Udbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den overordnede bypolitiske strategi( Kommuneplan).

Transkript

1 Bæredygtighedsstrategi Implementeringskatalog Senest opdateret 21. november 2012 BILAG 2 Implementeringskataloget placerer ansvaret for implementering af Bæredygtighedsstrategien mellem kommunens forvaltninger og beskriver, hvordan de strategiske fokusområder implementeres, måles og afrapporteres. Bæredygtighedsstrategien vil blive implementeret via eksisterende handlings- og sektorplaner og implementeringsansvaret, herunder det økonomiske ansvar, påhviler de relevante forvaltninger. Katalogets kolonner skal forstås på følgende måde: Nr. : Refererer til de strategiske fokusområder i Bæredygtighedsstrategi Strategiske fokusområde: Det strategiske fokusområde. Plan: Den sektor eller handlingsplan, det strategiske fokusområde primært skal implementeres i. Ansvarlig: Hvordan og hvornår: Kommunale og nationale målsætninger: Status-indikator: Effektønske: Den forvaltning, der er ansvarlig for koordinering og dokumentation af fokusområdet, er markeret med fed skrift, øvrige forvaltninger bidrager. Beskriver, hvordan og hvornår fokusområdet skal implementeres. Eksisterende kommunale og nationale mål vedr. Indikator for måling af effektønsket og hvilket dokument status afrapporteres i (nævnt i parentes). Den effekt, der ønskes ved implementering af 5.1 Bæredygtig By og Bolig 1. at infrastruktur i form af bl.a. energiforsyning, drikkevandsforsyning, Kommuneplanlægning/, FV, SBU håndtering af spildevand og regnvand, affaldshåndtering, kollektiv trafik lokalplanlægning/ og cyklismen tænkes på et tidligt tidspunkt ind i forbindelse med byggesagsbehandling. byplanlægning og byudvikling. Fokusområdet indarbejdes i forbindelse med revisionen af kommunenplanen og implementeres via lokalplanlægningen og byggesagsbehandlingen. er projektansvarlig og FV og SBU bidrager med input vedr. hhv. forsyningsområdet og kollektiv trafik. Udbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den overordnede bypolitiske strategi( Kommuneplan). Bæredygtig byudvikling skal tage hensyn til den tekniske infrastruktur og til forsyningsmulighederne(kommuneplan). Antal lokalplaner, hvor infrastruktur er indtænkt tidligt. At sikre optimal udnyttelse af ressourcer, såvel økonomi, energi som øvrige råstoffer, samt mindst mulig miljøbelastning. 2. at håndtere regnvandet i alle byudviklings- og anlægsprojekter, så det tager højde for klimaforandringerne og samtidig bidrager til at forøge biodiversiteten eller understøtter andre bæredygtighedstemaer. Lokalplanlægning, FV Fra 2013 fremgår det af lokalplaners bæredygtighedsredegørelse, hvordan fokusområdet konkret er sikret. er projektansvarlig og FV bidrager med input på kloakområdet. Der redegøres for håndtering af regnvand i alle lokalplaner senest fra 2012 med udgangspunkt i LAR (Klimastrategi ). Der udarbejdes et LAR-katalog til anvendelse i nuværende og fremtidige byområder (Klimastrategi ). Antallet af LAR-projekter der godkendes i lokalplaner og miljøtilladelser, er stigende. Belastningen med overfladevand til de sårbare recipienter er faldende fra 2012, og vandet anvendes i stedet i byens rum til at forøge biodiversiteten. Belastningen med miljøfremmede stoffer til recipienterne falder årligt. Mindske udgifter til kloakering og rensning af spildevand. 3. at fremme og dokumentere biodiversitet ved by- og boligudvikling. Lokalplanlægning Fra 2013 fremgår det af lokalplaners bæredygtighedsredegørelse, hvordan fokusområdet er sikret. er projektansvarlig. Der skal arbejdes med biodiversitet i lokalplanlægningen, og der skal udvikles en biofaktor til måling og dokumentation. Kommuneplanens Blå, grøn struktur indeholder retningsliner for fremme af biodiversitet. Ingen kendte nationale krav. Antal lokalplaner med voksende "biofaktor" i forhold til relevant omfang opgøres årligt. Ved planlægning forøges "biofaktoren", og denne fremgår af bæredygtighedsredegørelsen for lokalplanen. Byforgrønnelse vil indebære sunde, varierende og oplevelsesrige bymiljøer. 4. at sikre indretning af byrum gør det let for borgere og turister at agere bæredygtigt, f.x. sortere affald og cykle rundt i byen. Lokalplanlægning Fra 2013 fremgår det af bæredygtighedsredegørelsen for hver enkelt lokalplan, hvordan fokusområdet er sikret. er projektansvarlig. Gennem lokalplanlægning og byggesagsbehandling skabes rammerne for indretning af byrum. Ingen nationale mål eller kommunale mål pt. Antal byområder med let adgang til decentral affaldssortering forøges årligt. Områder velegnet til cyklisme forøges årligt. Byrum, der animerer til bæredygtig adfærd herunder byudstyr, affaldssystemer, cykelstier. Bedre affaldssortering, mindre CO2-udledning, flere cyklister - sundere borgere. 5. at informere om energieffektivisering, håndtering af regnvand og affald, samt miljøfarlige byggematerialer i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Virksomhedsplan for Senest i 2014 sikrer kvalitetsledelsen i, at dette sker. er projektansvalig. Fokusområdet sikres i forbindelse med myndighedsbehandling. Ingen nationale mål eller kommunale mål pt. Der er senest i 2013 udarbejdet informationsmateriale, der opdateres årligt, om emnet. Minimering af energi, vand, affaldsfrembringelse indgår som integreret del af byggeriet fra 2014 i alle tilfælde.

2 6. at fremme sundt og energieffektivt byggeri i tæt samarbejde med byggeriets parter med særlig fokus inden for vækstaksen. Lokalplanlægning / byggesagsbehandling, FV Fra 2013 informeres TMU om antal lokalplaner /byudviklingsprojekter, hvor fokusområdet er indarbejdet. er projektansvarlig, og FV bidrager med input vedr. bæredygtig forsyning. Der stilles som udgangspunkt krav om lavenergibyggeri i energiklasse 2015 i alle lokalplaner og større renoveringsprojekter, med virkning fra 2012, under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi (Klimastrategi ). Procentdelen, af byggesager, der er meddelt til energieffektivt og sundt byggeri, er stigende. Hovedparten af byggeriet inden for vækstaksen opført i perioden er opført som lavenergibyggeri og byggeriet er sundt. Positivliste vedr. sunde byggematerialer udarbejdes. Styrkelse af byggebranchen i Nordjylland. Fokusområdet sikres i lokalplanprocessen i samarbejde / dialog med bygherre. 7. at indretningen af byens rum styrker lyst og behov for sundhedsfremmende aktiviteter. Virksomhedsplan for Sundhedspolitikken , SBU Senest i 2014 sikrer kvalitetsledelsen i, at dette sker, og udmøntning af sundhedspolitikken vil sikre og SBU er projektansvarlige. Arbejde for at indrette og sikre, at de rekreative områder i land og by er lettilgængelige og indbyder til aktiv leg, ophold og bevægelse for forskellige aldre og målgrupper (Sundhedspolitik ). Antal lokalplaner, hvor der er fokus på sundhedsfremme er stigende. Sundhedsfremme er integreret i alle byggerier og renoveringsprojekter fra 2014 og frem. Sundere borgere og aktive byrum. 8. Aalborg Commitments anvendes ved formidling af alle aktiviteter, som understøtter Bæredygtighedsstrategien. Kommunikationsstrategien for Aalborg Kommune SBU,, SK, ÆH, BF, FB, FV Senest i 2013 har Byrådet vedtaget en kommunikationsstrategi for Aalborg Commitments. SBU er projektansvarlig, og alle forvaltninger bidrager. Ingen nationale mål eller kommunale mål pt. Der laves en status på kendskab til og effekt af Aalborg Commitments og bæredygtighedsarbejdet i Aalborg Kommune. Alle borgere i Aalborg kommune er bekendt med Aalborg Commitments, og kommunens rolle som frontløber for bæredygtighed. (Kommunikationsstrategien) 9. at udvide Aalborg Commitments kampagnen ved et strategisk samarbejde med ICLEI. Samarbejdsaftale med ICLEI SBU,, FV Senest i 2013 underskrives en strategisk samarbejdsaftale med ICLEI, der sikrer Branding af Aalborg som bæredygtig by. SBU er projektansvarlig og og FV bidrager. Magistraten har besluttet at styrke Aalborg Commitments. Ingen nationale målsætninger. Samarbejdsaftalen med ICLEI er underskrevet. (Samarbejdsaftalen) Det strategiske samarbejde med ICLEI indebærer, at Aalborg Commitment er et etableret internationalt brand for bæredygtighed og medvirke til øget synlighed om bæredygtig omstilling i kommunen. 5.2 Bæredygtig Mobilitet 10. at mindske biltrafikken specielt på de korte ture (<5km). Mobilitetsstrategi, SBU, SK, ÆH, BF, FB, FV Mobilitetsstrategien, der forventes vedtaget i 2012, vil fastlægge konkrete mål og tiltag, som sikrer er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger bidrager på hver deres område. Antallet af børn, der bliver kørt i bil til skole, reduceres til maksimalt 10% af børnene til skoler i byområder og maksimalt 20% til skoler i landområder. (Trafik og Miljøhandlingsplan 2009) Status for antallet af kørte korte ture. Opgørelse over CO2 fra trafikken. Opgørelse over forbedret sikkerhed omkring skoleveje. Antallet af bilture fra hjem til arbejde, skole og fritidsaktiviteter, inden for en radius på 5 km, vil være faldende. CO2-udledningen fra biltrafikken vil være faldende. Mere sikre skoleveje for elever. Sundere børn og forældre 11. at reducere udledningen af CO2 fra transport, så de nationale målsætninger kan opfyldes. Klimastrategi Mobilitetsstrategi, SBU Indsatsen initieres via Klimastrategi Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Transporten andel af CO2 udledningen i Aalborg Kommune. at reducere energiforbruget og CO2 udledningen fra transporten. 12. at deltage i en foranalyse af letbane i Aalborg. Virksomhedsplan for SBU og 13. at udpege stilleområder(<55db(a)) i forbindelse med støjhandlingsplaner. Mobilitetsstrategi Støjhandlingsplan SBU, Foranalysen forventes afsluttet i SBU er projektansvarlig og indgår aktivt i samarbejde med og NT. Der foretages en støjkortlægning, der udpeger støjramte boligområder som følge af trafikstøj. Vi vil arbejde særligt med Letbane og kobling af denne med nærbanen(planstrategi 2011). Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Status for resultaterne med foranalysen. Udviklingen i antal støjramte boliger. At det gøres praktisk og planlægningsmæssigt muligt at etablere en letbane i Universitetskorridoren. Overblik over antallet af støjramte boliger i Aalborg Kommune med henblik på reduktion af antal støjramte boliger. Færre sygdomsramte pga. trafikstøj 14. at gennemføre kampagner om bæredygtig mobilitet målrettet børn og unge. Mobilitetsstrategi, SBU, SK, FB Mobilitetsstrategien, der forventes vedtaget i 2012, vil fastlægge konkrete mål, som sikrer er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger bidrager med at gennemføre konkrete tiltag rettet mod målgruppen. Kommunale mål forventes vedtaget med Mobilitetsstrategien. Ingen nationale mål Udviklingen i børn og unge, der bruger cyklen i skole. Flere børn og unge bruger cyklen elller bussen til skole. Sundere børn og forældre 15. at via samarbejde med den private sektor skabe infrastruktur og incitamenter til flere bæredygtige køretøjer privat, kommunalt og erhvervsmæssigt. Kommuneplan, Mobilitetsstrategi, FV, ÆH, BF, FB, SK, SBU Senest fra 2013 gennemføres samarbejdsprojekter herom med den private sektor. Mobilitetsstrategien forventes vedtaget i 2012 og vil fastlægge konkrete mål, som sikrer er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger bidrager til fremme af I samarbejde med private aktører gennemfører Aalborg Kommune forsøg med el-biler i 2011 og 2012, og opsætning af ladestandere undersøges (Klimastrategi ). Senest i 2016 skal der foreligge anvisninger på, hvor i kommunen der kan etableres optankningsanlæg for drivmidler, så forsyning af flere typer drivmidler kan dækkes (Klimastrategi ). Antal indregistrerede el- og hybrydbiler i Aalborg Kommune. Flere alternativre køretøjer som el-, hybrid, brintbiler mv i gaderne inkl. taxi, vognmand, Post Danmark m.fl. Reduceret energiforbrug og CO2-udledning fra transport Nationale mål findes. 16. at styrke brandingen af Aalborg som cykelby. Virksomhedsplan for Senest i 2013 sikrer kvalitetsledelsen i, at dette sker. er projektansvarlig. Aalborg skal gøres til en endnu bedre cykelby(planstrategi 2011). Nationale mål (Aftale til styrkelse af cyklisme, 20 mio kr). Udviklingen i antal cyklister (evt. modal split). Flere cyklister i Aalborg Kommune og bedre infrastruktur for cyklister. Bedre sundhedstilstand hos borgerne. 5.3 Bæredygtig Forsyning

3 5.3.1 Strategi for energi 17. at begrænse energiforbruget og øge andelen af energi fra vedvarende Klimastrategi SBU, FV,, SK, energikilder i kommunens bygninger og øvrige drift. ÆH, BF, FB Senest i 2013 vil AaK- bygninger,, FV og SBU indgå samarbejdsaftale herom. SBU er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger skal bidrage til fremme af Det samlede energiforbrug i de kommunale bygninger skal inden 2050 reduceres med 45%(Klimastrategi ). Energiforbruget i de kommunale bygninger skal gennemsnitligt reduceres med 2 % årligt frem mod 2050 (Klimastrategi ). Alle kommunale bygninger skal være energirenoverede inden 2030 (Klimastrategi ). Status for gennemførte energibesparelser i Aalborg Kommunes bygninger og CO2- reduktionen som følge heraf. At begrænse udledningen af CO2 fra energiforsyning og opnå større forsyningssikkerhed. Opnå økonomiske besparelser ved reduceret energiforbrug. Ved nybyggeri og renovering skal der fra 2015 om muligt integreres solceller, der dækker bygningens el-forbrug (Klimastrategi ). Aalborg Kommune skal reducere CO2-udledningen med 2 % pr. år i perioden (Klimakommune). Nationale mål: Andelen af vedvarende energi skal øges til 30% af det endelige energiforbrug i I 2020 skal bruttoenergiforbruget være 4% mindre end i 2006(Energistrategi 2050). (DN Klimakommunerapport) 18. at fremme et effektivt og fleksibelt kollektivt energisystem og udarbejde energibalancer regelmæssigt, dog mimimum hvert 4.år Klimastrategi, Energistrategi, Varmeplan FV, BF Igangværende indsats videreføres. Nødvendige tiltag og konkrete mål fastlægges i varmeplanlægningen i Energiforbruget i bygninger skal reduceres 40-50% gennem energibesparelser og energieffektivisering frem til 2050 (Klimastrategi ). Senest i 2050 skal fjernvarme i Aalborg Kommune være fossilfri (Klimastrategi ). Status i forbindelse med udarbejdelse af energibalance for Aalborg Kommune. At sikre et effektivt og flexibelt energisystem med høj forsyningssikkerhed og begrænset udledning af CO2 til en konkurrencedygtig pris. Senest i 2030 skal fjernvarme dække mindst 86% af varmeforsyningen i Aalborg Kommune (Klimastrategi ). Vindmølleeffekten i Aalborg Kommune skal udgøre 80% af el-forbruget i 2050 (Klimastrategi ). I 2030 udgør el-produktionen fra solceller minimum 1% af det samlede elforbrug (Klimastrategi ). Senest i 2030 udgør varmepumper den primære opvarmning af bygninger uden for de kollektive forsyningsområder (Klimastrategi ). Målsætning vedr. energibalancer videreført fra Bæredygtighedsstrategi Nationale mål: Fra 2016 vil det ikke være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas. (Energibalance) 19. at indføre Energi- og Miljøledelse i de kommunale forvaltninger inden at øge information og viden om energiforbrug og -besparelser samt effektive løsninger til borgere og erhvervsliv med henblik på at reducere energiforbruget og den miljømæssige påvirkning. Virksomhedsplaner, strategiplaner mv. Kommuneplan, Lokalplanlægning, Byggesagsbehandling, Energistrategi, Varmeplan, Energispareindsats, FV, SBU, SK, ÆH, BF, FV De enkelte forvaltninger skal igangsætte en intern proces. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Status fra hver enkelt forvaltnings om implementeringsniveau. Planer og status herfor forelægges FU og TMU. Der arbejdes for at sikre fokusområdet i planprocessen. Der gennemføres effektive borgerrettede informationskampagner om energibesparelser(klimastrategi ). Energiforbruget i erhvervsvirksomhede reduceres med 50% frem til 2050, således at der opnås en reduktion på 15% i forbruget i 2020 i forhold til 2010(Klimastrategi ). (Forvaltningernes ledelsesinformation) Status for informationsaktiviteter. Kommunens forvaltninger har styr på deres miljøpåvirkning og forbrug og er forpligtet til løbende forbedringer. At begrænse energiforbruget og dermed udledningen af CO2 samt begrænse udledningen af forurenende stoffer. Øget borgerdeltagelse om bæredygtig omstilling. (Virksomhedsplan, Strategiplan FV) 21. at etablere et klimaråd bestående af politikkere, embedsmænd og repræsentanter for kommunens borgere og erhvervsliv om dialog og samarbejde om udfordringerne på klimaområdet. Bæredygtighedsstrategi SBU, Rådet etableres i 2013 i forbindelse med implemtenringen af Klimastrategi Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Status for samarbejdet vedr. implemtering af Klimastrategien. At alle relevante parter i klimaforebyggelse og tilpasning inddrages og medvirker til implementering af Klimastrategien. 22. at fremme samarbejde med relevante parter om optimal anvendelse af biomasse. Klimastrategi, Energistrategi, Varmeplan, Kommuneplan Senest i 2013 udarbejder FV og plan for anvendelse af biomasse i samarbejde med relevante parter, baseret på de nævnte planer. Regeringen påregner at igangsætte analyse af anvendelsen og udnyttelsen af biomasse. Status for samarbejde vedrørende anvendelse af biomasse. (Strategiplan, FV, Virksomhedsplan, ) At øge anvendelsen af lokale biomasseressourcer med henblik på at dække mest muligt af Aalborg Kommunes energiforbrug med lokale ressourcer. 23. at styrke samarbejde og partnerskaber med rådgivere og håndværkere omkring energibesparelser. Energispareindsats, Byggesagsbehandling, Lokalplanlægning Igangværende indsats omkring samarbejde med rådgivere og håndværkere omkring energibesparelser og energieffektiviseringer søges styrket i samarbejde med. Inden udgangen af 2013 skal der være etableret et netværkssamarbejde med den finansielle sektor, energiselskaber, håndværkere og entreprenører i Aalborg Kommune, der tilbyder helhedsrådgivning i forbindelse med energirenovering og energibesparelser(klimastrategi ). Status for samarbejde og partnerskaber vedrørende energibesparelser. At udbrede viden om energibesparelser og effektiviseringer med henblik på at gennemføre flest mulige samfundøkonomiske energibesparelser. (Strategiplan, FV) At styrke erhvervet i Nordjylland.

4 24. at brande bæredygtig energiforsyning. Grønne regnskaber, Strategiplaner Strategi for vandforsyning FV Igangværende indsats videreføres i forbindelse med publikationer, kampagner og lignende. Status for informationsaktiviteter. (Strategiplan, FV) At udbrede viden om bæredygtig energiforsyning. 25. at sikre kvaliteten af grundvand til drikkevandsforsyning ved Indsatsplaner, braklægning, skovrejsning, dyrkningsaftaler, friholdelse for byudvikling Vandforsyningsplan, mv. Vandhandleplan, Kommuneplan, Skovrejsningsplan Indarbejdes i Vandforsyningsplan i og løbende i indsatsplaner. Der foretages status for vandkvalitetsmålinger hvert andet år. Indarbejdes desuden i Kommuneplan, Skovrejningsplan mv. De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen for Limfjorden) følgende: - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvands-forekomsterne skal være god. - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand, ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. -den gennemsnitlige årlige indvinding af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Status for hvor stor en del af indvindingsoplande til drikkevand(areal) i Aalborg Kommmune der er beskyttet. Status for udførte vandkvalitets-målinger hvert andet år. (Vandforsyningsplan, indsatsplaner samt Virksomhedsplaner, ) At sikre kvaliteten af grundvand til drikkevandsforsyning. 26. at sikre at forsyningen af drikkevand kan ske på grundlag af rent urenset grundvand af høj kvalitet, og de sårbare drikkevandsområder skal beskyttes bedre mod forurening. Vandforsyningsplan FV Indarbejdes i Vandforsyningsplan i og løbende i indsatsplaner. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Status for hvor stor en del af indvindingsoplande til drikkevand(areal) i Aalborg Kommmune der er beskyttet. At sikre kvaliteten af grundvand til drikkevandsforsyning. Status for udførte vandkvalitets-målinger hvert andet år. (Vandforsyningsplan og indsatsplaner) 27. at brug af drikkevand sker med omtanke for at sikre fremtidige drikkevandsressourcer. Vandforsyningsplan FV Indarbejdes i Vandforsyningsplan i og løbende i tilladelser til vandindvinding. Aalborg Kommunes målsætning er at sikre, at forsyningen med rent drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent grundvand, og at vandspild begrænses mest muligt. (Vandforsyningsplan ) Status for oppumpede vandmængder fra almene vandværker. At sikre tilstrækkeligt rent drikkevand til kommende generationer. De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen for Limfjorden) følgende: - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvands-forekomsterne skal være god. - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. -den gennemsnitlige årlige indvinding af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. (Vandforsyningsplan) 28. at øge information og viden om, hvordan grundvandet beskyttes, og forbruget reduceres. Indsatsplaner, Vandforsyningsplan Igangværende indsats videreføres. Fra 2012 øges fokus i forbindelse med indsatsplaner, tilsyn med vandværker, indvindingstilladelser til erhverv samt ved miljøgodkendelser og tilsyn hermed. Status for informationsaktiviteter. (Indsatsplaner) At øge borgernes viden om, hvordan grundvandet beskyttes, og forbruget af drikkevand reduceres. 29. at fremme samarbejde med relevante parter om at beskytte grundvandet i nuværende og fremtidige vandindvindingsområder. Indsatsplaner, Vandforsyningsplan Samarbejdet i Grundvandsrådet videreføres. I forbindelse med miljøgodkendelse af landbrug stilles de skrappest mulige krav, og der samarbejdes om frivillige tiltag. Status for, hvor stor en del af indvindingsoplande til drikkevand(areal) i Aalborg Kommmune, der er beskyttet af dyrkningsdeklarationer. At fremme samarbejdet med henblik på at sikre tilstrækkeligt rent drikkevand til kommende generationer. Status for arealer beskyttet af dyrkningsdeklerationer. (Vandforsyningsplan) Projekter vedrørende samarbejde om grundvandsbeskyttelse mellem de private vandværker. Samarbejdsaftaler om skovrejsning mellem Aalborg Kommune og vandvækssamarbejde. 30. at indvindingsoplande bliver giftfrie. Indsatsplaner Udpegning af pesticidfølsomme indvindingsområder igangsættes senest i Der foretages løbende opfølgning i forbindelse med indsatsplaner. Drikkevandet i Aalborg Kommune må ikke indholde pesticider over de nationale krav(vandforsyningsplan) Aalborg kommunes administrative foreskrift nr. 25: retningslinier for anvendelse af pesticider. De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen for Limfjorden) følgende: Status for antal vandværker der er lukket på grund af for højt pesticidindhold. Status for dyrkningsaftaler. Status for informationsindsats. At sikre, at alle vandinvindingsoplande i Aalborg Kommune bliver giftfrie. - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvands-forekomsterne skal være god. - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. (Vandforsyningsplan) Strategi for spildevand og regnvand -den gennemsnitlige årlige indvinding af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse.

5 31. at regnvand som udgangspunkt bortledes lokalt og gerne som gevinst for byen rum. Klimastrategi, Lokalplanlægning, Byggesagsbehandling, Spildevandsplan Indarbejdes i Spildevandsplan i 2013 og i alle lokalplaner fra Etablering af LAR-eksempler i forbindelse med kommunale bygninger (skoler, børnehaver mv.). Aalborg Kommunes mål er, at kloaknettet er 100% separatkloakeret inden 2100 (Vision 2100). Status for antal udlednings- og nedsivningstilladelser. Status for antal lokalplaner med LAR. Status for antal bassiner. Status for fordeling (i %) mellem separat og fælles kloakerede områder. At mest muligt regnvand adskilles fra spildevand og udledes tættest muligt på det sted, hvor det falder. (Spildevandsplan) 32. at gennemføre konsekvensvurderinger af klimaændringer som minimum opdateres hvert 4. år, med henblik på nødvendige tiltag omkring forebyggelse og tilpasning indarbejdes i relevante planer. Klimastrategi SBU,, FV Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Indgår i implementeringen af klimastrategien. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi (dog er 2012 ændret til 2013) Opdaterede klimascenearier Overblik over de aktuelle klimascenarier (forebyggelse og tilpasning), med henblik på justering af politikker og strategier på klimaområdet. 33. at grundejerne motiveres til at minimere befæstede arealer og så vidt muligt nedsive regnvand på egen grund. Klimastrategi, Spildevandsplan Fra 2013 vejledes borgere og bygherre i henhold til Aalborg Kommunes LAR-katalog. Status for større bygge- og anlægsprojekter med LAR-løsninger. At mest muligt regnvand udledes tættest muligt på det sted, hvor det falder. Der udarbejdes informationsmateriale om LAR til grundejere. Etablering af LAR-eksempler i forbindelse med kommunale bygninger (skoler, børnehaver mv.). Arbejde for at der gennemføres ændringer af betalingsregler for afledning af overfladevand(befæstigelsesgrad). 34 at fremme samarbejde med den private sektor om håndtering af regnvand og spildevand med henblik på udvikling og udnyttelse af erhvervspotentialer. Klimastrategi, BF FV (myndighed og Kloak A/S) samarbejder med rådgivere og entreprenører, som har mulighed for at udnytte erhvervspotentialet i vidensopbygningen som følge heraf. samarbejder ligeledes med den private sektor, herunder erhvervsvirksomheder (Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark - NBE**), eksempelvis om udledning af miljøskadelige stoffer i spildevand. Status for antal projekter med privat involvering. Status for samarbejde med relevante parter. (Erhvervsplan) At private virksomhedervia samarbejde med håndtering af regnvand og spildevand kan udnytte erhvervspotentialet til gavn for såvel erhverv som lokal beskæftigelse. 35. Budskabet om seperatkloakering udbredes til hele Aalborg. Spildevandsplan FV Der udarbejdes informationsmateriale om separatkloakering, og budskabet udbredes løbende i forbindelse med intern og borgerrettet information. Det undersøges, om der findes skoleundervisningsmatariale om spildevand og regnvand. Aalborg Kommunes mål er at kloaknettet er 100% separatkloakeret inden 2100 (Vision 2100). Status for informationsaktiviteter. At udbrede kendskabet til seperatkloakering. Aalborg Kommunes naturvejledere inddrages i formidling af viden om vandkredsløb. (Strategiplan, FV ) Strategi for affald 36. at affaldshåndtering sikrer, at ressourcerne udnyttes optimalt ud fra et Affaldsplan Indarbejdes i Affaldsplan 2014 under hensyntagen til økonomi. vugge til vugge perspektiv. Virksomhederne tilbydes bistand som led i NBE* og miljøgodkendelsesprocessen. De kommunale mål vedr. affaldssortering følger de nationale målsætninger. De nuværende nationale målsætninger vedr. genbrug og kildesortering mv. omhandler mål om at genanvende mindst 33% og deponere højest 7% af husholdningsaffaldet i 2008 og tilsvarende at genanvende 65% og højst deponere 15% af industriaffaldet. Det forventes, at der i forbindelse med den nationale ressourcestrategi, der forventes at foreligge i 2012 og 2013, vil blive opstillet nye krav og mål til den fremtidige affaldshåndtering. Status for mængden af husholdningsaffald i Aalborg Kommune fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. Det har ikke været muligt at følge udviklingen for erhvervsaffald, siden registreringen af erhvervsdata blev en statslig opgave. (Affaldsplan, Grønt Regnskab) At ressourcer, der indgår i affaldsstrømme, udnyttes teknisk og økonomisk optimalt ud fra en langsigtet global ressourcebetragtning. 37. at affald indsamles, håndteres og behandles miljømæssigt og økonomisk optimalt med størst mulig ressourceudnyttelse. Affaldsplan Energistrategi FV Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Er indeholdt i den gældende affaldsplan og forventes videreført i Affaldsplan Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Status for mængden af husholdningsaffald i Aalborg Kommune fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. At affald håndteres optimalt både økonomisk, miljø- og ressourcemæssigt. Det har ikke været muligt at følge udviklingen for erhvervsaffald, siden registreringen af erhvervsdata blev en statslig opgave. (Affaldsplan, Grønt Regnskab)

6 38. at tilbyde rådgivning om affaldsminimering, genbrug og bæredygtig adfærd. Affaldsplan Igangværende indsats videreføres. Indarbejdes ligeledes i Affaldsplan De kommunale mål vedr. affaldssortering følger de nationale målsætninger. De nuværende nationale målsætninger vedr. genbrug og kildesortering mv. omhandler mål om at genanvende mindst 33% og deponere højest 7% af husholdningsaffaldet i 2008 og tilsvarende at genanvende 65% og højst deponere 15% af industriaffaldet. Det forventes, at der i forbindelse med den nationale ressourcestrategi, der forventes at foreligge i 2012 og 2013, vil blive opstillet nye krav og mål til den fremtidige affaldshåndtering. Status for mængden af husholdningsaffald i Aalborg Kommune fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. Det har ikke været muligt at følge udviklingen for erhvervsaffald, siden registreringen af erhvervsdata blev en statslig opgave. (Affaldsplan, Grønt Regnskab) At øge viden om affaldshåndtering og minimering, genanvendelse, nyttiggørelse og bæredygtig adfærd. 39. at styrke samarbejdet med bl.a. detailhandel og virksomheder om begrænsning, genbrug og genanvendelse af affald. Affaldsplan, Virksomhedsplan for Miljø Igangværende indsats videreføres. Indarbejdes ligeledes i Affaldsplan Virksomhederne tilbydes bistand som led i NBE* og miljøgodkendelsesprocessen. Det er for tiden ikke muligt at følge udviklingen i erhvervsaffald, idet der for de seneste år ikke foreligger affaldsstatistik for erhvervsaffald. At samarbejde med bl.a. detailhandel og virksomheder om begrænsning, genanvendelse, nyttiggørelse af affald. ( Virksomhedsplan, ) 40. at fremme samarbejde om koordinering af indsamling og afhentning af affald i midtbyen. Affaldsplan, Virksomhedsplan for Miljø, FV Som led i Grøn Butik-samarbejdet arbejdes der henimod en bæredygtig affaldsindsamling i midtbyen senest i Status for, hvor mange af de grønne butikker der deltager i koordineret affaldsindsamling. At opnå koordineret indsamling og afhentning af affald i midtbyen med henblik på at nedbringe støj og luftforurening. Bedre og mere omkostningseffektiv sortering med positiv lokal gevinst. 41. at igangsætte borgerrettede affaldskampagner. Affaldsplan FV Affaldskampagner igangsættes løbende. I forbindelse med Affaldsplan 2014 ajourføres strategi herfor. Status for affaldskampagner og øvrige informationsaktiviteter. At øge borgernes viden om affaldshåndtering, genbrug og bæredygtig adfærd. (Strategiplan FV) 5.4 Bæredygtighed og borgerne 42. at udarbejde en plan for udvikling og koordinering af information og SBU kampagner vedr. bæredygtighed i Aalborg kommune. Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Ingen konkrete lokale eller nationale mål. Status for plan Fuldt koordinering af information og kampagner på tværs af forvaltningerne. ( ) 43. at øge informationsindsatsen vedr. bæredygtighed i Aalborg Kommune over for borgere og besøgende, eksempelvis via Grøn Aalborg, Go Green Aalborg eller et Center for bæredygtighed. SBU Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Ingen konkrete lokale eller nationale mål. Etablering af et af de nævnte initiativer. ( ) Byens borgere og gæster oplever, at Aalborg er en bæredygtig by og stimuleres til bæredygtig adfærd. 44. at formidle om økologisk fodaftryk til borgerne i Aalborg Kommune. 45. at øge andelen af økologiske fødevarer anvendt i kommunens storkøkkener, kantiner og institutioner til 60% inden 2020 Bæredygtighedsstrategi, FV, FV, SBU, SK, ÆH, BF, FV Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Der gennemføres omlægningskurser for køkkenpersonale i Aalborg Kommune. Mulig medfinanciering via fødevareministeriet til omlægning vhj. af konsulent. Kommunens næste fødevareudbud ultimo 2012 vil indeholde øgede krav til økologi. Ingen konkrete lokale eller nationale mål. National målsætning om 60% økologiske fødevarer i 2020 Antal borgere, der har modtaget formidling. ( ) Status for økologiprocenten i kommunens madtilbud. (Virksomhedsplan for de enkelte forvaltninger) Øget viden og kompetencer vedr. bæredygtig adfærd. Større produktion af økologiske fødevarer i Aalborg Kommune og regionen. 46. at skabe overblik over eksisterende lokale organisationer og grupper vedr. bæredygtighed (NGO). SBU Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Overblik over lokale NGOér. Tæt samarbejde og sparring med lokale NGO om bæredygtighed. ( ) 47. at etablere et elektronisk borgerpanel om bæredygtig omstilling. SBU,, FV, SK, ÆH, BF, FV Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Etablering af borgerpanel. ( ) Øget dialog med borgerne om bæredygtig udvikling med henblik på øget deltagelse. 48. at styrke brugen af sociale medier til dialog med borgere og lokalsamfund. Formidlingsstrategien BF Af den kommende formidlingsstrategi angives konkrete tiltag til fremme af strategien. Antal venner på kommunens facebookside skal være pr. 1. juli 2012 og fra Antal venner af kommunens facebook side. (Formidlingsstrategien) Øget borgerdeltagelse i indsatsen for en bæredygtig omstilling. 49. at via arbejdspladsen og de sociale medier understøtte identitetsbærende kampagner fx Jeg arbejder grønt! / Jeg lever grønt. SBU,, BF Senest i 2013 vedtages en, som angiver indsatser til fremme af Antal kampagner, der inititieres af frivilligt engagement. ( ) Kampagner bliver forankres personlig, og gøres uafhængige af kommunalt initiativ. 5.5 Bæredygtig Erhvervsomstilling og Grøn Vækst

7 50. at fremme bæredygtigt landbrug, herunder øget produktion og afsætning af økologiske produkter. og virksomhedsplan for Miljø Der ansøges senest i 2013 om Statslige vækst-midler til at understøtte pilotprojekt herom. Antallet af bæredygtige landbrug, og vækst i det økologisk dyrkede areal i kommunen og regionen. Det meste af kommunens landbrugsareal skal drives bæredygtigt. Der skal ligeledes være fremgang, hvad angår produktion og afsætning af økologiske produkter. Økologisk/økonomisk gevinst, som også kan åbne op for flere arbejdspladser 51. at alle produkter indkøbt til Aalborg Kommune skal opfylde minimumskrav til arbejdsløn, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, miljø, demokrati og social ansvarlighed og at opdatere miljø- og arbejdsmiljø kravene minimum hvert 2.år for løbende at skærpe kravene i takt med den teknologiske udvikling Indkøbspolitik, SBU, FV, BF, FB, ÆH, SK Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Fokusområdet sikres gennem eksisterende samarbejde vedr. grønne indkøb. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Indkøbte produkter med grønne krav. Ved at stille krav og efterspørge grønne produkter, ønsker vi at påvirke markedet og producenterne til at producere produkter og serviceydelser der er miljørigtige og overholder etiske krav. 52. at etablere en tværsektoriel portal for grøn vækst og bæredygtighed med gode historier om bæredygtighed og med indikatorer for måling af Grøn vækst. SBU, Senest i 2013 er dette indarbejdet i Aalborg Commitment-aktiviteterne. Ingen konkrete lokale eller nationale mål. Portalen skal senest med udgangen af 2013, dokumentere al bæredygtighedsarbejde i kommunen samt være statusgiver på denne strategi. At kunne dokumentere at erhvervslivet aktivt deltager og er synlige i indsatsen for en grøn omstilling. ( ) 53. at skabe kommunale initiativer omkring jobtræningsmuligheder med fokus på bæredygtighed. 54. at styrke bæredygtighedskompetencerne ved at integrere bæredygtighed, energi og ressourcer i de eksisterende lokale skole- og uddannelsesplaner., SBU, FV, BF, FB, ÆH, SK Der redegøres i samarbejde med Jobcentret for realiseringen af dette fokusområde i Bæredygtighed. SK,, FV Senest i 2013 er konkrete tiltag godkendt af SKU, som sikrer strategien. Alle skoler skal inden 2015 have opnået certificering som Grønt Flag Grøn Skole herunder forestå undervisning i klima og energibesparelser(klimastrategi ). Ingen konkrete lokale eller nationale mål. ( ) Vi vil sikre en stor arbejdstyrke med grønne kompetencer, der via kommunale jobtræningsmuligheder, har erhvervet sig vigtig erfaring. Alle skolerne i Aalborg kommune skal have bæredygtighed på skemaet. Vi vil sikre, at bæredygtig adfærd understøttes tidligt og at bæredygtig adfærd er en naturlighed for kommende generationer. 55. at medvirke til etablering af Netværk for bæredygtig produkt- og virksomhedsudvikling med privat/offentlig bestyrelse. Alle børn og unge i uddannnelsesinstitutioner i Aalborg Kommune skal via undervisningen have viden om klimaudfordringen og bevidstgøres om klimavenlig adfærd (Klimastrategi ) Ingen nationale mål pt., FV,BF Er etableret som NBE* Norddanmark som projekt frem til 2014 Aalborg Kommune ønsker at bidrage til netværk og klyngedannelser inden for udvikling af Clean Tech-produkter og styrket branding af virksomhedernes miljø- og klimaprofil(erhvervsplan ) (Skolernes Skoleplaner) NBE*: Konsolidering af NBE* til et blivende netværk i Nordjylland med egen bestyrelse(1). Der udarbejdes en konceptbeskrivelse for "et videncenter for bæredygtig produktions- og virksomhedsudvikling". Vi vil se Aalborg - og hele regionen - være dynamo for den grønne omstilling. Bedre miljø, flere arbejdspladser. 56. at tilbyde mindst 25% af de miljøtunge virksomheder, senest i 2013 samarbejde om miljø- og ressourcestyring. Virksomhedsplan, FV Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres og omfatter pt % af virksomhederne. Indsatsen fortsættes i regi af NBE Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi (dog er 2012 ændret til 2013) Antallet af virksomheder med samarbejdsaftale Øget ressource og energi effektivitet i industrien og øget konkurrenceevne 57. at etablere en Grøn Jobbank med ledige, som har eller opkvalificeres med bæredygtighedskompetencer, som erhvervslivet kan rekruttere fra evt. som en deleordning., SBU, FB, Integreres i samarbejde med Jobcentret fra 2013 i NBE*. I NBE*: Der udsendes et antal jobtræningspersoner i de deltagende NBE*- virksomheder, og der arbejdes for etablering af studierelevante jobs. Der gennemføres en række uddannelsesforløb i projektperioden (målgrupperne forskellige). Vi vil skabe et dynamisk og flexibelt fundament for den grønne omstilling. 58. at fremme genbrug, genanvendelse og ny anvendelse af ressourcer ved at etablere et partnerskab med det formål at bistå erhvervslivet med at udveksle ressourcer. Integreres fra 2013 i NBE*. Aalborg Kommune ønsker at bidrage til netværk og klyngedannelser i Bioenergiteknologi med særlig fokus på Biogas (Erhvervsplan ). Antallet af virksomheder, der arbejder med fremme af genbrug, genanvendelse og ny anvendelse af ressourcer, er støt stigende. Vi vil se mindre mængder erhvervsrelateret affald. 59. at samarbejde med den finansielle sektor for aktivt at understøtte flere lokale pilotprojekter inden for bæredygtighed. BF,, SBU Integreres fra 2013 i NBE*. Det opgøres årligt, hvor mange lokale bæredygtige pilotprojekter, der sættes i værk. Vi vil være en hub for ny viden om bæredygtig omstilling. 60. at præmierer bæredygtighedsinitiativer fx årets grønne virksomhed. 5.6 Natur & Miljø, BF Integreres fra 2013 i NBE*. Synlighed i form af omtale evalueres løbende. Vi ønsker at se et stort felt af mulige 'vindere', en masse positiv omtale og synlighed.

8 61. at forøge beskyttelsen, genopretningen og plejen af levesteder for dyr og planter, der er udpeget som særlige ansvarsarter af EU og FN, samt opført på den danske rødliste over truede arter. Vandhandleplan og Natura 2000 handleplanerne Senest i 2013 har Byrådet godkendt de anførte planer, som identificerer de konkrete tiltag, som sikrer opfyldelse af Miljømålsloven, som har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder Kommunen lever op til Natura handleplanen, herunder investeringsniveauet. (Vandhandleplan og Natura 2000 handleplanerne ) Der er senest i 2021 sikret, at der er god bevaringstilstand i den udpegede Natura En artsrig, smuk natur, der understøtter trivsel, sundhed og grøn turisme. 62. at genoprette og aktivt beskytte vandløb og søer i de økologiske forbindelser i kommunen. Vandhandleplan og Natura 2000 handleplanerne Senest i 2013 har Byrådet godkendt de anførte planer, som identificerer de konkrete tiltag, som sikrer opfyldelse af Miljømålsloven, som har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. EU s vandrammedirektiv: at alle vandområder grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have god tilstand i Kommunen lever op til Natura 2000-handleplanen herunder investeringsniveauet. (Vandhandleplan og Natura 2000 handleplanerne ) Der er senest i 2021 sikret, at der er god økologisk tilstand i alle vandløb, søer og fjorden. En artsrig, smuk natur, der understøtter trivsel, sundhed og grøn turisme. 63. at reducere forureningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer til natur og miljø, så de senest i 2013 er faldende. Virksomhedsplan, FV, SBU Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi (dog er 2012 ændret til 2013) Ved alle nye spildevandstilladelser gennemføres en miljøvurdering af risikoen v for recipienten. Konkrete målinger i recipienten Miljøfremmede stoffer tilledes ikke længere naturen, og risikoen for, at disse truer sundhed og bæredygtighed, er minimeret. 64. at minimere spildevandspåvirkning af natur og vandmiljø. Ingen vandområder med høj målsætning er belastet af spildevand efter 2014, og spildevandsrensningen i det åbne land skal være gennemført senest i 2014 Virksomhedsplan Vandplan, FV Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Løbende monitering. God økologisk tilstand i Limfjorden og øvrig vandmiljø 65. at reducere udledningen af N og P til Limfjorden fra oplandet og byerne. Vandplan, FV Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi (dog uden reduktionsmål pga. usikkerhed om realisme) Løbende monitering af Limfjordens tilstand God økologisk tilstand i Limfjorden og øvrig vandmiljø 66. at øge viden om biodiversitet og viden om søer, samt diffus forurening med miljøfremmede stoffer Virksomhedsplan, NATURA2000 plan, FV Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Hvert 4 år (først gang i 2012) gennemføres en opdatering af kortlægningen af kommunens 3- natur incl søer og vandløb. Resultaterne heraf formidles til byrådet og borgerne. Udledningen af miljøfremmede stoffer via regnvandet fra byen fastlægges inden 2015 i de væsentligste punktkilder via stikprøver. Der er i administrationen den nødvendige viden til at sikre, at den kommunale miljø - og naturindsats giver mest "miljø" for pengene. 67. at involvere skolerne i genopretningsprojekter og adoption af vandhuller og vandløb., SK Virksomhedsplanen for Miljø angiver fra 2014 de konkret tiltag, der sikrer Antallet af skoler involveret i naturgenopretningsprojekter. ( ) Etableringen af ny natur, elevernes forståelse for naturens betydning for en bæredygtig udvikling og deres mulighederne for en grøn adfærd er integrerede elementer i folkeskolen i Aalborg fra at tilbyde landbruget, miljøgodkendelser med en grøn udviklingsplan, og arbejde for, at minimum 25 % af de erhvervsmæssige landbrug i 2014 indgår samarbejde med kommunen om grønne udviklingsplaner indeholdende naturbeskyttelsesplaner herunder beskyttelse af rødlistearter. Virksomhedsplan Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi (dog er 2012 ændret til 2014) Løbende monitering God økologisk tilstand i Limfjorden og øvrig vandmiljø. Øget biodiversitet 69. at gennemføre planlægning for muligt naturindhold i erhvervsområder og i landsbyerne. Kommuneplan og lokalplaner, SBU, BF Af startredegørelserne for lokalplanerne fremgår det fra 2013, hvornår det er muligt at forøge naturindholdet. Antallet af lokalplaner for erhvervsområder udlagt med arealer til ny natur, ligesom kommunal støtte til aktiviteter i landsbyerne også fremmer ny natur. Byudviklingen er en "driver " for etableringen af mere og bedre natur, hvorved naturindholdet vokser betydeligt årligt i kommunen. 70. at anvende kommunale og private arealer til dyrkning af økologiske produkter ( landshare ) og etablering af sociale fællesskaber omkring kredsløbstanken (have til mave), SBU, FB, SK, ÆH Årligt godkender TMU, hvilke arealer der af AK arealer kan stilles til rådighed for "landshare". De kommunale arealer(ha), der er egnet til fødevareproduktion og anvendt til "Landshare" og "Urban Farming". Kommunalt dyrkede arealer, der understøtter en omstilling til bæredygtig fødevareproduktion. 71. at brande de dyr og planter, som kommunen har særligt ansvar for at beskytte., BF Ved alle myndighedsafgørelser informeres fra 2013 om de dyr og planter, som i lokalområdet skal beskyttes. En rundspørge hos tilfældigt udvalgte borgere gennemført 2 gange i perioden viser en voksende viden hos borgerne om emnet. Der er en bred viden hos borgeren om hvilke dyr og planter i kommunen, fællesskabet har et særligt ansvar for at beskytte og hvordan. *Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark