Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Transkript

1 Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25. februar samlet for at drøfte muligheden for et tættere samarbejde om fælles beskæftigelsespolitiske udfordringer. Stemningen på konferencen var meget positiv og deltagerne var enige om fremover at koordinere indsatsområder og gå sammen om fælles LBR-projekter. Nedenfor præsenteres Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands aktuelle tal for København Syds fire mest presserende beskæftigelsesudfordringer, som dannede grundlag for dagens drøftelser. Præsentationerne suppleres af en opsummering af deltagernes ide- og erfaringsudveksling i de fire workshops. 1. Rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft Workshopfokus: Hvordan kan vi skaffe folk de rigtige job og virksomhederne de bedste kompetencer? I alle København Syd kommuner er der en høj grad af ud- og indpendling. Hvordan kan vi motivere vores borgere til at arbejde inden for København Syds kommunegrænser? Beskæftigede med bopæl i København Syd Greve Solrød Køge Stevns Kbh. Syd Arbejder i kommunen 30% 24% 48% 43% 38% Pendler ud, til 70% 76% 52% 57% 62% - Kbh. Syd i øvrigt 4% 16% 8% 21% - - Københvns by 25% 23% 14% 10% - - Købenavn omegn 31% 25% 17% 12% - - Resten af Sjælland 10% 12% 13% 14% - Arbejdspladser i København Syd Greve Solrød Køge Stevns Kbh. Syd Bor i kommunen 44% 47% 53% 70% 52% Pendler ind, fra 56% 53% 47% 30% 48% - København Syd i øvrigt 15% 21% 14% 7% - - Københvns by 11% 6% 5% 2% - - Købenavn omegn 13% 8% 5% 2% - - Resten af Sjælland 17% 18% 23% 19% -

2 For at imødegå udfordringerne med stor udpendling pegede deltagerne på øget samarbejde med erhvervslivet og dets foreninger, samt større sammentænkning af beskæftigelses- og erhvervspolitikken. Der var imidlertid enighed om, at spørgsmålet kræver involvering fra kommunalpolitisk side. Opsummering af workshop 1 s præsentation i plenum: Behov for en sammenhængende erhvervs- og beskæftigelsespolitik Behov for et tættere samarbejde/nærhed/tillid mellem jobcentre og arbejdspladser; hvordan kan man understøtte hinanden? Vælge et konkret tema, som kan kickstarte dialogen eksempelvis sygefravær Networking - tænke på tværs af jobcentre, LBR og erhvervsforeninger når man ønsker at løse konkrete problemer. I Køge har man eksempelvis inviteret arbejdsgivere til infomøde Pendling et politisk spørgsmål 2. Kompetenceudvikling Fokus: Hvordan får vi de truede unge mænd i uddannelse/reel opkvalificering? Unge mænd som er relativt dårligt uddannede, som er vant til let at kunne få (ufaglært) arbejde og hvis arbejdsmarked (bygge/anlæg, industri, handel og transport) presses af afmatningen. Af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands tal fremgår det, at det i København Syd først og fremmest er brancherne bygge- og anlæg, industri samt lager og transport, der rammes af den økonomiske afmatning. De grupper som forventes først at blive ramt af afmatningen er ufaglærte, unge under 30 år, mænd, faglærte inden for bygge- og anlæg, dimmitender (humanister). Forventningen om stigende arbejdsløshed blandt unge bekræftes af de seneste ledighedstal for København Syd. Fra januar 2008 til januar 2009 kan ses en stigning i ledigheden blandt 16 til 24-årige på 2,3 procentpoint i Køge, 1,7 procentpoint i Greve, 1,3 procentpoint på Stevns og 0,8 procentpoint i Solrød. Det drejer sig forholdsvis om unge ufaglærte mænd. København Syd har således en klokkeklar udfordring: Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. Ikke mindst holdt op i mod det forhold, at ungdomsarbejdsløsheden også steg under højkonjunkturen fra november 2007 til november 2008 med henholdsvis 11,7 % i Greve, 14,4 % i Stevns, 14,7 % i Solrød og 25,7 % i Køge. For at imødegå udfordringer blev der i workshop 2 bl.a. peget på tættere samarbejde med UUV og øget fokus på de bogligt svage unge.

3 Opsummering af workshop 2 s præsentation i plenum: Afklare læsevanskeligheder It som redskab for unge med skrive- og læsevanskeligheder Tættere samarbejde med UUV om planer for de unge Virksomhedsansvar for at tage flere lærlinge Ungearbejdsløshed unge der er blevet afskediget, ufaglært arbejde har været et attraktivt alternativ til uddannelse og SU Voksenlærlinge som beskæftigelsesredskab Behov for uddannelse af medarbejdere til beskæftigelsesindsatsen 3. Det rummelige arbejdsmarked Fokus: Hvordan modvirkes marginaliseringen af de svage grupper, herunder ikke-arbejdsmarkeds-parate kontanthjælpsmodtagere og handicappede, når ledigheden stiger? Deres potentielle arbejdsmarked er under pres af den økonomiske afmatning og antallet af ikke-arbejdsmarkeds-parate forventes at stige. I forbindelse med kampagnen Ny chance til alle er det lykkedes kommunerne i København Syd at reducere antallet af ledige på kanten af arbejdsmarkedet med 33,7 % i Greve, 19,5 % i Solrød, 16 % i Stevns og 15,7 % i Køge. Men der er stadig lang vej endnu. Ud af Københavns Syd s 1845 kontanthjælpsmodtagere er mellem 60 og 78 % fra matchgruppe 4 og 5 1. En gruppe som risikerer yderligere marginalisering med den stigende ledighed. Udvikling 3. kvt kvt Antal 2008 Andel 3. kvt 2008 Antal Procent 3. kvt kvt 2008 Arbejdsløshedsdagpenge (incl. aktiverede) ,7% 1,7% 1,1% Kontant- og starthjælp (incl. aktiverede) ,5% 1,7% 1,5% Sygedagpenge ,2% 2,6% 2,2% Revalidering og forrevalidering ,8% 0,3% 0,3% Flexjob ,9% 1,5% 1,8% Ledighedsydelse ,7% 0,6% 0,5% Førtidspension ,6% 5,5% 5,8% Introduktionsydelse ,5% 0,1% 0,1% Efterløn* ,3% 5,9% 5,8% I alt ,6% 19,8% 19,1% årige i befolkningen** ,6% Kilde: Jobindsats, DREAM og Danmarks Statistik, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik RAS1, RAS207 * Kan være i delvis beskæftigelse ** udvilkingen er for år til år og ikke kvartal til kvartal. 1 Kilde: Kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark september 2007 september 2008, figur 2, Arbejdsmarkedsstyrelsen august 2008

4 For at imødegå udfordringerne pegede deltagerne i workshop 3 bl.a. på forebyggende indsatser over for unge og målrettet indsatser over for de forskellige handicapgrupper, såsom den stigende gruppe af unge med en ADHDdiagnose. 4. Arbejdskraftbehov i kommunerne Fokus: Hvordan sikrer vi, at kvinder med en ikke-vestlig baggrund i højere gad udnytter deres uddannelse til gavn for arbejdskraftbehovet? Kvinder med en ikke-vestlig baggrund uddanner sig mere end mænd, men har trods en relativ høj uddannelse en lav beskæftigelsesfrekvens. København-Syd Andel af befolkning Østdanmark Andel af befolkning Opsummering af workshop 3 s præsentation i plenum: Ny arbejdsmarkedssituation for marginaliserede grupper. Stadig flere fleksjobbere afskediges Bred gruppe differentieret indsats Lægesamarbejde Forebyggende indsats over for unge: tidligere erhvervspraktik, samarbejde med produktionsskoler om arbejdspraktik Tværkommunalt samarbejde: efteruddannelse så vi er gearet til øget arbejdskraftbehov. Tværkommunalt samarbejde om de smalle målgrupper. Fx Greve og Køges samarbejde om ADHDmålgruppen Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Mænd og kvinder Ikke-vestlige nydanske 5,7% 58% 8,5% 56% Vestlige nydanske 2,4% 73% 4,0% 65% Etnisk danske i alt 91,9% 82% 87,5% 79% I alt - nominelt Mænd Ikke-vestlige nydanske 5,5% 65% 8,5% 62% Vestlige nydanske 2,2% 76% 3,8% 68% Etnisk danske i alt 92,3% 84% 87,7% 81% I alt - nominelt Kvinder Ikke-vestlige nydanske 6,0% 52% 8,6% 49% Vestlige nydanske 2,6% 71% 4,1% 63% Etnisk danske i alt 91,4% 79% 87,3% 77% I alt - nominelt Kilde: Danmarks Statistik Deltagerne i workshop 4 drøftede hvorledes man kan øge erhvervsfrekvensen for kvinder med ikke-vestlig baggrund og pegede bl.a. på øget metodeudvikling og erfaringsudveksling.

5 Opsummering af workshop 4 s præsentation i plenum: Fokus på grupperne: personer uden uddannelse med problemer ud over ledighed, kvinder med ikkevestlig baggrund i erne, traumatiserede flygtninge Brug for mentorer Arbejde med os selv vi udgør måske en del af barrieren? Arbejde med fælles metodeudvikling hvordan møder vi borgerne, overkommer barrieren i samtalen? Væk fra stigmatisering se muligheder frem for begrænsninger Indhente udenlandske erfaringer Lade os inspirere af Vesthimmerlandsprojektet