Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp"

Transkript

1 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense. Forsker i sårbarhed, selvskade og selvmordsadfærd og er medforfatter til bogen Når selvmordet truer (2003). Har udgivet bøgerne Unges holdninger til døden (1996) samt Unges holdninger til etiske spørgsmål om liv og død (1991). Har været formand for Foreningen Mit livstestamente retten til en værdig død og har været debattør i Det Etiske Råds udgivelse om aktiv dødshjælp behov for nye regler? Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp hverdagssprogets etiske dimension Mennesket lever på det grundvilkår, at vi ikke kan give os selv livet, og vi kan ikke ophæve døden. Vi har en vished om, at vi skal dø og en uvished om hvornår og hvordan. Denne personlige vished om at vort liv ophører, synes ikke at præge vor dagligdag. Vi har planer for fremtiden, drømme om det, vi skal nå at udrette og visioner for det liv, som ligger foran os. Visheden om døden er suspenderet, og i stedet lever vi i håbet om en fremtid, hvor livets grænser ikke er fastlagte.

2 2 For nogle mennesker kan visioner for og drømme om fremtiden ophøre grundet sygdom, ulykke, livshændelser eller alder, og i stedet kan tankerne om livets afslutning begynde at fylde. Visheden om døden er ikke mere suspenderet, men er i stedet en konfrontation med det faktum, at dø skal ethvert menneske helt alene. Den enkelte kan indtil det sidste være omgivet af familie og venner, men intet andet menneske end ikke den eller de nærmeste er sammen med den enkelte i døden. Tanker om den sidste tid før døden kan give anledning til frygt for smerte, frygt for tab af værdighed, og frygt for at komme i en situation, hvor det liv, som skal leves, forekommer den enkelte at være umenneskeligt. Endvidere kan teknologiens muligheder for at forlænge livet ud over kroppens almindelige ydeevne, give anledning til overvejelser om tiden før dødens indtræden og begreber som eutanasi, selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp kan indgå i overvejelserne. Eutanasi Eutanasi (græsk den gode død eller den rette død ) bruges oftest i dag af læger og er som begreb uløseligt knyttet til det at fremkalde døden. 1 Der har gennem nazitiden været tale om, at eutanasi har været brugt som begreb for at aflive livsuegnede og eliminere uværdige 2. De mange forskellige betydninger af begrebet eutanasi har alle det til fælles, at der er tale om en handling, som har til hensigt og som fører til at afkorte menneskets liv ud fra, hvad den handlende selv anser for gode og rette motiver. Hvad der er den gode død eller den rette død er vi som mennesker uvidende om, idet vi ikke har kendskab til selve døden. Vi har kendskab til livet, og vi kan have nogle visioner om, hvordan vi ønsker at leve den sidste del af livet og nogle overvejelser om, hvilken hjælp vi ønsker i forbindelse med den sidste tid. Hverdagssproget Hverdagssproget kan hjælpe os til at indgå i etiske overvejelser om livets afslutning. Hverdagssproget indeholder en etisk og moralsk dimension. Gennem hverdagssproget får vi indblik i overvejelserne om det gode liv med og for den anden. Hvilke etiske principper skal veje tungere end andre? Hvem er den svage part og hvilke hensyn skal prioriteres før andre? Og gennem hverdagssproget får vi indblik i, hvad et givet samfund på en given tid har anset for at være rigtigt og forkert, sandt og falsk, godt og ondt. Vi forsøger nemlig med hverdagssproget at sætte ord på vore valg og 2

3 3 vore handlinger, kort sagt vor måde at være til på eller vor måde at leve eller dø på. Selvmord Et begreb i hverdagssproget, som vedrører døden, er begrebet selvmord. Hvad betyder det? Hvad knytter det an til? Hvilke vurderinger ligger implicit i begrebet? Hvilke etiske principper ligger til grund for vurderingerne? Begrebet selvmord defineres i Ordbog over det danske Sprog som en handling, hvorved man forsætlig berøver sig selv livet. Selve denne gamle danske definition indeholder en moralsk vurdering. At berøve nogen noget er forkert også selv om det er én selv, der berøves. Denne vurdering skærpes yderligere ved, at der er tale om forsætlighed dvs. at handlingen ikke er et hændeligt uheld eller er sket ved en fejl. Tværtimod er der tale om, at handlingen er sket med en bestemt hensigt. Endvidere ligger implicit i definitionen, at livet er noget værd, at det er noget værdifuldt, der frarøves eller fratages én og det uanset hvilken form for liv der er tale om. Definitionen indeholder ikke en vurdering af, om livet for den enkelte kan forekomme at være så lidelsesfyldt, meningsløst eller håbløst, at det ikke synes værd at leve. Selvmord består af to sammensatte begreber. Første del af begrebet selv angiver, at mordet ikke begås af udefrakommende eller af en myndighed, men at det er den enkelte selv, som har iværksat og gennemført handlingen. Anden del af begrebet mord angiver, at der er tale om en handling, som fratager mennesket livet. Endvidere angiver begrebet, at handlingen er tilsigtet og måske endog grundigt planlagt. Begrebet mord er absolut negativt ladet både i den danske kultur, men også i andre kulturer, og i langt de fleste de lande er mord forbundet med hårde straffe. I nogle lande anses mordet på én selv for at være en kriminel handling og er som følge heraf forbundet med alvorlige sanktioner af social art. Indledningsvis er der med andre ord tale om, at begrebet selvmord fokuserer på selve handlingen. Men udover handlingen indeholder begrebet langt mere. Der er tale om liv og død et før og et efter. Liv og død

4 4 er to modsatrettede begreber, som ikke lader sig gradbøje, men som i stedet angiver, at der er noget, vi som mennesker ikke kan forfine, udviske eller beherske. Det er noget, der er absolut og uigenkaldeligt noget som ikke kan ændres. Hverdagssproget udtrykker dette omkring livets begyndelse og om livets afslutning: man kan ikke være lidt gravid eller lidt død. Enten er man gravid, eller også er man det ikke. Enten er man død, eller også er man i live. Derimod kan man være døende, idet dette er en proces. Man kan ikke begå mord på sig selv og forblive i live. Assisteret selvmord Udsagnet assisteret selvmord er med stigende hyppighed blevet anvendt i debatten inden for de seneste år. Udsagnet er dybest set et udtryk for et ønske fra det enkelte menneske om hjælp til eller assistance til at dø. Begrundelserne for at få hjælp til at begå selvmord kan være mange og af vidt forskellig art. Den person, som ønsker hjælp til at begå selvmord, kan være alvorligt syg med lammelser og derfor ikke i stand til at berøve sig selv livet. Der kan være tale om, at personen tidligere i forløbet har forsøgt at tage sit eget liv og at forsøget mislykkedes med fysiske skader til følge samt stærke belastninger for de pårørende. Det er værd at bemærke, at man anvender begrebet assisteret selvmord i stedet for dødshjælp. Dermed tilkendegiver man rent sprogligt, at valget er éns eget men at en anden (fx et familiemedlem, en god ven eller en læge) påtager sig at udføre det drab på én selv, som man har besluttet sig for at begå, men ikke fysisk eller psykisk er i stand til. Aktiv dødshjælp Begrebet dødshjælp er i modsætning til selvmord positivt ladet. Som begrebet udtrykker, drejer det sig om hjælp til at dø en hjælp, som er udsprunget af den medicinske udviklings muligheder for at udsætte døden. Aktiv dødshjælp vil ofte i praksis sige, at det er lægen, som aktivt griber ind på begæring fra patienten med det formål at afslutte dennes liv. Begreberne selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp retter fokus mod selve handlingen og ikke de spørgsmål, som handlingen knytter an til, og som vedrører mennesket. Overvejelser af eksistentiel art hører mennesket og ikke dyrene til. Menneskene har i sig evnen til at tænke over ret og uret, sandt og falsk, godt og ondt. Mennesket adskiller sig fra dyrene ved kunne 4

5 5 foretage et etisk valg på baggrund af en analyse og ved at kunne sætte ord på valget. Deraf følger også, at definitionen af begreberne kan tage sig forskelligt ud afhængig af, hvem der definerer, og i hvilken sammenhæng definitionen finder sted. De spørgsmål af eksistentiel art, som udspringer af begreberne selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp, er bl.a.: Hvad er meningen med livet? Hvad er meningen med mit liv? Hvordan ser jeg mit liv i sammenhæng med andres liv? Formår jeg at række ud over mig selv og indgå i sammenhæng med andre? Hvilke forhold medfører, at livet tager sig ud, som det gør? Hvilke forhold er til at ændre, og hvilke grundvilkår er jeg nødt til at bøje mig for? Etiske principper Spørgsmålene knytter an til de principper, som anvendes i overvejelserne om det at være menneske. Her er retten til at bestemme over sit eget liv og sine egne handlinger efter den plan, man selv har valgt (autonomiprincippet) et grundfæstet princip. Princippet indebærer en pligt til at respektere det enkelte menneskes velovervejede valg, som er foretaget i overensstemmelse med religiøs overbevisning, samvittighed og værdier. Princippet om menneskelivets ukrænkelighed indebærer, at man ikke må tilintetgøre det værd, som ethvert menneske har i kraft af selve det at være menneske. Der kan argumenteres for princippet om livets ukrænkelighed ud fra en religiøs forankring og ud fra mere verdslige overvejelser. Ud fra en religiøs forankring må livet betragtes som helligt og som et mysterium. Mennesket har ikke givet sig selv livet, men har fået det skænket som en gave. Derfor har det enkelte menneske (og samfundet) et ansvar for at forvalte dette liv på en sådan måde, at det ikke krænkes. Ud fra en verdslig tankegang anskues ethvert menneskes liv som et absolut gode. I vor kultur kommer menneskelivets ukrænkelighed til udtryk som en fælles folkelig moralsk opfattelse i form af et drabstabu, og derfor må livet ikke krænkes uanset omstændighederne. Princippet om det enkelte menneskes værd indebærer, at alle mennesker har et lige og uantasteligt værd. Mennesket har en værdi i sig selv, og bør altid og under alle omstændigheder betragtes, som det vedkommende er, og ikke hvad vedkommende kan fysisk eller intellektuelt. Princippet om menneskets værd forbyder derfor også at vurdere mennesket ud fra

6 6 sygdom, psykisk formåen, alder, samfundsklasse, politisk gruppe, race og køn. Princippet om at minimere lidelse også kaldet lidelsesprincippet bygger på, at mennesket ikke bør forårsage lidelse, da lidelse er af det onde. I stedet bør mennesket søge at afhjælpe andres lidelse eller befri andre for nød og lidelse eller som det mindste vælge et alternativ, der indebærer, at man gør mindst skade. Når det gælder selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp, vejer princippet om det enkelte menneskes værd, princippet om at minimere lidelse og princippet om menneskets ukrænkelighed juridisk tungere end princippet om autonomi. Begrundelsen for denne vægtning af principperne skal søges i lyset af de grundvilkår, der er for vort liv. Den enkelte lever ikke udelukkende som et selvberoende menneske. I stedet er vi henvist til hinanden, vi har noget af et andet menneskes liv i vor hånd, vi lever i gensidig afhængighed 3. Vi kan fremme eller hæmme hinandens liv, andre mennesker kan være vor livslykke eller tragedie. Dette grundvilkår kan ikke ændres, og som følge heraf fremkommer fordringen om at tage vare på den andens liv, hvilket indebærer at forebygge selvmord. Ud fra princippet om autonomi kan man til tider høre, at ethvert menneske har ret til at bestemme over sin egen krop, og selvmord dermed er en menneskeret. Dette synspunkt giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvorvidt en anden så har pligt til at assistere den enkelte med at tage sit eget liv? Svaret må være, at man ikke kan gøre sig til herre i den andens verden. Respekten for den andens uafhængighed og reaktion på det vi siger eller gør, og de anmodninger om assistance, vi måtte komme med, må altid være sammenkoblet med viljen til at lade den anden være herre i hans egen verden. Sagt med K.E. Løgstrups ord: Hvad den anden vil gøre med ens ord og handlinger skal man ikke forsøge at bestemme. 4 Princippet om at minimere lidelse er centralt i forhold til den situation, hvor et menneske ønsker andres hjælp til at afslutte livet. At minimere lidelse kan bestå i den menneskelige kontakt, som er det helt centrale i omsorgen for en syg eller en døende. Den menneskelige kontakt, som den ses på hospice, fremhæves ofte som et fornemt eksempel på at minimere lidelse for et andet menneske. Dertil kommer muligheden for at lindre ved smertebehandling. I Danmark er det tilladt at anvende lindrende midler, 6

7 7 hvis en patient er uafvendeligt døende, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Det kan virke provokerende at henvise til menneskelig kontakt og til at anvende lindrende midler for mennesker, som ikke er uafvendeligt døende, men som ønsker at dø grundet lidelse og sygdom. Vi kan spørge om det er en pligt at leve og om andre kan påføre et menneske en sådan pligt? For at kunne svare på spørgsmålet er det nødvendigt at vende blikket mod det grundvilkår, vi lever på. Vi er viklet ind i hinandens skæbne, og vi har til stadighed noget af et andet menneskes liv i vor hånd. Eller sagt på en anden måde: Noget af det andet menneskes liv er udleveret én. Vi kan ikke leve, hvis den ene ikke tager vare på den andens liv. Et ønske om at blive frataget livet er en udfordring for dette grundvilkår både for den enkelte person, som præsenteres for ønsket og for samfundet. Forskning har påvist, at hovedparten af de mennesker, som har tanker om at tage deres eget liv, ikke har talt med nogen om det. De har ikke ladet andre få indblik i den psykiske smerte, det er for dem at leve. Med deres tavshed viser de en manglende tillid til, at andre kan være noget for dem, at andre kan lindre, at andre kan give den omsorg, som gør, at livet er værd at leve. Denne viden er brugbar, idet vi herved kan intensivere muligheden for at give den syge og lidende nærhed, støtte, omsorg og næstekærlighed. Vi kan intensivere mulighederne for, at vi får sat ord på den angst for døden, som også kan være en angst for at være alene i den sidste tid uanset om det er timer, uger eller måneder. Vi kan intensivere mulighederne for at støtte de pårørende. Og endelig kan vi fremme en åbenhed, således at livets afslutning ikke er tabu.

8 8 1 Dødskvalitet. Tværfaglige overvejelser om døden. Peder Nørgaaard-Højen (red.) Århus, Rendtorff, Jacob Dahl: Bioetik og Ret. Kroppen mellem person og ting. Center for Etik og Ret. Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik. Københavns Universitet, Løgstrup, K.E.: Den etiske fordring. København, Ibid. 8

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Lilian Zøllner Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Faktaserien nr. 1 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 1 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 20 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Pligt til at leve? Ret til at dø? Seminar om etiske problemer ved selvmord 28. oktober, Hotel Hesselet, Nyborg

Pligt til at leve? Ret til at dø? Seminar om etiske problemer ved selvmord 28. oktober, Hotel Hesselet, Nyborg Pligt til at leve? Ret til at dø? Seminar om etiske problemer ved selvmord 28. oktober, Hotel Hesselet, Nyborg Center for Selvmordsforskning Pligt til at leve? Ret til at dø? Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Hvad taler imod en mere aktiv dødshjælp?

Hvad taler imod en mere aktiv dødshjælp? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 165 Offentligt Hvad taler imod en mere aktiv dødshjælp? 2. december 2013 Hvad taler imod en mere aktiv dødshjælp? I Holland har det siden 2001

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Lægesekretærelev-konference 2014

Lægesekretærelev-konference 2014 Lægesekretærelev-konference 2014 - Hvor går grænserne? Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 30. januar 2014 kl. 9.00 14.00 Antal deltagere: 94 Arrangører: Lægesekretærelevhold 38, Handelsfagskolen

Læs mere

Aromaterapi på hospices

Aromaterapi på hospices Aromaterapi på hospices Tilføjet af Ulla Kvintel fredag 17. december 2010 Sidst opdateret tirsdag 28. december 2010 Det er svært at snakke om døden. Vi oplever den forskelligt. Aromaterapi kan på mange

Læs mere

Eutanasi. lovliggørelse af drab på begæring?

Eutanasi. lovliggørelse af drab på begæring? Eutanasi lovliggørelse af drab på begæring? DET ETISKE RÅD 2003 Eutanasi - lovliggørelse af drab på begæring? DET ETISKE RÅD 2003 Eutanasi - lovliggørelse af drab på begæring? ISBN: 87-91112-37-0 Udgivet

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs

Læs mere

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set?

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set? Donation fra levende donorer Hvad er problemet etisk set? 2 Disclaimer 3 Hvorfor anonym donation? Levende donation mellem venner og familie er allerede en praksis Enhver kan skabe en relation, hvis man

Læs mere

Pligt til at leve? Ret til at dø?

Pligt til at leve? Ret til at dø? Pligt til at leve? Ret til at dø? Et debathæfte om etiske problemer ved selvmord Center for Selvmordsforskning Indhold Forord 5 1. Indledning 7 2. Hverdagssprogets betydning 9 3. Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp

Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp DR Danskernes holdninger til Rapport - Epinion A/S 19. juli 2006 Indholdsfortegnelse 1 Tabeller med køn...3 2 Tabeller med alder...6 3 Tabeller med stemmeafgivelse ved kommende folketingsvalg...9 4 Tabeller

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

2. Indslaget i TV2-nyhederne med manden, der ville dø ved lægers hjælp afslører to forhold, som skal være den røde linje i min prædiken.

2. Indslaget i TV2-nyhederne med manden, der ville dø ved lægers hjælp afslører to forhold, som skal være den røde linje i min prædiken. 1 Eftermiddagsgudstjeneste. 2.søndg efter Hellig tre Konger 5. Mos. 30,15-16: Så vælg da livet 2. Kor. 5,1-10: Døden er opslugt af livet. Så vi er ved godt mod Tema: Aktiv dødshjælp For mindre end et ½

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

folk i live der ellers ikke ville have haft mange chancer for at overleve. Dette fører os til følgende problemformulering:

folk i live der ellers ikke ville have haft mange chancer for at overleve. Dette fører os til følgende problemformulering: Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Metode... 6 3. Begrebsafklaring... 8 3.1 Dødshjælp... 8 3.2 Passiv dødshjælp... 8 3.3 Assisteret selvmord... 9 3.4 Aktiv Dødshjælp... 10 3.5 Aktiv dødshjælp på

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

14. s.e.trin. B Johs 5,1-15 Salmer: Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag.

14. s.e.trin. B Johs 5,1-15 Salmer: Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag. 14. s.e.trin. B. 2016 Johs 5,1-15 Salmer: 331-658-52 157-400-7 Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag. Også selvom man ikke er enig med foredragsholderen. Det er godt at høre

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på

Læs mere

Lægeforeningens etiske regler

Lægeforeningens etiske regler Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Susanne Mouazzene. Eutanasi. Faktaserien nr. 24 2008 Center for Selvmordsforskning

Susanne Mouazzene. Eutanasi. Faktaserien nr. 24 2008 Center for Selvmordsforskning Susanne Mouazzene Eutanasi Faktaserien nr. 24 2008 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 24 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2008 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Frivillig Eutanasi. 1. semesterprojekt hus 5,1. 21. december 2005. Gruppe 28 v. vejleder Arne Thing Mortensen

Frivillig Eutanasi. 1. semesterprojekt hus 5,1. 21. december 2005. Gruppe 28 v. vejleder Arne Thing Mortensen Frivillig Eutanasi 1. semesterprojekt hus 5,1. 21. december 2005 Gruppe 28 v. vejleder Arne Thing Mortensen Af Christel Tage, Heidi Willaredt, Randi Aagesen, Maria Hundstrup, Karina Berg, Mette Petersen,

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

Dimissionstale til nyuddannede sygeplejersker på University College Lillebælt, 19. juni 2015:

Dimissionstale til nyuddannede sygeplejersker på University College Lillebælt, 19. juni 2015: 1 Dimissionstale til nyuddannede sygeplejersker på University College Lillebælt, 19. juni 2015: Kan vi selv bestemme? Jens Rasmussen, hospitalspræst, ph.d., OUH. Kære alle, nyuddannede sygeplejersker,

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse med anvendelse og hold af dyr. Målgruppe Materialer Mål 7-9 klasse. Arbejdsark 1 og 2 samt fakta-ark Det er hensigten at

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 5 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Kommentarer til forslaget

Kommentarer til forslaget Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Dato: 10. oktober 2017 Sagsnr.: 1706466 Dok.nr.: 451502 Sagsbeh.: HKJ.DKETIK Høring, udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 ** -henvisning sker til bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen Overordnet værdighedspolitik. Indledning

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Den medicinske og lægelige behandling af døende plejehjemsbeboere

Den medicinske og lægelige behandling af døende plejehjemsbeboere Den medicinske og lægelige behandling af døende plejehjemsbeboere Undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død i 2008 Baggrunden, metoden og gennemførelsen Landsforeningen Liv&Død har til formål

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Sundhedsteamet Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, oplever de nærmeste ofte usikkerhed. Man kan føle sig fortabt og være angst for

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Sygeplejen i onkologisk afdeling

Sygeplejen i onkologisk afdeling Sygeplejen i onkologisk afdeling Mission vision Værdier mål 2 Med omsorg som værdigrundlag er Missionen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling - at tilbyde højt specialiseret sygepleje til patienter med

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen

Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen Videbegær Du elsker at lære nyt, ikke fordi du skal, men fordi du har lyst. Du kan

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere