SITUATIONSBEVIDSTHED

Transkript

1

2 SITUATIONSBEVIDSTHED 1. Hvorfor er jeg her? 2. Hvad foregår der? (omkring mig og i mine tanker) 3. Hvad vil jeg gøre ved det? 4. Hvordan vil det jeg gør, påvirke mit formål og andre mennesker?

3 MISMATCH TEORIEN Mismatch definition: Vores Fysiske DNA, Psykiske DNA og Sociale DNA forventer og har behov for bestemte input for at fungere optimalt (trives). Når de input (behov) er til rådighed i rimelige og forventede doser vil der være et match som vil resultere i postive symptomer (energi, motivation, nysgerrighed, at have det godt osv.) Når de input ikke er til rådighed i rimelige eller forventede doser vil der opstå et mismatch og deraf følgende negative symptomer. Kroppen og hjernen vil gennem "allostase processer" gøre alt i deres magt for at bevare optimal sund funktion. Men der er grænser for vores krop og hjernes modstandskræfter og negative symptomer skaber i varierende grad dysfunktion, lige fra mild og moderate dysfunktion til voldsom dysfunktion og nedbrud. Når vi bliver udsat for moderate stressfaktorer eller udfordringer afbrudt af afstemte/højt niveau af restitution vil modstandsprocesser blive aktiveret til at opbygge, styrke ens kapacitet til at kunne modstå større belastning i fremtiden. Denne process kaldes toughening (hærdning). Ophavsret Grace v. Chris MacDonald

4 MOTIVATION 1. Hvorfor (HUA) 2. Optimisme (TPL) 3. Positiv Relationer 4. Succes

5 TRIVSEL 1. Energi 2. Tilfreds 3. Stolt 4. Motiveret 5. Forbundet

6

7 Fundamentalt faktum nummer 1. Livet er udfordrende. Sådan har det altid været for enhver organisme og ethvert menneske. Og bag denne omstændighed finder vi en ligning som afgør om vi trives eller mistrives. På den ene side af denne ligning finder vi udfordringer (udfordringer som stammer fra omgivelserne og indefra). På den anden side finder vi kapaciteten til at håndtere udfordringer. Jeg kan ikke overdrive vigtigheden af, at vi sørger for at fastholde vores opmærksomhed på denne grundlæggende sandhed. Det kan være, det lyder åbenlyst, men rent faktisk er det en af de mest undervurderede og mindst værdsatte faktorer i det moderne samfund. En ubalance mellem udfordringer og kapacitet er kernen i stort set alle de problemer vi står overfor i dag, særligt når det kommer til stress. Hvis vi ikke formår at forstå og fokusere på denne ligning så kommer vi i problemer. Hvis vi ikke forstår de komponenter som afgør vores kapacitet (energi + kompetencer + samarbejde) kommer vi i problemer fordi vi ikke kan forebygge det vi ikke kan forstå og kontrollere. Ophavsret Grace v. Chris MacDonald

8 Fundamentalt faktum nummer 2. Vores hjerne og nervesystem er kompliceret og meget mangler fortsat at blive udforsket. Men en del er dog på plads. En ting vi ved er at hjernen konstant gør tre ting: 1. Modtager input 2. Bearbejder input 3. Responderer på input Hvis du gerne vil påvirke hvordan din hjernen responderer så er et godt sted at starte at fokusere på input. Ophavsret Grace v. Chris MacDonald

9 Fundamentalt faktum nummer 3. Udfordringer og stressfaktorer er en del af livet. Respons er måden vores krop og hjerne håndtere de stressfaktorer og udfordringer på.

10 Fundamentalt faktum nummer 4. Vores krop er udstyret med 4 primære responser. Balancen mellem udfordringer og kapacitet afgør hvilken af disse responser der er aktiveret på et givent tidspunkt. En udfordringsrespons En stressrespons En socialrespons En restitutionsrespons Disse Responser er fire tilstande vores nervesystem kan være i. Det er fire specifikke neurologiske systemer som vi er født med. Hver af de fire Responser har et unikt biologisk og psykologisk aftryk. Og de har hver især særlig betydning for vores sundhed. Vores nervesystem er komplekst og det er livet også. Det betyder også at vi ikke bare kan forsimple systemet og sige at kun en af Responserne er aktivt ad gangen mens de andre er sat ud af spillet. I de fleste situationer vil vi trække på en blanding af de fire Responser. Men typisk vil én af Responserne være dominerende og den dominerende Respons vil have stor betydning for vores følelser og adfærd. Ophavsret Grace v. Chris MacDonald

11 OPTIMAL FUNKTION DYSFUNCTION OG EN KÆMPE ZONE IMELLEM

12

13 MODSTANDSDYGTIGHED 3 TYPER Resiliens type 1 Evnen til at absorbere udfordringer og bevare et optimalt (eller meget højt) funktionsniveau. Resiliens type 2 Evnen til at vende tilbage til optimal funktion efter en tur ned til et lavere funktionsniveau. Robusthed (type 3) Evnen til at blive ved med at fungere trods en mangel på de vilkår, som er nødvendige for optimal funktion.

14 KAPACITET = ENERGI + KOMPETENCER + SAMARBEJDE

15 ENERGI

16 Vores kognitive funktioner og vores frontallaper er de første, der lider under det, hvis noget ikke er godt i vores liv. De lider først, mest og uproportionalt meget hvis du er stresset, trist, ensom, i søvnunderskud eller ved dårligt fysisk helbred.

17 SØVN ER IKKE TIL FORHANDLING Så længe vi får for lidt søvn og for dårlig kvalitet søvn, så kommer vi til at betale for det i form af mindre: Intellektuel intelligens Emotionel (social intelligens) Motivation Empati

18 SØVN - SOCIAL DYSFUNKTION Når folk har søvnmangel, viser de væsenlige mindre positiv ansigts mimik. De virker mindre venlige og mindre empatiske. Mennesker i søvn underskud har også store vanskeligheder ved at genkende og registrere positive udtryk og input fra andre. Mennesker i søvn underskud har forhøjet PAC aktivitet (stress respons).

19 SØVN - MOTIVATION Mennesker i søvn underskud tolerer ikke skuffelse, forandringer, eller uforudsigelighed særlig godt, og har meget lidt viljestyrke. Mennesker i søvn underskud mærker og registrerer mindre positive følelser med sejer eller fremdrift hen imod mål.

20

21 Søvn-tips 1. Hav faste søvn-tider. Gå i seng og vågn op på samme tid hver dag. Vanemennesker som vi er, har vi svært ved at tilpasse os ændringer i søvnmønster. At sove længe i weekenden kan ikke opveje hele ugens søvnunderskud og vil gøre det sværere at stå op mandag morgen. Sæt en alarm til når det er tid til at gå i seng. Vi sætter ofte en alarm til når vi skal op, men ikke når det er tid til at gå i seng. Hvis du kun husker ét råd ud af disse 12, så lad det være dette. 2. Motion er godt, men ikke for sent på aftenen. Bevæg dig gerne mindst 1/2 time dagligt men ikke senere end 2-3 timer før sengetid. 3. Undgå koffein og nikotin. Kaffe, Cola, visse the er og chokolade indeholder den opkvikkende stof koffein, og det kan tage op til 8 timer at nedbryde det. Derfor kan en kop kaffe sent på eftermiddagen gøre det svært for dig at falde i søvn om aftenen. Nikotin er også et opkvikkende stof som ofte påvirker rygere til at sove lettere. Oveni det vågner rygere ofte tidligt om morgenen på grund af nikotinbehovet.

22 Søvn-tips 4. Undgå alkohol før sovetid. En aften-drink kan måske hjælpe dig til at slappe af, men den stjæler din REM søvn og holder dig i et lettere søvnstadie. 5. Undgå større måltider og drikkelse inden sovetid. En let snack er ok men et stort måltid kan påvirke fordøjelsen som påvirker søvnen. For meget væske om aftenen kan gøre at man vågner fordi man skal tisse. 6. Hvis muligt, undgå medicin som udskyder eller forstyrrer din søvn. Visse hyppigt anvendte typer hjerte-, blodtrykseller astmamedicin, såvel som visse håndkøbs- og naturlægemidler mod forkølelse, hoste eller allergi kan forstyrre søvnen. 7. Sov ikke lur efter kl. 15. En lur kan opveje tabt søvn, men sene eftermiddagslure kan gøre det sværere at falde i søvn om natten. 8. Slap af før sengetid. Overbook ikke din dag, så der ingen tid er til at afkoble. En afslappende aktivitet såsom læsning bør være en del af dit sengetids-ritual. 9. Tag et varmt bad før sengetid. Faldet i kropstemperatur efter det varme bad kan hjælpe dig til at føle dig søvnig, og badet får dig til at slappe af og sætte farten ned. 10. Mørkt, køligt og gadget-frit soveværelse. Fjern alt fra dit soveværelse som kan forstyrre din søvn såsom larm, skarpt lys, en ubehagelig seng eller varme. Du sover bedre i et køligt soveværelse. En behagelig madras og pude kan hjælpe dig til at sove godt. Søvnløse mennesker ser ofte på uret, så vend uret væk fra din synsretning, så du ikke bekymrer dig om tiden når du prøver at falde i søvn. Kilde: Walker, Matthew. Why We Sleep: Unlocking the Power of Sleep and Dreams (p. 341). Scribner. Kindle Edition. Reprinted from NIH Medline Plus (Internet). Bethesda, MD: National Library of Medicine (US); summer Tips for Getting a Good Night s Sleep. Available from

23

24 Motion kan mange ting Sænke aldringsprocessen Forbedre humøret Give stærkere syn Forbedre immunsystemet Reducere kronisk smerte Reducere depression Reducere angst Forbedre hukommelse Give hurtigere og bedre læring Forbygge 33 kroniske sygdomme

25 KOMPETENCER

26

27 SAMARBEJDE

28 POSITIVE KONSTRUKTIVE RELATIONER Mennesker er det mest sociale væsen på planeten. Sammen er kompliceret og det er vigtigt at gøre det på rette vis. Den menneskelige hjerne er udviklet til at forvente andre menneskers tilstedeværelse, hvor fundamentet i stammen er: Tillid, tryghed, sikkerhed, gensidighed, empati og opmuntring. Når der er et mismatch i forhold til positive konstruktive relationer, er optimal præstation og fysisk/psykisk trivsel simpelthen ikke muligt. Mens vi som mennesker kan fungere i lang tid før vi når en tilstand af dysfunktion; er det skørt at trække på vores robusthed blot fordi vi selv, andre, organisationer eller samfundet ikke vil tage ansvar for det faktum at intet foruden fysiologiske mismatches i ilt, mad eller søvn, kan lamme optimal funktion mere end relationer der ikke fungerer optimalt. Ophavsret Grace v. Chris MacDonald

29 EMPATI Niveau 1: Evnen til at vise en autentisk interesse for hvad en anden person tænker og føler. Niveau 2: Evnen til at tage den anden persons perspektiv, uden at dømme. Niveau 3: Evnen til at handle på en passende måde.

30 FODNOTE-"PASSENDE MÅDE" EPM EEH SE DAP MEFA ADEBKP TAK DU DSOF En passende måde, er en handling, som efterleder, den an person, med en følelse af, at de er bedre klædt på, til at klare, de udfordringer de stå over for.

31