Udbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den kommunenplanen og implementeres via lokalplanlægningen og

Transkript

1 Bilag 2: Status på Bæredygtighedsstrategi Senest opdateret den 1 juni 2016 Status på Bæredygtighedsstrategi pr. 1. juni 2016 fremgår af implementeringskataloget Implementeringskataloget placerer ansvaret for implementering af Bæredygtighedsstrategien mellem kommunens forvaltninger og beskriver, hvordan de strategiske fokusområder implementeres, måles og afrapporteres. Bæredygtighedsstrategien vil primært blive implementeret via eksisterende handlings- og sektorplaner og implementeringsansvaret, herunder det økonomiske ansvar, påhviler de relevante forvaltninger. Katalogets kolonner skal forstås på følgende måde: Nr. : Refererer til de strategiske fokusområder i Bæredygtighedsstrategi Strategiske fokusområde: Det strategiske fokusområde. Plan: Den sektor eller handlingsplan, det strategiske fokusområde primært skal implementeres i. Ansvarlig: Den forvaltning, der er ansvarlig for koordinering og dokumentation af fokusområdet, er markeret med fed skrift, øvrige forvaltninger bidrager. Hvordan og hvornår: Beskriver, hvordan og hvornår fokusområdet skal implementeres. Kommunale og nationale målsætninger: Eksisterende kommunale og nationale mål vedr. Status-indikator: Indikator for måling af effektønsket og hvilket dokument status afrapporteres i (nævnt i parentes). Effektønske: Den effekt, der ønskes ved implementering af Status: Beskriver med farveindikation, hvorledes det strategiske fokusområdet er implemennteret pr. 1. juni 2016 med flg. farveangivelse: Grøn : Er Implementeret, Gult: Er under implementering, Rød: Der er udfordringer med implementeringen Begrundelse: Begrundelse for status vurdering og hvorvidt fokusområdet videreføres i Bæredygtighedsstrategi (BS ) : Miljø og Energiforvaltningen SUN: Sundheds og Kulturforvaltningen BLF: By og Landskabsforvaltningen SK: Skoleforvaltningen ÆH: Ældre - Handicapforvaltningen FB: Familie og beskæftigelsesforvaltningen BF: Borgmesterens Forvaltning 5.1 Bæredygtig By og Bolig Nr. Strategisk fokusområde Plan Ansvarlig forvaltning Hvordan og hvornår Kommunale og nationale målsætninger Status-indikator Effektønske Status Forklaring 1. infrastruktur i form af bl.a. energiforsyning, drikkevandsforsyning, håndtering af spildevand og regnvand, affaldshåndtering, kollektiv trafik og cyklismen tænkes på et tidligt tidspunkt ind i forbindelse med byplanlægning og byudvikling. Kommuneplanlægning/ lokalplanlægning/ byggesagsbehandling. BLF,, SUN Fokusområdet indarbejdes i forbindelse med revisionen af Udbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den kommunenplanen og implementeres via lokalplanlægningen og overordnede bypolitiske strategi byggesagsbehandlingen. BLF er projektansvarlig og og SUN bidrager ( Kommuneplan). med input vedr. hhv. forsyningsområdet og kollektiv trafik. Bæredygtig byudvikling skal tage hensyn til den tekniske infrastruktur og til forsyningsmulighederne (Kommuneplan). Antal lokalplaner, hvor infrastruktur er indtænkt tidligt. At sikre optimal udnyttelse af ressourcer, såvel økonomi, energi som øvrige råstoffer, samt mindst mulig miljøbelastning. Gennemføres via kommune- og lokalplanlægning. 2. håndtere regnvandet i alle byudviklings- og anlægsprojekter, så det tager højde for klimaforandringerne og samtidig bidrager til at forøge biodiversiteten eller understøtter andre bæredygtighedstemaer. Lokalplanlægning BLF, Udbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den overordnede bypolitiske strategi ( Kommuneplan). Bæredygtig byudvikling skal tage hensyn til den tekniske infrastruktur og til forsyningsmulighederne (Kommuneplan). Der redegøres for håndtering af regnvand i alle lokalplaner senest fra 2012 med udgangspunkt i LAR (Klimastrategi ). Der udarbejdes et LAR-katalog til anvendelse i nuværende og fremtidige byområder (Klimastrategi ). Antallet af LAR-projekter der godkendes i lokalplaner og miljøtilladelser, er stigende. Belastningen med overfladevand til de sårbare recipienter er faldende fra 2012, og vandet anvendes i stedet i byens rum til at forøge biodiversiteten. Belastningen med miljøfremmede stoffer til recipienterne falder årligt. Mindske udgifter til kloakering og rensning af spildevand. Er under implementering. Der er udarbejdet et LAR - katalog der skal understøtte lokal afledning af regnvand. Håndtering af regnvand indarbejdes i lokalplaner hvor relevant. 3. fremme og dokumentere biodiversitet ved by- og boligudvikling. Lokalplanlægning BLF, Fra 2013 fremgår det af lokalplaners bæredygtighedsredegørelse, hvordan fokusområdet er sikret. BLF er projektansvarlig. Der skal arbejdes med biodiversitet i lokalplanlægningen, og der skal udvikles en biofaktor til måling og dokumentation. Kommuneplanens Blå, grøn struktur indeholder retningsliner for fremme af biodiversitet. Ingen kendte nationale krav. Antal lokalplaner med voksende "biofaktor" i forhold til relevant omfang opgøres årligt. Ved planlægning forøges "biofaktoren", og denne fremgår af bæredygtighedsredegørelsen for lokalplanen. Byforgrønnelse vil indebære sunde, varierende og oplevelsesrige bymiljøer. Der er udfordringer med dokumentationsdelen pga. af ressourcer.. 4. sikre indretning af byrum gør det let for borgere og turister at agere bæredygtigt, f.x. sortere affald og cykle rundt i byen. Lokalplanlægning BLF, Fra 2013 fremgår det af bæredygtighedsredegørelsen for hver enkelt lokalplan, hvordan fokusområdet er sikret. BLF er projektansvarlig. Gennem lokalplanlægning og byggesagsbehandling skabes rammerne for indretning af byrum. eller kommunale mål pt. Antal byområder med let adgang til decentral affaldssortering forøges årligt. Områder velegnet til cyklisme forøges årligt. Byrum, der animerer til bæredygtig adfærd herunder byudstyr, affaldssystemer, cykelstier. Bedre affaldssortering, mindre CO2-udledning, flere cyklister - sundere borgere.. Der arbejdes på at indsamle affald i nedgravede containere i tæt- og midtbyen. Containerne skal være tilgængelige for alle og nettet af affaldscontainere i beboelsesgader intensiveres. Cykelstinettet er udbygget både i by og land.

2 5. informere om energieffektivisering, håndtering af regnvand og affald, samt miljøfarlige byggematerialer i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Virksomhedsplan for BLF BLF, Senest i 2014 sikrer kvalitetsledelsen i BLF, at dette sker. Fokusområdet sikres i forbindelse med myndighedsbehandling. eller kommunale mål pt. Der er senest i 2013 udarbejdet informationsmateriale, der opdateres årligt, om emnet. Minimering af energi, vand, affaldsfrembringelse indgår som integreret del af byggeriet fra 2014 i alle tilfælde. Byggesagsbehandlingen kan ikke påtage sig opgaven. Dog samarbejdes med Energicenteret om tilbud til private bygherrer om energiscrenning af større byggesager. 6. fremme sundt og energieffektivt byggeri i tæt samarbejde med byggeriets parter med særlig fokus inden for vækstaksen. Lokalplanlægning / byggesagsbehandling BLF, Fra 2013 informeres BLF udvalget om antal lokalplaner Der stilles som udgangspunkt krav om lavenergibyggeri i /byudviklingsprojekter, hvor fokusområdet er indarbejdet. BLF er energiklasse 2015 i alle lokalplaner og større renoveringsprojekter, projektansvarlig, og bidrager med input vedr. bæredygtig forsyning. med virkning fra 2012, under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi (Klimastrategi ). Positivliste vedr. sunde byggematerialer udarbejdes. Fokusområdet sikres i lokalplanprocessen i samarbejde / dialog med bygherre. Procentdelen, af byggesager, der er meddelt til energieffektivt og sundt byggeri, er stigende. Hovedparten af byggeriet inden for vækstaksen opført i perioden er opført som lavenergibyggeri og byggeriet er sundt. Styrkelse af byggebranchen i Nordjylland. NBE Byg er under etablering. Eksempler på byggerier i AK opført efter DGNB I forbindelse med støttet boligbyggeri er der hidtil stillet krav om lavenergibygger. Men i planloven er der ikke hjemmel til at stille krav om lavenergibyggeri i lokalplaner mere. Der er heller ikke hjemmel i byggeloven til at stille krav om sunde byggematerialer. Materialer skal bare lovlige jf. miljøkrav mv.. 7. indretningen af byens rum styrker lyst og behov for sundhedsfremmende aktiviteter. Virksomhedsplan for BLF Sundhedspolitikken BLF, SUN Senest i 2014 sikrer kvalitetsledelsen i BLF, at dette sker, og udmøntning af sundhedspolitikken vil sikre BLF er projektansvarlige. Arbejde for at indrette og sikre, at de rekreative områder i land og by er lettilgængelige og indbyder til aktiv leg, ophold og bevægelse for forskellige aldre og målgrupper (Sundhedspolitik ). Antal lokalplaner, hvor der er fokus på sundhedsfremme er stigende. Sundhedsfremme er integreret i alle byggerier og renoveringsprojekter fra 2014 og frem. Sundere borgere og aktive byrum. Fokusområdet er et generelt fokus i byudviklingen. Cykelstinettet er blevet udbygget i by og land. 8. Aalborg Commitments anvendes ved formidling af alle aktiviteter, som understøtter Bæredygtighedsstrategien. Kommunikationsstrategien for Aalborg Kommune, SK, BLF, SUN, BF, FB, ÆH Senest i 2013 har Byrådet vedtaget en kommunikationsstrategi for Aalborg Commitments. er projektansvarlig, og alle forvaltninger bidrager. eller kommunale mål pt. Der laves en status på kendskab til og effekt af Aalborg Commitments og bæredygtighedsarbejdet i Aalborg Kommune. (Kommunikationsstrategien) Alle borgere i Aalborg kommune er bekendt med Aalborg Commitments, og kommunens rolle som frontløber for bæredygtighed. Center for Grøn omstilling fremmer kendskabet til Aalborg Commitments. Uddeling af den årlige Bæredygtighedspris. Deltagelse i Bilbao konferenen Udvikling af fælles kommunikationsstrategi i. 9. udvide Aalborg Commitments kampagnen ved et strategisk samarbejde med ICLEI. Samarbejdsaftale med ICLEI Senest i 2013 underskrives en strategisk samarbejdsaftale med ICLEI, der sikrer Branding af Aalborg som bæredygtig by. er projektansvarlig. Magistraten har besluttet at styrke Aalborg Commitments. sætninger. Samarbejdsaftalen med ICLEI er underskrevet. (Samarbejdsaftalen) Det strategiske samarbejde med ICLEI indebærer, at Aalborg Commitment er et etableret internationalt brand for bæredygtighed og medvirke til øget synlighed om bæredygtig omstilling i kommunen. Den internationale platform udvikles i samarbejde med ICLEI. Strategisk samarbejde med ICLEI i Horizon og UIA ansøgninger. 5.2 Bæredygtig Mobilitet 10. mindske biltrafikken specielt på de korte ture (<5km). Mobilitetsstrategi BLF, SK,, SUN, BF, FB, ÆH Status for antallet af kørte korte ture. Mobilitetsstrategien blev vedtaget i 2013 og sikrer BLF er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger bidrager på hver deres område. Antallet af børn, der bliver kørt i bil til skole, reduceres til maksimalt 10% af børnene til skoler i byområder og maksimalt 20% til skoler i landområder. (Trafik og Miljøhandlingsplan 2009) Opgørelse over CO2 fra trafikken. Opgørelse over forbedret sikkerhed omkring skoleveje. (Trafik og Miljøberetning) Antallet af bilture fra hjem til arbejde, skole og fritidsaktiviteter, inden for en radius på 5 km, vil være faldende. CO2-udledningen fra biltrafikken vil være faldende. Mere sikre skoleveje for elever. Sundere børn og forældre I perioden 2011 og frem til 2015 er trafikken i gennemsnit vokset med 1,2% om året. Andelen af ture som bilfører eller passager er dog sammenlagt faldet fra 58% til 54% mellem Trods stigningen i trafikken er luftforureningen stabil endog svagt faldende. Mellem har antallet af skolevejsuheld i Aalborg Kommune været nogenlunde stabilt uheld; 3 uheld; 1 uheld; 3 uheld 11. reducere udledningen af CO2 fra transport, så de nationale målsætninger kan opfyldes. Klimastrategi Mobilitetsstrategi SUN, BLF Indsatsen initieres via Klimastrategi Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Transportsektoren skal yde sit bidrag til opfyldelse af kravet om en reduktion på mindst 20% af CO2 udledningen fra de ikke kvoteomfattede sektorer i 2020 i forhold til niveauet i Transportens andel af CO2 udledningen i Aalborg Kommune. at reducere energiforbruget og CO2 udledningen fra transporten. Er ikke lykkedes CO2 udledningen fra trafikken er fortsat stigende (33 %). Trods lkommunale initiativer som el-biler, hybridbiler, brint og gas biler. Enkelte regionale busser på biogas og udbud på renovationsbiler på gas. Nationale initiativer nødvendige. Fokusområdet videreføres delvist i BS 12. deltage i en foranalyse af letbane i Aalborg. Virksomhedsplan for SUN og BLF SUN, BLF Foranalysen forventes afsluttet i SUN er projektansvarlig og indgår aktivt i samarbejde med BLF og NT. Vi vil arbejde særligt med Letbane og kobling af denne med nærbanen(planstrategi 2011). Status for resultaterne med foranalysen. At det gøres praktisk og planlægningsmæssigt muligt at etablere en letbane i Universitetskorridoren. Analyse er gennmført og der arbejdes nu på en +Bus løsning.

3 13. udpege stilleområder(<55db(a)) i forbindelse med støjhandlingsplaner. Mobilitetsstrategi Støjhandlingsplan BLF Der foretages en støjkortlægning, der udpeger støjramte boligområder som følge af trafikstøj. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Udviklingen i antal støjramte boliger. Overblik over antallet af støjramte boliger i Aalborg Kommune med henblik på reduktion af antal støjramte boliger. Antal boliger ramt af trafikstøj kortlagt i 2012, Ca. halvdelen af boligerne er ramt af trafik støj. Der laves en ny støjkortlægning i (Trafik og Miljøberetning) Færre sygdomsramte pga. trafikstøj Støjreducerende tiltag: støjreducerende asfalt på overordnet trafikveje; udarbejdelse af hastighedsreducerende plan. 14. gennemføre kampagner om bæredygtig mobilitet målrettet børn og unge. Mobilitetsstrategi BLF, SK, FB Mobilitetsstrategien blev vedtaget i 2013, og sikrer fokusområdet sammen med Trafiksikkerhedsplanen ligeledes vedtaget i Endvidere bidraget Aalborg Trafiksikkerhedsby til fokus på kampagner målrettet børn og forældre med henblik på brug af bæredygtige transportformer. BLF er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger bidrager med at gennemføre konkrete tiltag rettet mod målgruppen. Kommunale mål forventes vedtaget med Mobilitetsstrategien. Udviklingen i børn og unge, der bruger cyklen i skole. (Trafik og Miljøberetning) Flere børn og unge bruger cyklen elller bussen til skole. Sundere børn og forældre Tiltag til at få flere til at cykle i skole særligt under projektet Aalborg Trafiksikkerhedsby: Cykelscore kampagne, etablering af cykelstier på skoleveje, indretning af ordentlige afsætningsfaciliteter, udarbejdelse af materiale om trygge skoleveje, etablering af gåbusser og udarbejdelse af videomateriale vedr. træning af skolevejen. 15. via samarbejde med den private sektor skabe infrastruktur og incitamenter til flere bæredygtige køretøjer privat, kommunalt og erhvervsmæssigt. Kommuneplan, Mobilitetsstrategi BLF, SK,, SUN, BF, FB, ÆH Senest fra 2013 gennemføres samarbejdsprojekter herom med den private sektor. Der er bl.a. dialog med Hertz delebiler omkring deres ordning, der opstilles på den baggrund forventeligt nye delebiler på Eternitten. BLF er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger bidrager til fremme af I samarbejde med private aktører gennemfører Aalborg Kommune forsøg med el-biler i 2011 og 2012, og opsætning af ladestandere undersøges (Klimastrategi ). Senest i 2016 skal der foreligge anvisninger på, hvor i kommunen der kan etableres optankningsanlæg for drivmidler, så forsyning af flere typer drivmidler kan dækkes (Klimastrategi ). I 2013 udarbejdes en national strategi for fremme af energieffektive køretøjer og der er afsat 70mio kr årligt (Energiforlig 2012). Fokusområdet understøtter den nationale strategi. Antal indregistrerede el- og hybrydbiler i Aalborg Kommune. (Trafik og Miljøberetning) Flere alternativre køretøjer som el-, hybrid, brintbiler mv i gaderne inkl. taxi, vognmand, Post Danmark m.fl. Reduceret energiforbrug og CO2-udledning fra transport Opladnings infrastruktur for el-biler er under udbygning. Brinttankstation etableret på ved Hobrovej ved City Syd. Gastankstation etableret ved Troensevej i Aalborg Øst Fokusområdet videreføres delvist i BS 16. styrke brandingen af Aalborg som cykelby. Virksomhedsplan for BLF BLF Senest i 2013 sikrer kvalitetsledelsen i BLF, at dette sker. BLF er projektansvarlig. Aalborg skal gøres til en endnu bedre cykelby(planstrategi 2011). Nationale mål : Ingen konkrete nationale mål, men aftale om styrkelse af cyklisme, 20 mio kr). Udviklingen i antal cyklister (evt. modal split). (Trafik og Miljøberetning) Flere cyklister i Aalborg Kommune og bedre infrastruktur for cyklister. Bedre sundhedstilstand hos borgerne. Aalborg Cykelby er etableret. Andelen af ture i Aalborg kommune der udføres med cykel er steget fra 15% til 18% mellem Mellem er cykeltrafikken steget med ca. 15%. Særligt på de ny anlagte pendlerruter har der været stor vækst. Siden 2009 er der investeret knap 100 mio. kr. i cykelfremmende tiltag. Aalborg Kommune er i denne periode blevet udbygget med nye cykelruter og cykelstianlæg, cykelprioriterede, signalanlæg, ny skiltning, cykelbarometre, plejestation og luftpumper mm. 5.3 Bæredygtig Forsyning Strategi for energi

4 17. begrænse energiforbruget og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder i kommunens bygninger og øvrige drift. Klimastrategi BF, BLF, SK,, SUN, FB, ÆH BF er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger skal bidrage til fremme af Det samlede energiforbrug i de kommunale bygninger skal inden 2050 reduceres med 45%(Klimastrategi ). Energiforbruget i de kommunale bygninger skal gennemsnitligt reduceres med 2 % årligt frem mod 2050 (Klimastrategi ). Alle kommunale bygninger skal være energirenoverede inden 2030 (Klimastrategi ). Status for gennemførte At begrænse udledningen af CO2 fra energibesparelser i Aalborg Kommunes energiforsyning og opnå større bygninger og CO2-reduktionen som følge forsyningssikkerhed. heraf. Opnå økonomiske besparelser ved reduceret energiforbrug. Fokusområdet er under løbende implemtering, men CO2 udledningen fra de kommunale bygninger steg fra I gennemsnit er udledningen faldet med ca. 2% de senste 6 år og forventes at falde igen fra Ved nybyggeri og renovering skal der fra 2015 om muligt integreres solceller, der dækker bygningens el-forbrug (Klimastrategi ). Aalborg Kommune skal reducere CO2-udledningen med 2 % pr. år i perioden (Klimakommune). Andelen af vedvarende energi skal øges til 30% af det endelige energiforbrug i 2020.(Aalborg mål: 60% i 2030) I 2020 skal bruttoenergiforbruget være 4% mindre end i 2006(Energistrategi 2050). Fokusområdet understøtter den nationale strategi for energibesparelser og omstilling til VE i bygninger (Energiforlig 2012) (DN Klimakommunerapport) 18. fremme et effektivt og fleksibelt kollektivt energisystem og udarbejde energibalancer regelmæssigt, dog mimimum hvert 4.år Klimastrategi, Energistrategi, Varmeplan Igangværende indsats videreføres. Nødvendige tiltag og konkrete mål fastlægges i varmeplanlægningen i Energiforbruget i bygninger skal reduceres 40-50% gennem energibesparelser og energieffektivisering frem til 2050 (Klimastrategi ). Senest i 2050 skal fjernvarme i Aalborg Kommune være fossilfri (Klimastrategi ). Senest i 2030 skal fjernvarme dække mindst 86% af varmeforsyningen i Aalborg Kommune (Klimastrategi ). Vindmølleeffekten i Aalborg Kommune skal udgøre 80% af elforbruget i 2050 (Klimastrategi ). I 2030 udgør el-produktionen fra solceller minimum 1% af det samlede elforbrug (Klimastrategi ). Status i forbindelse med udarbejdelse af energibalance for Aalborg Kommune. At sikre et effektivt og flexibelt energisystem med høj forsyningssikkerhed og begrænset udledning af CO2 til en konkurrencedygtig pris. Energibalancer gennemført. Borgmesterpagten (Covenant of Mayors) indrapportertet. Råd for Grøn Energi etableret. Udbygning af fjernvarme pågår. Renovering af fjernvarmenet i Nr. Sundby påbegyndt. El fra solceller opsat i AK udgjorde i % af elforbruget i AK (ekskl. AP). El fra vindmøller opstillet i AK udgjorde i % af elforbruget i AK (ekskl. AP). Senest i 2030 udgør varmepumper den primære opvarmning af bygninger uden for de kollektive forsyningsområder (Klimastrategi ). Målsætning vedr. energibalancer videreført fra Bæredygtighedsstrategi Fokusområdet understøtter den nationale strategi for strategisk energiplanlægning, fremme af fjernvarmens rolle i det fremtidige energiforsyning og brug af VE (Energiforlig 2012) (Energibalance) 19. indføre Energi- og Miljøledelse i de kommunale forvaltninger inden 2015 Virksomhedsplaner, strategiplaner mv. BF, BLF, SKO,, SUN, FB, ÆH De enkelte forvaltninger skal igangsætte en intern proces. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Status fra hver enkelt forvaltnings om implementeringsniveau. (Forvaltningernes ledelsesinformation) Kommunens forvaltninger har styr på deres miljøpåvirkning og forbrug og er forpligtet til løbende forbedringer. Energiledelse gennemføres i skolerne og er på vej i dagtilbud. Service A/S og virksomheder / selskaber er certificeret på miljø og energiledelse (og arbejdsmiljø) 20. øge information og viden om energiforbrug og -besparelser samt effektive løsninger til borgere og erhvervsliv med henblik på at reducere energiforbruget og den miljømæssige påvirkning. Kommuneplan, Lokalplanlægning, Byggesagsbehandling, Energistrategi, Varmeplan, Energispareindsats BLF, Planer og status herfor forelægges BLF udvalg og udvalg. Der arbejdes for at sikre fokusområdet i planprocessen. Der gennemføres effektive borgerrettede informationskampagner om energibesparelser(klimastrategi ). Energiforbruget i erhvervsvirksomhede reduceres med 50% frem til 2050, således at der opnås en reduktion på 15% i forbruget i 2020 i forhold til 2010(Klimastrategi ). Status for informationsaktiviteter. (Virksomhedsplan BLF, Strategiplan ) At begrænse energiforbruget og dermed udledningen af CO2 samt begrænse udledningen af forurenende stoffer. Øget borgerdeltagelse om bæredygtig omstilling. Gennemføres via: Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling(NBE). Landsbyens Energi. Fjernvarmens service ordning. Den grønne Agent Fokusområdet videreføres delvist i Bæredygtighedsstrategi 21. etablere et klimaråd bestående af politikkere, embedsmænd og repræsentanter for kommunens borgere og erhvervsliv om dialog og samarbejde om udfordringerne på klimaområdet. Bæredygtighedsstrategi Rådet etableres i 2013 i forbindelse med implementeringen af Klimastrategi Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Status for samarbejdet vedr. implemtering af Klimastrategien. At alle relevante parter i klimaforebyggelse og tilpasning inddrages og medvirker til implementering af Klimastrategien. Er ikke etableret idet den videre indsats med klimatilpasning i udvalgte risikoområder endnu ikke er gennemført. Råd for Grøn energi dog etableret i forbindelse med købet af NJV- værket.

5 22. fremme samarbejde med relevante parter om optimal anvendelse af biomasse. Klimastrategi, Energistrategi, Varmeplan, Kommuneplan Senest i 2013 udarbejder og BLF planer for anvendelse af biomasse i samarbejde med relevante parter, baseret på de nævnte planer. Kommuneplanen skal inden 2013 sikre mulighed for anlæg til omdannelse af biomasse til energiformål (Klimastrategi ) I 2030 skal 30% af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune dækkes af energi baseret på biobrændsel ( Kliamstrategi ). Status for samarbejde vedrørende anvendelse af biomasse. (Strategiplan,, Virksomhedsplan, BLF) At øge anvendelsen af lokale biomasseressourcer med henblik på at dække mest muligt af Aalborg Kommunes energiforbrug med lokale ressourcer. Biomassepotentialet i AK kortlagt i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg for biogasanlæg. Fokusområdet understøtter den nationale strategi for øget anvendelse og udnyttelse af biomasse (Energiforlig 2012) 23. styrke samarbejde og partnerskaber med rådgivere og håndværkere omkring energibesparelser. Energispareindsats, Byggesagsbehandling, Lokalplanlægning Igangværende indsats omkring samarbejde med rådgivere og Inden udgangen af 2013 skal der være etableret et håndværkere omkring energibesparelser og energieffektiviseringer søges netværkssamarbejde med den finansielle sektor, energiselskaber, styrket. håndværkere og entreprenører i Aalborg Kommune, der tilbyder helhedsrådgivning i forbindelse med energirenovering og energibesparelser(klimastrategi ). Status for samarbejde og partnerskaber vedrørende energibesparelser. (Strategiplan, ) At udbrede viden om energibesparelser og effektiviseringer med henblik på at gennemføre flest mulige samfundøkonomiske energibesparelser. At styrke erhvervet i Nordjylland. Fjernvarmens serviceordning er implementeret. Samarbejde med EnergiTjenesten og BedreBolig. NBE Byg løfter en del af opgaven. 24. brande bæredygtig energiforsyning. Grønne regnskaber, Strategiplaner Igangværende indsats videreføres i forbindelse med publikationer, kampagner og lignende. Status for informationsaktiviteter. (Strategiplan, ) At udbrede viden om bæredygtig energiforsyning. Sker via: Råd for Grøn Energi Landsbyens energi Strategi for vandforsyning 25. sikre kvaliteten af grundvand til drikkevandsforsyning ved Indarbejdes i Vandforsyningsplan i og løbende i De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen Status for hvor stor en del af At sikre kvaliteten af grundvand til braklægning, skovrejsning, dyrkningsaftaler, friholdelse for byudvikling mv. indsatsplaner. Der foretages status for vandkvalitetsmålinger hvert andet for Limfjorden) følgende: år. indvindingsoplande til drikkevand(areal) drikkevandsforsyning. i Aalborg Kommmune der er beskyttet. Indsatsplaner, Vandforsyningsplan, Vandhandleplan, Kommuneplan, Skovrejsningsplan Indarbejdes desuden i Kommuneplan, Skovrejningsplan mv. - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvandsforekomsterne skal være god. - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand, ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. -den gennemsnitlige årlige indvinding af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Status for udførte vandkvalitets-målinger hvert andet år. (Vandforsyningsplan, indsatsplaner samt Virksomhedsplaner, BLF) Ca ha. er beskyttet med dyrkningsdeklarationer. Status for vandkvalitetsmålinger er senest udarbejdet i 2013 og vil blive udarbejdet igen i sikre at forsyningen af drikkevand kan ske på grundlag af rent urenset grundvand af høj kvalitet, og de sårbare drikkevandsområder skal beskyttes bedre mod forurening. Vandforsyningsplan Indarbejdes i Vandforsyningsplan i og løbende i indsatsplaner. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Aalborg Kommunes målsætning er at sikre, at forsyningen med rent drikkevand i Aalborg kommune kan ske på grundlag af rent grundvand og at vandspild begrænses mest muligt (Vandforsyningsplan ) Status for hvor stor en del af indvindingsoplande til drikkevand(areal) i Aalborg Kommmune der er beskyttet. Status for udførte vandkvalitets-målinger hvert andet år. At sikre kvaliteten af grundvand til drikkevandsforsyning. Ca ha. er beskyttet med dyrkningsdeklarationer. Initiativer er indarbejdet i Vandforsyningsplan og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen for Limfjorden) følgende: (Vandforsyningsplan og indsatsplaner) - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvandsforekomsterne skal være god. - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand, ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. -den gennemsnitlige årlige indvinding af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse.

6 27. brug af drikkevand sker med omtanke for at sikre fremtidige drikkevandsressourcer. Vandforsyningsplan Indarbejdes i Vandforsyningsplan i og løbende i tilladelser til vandindvinding. Aalborg Kommunes målsætning er at sikre, at forsyningen med rent drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent grundvand, og at vandspild begrænses mest muligt. (Vandforsyningsplan ) De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen for Limfjorden) følgende: - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvandsforekomsterne skal være god. Status for oppumpede vandmængder fra almene vandværker. At sikre tilstrækkeligt rent drikkevand til kommende generationer. Staten har udarbejdet grundvandsmodel for et område med drikkevandsinteresser (OSD) og Aalborg Kommune har udarbejdet grundvandsmodeller for 5 OSD. Vi har indkøbt screeningsværktøjet BEST, der kan medvirke til at vurdere påvirkning af vandløb og natur, og dermed anvendes til en prioritering af anvendelsen af ressourcen. Ved revision af Vandforsyningsplanen skal der arbejdes videre med anvendelse af sekundavand. - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. (Vandforsyningsplan) -den gennemsnitlige årlige indvinding af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. 28. øge information og viden om, hvordan grundvandet beskyttes, og forbruget reduceres. Indsatsplaner, Vandforsyningsplan Igangværende indsats videreføres. Fra 2012 øges fokus i forbindelse med indsatsplaner, tilsyn med vandværker, indvindingstilladelser til erhverv samt ved miljøgodkendelser og tilsyn hermed. eller kommunale mål. Status for informationsaktiviteter. (Indsatsplaner) At øge borgernes viden om, hvordan grundvandet beskyttes, og forbruget af drikkevand reduceres. Kampagnen Giftfri Zone er gennemført i fremme samarbejde med relevante parter om at beskytte grundvandet i nuværende og fremtidige vandindvindingsområder. Indsatsplaner, Vandforsyningsplan Samarbejdet i Grundvandsrådet videreføres. I forbindelse med miljøgodkendelse af landbrug stilles de skrappest mulige krav, og der samarbejdes om frivillige tiltag. Status for arealer beskyttet af dyrkningsdeklerationer. Projekter vedrørende samarbejde om grundvandsbeskyttelse mellem de private vandværker. eller kommunale mål. Status for, hvor stor en del af At fremme samarbejdet med henblik på at sikre indvindingsoplande til drikkevand(areal) tilstrækkeligt rent drikkevand til kommende i Aalborg Kommmune, der er beskyttet af generationer. dyrkningsdeklarationer. (Vandforsyningsplan) Grundvandsamarbejde igangsat. Indsatsplanlægning inddrager relevante parter ca ha er beskyttet med deklarationer. Der er etableret grundvandssamarbejder i Aalborg-, Hals-, og Sejlflod-området. Samarbejdsaftaler om skovrejsning mellem Aalborg Kommune og vandvækssamarbejde. 30. indvindingsoplande bliver giftfrie. Indsatsplaner Udpegning af pesticidfølsomme indvindingsområder igangsættes senest i Der foretages løbende opfølgning i forbindelse med indsatsplaner. Drikkevandet i Aalborg Kommune må ikke indholde pesticider over de nationale krav(vandforsyningsplan) Aalborg kommunes administrative foreskrift nr. 25: retningslinier for anvendelse af pesticider. De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen for Limfjorden) følgende: - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvandsforekomsterne skal være god. Status for antal vandværker der er lukket på grund af for højt pesticidindhold. Status for dyrkningsaftaler. Status for informationsindsats. At sikre, at alle vandinvindingsoplande i Aalborg Kommune bliver giftfrie. Kampagnen Giftfri Zone gennemføres fra 2016 ca ha er beskyttet med deklarationer. Der er gennemført Giftfri Zone kampagne i Der udpeges pesticidfølsomme områder i forbindelse med vedtagelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. I perioden er lukket 4 boringer på grund af pesticider. - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. -den gennemsnitlige årlige indvinding af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. (Vandforsyningsplan) Strategi for spildevand og regnvand 31. regnvand som udgangspunkt bortledes lokalt og gerne som Aalborg Kommunes mål er, at kloaknettet er 100% separatkloakeret Status for antal udlednings- og gevinst for byen rum. inden 2100 (Vision 2100). nedsivningstilladelser. Klimastrategi, Lokalplanlægning, Byggesagsbehandling, Spildevandsplan BLF, Indarbejdes i Spildevandsplan i 2013 og i alle lokalplaner fra Etablering af LAR-eksempler i forbindelse med kommunale bygninger (skoler, børnehaver mv.). Status for antal lokalplaner med LAR. Status for antal bassiner. Status for fordeling (i %) mellem separat og fælles kloakerede områder. At mest muligt regnvand adskilles fra spildevand og udledes tættest muligt på det sted, hvor det falder. Eksempler fra Godsbanearelaet, Eternitten m.fl. Denne indsats er videreført i den kommende Spildevandsplan 27 (Spildevandsplan) 32. gennemføre konsekvensvurderinger af klimaændringer som minimum opdateres hvert 4. år, med henblik på nødvendige tiltag omkring forebyggelse og tilpasning indarbejdes i relevante planer. Klimastrategi Indgår i implementeringen af klimastrategien. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi (dog er 2012 ændret til 2013) Opdaterede klimascenearier Overblik over de aktuelle klimascenarier (forebyggelse og tilpasning), med henblik på justering af politikker og strategier på klimaområdet. Udviklingen og prognoserne for klimaforandringerne følges løbende.

7 33. grundejerne motiveres til at minimere befæstede arealer og så vidt muligt nedsive regnvand på egen grund. Klimastrategi, Spildevandsplan Fra 2013 vejledes borgere og bygherre i henhold til Aalborg Kommunes LAR-katalog. eller kommunale mål. Status for større bygge- og anlægsprojekter med LAR-løsninger. At mest muligt regnvand udledes tættest muligt på det sted, hvor det falder. Denne indsats er videreført i den kommende Spildevandsplan 27 Der udarbejdes informationsmateriale om LAR til grundejere. Etablering af LAR-eksempler i forbindelse med kommunale bygninger (skoler, børnehaver mv.). Arbejde for at der gennemføres ændringer af betalingsregler for afledning af overfladevand(befæstigelsesgrad). (Strategiplan ) Det blive gjort en indsats når der afholder borgermøder om spildevandsplanen og seperatkloakering, hvor borgere bliver informeret om deres muligheder for at bortlede tagvand i egen have. 34 fremme samarbejde med den private sektor om håndtering af regnvand og spildevand med henblik på udvikling og udnyttelse af erhvervspotentialer. Klimastrategi, BF (myndighed og Kloak A/S) samarbejder med rådgivere og entreprenører, som har mulighed for at udnytte erhvervspotentialet i vidensopbygningen som følge heraf. samarbejder ligeledes med den private sektor, herunder erhvervsvirksomheder (Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark - NBE**), eksempelvis om udledning af miljøskadelige stoffer i spildevand. eller kommunale mål. Status for antal projekter med privat involvering. Status for samarbejde med relevante parter. (Erhvervsplan) At private virksomhedervia samarbejde med håndtering af regnvand og spildevand kan udnytte erhvervspotentialet til gavn for såvel erhverv som lokal beskæftigelse. Kun få eksempler f.eks på Godsbanearealet 35. Budskabet om seperatkloakering udbredes til hele Aalborg. Spildevandsplan Der udarbejdes informationsmateriale om separatkloakering, og budskabet udbredes løbende i forbindelse med intern og borgerrettet information. Det undersøges, om der findes skoleundervisningsmatariale om spildevand og regnvand. Aalborg Kommunes mål er at kloaknettet er 100% separatkloakeret inden 2100 (Vision 2100). Status for informationsaktiviteter. At udbrede kendskabet til seperatkloakering. Gennemføres i takt med implementeirng af spildevandsplanen. Det er en løbende opgave at formidle budskabet og udbrede forståelsen for seperatkloakering. Aalborg Kommunes naturvejledere inddrages i formidling af viden om vandkredsløb. (Strategiplan, ) Strategi for affald 36. affaldshåndtering sikrer, at ressourcerne udnyttes optimalt ud fra et vugge til vugge perspektiv. De kommunale mål vedr. affaldssortering følger de nationale målsætninger. Affaldsplan Indarbejdes i Affaldsplan 2014 under hensyntagen til økonomi. Virksomhederne tilbydes bistand som led i NBE* og miljøgodkendelsesprocessen. De nuværende nationale målsætninger vedr. genbrug og kildesortering mv. omhandler mål om at genanvende mindst 33% og deponere højest 7% af husholdningsaffaldet i 2008 og tilsvarende at genanvende 65% og højst deponere 15% af industriaffaldet. Det forventes, at der i forbindelse med den nationale ressourcestrategi, der forventes at foreligge i 2012 og 2013, vil blive opstillet nye krav og mål til den fremtidige affaldshåndtering. Status for mængden af husholdningsaffald i Aalborg Kommune fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. Det har ikke været muligt at følge udviklingen for erhvervsaffald, siden registreringen af erhvervsdata blev en statslig opgave. (Affaldsplan, Grønt Regnskab) At ressourcer, der indgår i affaldsstrømme, udnyttes teknisk og økonomisk optimalt ud fra en langsigtet global ressourcebetragtning. I 2016 gennemføres yderligere sortering hos samtlige husstande. Det betyder at der ud over papir/pa fremover kan afleveres plast/metal, elpærer, minielektronik og batterier ved samtlige husstande. under ressourcer og cirkulær økonomi. 37. affald indsamles, håndteres og behandles miljømæssigt og økonomisk optimalt med størst mulig ressourceudnyttelse. Affaldsplan, Energistrategi Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Er indeholdt i den gældende affaldsplan og forventes videreført i Affaldsplan Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi De kommunale mål vedr. affaldssortering følger de nationale målsætninger. Status for mængden af husholdningsaffald i Aalborg Kommune fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. De nuværende nationale målsætninger vedr. genbrug og Det har ikke været muligt at følge kildesortering mv. omhandler mål om genanvende mindst 33% og udviklingen for erhvervsaffald, siden deponere højest 7% af husholdningsaffaldet i 2008 og tilsvarende at registreringen af erhvervsdata blev en genanvende 65% og højst deponere 15% af industriaffald. statslig opgave. At affald håndteres optimalt både økonomisk, miljø- og ressourcemæssigt. Der er til stadighed fokus på at udnytte ressourcerne bedst muligt. under ressourcer og cirkulær økonomi. Det forventes, at der i forbindelse med den nationale ressourcestrategi, der forventes at foreligge i 2012 og 2013, vil blive opstillet nye krav og mål til den fremtidige affaldshåndtering. (Affaldsplan, Grønt Regnskab)

8 38. tilbyde rådgivning om affaldsminimering, genbrug og bæredygtig Affaldsplan Igangværende indsats videreføres. Indarbejdes ligeledes i Affaldsplan adfærd De kommunale mål vedr. affaldssortering følger de nationale målsætninger. De nuværende nationale målsætninger vedr. genbrug og kildesortering mv. omhandler mål om at genanvende mindst 33% og deponere højest 7% af husholdningsaffaldet i 2008 og tilsvarende at genanvende 65% og højst deponere 15% af industriaffaldet. Det forventes, at der i forbindelse med den nationale ressourcestrategi, der forventes at foreligge i 2012 og 2013, vil blive opstillet nye krav og mål til den fremtidige affaldshåndtering. Status for mængden af husholdningsaffald i Aalborg Kommune fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. Det har ikke været muligt at følge udviklingen for erhvervsaffald, siden registreringen af erhvervsdata blev en statslig opgave. (Affaldsplan, Grønt Regnskab) At øge viden om affaldshåndtering og minimering, genanvendelse, nyttiggørelse og bæredygtig adfærd. Gennemføres i forbindelse med implementeringen af affaldsplanen og aktiviteterne i Center for Grøn Omstilling. I forbindelse med implementering af affaldsplanen vil der være en massiv informationskampagne, for at sikre, at borgerne kender budskabet og forstår meningen med at sortere og genanvende affald. 39. styrke samarbejdet med bl.a. detailhandel og virksomheder om begrænsning, genbrug og genanvendelse af affald. Affaldsplan, Handlingsplan for Miljø Igangværende indsats videreføres. Indarbejdes ligeledes i Affaldsplan Virksomhederne tilbydes bl.a. bistand som led i NBE* og miljøgodkendelsesprocessen. eller kommunale mål. Det er for tiden ikke muligt at følge udviklingen i erhvervsaffald, idet der for de seneste år ikke foreligger affaldsstatistik for erhvervsaffald. At samarbejde med bl.a. detailhandel og virksomheder om begrænsning, genanvendelse, nyttiggørelse af affald. Løbende indsats via Grøn Butik. ( Strategiplan, ) 40. fremme samarbejde om koordinering af indsamling og afhentning af affald i midtbyen. Affaldsplan, Handlingssplan for Miljø Som led i Grøn Butik-samarbejdet arbejdes der henimod en bæredygtig affaldsindsamling i midtbyen senest i Søges indarbejdet i plangrundlag i BLF Indarbejdes i Affaldsplan 2014 Kommunale mål fremgår af Affaldsplan 2014 Status for, hvor mange af de grønne butikker der deltager i koordineret affaldsindsamling. (Strategiplan ) At opnå koordineret indsamling og afhentning af affald i midtbyen med henblik på at nedbringe støj og luftforurening. Bedre og mere omkostningseffektiv sortering med positiv lokal gevinst. Gennemføres ikke idet indsamling af erhvervsaffald er liberaliseret. Der arbejdes med at indføre nedgravede containerei tæt- og midtby, hvilket bl.a. reducerer behovet for kørsel i området. 41. igangsætte borgerrettede affaldskampagner. Affaldsplan Affaldskampagner igangsættes løbende. I forbindelse med Affaldsplan 2014 ajourføres strategi herfor. Kommunale mål fremgår af Affaldsplan 2014 Status for affaldskampagner og øvrige informationsaktiviteter. (Strategiplan ) At øge borgernes viden om affaldshåndtering, genbrug og bæredygtig adfærd. Sker i forbindelse med implementering af affaldsplanen og via aktiviterne i Center for Grøn Omstilling. 5.4 Bæredygtighed og borgerne 42. udarbejde en plan for udvikling og koordinering af information og kampagner vedr. bæredygtighed i Aalborg kommune. Ingen konkrete lokale eller nationale mål. Status for plan Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Fuldt koordinering af information og kampagner på tværs af forvaltningerne. Fokusområdet varetages via projekterne i Center for Grøn Omstilling og dets aktiviteter bl.a. Bæredygtighedsfestivalen, Grøn Agent. ( ) 43. øge informationsindsatsen vedr. bæredygtighed i Aalborg Kommune over for borgere og besøgende, eksempelvis via Grøn Aalborg, Go Green Aalborg eller et Center for bæredygtighed. 44. formidle om økologisk fodaftryk til borgerne i Aalborg Kommune. Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Ingen konkrete lokale eller nationale mål. Ingen konkrete lokale eller nationale mål. Etablering af et af de nævnte initiativer. ( ) Antal borgere, der har modtaget formidling. ( ) Byens borgere og gæster oplever, at Aalborg er en bæredygtig by og stimuleres til bæredygtig adfærd. Øget viden og kompetencer vedr. bæredygtig adfærd. Fokusområdet varetages via projekterne i Center for Grøn Omstilling og dets aktiviteter bl.a. Bæredygtighedsfestivalen, Grøn Agent. Fokusområdet varetages via projekterne i Center for Grøn Omstilling og dets aktiviteter bl.a. Bæredygtighedsfestivalen, Grøn Agent. 45. øge andelen af økologiske fødevarer anvendt i kommunens storkøkkener, kantiner og institutioner til 60% inden 2020 Bæredygtighedsstrategi, SK, SUN, BF, FB, ÆH Der gennemføres omlægningskurser for køkkenpersonale i Aalborg Kommune. Mulig medfinanciering via fødevareministeriet til omlægning vhj. af konsulent. Kommunens næste fødevareudbud ultimo 2012 vil indeholde øgede krav til økologi. National målsætning om 60% økologiske fødevarer i 2020 Status for økologiprocenten i kommunens madtilbud. (Virksomhedsplan for de enkelte forvaltninger) Større produktion af økologiske fødevarer i Aalborg Kommune og regionen. Nuværende økologiprocenten i AK madproduktion er omkring 30 % skabe overblik over eksisterende lokale organisationer og grupper vedr. bæredygtighed (NGO). Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Ingen konkrete lokale eller nationale mål pt. Overblik over lokale NGOér. Tæt samarbejde og sparring med lokale NGO om bæredygtighed. Fokusområdet gennemføres via Bæredygtighedsfestivalen. ( ) 47. etablere et elektronisk borgerpanel om bæredygtig omstilling. Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Ingen konkrete lokale eller nationale mål pt. Etablering af borgerpanel. ( ) Øget dialog med borgerne om bæredygtig udvikling med henblik på øget deltagelse. Gennemføres ikke idet det ikke vurderes relevant og er erstattet af udviklingen i brugen af de sociale medier jf. fokusområde styrke brugen af sociale medier til dialog med borgere og lokalsamfund. Formidlingsstrategien BF Af den kommende formidlingsstrategi angives konkrete tiltag til fremme af strategien. Antal venner på kommunens facebookside skal være pr. 1. juli 2012 og fra Antal venner af kommunens facebook side. Øget borgerdeltagelse i indsatsen for en bæredygtig omstilling. Fokusområdet er gennemført med øget brug af de sociale medier i kontakten med borgerne. (Formidlingsstrategien) 49. via arbejdspladsen og de sociale medier understøtte identitetsbærende kampagner fx Jeg arbejder grønt! / Jeg lever grønt., BF Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Ingen konkrete lokale eller nationale mål pt. Antal kampagner, der inititieres af frivilligt engagement. ( ) Kampagner bliver forankres personlig, og gøres uafhængige af kommunalt initiativ. Gennemføres i regi af Center for Grøn Omstilling og Aalborg Forsyning, Service A/S

9 5.5 Bæredygtig Erhvervsomstilling og Grøn Vækst 50. fremme bæredygtigt landbrug, herunder øget produktion og afsætning af økologiske produkter. Der ansøges senest i 2013 om Statslige vækst-midler til at understøtte pilotprojekt herom. Ingen konkrete lokale eller nationale mål pt. og virksomhedsplan for Miljø Antallet af bæredygtige landbrug, og vækst i det økologisk dyrkede areal i kommunen og regionen. (Virksomhedsplan ) Det meste af kommunens landbrugsareal skal drives bæredygtigt. Der skal ligeledes være fremgang, hvad angår produktion og afsætning af økologiske produkter. Økologisk/økonomisk gevinst, som også kan åbne op for flere arbejdspladser Fookusområdet gennemføres delvist via NBE ved udvikling af grønne udviklingsplaner for landbruget. 51. alle produkter indkøbt til Aalborg Kommune skal opfylde minimumskrav til arbejdsløn, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, miljø, demokrati og social ansvarlighed og at opdatere miljø- og arbejdsmiljø kravene minimum hvert 2.år for løbende at skærpe kravene i takt med den teknologiske udvikling Indkøbspolitik, SK,, SUN, BF, FB, ÆH Fokusområdet sikres gennem eksisterende samarbejde vedr. grønne indkøb. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Indkøbte produkter med grønne krav. Ved at stille krav og efterspørge grønne produkter, ønsker vi at påvirke markedet og producenterne til at producere produkter og serviceydelser der er miljørigtige og overholder etiske krav. Grønne indkøb indgår i alle kommunale indkøb via indkøbsaftalerne. Nye initiativer på vej bla. samarbejde med Hjørring om nye forretningsmodeller for indkøb etablere en tværsektoriel portal for grøn vækst og bæredygtighed med gode historier om bæredygtighed og med indikatorer for måling af Grøn vækst. Senest i 2013 er dette indarbejdet i Aalborg Commitment-aktiviteterne. Ingen konkrete lokale eller nationale mål. Portalen skal senest med udgangen af 2013, dokumentere al bæredygtighedsarbejde i kommunen samt være statusgiver på denne strategi. At kunne dokumentere at erhvervslivet aktivt deltager og er synlige i indsatsen for en grøn omstilling. Fokusområdet er ikke gennemført. Tænkt som en åben platform og er overhalet af facebook og linked-in. ( ) 53. skabe kommunale initiativer omkring jobtræningsmuligheder med fokus på bæredygtighed., SK,, SUN, BF, FB, ÆH Der redegøres i samarbejde med Jobcentret for realiseringen af dette fokusområde i Bæredygtighed. Ingen konkrete lokale eller nationale mål. ( ) Vi vil sikre en stor arbejdstyrke med grønne kompetencer, der via kommunale jobtræningsmuligheder, har erhvervet sig vigtig erfaring. Fokusområdet er gennemført bl.a. via Det Grønne Rejsehold under Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE). 54. styrke bæredygtighedskompetencerne ved at integrere bæredygtighed, energi og ressourcer i skolernes skoleplaner. SK, Senest i 2013 er konkrete tiltag godkendt af SK udvalget, som sikrer strategien. Alle skoler skal inden 2015 have opnået certificering som Grønt Flag Grøn Skole herunder forestå undervisning i klima og energibesparelser(klimastrategi ). Alle skolerne i Aalborg kommune skal have bæredygtighed på skemaet. Vi vil sikre, at bæredygtig adfærd understøttes tidligt og at bæredygtig adfærd er en naturlighed for kommende generationer. Gennemføres i forbindelse med Grønt Flag / Grønt Flag, miljø og Energihandlingsplaner i skolerne, Have til mave mv. Alle børn og unge i uddannnelsesinstitutioner i Aalborg Kommune skal via undervisningen have viden om klimaudfordringen og bevidstgøres om klimavenlig adfærd (Klimastrategi ) (Skolernes Skoleplaner). 55. medvirke til etablering af Netværk for bæredygtig produkt- og virksomhedsudvikling med privat/offentlig bestyrelse., BF Er etableret som NBE* Norddanmark som projekt frem til 2014 Aalborg Kommune ønsker at bidrage til netværk og klyngedannelser inden for udvikling af Clean Tech-produkter og styrket branding af virksomhedernes miljø- og klimaprofil(erhvervsplan ) NBE*: Konsolidering af NBE* til et blivende netværk i Nordjylland med egen bestyrelse(1). Der udarbejdes en konceptbeskrivelse for "et videncenter for bæredygtig produktions- og virksomhedsudvikling". Vi vil se Aalborg - og hele regionen - være dynamo for den grønne omstilling. Bedre miljø, flere arbejdspladser. Er gennemført med etableringen af NBE og foreningsgørelsen og udvidelsen via BRN i hele Nordjylland. (2014 NBE* Slutevaluering) % af de miljøtunge virksomheder inden 1. januar 2016 er tilbudt medlemskab af NBE (netbværk for bæredygtig erhvervsudvikling)., idet de miljønegative virksomheder i denne gruppe ikke tilbydes medlemsskab. Virksomhedsplan Løbende revideret indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres og omfatter pt % af virksomhederne. Indsatsen fortsættes i regi af NBE. Videreført revideret målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Antallet af virksomheder med samarbejdsaftale (Virksomhedsplan ) Øget ressource og energi effektivitet i industrien og øget konkurrenceevne Fokusområdet er gennemført gennem Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE). 57. etablere en Grøn Jobbank med ledige, som har eller opkvalificeres med bæredygtighedskompetencer, som erhvervslivet kan rekruttere fra evt. som en deleordning., FB Integreres i samarbejde med Jobcentret fra 2013 i NBE*. Ingen konkrete lokale eller nationale mål pt. I NBE*: Der udsendes et antal jobtræningspersoner i de deltagende NBE*- virksomheder, og der arbejdes for etablering af studierelevante jobs. Der gennemføres en række uddannelsesforløb i projektperioden (målgrupperne forskellige). (2014 NBE* Slutevaluering) Vi vil skabe et dynamisk og flexibelt fundament for den grønne omstilling. Gennem projektet Det grønne rejsehold er der etableret en grøn jobbank for primært studerende til opslag med projekter, studiejobs og ligge CV ind. Erfaringerne viser, at den pt. ikke benyttes så meget - da de studerende / virksomhederne bruger linked-in i stedet fremme genbrug, genanvendelse og ny anvendelse af ressourcer ved at etablere et partnerskab med det formål at bistå erhvervslivet med at udveksle ressourcer. Integreres fra 2013 i NBE*. Aalborg Kommune ønsker at bidrage til netværk og klyngedannelser Antallet af virksomheder, der arbejder i Bioenergiteknologi med særlig fokus på Biogas (Erhvervsplan med fremme af genbrug, genanvendelse 14). og ny anvendelse af ressourcer, er støt stigende. (2014 NBE* Slutevaluering) Vi vil se mindre mængder erhvervsrelateret affald. Fokusområdet er delvist gennemført via projekterne i Industriel Symbiose..