vandforsyningen i Danmark undergået store forandringer. Det vil den også gøre i fremtiden. Vandværker vil fremover mere blive set som fødevare-virksomheder og kravene til kvaliteten vil blive sat stadig højere. Øjeblikkelige målinger af alle mulige tekniske parametre bliver standard. Og selv bakteriologien i vandet vil blive forsøgt målt med få sekunders mellemrum på slutproduktet: det rene drikkevand. Hos Esbjerg Forsyning vil vi renovere og modernisere vore vandværker, så de til stadighed opfylder kundernes ønsker og krav. Eksempelvis gennemgår Skindermarkens Vandværk i Ribe i en større renovering af filtre og beluftningsanlæg, så det overholder de stadigt stigende krav til drikkevandet. Projektet løber op i ca. otte mio. kr. I Esbjerg går overvejelserne på en gennemgribende renovering af de to gamle vandværker, Vognsbøl og Spangsbjerg eller måske etablering af et helt nyt vandværk med den rette placering og bygget efter de mest moderne principper. Denne næste store beslutning forventer vi at tage i 2013 og den vil pege mange år frem i tiden. Uanset hvad der sker, ændrer vi dog ikke på: Vores fokus på at levere sundt, velsmagende drikkevand til Esbjerg Forsynings kunder.

8 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej Esbjerg Ø Telefon Fax inhouse.dk