Kom godt i gang! Foto: rolfing.dk

Transkript

1 Kom godt i gang! Foto: rolfing.dk Denne folder er til hjælp for dig, som påtænker at starte en ny BMX klub. Folderen er et opslags hæfte, der giver nogle praktiske oplysninger og idéer til hvordan du kommer i gang. Den fortæller dig hvor du skal søge, og giver - forhåbentlig - dig de oplysninger du skal bruge. / Sportsdivision BMX - september

2 Indholdsfortegnelse: Hvad er BMX 3 BMXs historie 5 Lidt om Danmarks Motor Union (DMU) 6 Guide-lines: En samling gode råd 7 A: Hvad skal forberedes inden klubben starter 7 B: Opstart af klubben 7 C: Hvad vil vi med klubben 7 D: Dannelse af bestyrelsen 8 E: Hvad er folkeoplysnings loven 9 F: Indtjenings-muligheder 9 G: Hvad med skat 9 H: Hvad med en bane 9 I: Bane hvor meget og hvor lidt / krav 10 J: Krav til placering - ved ønske om afvikling af større løb 10 K: Arealet 10 L: Bygning af bane 10 M: Den mobile bmx-skole 11 N: Vi anbefaler du læse følgende før du går i gang 11 O: Profilering 12 P: Uddannelse 12 2

3 Hvad er BMX BMX-racing er en spændende og meget seriøs sport, hvor der er god plads til individualisten - på et meget højt konkurrenceniveau, og til de mere socialt interesserede kørere. Der er i alle klubber et rigt klubliv, hvor både gamle, nye, små og store kørere, har et godt sammenhold. I de fleste klubber foregår træningen samlet, hvilket er med til at styrke kørernes sociale sammenhold, trods den store spredning der er i kørernes alder, evner og erfaring. Flere af de store løb bliver afviklet i weekenderne, hvor hele familien er med og overnatter ved banerne. Der er ofte en skovtursagtig landskamp-stemning på tilskuer pladserne (det er svært at forklare, det skal opleves). Man kan begynde at køre bmx, så snart man kan køre på cykel uden støttehjul, og der er ikke nogen øvre aldersgrænse. Mange forældre kører for motionens skyld. At træne BMX er gavnligt for motorikken - og du behøver ikke at være balance mester til at starte med, men der er dog gode chancer for at du bliver det! BMX-racing er en intens sprintersport, der kort fortalt går ud på at komme først med en BMX-cykel gennem en bane der indeholder forhindringer (regler vedr. bane: se punkt I). Der starter 8 kørere af gangen, som sendes af sted fra en startrampe (gate). Løbet køres over tre moto (heat), som alle tæller med i den egentlige placering, og de tre til fire hurtigste kørere går videre til en knald eller fald finale. Det kræver mod, styrke, taktisk overblik - samt køreteknisk kunnen, at kunne forcere banens forhindringer hurtigst. Farten på de bedste kørere kan nå op på km i timen - og de fuldfører typisk et moto (heat) på ca sekunder. Kørerne kæmper dels i pige- og expert-klasser (expert=drenge) og i passende årgang/grupper, så alle sikres et spændende ræs. Selv om det ser vildt og måske til tider farligt ud, så er det sjældent at vi i sporten ser de store skader. Kørerne har sikkerhedsudstyr på, såsom styrthjelm godkendt til BMX, samt handsker, tykke benklæder (eller kørerbukser), langærmet trøje, og sko med en solid gummibund så man står fast på pedalerne. Der ud over så kører flere med brynje, skinnebens- og knæbeskyttere, samt albuebeskyttere - sidstnævnte er dog ikke lovpligtigt. 3

4 Der arrangeres hvert år mange løb - fra små træningsløb til store nationale og internationale løb. De fleste løb er åbne, og de køres som en-dags løb eller i små serier, så det er muligt at sammensætte en personlig stævne kalender, tilpasset efter evne, kørerlyst og muligheder. Der køres om titler lige fra: Landsdels-, Dansk-, Nordisk-, Europæisk-, og op til Verdensmester. Sporten er desuden fra og med 2008 blevet anerkendt som fast olympisk disciplin, så der venter også Olympiske titler til de mest sublime kørere. 4

5 BMX historie BMX kom til Danmark først i firserne, godt hjulpet på vej af filmen ET hvori der indgik BMX cykler. BMX opstod i 60`erne i U.S.A. nærmere bestemt Californien. Børn havde bygget deres egne baner på åbne arealer, og de byggede også selv deres cykler om. Som udgangspunkt anvendte de gamle cykler som allerede var blevet for små til dem. De små og robuste cykler gjorde, at de kunne lave stunts, og køre ræs på en ujævn bane. Sporten greb hurtigt om sig, og der opstod klubber - hvor de voksne deltog og hjalp til med at arrangere egentlige løb. Efter filmen ET - spredte sporten sig med stor hast til resten af Verden. Og i dag køres der BMX i 30 lande. De største BMX nationer er U.S.A, Frankrig og Holland. Og i mange af de resterende lande som dyrker BMX er deltagelsen på nogenlunde samme niveau som i Danmark hvor vi pt. har ca. 500 aktive kørere på landsplan. Da BMX`en kom til Danmark i starten af 80`erne søgte sportsudøverne i første omgang, at blive optaget i Dansk Cykel Union (DCU). Men her ønskede man ikke at beskæftige sig med BMX, da DCU ikke mente, at det havde meget at gøre med cykling at gøre. Vurderingen var at BMX snarere var en slags Motocross - bare uden motor. Som et resultat af det, så blev sporten i 1982 optaget under Danmarks Motor Union - hvor Motocross er organiseret. Som et yderligere skulderklap til BMX - så blev Sporten i 2002 anerkendt som selvstændig sportsgren under DIF. Der har siden starten af 90`erne været en stor tilgang af aktive udøvere til BMX, både i Danmark men også Internationalt. Dansk BMX er jævnligt vært ved store internationale løb, f.eks. BMX EM afdelinger, det internationale stævne Danish Indoor og den europæiske Fall Cup - og desuden arrangerer dansk BMX hvert 3. år Nordisk Mesterskab. 5

6 Lidt om Danmarks Motor Union (DMU) Danmarks Motor Union (DMU) organiserer motorcykel- og BMX-sport i Danmark. Forbundet består af 4 ret selvstændige grupper (kaldet Sports-Divisioner): Motocross, Speedway, Road Racing og BMX. BMX er den eneste gren som ikke kører med motor. At vi alligevel er organiseret under DMU, har som førnævnt en historisk baggrund, men når det er sagt - så hører det også med til historien, at selve løbene og banerne minder meget om Motocross. Og det ligger også lidt i navnet - BMX, som står for: Bicycle Moto Cross (X). DMU har et fælles sekretariat til den daglige administration og til support for de frivillige ledere i forbundet. Derudover har hver Sports Division deres valgte bestyrelse. De 4 formænd fra Sport Divisionerne + et antal direkte valgte bestyrelsesmedlemmer - udgør DMU s hovedbestyrelse. Hver Sports Division får tildelt penge efter bl.a. hvor mange medlemmer den enkelte Sportsdivision har, og BMX er nu den anden største Sportsdivision under DMU med hensyn til antal kører licenser - dvs. aktive kørere. Derudover så er der forskellige udvalg som varetager diverse opgaver - så som breddearbejde, elitearbejde, uddannelse og kursusudbud for klubledere. Sportsdivision BMX varetager koordinering af løbskalenderen og reglementer, tildeling af løb, foretager banesyn, står for afholdelse af klubledermøder, uddannelse af dommere og øvrige officials o.s.v. Du kan læse om Danmarks Motor Union og BMX incl. kontaktpersoner på DMUs hjemmeside - 6

7 Guide-lines: En samling gode råd I det følgende kan du finde et par huskelister, eller om man vil - gode råd - som du kan benytte, både før og efter du har startet klubben op. A: Hvad skal forberedes inden klubben starter Find ud af om der er lokal-interesse: 1. Annoncer i lokal-avisen og lokal-radioen. 2. Snak med lokale journalister. 3. Hold foredrag på Skoler/Dusser/Ungdomsklubber, for potentielle kørere. 4. Etabler fast mødested og mødetid. 5. Hold orienterings-møder for forældre. 6. Er der konkurrenter - dvs. andre klubber med lignende aktiviteter, som man kan risikere at skulle konkurrere med om medlemmerne? - En BMX-klub tiltrækker ofte andre unge end de traditionelle holdidrætter. BMX har rum til individuelle krav og behov, og er derfor et godt supplement til de øvrige fritids-udbud. B: Opstart af klubben: 1. Hvor mange - hvem starter klubben: - få noteret alle som er med til opstart af klubben. 2. Stiftende generalforsamling - klubben skal have vedtægter. - Danmarks idræts-forbund har et sæt standarts vedtægter som kan benyttes. 3. Bestyrelsen: - Hvordan sammensættes bestyrelsen. - Opgavefordeling i bestyrelsen. - Foreningens formål / mål. (kræves af folkeoplysnings loven). - Hvem kan blive medlemmer. - Hvem tager kontakt til kommunen/ jord til at bygge bane på samt klubhus. (folkeoplysnings loven forvaltes ikke helt ens i de forskellige kommuner.) C: Hvad vil vi med klubben? 1. Hvad er vores visioner og mål for fremtiden. 2. Vil vi være store eller små? 3. Vil vi, på sigt, arrangere store eller små løb? - for at afholde store løb er der nogle krav til banen og klubben som skal være opfyldt, for at få en løbstilladelse. (Se punkt H-L under "guide-lines") 7

8 4. Hvordan får vi uddannet klubbens medlemmer til dommer, stævneleder eller øvrigt officials (se punkt P). 5, Hvem skal træne, hvordan tager vi kurser så vi får viden om dette. (Se punkt P). 6. Hvordan skal arbejdet i klubben fordeles (f.eks. kiosk, rengøring, græsslåning, banepleje). 7. Snak med BMX sportsdivisionen, eller andre klubbers erfarne leder og rutineret kørere. Udnyt deres erfaring til inspiration. D: Dannelse af bestyrelse! I folkeoplysningsloven (se også punkt E) anbefales det at bestyrelsen består af følgende personer: Formand Kasserer Sekretær To bestyrelsesmedlemmer To bestyrelsessuppleanter Desuden skal der vælges en revisor, uden for bestyrelsen. Når bestyrelsen er dannet er det på tide at uddelegere opgaverne. Bemærk, at da der er tale om frivilligt arbejde, så er det vigtigt, at opgaver så vidt muligt fordeles efter lyst, evner og interesser. Formanden skal være bevidst om, at uddelegere opgaver og ansvar, så han/ hun ikke selv overbelastes. Vær realistisk mht. forældres arbejdsindsats, ikke alle brænder lige så meget som dig. Bestyrelsens første opgave vil være at udforme og få vedtaget klubbens vedtægter. Vedtægterne kræves for at få tilskud fra kommunen og fx for at åbne en bankkonto. Folkeoplysningsloven stiller nogle minimums krav til vedtægter. Og ved optagelse i større forbund (f.eks. DMU og DIF) stilles der også nogle krav. Vedtægterne er foreningens grundlov. Den beskriver ud over reglerne i klubben, også klubbens mål, samt målgruppen (hvem kan være medlemmer). Derudover bør den beskrive hvordan generalforsamlingen skal foregå (fx i form af dagsordnen for denne). Det kan svare sig at gøre arbejdet grundigt og kritisk, da vedtægter ofte hives frem, når der opstår diskussioner i klubben. En anden vigtig opgave er at få skabt opmærksomhed om klubben: 8

9 Informationer til aviser (lokalredaktionen), uge-avisen, lokal-radio. Information til interessegrupper/ medlemmer. Informationer til skoler og Dusser. Åbent hus, fx i skolegården med den rullende BMX skole. (Se punkt M ). "Den rullende BMX skole" - er en lille mobil gate og et par hop, som kan lånes hvis du kontakter sportsdivisionens bestyrelse) En tredje vigtig opgave er at finde et passende sted at være Klubhus/ mødelokaler / bane. E: Hvad er folkeoplysnings loven! Folkeoplysnings loven åbner mulighed for tilskud og offentlige lokaler (loven er en rammelov og derfor fortolkes den ikke ens i alle landets kommuner ). Det er derfor vigtigt, at du henvender dig til klubbens hjemkommune før du går i gang - så du ved hvor du står. F: Indtjenings-muligheder! Lokale sponsorer. Skilte på banen. Fonde (penge institutter). Offentlige puljemidler (5% puljen, ungdomsaktiviteter med mere). Kontingent. Stævner. Naturalie-sponsorater er guld værd, især favorabel adgang til entreprenørmaskiner. G: Hvad med skat: Der er helt specielle regler for skat, moms og fritagelser for disse i relationer til trænerhonorar, stævneafvikling, sponsorater osv. Det er for omfattende at gøre rede for her, og det ændres jævnligt. Henvend dig til den lokale Told og Skat og rekvirerer et hæfte om emnet hos DMU eller DIF. H: Hvad med en bane? Klubben får hurtigt behov for en bane at træne på. Klubbens ambitionsniveau bestemmer omfanget af opgaven med at få den bygget. Til en start er et træningsspor tilstrækkeligt, dvs. et trail - måske i form af en skovsti, bakket område, nedlagt grusgrav eller lignende. Desuden kan besøg hos naboklubben bruges. Men behovet for en egen rigtig bane vil hurtigt melde sig. 9

10 I: Bane hvor meget og hvor lidt / krav: Det er tidskrævende arbejde. Der skal findes en god placering, ejere, kommune og evt. amt skal give lov. Der skal skaffes ressourcer, penge, jord og maskiner. Og det kan kraftigt anbefales at besøge flere klubber og se hvordan de har indrettet sig. Der er ikke to ens måder at gør det på. J: Krav til placering - ved ønske om afvikling af større løb: Tæt ved skole/idræts anlæg. Støj er normalt ikke et problem, men en faldende gate kan larme en del, og der vil være støj ved et stævne (stævne-speaker plus musik). Adgang til toilet. Adgang til vand. Aflåst rum til klub, cykler, værktøj og maskiner, en container eller lignende. Adgang til el. Let adgang til god jord at bygge banen med. K: Arealet: Selv om man ikke fra start har ambitioner om store løb, så bør muligheden være der. Arealet må gerne være kuperet eller skævt og ofte kan terrænet udnyttes. En naturlig høj til startbakke er et plus. En bane er 300 til 400 meter lang og 5 til 8 meter bred. Der skal være 60 til 80 meter i lige stræk, minimum 5 sving, samt en 10 meter bred og 2-3 meter høj startbakke m2 (f.eks. 40 x 75m), kan gå an til en lille bane, men det bliver trangt med tilskuerpladsen, så den må meget gerne være det dobbelte. Der bør være et stort areal tæt ved, som kan inddrages under løb til parkeringspladser, camping areal, rytter-gård osv. Det kan være en mark, en boldbane, en fabriksplads eller lignende. Til et stort løb som DM kommer der mindst 250 kørere med forældre og kærester, måske 150 biler og 75 campingvogne, selv til et lille aften trænings løb kan der komme over 100 kørere. L: Bygning af bane: Kontakt en erfaren kører- og banebygger, eller BMX sportsdivisionen (det er ikke en triviel opgave). 10

11 Bemærk: der er lige så meget arbejde i at bygge en god bane som en dårlig, forskellen kan være svær at se, selv for en rutineret kører. Der skal anvendes entreprenørmaskiner, rendegravere, trommel og vibrator. En nyanlagt bane vil sætte sig, så det skal der skal følges op på med vedligehold. Jord i en ordentlig kvalitet kan være svær at skaffe, så som banebygger er du underlagt hvad der kan skaffes indenfor en overskuelig radius. Overfladen er typisk stendel, som findes i mange kvaliteter. Det bliver mere udbredt med asfaltbelagte baner, men det må kraftigt frarådes - indtil banen har sat sig ordentligt og man er tilfreds med forløbet. For det tager nogle år med justeringer. Baneforløbet skal lægges, så der også tages hensyn til tilskuere. Banen skal vrides, så vand kan rende af - og der skal evt. drænes. En ordentlig gate er vigtig for helhedsindtrykket - og for kørernes oplevelse af ræset. Og den skal være solid, for der er meget stort pres på, når 8 kørere på 100 kg presser på for at komme af sted. Den skal kunne tåle at stå ude året rundt. En fald gate er udmærket til en start. Man får hurtigt lyst til at udbygge til en fuldautomatisk gate, med tryk luft, lyssignal og voice boks. Fordelen ved en fuldautomatisk gate er, at kørerne får en helt ens start. Alle har lige vilkår og det skåner officials stemmer og ryg, men det kan være en dyr investering. Det er et stort, men utroligt tilfredsstillende arbejde at bygge en bane. M: Den mobile BMX-skole En lille mobil gate og et par hop, som kan lånes hvis du kontakter BMX sportsdivisionen. N: Vi anbefaler du læse følgende før du går i gang - Moms-hæfte, 28 sider. - Skat- skattemæssige forhold for idrætsforeninger, 46 sider - Idrættens forsikringer, 6 sider. Du skal lige tjekke med DMU inden du får en forsikring. Der er som regel indgået en samlet løsning, som er meget billigere end det du selv kan forhandle igennem. - Idræt og ledelse, 70 sider. - Foreningens vedtægter, 36 sider. En meget fyldestgørende beskrivelse på hvordan du kan lave disse. DMU har video-film, evt. udenlandske, der viser løb, baner, træning og bøger om BMX som du kan låne. 11

12 O: Profilering BMX-race på jordbane adskiller sig fra øvrige BMX-dicipliner som Dirth-jump Freestyling/trick, sidstnævnte har mere tilfælles med skater-folket. P: Uddannelser DMU har kurser, som de kan tilbyde din klub. Det kan f.eks. være træner, dommer og stævneleder - samt øvrige officials. Du kan finde hvad du skal bruge ved henvendelse til DMU. Danmarks Motor Union (DMU) Brøndby Stadion Brøndby Tlf.: dmu@dmusport.dk Hjemmeside: 12