Helsingør Kommune. Vandforsyningsplan Januar 2007

Transkript

1 Helsingør Kommune Vandforsyningsplan Januar 2007

2 Udarbejdet af: Helsingør Kommune Teknisk Forvaltning Mørdrupvej Helsingør Telefon: Web: Januar 2007 Redaktion: Miljøafdelingen og den kommunale vandforsyning assisteret af Watertech Layout: Watertech og Pia Sørensen, PUC Tryk: PH Grafisk Forord Vandforsyningsplan er udarbejdet af Helsingør Kommune i samarbejde med de almene vandforsyninger i kommunen og Frederiksborg Amt. Planen består af to dele, en plandel, som er dette hæfte, og en forudsætningsdel, der beskriver de tekniske forhold og problemområderne for vandforsyningen i kommunen. Plandelen indeholder et resumé af planens forudsætningsdel. Plandelen kan derfor læses selvstændigt uden den mere detaljerede forudsætningsdel. Som baggrund for planarbejdet er der udført en teknisk registrering af alle kommunens (almene) vandværker. Planarbejdet er baseret på data fra år Ord mærket med en stjerne [ord*] er uddybet i ordlisten bagest i hæftet. Forslag til vandforsyningsplan i offentlig høring Vandforsyningsplanen har været fremlagt til offentlig høring i tre måneder fra den 1. september 2006 til den 1. december I fremlæggelsesperioden har myndigheder, interesseorganisationer, almene vandværker og borgerne haft mulighed for at komme med bemærkninger til planen. Bemærkninger til planen er behandlet af byrådet, som har vurderet i hvilket omfang, bemærkningerne skulle indarbejdes i den endelige plan. Vandforsyningsplanen blev vedtaget af byrådet den 22. januar 2007.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER RAMMER FOR PLANLÆGNINGEN LOVGRUNDLAGET FREDERIKSBORG AMTS PLANLÆGNING KOMMUNENS PLANLÆGNING EU S VANDRAMMEDIREKTIV* STATUS VANDVÆRKER OG OPLANDE GRUNDVAND OG INDVINDING VANDVÆRKSANLÆG VANDFORBRUG OG DISTRIBUTION FORSYNINGSSIKKERHED VANDLEVERANCE OVER KOMMUNEGRÆNSEN FREMTIDIGT VANDFORBRUG FORSYNINGSKRAV VANDFORSYNINGSPLAN KOMMUNAL VANDFORSYNING ESPERGÆRDE VANDVÆRK HELLEBÆK VANDVÆRK KROGEBAKKE VANDVÆRK SNEKKERSTEN VANDVÆRK SOLBAKKE VANDVÆRK PRIVAT VANDFORSYNING DALE KORSVEJ VANDVÆRK HORNBÆK VANDVÆRK KILDEKROG VANDVÆRK LANGESØ VANDVÆRK INVESTERINGS- OG TIDSFØLGEPLAN KORTBILAG FORSYNINGSOMRÅDER KORTBILAG LEDNINGSANLÆG KORTBILAG ORDLISTE

4 1 Indledning Rent drikkevand baseret på naturligt grundvand er ikke længere en selvfølge. Vandværkerne i Helsingør Kommune indvinder dog grundvand af god kvalitet. Vandforsyningen er baseret på i alt 9 almene* vandværker, 5 kommunale og 4 private. Der indvindes grundvand fra knap 35 boringer. Driften på det kommunale Krogebakke Vandværk blev dog indstillet i december Det er planlagt at afvikle værkets produktion af drikkevand i planperioden. Ved en række vandværker er grundvandet påvirket af forhøjet indhold af jern, mangan, ammonium, methan, svovlbrinte og organisk stof (NVOC*). Disse stoffer er alle naturligt forekommende i grundvandet, og ingen af dem er sundhedsskadelige. Jern og mangan er uønskede i drikkevand af æstetiske grunde, da de kan resultere i hhv. rødbrun (okker) og sort misfarvning af vandet. De tre sidstnævnte stoffer er uønskede, da de fjerner ilt fra vandet, hvilket giver dårlig smag. Desuden kan de forårsage bakterievækst i ledningsnet og rørinstallationer. De fleste af de nævnte stoffer fjernes normalt i vandværkerne. Enkelte vandværker i Helsingør kommune har tidligere fået konstateret miljøfremmede stoffer i deres drikkevandsboringer, men ikke i koncentrationer, som er problematiske for vandkvaliteten. Det drejer sig om fire borin-ger, hvis vandkvalitetet overvåges nøje. Drikkevandet fra Langesø Vandværk overholder periode-vis ikke de gældende lovkrav til vandkvaliteten. Der ses overskridelser af grænseværdierne for jern, ammonium og nitrit. Der er tale om stoffer, der kan fjernes ved normal vandbehandling. Vandkvaliteten kan derfor forbedres ved justeringer af vandbehandlingen. Ved hovedparten af vandværkerne i Helsingør Kommune indvindes grundvandet fra områder, som er vurderet at være velbeskyttede overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. Der er imidlertid mange potentielle forureningskilder i de bynære områder. Der er derfor fokus på, hvordan grundvandet kan beskyttes. Frederiksborg Amt har det overordnede ansvar for regionens vandressourcer og fastlægger de overordnede rammer for, hvordan de beskyttes. Helsingør Kommunes Vandforsyningsplan er udarbejdet inden for disse rammer og for at sikre, at kommunens borgere også i fremtiden kan forsynes med nok og godt drikkevand. Strukturreformen med nedlæggelse af amterne betyder, at kortlægningen af grundvandsressourcerne overgår til staten. Ansvaret for den opfølgende udarbejdelse af indsatsplaner* er ikke fastlagt endnu, mens kommunerne får ansvaret for at implementere indsatsplanerne. Indvindingsboring ved Dale Korsvej Vandværk. Den tidligere vandforsyningsplan for Helsingør Kommune blev godkendt af amtet i Det centrale tema var dengang at få fastlagt forsyningsgrænserne mellem vandvær-kerne. Desuden var det centralt at kunne tilbyde alle med vandforsyning fra private brønde og boringer, vand fra vandværker, eller såkaldte almene forsyningsanlæg*. I denne plan er der primært fokus på forsyningssikkerhed. Vandforsyningen er sårbar overfor bl.a. driftsstop af forsyningsanlæggene. Flere steder er grundvandet også sårbart overfor forurening, og der er derfor i høj grad fokus på grundvandsbeskyttelse og grundvandets sårbarhed. Planen åbner op for større grad af samarbejde mellem alle vandværker. Der skal passes godt på grundvandet. Det er vores vigtigste levnedsmiddel, og mange steder i vores kommune bor vi i bogstaveligste forstand lige oven på det. 4 P l a n d e l

5 2 Overordnede målsætninger Målsætningerne er formuleret inden for rammerne af Frederiksborg Amts Regionplan* Byrådet vil sikre kommunens borgere en drikkevandsforsyning, som i videst muligt omfang er baseret på naturligt og rent grundvand. Midler: Byrådet ønsker, at der udvises stor forsigtighed i alle kommunale beslutninger og handlinger af betydning for drikkevandsinteresserne i kommunen. Byrådet vil indarbejde regionplanens* retningslinier om grundvandsbeskyttelse og arealanvendelse i den kommunale planlægning. Samarbejdet mellem kommunens vandværker skal styrkes og udvides efter behov. Samarbejdet mellem vandværkerne om indvinding og distribution skal styrkes. Et styrket samarbejde omkring dette, skal sikre en bredere adgang til rene vandressourcer og en større forsyningssikkerhed. Ved tilslutning af enkeltindvindingsanlæg til almene vandværker* vil kommunen give påbud om, at ubenyttede brønde og boringer sløjfes i henhold til gældende regler. Konsekvenser: Indenfor en afstand af 300 meter (75 meter hvis de geologiske forhold tillader det) fra en eksisterende indvindingsboring vil kommunen som hovedregel ikke tillade nye nedsivninger af spildevand. Afgørelsen beror i de enkelte tilfælde på en konkret miljømæssig vurdering. I OSD*-områder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) vil byrådet være særlig opmærksom på miljøkravene til for eksempel oplagring af tanke, forurenet jord, flydende olier og kemikalier. Byrådet vil i øvrigt i miljøsagsbehandling, lokalplanlægning med videre lade forsigtighedsprincippet vægte tungt og i tvivlstilfælde vælge den forsigtige løsning. Byrådet ønsker ikke rensning af grundvandet for indhold af miljøfremmede stoffer* som eksempelvis pesticider*. Indførelse af udvidet rensning* ses kun som en ekstraordinær og mulig midlertidig løsning på akutte problemer, som med tiden skal erstattes af naturligt grundvand. Ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes fortsat efter gældende retningslinier. Der fokuseres på, at den tekniske indretning af vandforsyningsanlæg for såvel almene* som ikke almene* anlæg er hensigtsmæssig og tilstrækkelig grundvandsbeskyttende. Der bør udvises særlig agtpågivenhed ved udbringning af husdyrgødning herunder gylle på arealer i kildepladszonerne. Rentvandspumperne på Hornbæk Vandværk kan levere op til 210 m³ drikkevand i timen. Kommunens Vandforsyningsplan skal i videst mulig omfang opretholde den eksisterende decentrale indvindings- og forsyningsstruktur. Midler: Kommunens vandværker skal kunne indgå samarbejde omkring administrative og driftsmæssige opgaver. Konsekvenser: Vandforsyningerne bliver opbygget med passende forsyningssikkerhed og forbindelsesledninger mellem vandværkerne, så vandværkerne er robuste over for uheld, og nødforsyning hurtigt kan retableres. Vandværkerne skal udarbejde og løbende vedligeholde beredskabsplaner, som beskri- P l a n d e l 5

6 ver vandforsyningernes beredskab i tilfælde af forurening på kildepladser* og i ledningsnettet, håndtering af driftsstop mv. Beredskabsplanerne skal være koordinerede med kommunens overordnede beredskabsplan. Afhængig af de enkelte vandværkers situation kan det på sigt blive nødvendigt at etablere forsyning mellem vandværker eller at sammenlægge vandforsyninger. Helsingør Kommune ønsker, at brugen af ukrudtsbekæmpelsesmidler reduceres, hvor brug kan udgøre en forureningstrussel mod vandmiljøet. Kommunen opfordrer ved udarbejdelse af lokalplaner* til, at der generelt ikke anvendes pesticider*. Konsekvenser: Borgerne bliver bevidste om, hvor skadeligt for grundvandet det er at bruge pesticider*. Mængden af miljøfremmede stoffer, der siver ned til grundvandet, mindskes. Midler: Forbrugerne skal opfordres til ikke at anvende gift mod ukrudt fx gennem dialog med grundejerforeninger, landbrugsforeninger mv. Kommunen anvender miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse på kommunale arealer, dog anvender kommunen stadig Round-Up til bekæmpelse af bjørneklo på enkelte lokaliteter beliggende udenfor kildepladszonerne. Kommunen kan indgå aftaler med kommunens grundejer/beboerforeninger om alternative ukrudtsbekæmpelses metoder. Herunder kan kommunen lave kampagner/ kurser og udsende information om fx brugen af ukrudtsbrændere. Kommunen har indført forbud mod anvendelse af pesticider* på kommunale arealer. Kommunen indfører ved (gen-)forhandling af forpagtningsaftaler vedrørende kommunal jord generelt for-bud mod anvendelse af pesticider*. Drikkevand skal kunne drikkes lige fra hanen. 6 P l a n d e l

7 Helsingør Kommune ønsker opmærksomhed omkring vandforbruget i Helsingør Kommune. Midler: Forbrugerne skal ved oplysning opfordres til at spare på vandet. Kommunen vil gøre en indsats for at begrænse forbruget i kommunens institutioner, skoler og øvrige ejendomme. Vandværkerne skal via løbende lækageopsporing og udbedring af lækager tilstræbe at holde lækagetabet under 10 % af den udpumpede mængde. Konsekvenser: Borgerne oplyses om vigtigheden af at værne om og spare på grundvandsressourcen. Via samarbejde og oplysning skal kommunens almene vandværker opfordres til at mindske omfanget af lækager. Helsingør Kommune ønsker, at erhvervsvirksomheder med stort vandforbrug, som ikke stiller krav om vand af drikkevandskvalitet, kan forsynes med vand af ringere kvalitet via egen indvinding eller forsyning af procesvand* fra alment vandværk*. Midler: Tilladelse til etablering af forsyning af erhvervsvirksomheder med vand, som ikke er af drikkevandkvalitet, vil kun kunne ske på baggrund af en individuel tilladelse og konkret vurdering. Konsekvenser: Det sikres i højere grad, at grundvand af god kvalitet forbeholdes produktion af vand, der kræver drikkevandskvalitet. Vandværkerne i Helsingør Kommune har godt styr på vandtab* fra lækager i vandledningerne. P l a n d e l 7

8 3 Rammer for planlægningen Kommunens planlægning af vandindvinding og vandforsyning sker inden for de rammer, der er afstukket i statens lovgivning og udformet i amtets regionplanlægning*. Desuden er vandforsyningsplanen udarbejdet indenfor rammerne af kommunens egen planlægning, herunder kommuneplan*, miljøhandlingsplan* og spildevandsplan* 3.1 Lovgrundlaget Vandforsyningsplanens indhold er lovbestemt og gengives i nedenstående tekstboks. 10-punkts program Regeringen offentliggjorde i 1994 et 10-punktsprogram for beskyttelse af grundvand og drikkevand. En række af programpunkterne er gennemført eller indarbejdet i regionplanens* retningslinier for kommunernes vandplanlægning. Ifølge vandforsyningsloven skal en kommunal vandforsyningsplan: angive og lokalisere forventede behov for vand redegøre for placering, ydeevne og kvalitet af de almene vandforsyningsanlæg angive hvilke områder, der skal forsynes fra almene anlæg og hvilke, der skal forsynes fra indvindingsanlæg på enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg angive de bestående vandforsyningsanlæg, der indgår i den fremtidige vandforsyning, deres beliggenhed og udformning af nye, almene vandforsyningsanlæg beskrive nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyninger redegøre for tilførsel af vand udefra eller levering af vand til forbrug udenfor kommunen angive ledningsnettet for de almene anlæg, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene opstille tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet 3.2 Frederiksborg Amts planlægning Det overordnede ansvar for vandressourcerne i Frederiksborg Amt ligger hos amtet, og de aktuelle rammer for Helsingør Kommunes vandforsyningsplan er formuleret i Regionplan* 2005, der i hovedstadsregionen er udarbejdet af HUR, Hovedstadens Udviklingsråd. Amtets hovedopgave er at kortlægge og prioritere drikkevandsressourcerne, så der i fremtiden er nok vand i regionen til at dække befolkningens behov og sikre, at ressourcerne beskyttes mod forurening. Drikkevandsområder Størstedelen af kommunens areal er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (såkaldte OSD-områder*). Den øvrige del af kommunen, primært den nordlige og et mindre område mod vest, er udpeget som områder med drikkevandsinteresser. I Helsingør Kommune omfatter OSD-områderne* primært indvindingsoplandene* til de almene vandværker og oplandet til større grundvandsmagasiner*, som kun udnyttes i mindre omfang, men som kan få regional betydning for den fremtidige vandforsyning. Afgrænsning af OSD-områder* kan ændres (i mindre omfang) i kommende regionplanrevisioner. Frederiksborg Amt prioriterer undersøgelse og oprensning af forurenede grunde, som udgør en forureningstrussel mod grundvandet, inden for OSD-områderne*, og de udarbejder planer for, hvordan grundvandet kan beskyttes. Forureningsfølsomme indvindingsområder Frederiksborg Amt har udpeget de områder i amtet, hvor grundvandet er særligt sårbart overfor forurening som følge af nedsivning af nitrat fra jordoverfladen. En mindre del af OSD-området* i Helsingør Kommune er vurderet som nitratsårbare områder (se nedenstående figur). 8 P l a n d e l

9 Indsatsområder Amtet har desuden udpeget indsatsområder, i hvilke der skal gøres en særlig og lokal indsats for at beskytte grundvandet. Beskyttelsen af grundvandet skal i overensstemmelse med de statslige udmeldinger målrettes mod OSDområder* og andre særligt sårbare områder. Amtets udpegning af indsatsområder er sammenfaldende med de udpegede OSD-områder* (se nedenstående figur). Afgrænsningen mellem de enkelte indsatsområder er baseret på de oprindelige indvindingsoplande*. I store dele af landet udgør landbrugets brug af gødning og pesticider* en væsentlig kilde til grundvandsforurening. I Helsingør Kommune er det specielt private brønde og boringer, der kan være påvirket af forurening fra landbruget. En indsatsplan* begynder med en grundig kortlægning af forholdene i området. Kortlægningen fører via drøftelser med vandværkerne og kommunen frem til en samlet plan for indsatsen mod forureningskilder i området. Amtets arbej de med kortlægningen blev begyndt i De mørkeblå områder er OSD-områder*, og den røde farve angiver nitratsårbare områder. De lyseblå områder er områder med drikkevandsinteresser og de gule områder er områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Det hvide område angiver Esrum Sø.. P l a n d e l 9

10 Råstofindvinding Amtet udpeger områder, hvor der kan foregå indvinding af råstoffer som sand og grus. Der er enkelte større indvindingsområder for sand, sten og grus i den vestlige del af Helsingør Kommune, men der er ikke konflikt mellem vandværkernes indvindingsinteresser og råstofindvinding. Vådområder Ved nye indvindingstilladelser er det amtet, som vurderer, om disse er i konflikt med målsætninger for vådområder (vandløb og søer m.m.). Målsætninger for vådområder fremgår af Regionplanen*. Vandindvinding indgår som en trussel mod opfyldelse af de opstillede målsætninger. Derfor er det centralt, at muligheder for eller effekter af vandindvinding vurderes i forhold til målsætninger for nærliggende vådområder. Områder hvor der er opstillet målsætninger for vandløb, søer og kystvande. Lysegrønne områder er private vandløb i skove, mørkegrønne og blå områder er søer, røde områder er kystvande og blå, gule og røde linier er vandløb. 10 P l a n d e l

11 m² ledigt til nyt erhverv. De ledige erhvervsområder ligger hovedsageligt i den østlige del af kommunen i de eksisterende erhvervsområder ved Kvistgård, Mørdrup og i den sydvestlige del af Helsingør. Herudover er der et mindre erhvervsområde ledigt nord for Saunte. Erhvervsarealerne i den østlige del af kom-munen ligger indenfor de forventede oplande til de vand-forsyningsboringer, som forsyner de kommunale vand-værker i Espergærde og Snekkersten. I Helsingør Kommune findes der mange smukke naturområder med et rigt dyre- og planteliv, som kommunen ønsker beskyttet og bevaret. Eksempelvis er Klosterris Hegn, Horserød Hegn, Teglstrup Hegn, Gurre Sø og Gurre Vang, som er centralt beliggende i Helsingør Kommune, udpeget som kerneområder* mht. plante- og dyrelivet i amtet. Gurre Sø og Teglstrup Hegn er yderligere udpeget som EU-habitatområde*. Desuden findes der en række økologiske forbindelsesområder mellem de udpegede kerneområder*. 3.3 Kommunens planlægning De overordnede træk i kommunens udvikling fastlægges i kommuneplanen* og detailreguleres i lokalplanerne*. Kommuneplanen* Via kommuneplanen sikrer byrådet arealer til nye boligområder og erhverv. Byrådet kan derfor indirekte beskytte grundvandsressourcerne ved enten at undlade at planlægge nye byfunktioner, hvor det kan true grundvandet, eller at begrænse arealernes anvendelse på en måde, der ikke belaster vandmiljøet. Det samlede erhvervsareal i kommunen er på 2,5 mio. m² og heraf er der ca I kommuneplanen* er der planlagt et samlet nybyggeri på parcelhuse og 545 etageboliger i perioden fra 2004 til Boligudbygningen kommer primært til at foregå i den nordlige del af kommunen ved Hornbæk, Saunte og Alsgårde samt i Helsingør. I den centrale del af kommu-nen forventes der boligudbygning ved Nygård og Tikøb. Desuden er der udlagt et nyt boligområde ved Kvistgård og Snekkersten. Endeligt arbejdes der med planer om at få sommerhusområdet ved Langesø udlagt til helårsområde. Da hovedparten af de ledige erhvervsarealer samt det planlagte boligbyggeri ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser er det vigtigt, at byudviklingen i disse områder planlægges under hensyntagen til grundvandet. Spildevandsplan* Ifølge amtets retningslinier for spildevandsrensning, skal det sikres, at der ikke opstår konflikter mellem spildevandsafledning og de stedlige beskyttelsesinteresser, når der laves kommune- og lokalplaner*. Nedsivningsanlæg* i områder med særlige drikkevandsin-teresser kan være problematisk pga. risiko for nedsivning af bl.a. miljøfremmede stoffer* til grundvandet. Nedsiv-ningsanlæggene* kan desuden begrænse de arealer, der er til rådighed for vandindvinding, da der gælder vejledende afstandskrav for afstanden mellem indvindingsboringer og nedsivningsanlæg*. Der kan således kun etableres spredt nedsivning, hvis et afstandskrav på 300 meter mellem vandindvindings- og nedsivningsanlægget* P l a n d e l 11

12 overholdes. Hvis de hydrogeologiske forhold tillader det, kan afstanden dog nedsættes til 75 meter. I Helsingør Kommune er der ukloakerede ejendomme, hvoraf 999 ejendomme (i juli 2005) overholder gældende krav til rensning i det aktuelle opland. De resterende 153 ejendomme opfylder ikke rensekravene, og skal derfor udføre de fornødne forbedringer eller etablere nye anlæg, der overholder rensekravene. Lokal Agenda 21 Handlingsplan* Helsingør kommune har opstillet en række mål for en bæredygtig udvikling. Målene er konkretiseret i en Agenda 21 handlingsplan. Planen har karakter af aftaler med forskellige målgrupper, hvor mål, handling, indikatorer og udførende part er fastlagt. Målgrupperne er blandt andet kommunens administration, institutioner, plejecentre, skoler, erhvervsliv, organisationer og foreninger. De målsætninger, der er særligt relevante for grundvandsindvindingen, er at: Mindske miljøbelastningen Fremme biologisk mangfoldighed Inddrage befolkningen og erhvervslivet Disse målsætninger retter sig blandt andet mod forbruget af naturlige ressourcer, herunder grundvand, og mod forurening, for eksempel brugen af sprøjtegifte. Grundvandsbeskyttelse Helsingør Kommune samarbejder med Frederiksborg Amt og de private vandværker om grundvandsbeskyttelse. Formålet med samarbejdet er at beskytte grundvandet, så borgerne i Helsingør Kommune kan sikres en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig god vandforsyning. De væsentligste problemområder mht. grundvandsforurening i kommunen er udpeget til: Nedsivning af husspildevand Pesticidanvendelse* Nedsivning via gamle brønde og boringer Forurening fra tidligere og nuværende erhvervsmæssige aktiviteter 3.4 EU s Vandrammedirektiv* Fra år 2000 har man med EU s Vandrammedirektiv* fået nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og det øvrige Europa. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder. Enhederne omfatter både grundvand og overfladevand, rækkende f.eks. fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. For Danmark betyder det især, at der skal etableres samarbejder på tværs af de eksisterende regionale grænser, hvor det hidtil har været de enkelte amter og kommuner, der hver især varetog planlægning og forvaltning af vandmiljøet. Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Vandrammedirektivet definerer målet som en kun mindre afvigelse fra den i princippet uberørte tilstand. Også for grundvandet skal indsatsen mod forureningen styrkes, fordi de fleste danske vandløb er grundvandsfødte, men naturligvis også fordi grundvandet i Danmark er den altdominerende kilde til drikkevand. Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, hvilket er i god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. Således vil EU s Vandrammedirektiv* nu og i fremtiden få indflydelse på vandforsyningen i Danmark og dermed også i Helsingør Kommune. Der foreligger dog endnu ikke konkrete følgevirkninger af vandrammedirektivet for vandforsyningen i Helsingør. 12 P l a n d e l

13 4 Status Dette afsnit er en sammenfatning af den statusbeskrivelse, der findes i forudsætningsdelen. Der henvises til statusbeskrivelsen i forudsætningsdelen for uddybende oplysninger. 4.1 Vandværker og oplande Vandforsyningen i Helsingør Kommune har en decentral struktur bestående af ni almene* vandværker, heraf fem kommunale. Der er 114 ejendomme, som selv indvinder drikkevand fra egne brønde eller boringer. Hertil kommer 13 større enkeltindvindere (ikke-almene vandværker, erhverv og vanding). Tilsammen udgør vandindvindingen fra de private og kommunale almene* vandværker mere end 98 % af den totale indvinding i kommunen. 4.2 Grundvand og indvinding Vandressourcen kan trues af forskellige typer af forurening afhængig af indvindingsstedets beliggenhed i forhold til forureningskilder og den geologisk betingede beskyttelse af grundvandet. Der skelnes mellem forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet, og naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som fremkommer som følge af de geologiske forhold og eventuel overudnyttelse* af grundvandsressourcen. I Helsingør Kommune er der primært tale om menneskeskabt forurening, som kan give anledning til problemer med grundvandsressourcen. Vandværker og eksisterende forsyningsområder. Det kommunale forsyningsområde er grønt.. P l a n d e l 13

14 Naturligt forekommende stoffer I Helsingør kommune er den naturlige grundvandskvalitet stedvist påvirket af naturligt forekommende stoffer som ammonium, jern og organisk stof (NVOC*). Hvis råvandet* behandles korrekt på vandværket vil ammonium blive omsat. I drikkevand bør der kun forekomme ganske lidt ammonium, da en ufuldstændig omsætning på vandværket vil fortsætte i ledningsnettet med nitritdannelse til følge. Jern er uønsket i drikkevand af æstetiske grunde, da det kan resultere i rødbrun (okker) misfarvning af vandet. Jern fjernes normalt ved vandværkernes behandling af vandet. NVOC* er uønsket i drikkevand, da det fjerner ilt fra vandet, hvilket giver dårlig smag. Desuden kan det forårsage bakterievækst i ledningsnet og rørinstallationer. Forureningskilder Indvindingen i byområder er især truet af forurening med miljøfremmede stoffer* fra forurenede grunde, nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler og udsivning fra utætte kloaker og boringer. I landområder er det primært nedsivning af husspildevand samt landbrugets og gartneriernes håndtering af pesticider*, der kan udgøre en trussel mod grundvandet. Hertil kommer påvirkning af grundvandet med udvaskning af nitrat*, som erfaringsmæssigt stammer fra landbrugets brug af gødning. I Helsingør Kommune er der dog ingen vandværker, som er påvirket af nitrat* eller miljøfremmede stoffer. Der er i enkelte boringer fundet spor af miljøfremmede stoffer*, men alle fund har været under grænseværdien for drikkevand. Vandet fra de aktuelle boringer overvåges nøje. Placering af private brønde og boringer i Helsingør Kommune. 14 P l a n d e l

15 Grundvandsbeskyttelse Frederiksborg Amt har i 2005 påbegyndt grundvandskortlægningen i det meste af Helsingør Kommune. Den efterfølgende indsatsplanlægning i de nordligste indvindingsoplande* (Kildekrog og Hornbæk) samt i den vestligste del af kommunen er planlagt at skulle begynde i Planerne udarbejdes i samarbejde med kommunen. Planerne vil beskrive den konkrete indsats, der skal ske for at beskytte grundvandet i indvindingsoplandet* til det enkelte vandværk. Enkeltindvindere Der findes i kommunen 114 private husstande, som indvinder drikkevand fra egne brønde eller boringer. Hertil kommer 8 anlæg til erhverv og vanding samt 5 mindre ikke-almene vandværker. Ca. 35 af de 114 brønde og boringer (ca. 30 %) har fået undersøgt vandkvaliteten. Af de 35 er der fire, som ikke overholder kravene til drikkevandskvaliteten. Dette skyldes dels grundvandets kvalitet og dels tekniske forhold omkring brønden eller boringen. Ejerne af disse anlæg arbejder på at forbedre vandkvaliteten eller at få anden vandforsyning. Kun få af de private brønde og boringer i Helsingør kommune er undersøgt for pesticider*. Normalt analyseres vandet i private brønde og boringer kun efter en forenklet kontrol, der ikke omfatter miljøfremmede stoffer* som eksempelvis pesticid-nedbrydningsproduktet BAM*. BAM-forurening Forurening med BAM* har de seneste år vist sig som et meget stort forureningsproblem for grundvandet i Danmark. Forureningen stammer fra sprøjtning af juletræer, frugtplantager, gårdspladser, stier, private haver mv. Det er i dag forbudt at bruge produkter, der kan medføre forurening med BAM*. En undersøgelse udført af GEUS* i 2004 viser, at det kan forventes, at ca. 30 % af de private brønde og boringer ikke overholder grænseværdierne for pesticider* (undersøgelse af 600 brønde og boringer i 4 amter). Amtet har i første halvdel af 2006 gennemført en undersøgelse af pesticider* i en række boringer i Helsingør Kommune. 4.3 Vandværksanlæg Alle almene vandværker* er som led i vandforsyningspla-nens udarbejdelse nøje gennemgået og vurderet i samarbejde med værkerne selv. Kapacitet og forsyningsevne Alle vandværker vurderes at have tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme det fremtidige vandbehov. Da Helsingørs kommunale vandforsyning ønsker at sikre kvaliteten af vandforsyningen, herunder forsyningssikkerheden, arbejdes der p.t. med en langsigtet og overordnet handlings-plan. Gennemførelsen af handlingsplanens tiltag vil bidrage til en væsentlig højnelse af forsyningssikkerheden såvel som af vandforsyningsanlæggenes tekniske og fysiske tilstand. Langesø Vandværk Kildekrog Vandværk Hornbæk Vandværk Dale Korsvej Vandværk Solbakkeværket Snekkerstenværket Krogebakkeværket Hellebækværket Espergærdeværket Oversigt over vandværkernes døgnkapacitet (m³ pr. døgn) 0 P l a n d e l 15

16 Vandværkernes kapaciteter er meget forskellige. Det kommunale Hellebæk Vandværk er størst med en kapacitet på ca m³/ døgn. Snekkerstenværket kan som det næststørste vandværk producere ca m³/ døgn. Hornbæk Vandværk er det største af de private vandværker med en døgnkapacitet på ca m³/døgn. Den samlede døgnkapacitet for alle 9 almene vandværker* er ca m³/døgn. Anlæggenes tilstand Vandværksanlæggenes tilstand er generelt god. Vandværkerne har løbende foretaget forbedringer af bygningsmæssige og maskinelle anlæg. Langesø vandværk, der har anmodet om at blive overtaget af den kommunale vandforsyning. Der er således kun i mindre omfang behov for at forbedre den hygiejniske standard. Vandkvalitet Selv om der tidligere er fundet spor af miljøfremmede stoffer* i råvandet* ved nogle vandværker, lever drikkevandskvaliteten fra alle vandværker op til de gældende kvalitetskrav, jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om vandkvalitet. Det gælder generelt også mht. naturligt forekommende stoffer i grundvandet. Ved et enkelt af de private vand-værker - Langesø Vandværk - er der dog periodevis fundet forhøjet indhold af naturligt forekommende jern og ammonium i det behandlede vand. Disse naturligt forekommende stoffer kan fjernes ved en justering af vandbehandlingen. Det aktuelle vandværk har imidlertid anmodet om at blive overtaget af de kommunale værker. Enkeltindvindere Et af de 9 almene vandværksanlæg i Helsingør Kommune - Kildekrog Vandværk. Bygningsmæssigt er anlæggenes tilstand i hovedtrækkene god. Ét enkelt kommunalt og ét privat vandværk blev ved besigtigelsen vurderet at trænge til meget snarlige forbedringer og renoveringer. Det kommunale er allerede taget ud af driften og planlægges nedlagt. Det private vandværk har anmodet om at blive overtaget af den kommunale forsyning. En betydelig del af enkeltindvindernes problemer med vandkvaliteten skyldes formodentlig forkert indretning af boringer og brønde. Hermed kan der opstå bakteriologisk forurening ved indtrængning af overfladevand. Bakteriologiske problemer kan normalt løses ved forbedring af de tekniske anlæg. Hovedparten af enkeltindvindere ligger indenfor eller tæt på vandværkernes nuværende distributionsområder. Hermed kan en del enkeltindvindere umiddelbart tilsluttes almen vandforsyning, uden at der skal etableres nye forsyningsledninger i det åbne land. De maskinelle anlæg, som omfatter pumper, rør, ventiler mv., er også i hovedtrækkene i god stand på alle værker. Der er enkelte vandværker, hvor de tekniske anlæg er delvist nedslidte, og hvor der inden for en kortere årrække må udføres renoveringer, hvis vandværkerne skal opretholdes. De hygiejniske forhold er generelt også i orden på alle vandværkerne, med undtagelse af Nostalgisk, men ikke tidssvarende vandindvinding. 16 P l a n d e l

17 4.4 Vandforbrug og distribution Det samlede vandforbrug i kommunen har været faldende gennem de seneste mange år. Den solgte vandmængde er for eksempel faldet med ca. 16 % siden ; 8,1% ; 2,2% ; 0,4% [m³/år] Udvikling i den samlede solgte vandmængde leveret fra de almene vandværker* i Helsingør Kommune fra1993 til 2005 (Dale Korsvej og Langesø vandværker indgår ikke i opgørelsen, da der ikke foreligger data for disse to vandværker. Kildekrog indgår fra 1999). Nuværende vandforbrug Kommunens samlede forbrug i 2004 er opgjort til ca. 175 liter pr. døgn pr. person, inklusive forbruget på vandværker, i industrien og institutioner m.m. 89 % af forbruget leveres af de kommunale vandværker, 8 % af de private almene vandværker* og de resterende 3 % af ikke-almene anlæg og enkeltindvindere Tid [år] Fordeling af vandindvindingen i Helsingør Kommune i år 2004 (hhv. i m³/år og %). De 9 vandværker i kommunen leverer årligt knap ca. 3,9 mio. m³ drikkevand. Større enkeltindvindere, som virksomheder, gartnerier mv. med egen indvinding samt markvanding, forbruger årligt ca m³, og ejendomme i det åbne land skønnes at indvinde ca m³/år. Vandtab* ; 89,3% En del af det vand, vandværkerne pumper ud i lednings-nettet, når ikke ud til forbrugerne. Det forsvinder enten i utætheder i ledningssystemet, forbruges af værkerne til gennemskylning af ledninger og anlæg eller anvendes til brandslukningsformål. Vandtabet kan gøres op på to måder: I % af den leverede vandmængde fra vandværket. Vandværkerne skal betale afgifter til staten for den del af vandtabet*, som ligger over 10 % af den udpumpe-de vandmængde. I årligt antal m³/km ledningslængde. Vandværker med stort ledningsnet i forhold til antallet af forbrugere (typisk sommerhusområder) kan have et lille vandtab beregnet på denne måde, men et stort vandtab beregnet i % af den leverede vandmængde. Kildekrog Vandværk og Hornbæk Vandværk havde i år 2004 vandtab* på henholdsvis ca. 12 % og 11 % af den udpumpede vandmængde, hvilket er højere end lands-gennemsnittet, som er på 6-8 % tab. Opgøres vandtabet* i 2004 pr. km lednings- P l a n d e l 17

18 net, har Kildekrog Vandværk og Hornbæk Vandværk et tab pr. km ledningsnet på henholdsvis 240 og 610 m 3 /km ledning/år. Det gennemsnitlige vandtab* i kommunen er med betydelig usikkerhed opgjort til ca. 800 m³/km ledning/år i 2004, hvilket er over landsgennemsnittet på knap 700 m 3 /km ledning/år. Vandtabet* for de kommunale værker er for 2004 opgjort til 7,4 %, hvilket svarer til ca. 885 m 3 /km ledning/år. Dale Korsvej og Langesø Vandværks vandtab* er ikke registreret. Ved vandforsyninger med højt vandtab* kan der være behov for en øget indsats med renovering af ledningsanlægget, så vandtabet* i ledningsnettet reduceres. I Helsingør arbejdes der løbende på at nedbringe tabstallet. Ledningsanlæg Forsyningsnettet for den kommunale vandforsyning er opgjort til ca. 355 km. De private vandværkers forsyningsnet er opgjort til ca. 70 km. Ledningsnettets alder og kvalitet er varierende, men skønnes generelt at være af god kvalitet. Ledningsnettet består overvejende af plastmaterialer. Ældre ledninger er udført i støbejern og eternit. Ledningsanlægget i Helsingør Kommunale Vandforsynings områder er overvejende opbygget som et ringforbundet system i byområderne og som grensystem i det åbne land. Ringforbindelserne giver en stor forsyningssikkerhed, men også begrænset mulighed for at overvåge vandtabet i delområder, og for at begrænse risikoen for en ukontrolleret spredning af forurening i ledningsnettet. Den kommunale vandforsynings ledningsnet består over-vejende af PVC (ca. 55 %) og støbejern (ca. 25 %) samt PE (ca. 9 %) og eternit (ca. 9 %). Andre materialer er brugt i et mindre omfang. De nævnte materialetyper udgør også hovedparten af de private vandværkers ledningsnet. Nyere ledninger etableres hovedsagelig som PE. Der er de senere år renoveret gamle ledninger af hhv. støbejern og eternit, og dette arbejder vil forsætte fremover. 4.5 Forsyningssikkerhed God forsyningssikkerhed er karakteriseret ved at et vandværk kan klare strømafbrydelse, renovering af anlægsdele samt forureningsproblemer uden forsyningsstop. Jo bedre forsyningssikkerhed, jo flere af følgende punkter skal en vandforsyning kunne opfylde: Kan indvinde fra flere selvstændige boringer eller kildepladser*, og har dermed ekstra ressourcekapacitet. Er opbygget med parallelle anlægsafsnit, der kan tages ud af drift, uden at dette medfører et totalt driftsstop for vandværket. Har mulighed for nødforsyning fra min. ét andet vandværk. Har beredskabsplan og kan hurtigt lokalisere lækager. I efterfølgende skema prioriteres forsyningssikkerheden således: God Rimelig god Mindre god Ringe Vandværk Forsyningssikkerhed Teknisk Espergærde God God Hellebæk God God Krogebakke Mindre god God Snekkersten God God Solbakke God God Dale Korsvej Mindre god God Hornbæk Rimelig god God Kildekrog God God Langesø Ringe Ringe Ifht. forurening 18 P l a n d e l

19 I forbindelse med forureningssituationer vurderes 8 af de 9 vandværker at have god forsyningssikkerhed, da de har forbindelsesledning/ nødforsyning til andre værker. Fem vandværker har en god teknisk forsyningssikkerhed, da de er opbygget med parallelle anlægsafsnit, der kan tages ud af drift, uden dette medfører et totalt driftsstop for vandværket. Herudover har disse vandværker en beredskabsplan. Hornbæk Vandværk er vurderet at have en rimelig god teknisk forsyningssikkerhed, da vandværket i en kortere periode med driftsstop kan levere vand til forbrugerne via vandtårn. Krogebakke og Dale Korsvej vandværker er vurderet at have en mindre god teknisk forsyningssikkerhed, da de ikke har parallelle anlægsafsnit. Langesø Vandværk har ikke en tilfredsstillende forsyningssikkerhed, da vandværket hverken har forbindelsesledning til andet vandværk eller er driftssikkert opbygget. Forsyningssikkerheden kan generelt blive forringet på grund af forurening. Der er i flere tilfælde påvist miljøfremmede stoffer* i vandindvindingsboringerne i kommunen dog i koncentrationer under de gældende grænseværdier. Det er derfor meget vigtigt, at kommunen fortsat arbejder på at kortlægge reserve- og erstatningskildepladser*. Vandindvindingsboringerne til hovedparten af vandvær-kerne ligger i byzoner. De må derfor karakteriseres som sårbare overfor forurening fra erhverv, industri og anvendelse af sprøjtemidler. Specielt kan tidligere tiders forureninger i byområdet trænge ned til grundvandet og ødelægge den ellers gode vandkvalitet. 4.6 Vandleverance over kommune grænsen Kildekrog Vandværk eksporterer vand til ejendomme i Græsted-Gilleleje Kommune. I 2003 var den samlede eksporterede vandmængde på ca m Fremtidigt vandforbrug Til vurdering af behovet for vand frem til 2017 er der lavet prognoser for udviklingen af forbruget. Prognoserne er udarbejdet med udgangspunkt i vandforbruget for Prognosegrundlag Oplysningerne i Kommuneplan* for for Helsingør Kommune om udviklingen indenfor boliger, erhverv og institutioner i Helsingør kommune er centrale i prognoseberegningerne. I beregningerne er det forudsat, at alle ejendomme indenfor vandværkernes forsyningsområder bliver tilsluttet almen vandforsyning. Dette behøver ikke at være tilfældet inden for planperioden, men det er naturligt at tage højde for fuld tilslutning af hensyn til udbygning af ledningsnettet. Det er specielt usikkert, hvornår udbygningen af nye erhvervs- og boligområder vil ske. Det er forudsat, at større enkeltindvindere (gartnerier, markvanding mv.) bevares uændret som selvstændige anlæg. Prognose for vandforbrug Der er udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder for hele planperioden med prognose tal for 2008, 2012 og Totalt set forventes en moderat stigning i vandforbruget for hele kommunen på ca. 3 % frem til 2012 (fra ca. 3,87 til 3,99 mio. m³ pr. år). Stigningen sker udelukkende i det kommunale forsyningsområde og i Hornbæk forsyningsområde, hvor der forventes vækst i by- og erhvervsområder, jf. kommuneplanen*. Stigningen i vandforbruget skyldes altså ikke et forventet merforbrug for den enkelte forbruger, men kommunens forventninger til udviklingen i aktiviteter og befolkningstal. Enhedsforbruget pr. husstand forventes at falde med ca. 5 % i planperioden. I de øvrige forsyningsområder forventes et svagt faldende forbrug. P l a n d e l 19

20 5,00 4,00 Mio m³/år 3,00 2,00 1,00 0, Prognose for vandforbrugets udvikling i Helsingør Kommune. 4.8 Forsyningskrav På baggrund af prognosen for vandforbruget beregnes de fremtidige forsyningskrav til vandværkerne. Sammenholdes forsyningskravene til vandværkerne med værkernes nuværende kapacitet fremgår det, at vandværkerne i dag har tilstrækkelig kapacitet til at klare den fremtidige forsyning. Ved de kommunale værker kan der blive behov for at øge behandlingskapaciteten for at sikre tilstrækkelig reservekapacitet af hensyn til forsyningssikkerheden. Alle vandværker har - med undtagelse af Langesø Vandværk - rigelig indvindingsreserve. Flere vandværker bør derfor overveje at reducere deres indvindingstilladelse, da der er udgifter forbundet med størrelsen af tilladelsen. 20 P l a n d e l

21 5 Vandforsyningsplan Vandforsyningsplanen er beskrevet med udgangspunkt i de enkelte forsyningsområder. Planen er udarbejdet sideløbende med amtets aktiviteter med kortlægning og indsatsplanlægning*. Planens udgangspunkt Planens udgangspunkt er byrådets ønske om, at de almene vandværker skal fortsætte som selvstændige vand-forsyninger. Ved at sikre en decentral indvinding i kommunen opnås en høj forsyningssikkerhed og samtidig kan der opnås en god udnyttelse af grundvandsressourcen. Desuden fastholdes et lokalt engagement gennem vandværkernes bestyrelser og der fastholdes en lokal bevidsthed om at skulle beskytte vores drikkevand. Ressourcegrundlaget for nogle vandværker kan dog med tiden vise sig så problematisk, at værker må opgive egen indvinding og søge sammen med andre vandværker om etablering af fælles indvinding eller distribution af drikkevand. Der er ikke p.t. tegn på, at sådanne løsninger foreløbigt bliver aktuelle. Enkelte vandværker i Helsingør kommune har tidligere konstateret miljøfremmede stoffer* i deres drikkevandsboringer, men ikke i koncentrationer, som er problematiske for vandkvaliteten. Usikkerheden ved analyser for indhold af miljøfremmede stoffer* gør tillige, at fundne spor af stoffer i en vandprøve ikke har kunnet påvises i en efterfølgende analyse af samme vandprøve. De administrative og driftsmæssige opgaver for nogle vandværker kan blive så omfattende, at vandværkerne med tiden ønsker samarbejde eller sammenlægning med andet vandværk. Vandforsyningsplanen åbner op for, at flere vandværker i fællesskab kan etablere og drive indvindings- og forsyningsanlæg, og at vandværkerne kan gå sammen om administrative opgaver eller helt sammenlægges. Helsingør Kommune ønsker at fremme samarbejdet mellem vandværkerne. Hvis et vandværk overgår til forsyning fra et andet vandværk, vil det være op til vandværkerne at aftale, om de sammenlægges til et fælles vandværk, eller det forsynede vandværk fortsætter som ledningsforening. Det er en klar forudsætning for planens gennemførlighed, at der kan lokaliseres tilstrækkelige og uforurenede grundvandsressourcer i tilknytning til værkerne. De fremtidige forsyningsområder er vist på kortbilag 1 i kapitel 7. Inden for forsyningsområderne kan vandværkerne forsyne ejendomme, som vurderes at have behov for etablering af vandforsyning fra alment vandværk*. Når ejendomme skal have almen* vandforsyning skal det umiddelbart ske fra det almene vandværk*, hvis forsyningsområde de ligger i. Kun de ejendomme der ligger i vandforsyningernes naturlige forsyningsområder* har ret til forsyning fra almene vandværker*. Tilslutning til almene vandforsyningsanlæg sker i henhold til vandværkernes takstblade og regulativer. Det skal bemærkes, at en godkendt vandforsyningsplan hverken har retsvirkning for kommunalbestyrelsen, de almene vandværker* i kommunen eller for kommunens borgere, bortset fra at almene vandværker* ikke må lægge ledninger i strid med vandforsyningsplanen. 5.1 Kommunal vandforsyning I de følgende afsnit gennemgås vandforsyningsplanen for de kommunale vandværker. Den fremtidige forsyningsstruktur i det kommunale forsyningsområde vil være baseret på fire af de nuværende fem vandværker samt en række større og mindre enkeltindvindere*. Udviklingen forventes at blive, at stadig flere enkeltindvindere tilsluttes almen vandforsyning, da de ikke forventes at kunne levere vand, som overholder gældende vandkvalitetskrav. Udbygningen af ledningsnettet i det åbne land er medtaget i investerings- og tidsfølgeplanen, og omkostningerne hertil er fordelt over to perioder, fra og Omkostningerne dækkes i overensstemmelse med det kommunale regulativ og takstblad. Nye ledninger i det åbne land fremgår af kortbilag 2 i kapitel 7. Langesø Vandværk har ansøgt kommunen om at blive overtaget, hvilket er indarbejdet i planen. P l a n d e l 21

22 5.1.1 Espergærde Vandværk Hellebæk Vandværk Den samlede tilstand af vandværket vurderes at være den bedste af de fem kommunale værker, men der er behov for en renoveringsindsats inden for planperioden. Espergærdeværket behandler vand fra en kildeplads*, der primært er beliggende i byområde. En stor del af indvindingsoplandet* er byzone. Punktkildeforureninger udgør derfor en potentiel risiko for en stor del af kildefeltet. Der er tidligere fundet spor af miljøfremmede stoffer* i vandværkets råvand*, men ikke i koncentrationer, der er problematiske for vandkvaliteten. Selv om den nuværende kildeplads* vurderes at være velbeskyttet over for forurening fra terræn, udgør de mange kortlagte forureninger i indvindingsoplandet* og nærområdet en trussel mod vandkvaliteten. Plan Espergærdeværket bevares. Den systematiske overvågning af vandkvaliteten fortsættes og styrkes eventuelt. Vandværkets anlæg skal inden for planperioden gennemgå større renoveringer og reparationer Den samlede tilstand af vandværket vurderes at være mindre god, og der er behov for en omfattende renovering af værket inden for planperioden. Hellebæk Vandværk er det kommunale vandværk, der tillægges størst betydning for den fremtidige forsyningssikkerhed i det kommunale forsyningsområde. Vandværket har en god geografisk placering i forhold til forbrugerne. Vandværket har den bedst beskyttede kildeplads* med den største indvindingskapacitet. Der indvindes fra i alt 9 boringer. Der er relativ få registrerede forureninger i indvindingsoplandet*. Der er tidligere fundet spor af miljøfremmede stoffer* i vandværkets råvand*, men ikke i koncentrationer, der er problematiske for vandkvaliteten. Plan Hellebæk Vandværk bevares. Indvindingskapaciteten udvides. Værkets kapacitet til beluftning af råvandet udvides. Rentvandspumpernes kapacitet skal udvides. Vandværket skal gennemgå omfattende renoveringer inden for planperioden. Som den kommunale vandforsynings vigtigste kilde-plads skal der ske en skærpet overvågning af vand-kvaliteten, så både driftsmæssige og grundvandsbeskyttende tiltag 22 P l a n d e l

23 kan tages i tide. Særlig fokus opretholdes mod Skibstrup Affaldscenter, der er placeret i periferien af indvindingsoplandet* Krogebakke Vandværk forsyningssikkerhed i det kommunale forsyningsområde. Snekkerstenværket behandler vand fra en kildeplads*, der primært er beliggende i byområde. En stor del af indvindingsoplandet* er byzone, og derfor udgør punktkildeforureninger en væsentlig potentiel risiko for en stor del af kildefeltet. En kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler udgør en risiko for den fremtidige vandindvinding. Den kommunale vandforsyning er derfor i gang med at undersøge mulighederne for at etablere en reservekildeplads* i Nyrup Hegn. Plan Plan Driften af vandværket er indstillet i december Det er planlagt at afvikle vandværkets produktion af drikkevand i planperioden Snekkersten Vandværk Snekkersten Vandværk skal bevares. Værkets kapacitet til beluftning af råvandet* udvides. Vandværket skal gennemgå omfattende renoveringer inden for planperioden. Pga. forureningstrusler skal den systematiske overvågning af vandkvaliteten for indhold af miljøfremmede stoffer* fortsættes og eventuelt styrkes, så nødvendige grundvandsbeskyttende tiltag kan tages i tide Solbakke Vandværk Den samlede tilstand af vandværket vurderes at være mindre god, og der er behov for en omfattende renovering af værket inden for planperioden. Vandværket tillægges sammen med Hellebæk Vandværk størst betydning for den fremtidige Den samlede tilstand af vandværket vurderes at være den næstbedste af de fem kommunale værker, men der er behov for en renoveringsindsats inden for planperioden. Vandværket kan i øjeblikket ikke udnytte sin produktionskapacitet. P l a n d e l 23

24 Vandværket har stor betydning for den fremtidige forsyningssikkerhed i det kommunale forsyningsområde pga. værkets funktion som overførselspunkt for drikkevand fra lav til høj trykzone og omvendt. Solbakkeværket behandler vand fra tre boringer på en kildeplads*, der er beliggende i byzone. Der er derfor mindre gode muligheder for at beskytte kildepladsen mod forurening. Kildepladsen vurderes at være sårbar overfor forurening fra terræn. Der er en enkelt gang tidligere fun-det spor af miljøfremmede stoffer i én af værkets boringer, men ikke i koncentrationer, der er problematiske for vandkvaliteten. Plan Solbakke Vandværk bevares. Den systematiske overvågning af vandkvaliteten for indhold af miljøfremmede stoffer fortsættes og styrkes eventuelt. Vandværket skal bringes op på fuld produktionskapacitet. Vandværket skal inden for planperioden gennemgå større renoveringer og reparationer. 5.2 Privat vandforsyning I de følgende afsnit gennemgås vandforsyningsplanen for de private vandværker. Den fremtidige forsyningsstruktur indenfor de private forsyningsområder vil være baseret på tre af de nuværende fire vandværker samt et mindre antal enkeltindvindere. Forsyningen i Langesø Vandværks forsyningsområde forventes i første del af planperioden overtaget af den kommunale forsyning Dale Korsvej Vandværk Indvindingsoplandet* udgøres primært af skov- og søområder, og i mindre grad af sommerhus- og parcelhusområder samt landbrug. Der findes ikke kendte forurenede lokaliteter i oplandet. Grundvandsmagasinet ved Dale Korsvej vurderes at være fra velbeskyttet til begrænset sårbart over for forurening. Den tekniske forsyningssikkerhed er mindre god. Vandværket har kun én boring og har ikke parallelle behandlingsanlæg. Desuden har værket ikke beredskabsplan eller alarmsystem. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer er god, da vandværket har forbindelse til det kommunale ledningsnet. Vandværkets bygningsmæssige og maskinelle stand er acceptabel. Behandlingsanlæggets stand forventes forbedret ved den planlagte omlægning af beluftning og filtrering. Plan Dale Korsvej Vandværk pålægges ikke forsyningsfor-pligtigelser udover det i vandforsyningsplanen skitserede forsyningsområde. Vandværket bør af hensyn til forsyningssikkerheden etablere en ekstra boring, så der er to i alt. Vandværkets behandlingsanlæg forudsættes væsentlig forbedret ved den planlagte omlægning. 24 P l a n d e l

25 5.2.2 Hornbæk Vandværk Kildekrog Vandværk Hornbæk Vandværk behandler vand fra fem boringer, som er beliggende rundt om Hornbæk Sø. Indvindingsoplandet* er delt lige mellem landbrugs- og skovområde. Den kildeplads* nære del udgøres primært af byområde, Hornbæk by, samt Hornbæk Sø. Det vurderes, at grundvandsmagasinerne ved Hornbæk er velbeskyttede, dog med forbehold for nogle kortlagte forureninger, som evt. kan true vandkvaliteten, hvis kildestyrken er kraftig nok. Den tekniske forsyningssikkerhed er rimelig god. Vandværket har dog ikke parallelle behandlingsanlæg. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer er god, da vandværket har forbindelse til den kommunale forsyning og Kildekrog Vandværks ledningsnet. Vandværkets bygningsmæssige og maskinelle stand er god, og den hygiejniske stand er acceptabel. Plan Hornbæk Vandværk pålægges ikke forsyningsforpligtigelser udover det i vandforsyningsplanen skitserede forsyningsområde. Det bør overvejes at reducere indvindingstilladelsen. Kildekrog Vandværk behandler vand fra to boringer, som er beliggende i et sommerhusområde. Indvindingsoplandet* er delt lige mellem landbrugs- og skovområde. Den kildepladsnære del udgøres primært af sommerhusområde. Grundvandsressourcen vurderes at være fra beskyttet (den ene boring) til sårbart (anden boring) overfor forurening. Der findes dog ikke kendte forurenede lokaliteter i oplandet. Forsyningssikkerheden er god, da vandværket har parallelle filteranlæg og forbindelse til Hornbæk og Villingebæk vandværkers ledningsnet. Vandværkets bygningsmæssige stand er særdeles god, den maskinelle stand er god og den hygiejniske stand er acceptabel Plan Kildekrog Vandværk pålægges ikke forsyningsforpligtigelser udover det i vandforsyningsplanen skitserede forsyningsområde. Det bør overvejes at reducere indvindingstilladelsen. P l a n d e l 25

26 5.2.4 Langesø Vandværk Langesø Vandværk behandler vand fra én boring. Indvindingsoplandet* udgøres primært af skov- og søområder samt i mindre grad af sommerhus- og parcelhusområde. Det vurderes, at grundvandsmagasinet er særdeles velbeskyttet overfor forurening fra terræn. Dette er dog primært baseret på grundvandskemien, da tykkelsen af beskyttende lerlag ikke kendes. Man bør dog være opmærksom på, at området ved Langesø tidligere har fungeret som vækstcenter for eksotiske planter med risiko for tidli-gere brug af ukrudtsmidler, som kan udgøre en forureningsrisiko. Den tekniske forsyningssikkerhed er ringe. Vandværket har kun én boring og har ikke parallelle behandlingsanlæg. Desuden har værket ikke beredskabsplan eller alarmsystem. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer er også ringe, da vandværket ikke har nødforbindelse til andre almene vandværker. Vandværkets bygningsmæssige og maskinelle stand er acceptabel. Den hygiejniske stand vurderes ikke at være acceptabel. Plan Langesø Vandværks vandværksanlæg bør gennemgå en omfattende renovering, men vandværket har anmodet kommunens om at overtage områdets vandforsyning. Dette forventes at ske i første del af planperioden. 26 P l a n d e l

27 6 Investerings- og tidsfølgeplan Investerings- og tidsfølgeplanen viser i skemaform de fremtidige aktiviteter med forventet tidsperiode og omkostning for udførelsen, se efterfølgende side. Planen indeholder ikke udgifter til drift samt til almindelig vedligeholdelse og renovering af tekniske anlæg, bygninger og ledninger. Udgifter til byggemodning og tilslutning af nye forbrugere er heller ikke omfattet af planen. Derimod er der medtaget udgiftsoverslag for udbygning eller ændring af de almene vandforsyningsanlægs* kapacitet, samt for udbygning af ledningsnettet i det åbne land. Investerings- og tidsfølgeplanen er udarbejdet under forudsætning af, at den i vandforsyningsplanen skitserede udvikling i vandforbruget finder sted, og at planen for kommunens fremtidige forsyningsstruktur gennemføres og fastholdes i planperioden. Priser er april 2005 niveau og uden moms. Alle priser er overslagspriser, der primært angiver størrelsesordenen for kommende investeringer. En nærmere præcisering af investeringsbehovet kræver en mere detaljeret belysning og dimensionering af de enkelte projekter. Indsatsplanlægning* I amtets indsatsplaner* for arealer i Helsingør Kommune forventes der at blive planlagt indsatser for at sikre grundvandet mod forurening. Som udgangspunkt har amtet ansvaret for indsatsplanlægningen, der finansieres via et årligt gebyr fra vandindvindere. Omkostningerne til indsatsplanlægning er derfor ikke medtaget i investerings-oversigten. Den forestående strukturreform, hvor amterne nedlægges, betyder at detailkortlægningen af grundvandsressourcerne overgår fra amtet til staten. Ansvaret for den opfølgende udarbejdelse af indsatsplaner* er ikke fastlagt endeligt endnu (Staten og/eller kommunerne), mens implementering af indsatsplanerne skal varetages af kommunerne. Alle almene vandværker* i kommunen opfordres til at bidrage til og deltage meget aktivt i dette arbejde. Grundvandsbeskyttelse Selve indsatsen for at sikre grundvandet mod forurening kan efterfølgende gennemføres og finansieres af vandværkerne, som kan gå sammen om opgaven, eventuelt ved at etablere en fond til beskyttelse af grundvandet. Investerings- og tidsfølgeplanen medtager ikke omkostninger til grundvandsbeskyttelse, men i efterfølgende tabel er vist et regneeksempel, der forudsætter en udgift for de almene vandværker* på 2-20 øre per m 3 indvundet vand. Regneeksemplet er medtaget for at illustrere størrelsesordenen af den kommende indsats. De faktiske omkostninger kræver nærmere kendskab til indsatsplanerne, der som nævnt ikke er udarbejdet endnu. Forsyningsområde Helsingør Kommunale Omk. i kr. (ex. moms) Dale Korsvej 1,4-14 1,4-14 Hornbæk 32, ,5-325 Kildekrog Kommunale vandværksanlæg De kommunale anlæg er planlagt at skulle gennemgå en omfattende modernisering og renovering i løbet af planperioden. I vandforsyningsplanen er dog kun medtaget overslag for tiltag, der omfatter udvidelse eller ændring af anlæggenes nuværende forsyningskapaciteter. Ledningsanlæg Der er kun behov for etablering af få nye ledningsstrækninger, og kun inden for det kommunale forsyningsområde. Der er givet et overslag herfor, selv om udgifter til nye ledninger til ejendomme, der p.t. har egen vandindvinding, dækkes i overensstemmelse med vandforsyningens regulativ og takstblad, svarende til normal praksis. P l a n d e l 27

28 Vandværk Aktivitet Omkostninger i kr. (ex moms) Bemærkninger Helsingør kommunale forsyningsområde Forsyningsledninger i det åbne land I alt ca. 10 km, PE 63, PN 10 1) Kommunale almene vandværker Hellebæk Vandværk Snekkersten Vandværk Udvidet indvindingskapacitet Udvidet beluftningskapacitet og uheldsbassin skylning Rentvandspumper, udskiftning og kapacitetsudvidelse Udvidet beluftningskapacitet Inkl. råvandsanlæg og bestykning. forventes udført i Forventes udført i Forventes udført i Forventes udført i Solbakke Vandværk Etablering af fuld produktionskapacitet Forventes udført i 2008 Kommunale værker i alt Private almene vandværker Dale Korsvej Vandværk 0 0 Ingen aktiviteter Hornbæk Vandværk 0 0 Ingen aktiviteter Kildekrog Vandværk 0 0 Ingen aktiviteter Private værker i alt 0 0 Forventede aktiviteter og tilhørende omkostninger ved de enkelte almene vandforsyninger*. For de kommunale vandværksanlæg er der kun medtaget omkostninger i forbindelse med udvidelser eller ændringer af anlæggenes nuværende forsyningskapaciteter. 1) Omkostninger til etablering af forsyningsledninger i det åbne land finansieres via tilslutningsbidrag, i overensstemmelse med normal praksis, dvs. gældende regulativ og takstblad. 28 P l a n d e l

29 7 Kortbilag 7.1 Forsyningsområder kortbilag 1 Kortet viser vandforsyningsplanens fremtidige forsyningsgrænser for de almene vandforsyninger*. Vandværkernes fremtidige forsyningsområder. Det kommunale forsyningsområde er grønt P l a n d e l 29

30 7.2 Ledningsanlæg kortbilag 2 Kortet viser eksisterende og fremtidige forsyningsledninger i det åbne land. Fremtidigt ledningsnet er vist som lilla linier og forekommer kun i det kommunale forsyningsområde. Detailplanlægning og projektering af ledningsanlæggets udbygning udføres af vandforsyningen. Eksisterende og fremtidigt vandledningsnet i Helsingør Kommune samt eksisterende enkeltindvindere. 30 P l a n d e l

31 8 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk med mindst 10 forbrugere. BAM (2,6 dichlorbenzamid) Nedbrydningsprodukt fra pesticidprodukter som Prefix og Casoron. Tidligere anvendt til bekæmpelse af ukrudt. Forbudt i dag. EU-habitatområde Internationale naturbeskyttelsesområder, som i særlig grad skal beskyttes mod aktiviteter, der kan forringe områdets tilstand. EU s Vandrammedirektiv Direktiv fra EU. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) Er en forsknings- og rådgivningsinstitution i Miljøministeriet. GEUS arbejdsfelt geovidenskabelige undersøgelser, forskning, rådgivning og geologisk kortlægning - er primært knyttet til Danmark og Grønland. Grundvandsmagasin Geologisk formation i undergrunden hvorfra der kan indvindes vand til vandforsyning. Typisk udbredte sandlag eller opsprækket kalk. Handlingsplan Planlægningsværktøj, der giver vandforsyningerne overblik og grundlag for at træffe de rigtige beslutninger. En indsatsplan Plan der tilstræber at regulere aktiviteter på arealer over et grundvandsmagasin*, med formålet at beskytte grundvandet mod forurening eller forringelse af grundvandskvaliteten. Indvindingsopland Arealet over det grundvandsmagasin* et vandværk indvinder vand fra. Grundvandet til vandværket dannes inden for indvindingsoplandet. Oplandets form bestemmes af geologien og indvindingens omfang. Kerneområde Større sammenhængende naturområde, der indeholder naturtyper, som er af særlig betydning for plante- og dyrelivet. Kerneområderne indeholder internationale naturbeskyttelsesområder, herunder EU s fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Kildeplads Område hvor et vandværks boringer til indvinding af drikkevand er placeret. Kommuneplan Byrådets samlede rammeplan for kommunens udvikling. Revideres hvert fjerde år og udarbejdes indenfor rammerne af regionplanen. Lokalplan En konkret plan for arealers anvendelse. En del af kommuneplanens virkeliggørelse sker gennem lokalplaner. Lokal Agenda 21 Handlingsplan En aftale med forskellige målgrupper, internt i kommunen såvel som eksterne samarbejdspartnere, om, hvilke handlinger de vil foretage på miljøområdet. Planen revideres hvert 4. år. Miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for en meget stor gruppe af vidt forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og i koncentrationer som ikke forekommer naturligt. Miljøfremmede stoffer kan være naturligt forekommende, for eksempel et metal som kviksølv eller et organisk stof som benzen. Sådanne stoffer er miljøfremmede, når menneskelige aktiviteter giver anledning til unaturligt høje koncentrationer. Miljøfremmede stoffer kan også være menneskeskabte og ikke forekomme naturligt i miljøet i målelige mængder, for eksempel pesticider*. Naturlige forsyningsområder Områder som et alment* vandforsyningsanlæg ud fra sin forsyningsevne og sin beliggenhed herunder i forhold til andre anlæg naturligt kan forsyne. Både tekniske og økonomiske vurderinger indgår således i fastlæggelsen af, om en ejendom tilhører et vandforsyningsanlægs naturlige forsyningsområde, P l a n d e l 31

32 dvs. om det for anlægget er en fornuftig disposition at forsyne ejendommen. Vurderingerne foretages ud fra de til enhver tid gældende forhold. Nedsivningsanlæg Metode til rensning af spildevand uden for byområder. Faste partikler skilles fra vandet, som renses ved at sive gennem jordlagene. Nitrat Nitrat stammer typisk fra landbrugets gødning af marker. Nitrat i høje koncentrationer bremser blodets evne til at transportere ilt til kroppens organer. Er især farligt for spædbørn. NVOC NVOC står for Non-Volatile-Organic-Carbon. Generel betegnelse for alle ikke-flygtige organiske stoffer. Findes naturligt i grundvandet, nogle steder i så store mængder, at det kræver speciel behandling på vandværket. Grænseværdien er 4 mg/l i det behandlede vand. Råvand Betegnelse for ubehandlet grundvand. Normalt er kvaliteten god og behandling til drikkevand uproblematisk. Men fra naturens hånd kan kvaliteten også være kompleks og vanskelig at behandle til tilfredsstillende drikkevandskvalitet ved normal vandbehandling (iltning og simpel filtrering). Man taler også om dårlig råvandskvalitet, hvis grundvandet er forurenet med miljøfremmede* stoffer. Spildevandsplan En plan for hvordan spildevandshåndteringen tilrettelægges i Helsingør Kommune. Udvidet rensning Rensning af grundvand, som omhandler mere kompliceret vandbehandling end den normale (beluftning og filtrering på sandfiltre), som foregår på et vandværk. Vandtab Forskellen mellem den mængde vand, vandværkerne pumper ud, og summen af den mængde vand, forbrugernes målere registrerer. OSD-områder Områder med Særlige Drikkevandsinteresser områder udpeget af amtet. I Frederiksborg Amt er OSD-områderne sammenfaldende med områder hvor der udarbejdes indsatsplaner*. Overudnyttelse Et grundvandsmagasin overudnyttes, hvis der indvindes mere grundvand end der naturligt dannes. Hermed sænkes grundvandsstanden og ofte forringes vandkvaliteten. Pesticider Midler til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr. Procesvand fra vandværk Vand der er brugt til skylning af vandværkets sandfiltre. Skyllevandet ledes normalt til bassiner for bundfældning af skylleslam og herefter i kloak eller sø og vandløb. Regionplan Amtets overordnede plan for udviklingen i amtet. 32 P l a n d e l