Bæredygtighedsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtighedsstrategi"

Transkript

1 BILAG 1 Bæredygtighedsstrategi Udkast

2 Indhold 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Visioner for et Bæredygtigt Aalborg 8 4. Strategiens fire bærende principper Helhedstænkning Bæredygtige kompetencer Partnerskaber og alliancer Branding Bæredygtighedstemaer Bæredygtig Byudvikling Bæredygtig Mobilitet Bæredygtig Forsyning Bæredygtighed og borgerne Bæredygtig Erhvervsomstilling og Grøn Vækst Natur & Miljø Implementering af strategien Aalborg Commitments forpligter 34 2

3 1 Forord Aalborg Kommune skal være en bæredygtig kommune, der bygger på miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, og med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004 har byrådet fastlagt de politiske rammer for en bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. Bæredygtighedsstrategi er kommunens overordnede strategi for en lokal bæredygtig udvikling på natur- og miljøområdet, med særligt fokus på indsatsområder, der samtidigt påvirker sociale og økonomiske aspekter. Strategien søger at skabe og understøtte vækst og udvikling i kommunen på et bæredygtigt grundlag. En bæredygtig udvikling kræver en langsigtet planlægning og indsats. Bæredygtighedsstategien indeholder derfor både langsigtede strategier, der er mere eller mindre uafhængige af den aktuelle politiske dagsorden og så mere kortsigtede strategiske fokusområder. De tager fat på helt aktuelle udfordringer, der skal løftes frem til Vi har i Aalborg Kommune opnået en lang række fremskridt på miljø- og naturområdet, siden vedtagelsen af den seneste Bæredygtighedsstrategi i Det gælder bl.a. på klimaområdet, hvor der netop er afsat et historisk stort budget til investeringer i energibesparelser i kommunens bygninger. Det gælder også på erhvervsområdet, hvor virksomheder og butikker har samarbejdet konstruktivt om at nedbringe ressource- og energiforbrug. På naturområdet, har vi som en af de første kommuner i landet fået kortlagt naturindholdet og har igangsat adskillige naturgenopretningsprojekter bl.a reetablering af Lille Vildmose. Bæredygtighedsstrategien er blevet til i dialog med kommunens interessenter fra industrien, landbruget, naturorganisationer mv. og alle kommunens forvaltninger. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle involverede, for det gode og konstruktive samarbejde, som lover godt for fortsættelsen, nemlig at få omsat og implementeret Bæredygtighedsstrategien i vores daglige arbejde og opgaveløsning. Hans Henrik Henriksen Fungerende rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Bente Graversen Direktør Sundhed og Bæredygtig Udvikling 3

4 2 Indledning Bæredygtighedsstrategi for Aalborg Kommune angiver de visioner og strategier, som Byrådet vil arbejde for, med henblik på at fremme en natur- og miljømæssig bæredygtig omstilling til gavn for kommunens borgere, erhvervsliv og miljø. Bæredygtighedsstrategien skal som udgangspunkt skabe en fælles forståelsesramme og et fælles billede af, hvad bæredygtighed er. Med bæredygtighed menes her balancen mellem menneskets fysiske, økonomiske og sociale relationer og det (globale og lokale) økologiske kredsløb (ressource/ miljø). Bæredygtighed kræver en helhedsorienteret tilgang til og rettidig omhu i forhold til en langsigtet global udvikling. Verden omkring os har ændret sig siden 2008, hvor Aalborg Kommunes sidste Bæredygtighedsstrategi blev vedtaget. Hele klimadebatten er sat på dagsordenen, og mange kommuner har profileret sig på bl.a. ambitiøse klimamål. Trods den økonomiske krise, er økologiske fødevarer fortsat i fremdrift og kommunerne er fortsat aktive medspillere i forhold til grønne indkøb og sundhed. Grøn Vækst er for alvor blevet et indsatsområde både i Danmark, jf. regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen, men også i Europa, hvor EU s 2020 strategi har mål om at fremme et ressourceeffektivt, bæredygtigt og socialt ansvarligt Europa. Der findes en lang række eksempler på den nytænkning, der sker med hensyn til bæredygtighed: Flere virksomheder har allerede erkendt deres samfundsansvar og satser i stigende omfang på : CSR (Corporate Social Responsibility). Vugge til vugge ( cradle to cradle ) tankegangen LCA (life-cycle analysis). Et eksempel er at Aalborg har fået Danmarks første vugge til vugge certificerede virksomhed (Gabriel). At årets bil 2012 blev en elbil, er også et tegn på denne nytænkning. For at fremme en bæredygtig udvikling er det afgørende at fokusere på strategier og mål, hvor bæredygtighed kan medvirke til værdiskabelse på flere områder samtidig. Det er derfor vigtigt at satse på mål, der ikke alene fremmer en miljømæssig bæredygtig udvikling, men også fremmer økonomiske og/eller sociale forbedringer. Globalt bæredygtighedsperspektiv Jorden har igennem tiden været udsat for meget store miljøændringer. I de sidste år har miljøet på jordkloden dog været forholdsvis stabilt. Med den industrielle revolution har menneskets aktiviteter imidlertid påvirket det globale miljø betydeligt. En gruppe anerkendte forskere har forsøgt at identificere og kvantificere i alt 9 parametre 4

5 for det globale økosystem, hvilke fremgår af figuren. Den grønne markering angiver tærskelværdierne for de 9 globale parametre, der ikke bør overskrides, hvis den nuværende balance i det globale økosystem skal opretholdes. Den røde markering angiver et skøn over status for 7 af de 9 parametre. Som det fremgår af figuren, er tærskelværdierne for drivhusgasser, kvælstofkredsløb og biodiversitet allerede overskredet. Denne overskridelse, der skyldes menneskets aktiviteter, kan på sigt medføre uacceptable ændringer i miljøet og dermed også for livsbetingelserne for alle mennesker på jorden. Det økologiske fodaftryk (Ecological footprint) er et mål for efterspørgsel efter ressourcer fra det globale økosystem sammenholdt med økosystemets evne til at regenerere disse. Det økologiske fodaftryk er således et mål for det areal af produktiv jord og hav, der er nødvendigt for at levere de ressourcer et menneske forbruger. I 2007 var menneskehedens samlede økologiske fodaftryk ca. 1,5 gange så stort, som det globale økosystem var i stand til at regenerere. I 2007 forbrugte danskerne 1,7 gange flere ressourcer, end Danmarks andel af produktiv jord og hav kunne levere. Stigende befolkningstal og øgede krav om en mere ligelig fordeling af Jordens ressourcer medfører, at de industrialiserede lande i de kommende år vil være nødt til at reducere det økologiske fodaftryk. Nationale mål for bæredygtighed Bæredygtighed, stigende forureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer står højt på dagsorden i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 Et Danmark, der står sammen. Danmark har en chance for at udvikle sig til et bæredygtigt demonstrationsland for nye teknologier Kilde: Nature, 24. September 2009 og nye metode, og dermed skabe grundlaget for at bevare og udvikle nye produktions- og vidensarbejdspladser. Derved kan fordelene ved et bedre miljø forenes med en stigende beskæftigelse i form af en bæredygtig udvikling og vækst. En omlægning af skatter og afgifter kan sikre, at der skabes de rette incitamenter til at tænke og handle grønt. Det skal kunne betale sig at spare på energien og reducere anvendelsen af pesticider. Omstillingen til et mere bæredygtigt samfund skal ske gennem et tæt offentligt-privat-samarbejde. 5

6 Konkrete, ambitiøse og langsigtede mål bl.a. for vedvarende energi kan tilskynde virksomheder til at udvikle, teste og udbrede de teknologiske løsninger, som en omstilling til et mere bæredygtigt samfund kræver. Samtidig kan mange klima- og energitiltag bruges som løftestang for innovation, øget produktion og eksport af intelligente bæredygtige teknologier og dermed jobskabelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 skal være reduceret med 40 % i forhold til niveauet i I 2020 skal halvdelen af elproduktionen komme fra vindmøller. I 2035 skal el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi, og senest i 2050 skal hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi. Regeringen har i 2012 fremlagt en klimaplan, der peger frem mod dette mål. På naturområdet vil regeringen fremlægge en Naturplan Danmark, der bl.a. skal bidrage til at reducere Danmarks klimaforurening, og at der skabes mere natur og etableres mere skov også bynær skov. Regeringen vil iværksætte et arbejde med bæredygtig byudvikling og give de største byer større frihed til at etablere effektive ren-luft-zoner - som en forbedring af de nuværende miljøzoner og vedtage krav til luftkvaliteten og virkemidler til at opnå den. Det er regeringens målsætning, at der skal udarbejdes en forpligtende bæredygtighedsstrategi med faste mål, tidsgrænser og tilhørende indikatorer og overvågning. De lokale bæredygtighedsudfordringer Det er afgørende for Aalborg Byråd med Bæredygtighedsstrategien - at have fokus på langsigtede strategier, som kan medvirke til at ændre positivt på de globale og lokale udfordringer, samtidigt med at have fokus på en række primært lokale strategiske fokusområder, der de næste 4 år, skal give retning og skabe handling i Aalborg Kommune. De lokale bæredygtighedsudfordringer blev kortlagt og prioriteret i forbindelse med Bæredygtighedsstrategien og der blev igangsat en række initiativer, der har udviklet Aalborg Kommune i en positiv retning. Nye udfordringer er kommet til, men de 4 væsentligste udfordringer globalt såvel som lokalt i forhold til en miljø- og naturmæssig bæredygtig udvikling er fortsat relateret til: Klima, hvor udviklingen i C0 2 - belastningen, er meget tæt på at løbe løbsk med risko for temperaturstigninger på 3-5 grader. Natur/biodiversitet, hvor der i dag globalt udryddes arter i en hastighed, der er større end nogensinde tidligere svarende til 1-2 arter om måneden. Ressourceforbruget, der i dag har et niveau, som betyder, at vi på globalt plan forbruger 1,3 kloder altså at vi bruger langt flere ressourcer, end naturen kan bære. Anvendelsen af farlige kemikalier betyder, at der spilles hasard med natur og sundhed, idet kun 2-3 % af de anvendte kemikalier har en dokumenteret og godkendt sundheds- og økologisk effekt. Bæredygtighedsstrategiens lokale forankring og struktur Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi, der formelt er forankret i planloven, er en af de fire hjørnesten i Aalborg Kommunes overordnede samarbejde om Fysiske planer og strategier , der omhandler de 7 forvaltningers vigtigste planog strategiopgaver. Bæredygtighedsstrategien er ligeledes forankret i Aalborg Commitments, der bygger på det brede bæredygtighedsbegreb, der ud over miljømæssig bæredygtighed også omhandler social og økonomisk bæredygtighed. Som opfølgning på bæredygtighedsstrategien vil de enkelte forvaltninger udarbejde planer med hensyn til implementering af bæredygtighedsstrategien inden for de respektive områder. Der vil blive foretaget en halvvejsevaluering af strategiens implementering ultimo 2014 til byrådets orientering. 6

7 De fire plansamarbejder, er: 1. By- Infrastruktur og åbent land Samarbejde om, hvordan Aalborg Kommune skal udvikle sig fysisk og geografisk, og derved skabe gode og sunde levevilkår og attraktive bymiljøer for borgerne Erhverv og beskæftigelse Samarbejde om, hvordan Aalborg Kommune skal sikre job og arbejdspladser til borgerne, og dermed økonomisk grundlag for udvikling i fremtiden. 3. Landdistriktet Samarbejde om hverdagslivets vilkår og den fremadrettede udvikling i de mindre byer og deres omkringliggende landområde Miljø og Bæredygtighed Samarbejde om en sund og bæredygtig kommune, som sikrer, at vækst og udvikling samtidig fremmer en natur- og miljømæssig positiv udvikling. Aalborg Kommunes fire plansamarbejder om fysiske planer og strategier

8 3 Visioner for et Bæredygtigt Aalborg Bæredygtig By og Bolig Vi skal være bæredygtige både i by og på land Aalborg Byråds vision er, at by og land skal udgøre en bæredygtig og attraktiv ramme for mennesker, som tager hensyn til klima, miljø og natur og sikrer en god livskvalitet med sunde boliger, gode trygge, levende og grønne byrum præget af kvalitet og nærhed til rekreation og natur. Bæredygtig Mobilitet Vi skal transportere os mere bæredygtigt Aalborg Byråds vision er, at fremme sunde og bæredygtige transportformer og reducere klima- og miljøbelastningen fra transporten. Bæredygtig Forsyning Vi skal spare på jordens ressourcer og være uafhængige af fossile brændsler Aalborg Byråds vision er, at al forsyning med gas, el, varme, vand og bortskaffelse af spildevand og affald skal ske med det mindst mulige energi- og ressourceforbrug og den mest bæredygtige teknologi for at reducere det økologiske fodaftryk på det globale klima og miljø. 8

9 Bæredygtighed og borgerne Vi skal være en bæredygtig kommune, hvor alle deltager Aalborg Byråds vision er, at alle dele af lokalsamfundet, borgere, organisationer og virksomheder, deltager i en fælles indsats for en bæredygtig omstilling. Bæredygtig Erhvervsomstilling og Grøn Vækst Vi skal skabe grønne arbejdspladser Aalborg Byråds vision er at sikre en konkurrencedygtig lokal økonomi, der bygger på øget bæredygtighed. Natur og Miljø Vi skal have mere natur og et bedre miljø Aalborg Byråds vision er løbende at fremme bedre og mere natur og øge biodiversiteten i kommunen. 9

10 4 Strategiens fire bærende principper Bæredygtighedsstrategi bygger på 4 bærende principper, der skal sikre sammenhæng og fremdrift i kommunens aktiviteter og serviceydelser, både internt i kommunens forvaltninger såvel som eksternt med kommunens interessenter. De 4 bærende principper skal opfattes som en slags bæredygtighedsstrategiens DNA, der skal tænkes ind når strategierne skal omsættes og føres ud i livet. Helhedstænkning Bæredygtige kompetencer Partnerskaber og alliancer Branding De 4 bærende principper er ikke nye for Aalborg Kommune, men brugen af dem skal styrkes for at få skabt en mere bæredygtig kommune. Principperne indgår både i de langsigtede strategier og i de strategiske fokusområder for perioden For at tydeliggøre hvordan principperne indgår i Bæredygtighedsstrategier, er strategier og fokusområder markeret med de viste farver under de enkelte temaer i kapitel Helhedstænkning Bæredygtighedsstrategien skal fremme helhedstænkning på tværs af de kommunale forvaltninger og sektorer. Initiativer på et forvaltningsområde skal være kendt, så det kan indgå på andre områder. Bæredygtighedsvurderinger af planer og beslutninger skal sikre, at alle facetter af Aalborg Kommunes bæredygtighed bliver belyst, fordi bæredygtighed i planlægning og projekter er et resultat af en prioritering. Det skal være synligt, hvilke hensyn der har været prioriteret og hvilke der ikke har, inden der træffes afgørelser. På det økonomiske område er helhedstænkning essentiel. Det handler bl.a. om at tænke anlæg- og driftsomkostninger sammen og projekters livstidsøkonomi (totaløkonomi). For det handler om at få mest mulig bæredygtighed, kvalitet og velfærd ud af den enkelte krone. En økonomisk helhedstænkning vil være styrende og kræver, at der tænkes i helheder på alle niveauer i den kommunale forvaltning. Bygnings- og energirenovering hænger sammen, som anlæg og drift. Kloaksanering koordineres med vedligeholdelse af øvrig infrastruktur. Sundhedsaspekter tænkes ind i planlægningen. Grøn beskæftigelse ved åbning af GenbrugNord. 10

11 4.2 Bæredygtige kompetencer Læring og undervisning er nødvendig for at skabe forståelse for, hvordan den enkelte borger kan bidrage og indgå i en bæredygtig kommune. Læring gælder hele livet og er for borgerne i alle aldre. Børn og unge i Aalborg Kommune skal bibringes kompetencer, der gør, at de kan forholde sig til miljø- og klimaproblemer og forstå deres sammenhænge. Naturformidling. Grønt flag grøn skole om miljø og natur i undervisningen. Børn og unge skal klædes på til at træffe ansvarlige bæredygtige valg i deres hverdag, både i skolen og hjemme. Voksne skal informeres og oplyses om konsekvenserne ved deres valg eller fravalg af bæredygtige løsninger. Viden om gevinster ved en bæredygtig adfærd skal stimulere borgerne til at træffe de bedste valg. Kommunen skal bruge kontakten til borgerne, unge som gamle, til at informere og opfordre til en ansvarlig og bæredygtig livsstil. Kommunen skal gennem samarbejde med erhvervslivet opfordre den private sektor til en bæredygtig og social ansvarlig adfærd, både i produktion og produkter. Økologi i børnehøjde. Uddannelsesinstitutioner skal inviteres til samarbejde, om at få skabt de rette og bedste betingelser i uddannelsessystemet for læring og uddannelse i bæredygtighed. Skoleundervisning i miljø- og energirigtig adfærd. 11

12 4.3 Partnerskaber og alliancer Aalborgs stærke kompetencer på miljø- og energiområdet, både erhvervsmæssigt og vidensmæssigt, skal omsættes til forretningsmæssige fordele for de lokale virksomheder. En styrkelse af kommunens erhvervsudvikling inden for miljøog energisektoren er til gavn for miljøet, den lokale beskæftigelse og for kommunens økonomi. Partnerskab om vedvarende energi i fjernvarmesystemet i projekt Flexenergi. Erhvervsfremme partnerskab med leverandører til vindmølleindustrien i projekt North Hub. Kommunen vil invitere til samarbejde og skabe netværk, der kan styrke de lokale aktører inden for miljø- og energiområdet, for at udnytte synergier og skabe win-win for alle involverede. Kommunen vil søge samarbejde på tværs af sektorer og inddrage forskning, den finansielle sektor og interesseorganisationer i nye partnerskaber om en bæredygtig udvikling for Aalborg. Samarbejde om miljø og CSR i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Samarbejde om miljøvenlig drift i Grønne Butikker. 12

13 4.4 Branding Internationalt er Aalborg Kommune kendt som foregangskommune på bæredygtighedsområdet i form af Aalborg Charteret (1994) og Aalborg Commitments (2004). Det giver Aalborg et brand, der skal vedligeholdes og udvikles. Det vil tiltrække nye virksomheder, og fremme chancerne for nationale og internationale investeringer i byen og invitationer til deltagelse i EU projekter. 110 borgmestre skrev under på Aalborg Commitments i 2004 og i dag er der mere end 650 der har underskrevet. Aalborg Commitments skal være grundlaget for branding af Aalborg Kommune, hvor bæredygtighed går hånd i hånd med sundhed og trivsel, vækst og udvikling samt events, kultur og turisme. Som borger i Aalborg og som besøgende skal bæredygtighed være en del af oplevelsen, og den tænkning skal bringes ind i kommunens strategier og opgaveløsning. Aalborg Sømandshjem går foran som miljøcertificeret. Kommunens tryksager er Svanemærkede. Ved Informed Cities Forum 2011 i Napoli, Italien, blev deltagerne bedt om at identificere det vigtigste værktøj i arbejdet med bæredygtig udvikling for kommuner og byer i Europa. Ved denne afstemning blev Aalborg Commitments rangeret som nummer 1. Visit Aalborg har lanceret Grøn Aalborg på deres hjemmeside. Aalborg Commitments er et vigtigt internationalt brand for Aalborg. 13

14 5 Bæredygtighedstemaer Bæredygtighedsstrategiens 6 hovedtemaer udspringer af Aalborg Commitments, som Byrådet tiltrådte i Aalborg Commitments brede definition af miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed er dækket ind af de 6 hovedtemaer, idet der er særlig fokus på de sociale og økonomiske aspekter som bæredygtighedsstrategiens strategier på miljø- og natur og transportområdet afføder. For hvert tema er der fastlagt vision, strategier og strategiske fokusområder, som skal medvirke til at Aalborg Kommune bevæger sig i en mere bæredygtig retning. Visioner og strategier har en lang tidshorisont, de strategiske fokusområder vil frem til 2016 blive foldet ud og implementeret i de relevante kommunale forvaltninger, enten via eksisterende planer eller alternativt nye handlingsplaner. De 6 hovedtemaer er: Bæredygtig By og Bolig Bæredygtig Mobilitet Bæredygtig Forsyning Bæredygtighed og borgerne Bæredygtig Erhvervs-omstilling og Grøn Vækst Natur & Miljø 5.1 Bæredygtig By og Bolig Aalborg Byråds vision er, at by og land skal udgøre en bæredygtig og attraktiv ramme for mennesker, som tager hensyn til klima, miljø og natur og sikrer en god livskvalitet med sunde boliger, gode trygge, levende og grønne byrum præget af kvalitet og nærhed til rekreation og natur. (jf. Aalborg Commitments pkt.5) Strategi Aalborg Kommune vil: fremme en bæredygtig by- og landdistriktsudvikling med særligt fokus på byens rolle som driver for grøn omstilling. sikre at den fremtidige indretning af byen gør det let for borgere og erhvervsliv at agere bæredygtigt. fremme opførelsen af byggeri baseret på vugge til vugge konceptet via samarbejde med byggeriets parter. sikre en øget lokal og international bevidsthed om Byrådets strategiske fokus på fremme af bæredygtighed, som et bærende element i byens udviklingsstrategi. Udfordringer Byer er økosystemer, som forbruger, omdanner og afgiver materialer og energi i store mængder. Det gælder også for byerne i Aalborg Kommune fx Nibe, Hals og Svenstrup, men i særdeleshed for Aalborg. En hurtig status over karakteristika for byer i dag - globalt set - er: 1) at byerne er ansvarlige for mere end 70 % af det samlede energiforbrug 2) at mere end 50 % af klodens befolkning bor i byerne 3) at det største potentiale for udvinding af råstoffer findes i byerne og i affaldet generet i byerne (genindvinding). Indretningen af byerne er sammen med vores forbrugsmønster hovedårsager til et unødvendig stort ressourceforbrug og en unødvendig stor klima- og miljøbelastning. Problemerne i byerne er komplekse og kan ikke betragtes isoleret, men er bl.a. koblet sammen med fysisk planlægning, økonomi og erhvervsudvikling. En anden konkret udfordring er, at der i Europa hvert år dør flere pga. luftforurening end ved trafikulykker. Livsbetingelser, natur og sundhed er afgørende elementer i byernes indretning. Det er vigtigt at beskæftige sig med den rolle vi kan spille i fremtiden i forhold til at forme kommunens byer i en bæredygtig retning. Målet er, at byerne er attraktive og et godt sted at bo hele livet, samtidig med at energi- og ressourceforbruget optimeres fx gennem en passende bebyggelsestæthed og placering af byfunktioner. Endelig er det afgørende, at byudviklingen løbende understøtter udviklingen af en grøn økonomi, som fremadrettet skaber værditilvækst både investeringsmæssigt, men også kulturelt og arkitektonisk. 14 Links til relevante strategier og planer Planstrategi 2011 danner grundlag for den kommende revision af Kommuneplan 2013, om kommunens udvikling og har særligt fokus på kommunens værkstakse.(link) Kommuneplanen er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Planen omfatter bl.a. placering af boliger, rekreative områder, trafikbetjening, placering af erhvervsområder mv. (LINK) Klimastrategi peger bl.a. på strategier for bæredygtigt byggeri.(link)

15 Eksempler på nuværende mål: Der redegøres for håndtering af regnvand i alle lokalplaner senest fra 2012 med udgangspunkt i LAR (Klimastrategi ) Der stilles som udgangspunkt krav om lavenergibyggeri i energiklasse 2015 i alle lokalplaner og større renoveringsprojekter, med virkning fra 2012, under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi (Klimastrategi ) Det er afgørende for en grøn økonomi, at byen struktureres og planlægges, bygges, drives samt ændres med et langsigtet perspektiv, som altid har fokus på bæredygtige løsninger og totaløkonomi. En bæredygtig by er kendetegnet ved anlæg og byggeri af god kvalitet og arkitektur med en lang levetid. Danske undersøgelser viser, at der er økonomiske gevinster ved at gå foran med bæredygtighed og fx er energieffektive ejendomme en god investering også i krisetider. Det kræver samarbejde og nytænkning af byernes udformning, arkitektur, infrastruktur og planlægning for at fremme en bæredygtig byudvikling. Samtidig vil det også kunne være grundlaget for at fungere som en vækstdynamo for en lokal grøn vækst og beskæftigelse. De byer, som på sigt fx minimerer deres afhængighed af fossile brændsler samt udnytter fx mineral- og ressourcereserverne i bygningerne, står godt rustet i fremtiden. I Aalborg er målet, at energiforbruget i bolig og erhvervsbyggeriet skal reduceres med 50 % inden Det er vigtigt, at energiforbruget i både eksisterende og nye bygninger minimeres, og at nye bygninger orienteres optimalt med hensyn til vind og udnyttelse af passiv og aktiv solenergi. Bæredygtighed skal integreres synligt i bybilledet som med det Det Blå Hus fra Grøn Blå Struktur lægger bl.a. vægt på, hvordan naturen skal indtænkes i kommuneplanlægningen.(link) Varmeplan Aalborg 2030 fastlægger, hvordan kommunens sikres varmeforsyning og har dermed betydning for byudvikling mv. (LINK). Sundhedspolitikken handler bl.a. om, hvordan byplanlægningen kan fremme borgernes muligheder for at dyrke motion.(link) Landdistriktspolitik peger på strategier for, hvordan landsbyernes rolle styrkes.(link) 15

16 En CO 2 -neutral energiforsyning af byen forudsætter, at bl.a. boligerne indgår som et integreret element i et bæredygtigt energisystem, hvor boligerne indgår som såvel energiforbruger, energiproducenter og lagerkapacitet for vedvarende energi. Bygninger og byggematerialer skal genanvendes, når de eksisterende funktioner ophører. Det er dels for at bevare identitet og kulturarv og dels for at opnå optimal genanvendelse af materialerne, herunder bruge ressourcerne i nye værdifulde sammenhænge. I en bæredygtig by skal byens indretning, bygninger og anlæg kunne dække flere behov, som eksempelvis mental rekreation, socialt samvær, motion og naturoplevelser, bl.a. med henblik på at fremme sundhed og trivsel. I forbindelse med fx byens rum og tage er det vigtigt at tænke på løsninger og arkitektur, som tilgodeser byens borgere, herunder naturen. Taghaver kan fx bruges til forsinkelse, fordampning og brug af regnvand, så de bidrager til, at uheldige konsekvenser fra klimaændringerne afbødes, og vandet så vidt muligt bruges som gevinst for byen. Parker og grønne områder er vigtige som pusterum til ro, leg og udendørs motion i byen, ligesom bynære skove og naturområder øger bosætningsværdien samtidig med, at der bindes CO 2, og grundvandet beskyttes mod forurening. Indretningen af byer og byrum skal stimulere sundhedsfremmende aktiviteter. Bæredygtige byer handler bl.a. om at sol, vind og landskab udnyttes i byudviklingen til gavn for klimaet at vandet håndteres til forskønnelse af byen og til gavn for vandmiljøet at lokale vedvarende energiressourcer anvendes i det lokale energisystem at biodiversiteten og nærheden til rekreativt natur forøges at mineral- og ressourcereserverne i byen ikke går tabt men genanvendes (upcyckling af fx gamle byggematerialer) Ved udviklingen af bæredygtige byer er det afgørende for en grøn økonomi, at byen bygges, ændres og drives med en fokus på, at mineral- og ressourcereserverne i byen ikke går tabt som ikke genbrugeligt affald eller miljøbelastninger af mennesker og natur. Den attraktive by Som anført i Planstrategien og Erhvervsplanen er det Byrådets overordnede vision, at Aalborg skal være en attraktiv by med god plads til et varieret byliv. For at følge op på Byrådets vision er der i bæredygtighedsstrategien fokus på at fremme den attraktive by, der samtidigt understøtter en natur- og miljømæssig bæredygtig udvikling. 16

17 Aalborg Kommune vil i perioden sætte særligt fokus på: at infrastruktur i form af bl.a. energiforsyning, drikkevandsforsyning, håndtering af spildevand og regnvand, affaldshåndtering, kollektiv trafik og cyklismen tænkes på et tidligt tidspunkt ind i forbindelse med byplanlægning og byudvikling. [1] at håndtere regnvandet i alle byudviklings- og anlægsprojekter, så det tager højde for klimaforandringerne og samtidig bidrager til at forøge biodiversiteten, eller understøtter andre bæredygtighedstemaer. [2] at fremme og dokumentere biodiversitet ved by- og boligudvikling. [3] at sikre indretning af byrum, der gør det let for borgere og turister, at agere bæredygtigt, fx sortere affald og cykle rundt i byen. [4] at informere om energieffektivisering, håndtering af regnvand og affald samt miljøfarlige byggematerialer i forbindelse med byggesagsbehandlingen. [5] at fremme sundt og energieffektivt byggeri i tæt samarbejde med byggeriets parter med særlig fokus inden for vækstaksen. [6] Muligheder for lokal afledning af regnvand skal indtænkes tidligt i byplanlægningen. at indretningen af byens rum styrker lyst og behov for sundhedsfremmende aktiviteter. [7] Aalborg Commitments anvendes ved formidling af alle aktiviteter, som understøtter bæredygtighedsstrategien. [8] at udvide Aalborg Commitments kampagnen ved et strategisk samarbejde med ICLEI. [9] 17

18 5.2 Bæredygtig Mobilitet Aalborg Byråds vision er, at fremme sunde og bæredygtige transportformer og reducere miljø- og klimabelastningen fra transporten. (jf. Aalborg Commitments pkt. 6) Strategi Aalborg Kommune vil: forbedre forholdene for cyklister og fodgængere og udbygge den kollektive trafik. motivere borgerne og erhvervsliv til at vælge bæredygtige transportformer. styrke samarbejdet med trafikselskaber, virksomheder og organisationer for at sikre bredt og sammenhængende udbud af bæredygtige transportformer. Aalborg skal brandes som en by med bæredygtig transport. Udfordringer Udviklingen af Aalborg som en attraktiv vækstkommune er afhængig af en god og velfungerende infrastruktur, det gælder både persontransport og godstransport. Det skal være let at komme til og fra Aalborg, og bæredygtig mobilitet handler om at få skabt en infrastruktur og stimuleret et transportvalg, der sikrer en effektiv trafikafvikling, med mindst mulig miljøbelastning og energiforbrug. Den generelt stigende vækst i vejtransporten og specielt personbilstrafikken, giver udfordringer i forhold til fremkommelighed på vejnettet og borgernes sundhed. Den begyndende trængsel vil på længere sigt give betydelige samfundsøkonomiske tab i form af ventetid for trafikanterne, ligesom øget trafikmængder bidrager til forureningen. Vejtransporten giver også udfordringer i forhold til barriereeffekter, der gør byen mindre attraktiv at færdes i, og der er fortsat alt for mange, der kommer til skade i trafikken. Vejtransport skaber forurening og støj, der giver dårligt bymiljø og stigende udledning af CO 2. I Aalborg Kommune kommer 30 % af den samlede CO 2 -udledning fra transportsektoren, og vejtransport vejer tungest i det regnskab. Vejtransportens store energiforbrug skal ses som en del af det samlede energisystem og er derfor et vigtigt indsatsområde i Aalborg Kommunes bestræbelser på at være fri af fossile brændsler i Det kræver væsentlige reduktioner i energiforbruget, og at der er tilstrækkelige vedvarende energiressourcer til rådighed. Den teknologiske udvikling, inden for alternative drivmidler forventes også at få stor betydning for reduktion af transportsektorens energiforbrug. Det samme gælder udviklingen af bæredygtige køretøjer, som ud over lavt energiforbrug også omfatter køretøjer med lang holdbarhed og køretøjer konstrueret af fornybare materialer. Trængslen i trafikken skal begrænses, da ventetid i bilen koster både CO 2 og tid. En væsentlig udfordring er at få ændret trafikken i en mere bæredygtig retning ved at styrke den kollektive trafik og fremme cykeltrafik. Fordelingen mellem de forskellige transportmidlers markedsandel (antal ture)i Aalborg Kommune, har de seneste 5 år stort set været konstant, og den kollektive trafik og cykeltrafikken står kun for hhv. 8 % og 12 % af de samlede antal ture. Eksempler på nuværende mål: Antallet af børn, der bliver kørt til skole i bil skal inden 2020 reduceres til maksimalt 10 % af børnene til skoler i byområder og maksimalt 20 % til skoler i landområder (Cykelstihandlingsplan) Senest i 2016 skal der foreligge anvisninger på, hvor i kommunen der kan etableres optankningsanlæg for drivmidler, så forsyning af flere typer drivmidler kan dækkes (Klimastrategi ) 18 Links til relevante strategier og planer Planstrategi 2011, sætter fokus på en stærk infrastruktur og mere bæredygtig trafikfordeling for at sikre Aalborg Kommunes konkurrenceevne.(link) Kommuneplanen peger på strategier og handlinger, der underbygger en målsætning om at reducere biltrafikkens vækst og øge brugen af bæredygtige transportformer.(link) Klimastrategi peger på strategier og målsætninger for, hvordan transportområdets CO 2 udledning skal nedbringes gennem styrkelse af den kollektive trafik, øget cykeltrafik og overgang til mere miljøvenlige køretøjer.(link)

19 Et særligt indsatsområde er at få mindsket biltrafikken på de korte ture (<5km), hvor cykeltrafik er et oplagt alternativ til bilen. For den kollektive trafik handler det om at forbedre bussernes muligheder for at komme lettere og hurtigere igennem den øvrige trafik (bedre fremkommelighed) og øget tilgængeligheden bl.a. med flere afgange, hvor der er passagermæssigt potentiale. Den tunge trafik i Aalborg midtby skal være miljømæssig bæredygtig for herigennem at medvirke til en begrænsning af luftforurening og trængsel samt en forbedring i bymiljøet. Det vil være målet i en kommende strategi for Tung Trafik i Aalborg. Aalborg Kommune vil i perioden sætte særligt fokus på: at mindske biltrafikken specielt på de korte ture (<5km). [10] at reducere udledningen af CO2 fra transport, så de nationale målsætninger kan opfyldes. [11] at deltage i en foranalyse af letbane i Aalborg. [12] at udpege stilleområder(<55db(a)) i forbindelse med støjhandlingsplaner. [13] at gennemføre kampagner om bæredygtig mobilitet målrettet børn og unge. [14] at via samarbejde med den private sektor skabe infrastruktur og incitamenter til flere bæredygtige køretøjer privat, kommunalt og erhvervsmæssigt. [15] at styrke brandingen af Aalborg som cykelby. [16] Nødvendige forbindelser Som anført i Planstrategien vil Aalborg Kommune fortsat arbejde for: Fortsat udvikling af Aalborg Havn og Aalborg Lufthavn (sikring af nationale og internationale forbindelser). En tredje Limfjordsforbindelse. 1 Letbane og kobling af denne med nærbane. En realistisk balance mellem valg af transportmidler i kommunens landdistrikter. Der skal skabes attraktiv infrastruktur for cykeltransport og mobilitet handler også om sundhedsfremme. Tænk letbane - kør bus, således at den kollektive trafik kan få gavn af tiden frem til en letbane. Trafik- og Miljøhandlingsplan 09 sætter rammerne for trafikområdet under hensyntagen til påvirkning af klima og miljø.(link) (Forventes erstattet af en Mobilitetsstrategi i 2012). Cykelstihandlingsplanen sætter fokus på gode og sikre muligheder for at transportere sig på cykel i Aalborg Kommune(LINK) Vejudbygningsplanen er en samlet plan for udvikling af vejnettet i Aalborg Kommune.(LINK) 1 Aalborg Byråd anbefalede på byrådsmøde møde den 12. september 2011 en vestlig linjeføring over Egholm. 19

20 5.3 Bæredygtig Forsyning Aalborg Byråds vision er, at al forsyning med gas, el, varme, vand og bortskaffelse af spildevand og affald skal ske med det mindst mulige energi- og ressourceforbrug og den mest bæredygtige teknologi for at reducere det økologiske fodaftryk på det globale klima og miljø. (jf. Aalborg Commitments pkt. 3, 4 og 10) En bæredygtig infrastruktur og herunder en bæredygtig forsyning med energi, vand og bortskaffelse af spildevand og affald er helt fundamental i et moderne bæredygtigt samfund. I det følgende opstilles strategier og strategisk fokus i perioden for henholdsvis energi, vand, spildevand og affald Strategi for energi Aalborg Kommune vil: medvirke til at andelen af vedvarende energi øges og at anvendelsen af fossil energi udfases. Udfordringer Energiforsyning spiller en afgørende rolle med hensyn til forsyningssikkerhed, et renere miljø og ikke mindst forebyggelse af klimaændringer. Udledningen af drivhusgasser (CO 2, metan mv.) har hovedansvaret for den globale opvarmning og de deraf afledte klimaforandringer. Derfor er det i de kommende år nødvendigt at foretage en forstærket indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser i forbindelse med energiforbrug, blandt andet ved at øge energispareindsatsen og anvende vedvarende energi og en energieffektiv teknologi. Energi er et meget vigtigt grundlag for det moderne samfund. Rigtig mange sociale og økonomiske aktiviteter afhænger af en sikker og tilgængelig energiforsyning. En bæredygtig energiforsyning udgør således grundlaget for en bæredygtig livsstil. Det er imidlertid afgørende for både befolkningens sundhed og det økologiske kredsløb, at udledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra energiproduktionen minimere mest muligt. Det er vigtigt, at den enkelte borger i forbindelse med indkøb og forbrug tager medansvar for det ressourceforbrug og de effekter, der er afledt heraf, fordi de miljømæssige konsekvenser af indkøbte produkter og forbrug blandt andet er afhængige af omfanget af energiforbruget, hvilke energikilder og konverteringsformer, der er anvendt. Det er derfor vigtigt, at kommunens borgere informeres bedst muligt om sammenhængen mellem varekøb, forbrug og udledning af eksempelvis drivhusgasser. Aalborg Kommune har de seneste 20 år arbejdet målrettet for at nedbringe energi- og ressourceforbruget og dermed også udledningen af drivhusgasser og øvrige forureningskomponenter i Aalborg Kommune. medvirke til at udvikle kompetencer om energibesparelser og energieffektivitet. styrke samarbejdet omkring udvikling og udnyttelse af vedvarende energi og energibesparende teknologier samt udnytte lokale erhvervspotentialer. være fossilfri kommune senest i Et fleksibelt energisystem med SmartGrid er en grundlæggende forudsætning, hvis Aalborg skal frigøre sig fra fossile brændsler. Bernd Müller, AAU Links til relevante strategier og planer Planstrategi 2011, der danner grundlag for den kommende revision af Kommuneplan 2013, omhandler følgende hovedpunkter: Vækstaksen, Nødvendige forbindelser, Den attraktive storby og Et godt sted at bo hele livet. (link), Kommuneplanen er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Planen omfatter bl.a. placering af boliger, rekreative områder, trafikbetjening, placering af erhvervsområder mv. (link)

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN UDKAST Virksomhedsplan 2015 Forord Nærværende virksomhedsplan er nr. 3 i rækken, der er udarbejdet i forlængelse af Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012-2016. Virksomhedsplanen dækker selskaberne;

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Bestyrelsesmøde 25. august 2014

Bestyrelsesmøde 25. august 2014 Bestyrelsesmøde 25. august 2014 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 12/5-2014 & 16/6-2014 3. Godkendelse af tegningsprotokollat 4. Beretning - Beretning

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Udkast til Fælles regional klimastrategi

Udkast til Fælles regional klimastrategi Brevid 2293998 5. maj 2014 Udkast til Fælles regional klimastrategi Fælles regional klimastrategi Region Sjælland og de 17 kommuner, der ligger i regionen vil sammen sikre, at regionen også i fremtiden

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere