En aften kom Nicole ud for en trafikulykke.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En aften kom Nicole ud for en trafikulykke."

Transkript

1 22 Af Renate Gsodam & Peter Nydahl BASAL STIMULATION Alt virkeligt liv ligger i mødet en casestudie i basal stimulation Nedenstående artikel er udsprunget af de refleksioner, vi i fællesskab gjorde os i forbindelse med det afsluttende eksamensprojekt i videreuddannelsen til Praxisbegleiterin für Basale Stimulation in der Pflege (praksishjælper i basal stimulation i plejen, o.a.). Renate Gsodam deltog i videreuddannelsen på NØdelstatsakademiet i Mödling, og Peter Nydahl var leder af videreuddannelsen. Efter en præsentation af patienten beskriver artiklen de fælles overvejelser og skildrer derpå den pleje, Renate Gsodam ydede. Nicole En aften kom Nicole ud for en trafikulykke. På sin knallert stødte hun sammen med en personbil og blev fundet bevidstløs på ulykkesstedet. Efter at hun havde fået førstehjælp, kunne man konstatere, at hun havde fået en hjernekvæstelse, kvæstelser i brystkassen og flere komplicerede fakturer, bl.a. diagnosticerede man en C5-fraktur. I forbindelse med den videre behandling blev Nicole rutinemæssigt sederet og lagt i respirator på den intensivafdeling i Klagenfurt, hvor hun blev plejet. På grund af Nicoles langvarige hjerneødem forudsagde en neurolog, at det ville udvikle sig til et apallisk syndrom med dårlig prognose. Overfladisk set var det de forskellige forbindinger, der gav plejemæssige problemer, men i særdeleshed var det det hidtil forgæves forsøg på at få Nicole ud af respiratoren. Fire uger efter ulykken og tre dage efter udtrapningen af sederingen viser Nicole stadig knap nok egenaktivitet bortset fra lejlighedsvise øjenbevægelser, og hun kan ikke trække vejret selv. Hun plejes og stabiliseres udelukkende ud fra sine kropslige behov, eftersom hendes personlighed næppe kan registreres og kun findes i de pårørendes erindring. Efter de muligheder, afdelingen har, bliver Nicole plejet godt. I teamet betragtes hun som et håbløst tilfælde desuden er hun en ung pige, hvis situation trods alle intensivmedicinske muligheder vækker de mest forskelligartede følelser hos plejepesonalet. Figur 1. Basal stimulation Den plejemæssige omsorg skal ganske vist sikre, at kroppen overlever, men behandlingen af mennesket er gået i stå. Det ser ikke ud til, at yderligere fremskridt er mulige eller kan fornemmes. Hos alvorligt tilskadekomne og kvæstede mennesker

2 som Nicole synes standardplejen ikke at fungere længere. Vi bliver nødt til at gå anderledes til værks. Tør vi tænke anderledes? Skal vi give afkald på vores forestillinger om, at det er os, der skal helbrede Nicole? Skal vi gå ud fra, at Nicole stadig har tilstrækkelig vilje i sig til at overleve, at hun kan helbrede sig selv og selv skabe sin egen udvikling, og at hun i en vis forstand vil kunne leve, hvis hun selv kan bestemmer, selvom vi kun kan se en spæd ansats til det? 1 Sædvanligvis går vi ud fra, at vi som mennesker er selvbestemmende i vores liv. Vi bestemmer og beslutter, hvordan og hvorhen vi vil bevæge os, hvad og hvordan vi vil opfatte, hvordan og med hvem vi vil kommunikere. Ofte sker det ubevidst, på et elementært plan og som en udviklingsfremmende konfrontation med vores omverden. Med vores omverden lever vi således i et indbyrdes dynamisk forhold, der udløser alle mulige ændringsprocesser i os og i sidste ende skaber vores emotionelle og sociale (og ikke kun rationelle!) intelligens og identitet. Men hvis vi nu ikke længere selv kan opretholde kontakten med andre mennesker eller med omverdenen, så skal vi have kommunikation og stimulering udefra for stadig at kunne leve et udviklingsfremmende liv, for at kunne bevare vores identitet eller skabe os en ny (1). Nicole kan måske slet ikke huske ulykken og kender intet til sine alvorlige frakturer endsige til de fremmede omgivelser, der kan forekomme hende uforståelige, ja endda truende. Hendes hidtidige liv er radikalt ændret. Kroppens sikkerhed, det selvfølgelige i at kunne beslutte selv, at kunne bevæge sig, at kunne kommunikere med andre mennesker har formodentlig ændret sig til noget faretruende (2). Hun vågner og har højst sandsynligt ingen erindring om ulykken, men er pludselig radikalt anderledes og kan ikke mere forstå sig selv. Det vil hun grundlæggende reagere på med angst og tilbagetrækning som forsvarsstrategi, da omverdenen, hendes egen krop, sågar det, hun oplever og erkender, pludseligt og uventet er blevet anderledes (1, 3). Hun skal have tid til på ny at orientere sig. Hun har behov for udefrakommende stimulering, der giver hende tryghed, forekommer hende velkendt, og som er klar og entydig at forstå. Hun har behov for kommunkation, der entydigt er rettet til hende som person, således at hun kan genopbygge sin identitet (1). For at få mere at vide om hendes personlighed og de omgivelser, hun kommer fra, har vi brug for at få forskellige informationer om hende. Derfor har vi ladet de pårørende besvare en bearbejdet form for spørgeskema vedrørende plejeanamnese (4), og vi har haft en samtale med dem. Og hvad ved vi så nu om Nicole? Nicoles biografi Sociale omgivelser: Nicole bor sammen med sine forældre, har en bror og en kæreste, kan lide at gå i skole og vil være bankassistent. Dagsrytme: Vil være i fred om morgenen, drikker kun appelsinvand til morgenmad, børster tænder, går i skole, kommer hjem, spiser og ser fjernsyn. Hobbyer: Volleyball, tv: Beverly Hill, X- files og Baywatch. Religion: Siden sin bedstemors pludselige død har hun følt sig svigtet i troen. Mestring af krisesituationer: Trækker sig tilbage siger altid: Lad mig være i fred, jeg skal nok om lidt. Personlig hygiejne: Om morgenen almindelig vask, om aftenen styrtebad og rigeligt med varmt vand, hun er højrehåndet; børster hver dag omhyggeligt sit lange hår; parfume Night Musk. Tandbørstning: Om morgenen før hun vasker sig og om aftenen lige før sengetid. Mad og drikke: Fortrinsvis stærk, syrnet og salt: grillretter, grønsagsgratin, drikker ofte appelsinvand til maden. Søvnmønster: Går sent i seng (sover på højre side), er i reglen udsovet. Har tre tøjdyr i sengen, navnlig plyshunden 23 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 2 maj 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

3 24 Jacky. Sover helst i mørke med dynen op til hagen. Kan ikke lide at sove på ryggen. Kropskontakt: Er vant til at blive berørt, især på hænderne, bryder sig ikke om at blive berørt på hovedet og håret. Sanseforstyrrelser: Bortset fra en ubetydelig synsnedsættelse ingen. Musik: Slagere, tekno, yndlingsmelodi: My heart will go on. På baggrund af disse oplysninger og vores egne overvejelser forsøgte vi derpå at udvikle et patientspecifikt (ikke et sygdomsspecifikt!) koncept. Hvilken prioritet har Nicoles pleje? Nicole er 16 år gammel, bor hjemme og synes at være i den fase af ungdomsårene, hvor man frigør sig psykosocialt fra barndomshjemmet. Hendes forhold til forældrene var normalt. Hjemme ser det imidlertid ud til, at hun trækker sig tilbage (at se fjernsyn er fx en kontaktfattig beskæftigelse), men hun havde kontakter til jævnaldrende (fx kæreste, skole, volleyball som holdsport). Hun distancerede sig og søgte at finde sin egen identitet (5). At tabet af bedstemoderen forbindes med en bitter følelse af svigt, peger på, at hun nok ikke så tit har været ude for tab eller grænsesituationer. Derfor vil ulykken sandsynligvis gøre hende fuldstændig utryg, dvs. at hun sandsynligvis vil opleve sin kropslige og psykiske identitet helt anderledes end før. Af den grund skal støtte til, at hun finder frem til sin identitet, have første prioritet. Dernæst forekommer det os sandsynligt, at Nicole i denne fase af sit liv vil kunne være meget letbevægelig og følelsesbetonet. Vi konkluderede derfor, at det for Nicole kunne være vigtigt selv at bestemme over sit liv, selv at træffe sine beslutninger (selvstændig mestring af krisesituationer), men samtidig med at hun stadigvæk er afhængig af barnets binding til forældrene (tøjdyr i sengen) og eventuelt af og til søger tilflugt og beskyttelse hos sine forældre. Det er således nærliggende, at plejen til Nicole ikke alene bør indeholde den prioriterede selvbestemmelse, men også muliggøre tilbagetrækning og beskyttelse, eventuelt på skift. Hvem kan være identifikationsobjekt? Ifølge Buber er det kun i mødet, at virkeligt liv og dermed virkelig indentitet findes, og det forekommer os derfor meningsfuldt yderligere at inddrage Nicoles mulige skolekammerater og/eller hendes kæreste, så at disse relationer kan sætte hende i gang med at genfinde sit jeg (6). Da hun er i puberteten, kan det være problematisk, men eventuelt også en stor chance at inddrage hendes forældre i plejen måske kan også hendes bror eller kæreste inddrages på en meningsfuld måde. Men det afhænger også af de pårørendes evne til at klare situationen. Frem for alt mener vi, at det er meningsfuldt, at Renate Gsodam som ung kvinde (ung og ikke ældre sygeplejerske) står for plejen, så Nicole i mødet kan blive sig sin nye virkelighed og ligeledes sin nye identitet bevidst. Vi formoder, at hun vil acceptere Renate Gsodam som identifikationsobjekt. Her giver Nicoles forkærlighed for personlig hygiejne mange muligheder. Hvordan kan en relationsdannelse komme i stand? Vi lægger mærke til mulige tegn på, at der bliver stillet for store krav, samt på tilbagetrækning og forsøger at arbejde i takt hermed. Naturligvis vil vi tale med Nicole, som om hun var normalt vågen og til at få forbindelse med, for gennem det sagte, men frem for alt gennem stemmens klang at respektere hende og appellere til hendes sociale kompetence. Hen-

4 des eksisterende kompetence kunne i øvrigt også udtrykke sig ved, at hun afviser sig selv i sin nuværende tilstand og stadig ikke selv trækker vejret et af de udtryksmidler, hun har tilbage under sit traume. Da det samtidig ligger inden for vores ovennævnte hensigt med plejen, forsøger vi at nærme os og dermed at få skabt en relation gennem varsom ånddrætsstimulerende massage som noget af det centrale i kommunikationen. Hvilke sansemæssige tilbud giver vi? Med vores koncept forventer vi således gennem den somatiske stimulation, dvs. indledende kontaktforsøg, entydige berøringer og hjælp til at trække vejret, at kunne få skabt en relation og gennem den personlige pleje at give Nicole mulighed for at orientere sig om sin ændrede psykiske og fysiske identitet. I den første fase vil vi endvidere vælge den beroligende afvaskning af hele kroppen for om muligt at imødegå, at Nicole bliver urolig, fordi hun er desorienteret og bange, for at lære hende nærmere at kende og for at opbygge en relation, der vil være stabiliserende for hendes jeg. Med samme hensigt bliver hendes vante dagsrytme integreret i vores daglige arbejdsdag som vejledende. Derved kan vi tilgodese faser i hendes evne til selv at bestemme gennem forskellige tilbud: Observation af de vitale udtryksmuligheder Ført og understøttet afvaskning At få håret redt Tilbud om pleje, også verbalt Justeringer efter Nicoles ønsker I givet fald at tilbuddet afbrydes og faser i tilbagetrækningen: Redebygning med sammenrullede tæpper At få lov at være i fred Eventuel, men ganske varsom forældreinddragelse, dvs. endnu ikke mere end at holde i hånd. Skulle Nicole tage imod disse tilbud, kan der udvikles yderligere sansemæssige interaktionsmuligheder. Maden synes at være vigtig for hende, og hun synes ligeledes at have en forbrugsmæssig personlighed. Det vil sige, at her kan somatiske (massage osv.) og sågar orale tilbud (appelsinvand), der ikke er særligt krævende, og som kan vække spirende interesse, være af betydning (4). Når hun bliver mere nærværende og opmærksom på andre, vil vi følge hende i hendes psykiske bearbejdelse af traumet (yderligere inddragelse af forældrene, taktil-kinæstetiske oplevelser, der skal understøtte, at jeg-situationen erkendes), men også udfordre hende gennem hjælp til selvhjælp (ført og understøttet mundpleje eller visuelle tilbud med henblik på rumlig orientering og at komme tilbage til verden ). Denne hjælp til selvhjælp finder sted for at tilbyde hende muligheden for at erfare, at hun kan ændre sig. På den måde kan hun måske opbygge håbet om, at hun kan mestre traumet på grundlag af sin selvbestemmelse og det er naturligvis en form for tidlig genoptræning (7). Almindeligvis vil man på dette tidspunkt formode, at hun på grund af det langvarige sengeleje har mistet henholdsvis (ved habitualisering) har fået reduceret følelsen af sin egen krop og evnen til at koordinere. Af selvsamme grund kan hendes rumfornemmelse være forstyrret. Men hvorvidt det også gælder i Nicoles tilfælde, kan man først bedømme ud fra interaktionen. Fra vores side vil vi absolut forebygge sådanne mulige forstyrrelser og derfor give Nicole beroligende afvaskninger, der starter fra kroppens midtlinie og går udefter, samt omlejre hende varsomt, og så hun forstår det, idet vi er opmærksomme på hyppigt at ændre den stilling, hvori hun er lejret (8). Det er et koncept, der er åbent for Nicoles videre udvikling: Det er et tilbud til hende. Skulle hun ikke acceptere det, be- 25 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 2 maj 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

5 26 tyder det ikke, at hun er for skadet, men derimod at vi endnu ikke forstår hende fuldt ud og derfor bliver nødt til at ændre vores tilbud. Vi forsøger således at komme hende imøde. Renate Gsodam: Mit første møde med Nicole Figur 2. Nicole har været indlagt på intensivafdelingen i fem uger. Den intensive terapi har gjort det muligt for hende at overleve. Hun ligger i en luftpudeseng, er kun dækket af et bomuldstæppe og trækker vejret maskinelt gennem en trakeostomi modus SIMV/ASB. Gennem en nasal ernæringssonde får hun kontinuerligt næring 24 timer i døgnet. En hård krave af plastic støtter hagen for at beskytte hendes halshvirvler mod dorsalfleksion, hvortil kommer alle mulige katetre og sonder. Slangerne til respiratoren har hun på sin venstre side, bag hende er der infusionsstativer, monitorer og tilslutning til ilt, luft og vakuum. Hun ligger fuldstændig uden at røre sig. På mig virker hendes kropsholdning slap og kraftesløs. Hendes håndled flekterer mod højre, og hendes ben ligge udstrakte og udadroterede på madrassen. Nicole er sikkert ikke bekendt med sine nærmeste omgivelser. Støjkulissen minder mig om en banegård: uafbrudt bippen fra forskellige alarmer, vand, der løber, skridt, der kommer og går, en telefon, der ofte ringer, samtale over fodenden, respiratorens monotone snøften, døre og skuffer, der åbnes og lukkes, raslen af papir. Min første tanke var: Nicole, hvor er du? Hvad føler du? Føler du noget? Kan du høre noget? Kan du i hele taget opfatte noget? Jeg prøver at indleve mig At tage kontakt og at opbygge et forhold Min første kontakt med Nicole begynder med, at jeg præsenterer mig: Nicole, jeg hedder Renate, og jeg skal være sammen med dig i dag. Jeg fortæller hende også, hvilken dato det er, og hvad klokken er, og først da tager jeg hende om højre skulder med et entydigt, fast tag og med hele håndfladen. Jeg lægger mærke til, at det rykker i begge øjenlåg.

6 Efter først at have sagt det til hende, hæver jeg langsomt, idet jeg forsigtigt lægger min hånd på hendes hoved, hendes overkrop 45 grader: Aktivitet er indledt. Et kvarter efter går jeg i gang med den beroligende afvaskning af hele kroppen første gang Nicoles personlighed antastes med en kropslig erfaring. Herunder bemærker jeg ingen som helst reaktion hos Nicole. Mens lagenet skiftes, vugger jeg hende blidt frem og tilbage i takt med hendes åndedræt en spontan og for mig passende association til tidligere oplevelser i vuggen. Herunder er hendes ansigt fuldstændig afslappet. Jeg lejrer hende i højre sideleje og bygger hende en rede for på den måde at give hende mulighed for at få fred og ro og være sig selv. Hun falder i søvn. Det kan jeg tydeligt se på, at hendes hjertefrekvens aftager fra 75 til 60 per minut. Senere kommer Nicoles far på besøg. Med høj, krævende stemmer siger han: Luk øjnene op, pigebarn, du har sovet længe nok. Jeg lægger mærke til, at Nicoles hjertefrekvens stiger til 85 per minut, og at åndedrætsfrekvensen stiger fra 15 til 23 åndedrag per minut. Kan hun genkende ham? Ti minutter senere går han igen. Han lader mig forstå, at han ikke kan få nogen som helst kontakt med Nicole, og at han altid lige kommer forbi i sin frokostpause. Jeg forsøger at forklare ham, at Nicoles mulighed for at opfatte og kommunikere i øjeblikket er indskrænket, og at hun ikke mere kan kommunikere normalt. Men af den grund er hun ikke ude af stand til at kommunikere, og derfor må vi tilpasse vores opfattelse og kommunikation efter hende. Hun er i stand til at give os svar gennem vegetative tegn, fx stigningen i hjertefrekvensen eller det hurtigere åndedræt, som vi kan konstatere ved at være særligt opmærksomme. Faderen går. Også han har brug for tid til at forstå. Den planlagte inddragelse af forældrene eller i det mindste af faderen kommer nok ikke til at gå så hurtigt, som jeg havde forestillet mig. Med den indledende berøring om højre skulder tager jeg kontakt med Nicole. Med ord forklarer jeg hende, at jeg vil lægge hende tilbage i rygleje, fordi jeg vil give hende åndedrætsstimulerende massage for at gøre hende bevidst om sit åndedræt. Da jeg lægger mine hænder på de nederste ribben, kan jeg mærke, at Nicole nærmest trækker vejret hurtigt og overfladisk. Jeg begynder nu rytmisk og med forskelligt pres af hænderne at massere hendes brystkasse. Kort efter kan jeg mærke, at vores åndedræt rytmisk har tilpasset sig hinanden. Vi fører den første nonverbale samtale. Jeg har følelsen af, at Nicole gennem mine entydige bevægelser og trykket af mine hænder igen kan fornemme indånding, udånding og sin brystkasse. Nu trækker hun vejret roligere og dybere. Jeg afbryder ikke straks den åndedrætsstimulerende massage; vi trækker vejret sammen endnu et stykke tid. Efter at jeg afsluttede den åndedrætsstimulerende massage, kunne jeg på respiratoren se seks spontant udløste indog udåndinger per minut, og iltmætningen steg fra 90% til 97%. Mit personlige indtryk: Jeg skal give Nicole tid nok. I over en måned har hun fået sovemedicin og stærke smertestillende midler. Også jeg behøver tilstrækkelig tid til at lære Nicole og hendes pårørende bedre at kende. At pleje at støtte at give hjælp til selvhjælp Tilbuddene til Nicole om stimulation vælger jeg under hensyntagen til den biografiske anamnese, som allerede er optaget. Hovedvægten bør jeg nok lægge på den somatiske omsorg. Ligeledes synes det meningsfuldt at opstille en dagsplan for at give Nicole mulighed for at kunne orientere sig i tid samt fastlægge tilstrække- 27 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 2 maj 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

7 28 ligt med hvilepauser, så der ikke stilles alt for store krav til hende, og så en mulig tilbagetrækning ikke yderligere forstærkes. Afvaskning af hele kroppen, der skal tjene til at opbygge en kontinuerlig relation, vil jeg lægge om morgenen, selvom Nicole ifølge sin biografi kun har brugt klatvask om morgenen, men taget styrtebad om aftenen på grund af min arbejdstid kan andet ikke lade sig gøre. Selvfølgelig skal en sådan dagsplan også passe ind i vores forløb i afdelingen. Dagsplan: Kl. 7 Vækning med musik Blodprøver, medicinindgift Kl. 8 Oral stimulation med appelsinsaft, ført og understøttet tandbørstning Hvilepause Kl. 9 Forsøg på med forskellige materialer at få Nicole til at fornemme sine ekstremiteter Beroligende afvaskning af hele kroppen, senere eventuelt ført og understøttet afvaskning Sengevask afvekslende med vestibulær stimulation Forbindsskift Påklædning Højre sideleje Hvilepause, eventuelt stuegang ved reservelægen Kl. 12 Sygepleje Lejring til drænage, herunder sekretløsning ved vibrationsmassage Åndedrætsstimulerende massage i tilknytning hertil Venstre sideleje kort besøg derefter hvilepause Kl. 14 Fysioterapi Kl. 15 Omlejring Kl. 17 Oral stimulation kl. 18 Lejring til drænage, herunder sekretløsning Åndedrætsstimulerende massage i tilknytning hertil Besøg kl. 20 Op at sidde i eller på tværs af sengen for ført og understøttet at børste tænder Kl. 20 Til hvile for natten afbrudt af omlejringer og om nødvendigt rensning af luftvejene. Denne dagsplan gør det muligt for mig og mine kolleger at gå struktureret frem. Den sikrer kontinuitet og forbedrer desuden hele teamets kommunikation. Ændringer i opfattelsen Efter tre dage sammen med Nicole opfatter jeg hende på en anden måde. For mig at se viser hun tydelige reaktioner på tilbud om basal stimulation i plejen, men den indledende berøring på højre skulder besvarer hun med et spørgende udtryk. Hun fortrækker ansigtet og får desuden et bedrøveligt udtryk om munden, en lodret rynke i panden og kniber øjnene sammen. Har hun smerter? Uafhængigt af mig bekræfter fysioterapeuten, at hun har iagttaget det samme, når hun foretager passive bevægelsesøvelser med Nicoles skulderparti. Den vagthavende læge ytrer mistanke om en dobbeltsidig lammelse og fortolker iagttagelsen, som at det drejer sig om hypæstesi, og ordinerer et smertestillende middel tre gange dagligt samt en undersøgelse af halshvirvlerne. Den indledende berøring ændrer jeg til højre side af thorax for ikke hver gang, jeg tager kontakt, at starte med at forvolde Nicole smerte. Således kan jeg sandsynligvis forhindre, at hun trækker sig tilbage, og formidle til hende, at jeg har forstået, hvad hun føler. I løbet af de næste to uger med kontinuerlig pleje diagnosticerer den neurologiske reservelæge, at Nicole befinder sig i en komatøs tilstand med dekortikationsmønster (apallisk mønster). Hun reagerer ikke på enhver og heller ikke på ethvert tilbud. Er det nu noget negativt, eller er det snarere noget positivt? Hidtil har jeg oplevet Nicole på en anden måde: Ved

8 den indledende berøring og tiltale ved navn åbner hun da spontant begge øjne. Ved oral stimulation med appelsinvand en for hende kendt og stimulerende smagserfaring åbner hun munden, udløser synkerefleksen, smasker, gaber og giver sig til at bevæge tungen. Ved vestibulær stimulation oplevelsen af at bevæge sig i rummet synes hendes opmærksomhed, når hun bliver vugget i forbindelse med omlejring, at vokse, idet hun i højre sideleje hver gang åbner højre øje. Nicoles mor har taget hendes yndlingstrøje med, og den giver jeg hende på, når jeg har vasket hende, for at hun bedre kan fornemme sine kropslige grænser og måske finde sin identitet. Det får hende til at slappe af. Efter en uge er det tydeligt, at hun genkender og accepterer mig, mens jeg har lært hendes potentiale og grænser at kende, så jeg kan følge og støtte hende. Ved mig selv tænker jeg, at det i grunden er hende, der bestemmer, hvordan det skal gå. Respiratorens baggrundsfrekvens har vi kunnet nedsætte fra 16 til 6 per minut. Yderligere to uger senere Nu tilbyder jeg Nicole en ført og understøttet afvaskning af ansigt og hænder. Således kan vi sammen gennemføre en aktivitet, idet vi samtidig forebygger kontraktur i albueleddet, og Nicole kan derved ligeledes få erfaring for, hvordan det er at bevæge sig. Hun bestemmer selv, og hun er meget opmærksom. Den beroligende afvaskning af hele kroppen tilbyder jeg efterhånden kun, hvis det godt kan indgå i en delvis afvaskning. Ved oral stimulation kan Nicole uden problemer synke et par skefulde appelsinsaft. I dag har jeg planlagt, at Nicole for første gang skal sidde op i sengen. Det lægger jeg op til ved at stimulere hende vestibulært for at forebygge, at hun bliver overstimuleret, og for at få hende til at være opmærksom. Jeg begynder med bevægelser, der først varsomt vender hende over på venstre side, derpå varsomt over på højre, og kun såfremt bevægelsen glider let. Nicole åbner begge øjne. Jeg giver hende blodprophindrende strømper og gymnastiksko på. Så tager jeg hendes hånd og lægger den på hendes hoved, rejser ganske langsomt hendes overkrop op og sænker langsomt fodenden af sengen. Nicole har begge øjne åbne, et afslappet udtryk i ansigtet og overhovedet ingen kredsløbsproblemer. Det ser ud til, at det bekommer hende godt. Hun virker interesseret; hun lytter efter sig selv; hun opdager sig selv. Efter et kvarter falder hun i søvn. Jeg sænker forsigtigt den øverste ende af sengen, og hvilepausen er hende vel undt. Vanskeligheder Den neurologiske diagnose giver mig problemer. Jeg ved, at den for Nicole er alt afgørende. Jeg vil ikke have, at hun skal på plejehjem, og at hun ikke får en chance for at få en målrettet genoptræning. På den kliniske konference opregner jeg endnu en gang de reaktioner, som Nicole udviser: Ved tiltale og indledende berøring åbner hun begge øjne Hun kan synke Hun har muligheder for at udtrykke sig, har evne til at opleve og viser os det med sin mimik På opfordring kan hun mange gange udføre bevægelser i skulderleddet Hun udviser afværgereaktioner og trækker hånden til sig, fx når der anlægges venekateter. Vi kommer til det resultat, at overlægen ved neurologisk afdeling endnu en gang skal indkaldes til samråd. Mine kolleger får på ny information og kan som hidtil 29 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 2 maj 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

9 30 præstere den grundlæggende kontinuitet i den basale stimulerende pleje. Respiratoren kan vi omstille til spontan/asb-modus. Det kan Nicole godt tåle, og åndedrætsfrekvensen er 15 per minut med en volumen på 350 ml. Næste dag finder samrådet med overlægen fra neurologisk afdeling sted. Lægen tiltaler Nicole med navn og præsenterer sig selv. Hun åbner straks begge øjne og får øjenkontakt med ham. Han beder hende om at bevæge højre arm. Hun bevæger den i skulder- og i albueleddet. Han beder hende lukke øjnene, og hun lukker øjnene. Neurologen fastslår denne gang, at Nicole er vågen, og at der ikke mere er noget til hinder for fortsat genoptræning. I mellemtiden har Nicole opbygget en grundlæggende kropsfornemmelse og selvbevidsthed, og hun kan både besvare og selv tage kontakt. Fra nu af virker det, som om hun gerne vil orientere sig om sine omgivelser og sin situation. Det næste skridt Jeg forøger mine tilbud. Da Nicole nu oftere og oftere har øjnene åbne og er begyndt at interessere sig for sin omverden, vil jeg tilbyde hende visuel stimulans. Inden for hendes synsfelt hænger jeg billeder op, som hendes bror har malet til hende. Hendes nærmeste omgivelser pynter jeg op med blåt hendes yndlingsfarve. Hun ser interesseret til. Når hendes forældre, kæreste eller bror kommer på besøg er hun helt rolig. Hendes hjertefrekvens er 58 per minut, og efter at der er taget afsked, er den 98 per minut. Jeg tror, at hun kan genkende de pårørende. De pårørendes deltagelse i plejen, hvilket i starten forekom ønskværdig, må vente, da det stadig synes at være for krævende. Jeg spørger mig selv, om Nicole efterhånden er blevet mere og mere klar over sin situation, og om hun nu har behov for støtte til at bearbejde sit traume. Det sker stadig tiere, at hun græder, men hun lader sig berolige og trøste, når man taler blidt til hende. I denne situation ville jeg gerne med mine hænder helt enkelt kunne formidle til hende: Jeg er hos dig; jeg forstår dig. Jeg kan fornemme, at hun kan lide, at jeg lægger mine hænder på hendes brystkasse, og at vi trækker vejret i fællesskab. Jeg tænker, at det får hende til at føle sig tryg. Forståelse Næste dag har jeg planlagt at gå videre med at opbygge kommunikationen med Nicole. Da hun på grund af trakealkanylen er meget hæmmet i sin kommunikation, vil vi som kommunikation forsøge at udnytte hendes evne til at blinke med øjnene. Jeg aftaler det hele med Nicole og siger, at hun skal blinke, hvis hun har forstået mig. Efter nogen tøven lukker hun øjnene. For mig er reaktionen ikke entydig og klar, men jeg vil alligevel integrere det i plejen fremover. Den følgende dag: I dag vækker jeg Nicole med hendes yndlingsmelodi. Hun åbner begge øjne, kæbemuskulaturen er helt afslappet, og der er ingen problemer med at børste hendes tænder og rense hendes tunge på en struktureret og for hende forståelig måde. Hun bevæger læberne, som om hun ville sige noget, og under trakealkanylen er der lyd at høre. Selvom jeg gør mig ihærdige anstrengelser, kan jeg ikke forstå, hvad hun siger Sin højre arm kan hun bedre og bedre bevæge i skulderleddet. Om aftenen kommer Nicoles mor på besøg. Nicole åbner øjnene og begynder at græde. Hendes mor prøver at opmuntre og trøste, men kan alligevel ikke berolige hende. Moderen giver sig også til at græde og virker meget hjælpeløs. Jeg tilbyder at sænke sengen, så seng og stol kommer i samme niveau, hvorved moderen lægger sig ind over Nicole. Jeg lader dem være alene, så de gensidigt kan fornemme hinandens nærvær.

10 Efter en halv time falder Nicole i søvn. Hun har påtaget sig sin lidelse og kan nu gå sine egne veje. 31 Senere: I dag får Nicole for første gang lov at sidde på tværs af sengen. Jeg har drøftet det med fysioterapeuten, og vi har aftalt et tidspunkt, så Nicole kan forberede sig på det. For at øge Nicoles opmærksomhed og for at forebygge, at hun overbelastes vestibulært, indleder jeg igen med vestibulær stimulation. Jeg giver hende blodprophindrende strømper og gymnastiksko på. Vi vender hende om på højre side på tværs af sengen. Sengen sænker vi så meget i højde, at der er god kontakt mellem hendes ben og gulvet. Jeg sætter mig bag hende og formidler derved gennem min krop fuld støtte og tryghed. Hun kan opleve at være i bevægelse; at hun kan forandre sig. Gennem den tætte kropskontakt kan jeg ligeledes støtte hende i sit åndedræt. Fysioterapeuten iagttager Nicoles reaktioner. Ansigtet er afslappet, mundvigene er trukket opad. Smiler Nicole for første gang? Blodtryk, puls og åndedræt forbliver i normalområdet. Jeg taler til Nicole, og hun drejer hovedet efter stemmen. Senere virker Nicole meget urolig på mig. Hun bevæger armene helt ukontrolleret og i ryk. Da jeg spørger, om hun skal på toilettet, blinker hun. Jeg giver hende bækken, og hun har afføring. Jeg spørger mig selv, om det i dag var et tilfælde med bækkenet, eller om Nicole forsøgte at bruge sine hænder til at kommunikere med. I disse dage udfolder hun tydeligt sin personlighed. Kort tid efter bliver Nicole overflyttet til en intensiv børneafdeling. Nicoles videre skæbne Efter en måned får Nicole fjernet trakealkanylen, og hun kan tage næring til sig oralt. Figur 3. Inden hun bliver overflyttet til genoptræningsafdelingen, besøger hun mig en dag på intensivafdelingen sammen med sin kæreste Jürgen. Hun sidder i kørestol, og hun har god kontrol over sin krop. Hun taler i sætninger og husker mange ting i forbindelse med ulykken. Hun glæder sig til at blive genoptrænet og ønsker frem for alt at lære at bruge sine hænder bedre. Alsluttende bemærkninger Ved at integrere konceptet om basal stimulation i plejen kunne jeg tilbyde Nicole en pleje, hvor de plejemæssige handlinger blev en positiv oplevelse for hende. Jeg fokuserede ikke på hendes svage sider, men derimod på at følge og støtte hende som menneske. Derigennem kunne hun opbygge tillid. Denne tillid var vigtig for vores fælles arbejde, for det er først på den basis, at pleje kan blive interaktion og således muliggøre, at der kan gives hjælp til selvhjælp. KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 2 maj 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

11 32 I øvrigt bør vi, der dagligt arbejder med mennesker, i fællesskab hvad enten det er inden for en videreuddannelse eller i afdelingens dagligdag begynde at reflektere over vores adfærd og vores arbejdsmetoder, hver gang vi når vores grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Der gives ingen færdige løsninger, men det går snarere ud på at stille de rigtige spørgsmål. På sin videre færd her i livet ønsker vi Nicole mod og udholdenhed, styrke og kærlighed, samt at hun møder mennesker, der vil kunne opfatte hende med alle deres sanser. Denne artikel er et uddrag af den nye udgave af P. Nydahl & G. Brtoszek (eds.): Basale Stimulation Neue Wege in der Intensiv pflege. 3. Auflage. München: Urban Fischer NOTER 1. Jf. A. Fröhlich ved en faglig kongres om basal stimulation den 14. maj 1999 i Düsseldorf. Sygeplejerske Renate Gsodam Gerlamoos Steinfeld Austria Sygeplejerske, leder af kurser i basal stimulation i sygeplejen, leder af videreuddannelse til praksisvejledere i basal stimulation i sygeplejen, Essen Peter Nydahl Uniklinik Kiel 37J. Kiel LITTERATUR 1. Bienstein C, Fröhlich A. Basale Stimulation in der Pflege. Revideret udgave. Düsseldorf: Verlag Selbstbestimmtes Leben; Hannich H, Dierkes B. Ist Erleben im Koma möglich? Intensiv 1996; 4: Zieger, A. Dialogaufbau mit komatösen neurochirurgischen Patienten. I: Lipp B, Schlaegel W. Wege von Anfang an. Villingen-Schwenningen: Neckar Verlag; Nydahl P, Bartoszek G (eds.). Basale Stimulation Neue Wege in der Intensivpflege. Wiesbaden: Ullstein Medical; Erikson, Erik H. Identitet. Ungdom og kriser. København: Hans Reitzels Forlag Buber, M. Jeg og Du. København: Hans Reitzels Forlag Pickenhain, L. Basale Stimulation Neurowissenschaftliche Grundlagen. Düsseldorf: Verlag selbstbestimmtes leben; Neander, K.-D. et al. Der Einfluss von Weichlagerung auf die Körperwahrnehmung und -haltung. Pflege 1996; 4: (Oversat af Suzanne Pelch)

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Iet fagtidsskrift som dette læser jeg ikke

Iet fagtidsskrift som dette læser jeg ikke 30 KLINISK SYGEPLEJE-PÆDAGOGIK Peter Nydahl Det bedste er, at du selv bestemmer! basal stimulation i sygeplejen Basal stimulation i sygeplejen er et koncept inden for pædagogisk pleje, der drejer sig om

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen.

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Mindfulness Practitioner

Mindfulness Practitioner at forene betyder at forene. Foreningen opstår mellem krop, sind og ånd. Og vi opnår det, når vi retter vores opmærksomhed mod bevægelsen i kroppen og mod oplevelsen i kroppen. Ved at holde fokus på åndedrættet,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen God Søvn - om det mindre barns søvn En vejledning fra sundhedsplejen Oktober 2013 Børn og søvn Søvnen er vigtig, og det er derfor nødvendigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn i løbet af dagen og

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt

Læs mere

Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.

Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. DST hospice 2000 Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. Behandlingsteknikkerne der anvendes er : Massage

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet. Se på mig. jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn

Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet. Se på mig. jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn Neonatalklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet Se på mig jeg taler til dig! Se og forstå dit for tidligt fødte barn 1 INDHOLD Se på mig jeg taler til dig! Se på mig jeg taler til dig!...3 Tingene

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER Vi har ofte nogle tvangstanker, som kører rundt i hovedet på os. Nogle gange bliver vi ved med at få disse tanker om

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

HVORDAN DU VINDER OVER

HVORDAN DU VINDER OVER HVORDAN DU VINDER OVER ANGSTEN GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU VINDER OVER ANGSTEN Der er tidspunkter, hvor vi alle føler os bekymrede, angste, nervøse eller stressede. Der er tit en grund til det.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Opgave 6. I plejeboliger, vejledning til skuespillere

Opgave 6. I plejeboliger, vejledning til skuespillere Opgave 6. I plejeboliger, vejledning til skuespillere Mina Olesen Baggrundshistorie (som beskrevet for eleverne) Mina Olesen er 79 år og har boet alene, siden ægtefællen Keld Olesen døde for 15 år siden.

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Delirium Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Kære pårørende til patienter med intensiv delirium Din nærmeste/vores patient har svært ved at holde

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere