Implementeringskatalog Bæredygtighedsstrategi Bilag 2
|
|
- Bertram Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Implementeringskatalog Bæredygtighedsstrategi Bilag 2
2 Implementeringskataloget placerer ansvaret for implementering af Bæredygtighedsstrategien mellem kommunens forvaltninger og beskriver, hvordan de strategiske fokusområder implementeres, måles og afrapporteres. Bæredygtighedsstrategien vil blive implementeret via eksisterende handlings- og sektorplaner og implementeringsansvaret, herunder det økonomiske ansvar, påhviler de relevante forvaltninger. Læsevejledning Katalogets kolonner skal forstås på følgende måde: Refererer til de strategiske fokusområder i Bæredygtighedsstrategi [1] Det strategiske fokusområde. Den sektor eller handlingsplan, det strategiske fokusområde primært skal implementeres i. Den forvaltning, der er ansvarlig for koordinering og dokumentation af fokusområdet, er markeret med fed skrift, øvrige forvaltninger bidrager. Eksisterende kommunale og nationale mål vedr. fokusområdet og ved sammenfald en indikation af hvorvidt fokusområdet understøtterog evt. går videre(er mere ambitiøse) end de nationale målsætninger. Indikator for måling af effektønsket og hvilket dokument status afrapporteres i (nævnt i parentes). Beskriver, hvordan og hvornår fokusområdet skal implementeres. Den effekt, der ønskes ved implementering af fokusområdet.
3 [1] Infrastruktur i form af bl.a. energiforsyning, drikkevandsforsyning, håndtering af spildevand og regnvand, affaldshåndtering, kollektiv trafik og cyklismen tænkes på et tidligt tidspunkt ind i forbindelse med byplanlægning og byudvikling. Kommuneplanlægning/ lokalplanlægning/ byggesagsbehandling. TMF, FV, SBU Udbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den overordnede bypolitiske strategi( Kommuneplan). Bæredygtig byudvikling skal tage hensyn til den tekniske infrastruktur og til forsyningsmulighederne(kommuneplan). Ingen nationale mål. Antal lokalplaner, hvor infrastruktur er indtænkt tidligt. (Virksomhedsplan TMF) Fokusområdet indarbejdes i forbindelse med revisionen af kommunenplanen og implementeres via lokalplanlægningen og byggesagsbehandlingen. TMF er projektan-svarlig og FV og SBU bidrager med input vedr. hhv. forsy-ningsområdet og kollektiv trafik. At sikre optimal udnyttelse af ressourcer, såvel økonomi, energi som øvrige råstoffer, samt mindst mulig miljøbelastning. [2] Håndtere regnvandet i alle byudviklings- og anlægsprojekter, så det tager højde for klimaforandringerne og samtidig bidrager til at forøge biodiversiteten eller understøtter andre bæredygtighedstemaer. Lokalplanlægning TMF, FV Fra 2013 fremgår det af lokalplaners bæredygtighedsredegørelse, hvordan fokusområdet konkret er sikret. TMF er projektansvarlig og FV bidrager med input på kloakområdet. Der redegøres for håndtering af regnvand i alle lokalplaner senest fra 2012 med udgangspunkt i LAR (Klimastrategi ). Der udarbejdes et LAR-katalog til anvendelse i nuværende og fremtidige byområder (Klimastrategi ). Ingen nationale mål. Antallet af LAR-projekter der godkendes i lokalplaner og miljøtilladelser, er stigende. (Virksomhedsplan TMF) Belastningen med overfladevand til de sårbare recipienter er faldende fra 2012, og vandet anvendes i stedet i byens rum til at forøge biodiversiteten. Belastningen med miljøfremmede stoffer til recipienterne falder årligt. Mindske udgifter til kloakering og rensning af spildevand.
4 [3] Fremme og dokumentere biodiversitet ved by- og boligudvikling. Lokalplanlægning TMF Fra 2013 fremgår det af lokalplaners bæredygtighedsredegørelse, hvordan fokusområdet er sikret. TMF er projektansvarlig. Kommuneplanens Blå, grøn struktur indeholder retningsliner for fremme af biodiversitet. Antal lokalplaner med voksende "biofaktor" i forhold til relevant omfang opgøres årligt. (Virksomhedsplan TMF) Der skal arbejdes med biodiversitet i lokalplanlægningen, og der skal udvikles en biofaktor til måling og dokumentation. Ved planlægning forøges biofaktoren, og denne fremgår af bæredygtighedsredegørelsen for lokalplanen. Byforgrønnelse vil indebære sunde, varierende og oplevelsesrige bymiljøer. [4] Sikre indretning af byrum gør det let for borgere og turister at agere bæredygtigt, f.x. sortere affald og cykle rundt i byen. Lokalplanlægning TMF Fra 2013 fremgår det af bæredygtighedsredegørelsen for hver enkelt lokalplan, hvordan fokusområdet er sikret. TMF er projektansvarlig. Ingen nationale mål eller kommunale mål pt. Antal byområder med let adgang til decentral affaldssortering forøges årligt. Områder velegnet til cyklisme forøges årligt. (Virksomhedsplan TMF) Gennem lokalplanlægning og byggesagsbehandling skabes rammerne for indretning af byrum. Byrum, der animerer til bæredygtig adfærd herunder byudstyr, affaldssystemer, cykelstier. Bedre affaldssortering, mindre CO2-udledning, flere cyklister - sundere borgere.
5 [5] Informere om energieffektivisering, håndtering af regnvand og affald, samt miljøfarlige byggematerialer i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Virksomhedsplan for TMF TMF Senest i 2014 sikrer kvalitetsledelsen i TMF, at dette sker. TMF er projektansvalig. Ingen nationale mål eller kommunale mål pt. Der er senest i 2013 udarbejdet informationsmateriale, der opdateres årligt, om emnet. (Virksomhedsplan TMF) Fokusområdet sikres i forbindelse med myndighedsbehandling. Minimering af energi, vand, affaldsfrembringelse indgår som integreret del af byggeriet fra 2014 i alle tilfælde. [6] Fremme sundt og energieffektivt byggeri i tæt samarbejde med byggeriets parter med særlig fokus inden for vækstaksen. Lokalplanlægning / byggesagsbehandling TMF, FV Fra 2013 informeres TMU om antal lokalplaner /byudviklingsprojekter, hvor fokusområdet er indarbejdet. TMF er projektansvarlig, og FV bidrager med input vedr. bæredygtig forsyning. Der stilles som udgangspunkt krav om lavenergibyggeri i energiklasse 2015 i alle lokalplaner og større renoveringsprojekter, med virkning fra 2012, under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi (Klimastrategi ). Ingen nationale mål. Procentdelen, af byggesager, der er meddelt til energieffektivt og sundt byggeri, er stigende. (Virksomhedsplan TMF) Positivliste vedr. sunde byggematerialer udarbejdes. Fokusområdet sikres i lokalplanprocessen i samarbejde / dialog med bygherre Hovedparten af byggeriet inden for vækstaksen opført i perioden er opført som lavenergibyggeri og byggeriet er sundt. Styrkelse af byggebranchen i Nordjylland.
6 [7] Indretningen af byens rum styrker lyst og behov for sundhedsfremmende aktiviteter. Virksomhedsplan for TMF, Sundhedspolitikken TMF, SBU Senest i 2014 sikrer kvalitetsledelsen i TMF, at dette sker, og udmøntning af sundhedspolitikken vil sikre fokusområdet. TMF og SBU er projektansvarlige. Arbejde for at indrette og sikre, at de rekreative områder i land og by er lettilgængelige og indbyder til aktiv leg, ophold og bevægelse for forskellige aldre og målgrupper (Sundhedspolitik ). Ingen nationale mål. Antal lokalplaner, hvor der er fokus på sundhedsfremme er stigende. (Virksomhedsplan TMF) Sundhedsfremme er integreret i alle byggerier og renoveringsprojekter fra 2014 og frem. Sundere borgere og aktive byrum. [8] Aalborg Commitments anvendes ved formidling af alle aktiviteter, som understøtter Bæredygtighedsstrategien. Kommunikationsstrategien for Aalborg Kommune SBU, TMF, SK, ÆH, BF, FB, FV Senest i 2013 har Byrådet vedtaget en kommunikationsstrategi for Aalborg Commitments. SBU er projektansvarlig, og alle forvaltninger bidrager. Ingen nationale mål eller kommunale mål pt. Der laves en status på kendskab til og effekt af Aalborg Commitments og bæredygtighedsarbejdet i Aalborg Kommune. (Kommunikationsstrategien) Alle borgere i Aalborg kommune er bekendt med Aalborg Commitments, og kommunens rolle som frontløber for bæredygtighed.
7 [9] Udvide Aalborg Commitments kampagnen ved et strategisk samarbejde med ICLEI. Samarbejdsaftale med ICLEI SBU, TMF, FV Senest i 2013 underskrives en strategisk samarbejdsaftale med ICLEI, der sikrer Branding af Aalborg som bæredygtig by. Magistraten har besluttet at styrke Aalborg Commitments. Ingen nationale målsætninger. Samarbejdsaftalen med ICLEI er underskrevet. (Samarbejdsaftalen) SBU er projektansvarlig og TMF og FV bidrager. Det strategiske samarbejde med ICLEI indebærer, at Aalborg Commitment er et etableret internationalt brand for bæredygtighed og medvirke til øget synlighed om bæredygtig omstilling i kommunen. [10] Mindske biltrafikken specielt på de korte ture (<5km). Mobilitetsstrategi TMF, SBU, SK, ÆH, BF, FB, FV Mobilitetsstrategien, der forventes vedtaget i 2012, vil fastlægge konkrete mål og tiltag, som sikrer fokusområdet. TMF er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger bidrager på hver deres område. Antallet af børn, der bliver kørt i bil til skole, reduceres til maksimalt 10% af børnene til skoler i byområder og maksimalt 20% til skoler i landområder. (Trafik og Miljøhandlingsplan 2009) Ingen nationale mål. Status for antallet af kørte korte ture. Opgørelse over CO2 fra trafikken Opgørelse over forbedret sikkerhed omkring skoleveje. (Trafik og Miljøberetning) Antallet af bilture fra hjem til arbejde, skole og fritidsaktiviteter, inden for en radius på 5 km, vil være faldende. CO2-udledningen fra biltrafikken vil være faldende. Mere sikre skoleveje for elever. Sundere børn og forældre
8 [11] Reducere udledningen af CO2 fra transport, så de nationale målsætninger kan opfyldes. Klimastrategi, Mobilitetsstrategi TMF, SBU Indsatsen initieres via Klimastrategi Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Nationale mål: Transportsektoren skal yde sit bidrag til opfyldelsen af kravet om en reduktion på mindst 20 pct. af CO2-udledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer i 2020 i forhold til niveauet i Transporten andel af CO2 udledningen i Aalborg Kommune. at reducere energiforbruget og CO2 udledningen fra transporten. [12] Deltage i en foranalyse af letbane i Aalborg. Virksomhedsplan for SBU og TMF SBU, TMF Foranalysen forventes afsluttet i SBU er projektansvarlig og indgår aktivt i samarbejde med TMF og NT. Vi vil arbejde særligt med Letbane og kobling af denne med nærbanen(planstrategi 2011). Ingen nationale mål. Status for resultaterne med foranalysen. (Foranalysen) At det gøres praktisk og planlægningsmæssigt muligt at etablere en letbane i Universitetskorridoren.
9 [13] Udpege stilleområder(<55db(a)) i forbindelse med støjhandlingsplaner. Mobilitetsstrategi, Støjhandlingsplan TMF Der foretages en støjkortlægning, der udpeger støjramte boligområder som følge af trafikstøj. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Ingen nationale mål. Udviklingen i antal støjramte boliger. (Trafik og Miljøberetning) Overblik over antallet af støjramte boliger i Aalborg Kommune med henblik på reduktion af antal støjramte boligerr. Færre sygdomsramte pga. trafikstøj [14] Gennemføre kampagner om bæredygtig mobilitet målrettet børn og unge. Mobilitetsstrategi TMF, SBU, SK, FB Mobilitetsstrategien, der forventes vedtaget i 2012, vil fastlægge konkrete mål, som sikrer fokusområdet. TMF er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger bidrager med at gennemføre konkrete tiltag rettet mod målgruppen. Kommunale mål forventes vedtaget med Mobilitetsstrategien. Ingen nationale mål Udviklingen i børn og unge, der bruger cyklen i skole. (Trafik og Miljøberetning) Flere børn og unge bruger cyklen elller bussen til skole. Sundere børn og forældre
10 [15] Via samarbejde med den private sektor skabe infrastruktur og incitamenter til flere bæredygtige køretøjer privat, kommunalt og erhvervsmæssigt. Kommuneplan, Mobilitetsstrategi TMF, FV, ÆH, BF, FB, SK, SBU Senest fra 2013 gennemføres samarbejdsprojekter herom med den private sektor. Mobilitetsstrategien forventes vedtaget i 2012 og vil fastlægge konkrete mål, som sikrer fokusområdet. TMF er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger bidrager til fremme af fokusområdet. I samarbejde med private aktører gennemfører Aalborg Kommune forsøg med el-biler i 2011 og 2012, og opsætning af ladestandere undersøges (Klimastrategi ). Senest i 2016 skal der foreligge anvisninger på, hvor i kommunen der kan etableres optankningsanlæg for drivmidler, så forsyning af flere typer drivmidler kan dækkes (Klimastrategi ). Nationale mål: I 2013 udarbejdes en national strategi for fremme af energieffektive køretøjer og der er afsat 70 mio. kr årligt (Energiforlig 2012). Fokusområdet understøtter den nationale strategi. Antal indregistrerede el- og hybrydbiler i Aalborg Kommune. (Trafik og Miljøberetning) Flere alternativre køretøjer som el-, hybrid, brintbiler mv i gaderne inkl. taxi, vognmand, Post Danmark m.fl. Reduceret energiforbrug og CO2-udledning fra transport [16] Styrke brandingen af Aalborg som cykelby. Virksomhedsplan for TMF TMF Senest i 2013 sikrer kvalitetsledelsen i TMF, at dette sker. TMF er projektansvarlig. Aalborg skal gøres til en endnu bedre cykelby(planstrategi 2011). Udviklingen i antal cyklister (evt. modal split). Flere cyklister i Aalborg Kommune og bedre infrastruktur for cyklister. Nationale mål: Ingen konkrete nationale mål, men aftale om styrkelse af cyklisme, 20 mio kr. (Trafik og Miljøberetning) Bedre sundhedstilstand hos borgerne.
11 [17] Begrænse energiforbruget og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder i kommunens bygninger og øvrige drift. Klimastrategi SBU, FV,TMF, SK, ÆH, BF, FB Senest i 2013 vil AaK- bygninger, TMF, FV og SBU indgå samarbejdsaftale herom. Det samlede energiforbrug i de kommunale bygninger skal inden 2050 reduceres med 45%(Klimastrategi ). Energiforbruget i de kommunale bygninger skal gennemsnitligt reduceres med 2 % årligt frem mod 2050 (Klimastrategi ). Status for gennemførte energibesparelser i Aalborg Kommunes bygninger og CO2-reduktionen som følge heraf. SBU er projektansvarlig, og de øvrige forvaltninger skal bidrage til fremme af fokusområdet. At begrænse udledningen af CO2 fra energiforsyning og opnå større forsyningssikkerhed. Opnå økonomiske besparelser ved reduceret energiforbrug. Alle kommunale bygninger skal være energirenoverede inden 2030 (Klimastrategi ). (DN Klimakommunerapport) Ved nybyggeri og renovering skal der fra 2015 om muligt integreres solceller, der dækker bygningens el-forbrug (Klimastrategi ). Aalborg Kommune skal reducere CO2-udledningen med 2 % pr. år i perioden (Klimakommune). Nationale mål: Andelen af vedvarende energi skal øges til 30% af det endelige energiforbrug i 2020.(Aalborg mål: 60% i 2030) I 2020 skal bruttoenergiforbruget være 4% mindre end i 2006(Energistrategi 2050). Fokusområdet understøtter den nationale strategi for energibepsarelser og omstilling til VE i bygninger (Energiforlig 2012).
12 [18] Fremme et effektivt og fleksibelt kollektivt energisystem og udarbejde energibalancer regelmæssigt, dog mimimum hvert 4.år Klimastrategi, Energistrategi, Varmeplan TMF, BF Igangværende indsats videreføres. Nødvendige tiltag og konkrete mål fastlægges i varmeplanlægningen i Energiforbruget i bygninger skal reduceres 40-50% gennem energibesparelser og energieffektivisering frem til 2050 (Klimastrategi ). Senest i 2050 skal fjernvarme i Aalborg Kommune være fossilfri (Klimastrategi ). Status i forbindelse med udarbejdelse af energibalance for Aalborg Kommune. At sikre et effektivt og flexibelt energisystem med høj forsyningssikkerhed og begrænset udledning af CO2 til en konkurrencedygtig pris. Senest i 2030 skal fjernvarme dække mindst 86% af varmeforsyningen i Aalborg Kommune (Klimastrategi ). Vindmølleeffekten i Aalborg Kommune skal udgøre 80% af el-forbruget i 2050 (Klimastrategi ). (Energibalance) I 2030 udgør el-produktionen fra solceller minimum 1% af det samlede elforbrug (Klimastrategi ). Senest i 2030 udgør varmepumper den primære opvarmning af bygninger uden for de kollektive forsyningsområder (Klimastrategi ). Målsætning vedr. energibalancer videreført fra Bæredygtighedsstrategi Nationale mål: Fokusområdet understøtter den nationale strategi for strategisk energiplanlægning, fremme af fjernvarmes rolle i den fremtidige energiforsyning og brug af VE (Energiforlig 2012).
13 [19] Indføre Energi- og Miljøledelse i de kommunale forvaltninger inden 2015 Virksomhedsplaner, strategiplaner mv. TMF, FV, SBU, SK, ÆH, BF, FV De enkelte forvaltninger skal igangsætte en intern proces. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Ingen nationale mål Status fra hver enkelt forvaltnings om implementeringsniveau. (Forvaltningernes ledelsesinformation) Kommunens forvaltninger har styr på deres miljøpåvirkning og forbrug og er forpligtet til løbende forbedringer. [20] Øge information og viden om energiforbrug og -besparelser samt effektive løsninger til borgere og erhvervsliv med henblik på at reducere energiforbruget og den miljømæssige påvirkning. Kommuneplan, Lokalplanlægning, Byggesagsbehandling, Energistrategi, Varmeplan, Energispareindsats FV, TMF Der gennemføres effektive borgerrettede informationskampagner om energibesparelser(klimastrategi ). Status for informationsaktiviteter. Planer og status herfor forelægges FU og TMU. Der arbejdes for at sikre fokusområdet i planprocessen. At begrænse energiforbruget og dermed udledningen af CO2 samt begrænse udledningen af forurenende stoffer. Energiforbruget i erhvervsvirksomhede reduceres med 50% frem til 2050, således at der opnås en reduktion på 15% i forbruget i 2020 i forhold til 2010(Klimastrategi ). Ingen nationale mål (Virksomhedsplan TMF, Strategiplan FV) Øget borgerdeltagelse om bæredygtig omstilling.
14 [21] Etablere et klimaråd bestående af politikkere, embedsmænd og repræsentanter for kommunens borgere og erhvervsliv om dialog og samarbejde om udfordringerne på klimaområdet. Bæredygtighedsstrategi SBU, FV, TMF Rådet etableres i 2013 i forbindelse med implemtenringen af Klimastrategi Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Ingen nationale mål Status for samarbejdet vedr. implemtering af Klimastrategien. At alle relevante parter i klimaforebyggelse og tilpasning inddrages og medvirker til implementering af Klimastrategien. [22] Fremme samarbejde med relevante parter om optimal anvendelse af biomasse. Klimastrategi, Energistrategi, Varmeplan, Kommuneplan FV, TMF Senest i 2013 udarbejder FV og TMF plan for anvendelse af biomasse i samarbejde med relevante parter, baseret på de nævnte planer. Kommuneplanen skal inden 2013 sikre mulighed for anlæg til omdannelse af biomasse til energiformål (Klimastrategi ). I 2030 skal 30% af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune dækkes af energi baseret på biobrændsel (Klimastrategi ) Nationale mål: Fokusområdet understøtter den nationale strategi for øget anvendelse og udnyttelse af biomasse (Energiforlig 2012) Status for samarbejde vedrørende anvendelse af biomasse. (Strategiplan, FV, Virksomhedsplan, TMF) At øge anvendelsen af lokale biomasseressourcer med henblik på at dække mest muligt af Aalborg Kommunes energiforbrug med lokale ressourcer.
15 [23] Styrke samarbejde og partnerskaber med rådgivere og håndværkere omkring energibesparelser. Energispareindsats, Byggesagsbehandling, Lokalplanlægning FV, TMF Inden udgangen af 2013 skal der være etableret et netværkssamarbejde med den finansielle sektor, energiselskaber, håndværkere og entreprenører i Aalborg Kommune, der tilbyder helhedsrådgivning i forbindelse med energirenovering og energibesparelser(klimastrategi ). Status for samarbejde og partnerskaber vedrørende energibesparelser. Igangværende indsats omkring samarbejde med rådgivere og håndværkere omkring energibesparelser og energieffektiviseringer søges styrket i samarbejde med TMF. At udbrede viden om energibesparelser og effektiviseringer med henblik på at gennemføre flest mulige samfundøkonomiske energibesparelser. At styrke erhvervet i Nordjylland. Ingen nationale mål (Strategiplan, FV) [24] Brande bæredygtig energiforsyning. Grønne regnskaber, Strategiplaner FV Igangværende indsats videreføres i forbindelse med publikationer, kampagner og lignende. Ingen nationale mål. Status for informationsaktiviteter. (Strategiplan, FV) At udbrede viden om bæredygtig energiforsyning.
16 [25] Sikre kvaliteten af grundvand til drikkevandsforsyning ved braklægning, skovrejsning, dyrkningsaftaler, friholdelse for byudvikling mv. Indsatsplaner, Vandforsyningsplan, Vandhandleplan, Kommuneplan, Skovrejsningsplan FV, TMF Indarbejdes i Vandforsyningsplan i og løbende i indsatsplaner. Der foretages status for vandkvalitetsmålinger hvert andet år. Indarbejdes desuden i Kommuneplan, Skovrejningsplan mv. De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen for Limfjorden) følgende: - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvandsforekomsterne skal være god. - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand, ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. -den gennemsnitlige årlige indvinding af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Status for hvor stor en del af indvindingsoplande til drikkevand(areal) i Aalborg Kommmune der er beskyttet. Status for udførte vandkvalitets-målinger hvert andet år. (Vandforsyningsplan, indsatsplaner samt Virksomhedsplaner, TMF) At sikre kvaliteten af grundvand til drikkevandsforsyning.
17 [26] Sikre at forsyningen af drikkevand kan ske på grundlag af rent urenset grundvand af høj kvalitet, og de sårbare drikkevandsområder skal beskyttes bedre mod forurening. Vandforsyningsplan FV Indarbejdes i Vandforsyningsplan i og løbende i indsatsplaner. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Aalborg Kommunes målsætning er at sikre, at forsyningen med rent drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent grundvand, og at vandspild begrænses mest muligt. (Vandforsyningsplan ). De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen for Limfjorden) følgende: - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvandsforekomsterne skal være god. - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. -den gennemsnitlige årlige indvinding af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Status for hvor stor en del af indvindingsoplande til drikkevand(areal) i Aalborg Kommmune der er beskyttet. Status for udførte vandkvalitets-målinger hvert andet år. (Vandforsyningsplan og indsatsplaner) At sikre kvaliteten af grundvand til drikkevandsforsyning.
18 [27] Brug af drikkevand sker med omtanke for at sikre fremtidige drikkevandsressourcer. Vandforsyningsplan FV Indarbejdes i Vandforsyningsplan i og løbende i tilladelser til vandindvinding Aalborg Kommunes målsætning er at sikre, at forsyningen med rent drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent grundvand, og at vandspild begrænses mest muligt. (Vandforsyningsplan ) De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen for Limfjorden) følgende: - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvandsforekomsterne skal være god. - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. -den gennemsnitlige årlige indvinding af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Status for oppumpede vandmængder fra almene vandværker. At sikre tilstrækkeligt rent drikkevand til kommende generationer.
19 [28] Øge information og viden om, hvordan grundvandet beskyttes, og forbruget reduceres. Indsatsplaner, Vandforsyningsplan FV, TMF Igangværende indsats videreføres. Fra 2012 øges fokus i forbindelse med indsatsplaner, tilsyn med vandværker, indvindingstilladelser til erhverv samt ved miljøgodkendelser og tilsyn hermed. Ingen nationale mål eller kommunale mål. Status for informationsaktiviteter. (Indsatsplaner) At øge borgernes viden om, hvordan grundvandet beskyttes, og forbruget af drikkevand reduceres. [29] Fremme samarbejde med relevante parter om at beskytte grundvandet i nuværende og fremtidige vandindvindingsområder. Indsatsplaner, Vandforsyningsplan FV, TMF Samarbejdet i Grundvandsrådet videreføres. I forbindelse med miljøgodkendelse af landbrug stilles de skrappest mulige krav, og der samarbejdes om frivillige tiltag. Ingen nationale mål eller kommunale mål. Status for, hvor stor en del af indvindingsoplande til drikkevand(areal) i Aalborg Kommmune, der er beskyttet af dyrkningsdeklarationer. (Vandforsyningsplan) Status for arealer beskyttet af dyrkningsdeklerationer. Projekter vedrørende samarbejde om grundvandsbeskyttelse mellem de private vandværker. Samarbejdsaftaler om skovrejsning mellem Aalborg Kommune og vandvækssamarbejde. At fremme samarbejdet med henblik på at sikre tilstrækkeligt rent drikkevand til kommende generationer.
20 [30] Indvindingsoplande bliver giftfrie. Indsatsplaner FV, TMF Udpegning af pesticidfølsomme indvindingsområder igangsættes senest i Der foretages løbende opfølgning i forbindelse med indsatsplaner. Drikkevandet i Aalborg Kommune må ikke indholde pesticider over de nationale krav(vandforsyningsplan) Aalborg kommunes administrative foreskrift nr. 25: retningslinier for anvendelse af pesticider. Status for antal vandværker der er lukket på grund af for højt pesticidindhold. Status for dyrkningsaftaler. Status for informationsindsats. At sikre, at alle vandinvindingsoplande i Aalborg Kommune bliver giftfrie. De nationale miljømål på grundvandsområdet er (iht. Vandplanen for Limfjorden) følgende: - den kvantitative og den kemiske tilstand af grundvandsforekomsterne skal være god. (Vandforsyningsplan) - der fastsættes miljømål, så grundvandsforekomster, der bruges til drikkevand ikke forringes væsentligt, og så behovet for rensning på de almene vandværker reduceres. -den gennemsnitlige årlige indvinding af grundvand må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Ingen nationale mål
21 [31] Regnvand som udgangspunkt bortledes lokalt og gerne som gevinst for byen rum. Klimastrategi, Lokalplanlægning, Byggesagsbehandling, Spildevandsplan FV, TMF Aalborg Kommunes mål er, at kloaknettet er 100% separatkloakeret inden 2100 (Vision 2100). Ingen nationale mål Status for antal udlednings- og nedsivningstilladelser. Status for antal lokalplaner med LAR. Status for antal bassiner. Status for fordeling (i %) mellem separat og fælles kloakerede områder. (Virksomhedsplan TMF) (Spildevandsplan) Indarbejdes i Spildevandsplan i 2013 og i alle lokalplaner fra Etablering af LAR-eksempler i forbindelse med kommunale bygninger (skoler, børnehaver mv.). At mest muligt regnvand adskilles fra spildevand og udledes tættest muligt på det sted, hvor det falder. [32] Gennemføre konsekvensvurderinger af klimaændringer som minimum opdateres hvert 4. år, med henblik på nødvendige tiltag omkring forebyggelse og tilpasning indarbejdes i relevante planer. Klimastrategi SBU, TMF, FV Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Indgår i implementeringen af klimastrategien. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi (dog er 2012 ændret til 2013) Ingen nationale mål Opdaterede klimascenearier Overblik over de aktuelle klimascenarier (forebyggelse og tilpasning), med henblik på justering af politikker og strategier på klimaområdet.
22 [33] Grundejerne motiveres til at minimere befæstede arealer og så vidt muligt nedsive regnvand på egen grund. Klimastrategi, Spildevandsplan FV, TMF Fra 2013 vejledes borgere og bygherre i henhold til Aalborg Kommunes LAR-katalog. Ingen nationale mål eller kommunale mål. Status for større bygge- og anlægsprojekter med LAR-løsninger. (Virksomhedsplan TMF) Der udarbejdes informationsmateriale om LAR til grundejere. Etablering af LAR-eksempler i forbindelse med kommunale bygninger (skoler, børnehaver mv.). Arbejde for at der gennemføres ændringer af betalingsregler for afledning af overfladevand(befæstigelsesgrad). At mest muligt regnvand udledes tættest muligt på det sted, hvor det falder. [34] Fremme samarbejde med den private sektor om håndtering af regnvand og spildevand med henblik på udvikling og udnyttelse af erhvervspotentialer. Klimastrategi FV, TMF, BF FV (myndighed og Kloak A/S) samarbejder med rådgivere og entreprenører, som har mulighed for at udnytte erhvervspotentialet i vidensopbygningen som følge heraf. TMF samarbejder ligeledes med den private sektor, herunder erhvervsvirksomheder (Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark - NBE*), eksempelvis om udledning af miljøskadelige stoffer i spildevand. Ingen nationale mål eller kommunale mål. Status for antal projekter med privat involvering. Status for samarbejde med relevante parter (Erhvervsplan) At private virksomhedervia samarbejde med håndtering af regnvand og spildevand kan udnytte erhvervspotentialet til gavn for såvel erhverv som lokal beskæftigelse.
23 [35] Budskabet om seperatkloakering udbredes til hele Aalborg. Spildevandsplan FV Der udarbejdes informationsmateriale om separatkloakering, og budskabet udbredes løbende i forbindelse med intern og borgerrettet information. Aalborg Kommunes mål er at kloaknettet er 100% separatkloakeret inden 2100 (Vision 2100). Ingen nationale mål. Status for informationsaktiviteter. (Strategiplan, FV ) Det undersøges, om der findes skoleundervisningsmatariale om spildevand og regnvand. Aalborg Kommunes naturvejledere inddrages i formidling af viden om vandkredsløb. At udbrede kendskabet til seperatkloakering. [36] Affaldshåndtering sikrer, at ressourcerne udnyttes optimalt ud fra et vugge til vugge perspektiv. Affaldsplan FV, TMF Indarbejdes i Affaldsplan 2014 under hensyntagen til økonomi. De kommunale mål vedr. affaldssortering følger de nationale målsætninger. De nuværende nationale målsætninger vedr. genbrug og kildesortering mv. omhandler mål om at genanvende mindst 33% og deponere højest 7% af husholdningsaffaldet i 2008 og tilsvarende at genanvende 65% og højst deponere 15% af industriaffaldet. Det forventes, at der i forbindelse med den nationale ressourcestrategi, der forventes at foreligge i 2012 og 2013, vil blive opstillet nye krav og mål til den fremtidige affaldshåndtering. Status for mængden af husholdningsaffald i Aalborg Kommune fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. Det har ikke været muligt at følge udviklingen for erhvervsaffald, siden registreringen af erhvervsdata blev en statslig opgave. (Affaldsplan, Grønt Regnskab) Virksomhederne tilbydes bistand som led i NBE* og miljøgodkendelsesprocessen. At ressourcer, der indgår i affaldsstrømme, udnyttes teknisk og økonomisk optimalt ud fra en langsigtet global ressourcebetragtning.
24 [37] Affald indsamles, håndteres og behandles miljømæssigt og økonomisk optimalt med størst mulig ressourceudnyttelse. Affaldsplan, Energistrategi FV Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Er indeholdt i den gældende affaldsplan og forventes videreført i Affaldsplan Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi De kommunale mål vedr. affaldssortering følger de nationale målsætninger. De nuværende nationale målsætninger vedr. genbrug og kildesortering mv. omhandler mål om at genanvende mindst 33% og deponere højest 7% af husholdningsaffaldet i 2008 og tilsvarende at genanvende 65% og højst deponere 15% af industriaffald Det forventes, at der i forbindelse med den nationale ressourcestrategi, der forventes at foreligge i 2012 og 2013, vil blive opstillet nye krav og mål til den fremtidige affaldshåndtering. Status for mængden af husholdningsaffald i Aalborg Kommune fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. Det har ikke været muligt at følge udviklingen for erhvervsaffald, siden registreringen af erhvervsdata blev en statslig opgave. (Affaldsplan, Grønt Regnskab) At affald håndteres optimalt både økonomisk, miljø- og ressourcemæssigt.
25 [38] Tilbyde rådgivning om affaldsminimering, genbrug og bæredygtig adfærd. Affaldsplan FV, TMF Igangværende indsats videreføres. Indarbejdes ligeledes i Affaldsplan De kommunale mål vedr. affaldssortering følger de nationale målsætninger. De nuværende nationale målsætninger vedr. genbrug og kildesortering mv. omhandler mål om at genanvende mindst 33% og deponere højest 7% af husholdningsaffaldet i 2008 og tilsvarende at genanvende 65% og højst deponere 15% af industriaffaldet. Det forventes, at der i forbindelse med den nationale ressourcestrategi, der forventes at foreligge i 2012 og 2013, vil blive opstillet nye krav og mål til den fremtidige affaldshåndtering. Status for mængden af husholdningsaffald i Aalborg Kommune fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. Det har ikke været muligt at følge udviklingen for erhvervsaffald, siden registreringen af erhvervsdata blev en statslig opgave. (Affaldsplan, Grønt Regnskab) At øge viden om affaldshåndtering og minimering, genanvendelse, nyttiggørelse og bæredygtig adfærd. [39] Styrke samarbejdet med bl.a. detailhandel og virksomheder om begrænsning, genbrug og genanvendelse af affald. Affaldsplan, Virksomhedsplan for Miljø FV, TMF Igangværende indsats videreføres. Indarbejdes ligeledes i Affaldsplan Virksomhederne tilbydes bistand som led i NBE* og miljøgodkendelsesprocessen. Ingen nationale mål eller kommunale mål. Det er for tiden ikke muligt at følge udviklingen i erhvervsaffald, idet der for de seneste år ikke foreligger affaldsstatistik for erhvervsaffald. ( Virksomhedsplan, TMF) At samarbejde med bl.a. detailhandel og virksomheder om begrænsning, genanvendelse, nyttiggørelse af affald.
26 [40] Fremme samarbejde om koordinering af indsamling og afhentning af affald i midtbyen. Affaldsplan, Virksomhedsplan for Miljø TMF, FV Som led i Grøn Butik-samarbejdet arbejdes der henimod en bæredygtig affaldsindsamling i midtbyen senest i Ingen nationale mål eller kommunale mål. Status for, hvor mange af de grønne butikker der deltager i koordineret affaldsindsamling. At opnå koordineret indsamling og afhentning af affald i midtbyen med henblik på at nedbringe støj og luftforurening. (Virksomhedsplan TMF) Bedre og mere omkostningseffektiv sortering med positiv lokal gevinst. [41] Igangsætte borgerrettede affaldskampagner. Affaldsplan FV Affaldskampagner igangsættes løbende. I forbindelse med Affaldsplan 2014 ajourføres strategi herfor. Ingen nationale mål eller kommunale mål. Status for affaldskampagner og øvrige informationsaktiviteter. (Strategiplan FV) At øge borgernes viden om affaldshåndtering, genbrug og bæredygtig adfærd.
27 [42] Udarbejde en plan for udvikling og koordinering af information og kampagner vedr. bæredygtighed i Aalborg kommune. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien SBU Senest i 2013 vedtages en Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien, som angiver indsatser til fremme af fokusområdet. Ingen lokale eller nationale mål. Status for plan Fuldt koordinering af information og kampagner på tværs af forvaltningerne. (Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien) [43] Øge informationsindsatsen vedr. bæredygtighed i Aalborg Kommune over for borgere og besøgende, eksempelvis via Grøn Aalborg, Go Green Aalborg eller et Center for bæredygtighed. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien SBU Senest i 2013 vedtages en Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien, som angiver indsatser til fremme af fokusområdet. Ingen lokale eller nationale mål. Etablering af et af de nævnte initiativer. Byens borgere og gæster oplever, at Aalborg er en bæredygtig by og stimuleres til bæredygtig adfærd. (Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien)
28 [44] Formidle om økologisk fodaftryk til borgerne i Aalborg Kommune. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien TMF, FV Senest i 2013 vedtages en Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien, som angiver indsatser til fremme af fokusområdet. Ingen lokale eller nationale mål. Antal borgere, der har modtaget formidling. (Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien) Øget viden og kompetencer vedr. bæredygtig adfærd. [45] Øge andelen af økologiske fødevarer anvendt i kommunens storkøkkener, kantiner og institutioner til 60% inden Bæredygtighedsstrategi TMF, FV, SBU, SK, ÆH, BF, FV Der gennemføres omlægningskurser for køkkenpersonale i Aalborg Kommune. Mulig medfinanciering via fødevareministeriet til omlægning vhj. af konsulent. Kommunens næste fødevareudbud ultimo 2012 vil indeholde øgede krav til økologi. National målsætning om 60% økologiske fødevarer i 2020 tilsvarende Aalborg Kommunes mål. Status for økologiprocenten i kommunens madtilbud. (Virksomhedsplan for de enkelte forvaltninger) Større produktion af økologiske fødevarer i Aalborg Kommune og regionen.
29 [46] Skabe overblik over eksisterende lokale organisationer og grupper vedr. bæredygtighed (NGO). Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien SBU Senest i 2013 vedtages en Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien, som angiver indsatser til fremme af fokusområdet. Ingen lokale eller nationale mål pt. Overblik over lokale NGOér. Tæt samarbejde og sparring med lokale NGO om bæredygtighed. (Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien) [47] Etablere et elektronisk borgerpanel om bæredygtig omstilling. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien SBU, TMF, FV, SK, ÆH, BF, FV Senest i 2013 vedtages en Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien, som angiver indsatser til fremme af fokusområdet. Ingen lokale eller nationale mål pt. Etablering af borgerpanel. (Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien) Øget dialog med borgerne om bæredygtig udvikling med henblik på øget deltagelse.
30 [48] Styrke brugen af sociale medier til dialog med borgere og lokalsamfund. Formidlingsstrategien BF Af den kommende formidlingsstrategi angives konkrete tiltag til fremme af strategien. Antal venner på kommunens facebookside skal være pr. 1. juli 2012 og fra Antal venner af kommunens facebook side. Øget borgerdeltagelse i indsatsen for en bæredygtig omstilling. Ingen nationale mål (Formidlingsstrategien) [49] Via arbejdspladsen og de sociale medier understøtte identitetsbærende kampagner fx Jeg arbejder grønt! / Jeg lever grønt. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien SBU, TMF, BF Senest i 2013 vedtages en Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien, som angiver indsatser til fremme af fokusområdet. Ingen lokale eller nationale mål. Antal kampagner, der inititieres af frivilligt engagement. (Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien) Kampagner bliver forankres personlig, og gøres uafhængige af kommunalt initiativ.
31 [50] Fremme bæredygtigt landbrug, herunder øget produktion og afsætning af økologiske produkter. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien og virksomhedsplan for Miljø Ingen lokale eller nationale mål. TMF Antallet af bæredygtige landbrug, og vækst i det økologisk dyrkede areal i kommunen og regionen. (Virksomhedsplan TMF) Der ansøges senest i 2013 om Statslige vækst-midler til at understøtte pilotprojekt herom. Det meste af kommunens landbrugsareal skal drives bæredygtigt. Der skal ligeledes være fremgang, hvad angår produktion og afsætning af økologiske produkter. Økologisk/økonomisk gevinst, som også kan åbne op for flere arbejdspladser [51] Alle produkter indkøbt til Aalborg Kommune skal opfylde minimumskrav til arbejdsløn, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, miljø, demokrati og social ansvarlighed og at opdatere miljø- og arbejdsmiljø kravene minimum hvert 2.år for løbende at skærpe kravene i takt med den teknologiske udvikling. Indkøbspolitik TMF, SBU, FV, BF, FB, ÆH, SK Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Fokusområdet sikres gennem eksisterende samarbejde vedr. grønne indkøb. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Ingen nationale mål, men en EU målsætning om 50% af udvalge indkøbsområder skal være omfattet af grønne indkøb, hvilket Aalborg Kommune lever op til. Indkøbte produkter med grønne krav. Ved at stille krav og efterspørge grønne produkter, ønsker vi at påvirke markedet og producenterne til at producere produkter og serviceydelser der er miljørigtige og overholder etiske krav.
32 [52] Etablere en tværsektoriel portal for grøn vækst og bæredygtighed med gode historier om bæredygtighed og med indikatorer for måling af Grøn vækst. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien SBU, TMF Senest i 2013 er dette indarbejdet i Aalborg Commitmentaktiviteterne. Ingen lokale eller nationale mål. Portalen skal senest med udgangen af 2013, dokumentere al bæredygtighedsarbejde i kommunen samt være statusgiver på denne strategi. (Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien) At kunne dokumentere at erhvervslivet aktivt deltager og er synlige i indsatsen for en grøn omstilling. [53] Skabe kommunale initiativer omkring jobtræningsmuligheder med fokus på bæredygtighed. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien TMF, SBU, FV, BF, FB, ÆH, SK Der redegøres i samarbejde med Jobcentret for realiseringen af dette fokusområde i Ny handlingsplan for Bæredygtighed. Ingen lokale eller nationale mål. (Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien) Vi vil sikre en stor arbejdstyrke med grønne kompetencer, der via kommunale jobtræningsmuligheder, har erhvervet sig vigtig erfaring.
33 [54] Styrke bæredygtighedskompetencerne ved at integrere bæredygtighed, energi og ressourcer i skolernes skoleplaner. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien SK, TMF, FV Senest i 2013 er konkrete tiltag godkendt af SKU, som sikrer strategien. Alle skoler skal inden 2015 have opnået certificering som Grønt Flag Grøn Skole herunder forestå undervisning i klima og energibesparelser(klimastrategi ). Alle børn og unge i uddannnelsesinstitutioner i Aalborg Kommune skal via undervisningen have viden om klimaudfordringen og bevidstgøres om klimavenlig adfærd (Klimastrategi ) Ingen nationale mål. Alle skolerne i Aalborg kommune skal have bæredygtighed på skemaet. (Skolernes Skoleplaner) Vi vil sikre, at bæredygtig adfærd understøttes tidligt og at bæredygtig adfærd er en naturlighed for kommende generationer. [55] Medvirke til etablering af Netværk for bæredygtig produkt- og virksomhedsudvikling med privat/offentlig bestyrelse. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien TMF, FV,BF Er etableret som NBE* Norddanmark som projekt frem til 2014 Aalborg Kommune ønsker at bidrage til netværk og klyngedannelser inden for udvikling af Clean Tech-produkter og styrket branding af virksomhedernes miljø- og klimaprofil(erhvervsplan ) Ingen nationale mål. NBE*: Konsolidering af NBE* til et blivende netværk i Nordjylland med egen bestyrelse(1). Der udarbejdes en konceptbeskrivelse for et videncenter for bæredygtig produktions- og virksomhedsudvikling. (2014 NBE* Slutevaluering) Vi vil se Aalborg - og hele regionen - være dynamo for den grønne omstilling. Bedre miljø, flere arbejdspladser.
34 [56] 50 % af de miljøtunge virksomheder inden 1. januar 2016 er blevet tilbudt medlemskab af NBE (netværk for bæredygtig erhvervsudvikling), idet de miljønegative virksomheder i denne gruppe ikke tilbydes medlemskab. Virksomhedsplan TMF, FV Løbende revideret indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres og omfatter pt % af virksomhederne. Indsatsen fortsættes i regi af NBE Videreført revideret målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Antallet af virksomheder med samarbejdsaftale Øget ressource og energi effektivitet i industrien og øget konkurrenceevne Ingen nationale mål. (Virksomhedsplan TMF) [57] Etablere en Grøn Jobbank med ledige, som har eller opkvalificeres med bæredygtighedskompetencer, som erhvervslivet kan rekruttere fra evt. som en deleordning. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien TMF, SBU, FB, Integreres i samarbejde med Jobcentret fra 2013 i NBE*. Ingen lokale eller nationale mål. I NBE*: Der udsendes et antal jobtræningspersoner i de deltagende NBE*- virksomheder, og der arbejdes for etablering af studierelevante jobs. Der gennemføres en række uddannelsesforløb i projektperioden (målgrupperne forskellige). (2014 NBE* Slutevaluering) Vi vil skabe et dynamisk og flexibelt fundament for den grønne omstilling.
35 [58] Fremme genbrug, genanvendelse og ny anvendelse af ressourcer ved at etablere et partnerskab med det formål at bistå erhvervslivet med at udveksle ressourcer. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien TMF Integreres fra 2013 i NBE*. Aalborg Kommune ønsker at bidrage til netværk og klyngedannelser i Bioenergiteknologi med særlig fokus på Biogas (Erhvervsplan ). Ingen nationale mål. Antallet af virksomheder, der arbejder med fremme af genbrug, genanvendelse og ny anvendelse af ressourcer, er støt stigende. (2014 NBE* Slutevaluering) Vi vil se mindre mængder erhvervsrelateret affald. [59] Samarbejde med den finansielle sektor for aktivt at understøtte flere lokale pilotprojekter inden for bæredygtighed. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien BF, TMF, SBU Integreres fra 2013 i NBE*. Ingen lokale eller nationale mål. Det opgøres årligt, hvor mange lokale bæredygtige pilotprojekter, der sættes i værk. (2014 NBE* Slutevaluering) Vi vil være en hub for ny viden om bæredygtig omstilling.
36 [60] Præmiere bæredygtighedsinitiativer fx årets grønne virksomhed. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien TMF, BF Integreres fra 2013 i NBE*. Ingen lokale eller nationale mål. Synlighed i form af omtale evalueres løbende. Vi ønsker at se et stort felt af mulige vindere, en masse positiv omtale og synlighed. (2014 NBE* Slutevaluering) [61] Forøge beskyttelsen, genopretningen og plejen af levesteder for dyr og planter, der er udpeget som særlige ansvarsarter af EU og FN, samt opført på den danske rødliste over truede arter. Vandhandleplan og Natura 2000 handleplanerne TMF Senest i 2013 har Byrådet godkendt de anførte planer, som identificerer de konkrete tiltag, som sikrer opfyldelse af fokusområdet. Miljømålsloven, som har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder og fokusområdet understøtter den nationale strategi. Kommunen lever op til Natura 2000-handleplanen, herunder investeringsniveauet. (Vandhandleplan og Natura 2000 handleplanerne ) Der er senest i 2021 sikret, at der er god bevaringstilstand i den udpegede Natura En artsrig, smuk natur, der understøtter trivsel, sundhed og grøn turisme.
37 [62] Genoprette og aktivt beskytte vandløb og søer i de økologiske forbindelser i kommunen. Vandhandleplan og Natura 2000 handleplanerne TMF Senest i 2013 har Byrådet godkendt de anførte planer, som identificerer de konkrete tiltag, som sikrer opfyldelse af fokusområdet. Miljømålsloven, som har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder og fokusområdet understøtter den nationale strategi. EU s vandrammedirektiv: at alle vandområder grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have god tilstand i Kommunen lever op til Natura 2000-handleplanen herunder investeringsniveauet. (Vandhandleplan og Natura 2000 handleplanerne ) Der er senest i 2021 sikret, at der er god økologisk tilstand i alle vandløb, søer og fjorden. En artsrig, smuk natur, der understøtter trivsel, sundhed og grøn turisme. [63] Sikre, at der ikke gives tilladelse til væsentlige udledninger af miljøfremmede stoffer til vand-miljøet fra jf. Statens Vandplan og at den nuværende belastning med miljøfremmede stoffer fra Aalborg by er kortlagt inden 2015 samt, at resultatet heraf er formidlet til de vigtigste bidragsydere til denne belastning. Virksomhedsplan TMF, FV, SBU Løbende revideret indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Videreført revideret målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Ingen nationale mål. Ved alle nye spildevandstilladelser gennemføres en miljøvurdering af risikoen v for recipienten. Konkrete målinger i recipienten (Virksomhedsplan TMF) Miljøfremmede stoffer tilledes ikke længere naturen, og risikoen for, at disse truer sundhed og bæredygtighed, er minimeret.
38 [64] Minimere spildevandspåvirkning af natur og vandmiljø. Ingen vandområder med høj målsætning er belastet af spildevand efter 2014, og spildevandsrensningen i det åbne land skal være gennemført senest i Virksomhedsplan, Vandplan TMF, FV Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Miljømålsloven, som har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder og fokusområdet understøtter den nationale strategi. Løbende monitering. God økologisk tilstand i Limfjorden og øvrig vandmiljø [65] Sikre, at udledningen af N og P til Limfjorden fra oplandet og byerne årligt reduceres fra 2013 via såvel miljøkrav som frivillige samarbejder med landbruget og industrien. Vandplan TMF, FV Løbende revideret indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Videreført revideret målsætning fra Bæredygtighedsstrategi (dog uden reduktionsmål pga. usikkerhed om realisme) N- udledningen fra landbruget skal reduceres med ca tons frem mod 2016 (Udkast til Aalborg Kommunes Vandhandleplan). Nationale mål: N-udledningen reduceres med 13 % (VMP III) F-udledningen reduceres med 50% (VMP III) Løbende monitering af Limfjordens tilstand God økologisk tilstand i Limfjorden og øvrig vandmiljø
39 [66] Øge viden om biodiversitet og viden om søer, samt diffus forurening med miljøfremmede stoffer. Virksomhedsplan, NATURA2000 plan TMF, FV Løbende indsats fra Bæredygtighedsstrategi , der videreføres. Videreført målsætning fra Bæredygtighedsstrategi Miljømålsloven, som har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder og fokusområdet understøtter den nationale strategi. Hvert 4 år (først gang i 2012) gennemføres en opdatering af kortlægningen af kommunens 3-natur incl søer og vandløb. Resultaterne heraf formidles til byrådet og borgerne. Udledningen af miljøfremmede stoffer via regnvandet fra byen fastlægges inden 2015 i de væsentligste punktkilder via stikprøver. (Virksomhedsplan TMF) Der er i administrationen den nødvendige viden til at sikre, at den kommunale miljø - og naturindsats giver mest miljø for pengene. [67] Involvere skolerne i genopretningsprojekter og adoption af vandhuller og vandløb. Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien TMF, SK Virksomhedsplanen for Miljø angiver fra 2014 de konkret tiltag, der sikrer fokusområdet. Ingen lokale eller nationale mål. Antallet af skoler involveret i naturgenopretningsprojekter. (Ny handlingsplan for Bæredygtighedstrategien) Etableringen af ny natur, elevernes forståelse for naturens betydning for en bæredygtig udvikling og deres mulighederne for en grøn adfærd er integrerede elementer i folkeskolen i Aalborg fra 2014
Bæredygtighedsstrategi 2013-16 Implementeringskatalog Senest opdateret 25.september 2012
Bæredygtighedsstrategi 2013-16 Implementeringskatalog Senest opdateret 25.september 2012 Implementeringskataloget placerer ansvaret for implementering af Bæredygtighedsstrategien mellem kommunens forvaltninger
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereUdbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den overordnede bypolitiske strategi( Kommuneplan).
Bæredygtighedsstrategi 2013-16 Implementeringskatalog Senest opdateret 21. november 2012 BILAG 2 Implementeringskataloget placerer ansvaret for implementering af Bæredygtighedsstrategien mellem kommunens
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereUdbygning af den tekniske infrastruktur skal koordineres med den kommunenplanen og implementeres via lokalplanlægningen og
Bilag 2: Status på Bæredygtighedsstrategi 2013-16 Senest opdateret den 1 juni 2016 Status på Bæredygtighedsstrategi 2013-16 pr. 1. juni 2016 fremgår af implementeringskataloget Implementeringskataloget
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereBæredygtighedsstrategi
BILAG 1 Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Indhold 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Visioner for et Bæredygtigt Aalborg 8 4. Strategiens fire bærende principper 10 4.1 Helhedstænkning 10 4.2 Bæredygtige kompetencer
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereSorø Kommune. Kommuneplan 2013-2024. Lokal Agenda 21-handleplan
Sorø Kommune Kommuneplan 2013-2024 Lokal Agenda 21-handleplan 2013 Lokal Agenda 21 Handleplan for Sorø Kommune 2013-2016 Indledning Den Lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune blev vedtaget som en
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereUdviklingsaftale i Center for Teknik og Miljø. Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur
Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur Indledning Aftalen indgås mellem Teknik og Miljøudvalget og Flemming Kortsen, Centerchef for Teknik og Miljø. Målet med aftalen
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereNotat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereEksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereDANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Læs mereResume. Spildevandsplan 2014-2017
Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne
Læs mereSådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades
Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.
Læs mereNoter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem
7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereet ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde
www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereGlobale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald
Globale Spor Bæredygtigt forbrug Energiplanlægning Transport Byggeri Affald Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet 2010-2013 Baggrund Dette notat tager udgangspunkt
Læs mereTELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN
SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereSide 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan
Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen
Læs mereBidrag til Statens Vandplan
Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereBæredygtighedsstrategi
Bæredygtighedsstrategi 2016-20 Bæredygtighedsstrategiens vision: Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives! Økonomi / Stærk Social / Trivsel Miljø / Grønt Bæredygtighedsstrategiens
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mereDanmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre
Danmarkudenaffald.dk Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Organisk affald Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Vi skal genanvende mere og forbrænde mindre. Visionen er et Danmark uden affald,
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereForslag - Lokal Agenda 21 Handleplan for Sorø Kommune 2015
Forslag Lokal Agenda 21Handleplan 2015 Forslag - Lokal Agenda 21 Handleplan for Sorø Kommune 2015 Indledning Den Lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune blev vedtaget som en integreret del af Sorø
Læs mereStatus og orientering Energi på Tværs
Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereThomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Læs merePlaner i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning
Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereSammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives. Introduktion til Bæredygtighedsstrategi
Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 1 FORORD Aalborg Kommune skal være en bæredygtig og SMART kommune, der bygger på miljømæssig,
Læs mereMiljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008
Miljøpolitik I Odense Odense Kommune 2008 Om undersøgelsen Miljøpolitik I Odense Om undersøgelsen Denne rapport indeholder resultaterne for Odense Kommunes måling af borgernes holdninger til miljøpolitik
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereBæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken
Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes
Læs mereNotat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015
Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for
Læs mereUdarbejd en klimastrategi og tjen penge
Klimakompasset 18. jan. 10 Udarbejd en klimastrategi og tjen penge www.klimakompasset.dk Fortsat fokus på klima? Fremtidig lovgivning eksempelvis kvotesystem 2013 Reducerer energiforbrug Efterspørgsel
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereAnsøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet
ANSØGNINGSVEJLEDNING 15. oktober 2013 J.nr. 3401/1001-6635 Ref. BJK Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet - Partnerskaber om pilotprojekter for kommunale
Læs mereOdense Bæredygtighedspris
Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs merefor Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl
NOTAT Anvendelse af regnvand Center for Miljø blev i forbindelse med TMU møde den 9. januar 2008 bedt om følgende i forlængelse af punkt 12: Medlemsforslag om at anvendelse af regnvand indgår i kommunens
Læs mereUdkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved
Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse
Læs mereProjektet "Energi på tværs",
Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereBriefing VækstHimmerland
Briefing VækstHimmerland Den 1. marts 2017 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark - grøn omstilling som en nordjysk vækstmotor Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark NBE s FORMÅL
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereKlimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces.
Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Workshop om strategisk energiplanlægning i FBBB den 1. marts 2012. Klimachef Bodil Ankjær Nielsen Baggrund 1: Klimaplan 2010 20 for EK som geografisk
Læs mereUdviklingsplan 2011-2013
Udviklingsplan 2011-2013 Teknik og Miljøforvaltningen Indhold Forord... 2 Indsatsområder Udviklingsplan 2011-2013... 3 1. Klima og energi... 3 2. Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt... 4 3. Trafiksikkerhed...
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereUddannelsespolitik POLITIK 2015-2019
Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereBetingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler
Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for
Læs mereStrategiplan 2017-2020
Målsætninger for Strategiplan 2017-2020 Aalborg Renovation 1. Målsætninger De overordnede mål for Aalborg Renovation fremgår af de følgende sider. Målene kan sammendrages til, at Aalborg Renovation vil
Læs mereBæredygtighedsstrategi
BILAG 1 Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Udkast Indhold 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Visioner for et Bæredygtigt Aalborg 8 4. Strategiens fire bærende principper 10 4.1 Helhedstænkning 10 4.2 Bæredygtige
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereÅben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet
Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs merenationale kampagner om
Kommunikationsfond til nationale kampagner om genanvendelse Julie B. Svendsen og Björn Appelqvist Ressource- og Affaldsplan 2018 Ressourcerne skal udnyttes bedre Kvaliteten af ressourceudnyttelsen skal
Læs mereBedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet
Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug
Læs mereStatus for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013
Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mere