Bæredygtighedsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtighedsstrategi"

Transkript

1 BILAG 1 Bæredygtighedsstrategi Udkast

2 Indhold 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Visioner for et Bæredygtigt Aalborg 8 4. Strategiens fire bærende principper Helhedstænkning Bæredygtige kompetencer Partnerskaber og alliancer Branding Bæredygtighedstemaer Bæredygtig Byudvikling Bæredygtig Mobilitet Bæredygtig Forsyning Bæredygtighed og borgerne Bæredygtig Erhvervsomstilling og Grøn Vækst Natur & Miljø Implementering af strategien Aalborg Commitments forpligter 34 2

3 1 Forord Aalborg Kommune skal være en bæredygtig kommune, der bygger på miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, og med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004 har byrådet fastlagt de politiske rammer for en bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. Bæredygtighedsstrategi er kommunens overordnede strategi for en lokal bæredygtig udvikling på natur- og miljøområdet, med særligt fokus på indsatsområder, der samtidigt påvirker sociale og økonomiske aspekter. Strategien søger at skabe og understøtte vækst og udvikling i kommunen på et bæredygtigt grundlag. En bæredygtig udvikling kræver en langsigtet planlægning og indsats. Bæredygtighedsstategien indeholder derfor både langsigtede strategier, der er mere eller mindre uafhængige af den aktuelle politiske dagsorden og så mere kortsigtede strategiske fokusområder. De tager fat på helt aktuelle udfordringer, der skal løftes frem til Vi har i Aalborg Kommune opnået en lang række fremskridt på miljø- og naturområdet, siden vedtagelsen af den seneste Bæredygtighedsstrategi i Det gælder bl.a. på klimaområdet, hvor der netop er afsat et historisk stort budget til investeringer i energibesparelser i kommunens bygninger. Det gælder også på erhvervsområdet, hvor virksomheder og butikker har samarbejdet konstruktivt om at nedbringe ressource- og energiforbrug. På naturområdet, har vi som en af de første kommuner i landet fået kortlagt naturindholdet og har igangsat adskillige naturgenopretningsprojekter bl.a reetablering af Lille Vildmose. Bæredygtighedsstrategien er blevet til i dialog med kommunens interessenter fra industrien, landbruget, naturorganisationer mv. og alle kommunens forvaltninger. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle involverede, for det gode og konstruktive samarbejde, som lover godt for fortsættelsen, nemlig at få omsat og implementeret Bæredygtighedsstrategien i vores daglige arbejde og opgaveløsning. Hans Henrik Henriksen Fungerende rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Bente Graversen Direktør Sundhed og Bæredygtig Udvikling 3

4 2 Indledning Bæredygtighedsstrategi for Aalborg Kommune angiver de visioner og strategier, som Byrådet vil arbejde for, med henblik på at fremme en natur- og miljømæssig bæredygtig omstilling til gavn for kommunens borgere, erhvervsliv og miljø. Bæredygtighedsstrategien skal som udgangspunkt skabe en fælles forståelsesramme og et fælles billede af, hvad bæredygtighed er. Med bæredygtighed menes her balancen mellem menneskets fysiske, økonomiske og sociale relationer og det (globale og lokale) økologiske kredsløb (ressource/ miljø). Bæredygtighed kræver en helhedsorienteret tilgang til og rettidig omhu i forhold til en langsigtet global udvikling. Verden omkring os har ændret sig siden 2008, hvor Aalborg Kommunes sidste Bæredygtighedsstrategi blev vedtaget. Hele klimadebatten er sat på dagsordenen, og mange kommuner har profileret sig på bl.a. ambitiøse klimamål. Trods den økonomiske krise, er økologiske fødevarer fortsat i fremdrift og kommunerne er fortsat aktive medspillere i forhold til grønne indkøb og sundhed. Grøn Vækst er for alvor blevet et indsatsområde både i Danmark, jf. regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen, men også i Europa, hvor EU s 2020 strategi har mål om at fremme et ressourceeffektivt, bæredygtigt og socialt ansvarligt Europa. Der findes en lang række eksempler på den nytænkning, der sker med hensyn til bæredygtighed: Flere virksomheder har allerede erkendt deres samfundsansvar og satser i stigende omfang på : CSR (Corporate Social Responsibility). Vugge til vugge ( cradle to cradle ) tankegangen LCA (life-cycle analysis). Et eksempel er at Aalborg har fået Danmarks første vugge til vugge certificerede virksomhed (Gabriel). At årets bil 2012 blev en elbil, er også et tegn på denne nytænkning. For at fremme en bæredygtig udvikling er det afgørende at fokusere på strategier og mål, hvor bæredygtighed kan medvirke til værdiskabelse på flere områder samtidig. Det er derfor vigtigt at satse på mål, der ikke alene fremmer en miljømæssig bæredygtig udvikling, men også fremmer økonomiske og/eller sociale forbedringer. Globalt bæredygtighedsperspektiv Jorden har igennem tiden været udsat for meget store miljøændringer. I de sidste år har miljøet på jordkloden dog været forholdsvis stabilt. Med den industrielle revolution har menneskets aktiviteter imidlertid påvirket det globale miljø betydeligt. En gruppe anerkendte forskere har forsøgt at identificere og kvantificere i alt 9 parametre 4

5 for det globale økosystem, hvilke fremgår af figuren. Den grønne markering angiver tærskelværdierne for de 9 globale parametre, der ikke bør overskrides, hvis den nuværende balance i det globale økosystem skal opretholdes. Den røde markering angiver et skøn over status for 7 af de 9 parametre. Som det fremgår af figuren, er tærskelværdierne for drivhusgasser, kvælstofkredsløb og biodiversitet allerede overskredet. Denne overskridelse, der skyldes menneskets aktiviteter, kan på sigt medføre uacceptable ændringer i miljøet og dermed også for livsbetingelserne for alle mennesker på jorden. Det økologiske fodaftryk (Ecological footprint) er et mål for efterspørgsel efter ressourcer fra det globale økosystem sammenholdt med økosystemets evne til at regenerere disse. Det økologiske fodaftryk er således et mål for det areal af produktiv jord og hav, der er nødvendigt for at levere de ressourcer et menneske forbruger. I 2007 var menneskehedens samlede økologiske fodaftryk ca. 1,5 gange så stort, som det globale økosystem var i stand til at regenerere. I 2007 forbrugte danskerne 1,7 gange flere ressourcer, end Danmarks andel af produktiv jord og hav kunne levere. Stigende befolkningstal og øgede krav om en mere ligelig fordeling af Jordens ressourcer medfører, at de industrialiserede lande i de kommende år vil være nødt til at reducere det økologiske fodaftryk. Nationale mål for bæredygtighed Bæredygtighed, stigende forureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer står højt på dagsorden i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 Et Danmark, der står sammen. Danmark har en chance for at udvikle sig til et bæredygtigt demonstrationsland for nye teknologier Kilde: Nature, 24. September 2009 og nye metode, og dermed skabe grundlaget for at bevare og udvikle nye produktions- og vidensarbejdspladser. Derved kan fordelene ved et bedre miljø forenes med en stigende beskæftigelse i form af en bæredygtig udvikling og vækst. En omlægning af skatter og afgifter kan sikre, at der skabes de rette incitamenter til at tænke og handle grønt. Det skal kunne betale sig at spare på energien og reducere anvendelsen af pesticider. Omstillingen til et mere bæredygtigt samfund skal ske gennem et tæt offentligt-privat-samarbejde. 5

6 Konkrete, ambitiøse og langsigtede mål bl.a. for vedvarende energi kan tilskynde virksomheder til at udvikle, teste og udbrede de teknologiske løsninger, som en omstilling til et mere bæredygtigt samfund kræver. Samtidig kan mange klima- og energitiltag bruges som løftestang for innovation, øget produktion og eksport af intelligente bæredygtige teknologier og dermed jobskabelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 skal være reduceret med 40 % i forhold til niveauet i I 2020 skal halvdelen af elproduktionen komme fra vindmøller. I 2035 skal el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi, og senest i 2050 skal hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi. Regeringen har i 2012 fremlagt en klimaplan, der peger frem mod dette mål. På naturområdet vil regeringen fremlægge en Naturplan Danmark, der bl.a. skal bidrage til at reducere Danmarks klimaforurening, og at der skabes mere natur og etableres mere skov også bynær skov. Regeringen vil iværksætte et arbejde med bæredygtig byudvikling og give de største byer større frihed til at etablere effektive ren-luft-zoner - som en forbedring af de nuværende miljøzoner og vedtage krav til luftkvaliteten og virkemidler til at opnå den. Det er regeringens målsætning, at der skal udarbejdes en forpligtende bæredygtighedsstrategi med faste mål, tidsgrænser og tilhørende indikatorer og overvågning. De lokale bæredygtighedsudfordringer Det er afgørende for Aalborg Byråd med Bæredygtighedsstrategien - at have fokus på langsigtede strategier, som kan medvirke til at ændre positivt på de globale og lokale udfordringer, samtidigt med at have fokus på en række primært lokale strategiske fokusområder, der de næste 4 år, skal give retning og skabe handling i Aalborg Kommune. De lokale bæredygtighedsudfordringer blev kortlagt og prioriteret i forbindelse med Bæredygtighedsstrategien og der blev igangsat en række initiativer, der har udviklet Aalborg Kommune i en positiv retning. Nye udfordringer er kommet til, men de 4 væsentligste udfordringer globalt såvel som lokalt i forhold til en miljø- og naturmæssig bæredygtig udvikling er fortsat relateret til: Klima, hvor udviklingen i C0 2 - belastningen, er meget tæt på at løbe løbsk med risko for temperaturstigninger på 3-5 grader. Natur/biodiversitet, hvor der i dag globalt udryddes arter i en hastighed, der er større end nogensinde tidligere svarende til 1-2 arter om måneden. Ressourceforbruget, der i dag har et niveau, som betyder, at vi på globalt plan forbruger 1,3 kloder altså at vi bruger langt flere ressourcer, end naturen kan bære. Anvendelsen af farlige kemikalier betyder, at der spilles hasard med natur og sundhed, idet kun 2-3 % af de anvendte kemikalier har en dokumenteret og godkendt sundheds- og økologisk effekt. Bæredygtighedsstrategiens lokale forankring og struktur Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi, der formelt er forankret i planloven, er en af de fire hjørnesten i Aalborg Kommunes overordnede samarbejde om Fysiske planer og strategier , der omhandler de 7 forvaltningers vigtigste planog strategiopgaver. Bæredygtighedsstrategien er ligeledes forankret i Aalborg Commitments, der bygger på det brede bæredygtighedsbegreb, der ud over miljømæssig bæredygtighed også omhandler social og økonomisk bæredygtighed. Som opfølgning på bæredygtighedsstrategien vil de enkelte forvaltninger udarbejde planer med hensyn til implementering af bæredygtighedsstrategien inden for de respektive områder. Der vil blive foretaget en halvvejsevaluering af strategiens implementering ultimo 2014 til byrådets orientering. 6

7 De fire plansamarbejder, er: 1. By- Infrastruktur og åbent land Samarbejde om, hvordan Aalborg Kommune skal udvikle sig fysisk og geografisk, og derved skabe gode og sunde levevilkår og attraktive bymiljøer for borgerne Erhverv og beskæftigelse Samarbejde om, hvordan Aalborg Kommune skal sikre job og arbejdspladser til borgerne, og dermed økonomisk grundlag for udvikling i fremtiden. 3. Landdistriktet Samarbejde om hverdagslivets vilkår og den fremadrettede udvikling i de mindre byer og deres omkringliggende landområde Miljø og Bæredygtighed Samarbejde om en sund og bæredygtig kommune, som sikrer, at vækst og udvikling samtidig fremmer en natur- og miljømæssig positiv udvikling. Aalborg Kommunes fire plansamarbejder om fysiske planer og strategier

8 3 Visioner for et Bæredygtigt Aalborg Bæredygtig By og Bolig Vi skal være bæredygtige både i by og på land Aalborg Byråds vision er, at by og land skal udgøre en bæredygtig og attraktiv ramme for mennesker, som tager hensyn til klima, miljø og natur og sikrer en god livskvalitet med sunde boliger, gode trygge, levende og grønne byrum præget af kvalitet og nærhed til rekreation og natur. Bæredygtig Mobilitet Vi skal transportere os mere bæredygtigt Aalborg Byråds vision er, at fremme sunde og bæredygtige transportformer og reducere klima- og miljøbelastningen fra transporten. Bæredygtig Forsyning Vi skal spare på jordens ressourcer og være uafhængige af fossile brændsler Aalborg Byråds vision er, at al forsyning med gas, el, varme, vand og bortskaffelse af spildevand og affald skal ske med det mindst mulige energi- og ressourceforbrug og den mest bæredygtige teknologi for at reducere det økologiske fodaftryk på det globale klima og miljø. 8

9 Bæredygtighed og borgerne Vi skal være en bæredygtig kommune, hvor alle deltager Aalborg Byråds vision er, at alle dele af lokalsamfundet, borgere, organisationer og virksomheder, deltager i en fælles indsats for en bæredygtig omstilling. Bæredygtig Erhvervsomstilling og Grøn Vækst Vi skal skabe grønne arbejdspladser Aalborg Byråds vision er at sikre en konkurrencedygtig lokal økonomi, der bygger på øget bæredygtighed. Natur og Miljø Vi skal have mere natur og et bedre miljø Aalborg Byråds vision er løbende at fremme bedre og mere natur og øge biodiversiteten i kommunen. 9

10 4 Strategiens fire bærende principper Bæredygtighedsstrategi bygger på 4 bærende principper, der skal sikre sammenhæng og fremdrift i kommunens aktiviteter og serviceydelser, både internt i kommunens forvaltninger såvel som eksternt med kommunens interessenter. De 4 bærende principper skal opfattes som en slags bæredygtighedsstrategiens DNA, der skal tænkes ind når strategierne skal omsættes og føres ud i livet. Helhedstænkning Bæredygtige kompetencer Partnerskaber og alliancer Branding De 4 bærende principper er ikke nye for Aalborg Kommune, men brugen af dem skal styrkes for at få skabt en mere bæredygtig kommune. Principperne indgår både i de langsigtede strategier og i de strategiske fokusområder for perioden For at tydeliggøre hvordan principperne indgår i Bæredygtighedsstrategier, er strategier og fokusområder markeret med de viste farver under de enkelte temaer i kapitel Helhedstænkning Bæredygtighedsstrategien skal fremme helhedstænkning på tværs af de kommunale forvaltninger og sektorer. Initiativer på et forvaltningsområde skal være kendt, så det kan indgå på andre områder. Bæredygtighedsvurderinger af planer og beslutninger skal sikre, at alle facetter af Aalborg Kommunes bæredygtighed bliver belyst, fordi bæredygtighed i planlægning og projekter er et resultat af en prioritering. Det skal være synligt, hvilke hensyn der har været prioriteret og hvilke der ikke har, inden der træffes afgørelser. På det økonomiske område er helhedstænkning essentiel. Det handler bl.a. om at tænke anlæg- og driftsomkostninger sammen og projekters livstidsøkonomi (totaløkonomi). For det handler om at få mest mulig bæredygtighed, kvalitet og velfærd ud af den enkelte krone. En økonomisk helhedstænkning vil være styrende og kræver, at der tænkes i helheder på alle niveauer i den kommunale forvaltning. Bygnings- og energirenovering hænger sammen, som anlæg og drift. Kloaksanering koordineres med vedligeholdelse af øvrig infrastruktur. Sundhedsaspekter tænkes ind i planlægningen. Grøn beskæftigelse ved åbning af GenbrugNord. 10

11 4.2 Bæredygtige kompetencer Læring og undervisning er nødvendig for at skabe forståelse for, hvordan den enkelte borger kan bidrage og indgå i en bæredygtig kommune. Læring gælder hele livet og er for borgerne i alle aldre. Børn og unge i Aalborg Kommune skal bibringes kompetencer, der gør, at de kan forholde sig til miljø- og klimaproblemer og forstå deres sammenhænge. Naturformidling. Grønt flag grøn skole om miljø og natur i undervisningen. Børn og unge skal klædes på til at træffe ansvarlige bæredygtige valg i deres hverdag, både i skolen og hjemme. Voksne skal informeres og oplyses om konsekvenserne ved deres valg eller fravalg af bæredygtige løsninger. Viden om gevinster ved en bæredygtig adfærd skal stimulere borgerne til at træffe de bedste valg. Kommunen skal bruge kontakten til borgerne, unge som gamle, til at informere og opfordre til en ansvarlig og bæredygtig livsstil. Kommunen skal gennem samarbejde med erhvervslivet opfordre den private sektor til en bæredygtig og social ansvarlig adfærd, både i produktion og produkter. Økologi i børnehøjde. Uddannelsesinstitutioner skal inviteres til samarbejde, om at få skabt de rette og bedste betingelser i uddannelsessystemet for læring og uddannelse i bæredygtighed. Skoleundervisning i miljø- og energirigtig adfærd. 11

12 4.3 Partnerskaber og alliancer Aalborgs stærke kompetencer på miljø- og energiområdet, både erhvervsmæssigt og vidensmæssigt, skal omsættes til forretningsmæssige fordele for de lokale virksomheder. En styrkelse af kommunens erhvervsudvikling inden for miljøog energisektoren er til gavn for miljøet, den lokale beskæftigelse og for kommunens økonomi. Partnerskab om vedvarende energi i fjernvarmesystemet i projekt Flexenergi. Erhvervsfremme partnerskab med leverandører til vindmølleindustrien i projekt North Hub. Kommunen vil invitere til samarbejde og skabe netværk, der kan styrke de lokale aktører inden for miljø- og energiområdet, for at udnytte synergier og skabe win-win for alle involverede. Kommunen vil søge samarbejde på tværs af sektorer og inddrage forskning, den finansielle sektor og interesseorganisationer i nye partnerskaber om en bæredygtig udvikling for Aalborg. Samarbejde om miljø og CSR i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Samarbejde om miljøvenlig drift i Grønne Butikker. 12

13 4.4 Branding Internationalt er Aalborg Kommune kendt som foregangskommune på bæredygtighedsområdet i form af Aalborg Charteret (1994) og Aalborg Commitments (2004). Det giver Aalborg et brand, der skal vedligeholdes og udvikles. Det vil tiltrække nye virksomheder, og fremme chancerne for nationale og internationale investeringer i byen og invitationer til deltagelse i EU projekter. 110 borgmestre skrev under på Aalborg Commitments i 2004 og i dag er der mere end 650 der har underskrevet. Aalborg Commitments skal være grundlaget for branding af Aalborg Kommune, hvor bæredygtighed går hånd i hånd med sundhed og trivsel, vækst og udvikling samt events, kultur og turisme. Som borger i Aalborg og som besøgende skal bæredygtighed være en del af oplevelsen, og den tænkning skal bringes ind i kommunens strategier og opgaveløsning. Aalborg Sømandshjem går foran som miljøcertificeret. Kommunens tryksager er Svanemærkede. Ved Informed Cities Forum 2011 i Napoli, Italien, blev deltagerne bedt om at identificere det vigtigste værktøj i arbejdet med bæredygtig udvikling for kommuner og byer i Europa. Ved denne afstemning blev Aalborg Commitments rangeret som nummer 1. Visit Aalborg har lanceret Grøn Aalborg på deres hjemmeside. Aalborg Commitments er et vigtigt internationalt brand for Aalborg. 13

14 5 Bæredygtighedstemaer Bæredygtighedsstrategiens 6 hovedtemaer udspringer af Aalborg Commitments, som Byrådet tiltrådte i Aalborg Commitments brede definition af miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed er dækket ind af de 6 hovedtemaer, idet der er særlig fokus på de sociale og økonomiske aspekter som bæredygtighedsstrategiens strategier på miljø- og natur og transportområdet afføder. For hvert tema er der fastlagt vision, strategier og strategiske fokusområder, som skal medvirke til at Aalborg Kommune bevæger sig i en mere bæredygtig retning. Visioner og strategier har en lang tidshorisont, de strategiske fokusområder vil frem til 2016 blive foldet ud og implementeret i de relevante kommunale forvaltninger, enten via eksisterende planer eller alternativt nye handlingsplaner. De 6 hovedtemaer er: Bæredygtig By og Bolig Bæredygtig Mobilitet Bæredygtig Forsyning Bæredygtighed og borgerne Bæredygtig Erhvervs-omstilling og Grøn Vækst Natur & Miljø 5.1 Bæredygtig By og Bolig Aalborg Byråds vision er, at by og land skal udgøre en bæredygtig og attraktiv ramme for mennesker, som tager hensyn til klima, miljø og natur og sikrer en god livskvalitet med sunde boliger, gode trygge, levende og grønne byrum præget af kvalitet og nærhed til rekreation og natur. (jf. Aalborg Commitments pkt.5) Strategi Aalborg Kommune vil: fremme en bæredygtig by- og landdistriktsudvikling med særligt fokus på byens rolle som driver for grøn omstilling. sikre at den fremtidige indretning af byen gør det let for borgere og erhvervsliv at agere bæredygtigt. fremme opførelsen af byggeri baseret på vugge til vugge konceptet via samarbejde med byggeriets parter. sikre en øget lokal og international bevidsthed om Byrådets strategiske fokus på fremme af bæredygtighed, som et bærende element i byens udviklingsstrategi. Udfordringer Byer er økosystemer, som forbruger, omdanner og afgiver materialer og energi i store mængder. Det gælder også for byerne i Aalborg Kommune fx Nibe, Hals og Svenstrup, men i særdeleshed for Aalborg. En hurtig status over karakteristika for byer i dag - globalt set - er: 1) at byerne er ansvarlige for mere end 70 % af det samlede energiforbrug 2) at mere end 50 % af klodens befolkning bor i byerne 3) at det største potentiale for udvinding af råstoffer findes i byerne og i affaldet generet i byerne (genindvinding). Indretningen af byerne er sammen med vores forbrugsmønster hovedårsager til et unødvendig stort ressourceforbrug og en unødvendig stor klima- og miljøbelastning. Problemerne i byerne er komplekse og kan ikke betragtes isoleret, men er bl.a. koblet sammen med fysisk planlægning, økonomi og erhvervsudvikling. En anden konkret udfordring er, at der i Europa hvert år dør flere pga. luftforurening end ved trafikulykker. Livsbetingelser, natur og sundhed er afgørende elementer i byernes indretning. Det er vigtigt at beskæftige sig med den rolle vi kan spille i fremtiden i forhold til at forme kommunens byer i en bæredygtig retning. Målet er, at byerne er attraktive og et godt sted at bo hele livet, samtidig med at energi- og ressourceforbruget optimeres fx gennem en passende bebyggelsestæthed og placering af byfunktioner. Endelig er det afgørende, at byudviklingen løbende understøtter udviklingen af en grøn økonomi, som fremadrettet skaber værditilvækst både investeringsmæssigt, men også kulturelt og arkitektonisk. 14 Links til relevante strategier og planer Planstrategi 2011 danner grundlag for den kommende revision af Kommuneplan 2013, om kommunens udvikling og har særligt fokus på kommunens værkstakse.(link) Kommuneplanen er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Planen omfatter bl.a. placering af boliger, rekreative områder, trafikbetjening, placering af erhvervsområder mv. (LINK) Klimastrategi peger bl.a. på strategier for bæredygtigt byggeri.(link)

15 Eksempler på nuværende mål: Der redegøres for håndtering af regnvand i alle lokalplaner senest fra 2012 med udgangspunkt i LAR (Klimastrategi ) Der stilles som udgangspunkt krav om lavenergibyggeri i energiklasse 2015 i alle lokalplaner og større renoveringsprojekter, med virkning fra 2012, under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi (Klimastrategi ) Det er afgørende for en grøn økonomi, at byen struktureres og planlægges, bygges, drives samt ændres med et langsigtet perspektiv, som altid har fokus på bæredygtige løsninger og totaløkonomi. En bæredygtig by er kendetegnet ved anlæg og byggeri af god kvalitet og arkitektur med en lang levetid. Danske undersøgelser viser, at der er økonomiske gevinster ved at gå foran med bæredygtighed og fx er energieffektive ejendomme en god investering også i krisetider. Det kræver samarbejde og nytænkning af byernes udformning, arkitektur, infrastruktur og planlægning for at fremme en bæredygtig byudvikling. Samtidig vil det også kunne være grundlaget for at fungere som en vækstdynamo for en lokal grøn vækst og beskæftigelse. De byer, som på sigt fx minimerer deres afhængighed af fossile brændsler samt udnytter fx mineral- og ressourcereserverne i bygningerne, står godt rustet i fremtiden. I Aalborg er målet, at energiforbruget i bolig og erhvervsbyggeriet skal reduceres med 50 % inden Det er vigtigt, at energiforbruget i både eksisterende og nye bygninger minimeres, og at nye bygninger orienteres optimalt med hensyn til vind og udnyttelse af passiv og aktiv solenergi. Bæredygtighed skal integreres synligt i bybilledet som med det Det Blå Hus fra Grøn Blå Struktur lægger bl.a. vægt på, hvordan naturen skal indtænkes i kommuneplanlægningen.(link) Varmeplan Aalborg 2030 fastlægger, hvordan kommunens sikres varmeforsyning og har dermed betydning for byudvikling mv. (LINK). Sundhedspolitikken handler bl.a. om, hvordan byplanlægningen kan fremme borgernes muligheder for at dyrke motion.(link) Landdistriktspolitik peger på strategier for, hvordan landsbyernes rolle styrkes.(link) 15

16 En CO 2 -neutral energiforsyning af byen forudsætter, at bl.a. boligerne indgår som et integreret element i et bæredygtigt energisystem, hvor boligerne indgår som såvel energiforbruger, energiproducenter og lagerkapacitet for vedvarende energi. Bygninger og byggematerialer skal genanvendes, når de eksisterende funktioner ophører. Det er dels for at bevare identitet og kulturarv og dels for at opnå optimal genanvendelse af materialerne, herunder bruge ressourcerne i nye værdifulde sammenhænge. I en bæredygtig by skal byens indretning, bygninger og anlæg kunne dække flere behov, som eksempelvis mental rekreation, socialt samvær, motion og naturoplevelser, bl.a. med henblik på at fremme sundhed og trivsel. I forbindelse med fx byens rum og tage er det vigtigt at tænke på løsninger og arkitektur, som tilgodeser byens borgere, herunder naturen. Taghaver kan fx bruges til forsinkelse, fordampning og brug af regnvand, så de bidrager til, at uheldige konsekvenser fra klimaændringerne afbødes, og vandet så vidt muligt bruges som gevinst for byen. Parker og grønne områder er vigtige som pusterum til ro, leg og udendørs motion i byen, ligesom bynære skove og naturområder øger bosætningsværdien samtidig med, at der bindes CO 2, og grundvandet beskyttes mod forurening. Indretningen af byer og byrum skal stimulere sundhedsfremmende aktiviteter. Bæredygtige byer handler bl.a. om at sol, vind og landskab udnyttes i byudviklingen til gavn for klimaet at vandet håndteres til forskønnelse af byen og til gavn for vandmiljøet at lokale vedvarende energiressourcer anvendes i det lokale energisystem at biodiversiteten og nærheden til rekreativt natur forøges at mineral- og ressourcereserverne i byen ikke går tabt men genanvendes (upcyckling af fx gamle byggematerialer) Ved udviklingen af bæredygtige byer er det afgørende for en grøn økonomi, at byen bygges, ændres og drives med en fokus på, at mineral- og ressourcereserverne i byen ikke går tabt som ikke genbrugeligt affald eller miljøbelastninger af mennesker og natur. Den attraktive by Som anført i Planstrategien og Erhvervsplanen er det Byrådets overordnede vision, at Aalborg skal være en attraktiv by med god plads til et varieret byliv. For at følge op på Byrådets vision er der i bæredygtighedsstrategien fokus på at fremme den attraktive by, der samtidigt understøtter en natur- og miljømæssig bæredygtig udvikling. 16

17 Aalborg Kommune vil i perioden sætte særligt fokus på: at infrastruktur i form af bl.a. energiforsyning, drikkevandsforsyning, håndtering af spildevand og regnvand, affaldshåndtering, kollektiv trafik og cyklismen tænkes på et tidligt tidspunkt ind i forbindelse med byplanlægning og byudvikling. [1] at håndtere regnvandet i alle byudviklings- og anlægsprojekter, så det tager højde for klimaforandringerne og samtidig bidrager til at forøge biodiversiteten, eller understøtter andre bæredygtighedstemaer. [2] at fremme og dokumentere biodiversitet ved by- og boligudvikling. [3] at sikre indretning af byrum, der gør det let for borgere og turister, at agere bæredygtigt, fx sortere affald og cykle rundt i byen. [4] at informere om energieffektivisering, håndtering af regnvand og affald samt miljøfarlige byggematerialer i forbindelse med byggesagsbehandlingen. [5] at fremme sundt og energieffektivt byggeri i tæt samarbejde med byggeriets parter med særlig fokus inden for vækstaksen. [6] Muligheder for lokal afledning af regnvand skal indtænkes tidligt i byplanlægningen. at indretningen af byens rum styrker lyst og behov for sundhedsfremmende aktiviteter. [7] Aalborg Commitments anvendes ved formidling af alle aktiviteter, som understøtter bæredygtighedsstrategien. [8] at udvide Aalborg Commitments kampagnen ved et strategisk samarbejde med ICLEI. [9] 17

18 5.2 Bæredygtig Mobilitet Aalborg Byråds vision er, at fremme sunde og bæredygtige transportformer og reducere miljø- og klimabelastningen fra transporten. (jf. Aalborg Commitments pkt. 6) Strategi Aalborg Kommune vil: forbedre forholdene for cyklister og fodgængere og udbygge den kollektive trafik. motivere borgerne og erhvervsliv til at vælge bæredygtige transportformer. styrke samarbejdet med trafikselskaber, virksomheder og organisationer for at sikre bredt og sammenhængende udbud af bæredygtige transportformer. Aalborg skal brandes som en by med bæredygtig transport. Udfordringer Udviklingen af Aalborg som en attraktiv vækstkommune er afhængig af en god og velfungerende infrastruktur, det gælder både persontransport og godstransport. Det skal være let at komme til og fra Aalborg, og bæredygtig mobilitet handler om at få skabt en infrastruktur og stimuleret et transportvalg, der sikrer en effektiv trafikafvikling, med mindst mulig miljøbelastning og energiforbrug. Den generelt stigende vækst i vejtransporten og specielt personbilstrafikken, giver udfordringer i forhold til fremkommelighed på vejnettet og borgernes sundhed. Den begyndende trængsel vil på længere sigt give betydelige samfundsøkonomiske tab i form af ventetid for trafikanterne, ligesom øget trafikmængder bidrager til forureningen. Vejtransporten giver også udfordringer i forhold til barriereeffekter, der gør byen mindre attraktiv at færdes i, og der er fortsat alt for mange, der kommer til skade i trafikken. Vejtransport skaber forurening og støj, der giver dårligt bymiljø og stigende udledning af CO 2. I Aalborg Kommune kommer 30 % af den samlede CO 2 -udledning fra transportsektoren, og vejtransport vejer tungest i det regnskab. Vejtransportens store energiforbrug skal ses som en del af det samlede energisystem og er derfor et vigtigt indsatsområde i Aalborg Kommunes bestræbelser på at være fri af fossile brændsler i Det kræver væsentlige reduktioner i energiforbruget, og at der er tilstrækkelige vedvarende energiressourcer til rådighed. Den teknologiske udvikling, inden for alternative drivmidler forventes også at få stor betydning for reduktion af transportsektorens energiforbrug. Det samme gælder udviklingen af bæredygtige køretøjer, som ud over lavt energiforbrug også omfatter køretøjer med lang holdbarhed og køretøjer konstrueret af fornybare materialer. Trængslen i trafikken skal begrænses, da ventetid i bilen koster både CO 2 og tid. En væsentlig udfordring er at få ændret trafikken i en mere bæredygtig retning ved at styrke den kollektive trafik og fremme cykeltrafik. Fordelingen mellem de forskellige transportmidlers markedsandel (antal ture)i Aalborg Kommune, har de seneste 5 år stort set været konstant, og den kollektive trafik og cykeltrafikken står kun for hhv. 8 % og 12 % af de samlede antal ture. Eksempler på nuværende mål: Antallet af børn, der bliver kørt til skole i bil skal inden 2020 reduceres til maksimalt 10 % af børnene til skoler i byområder og maksimalt 20 % til skoler i landområder (Cykelstihandlingsplan) Senest i 2016 skal der foreligge anvisninger på, hvor i kommunen der kan etableres optankningsanlæg for drivmidler, så forsyning af flere typer drivmidler kan dækkes (Klimastrategi ) 18 Links til relevante strategier og planer Planstrategi 2011, sætter fokus på en stærk infrastruktur og mere bæredygtig trafikfordeling for at sikre Aalborg Kommunes konkurrenceevne.(link) Kommuneplanen peger på strategier og handlinger, der underbygger en målsætning om at reducere biltrafikkens vækst og øge brugen af bæredygtige transportformer.(link) Klimastrategi peger på strategier og målsætninger for, hvordan transportområdets CO 2 udledning skal nedbringes gennem styrkelse af den kollektive trafik, øget cykeltrafik og overgang til mere miljøvenlige køretøjer.(link)

19 Et særligt indsatsområde er at få mindsket biltrafikken på de korte ture (<5km), hvor cykeltrafik er et oplagt alternativ til bilen. For den kollektive trafik handler det om at forbedre bussernes muligheder for at komme lettere og hurtigere igennem den øvrige trafik (bedre fremkommelighed) og øget tilgængeligheden bl.a. med flere afgange, hvor der er passagermæssigt potentiale. Den tunge trafik i Aalborg midtby skal være miljømæssig bæredygtig for herigennem at medvirke til en begrænsning af luftforurening og trængsel samt en forbedring i bymiljøet. Det vil være målet i en kommende strategi for Tung Trafik i Aalborg. Aalborg Kommune vil i perioden sætte særligt fokus på: at mindske biltrafikken specielt på de korte ture (<5km). [10] at reducere udledningen af CO2 fra transport, så de nationale målsætninger kan opfyldes. [11] at deltage i en foranalyse af letbane i Aalborg. [12] at udpege stilleområder(<55db(a)) i forbindelse med støjhandlingsplaner. [13] at gennemføre kampagner om bæredygtig mobilitet målrettet børn og unge. [14] at via samarbejde med den private sektor skabe infrastruktur og incitamenter til flere bæredygtige køretøjer privat, kommunalt og erhvervsmæssigt. [15] at styrke brandingen af Aalborg som cykelby. [16] Nødvendige forbindelser Som anført i Planstrategien vil Aalborg Kommune fortsat arbejde for: Fortsat udvikling af Aalborg Havn og Aalborg Lufthavn (sikring af nationale og internationale forbindelser). En tredje Limfjordsforbindelse. 1 Letbane og kobling af denne med nærbane. En realistisk balance mellem valg af transportmidler i kommunens landdistrikter. Der skal skabes attraktiv infrastruktur for cykeltransport og mobilitet handler også om sundhedsfremme. Tænk letbane - kør bus, således at den kollektive trafik kan få gavn af tiden frem til en letbane. Trafik- og Miljøhandlingsplan 09 sætter rammerne for trafikområdet under hensyntagen til påvirkning af klima og miljø.(link) (Forventes erstattet af en Mobilitetsstrategi i 2012). Cykelstihandlingsplanen sætter fokus på gode og sikre muligheder for at transportere sig på cykel i Aalborg Kommune(LINK) Vejudbygningsplanen er en samlet plan for udvikling af vejnettet i Aalborg Kommune.(LINK) 1 Aalborg Byråd anbefalede på byrådsmøde møde den 12. september 2011 en vestlig linjeføring over Egholm. 19

20 5.3 Bæredygtig Forsyning Aalborg Byråds vision er, at al forsyning med gas, el, varme, vand og bortskaffelse af spildevand og affald skal ske med det mindst mulige energi- og ressourceforbrug og den mest bæredygtige teknologi for at reducere det økologiske fodaftryk på det globale klima og miljø. (jf. Aalborg Commitments pkt. 3, 4 og 10) En bæredygtig infrastruktur og herunder en bæredygtig forsyning med energi, vand og bortskaffelse af spildevand og affald er helt fundamental i et moderne bæredygtigt samfund. I det følgende opstilles strategier og strategisk fokus i perioden for henholdsvis energi, vand, spildevand og affald Strategi for energi Aalborg Kommune vil: medvirke til at andelen af vedvarende energi øges og at anvendelsen af fossil energi udfases. Udfordringer Energiforsyning spiller en afgørende rolle med hensyn til forsyningssikkerhed, et renere miljø og ikke mindst forebyggelse af klimaændringer. Udledningen af drivhusgasser (CO 2, metan mv.) har hovedansvaret for den globale opvarmning og de deraf afledte klimaforandringer. Derfor er det i de kommende år nødvendigt at foretage en forstærket indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser i forbindelse med energiforbrug, blandt andet ved at øge energispareindsatsen og anvende vedvarende energi og en energieffektiv teknologi. Energi er et meget vigtigt grundlag for det moderne samfund. Rigtig mange sociale og økonomiske aktiviteter afhænger af en sikker og tilgængelig energiforsyning. En bæredygtig energiforsyning udgør således grundlaget for en bæredygtig livsstil. Det er imidlertid afgørende for både befolkningens sundhed og det økologiske kredsløb, at udledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra energiproduktionen minimere mest muligt. Det er vigtigt, at den enkelte borger i forbindelse med indkøb og forbrug tager medansvar for det ressourceforbrug og de effekter, der er afledt heraf, fordi de miljømæssige konsekvenser af indkøbte produkter og forbrug blandt andet er afhængige af omfanget af energiforbruget, hvilke energikilder og konverteringsformer, der er anvendt. Det er derfor vigtigt, at kommunens borgere informeres bedst muligt om sammenhængen mellem varekøb, forbrug og udledning af eksempelvis drivhusgasser. Aalborg Kommune har de seneste 20 år arbejdet målrettet for at nedbringe energi- og ressourceforbruget og dermed også udledningen af drivhusgasser og øvrige forureningskomponenter i Aalborg Kommune. medvirke til at udvikle kompetencer om energibesparelser og energieffektivitet. styrke samarbejdet omkring udvikling og udnyttelse af vedvarende energi og energibesparende teknologier samt udnytte lokale erhvervspotentialer. være fossilfri kommune senest i Et fleksibelt energisystem med SmartGrid er en grundlæggende forudsætning, hvis Aalborg skal frigøre sig fra fossile brændsler. Bernd Müller, AAU Links til relevante strategier og planer Planstrategi 2011, der danner grundlag for den kommende revision af Kommuneplan 2013, omhandler følgende hovedpunkter: Vækstaksen, Nødvendige forbindelser, Den attraktive storby og Et godt sted at bo hele livet. (link), Kommuneplanen er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Planen omfatter bl.a. placering af boliger, rekreative områder, trafikbetjening, placering af erhvervsområder mv. (link)

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi BILAG 1 Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Indhold 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Visioner for et Bæredygtigt Aalborg 8 4. Strategiens fire bærende principper 10 4.1 Helhedstænkning 10 4.2 Bæredygtige kompetencer

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Miljøpolitik. Odense Kommune

Miljøpolitik. Odense Kommune Miljøpolitik Odense Kommune Forord................................................................ 3 Visionen for en bæredygtig udvikling i Odense................ 4 Miljøpolitikken.....................................................

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Strategi for Miljø og Energi (UDKAST) Oprettet den 1. juni 2015, rev. 02.09.2015 Dokument nr. 480-2015-215842 Sags nr.

Strategi for Miljø og Energi (UDKAST) Oprettet den 1. juni 2015, rev. 02.09.2015 Dokument nr. 480-2015-215842 Sags nr. Strategi for Miljø og Energi (UDKAST) Oprettet den 1. juni 2015, rev. 02.09.2015 Dokument nr. 480-2015-215842 Sags nr. 480-2014-139587 Strategi for Miljø og Energi Forord Nordfyns Kommune har i mange år

Læs mere

Strategi for Miljø og Energi 2015 2020 (udkast)

Strategi for Miljø og Energi 2015 2020 (udkast) Strategi for Miljø og Energi 2015 2020 (udkast) Oprettet den 1. juni 2015, rev. 16.11.2015 Dokument nr. 480-2015-353524 Sags nr. 480-2014-139587 Indhold Indledning... 2 Udvikling gennem samarbejde... 2

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Implementeringskatalog Bæredygtighedsstrategi 2013-16. Bilag 2

Implementeringskatalog Bæredygtighedsstrategi 2013-16. Bilag 2 Implementeringskatalog Bæredygtighedsstrategi 2013-16 Bilag 2 Implementeringskataloget placerer ansvaret for implementering af Bæredygtighedsstrategien mellem kommunens forvaltninger og beskriver, hvordan

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 2 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. ODDER SPILDEVANDS YDELSER 4 3. EJERSTRATEGI 4 4. FREMTIDENS UDFORDRINGER 5 5. ORGANISATION 5 6. VISION 6 7. MISSION 6 8. VÆRDIER 7 9. HOVEDSTRATEGI

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi 2013-16 Implementeringskatalog Senest opdateret 25.september 2012

Bæredygtighedsstrategi 2013-16 Implementeringskatalog Senest opdateret 25.september 2012 Bæredygtighedsstrategi 2013-16 Implementeringskatalog Senest opdateret 25.september 2012 Implementeringskataloget placerer ansvaret for implementering af Bæredygtighedsstrategien mellem kommunens forvaltninger

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Det tekniske område opfølgning på indsatsområder 2012

Det tekniske område opfølgning på indsatsområder 2012 Det tekniske område opfølgning på indsatsområder 2012 Udvikling af Fredericia bymidte FredericiaC projektet har allerede sat Fredericia på landkortet og projektet har stor betydning for udviklingen af

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen på det overordnede niveau Forhindrer forskellige

Læs mere

Strategiplan Miljø- og Energiplanlægning

Strategiplan Miljø- og Energiplanlægning Strategiplan 2017-2020 Miljø- og Energiplanlægning Udgiver: Aalborg Forsyning Stigsborg Brygge 5 Postboks 169 9400 Nørresundby Udgivelse: Sagsnr.: 2016-002282 Dok.nr.: 2016-002282-1 2 1 Indledning Strategiplanen

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere