1. Velkomst v. Adm. direktør Arne Bang Mikkelsen, Bella Centret A/S 10 min.

Transkript

1 VÆKSTFORUM FOR HOVEDSTADEN Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web vaekstforum@regionh.dk EAN-nr: Dato: 19. februar 2008 Dagsorden for møde i Vækstforum for Region Hovedstaden den 28. februar 2008 kl Mødet afholdes hos Bella Centret A/S, Center Boulevard 5, 2300 København S, mødelokale 17. Dagsorden: 1. Velkomst v. Adm. direktør Arne Bang Mikkelsen, Bella Centret A/S 10 min. 2. Temadrøftelse: Mangel på arbejdskraft - 50 min. Oplæg v. Direktør Jan Hendeliowitz, Beskæftigelsesregion for Hovedstaden & Sjælland. Oplæg v. Site Leader Charlotte Mark, Microsoft Danmark ApS. Efterfølgende drøftelse på grundlag af oplæg og temanotat fra sekretariatet. Bilag 2.1 Temanotat 3. Vækstforums arbejde i min. Bilag 3.1 Indstillingsnotat 4. Forslag til Vækstiværksætterkonference 10 min. Bilag 4.1 Indstillingsnotat 5. Forslag til studietur til Stockholm for Vækstforum 10 min. Bilag 5.1 Indstillingsnotat

2 6. Øresund Science Region (ny organisering/vedtægter, bestyrelsesrepræsentanter fra regionen, driftstilskud 2. halvår 2007 og 2008) 5 min. Bilag 6.1 Indstillingsnotat Bilag 6.2 Vedtægter for Øresund Science Region Bilag 6.3 Brev fra Økonomi- og erhvervsministeriet om regionernes deltagelse i ØSR 7. Stillingtagen til projekter og bevillinger 10 min. Bilag 7.1 Skematisk oversigt over indstillede bevillinger på mødet 7.1 Indstilling om medfinansiering fra Vækstforum (Regionens erhvervsfremmemidler) af erhvervsprojekter Medfinansiering af udviklingen af Medicon Valley Dashboard Bilag Indstillingsnotat Medfinansiering af World Energy Showroom Bilag Indstillingsnotat Projektbeskrivelserne for de indstillede projekter (7.1.1, 7.1.2) kan rekvireres hos Vækstforums sekretariat 7.2 Indstilling af Strukturfondsprojekter til Erhvervs- og Byggestyrelsen Bilag Indstillingsnotat Bilag Indstillingsskemaer Bilag Økonomioversigt 8. Udpegning af en repræsentant for Vækstforum som medlem af bestyrelsen for Ingeniørhøjskolen København 5 min. Bilag 8.1 Indstillingsnotat 9. Henvendelse fra Ingeniørforeningen i Danmark om deltagelse i Vækstforum 5 min. Bilag 9.1. Indstillingsnotat Bilag 9.2. Brev fra Ingeniørforeningen i Danmark om deltagelse i Vækstforum Hovedstaden Side 2

3 10. Meddelelser fra formanden 5 min. Bilag Bilag 10.2 Status på Udmøntningsplan for erhvervsudviklingsstrategiens initiativer Notat fra Danmarks Vækstråd om samarbejde i og sekretariatsbetjening af de regionale vækstfora Nyudpegning til Vækstforum: Tidl. borgmester Nick Hækkerup, Hillerød Kommune, Gert Ryder, DA, og Glenn Larsen, Håndværksrådet, er udtrådt af Vækstforum. Udpegningsprocedure er påbegyndt og forventes afsluttet i Regionsrådet i marts Engelsk version af benchmarkanalyse samt baggrundspapirer: Benchmarkanalysen Metropolers Globale Udfordringer foreligger nu i en engelsksproget version The Global Challenges of Metro Regions. Ligeledes er notaterne Baggrundspapir om iværksætteri og Baggrundspapir om menneskelige ressourcer færdiggjort. Både rapport og baggrundspapirer kan findes på Vækstforums hjemmeside Side 3

4 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 Blok C 3400 Hillerød Bilag 2.1 Telefon Direkte Web Dato: 19. februar 2008 Temanotat til Vækstforum Mangel på arbejdskraft Indledning Udviklingen på det regionale arbejdsmarked har de seneste år været særdeles positiv og givet et historisk lavt ledighedsniveau. Udviklingen på arbejdsmarkedet har imidlertid været så gunstig, at den største udfordring i dag er at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Den udfordring regnes af mange for den største udfordring for hele det danske samfund de kommende år og udgør også et af erhvervsudviklingsstrategiens syv indsatsområder. Manglen på arbejdskraft er blevet så markant, at den i dag udgør en af de vigtigste barrierer for fremtidig vækst i regionen. Det er oplagt, at den brede erkendelse af den aktuelle og fremtidige betydelige udfordring også har betydet, at hele arbejdsmarkedsområdet har været genstand for en række centrale, nationale reformer de senere år. Og hele strukturen på arbejdsmarkedsindsatsen er ændret markant i forlængelse af strukturreformen. Bag den positive beskæftigelses- og ledighedsudvikling gemmer sig mange historier. På den ene side er det naturligvis udtryk for, at regionens virksomheder har formået at begå sig i den internationale konkurrence, at regionen i det hele taget har været et attraktivt sted at drive virksomhed og at det har været muligt at trække arbejdskraft til fra både indland og udland. En andet centralt succeselement er den måde arbejdsmarkedet fungerer på, herunder særligt arbejdsmarkedspolitikken. Internationalt er der således i dag stor opmærksomhed om de danske præstationer, og ofte trækkes den danske flexicurity-model frem som et centralt element. Flexicurity er et udtryk for den særlige danske kombination af forholdsvis høj kompensation ved ledighed, et fleksibelt arbejdsmarked med lempelige regler for opsigelse og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Udviklingen på arbejdsmarkedet og udfordringerne i forhold til at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft på alle områder - har betydet, at de aktuelt vigtigste fokusområder for det regionale arbejdsmarked er følgende: De sidste ledige ledigheden er så lav, at ledighedsindsatsen i stigende grad rettes mod de stadigt færre grupper med reel ledighed og opkvalificering af disse.

5 Udvidelse af arbejdsstyrken i et lidt længere perspektiv er der en række andre forhold, der påvirker størrelsen af den reelle arbejdsstyrke, herunder at få de ikkearbejdsmarkedsparate med, sygefraværets størrelse, udbredelsen af deltidsarbejde, generelle erhvervsfrekvenser osv. Import af arbejdskraft ovennævnte centrale indsatsområder er imidlertid ikke tilstrækkelige til at løse arbejdskraftmanglen, hvorfor der også er behov for en indsats, der letter virksomhedernes adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det aktuelle sjællandske arbejdsmarked Især siden 2004 har udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden været særdeles positiv. Dagens ledighed er under 3 % - et niveau der ikke er set siden starten af 1970 erne. Siden 2004 er beskæftigelsen i Østdanmark steget med mere end Beskæftigelsesvæksten har været koncentreret i bestemte brancher især bygge og anlæg, privat service, detailhandel samt social- og sundhedsområdet. Den samlede ledighed i Østdanmark er i dag godt personer, heraf godt personer i Region Hovedstaden. Det svarer til en ledighedsprocent på 2,8 en smule højere end landstallet på 2,4. Ledighedsudviklingen i Østdanmark både Region Hovedstaden og Region Sjælland har igennem en 10-årig periode ligget meget tæt på den positive udvikling på landsplan. De samlet set meget lave ledighedstal dækker imidlertid over, at visse grupper stadig er ramt af ledighed i betydelig grad. Det drejer sig således især om Visse faggrupper klart mere ledighedsramte. Ufaglærte udgør absolut set den største gruppe af ledige i regionen (ca , svarende til godt 1/5 af de forsikrede ledige) og har også den højeste ledighed på omkring 5 %. Men også akademikergruppen har et betydeligt ledighedsproblem og udgør med knap ledige absolut set den næststørste gruppe ledige i regionen. Her er der imidlertid meget store forskelle mellem faggrupper hvor nogle grupper har næsten 0-ledighed og stor arbejdskraftmangel, mens især magistre og arkitekter er ramt af ledighed. Geografisk spredning. Ledigheden er klart højest i Københavns Kommune (knap 4 %) og vestegnskommunerne. De i alt godt ledige i Københavns Kommune udgør således næsten 45 % af hovedstadsregionens i alt ca ledige. Omvendt har især kommunerne nord for København lav ledighed. Det er også bemærkelsesværdigt, at akademikerledigheden viser sig klart mest markant i København og Frederiksberg, hvilket i høj grad hænger sammen med at de ledighedsramte ofte er nyuddannede, der fortsat bor i nærheden af deres uddannelsessteder. Nydanskere har markant højere ledighed. Ledigheden blandt nydanskere fra ikkevestlige lande er i dag på ca. 14 % og altså markant højere end for etniske danskere. Og samtidig står over 40 % af denne gruppe helt uden for arbejdsmarkedet også markant højere end etniske danskere. Ikke desto mindre har udviklingen for gruppen været meget positiv, idet ledigheden blandt nydanskere var over 40 % for 10 år siden. Side 2

6 Aktører og centrale initiativer i beskæftigelsesindsatsen Arbejdsdelingen i den aktive arbejdsmarkedspolitik har gennemgået markante forandringer de seneste år senest som resultat af kommunalreformen. På det lokale plan er kommunale jobcentre i dag omdrejningspunktet. Jobcentrene sikrer én fælles indgang til beskæftigelsesindsatsen både for dagpengemodtagere (forsikrede ledige) og for kontanthjælpsmodtagere (ikke-forsikrede ledige). Jobcentrene er dermed en sammenbinding af den kommunale beskæftigelsesindsats med den indsats, der tidligere var forankret i AF-systemet. Hovedparten af jobcentrene ledes i et samarbejde mellem staten og kommunerne, men som forsøg er der ren kommunal ledelse hos 14 af landets 91 jobcentre (heriblandt Helsingør, Høje-Taastrup og Rudersdal). Jobcentrenes væsentligste opgaver er at hjælpe ledige i job og hjælpe virksomhederne med at finde nye medarbejdere. Indsatsen over for de ledige har stor fokus på opkvalificering gennem ret og pligt til aktiveringstilbud. Jobcentrenes indsats suppleres af A-kasserne, der har til opgave løbende at sikre, at de ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet samt afholde såkaldte CV-samtaler med de ledige. Indsatsen på det lokale plan suppleres af de fire beskæftigelsesregioner - beskæftigelsesregionen for hovedstaden dækker geografisk Region Hovedstaden inkl. Bornholm og Region Sjælland. Beskæftigelsesregionerne er Arbejdsmarkedsstyrelsens forlængede regionale arm og har således også en vigtig funktion i at implementere nationale initiativer. Beskæftigelsesregionen overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked. Beskæftigelsesregionen overvåger jobcentrenes præstationer og formidler best practice mellem jobcentrene. Regionalt findes også rådgivende Beskæftigelsesråd, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, kommuner og regioner. Som nævnt har der været tale om store omlægninger af indsatsen hvilket også har påvirket driften og driftsresultaterne, især i Og det er fortsat en udfordring både at sikre ensartethed i sagsbehandlingen (fx i forhold til rettidighed, vurdering af arbejdsmarkedsparathed o.lign) og at sikre en tilstrækkelig koordination mellem jobcentrene, så jobmulighederne udnyttes optimalt også på tværs af administrative grænser. Jobcentrenes mål- og indsatsområder er udstukket fra centralt hold og har både i 2007 og 2008 haft fokus på følgende tre hovedmål: Nedbringelse af arbejdskraftreserven Ny chance -indsats øge aktiverings-, job-, uddannelses- og selvforsørgelsesandelene blandt kontant- og starthjælpsmodtagere Nedbringelse af ungeledigheden Med baggrund i den regionale ledighedsudvikling har Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland suppleret de tre overordnede mål med fem mere operationelle Side 3

7 målgrupper. Den konkrete indsats over for hver af disse af målgrupper skal målrettes den enkelte gruppes særlige karakteristika og behov: Nydanskere fra ikke-vestlige lande især med anvendelse af kompetenceafklaring og mentorordninger som instrumenter Yngre kvinder i alderen år har egentlige gode forudsætninger, hvorfor indsatsen især skal rette sig mod en tidlig og intensiv indsats for at sikre beskæftigelse Kontant- og starthjælpsmodtagere sammensat gruppe og derfor behov for differentieret og målrettet indsats. Ikke-faglærte, herunder yngre mænd fremme motivationen til at tage en erhvervsuddannelse, da det markant øger mulighederne for varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Særlige grupper af akademikere motiveres til at udvide deres jobsøgning til et bredere felt end tidligere. Aktuel og fremtidig arbejdskraftmangel Den positive udvikling på arbejdsmarkedet gør at mangel på arbejdskraft med de rette kvalifikationer i stigende grad er hovedproblemet på arbejdsmarkedet. Og at manglen på arbejdskraft dermed er blevet en af de væsentligste hæmmere for fortsat vækst i regionen. Survey-analyser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at næsten 20 % af virksomhederne har oplevet forgæves rekruttering altså at forsøg på rekruttering ikke har båret frugt. Det svarer til ca stillinger, der ikke er blevet besat alene i Region Hovedstaden. Og for omkring 7 % af virksomhederne (landstal) har manglen på arbejdskraft direkte betydet, at ordrer har måttet opgives. På sektorplan og opgjort for hele beskæftigelsesregionen fremgår de væsentligste mangelområder af nedenstående tabel: Top-5 over forgæves rekrutteringer, brancher, Østdanmark i % af branchens i antal beskæf tigelse Top-5 over forgæves rekrutteringer, stillingskategorier, Østdanmark Stillinger, der er søgt besat uden held Antal personer med mere end tre måneders ledighed Total mangel ,6 Forretningssservice ,1 Salgsassistent Bygge og anlæg ,3 Pædagog Hotel og restauration ,9 Tømrer Detailhandel mv ,9 Jurist Sociale institutioner ,6 Sygeplejerske Det skal bemærkes, at der er stor sammenhæng mellem de brancher, der har haft de største beskæftigelsesstigninger og de største mangelsituationer. Og disse brancher er desuden i vid udstrækning præget af en aldrende medarbejderskare, hvilket vil medvirke til at opretholde presset i disse brancher i de kommende år. Højre tabel ovenfor, hvor manglen er opgjort på stillingskategorier, illustrerer tillige, at nogle af mangelområderne lider af såkaldte paradoksproblemer. Altså områder, hvor der samtidig både er forholdsvis stor ledighed og mangel på arbejdskraft. En så- Side 4

8 dan situation er uhensigtsmæssig, og udtryk for, at arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsindsatsen ikke fungerer optimalt. Inden for andre stillingskategorier er paradoksproblemerne endnu større (fx rengøringsassistenter, lagerarbejdere, ekspedienter, pædagogmedhjælper) og sammenhængen er, at jo lavere kompetencekravene er i en given jobfunktion, jo flere af de ledige kan bestride jobbet. Et andet udtryk for mangelsituationen er de områder, der optræder på jobkortordningens positivliste (jobkortordningen regulerer tilgangen af personer fra ikke-eu-lande, der har jobtilbud i Danmark, se tillige senere): Tekniske og naturvidenskabelige vidensarbejdere samt it-specialister og ingeniører Sundhedsfagligt personale (bl.a. læger, farmaceuter, sygeplejersker) Andre udvalgte faggrupper, fx samfundsvidenskabeligt uddannede (jurister, revisorer, økonomer) Mens det er de volumenmæssigt store områder med begrænsede uddannelseskrav, der dominerer i survey-undersøgelsen, er fokus i forbindelse med jobkortordningen helt bevidst på de højtuddannede. Også på længere sigt ventes der problemer. AKF (Anvendt KommunalForskning) har således regnet på de forventede mangler på det sjællandske arbejdsmarked i 2015 og det giver følgende billede: Hovedresultater fra AKF s prognose over den regionale (/sjællandske) arbejdskraftmangel i 2015 De fem største mangler i antal De fem største mangler i forhold til størrelse 1. Handel & kontor Læger mv. 34% (4.000) 2. Social- og sundhedsass Folkeskolelærere 22% (6.000) 3. Bygge & Anlæg SOSU-assistenter 22% (9.000) 4. Jern & Metal Sygeplejersker mv. 17%(6.000) 5. Sygeplejersker mv MVU-samfundsfaglig 14% (4.000) Som det fremgår forventes der mangel på en lang række områder højtuddannede såvel som kortere uddannede; privat såvel som offentlig arbejdskraft; servicefag såvel som produktionsfag. Eneste væsentlige undtagelse fra dette er gruppen af ufaglærte, hvor der forventes et overskud i størrelsesordenen Og det er ikke mindst i det lys, at det kraftige uddannelsesfokus skal ses. Arbejdsstyrkens størrelse Mulighederne for at rekruttere arbejdskraft påvirkes naturligvis også af en lang række fundamentale forhold, som det imidlertid vil føre vidt at komme detaljeret ind på i denne sammenhæng. Alligevel følger neden for en oplistning af nogle af de forhold, som øver størst indflydelse på arbejdsstyrkens størrelse og som også har været i fokus for en række af de velfærds- og arbejdsmarkedsreformer, der har været gennemført de senere år. Udnytte potentialet blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate. Side 5

9 Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for grupper, der har erhvervsfrekvenser klart under gennemsnittet (især ældre og nydanskere). Nedbringe det langvarige sygefravær Begrænse brugen af supplerende dagpenge Sænke alderen ved indtræden på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse Hæve tilbagetrækningsalderen Udover dette overvejende kvantitative fokus er det naturligvis altafgørende, at arbejdsstyrken har de rette kvalifikationer. Det skal både sikres via de generelle nationale og regionale uddannelsesmålsætninger (se bl.a. bilag 2 om uddannelsestemaet i den regionale udviklingsplan) samt ved styrket samspil mellem uddannelsesinstitutioner og behovene hos regionens arbejdsgivere offentlige såvel som private. Også erhvervsudviklingsstrategiens initiativ Kompetenceregnskab for hele Øresundsregionen skal ses i dette lys (se tillige initiativbeskrivelsen i bilag 1). Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Manglen på arbejdskraft har i stigende grad sat fokus på import af udenlandsk arbejdskraft som et nødvendigt element i at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Og tendensen de senere år har gået i retning af, at reglerne for arbejdsmotiveret indvandring er blevet lettet og den tendens ventes at fortsætte. Det har betydet, at arbejdsstyrken er udvidet ganske væsentligt de senere år via forskellige former for import af udenlandsk arbejdskraft, hvilket har bidraget til den lange periode med høj vækst. Principielt kan tilgangen af udenlandsk arbejdskraft antage tre forskellige former. Egentlig indvandring Dette område domineres fortsat af indvandring fra EU-landene stadig flest fra de gamle lande, men stærk stigning i antallet fra de nye EU-lande. Tilgangen af arbejdskraft fra de nye EU-lande reguleres indtil 2009 af den såkaldte Østaftale. Antallet af personer, der får opholdstilladelser via Østaftalen er steget kraftigt de senere år. På landsplan er der således tale om næsten en 3-dobling fra 2005 til 2007 fra knap tildelte opholdstilladelser til næsten i 2007 (regionaliserede tal foreligger ikke). Personer fra ikke-eu-lande kan komme hertil via jobkortordningen. Jobkortordningen vedrører personer med tilbud om arbejde i Danmark enten på mangelområder (teknisk/naturvidenskablige videnarbejdere, sundhedsfagligt personale mm.) eller via en garanteret årsløn på mere end kr. om året. Side 6

10 Jobkort-ordningen, opdelt på fag, hele Danmark Kategori IT-specialister Ingeniører Læger Tekniske/naturvidensk. vidensarbejdere Samfundsvidenskab og økonomi 39 Sygeplejersker 6 9 Øvrigt sundhedspersonale 1 Årlig indkomst > kr 121 I alt Som det fremgår, har jobkortordningen været i kraftig vækst det seneste år, om end det samlede omfang stadig er forholdsvis begrænset. IT-specialister er klart den dominerende faggruppe, og tegner sig således for næsten 70 % af arbejdskraftimporten ad den kanal. Hertil kommer, at man principielt kan komme hertil via Green Card ordningen (et pointsystem baseret på kvalifikationer, alder, løn o.lign). Ordningen har imidlertid indtil nu i praksis ikke været benyttet og vurderes af mange at være for indviklet. Pendling fra nabolande Også pendlingen fra vores nabolande - enten på daglig basis eller til midlertidige arbejdsophold i Danmark har været i kraftig vækst de senere år. Og for hovedstadsregionen spiller en stadigt mere integreret Øresundsregion naturligvis en helt særlig rolle. Pendlertrafikken over Øresund er således mere end fordoblet de seneste tre år fra omkring personer dagligt ultimo 2004 til et niveau omkring ultimo 2007 (heraf knap via Helsingør-Helsingborg) Udstationeringer Endelig kommer en del personer også hertil udstationeret af en udenlandsk arbejdsgiver. På dette område findes der ikke pålidelig statistik, men mange af de polske og baltiske håndværkere i landet menes at være her ad denne kanal. Regeringen har i oktober 2007 lanceret en ny plan for at lette International rekruttering (se boks senere i notatet for mere om initiativet). Men både Det Økonomiske Råd og senest DA/LO har peget på mere vidtgående initiativer. Ikke mindst DA/LO s fælles initiativ er bemærkelsesværdigt. Et centralt element i forslaget er at sikre, at det er den rigtige højtuddannede arbejdskraft, der kommer hertil. De primære virkemidler er: Jobkortordningen fortsætter med en (udvidet) positivliste, men indtægtsgrænsen sænkes fra de nuværende til kroner. En forenklet Green Card ordning hvor et pointsystem ud fra uddannelse, sprog, erfaring og arbejdsaftale skal være det styrende for om en potentiel udenlandsk arbejdstage kan få adgang til det danske arbejdsmarked Side 7

11 Koncernopholdstilladelser indføres som nyt begreb for at lette koncerners muligheder for at flytte arbejdskraft inden for koncernens Fast Track ordning på mangelområder Styrket markedsførings- og integrationsindsats. Arbejdsmarkedets parter anbefaler, at disse initiativer gennemføres samtidig med en forstærket opkvalificeringsindsats over for den eksisterende gruppe af herboende ledige. Én ting er rekruttering af udenlandsk arbejdskraft noget andet er at sikre, at den arbejdskraft, der er kommet til landet rent faktisk bliver her. Analyser viser således, at efter 5 år er kun ca. 40 % af de indvandrede fra udviklede lande tilbage i landet. Også evnen til at holde på udenlandske studerende efter endt uddannelse er relevant. Endelig er det i denne sammenhæng værd at gøre opmærksom på, at det trods intentionerne kan blive vanskeligt at realisere det ønskede niveau af importeret arbejdskraft i fremtiden. Det skyldes, at vore nabolande i stigende grad også vil opleve demografisk betinget arbejdskraftmangel, hvilket især vil påvirke konkurrencen om arbejdskraft fra nærområdet, primært de nye EU-lande. Opsummering og fremadrettede perspektiver Udfordringerne med at skaffe tilstrækkelige arbejdskraft til regionen er komplekse, og som det fremgår af temanotatet, er en lang række aktører involveret i den opgave ikke mindst Beskæftigelsesregionerne og kommunerne. Vækstforum har på forskellige områder mulighed for at supplere denne indsats i samarbejde med aktørerne. Det kunne bl.a. omfatte følgende indsatser: Øget anvendelse af Socialfonden: Ikke mindst i forhold til opkvalificering af arbejdskraften og udvidelse af arbejdsstyrken gennem målrettede tiltag over for forskellige grupper udgør Socialfonden en god finansieringsmulighed. Der kan gøres en større indsats for at synliggøre mulighederne i Socialfonden for Jobcentre og andre aktører (både gennem information og rådgivning). Regionalt center for udenlandsk arbejdskraft: Der synes nu at være en bred koncensus om nødvendigheden af at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. I regeringens plan for international rekruttering findes en række initiativer (bl.a. Oprettelse af 3 specialcentre rundt i landet, Hjemmeside: Workimport.dk), som skal øge service for virksomheder og arbejdssøgende. Derfor kunne et Vækstforum-initiaitiv på dette område i tæt samspil med Beskæftigelsesministeriet, arbejdsmarkedets parter mfl. være en mulighed. I Københavns Kommune har man ligeledes planer om at etablere et Welcome Center en slags borgerservice for udlændinge. I samarbejde med Økonomi- og erhvervsministeriet er Region Hovedstaden ved at lave en resultatkontrakt for ØresundDirekt for Det vil være oplagt at inddrage Øresunddirekts erfaringer med rekruttering af svensk arbejdskraft. Side 8

12 Tiltrækning og fastholdelse af talent: Udover at sikre god information om mulighederne for job i Danmark/Hovedstaden herunder smidige og hurtige opholdstilladelser så vurderes der også at være et behov for kampagner og indsatser, som kan øge opmærksomheden på Hovedstaden som arbejdssted. Det skyldes bl.a., at den internationale konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft er hård. Endvidere kan der være behov for integrationsaktiviteter for at fastholde udenlandske arbejdstagere i Danmark. Bl.a. Copenhagen Capacity har løbende arbejdet med disse problemstillinger, som supplement til deres indsats over for investorer og virksomheder. Initiativer for at fastholde udenlandske studerende efter studier i Danmark kan også supplere denne indsats. Side 9

13 BILAG 1 OVERSIGT OVER VÆKSTFORUMS BESKÆFTIGELSESRELATEREDE INITIATIVER Erhvervsudviklingsstrategiens prioriterede initiativer: Initiativet Kompetenceregnskab for Øresundsregionen skal kortlægge, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger i Øresundsregionen og regionens uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser. Endvidere skal projektet identificere nye muligheder for de erhvervsgrupper, der er under stærkest pres fra globaliseringen. De centraler parter har udarbejdet et fælles oplæg, og man afventer nu, at Interregprogrammet igangsættes i foråret 2008, så den sidste del projektets finansiering kan komme på plads. Indsatsen om at Øge arbejdskraftudbuddet dækker flere del-indsatser. Vækstforums sekretariat har afholdt en workshop for relevante parter om projektoplæg inden for denne indsats og en række strukturfondsansøgninger ventes i foråret I relation til fastholdelse af udenlandske studerende har der været holdt et opstartsmøde, som Vækstforums sekretariat har forberedt sammen med Københavns Universitet og DTU. Der er efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe, der skal afdække igangværende initiativer inden for området og vurdere, om der er behov for et selvstændigt Vækstforuminitiativ. Vækstforums sekretariat har holdt indledende drøftelser med Beskæftigelsesregionen om initiativet, Regionalt Center for udenlandsk arbejdskraft. Initiativet har indtil nu afventet Beskæftigelsesministeriets udspil om regeringens plan for international rekruttering. Socialfondsprojekter 2007 Vækstforum har i 2007 givet tilsagn til 3 projekter med en beskæftigelses- og eller rekrutteringsindsats I arbejde igen - henvender sig til personer, som har længere tids ledighed bag sig. Målet er hurtigt at bringe målgruppen i beskæftigelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft. Det lokale partnerskab for København om ungdomsuddannelse til alle - projektets formål at sikre at flere unge får en ungdomsuddannelse. Målet er at reducere frafaldet på erhvervsuddannelserne og fastholde mindst unge i erhvervsuddannelsernes grundforløb i perioden Er en del af det landsdækkende projekt initieret af Undervisningsministeriet og KL som led i Regeringens velfærdsaftale efter forarbejde fra Globaliseringsrådet: Ungdomsuddannelse til alle, hvor København er en af de 17 udpegede spydspidskommuner. Kompetencer i et fremmed land - Formålet med projektet er at styrke fremmedsprogede, hospitalsansatte lægers sproglige, kommunikative og kulturelle kompetencer og dermed styrke deres fastholdelse i det danske sundhedssystem. Glostrup, Herlev og Hvidovre Hospital. Side 10

14 BILAG 2: REGION HOVEDSTADENS REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Regionsrådet har med den regionale udviklingsplan (RUP) fået mulighed for at skabe en samlet vision og sætte pejlemærker for regionens udvikling. En udviklingsplan som skal afspejle regionens kvaliteter og styrker. Men som også skal fokusere på de konkrete udfordringer, vi har foran os som en international storbyregion. Regionens uddannelsesmæssige udfordringer ikke mindst i lyset af den aktuelle og den forventede fremtidige arbejdskraftmangel er ét blandt tre udvalgte temaer. RUP en opstiller følgende overordnede pejlemærke for regionens uddannelsessystem: Et uddannelsessystem med attraktive og relevante tilbud til alle borgere. En satsning på, at alle får en uddannelse og at uddannelsesniveauet øges, skal sikre den sociale sammenhængskraft. Og sikre erhvervslivets og det offentliges behov for arbejdskraft og kompetencer i en tid, hvor efterspørgslen på uddannet arbejdskraft stiger. Det betyder, at hovedstadsregionen skal kunne tilbyde sine borgere let adgang til et moderne, sammenhængende og rummeligt uddannelsessystem. Fordi adgang til veluddannet og omstillingsparat arbejdskraft på alle niveauer er altafgørende for, at regionen kan bevare og udbygge sin konkurrencekraft og sin position som en af de førende uddannelses- og videnmetropoler i Europa. Uddannelsestemaet i RUP en indeholder derudover en række regionale udfordringer og initiativer inden for følgende fire områder: Ungdomsuddannelse til alle i forlængelse af den nationale målsætning om at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 Videregående uddannelser i pagt med regionens behov i forlængelse af den nationale målsætning om at 50 % skal gennemføre en videregående uddannelse Uddannelse gennem hele livet i forlængelse af nationale initiativer for at styrke den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats Plejeomsorgsuddannelserne, et regionalt og kommunalt kerneområde med arbejdskraftmangel i erkendelse af at Regionen selv spiller en helt særlig rolle på dette område som storaftager af uddannede og som central aktør i uddannelsessystemet aftager RUP en sendes i høring hos bl.a. Vækstforum i foråret Side 11

15 BILAG 3: STATSLIGE INITIATIVER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Regeringens jobplan (januar 2008) Regeringens seneste initiativ, der endnu ikke er forhandlet på plads politisk. De væsentligste initiativer i den seneste jobplan er: Skattenedslag for 64- årige, der skal øge incitamenterne til at blive længere på arbejdsmarkedet Hurtigtarbejdende udvalg, der skal komme med løsninger til nedbringelse af sygefraværet, der har været stigende de senere år Styrke indsatsen for at unge mennesker ikke ender på førtidspension Mulighed for at førtidspensionister kan arbejde uden at miste retten til førtidspension Stramning af reglerne for supplerende dagpenge brugen af supplerende dagpenge er blevet for stor i lyset af den aktuelle arbejdskraftmangel Regeringens plan for international rekruttering (oktober 2007) Formålet med handlingsplanen er at sikre, at offentlige og private virksomheder har let adgang til arbejdskraft fra udlandet. Planen er bygget op om 26 initiativer, der knytter an til seks centrale mål: Markedsføringen af Danmark som arbejdsland skal styrkes Det skal være lettere at få adgang til at arbejde i Danmark Virksomhederne skal have bedre service til at rekruttere Fastholdelsen og integrationen af udenlandske arbejdstagere skal styrkes Rekrutteringen til den offentlige sektor skal målrettes Overvågningen og dokumentationen af udviklingen skal styrkes. Arbejdsmarkedskommission (december 2007) Regeringen har nedsat en kommission bestående af ni uafhængige eksperter. Kommissionen skal udarbejde konkrete forslag til, hvordan beskæftigelsen varigt kan øges yderligere frem mod 2015 og i de følgende år, og hvordan man kan undgå faldende arbejdstid. Blandt hovedemner i den forbindelse peges på. Et mere rummeligt arbejdsmarked for personer, der i dag er uden for arbejdsstyrken, Bedre strukturer på arbejdsmarkedet, som fx kan muliggøre kortere ledighedsperioder, Bedre integration af indvandrere og efterkommere, Fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet, At flere deltidsansatte går på fuld tid, samt At den gennemsnitlige arbejdstid ikke falder Velfærdsreformen (juni 2006) Bred og langsigtet politisk aftale, der skal bidrage til at sikre den langsigtede bæredygtighed af centrale dele af velfærdssamfundet. Blandt de i denne sammenhæng væsentligste initiativer kan nævnes: Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet herunder bl.a. gradvis højere efterløns- og folkepensionsalder samt styrkede jobmuligheder for de ældre Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden blandt andet gennem skærpede krav til aktiv jobsøgning, styrket rådighed og effektiv jobformidling samt styrket fokus på aktiveringsindsatsen. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde en række initiativer med fokus på at udnytte potentialet blandt indvandrere og efterkommere blandt andet gennem målrettede løntilskud, jobkonsulenter og partnerskaber med virksomheder Uddannelsesinitiativer især med fokus på at sikre ungdomsuddannelse til alle; sikre hurtigere uddannelsesforløb samt styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Ny chance til alle (2005 / 2008) Ny chance til alle er en særlig indsats i forhold til kontant- og starthjælpsmodtagere, der har været passive i mindst et år. Der er opstillet konkrete mål for indsatsen. Kommunerne skal i gennemsnit aktivere de passive kontant- og starthjælpsmodtagere fire gange mere end i dag. De passive skal via indsatsen blive dobbelt så selvforsørgende som hidtil, og dobbelt så mange skal have et job eller en ordinær uddannelse. Side 12

16 VÆKSTFORUM FOR HOVEDSTADEN Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Bilag 3.1 Fax Web vaekstforum@regionh.dk EAN-nr: Dato: 13. februar 2008 FORSLAG TIL PLAN FOR VÆKSTFORUMS ARBEJDE I 2008 Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender forslag til plan for arbejdet i Indledning På Vækstforums møde i december blev centrale temaer for 2008 drøftet og formandskabet har drøftet forslag til en studietur for Vækstforum og iværksætterkonference. Endvidere vil sekretariatet tage på rundtur hos organisationer og kommuner igen og drøfte nye projektideer. Endelig er der taget højde for samspillet med årsplanen i Danmarks Vækstråd. På den baggrund har sekretariatet udarbejdet nedenstående forslag til plan for arbejdet i I planen er medtaget større sager i løbet af året. Herudover kommer løbende en række almindelige sager, herunder bevillingssager. Til hvert af de 3 temaer i 1. halvår 2008 skal der ud over en ekstern oplægsholder udarbejdes et temanotat af sekretariatet, som belyser udgangspunkt, udfordringer og muligheder for temaet. 1. Halvår 2008 Vækstforum 28. februar Tema: Mangel på arbejdskraft o Vært: Bella Centret o Oplægsholdere:direktør Jan Hendeliowitz fra Beskæftigelsesregionen, samt 1 erhvervsleder som har erfaringer med udenlandsk arbejdskraft og rekrutteringsproblemerne inde på kroppen. o Procesplan for Vækstforums arbejde i 2008 Vækstforum 17. april Tema: Udvikling af yderligere stærke klynger o Vært: Danske Bank o Oplægsholdere: En kapacitet (evt. international) med stor viden og erfaring i strategier for klyngeudvikling eller projektleder: videnserviceprojektet o Forhåbentlig konkret beslutningsforslag om IT-vækstmiljø i verdensklasse

17 o o o Beslutningsforslag om en regional vækstpakke for vækstiværksættere evt. etableret som en konkurrenceudsat pulje. Skal højne opmærksomheden og signalere handling op til vækstiværksætterkonferencen. Høring og drøftelse af Den Regionale Udviklingsplan (RUP) Herudover forelæggelse af eventstrategi Vækstiværksætterkonference 30. april o Målgrupper: a. Vækstiværksættere. b. Repræsentanter for vækstforum, kommuner, erhvervsorganisationer og ministerier. o Skal arrangeres sammen med samarbejdspartnere: Væksthuset, erhversorganisationer, forskerparker mm. o Oplægsholdere: Succesfulde iværksættere fra DK og udland, Økonomi- og erhvervsminister, direktør for succesfuldt iværksætterprogram i udlandet o Konferencen skal muligvis splittes op i parallelle forløb i forhold til målgrupperne efter en fælles indledning, så der både er rum for strategiske og politiske diskussioner og konkret erfaringsudveksling mellem iværksættere Studietur til Stockholm for Vækstforum til 13. juni o Besøge Region og erhvervsorganisationer m.fl. drøfte strategier o Besøge Stockholm Business Region, som er byens og regionens fælles paraplyorganisation for investeringsfremme og turisme o Besøge perspektivrige udviklingsområder/institutioner f.eks. Stockholm Business Region, Kista Science City (Sveriges Silicon Valley); STING Stockholm Innovation & Growth (vækstiværksætterprogram), Finansplats Stockholm, Karolinska Instituttet Vækstforum 2. juni Tema: Klima/energi (sandsynligvis et af temaerne i den konkurrenceudsatte pulje i 2008) o Mulig vært: Amagerforbrænding eller stor miljø/energi-virksomhed o Oplægsholdere: Toneangivende miljø/energivirksomhed eller repræsentant fra relevant ministerium om regeringens planer for indsats i forbindelse med Klimatopmøde 2009 o Opfølgning på videnserviceprojekt konkrete projektforslag/ansøgninger o Drøftelse af partnerskabsaftaler Side 2

18 2. Halvår 2008 Efterårets temaer kunne dels være mere specifikke temaer, som springer ud af forårets toptemaer, dels nogle af de andre temaer, som blev nævnt i den generelle diskussion i december. Derudover kunne det være tiden at besøge Øresundshuset igen og invitere Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity til at holde oplæg om deres arbejde og planer. Vækstforum 1. september Tema: Vækstiværksættere opfølgning o Oplægsholdere: En succesfuld vækstiværksætter; kommunal erhvervschef om samspillet med kommunale iværksætterindsats o Opfølgning på Vækstiværksætterkonference i form af konkrete projektforslag/strukturfondsansøgninger til beslutning Vækstforum 27. oktober Tema: Handlingsplan o Handlingsplan/Initiativkatalog forelægges (udarbejdet på grundlag af forårets temadiskussioner, rundtur/dialog med organisationer og kommuner, konference og studietur) herunder evt. samspil med Danmarks Vækstråds diskussion af nye vækstorienterede temaer og Konkurrenceevneredegørelsen Vækstforum 17. december Tema: Strukturfondsprojekter - status o Mulig vært: Et af de strukturfondsprojekter, som er kommet i gang og hvor der er noget konkret at se/besøge. Side 3

19 VÆKSTFORUM FOR HOVEDSTADEN Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Bilag 4.1 Fax Web vaekstforum@regionh.dk EAN-nr: Dato: 13. februar 2008 OPLÆG TIL VÆKSTIVÆRKSÆTTERKONFERENCE Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender oplægget til Vækstiværksætterkonferencen anbefaler Regionsrådet at bevilge kroner til afholdelse af konferencen Baggrund Det offentlige fokus på iværksættere har de senere år skiftet fra en generel prioritering til en vækstorienteret fokusering. Der er taget en lang række regionale initiativer af og i partnerskaber mellem stat og region, universiteter og forskerparker, ligesom etableringen af Væksthus Hovedstadsregionen er et initiativ i samme retning. Forskerparkerne har fået mere specialiseret fokus ikke mindst med initiativerne om Cobis og 5 te. Dertil kommer projekter såsom Vækstakademiet (Scion DTU A/S) og CopenhagIT, Studentervæksthuset under Københavns Universitet og Væksthus+ under DTU - der ligger i tråd med Øresund Entrepreneurship Academy. FORA beskriver i analysen Region Hovedstaden i den globale konkurrence, at: REGIONENS UDFORDRING PÅ IVÆRKSÆTTERI ER BETYDELIG I FOR- HOLD TIL AT SKABE GROBUND FOR FLERE HØJVÆKSTVIRKSOMHEDER For at højne opmærksomheden på konferencen og signalere handling bag ordene foreslås vækstiværksætterkonferencen afholdt efter, at Vækstforum på sit møde den 17. april 2008 har drøftet retningslinjer for og etableringen af en regional vækstpakke på eksempelvis mio. kr. over 3 år (medio 2008 medio 2011), der evt. etableres som en konkurrenceudsat pulje og løftestang for de bedste initiativer.

20 Formål Formålet med vækstiværksætterkonferencen er at Kickstarte en indsats, der målbart kan løfte regionens udfordring med at skabe grobund for flere højvækstvirksomheder Synliggøre og skræddersy Vækstforums indsats for at sikre etablering og overlevelse af nye virksomheder i forlængelse af eksisterende initiativer Udvikle best practice modeller for vækstiværksættere Konferencen og den videre proces Konferencen afholdes i samarbejde med Væksthuset, erhvervsorganisationer, forskerparker mm. med op til 200 deltagere, i et kreativt udviklingsmiljø i regionen eksempelvis Eksperimentarium i Hellerup eller Søhuset hos Scion/DTU i Hørsholm og styres af en erfaren facilitator / moderator (eksempelvis Mikkel Rasmussen fra Red Associates), onsdag den 30. april 2008 kl og udgifterne afholdes inden for en ramme på kr. Konferencens målgruppe er initiativtagere/aktører inden for iværksætteri, det gælder både inden for o kapital (Vækstfond + venture + business angles) o forretningsmæssige kompetencer (universiteter +private rådgivere) o rådgivning o det politiske beslutningsniveau, herunder vækstforum, kommuner, erhvervsorganisationer og ministerier foruden erfarne entreprenører, der agerer på det globale marked vækstorienterede iværksættere Konferencens oplægsholdere skal være danske og udenlandske best practice ressourcepersoner inden for rammen af konferencens målgruppe dvs. succesfulde iværksættere fra DK og udland, herunder iværksættere, der har benyttet EU medfinansiering til strategisk virksomhedsudvikling Økonomi- og erhvervsminister direktør for et succesfuldt iværksætterprogram i udlandet, ( a la STING i Stockholm) repræsentant for venture kapital ( evt. Søren Carlsen Managing Partner, Novo Venture, Jesper Zeuthen, Bank Invest el. lign.) Konferencens form skal bestå af en plenum del og en række workshops, så der både er rum for strategiske og politiske diskussioner og konkret erfaringsudveksling mellem iværksættere, hvorfra der samles op evt. med henblik på Side 2

21 nedsættelse af et hurtigt arbejdende ekspertpanel, der efter 1-2 møder i maj 2008 kan afgive sine anbefalinger til Vækstforum Vækstforum 1. september Tema: Vækstiværksættere opfølgning o Oplægsholdere: En succesfuld vækstiværksætter; Kommunal erhvervschef om samspillet med kommunale iværksætterindsats o Opfølgning på Vækstiværksætterkonference i form af konkrete projektforslag/strukturfondsansøgninger til beslutning Side 3

22 VÆKSTFORUM FOR HOVEDSTADEN Kongens Vænge Hillerød Bilag 5.1 Telefon Direkte Fax Web vaekstforum@regionh.dk EAN-nr: Dato: 13. februar 2008 OPLÆG TIL STUDIETUR FOR MEDLEMMERNE AF VÆKSTFORUM M.FL. DEN 12. TIL 13. JUNI 2008 Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender oplægget til studietur til Stockholm den 12. til 13. juni 2008 anbefaler Regionsrådet at bevilge kroner til gennemførelse af studieturen Baggrund og formål Vækstforum har været i gang i omkring 1½ år. Erhvervsudviklingsstrategien er vedtaget, en partnerskabsaftale med staten er indgået og en lang række af de oprindelige initiativer i erhvervsudviklingsstrategien er igangsat eller står for at gå i gang inden så længe. Der er derfor et godt udgangspunkt for mere overordnet at drøfte, hvordan man i 2008 og videre frem skal arbejde hen imod at realisere visionen om, at Region Hovedstaden i 2015 skal være Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og besøge. Et konkret resultat af drøftelserne skal bl.a. være at udstikke retningslinier for fornyelse af erhvervsudviklingsstrategiens initiativkatalog. Som inspiration til disse drøftelser foreslås det at gennemføre en studietur til Stockholm. Stockholm var en af de metropoler, som indgik i den internationale benchmarkanalyse, som Vækstforum har fået udarbejdet i samarbejde med FORA. I analysen blev der peget på en række parametre, hvor Stockholms præstationer ligger i toppen blandt de metropoler, som indgik i analysen. Deltagere Medlemmerne af Vækstforum. Forskellige eksterne interessenter f.eks. - direktørerne for Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity, Væksthus Hovedstaden, IT-Væksthuset/Symbion og Scion/DTU, samt bestyrelsesformændene for Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Repræsentanter fra sekretariatet

23 Varighed, tidspunkt og praktik Studieturen gennemføres med én overnatning på hotel i Stockholm. Samlet varighed af turen bliver fra tidlig morgen 12. juni til tidlig aften 13. juni. Det giver grundlag for besøg på fire forskellige steder i Stockholm. Programmet Selve programmet i Stockholm bør sammensættes med udgangspunkt i dels erhvervsudviklingsstrategien, dels den internationale benchmarkanalyse Metropolers globale udfordringer. Det er vigtigt at mødes og have dialog med de aktører, der har stået for den erhvervspolitiske strategiudvikling i regionen samt at besøge konkrete initiativer, der er væsentlige bidrag til udmøntning af strategien. Der er valgt tre temaer for studiebesøget: 1) Iværksætteri, herunder ikke mindst vækstiværksættere 2) Videnopbygning og -deling (mellem universiteter og erhvervsliv) og 3) Udvikling af klynger. På den baggrund peges der på følgende konkrete besøgsmål: Erhvervspolitik og strategiudvikling Det er vigtigt at møde personer med ansvaret for erhvervspolitik og strategiudvikling i regionen. Det kunne omfatte: Stockholms Länsstyrelse: o Har ansvaret for Stockholms regionale tilvækstprogram, som er udviklet sammen med et partnerskab, der minder om de danske vækstfora. o Har været samarbejdsparten i Stockholm om den internationale benchmarkanalyse. Stockholm Business Region som er Stockholm Bys erhvervsudviklingsorganisation (inkl. investeringsfremme og turisme) Stockholm Business Alliance som er et partnerskab mellem kommuner i Stockholmsregionen Besøg hos eller oplæg fra erhvervsorganisationer eksempelvis Svenskt Näringsliv, Företagerne (svenske pendant til Håndværksrådet). Formålet med besøget skal være: Skabe netværk og kontakter med mulige samarbejdsparterne Høre hvordan Stockholmsregionen arbejder med at udvikle det regionale lederskab. Få erhvervslivets syn på regionens udvikling og muligheder. Kista Science City og STING (Temaer: Udvikling af klynger; Iværksætteri) Kista hører i dag til blandt verdens førende IKT-klynger med en massiv koncentration af IKT-virksomheder og -forskning. I dag danner Kista rammen om indbyggere, arbejdspladser og 5000 studerendes hverdag. STING (Stockholm Innovation & Growth) er et vækstacceleratortiltag, som har til formål at understøtte etableringen og udviklingen af nye højteknologiske virksomheder med stort globalt potentiale og ambitioner om vækst. Side 2

24 Kista og STING er eksempler på en målrettet udvikling af en klynge inden for IKT henholdsvis et succesfuldt vækstiværksætterprogram. Formålet med besøget skal være: At få en præsentation af Kista s baggrund og udvikling. Hvilke forudsætninger og vilkår har været afgørende for udviklingen? Hvad kendetegner Kista i dag, og hvilken erhvervspolitisk betydning har bydelen haft? Høre om vision, metoder og resultater fra STING både fra STING s direktør og en virksomhed, som har deltaget i programmet. Videnserviceklynger (Tema: Udvikling af klynger) Stockholm har en varieret sammensætning af konkurrencedygtige klynger. Udover IKT, som dækkes af besøget i Kista, kunne et besøg være inden for forretningsservice og finansiel service, som Stockholm profilerer sig kraftigt på i disse år. Fire ud af seks af nordens største banker har hovedkontor i Stockholm, og Stockholm-børsen er Europas 7. største børs. Et muligt besøg kunne være Finansplats Stockholm, som er et samarbejde mellem Stockholms handelskammer, erhvervsorganisationer på det finansielle område og Stockholm Business Region. Finansplat Stockhom arbejder både med markedsføring, synliggørelse af sektoren over for beslutningstagere og offentlighed samt med at forbedre rammevilkårene for sektoren. Formålet med besøget skal være: Høre om hvordan Stockholm udvikler og markedsfører den finansielle klynge. Få eksempler på styrkeområder for Stockholms finansielle klynge (evt. via et virksomhedsbesøg eller besøg på børsen) Karolinska (Tema: Videnopbygning og deling) Benchmarkingrapporten viste, at blandt topscorerne inden for videndelingsaktiviteter var det stockholmske universitet Karolinska. Karolinska Universitetssygehuset er et af Europas ledende universitetssygehuse. Karolinska Instituttet er et af Europas mest fremtrædende medicinske universiteter. Formålet med besøget skal være: At få en overordnet præsentation af hvordan samarbejdet med erhvervslivet foregår At få præsenteret konkrete eksempler på målrettede aktiviteter mhp. videnopbygning og -deling mellem universitetet og virksomheder At få en vurdering af hvilket udbytte universitet henholdsvis virksomheder har af samarbejdet. Side 3

25 Budget Ved en deltagelse på ca. 30 personer vil udgifterne kunne afholdes inden for en ramme på kr. Side 4

26 VÆKSTFORUM FOR HOVEDSTADEN Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Bilag 6.1 Fax Web vaekstforum@regionh.dk EAN-nr: Dato: 13. februar 2008 ØRESUND SCIENCE REGION (NY ORGANISERING/VEDTÆGTER, BE- STYRELSE OG DRIFTSTILSKUD 2007/2008) Sekretariatet indstiller, at vedtægterne for Øresund Science Region (ØSR) tages til efterretning at Vækstforum, anbefaler Regionsrådet at bevilge et basisbidrag til Øresund Science Region på 1,5 mio. kr. i 2008 (hvoraf 0,5 mio. kr. vedrører efterbetaling for 2. halvår 2007) at Vækstforum kan godkende, at Region Hovedstaden er repræsenteret ved to medlemmer i ØSR s bestyrelse, og at Økonomi- og erhvervsministeren derfor anmodes om at godkende regionens deltagelse i bestyrelsen Baggrund Øresund Science Region (ØSR) er et af de prioriterede initiativer i erhvervsudviklingsstrategien. I løbet af 2007 har der mellem parterne i det eksisterende ØSR pågået et udvalgsarbejde, hvor man har kigget på en ny struktur for ØSR. Arbejdet har dels omhandlet en klarere arbejdsdeling mellem Øresunds-universitetet, ØSR og de enkelte platforme, dels at skabe et overblik over økonomi, finansiering og ressourceanvendelse i ØSR. Arbejdet er afsluttet i efteråret, hvor nye vedtægter er blevet forhandlet på plads på direktørniveau. I den proces er man også blevet enige om, at der i løbet af 2008 skal ske et generationsskifte i ledelsen af sekretariatet for ØSR og Øresundsuniversitet. Vedtægter mm. blev endeligt godkendt af ØSR s bestyrelse og Øresundsuniversitetet i november/december Repræsentation i bestyrelsen Bestyrelsen er sammensat ud fra det gennemgående tre-parts eller triple helix-princip, som også præger ØSR s platforme nemlig repræsentation af universiteter, offentlige myndigheder og erhvervslivet. Bestyrelsen har i alt 22 medlemmer ligeligt fordelt mellem Sverige og Danmark og er opdelt i 4 grupperinger: Øresundsuniversitet - 6 medlemmer Regioner og kommuner - 8 medlemmer (på danske side fordelt således: Region Hovedstaden 2, Region Sjælland 1 og Københavns Kommune 1)