Ingeniørforeningen 20. maj 2014

Transkript

1 Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer Oplæg ved Gitte Korff, sekretariatschef for statsrevisorerne Lene Schmidt, kontorchef i Rigsrevisionen Helle Vinther Kristensen, specialkonsulent i Rigsrevisionen

2 Hvad er forskellen på en rigsrevisor og en statsrevisor? Rigsrevisor Lone Strøm er øverste chef i Rigsrevisionen med 260 ansatte Rigsrevisionen reviderer statens regnskaber og udarbejder større undersøgelse på Folketingets vegne Rigsrevisionen er uafhængig

3 Statsrevisorerne Peder Larsen (SF) Formand, , Henrik Thorup (DF) Næstformand, Helge Adam Møller (KF) Kristian Jensen (V) Klaus Frandsen (RV) Lennart Damsbo- Andersen (S) 2014-

4 Relationer mellem Folketing, regering og den statslige revision Folketinget Statsrevisorerne rapporterer og anmoder kritiserer, placerer ansvar og følger op Rigsrevisionen undersøger Regering, ministre og forvaltning

5 Statsrevisorernes arbejdsform Princip om enighed konsensus Afgiver bemærkninger næser 1 side Gradbøjning af kritik karakterskala Kan bestille undersøgelser ved Rigsrevisionen Besigtiger selv

6 Rigsrevisionens undersøgelse af statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer

7 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen er igangsat på eget initiativ Et led i Rigsrevisionens strategiske mål om at bidrage til ny og tværgående viden Større ulykker og katastrofer i ind- og udland har vist vigtigheden af at være godt forberedt

8 Hvad har Rigsrevisionen undersøgt? Er de statslige myndigheder tilstrækkeligt forberedt på større ulykker og katastrofer? Udgangspunktet er Beredskabsloven og Beredskabsstyrelsens vejledninger Nationalt Risikobillede - 10 største risici 1. Orkaner, stormfolder mv. 2. Kraftig regn og skybrud 3. Transportulykker 4. Ulykker med farlige stoffer på land 5. Forureningsulykker til søs 6. Nukleare ulykker 7. Pandemier 8. Husdyrsygdomme og zoonoser 9. Terrorhandlinger 10. Cyberangreb

9 Metode Interview med relevante aktører Spørgeskemaundersøgelse og møder med samtlige ministerier Gennemgang af beredskabsplaner og dokumentation Gennemgang af evalueringer fra større hændelser i Danmark i perioden og fra myndighedernes øvelser

10 1. Planlægger ministerierne beredskabet tilfredsstillende inden for deres eget sektorområde? Ministeriernes beredskabsplanlægning Styrelsernes beredskabsplanlægning Beredskabsplanlægningen i 3 styrelser med kritiske funktioner: Trafikstyrelsen Fødevarestyrelsen Center for Cybersikkerhed

11 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

12

13 2. Koordinerer Beredskabsstyrelsen beredskabsplanlægningen tilfredsstillende? Undersøgt hvordan Beredskabsstyrelsen løser sine opgaver med at koordinere planlægningen af beredskabet: Fremme beredskabsplanlægningen på centralt niveau fx ved rådgivning og vejledning om beredskabsplanlægning Vurdere sammenhængen i beredskabsplanlægningen Gennemføre den del af planlægningen der ikke påhviler andre

14 Resultaterne Beredskabsstyrelsen har fremmet beredskabsplanlægningen ved at udarbejde vejledninger og yde rådgivning Beredskabsstyrelsen har ikke et samlet overordnet overblik over beredskabsplanlægningen i ministerierne og dermed ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere sammenhængen i planlægningen af beredskabet Beredskabsstyrelsen udarbejder den nationale beredskabsplan men har ikke ajourført den efter en større ressortomlægning i 2011

15 3. Evaluerer Politiet, Beredskabsstyrelsen og ministerierne krisestyringen ved større ulykker og katastrofer samt øvelser skriftligt og følger de op på evalueringerne?

16 Resultaterne Myndighederne har ikke evalueret alle større hændelser og øvelser skriftligt Myndighedernes har fulgt op på læringspunkterne fra terrorhændelserne i Norge og på evalueringer af hændelser og øvelser

17 Statsrevisorernes vurdering af statens beredskab for større ulykker og katastrofer

18 Statsrevisorernes bemærkning Et godt statsligt beredskab forudsætter, at myndighederne er velforberedte i forhold til at håndtere større ulykker og katastrofer, fx skybrud, forureningsulykker, sygdomsudbrud og terrorhandlinger. Beredskabsloven fastsætter, at de enkelte ministre inden for deres område skal planlægge, så samfundets funktioner kan opretholdes og videreføres i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Loven fastsætter endvidere, at forsvarsministeren koordinerer planlægningen vedrørende den civile sektors beredskab og rådgiver myndighederne. Forsvarsministeren gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder. Statsrevisorerne konstaterer, at hovedparten af de ministerier og styrelser, der har en central rolle i beredskabet fx Statsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet har udarbejdet beredskabsplaner for krisestyringen ved større ulykker og katastrofer og har øvet deres beredskab.

19 Statsrevisorernes bemærkning (2) Statsrevisorerne kritiserer, at hovedparten af de ministerier og styrelser, der har en mindre central rolle i beredskabet, ikke har overholdt beredskabsloven. Således har kun få af disse ministerier og styrelser en beredskabsplan og har øvet deres beredskab til trods for at de fleste af ministerierne varetager samfundskritiske funktioner. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende: At Forsvarsministeriet ikke har sikret, at Beredskabsstyrelsens koordinering af beredskabsplanlægningen på tværs af ministerierne har været tilstrækkelig. Beredskabsstyrelsen har ikke haft et samlet overblik over ministeriernes beredskabsplanlægning og har dermed ikke haft et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om beredskabet er tilstrækkeligt. At myndighederne ikke systematisk har evalueret håndteringen af større ulykker og katastrofer samt øvelser. Evalueringerne er vigtige i forhold til at fastholde erfaringer og læringspunkter.

20 Statsrevisorernes bemærkning (3) Statsrevisorerne konstaterer, at beredskabsloven forventes ændret i Ændringen betyder, at alle ministerier skal indsende deres beredskabsplaner til Beredskabsstyrelsen, der således får bedre rammer for koordinering af beredskabsplanlægningen. Ministrenes svarfrist: 4 måneder.

21 Statsrevisorernes karakterskala Statsrevisorerne finder det meget/særdeles positivt finder det positivt finder det tilfredsstillende/er tilfredse med påpeger/understreger/ henstiller/ forventer beklager/ finder det bekymrende/ foruroligende finder det utilfredsstillende/ er utilfredse med/ og indskærper kritiserer/ finder kritisabelt/ kritiserer skarpt/ og indskærper påtaler/ påtaler skarpt påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

22 Sådan forstår du Statsrevisorerne ifølge ATS Statsrevisorerne uddeler kritik efter en 9-punkts skala: Hævet øjenbryn Skuldertræk Hovedrysten Kritik Påtale Skarp påtale 16 ton skideballe 28 ton skideballe Anbefaler at de ansvarlige prygles offentligt