Det moderne menneske kan praktisere sin religion uden en kirke. Kan den moderne kirke mon også eksistere uden religion?

Transkript

1 FOLKE KIRKEN 10108

2 Letlandsgade Bavnehøj Kirke Enghave Kirke Pause i fællesskabet Kristkirken Sct. Matthæus Kirke Pause alene Eliaskirken Apostelkirken Absalons Kirke Saxogade Istedgade Estlandsgade Dannebrogsgade Sønder Boulevard Situationsplan 1:2000 Pause i byen Maria Kirke Det moderne menneske kan praktisere sin religion uden en kirke. Kan den moderne kirke mon også eksistere uden religion? De fleste af os danskere har mistet vores religion. Alligevel så står de danske folkekirker fortsat som stærke symboler i hverdagsbilledet. Der ligger et paradoks i vores afstand til religionen blandet med kirkens monumentale fremtræden dette gør nok kun skellet endnu større. Vi lever i byens travle puls og haster uopmærksomt forbi de tavse kirker. Uden religion og uden tro giver det moderne menneske sig sjældent tid til netop tavsheden. Måske trives vi uden gud, men vi kunne eventuelt fortsat have brug for en pause? En tavs kirke, der ikke bekymrer sig om hverdagen, kunne være en tiltrængt oplevelse. Med eller uden Gud! Vesterbros kirker bærer præg af at fremtræde som svært tilgængelige og tillukkede monolitter. Arkitekturen udtrykker noget tungt og massivt. For at skabe fokus på og ny interesse for kirken, skal det lukkede udtryk blødes op med noget nyt. Indgangspartierne skal afsløre en smule af kirkens indre kvalitet - der skal være visuel kontakt mellem gaden og våbenhuset. Skiltning og belysning skal have en moderne og uhøjtidelig tone. Indenfor anbefales det, at skifte de aksialt opstillede bænke ud med fleksibel og blødere møblering. En fælles identitet og et uhøjtideligt udtryk vil være med til at styrke kirkernes rolle og synlighed på Vesterbro. Kirken har mange potentialer for begrebsmæssigt at kunne tilbyde mennesker noget i hverdagen. æ Den repræsenterer budskaber som stadig, og måske i højere grad end nogensinde før, er relevante i samfundet: medmenneskelighed, tilgivelse, anerkendelse, fællesskab og eftertænksomhed. Hvis disse begreber omsættes i form opstår idéen om et samlende, vedkommende og livligt folkehus, hvor enhver borger og bruger kan finde sin plads. Det er idéen med dette hus at give Vesterbros beboere og besøgende en ramme for ophold og en pause i byen alene eller i fællesskab med andre, i arbejdsøjemed eller i fritiden, som kristen eller medlem af enhver anden religion eller ideologi. Et arkitektonisk ramme som hylder den smukke kirkebygning og bypladsen og en social ramme, som hylder samværet med andre mennesker, uddannelse, leg og kultur. Fællesskabet er et af projektets vigtigste nøgleord. Folkeskolen og foreningsliv er helt unikt for dansk kultur. Danskerne trives i samværet og børnene opdrages til det igennem deres opvækst. At invitere grupper og fællesskabet ind går godt i tråd med det kristne budskab. Udover nærmiljøet vil kirken derfor også byde gæster og lejrskoler velkommen. Intentionen at hele huset kan bruges af alle på næsten alle tidspunkter af døgnet. En uformel og nærværende stemning vil byde besøgende og brugere indenfor til alle slags ophold og aktiviteter. Magien, fællesskabet og pausen er nøgleordene i nærværende projekt. I projektet er så meget af den eksisterende struktur som muligt bevaret. Selve kirkebygningen ses som en solid ramme og med en stærk signalværdi i byrummet. De religiøse møbler fjernes, og kirken tilføres en ny infrastruktur og et nyt bevægelsesmønster. Strukturen giver et anderledes og langt mere fleksibelt flow i bygningen, og samtidig fungerer den som visuel kommunikator for kirkens nye identitet. Endelig slår strukturen ned og samler Litauens Plads og kirken i en arkitektonisk helhed. Projektbeskrivelse Kirken bliver inddelt i 3 hovedfunktioner. Tårnet og våbenhuset eksisterer som det udadvendte og urbane. Kirkerummet, balkonerne og haven repræsenter pausen og fællesskabet. Krypten indeholder lejrskole faciliteter. Kirkens forplads Foran kirken fjernes de eksisterende træer, bedene samt den store hovedtrappe. Pladsen belægges med chaussesten og der opstilles en stor lysmast. I arvævet af den store trappe etableres en trappenedgang til krypten. Hovedindgangen til kirkerummet vil sidde i den samme åbning, men ankomsten vil foregå langs facaden på en ny ståltrappe. Indgangen bliver på denne måde mindre højtidelig og kirkens indre symmetri nedtones udvendigt. For at underbygge den visuelle forbindelse mellem pladsen og kirkerummet erstattes den tunge hoveddør med en glasdør. Våbenhuset Ankomsten og fordelingen foregår hovedsageligt i våbenhuset. Her vil man fortsat have kontakt til livet udenfor, men man vil også være på vej ind i en pauseverden. Væggen mellem våbenhuset og kirkerummet fjernes og erstattes af bærende søjler. En glasvæg rykkes helt hen og flugter med balkonen ovenfor. Den translucente væg adskiller klimaerne imellem kirkerum og våbenhus. Der vil fortsat være en stor glasdøråbning i aksen ind til kirkerummet, og man udefra vil kunne ane det store kirkerum samt disken med betjening. Alt det praktiske foregår i våbenhuset: der vil være adgang til den eksisterende trappe i det sydvestlige hjørne, man vil kunne benytte den nye elevator imellem tårnet og kirken, der vil være adgang til køkkenet, der etableres imellem kirkerummet og våbenhuset, man vil kunne bruge toiletterne og benytte garderoben. Rummet eksisterer som en overgang imellem byen og kirkerummet. Tårnet Tårnet er kirkens link til byen. Den slanke bygning har flere potentialer: en stærk visuel betydning udadtil og indefra en storslået udsigt over byen. Udover dette består den af meget varierede og intime rum. I byens ånd skal der gives plads til hektisk liv og mangfoldigt brug af tårnet. I det nederste rum udskiftes den store port med en glasport. Tårnet ligger helt ude i kontakt med de forbipasserende, og der eksisterer en tydelig visuel kontakt mellem ude og inde. Det er her den uformelle og inviterende indgang til kirkekomplekset er. Indenfor vil man kunne tage den hurtige vej op i tårnet og helt undgå kirken, eller man vil kunne gå videre ind i våbenhuset. I tårnets entrérum vil man kunne leje skøjter om vinteren til pladsens skøjtebane, man vil kunne købe is om sommeren, varm take away-suppe om efteråret, man vil

3 kunne reservere tårnlokalerne, købe kalenderlys til jul eller hvad end de lokale nu finder på. Funktionen skal blot fungere som noget, der henvender sig naturligt og umiddelbart til det urbane liv. Når man kommer som ny og nysgerrig gæst skal man føle sig velkommen i tårnentréen. Tårnets tre nederste rum bevares i deres rene form. Højere oppe fjernes urværk og klokkeværk for at frigøre plads. I klokkerummet etableres en ekstra etage. Således vil der blive skabt mere plads, og opstigningen vil ikke være så stejl. Der tilføres nye trapper på de sidste tre etager. Rummene indrettes med enkel møblering og skal kunne indtages af forskellige brugere med varierende formål. Faciliteterne kan eventuelt bookes af skolen, spejderne, bridgeklubben, mødregruppen, private, studiegrupper, musikskolen og lignende. Studieloftet Øverst under taget inddrages loftrummet som et uformelt og tilbagetrukket studiemiljø. Her vil være lektiehjælp i dagtimerne, hvor skolebørnene kan få hjælp i fredelige omgivelser udenfor skolemiljøet. Om aftenen og natten vil være der være åbent for ældre studerende, der mangler et fokuseret studiested udenfor hjemmet og som gerne vil sidde med andre vågne og arbejdsomme natteravne. Stemningen under taget er meget uhøjtidelig med loppemarkedsfund og dagligstuestemning. Her er store skråvinduer mod nord og en tagterrasse mod syd. Der vil være trådløst internet og et par pc er til fri afbenyttelse. En ansat vil være ansvarlig for at opretholde den rolige stemning og et alkoholfrit miljø, samt stå for at brygge gratis kaffe. Lejrskolen I krypten skal der være mulighed for at skolegrupper, gymnastikhold, kor, spejdere og lignende kan få lov til at overnatte trygt og godt midt inde i storbyen. Der vil både være adgang til krypten direkte fra forpladsen samt fra de eksisterende trapperum i kirken. Krypten tilbyder et stort og enkelt grundareal, hvor der opstilles masser af køjesenge. Forrest ud mod gaden vil der være bad og toiletforhold. Bagerst i krypten bevares teknikum, og der etableres et lager i tilknytning til elevatoren. Infrastruktur Den lille forbindende bygning imellem tårnet og kirken fjernes. I mellemrummet etableres en glasbygning med en elevator samt passage imellem tårn og kirke. Elevatoren vil forsyne alle tårnets og kirkens etager. For at kunne passere fra kirkens øverste etage og over til tårnet tilføres der en trappestruktur øverst oppe. Strukturen sidder udvendigt og signalerer en tydelig og ny forbindelse i kirken. Forbindelsen fra studieloftet og ned i kirkerummet foregår via en vindeltrappe, der bevæger sig fra kirkerummet, med en forbindelse forbi balkonen og op igennem hvælvingen i loftet. Vindeltrappen signalerer på samme måde en ny forbindelse og en anden cirkulation i bygningen. Kirkens nye trapper slår alle materialemæssigt fra overfor den eksisterende struktur; derved kommunikerer disse nye forbindelser visuelt og arkitektonisk at kirken har forandret sig. Fællesrummet Kirkerummet skal fortsat kunne fungere som en platform for gudstjenester, bryllupper, begravelser etc. Den eksisterende elevator, trapperne samt præstens værelse bevares. Imidlertid skal rummet også kunne fungere som et pauserum fra den hektiske hverdag og et samlingssted for lokalbefolkningen. Det vil være op til de lokale selv at etablere begivenheder, som kan engagere nærområdet. Det kunne være foredrag, underholdning, fællesspisning, valgsted, dans, fastelavn, højtlæsning og lignende. I sin grundstruktur kan kirkerummet tilbyde flere ting: en direkte forbindelse via vindeltrappen op til balkonen og studieloftet, tilknytning til et køkken, en disk/cafe/ bar-funktion, udgang til haven, samt forskellige former for møblering. Koret står neutralt som en renset platform, der kan bruges til scene, som skærmvæg for projektioner, gudstjeneste, lounge etc. Cafefunktionen vil give folk mulighed for et uformelt møde med kirken. Kaffen indtages med højt til loftet og i fredfyldte og unikke omgivelser på afstand af byens hektiske puls. Kirkerummet har visuel kontakt til det aktive våbenhus og ankomstzonen. Samtidig ligger rummet i umiddelbar tilknytning til den tilbagetrukne balkongang og den fredfyldte oase i haven, hvortil der er adgang ad trapper gennem to af de sydvendte vinduer eller via elevatoren bagest i kirkerummet. Inventar i kirkerummet De eksisterende kirkebænke, altertavlen, alteret, lysekronerne, prædikestolen og orgelerne fjernes. Der lægges nyt egetræsplankegulv over hele kirken og oppe i koret. Rummet vil kunne møbleres forskelligt afhængigt af funktionen. Ved fællesspisning opsættes langborde, i hverdagen vil der være små cafeborde og ved gudstjeneste, teater, foredrag etc. opstilles specialfremstillede polstrede bænke med hjul på. Er der koncert eller loppemarked i kirken kan inventaret gemmes væk i kælderen og under den nordvendte balkon. I tilknytning til køkkenet findes en åben disk under den nordvendte balkon. I dagtimerne betjenes disken af en medarbejder, der både kan informere og hjælpe samt brygge kaffen til cafégæsterne. Disken er et uformelt samlingspunkt for alle kirkens funktioner. Balkonerne På balkonerne fjernes det eksisterende gelænder og erstattes med en inddækning i glas og stål. Oppe på balkongangen kan man som barn hygge sig på den nordvendte balkon, der er indrettet med puder og madrasser. Henvendt til det voksne publikum er der på sydbalkonen opstillet gyngestole, og ved den vestvendte balkondel, hvor det store orgel tidligere stod, er der på forhøjningen skabt en loungestemning til det unge publikum. Ved alle tre balkonzoner vil der være bøger, blade og aviser samt mulighed for benyttelse af høretelefoner med højtlæsning og musik. Balkonerne skal gøre plads til en hyggelig og rolig pause fra hverdagen. Man vil opholde sig med ryggen til hverdagen og med kig ind i det store lyse kirkerum. Haven Den lille baggård repræsenter kirkerummet som uderum. Her anlægges en mindre have med en intim oase stemning. Haven har små stier, blomstrende bede, frugttræer i det bagerste hjørne, siddepladser og lave buske. Den omkransende væg plantes til med klatre hortensia og blåregn. Tårnets klokke vendes på hovedet, fyldes med vand og tilføres en fontæne. Vandet risler ned i et vandbassin. For at bevare intimiteten vil der kun være adgang til haven fra kirkerummet. Man vil dog kunne kigge ind i haven ude fra forpladsen, og man vil kunne låse porten op ved særlig brug. I haven kan man tage sin kaffe med ud under de store træer, nyde floraen og freden. Vinduer Samtlige vinduesåbninger bevares, men der opsættes nye vinduer uden blyindfatning og detaljeret opsprosning. De store vinduer mod syd i kirkerummet udskiftes med klart glas i store flader og føres helt ned til gulvet. Alle tre vinduer vil kunne lukkes op ud mod haven mod syd. Vinduet i midten vil fungere med en fransk altan. De to yderste vinduer vil fungere som udgange til den lille have. Pladsen I dag kaster de store trækroner skygge på især den østlige del af pladsen. Alt beplantning i denne del fjernes. Ligeledes fjernes hegn, møbler, pergola og terrænet udjævnes. Kun træerne på den sydlige og nordlige side bevares som en indramning af rummet. Skolen og kirken vil sammen med trærækkerne danne vægge omkring pladsen. Pladsen skal fortsat kunne fungere som fristed og sportsplads for skolens børn og andre børn i kvarteret. Det skal være et aktivt sted med plads til udfordringer, leg og fysisk udfoldelse. Tempo, aktivitet og magi er målsætningen. For at skabe en samling og en stærk karakter trækkes en rød løber/løbebane ud over pladsen. Den røde passage vil både fungere som en promenadeplads, en fordelingsvej og en invitation til at give den gas. Om natten vil den stå kraftigt oplyst og skille sig ud fra omgivelserne. På begge sider af løbebanen vil der ligge boldbaner og friarealer med forskellig karakter. Her vil være to store boldbaner, to små boldbaner, legeredskaber og en helt unik kæmpe cirkelstruktur med gynger. Under trækronerne på den nordlige side vil man kunne sidde på bænke og nyde sydsolen samt blive underholdt af livet på pladsen. For at understrege pladsens unikke karakter yderligere introduceres røde robuste stålelementer, der fungerer som enten belysning, indhegning eller legeredskaber. Boldbanerne er belagt med sort asfalt, hvor der er optegnet banestreger samt stjernebilleder, der tilfører pladsen et mystisk islæt. Belægningen på de rekreative flader er armeringsgræs, og chaussésten lægges ved passagerne på tværs langs bygningerne. Om vinteren vil den østvendte og store boldbane blive omdannet til skøjtebane. Den røde tråd Det har været intentionen at bevare så store dele af den gamle bygning/kirke som muligt. Arkitektonisk udviser kirken og dens indre rummeligheder den ro, fordybelse og dermed pause, som byboeren om noget har brug for i dag. Omvendt rummer kirken også netop plads til fællesskabet. Kirken kan altså både tilbyde fordybelse og aktivitet. Den får endelig lov til at tilbyde en rigdom af oplevelser. Størstedelen af de indre rummeligheder er bevaret, mens nye funktioner og bevægelsesmønstre er tilføjet. Kirken er altså rent fysisk nærmest den samme - men brugsmæssigt er den endevendt. De nye funktioner medfører en ny infrastruktur, der skaber et nyt arkitektoniske udtryk. De nye indgreb er tydeliggjort ved at slå fra i materialevalg og farver. F.eks. er alle de nye trapper samt inventaret på pladsen udført i rødmalet stål. Signalet er stærkt, den røde tråd er tegnet op, men stemningen er alligevel holdt i en uformel og venlig tone.

4 intime møderum fordelingsrum studieloft samlende kirkerum, cafe + lounge lejrskole Udadvendt mod byen Indadvendt mod pausen Fokus på fællesskabet Cirkulation

5 Vue mod haven fra kirkerummet Vue mod koret Vue mod våbenhuset

6 Møderum etc. ~21m2 Møderum etc. ~21m2 Lounge/legestue ~39m2 Lektiehjælp/studiecafé ~124m2 a a A A Lounge ~25m2 Tagterrasse ~48m2 Depot ~9m2 Lounge/læsestue ~39m2 Loft plansnit 1:200 Balkon plansnit 1:200 Omklædningsrum præst ~6m2 Butik etc. ~19m2 Køkken ~7m2 Bar/café ~10m2 Lager ~31m2 Kirkerum ~216m2 a Fyrrum ~16m2 Ankomstareal ~40m2 Sovesal ~152m2 Maskinrum ~2m2 A Depot ~8m2 Have ~169m2 Krypt plansnit 1:200 Kirkerum plansnit 1:200

7 Selve kirkebygningen er indrettet således: Kirkerum ~216 m2 Sovesal lejrskole ~152 m2 Have ~169 m2 Studiecafé/lektiehjælp ~124 m2 Møderum etc. ~120 m2 Loungearealer ~103 m2 Tagterrasse ~48 m2 Ankomstareal ~40 m2 Lager ~31 m2 Butik etc. ~20 m2 Depot ~17 m2 Fyrrum ~16 m2 Bar/café ~10 m2 Køkken ~7 m2 Omklædningsrum præst ~6 m2 Maskinrum ~2 m2 Rent økonomisk er der i projektet valgt flere fordelagtige løsninger: -Så meget som muligt af den eksisterende struktur bevares, dermed spares udgifterne til nedrivning. -Kirkens nye infrastruktur er konstrueret hovedsageligt i glas og stål med et minimalt materiale forbrug. -Kirkebygningens møblering er uformel og varieret. Her er både plads til loppemarkedsfund og arkitekttegnede møbler. -Pladsens allétræer i kanten bevares som de er. -Endelig forestilles administrationen af stedet at være forholdsvis uformel. Lokale beboere kan evt. engagere sig i oprydningshold, caféhold og diverse. Længdesnit Budget Fjernelse af asfalt i gården samt anlæg af have ~ DKK Bortfjernelse af eksisterende gulve samt anlæg af plankegulve i hele kirkebygningen ~ DKK Isolering af lofter i tårn og kirkebygning ~ DKK Etablering af nyt trappesystem inde og ude ~ DKK Etablering af elevatortårn og glasbygning mellem kirkebygning og tårn ~ DKK Etablering af køkken og badefaciliteter ~ DKK Etablering af ekstra etage i tårn ~ DKK Udskiftning af alle vinduer i tårn og kirkebygning ~ DKK Indkøb af inventar ~ DKK Belysning i kirkebygning, tårn og have ~ DKK Facademaleri af logo på forpladsen ~75.000DKK I alt ~ DKK

8 b B Plan 1:250

9 Længdesnit Vue over pladsen Vue i haven

10 Vue mod forpladsen