gl. Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gl. Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares"

Transkript

1 gl. Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares gl-1stx131-bio/a Torsdag den 30. maj 2013 kl

2 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Alger til biobrændstof I august 2011 åbnede et forskningscenter på Lolland. På centret forskes i dyrkning af alger til biobrændsel. Algerne dyrkes i store tanke, se figur 1. Figur 1. Algedyrkningstanke. Citater fra Politiken 28. august 2011 Alger skaber grøn vækst på Lolland Lolland dyrker ikke kun alger til biobrændstof og mad, men også for at trække CO 2 ud af atmosfæren og forurening ud af spildevand.. Alger kan trække CO 2 ud af atmosfæren og rense kvælstof- og fosforforurening ud af udledninger fra landbrug, industri og husholdningsspildevand, 1. Forklar, hvordan alger kan trække CO 2 ud af atmosfæren. Biomasse af grønalger fra slægten Botryococcus, se figur 2, kan anvendes til fremstilling af biobrændstof, fordi den vokser hurtigt og har et højt indhold af lipider. Figur 2. Koloni af Botryococcus. Pilene peger på lipiddråber. 2. Giv forslag til en fordel, alger kan have af at producere og oplagre lipider.

3 Side 2 af 8 sider Undersøgelser har vist, at nitrogenmængden har indflydelse på biomassetilvækst og syntese af lipider hos Botryococcus, se figur 3 og figur 4. Biomasse (g/l) 4,0 Lipid (% af tørvægt) 30 3,5 3,0 2, Lavt N-indhold 2,0 Højt N-indhold 15 1,5 1,0 0,5 Lavt N-indhold 10 5 Højt N-indhold Tid (dage) Tid (dage) Figur 3. Figur 4. Algevækst under forhold med lavt og højt Algers lipidindhold under forhold med lavt N-indhold i vækstmediet. og højt N-indhold i vækstmediet. 3. Forklar resultaterne vist i figur Beskriv, hvilken indflydelse nitrogenmængden har på syntese og oplagring af lipid hos Botryococcus. Inddrag figur 4. Flere steder i verden findes algedyrkningscentre, hvor alger dyrkes i store tanke svarende til dem, der bruges på forskningscenteret på Lolland. På flere af dyrkningscentrene har der været problemer med følgende: hurtig algevækst, som fører til høj ph-værdi i algedyrkningstankene vækst af andre alger end den dyrkede algeart den årlige solindstråling og temperatur. 5. Vælg et af ovenstående problemer og forklar, hvordan det påvirker den ønskede algevækst negativt.

4 Side 3 af 8 sider Opgave 2. Udvikling af cadmiumtolerance Foundry-bugten i Hudson River tæt på New York, se figur 1, har været et af de mest cadmiumforurenede områder i verden. En stor del af cadmiumforureningen blev fjernet ved et naturgenopretningsprojekt i Bundens nedbryderfauna i Foundry-bugten og den nærliggende Syd-bugten domineres af slambørsteormen Limnodrilus hoffmeisteri. Slambørsteormen er ca. 1 mm i diameter og kan blive op til 5 cm lang. Den lever delvist nedgravet i bundmaterialet, som den også æder af. Populationstætheden af L. hoffmeisteri i Foundry-bugten og Syd-bugten fremgår af figur 2. Hudson River Foundry-bugten Populationstæthed (antal/m 2 ) 20 Sydbugten (kontrolområde) 10 Foundry-bugten Syd-bugten Juni August Oktober December 0,5 km Måned Figur 1. Figur 2. Foundry-bugten og Syd-bugtens placering Populationstætheden af L. hoffmeisteri i Foundrybugten ved Hudson-floden. og Syd-bugten i løbet af Beskriv en metode til bestemmelse af populationstætheden af L. hoffmeisteri i bundmaterialet. Koncentrationen af cadmium i L. hoffmeisteri i de to bugter i henholdsvis 1984 og 2002, fremgår af figur 3. Koncentration af cadmium i L. hoffmeisteri (μg/g tørvægt) 600 Foundry-bugten 300 Syd-bugten Figur 3. Koncentrationen af cadmium i L. hoffmeisteri i Foundry-bugten og Syd-bugten i 1984 og Forklar resultaterne vist i figur 3.

5 Side 4 af 8 sider Cadmium er giftigt for mange organismer, og det undrede biologerne, at populationstætheden af L. hoffmeisteri tilsyneladende ikke var påvirket af de høje cadmiumkoncentrationer i Foundrybugten, se figur 2. Til forklaring af disse observationer opstillede biologerne den hypotese, at slambørsteormene har udviklet tolerance overfor cadmium. For at teste hypotesen, undersøgte biologerne i 1984 overlevelsen af L. hoffmeisteri i bundmateriale i fire deleksperimenter: a. Slambørsteorme fra Foundry-bugten blev anbragt i bundmateriale fra Foundry-bugten b. Slambørsteorme fra Syd-bugten blev anbragt i bundmateriale fra Foundry-bugten c. Slambørsteorme fra Foundry-bugten blev anbragt i bundmateriale fra Syd-bugten d. Slambørsteorme fra Syd-bugten blev anbragt i bundmateriale fra Syd-bugten Hvert deleksperiment blev udført 3 gange, hver gang med 10 slambørsteorme. Det gennemsnitlige antal overlevende slambørsteorme efter 28 døgn i de fire deleksperimenter er vist i figur 4. Gennemsnitligt antal overlevende 10 a. b. c. d. 8 Figur 4. Resultat af overlevelsesforsøg hvor slambørsteorme fra Foundry-bugten og fra Syd-bugten blev anbragt i slam fra Foundrybugten og Syd-bugten Bundmateriale fra Foundry-bugten Bundmateriale fra Syd-bugten L. hoffmeisteri fra Foundry-bugten L. hoffmeisteri fra Syd-bugten 3. Forklar, hvordan resultaterne vist i figur 4 kan bekræfte den opstillede hypotese. Yderligere undersøgelser har vist, at den udviklede cadmiumtolerance er arvelig og skyldes en kraftigt forøget produktion af et cadmiumbindende protein hos de tolerante slambørsteorme fra Foundry-bugten. 4. Forklar, hvordan der kan opstå en arvelig ændring, der giver en kraftigt forøget produktion af et protein. Figur 5 viser overlevelseskurver for L. hoffmeisteri før og efter naturgenopretningen. Slambørsteormenes overlevelse i cadmiumforurenet vand blev fulgt i løbet af 30 timer. % overlevende Foundry-bugten før naturgenopretningen Foundry-bugten 2002 Syd-bugten Figur 5. Procent overlevende L. hoffmeisteri udsat for cadmiumforurenet vand Tid (timer) 5. Vurder, hvilken rolle selektion har spillet for udviklingen af cadmiumtolerance, før naturgenopretningen, hos L. hoffmeisteri. Inddrag figur 5.

6 Side 5 af 8 sider Opgave 3. Thrombin Blodstørkningsprocessen består af en række delprocesser. Det første, der sker, er en enzymatisk aktivering af prothrombin til enzymet thrombin. Thrombin katalyserer omdannelsen af det opløselige protein fibrinogen til uopløseligt fibrin. De uopløselige fibrintråde klistrer sammen og danner et tæt netværk i det beskadigede blodkar, se figur 1. Enzymatisk aktivering Prothrombin Thrombin Røde blodceller Fibrinogen Fibrin (monomer) Fibrin (polymer) Figur 1. Skitse af en del af blodstørkningsprocessen. 1. Giv forslag til, hvad der sker med et enzym, når det aktiveres. Citater fra videnskab.dk, 12. februar 2010 SPØRG VIDENSKABEN: Når nu man kan bruge kødklister til at lappe kødstumper sammen til bøffer, kan man så ikke også bruge stoffet i forbindelse med sårheling hos mennesker?.»det er rigtigt tænkt af læseren,«for faktisk benyttes thrombin allerede i sårklister, der i lægeverdenen kaldes for kirurgisk vævslim eller vævsklæber.»vi bruger det for eksempel, når en patient har kvæstet en lever eller har afskrabninger på en lunge. Så sprøjter vi vævsklæber ind på organets overflade, der bliver forseglet.«2. Giv forslag til, hvorfor thrombin kan anvendes til at sætte mindre kødstykker sammen til større. Inddrag figur 1 og ovenstående citater fra videnskab.dk.

7 Side 6 af 8 sider EU har besluttet at tillade, at thrombin udvundet af blod fra svin og okse bruges til at sætte mindre kødstykker sammen til større. Et udsnit af den genetiske kode for svinethrombin og oksethrombin er vist i figur 2. Svinethrombin: -AGU - CAA - GCU - AAA - GCG - CUC - UCA - AAG - GAU - CAG - Oksethrombin: -GAA - CAA - GCU - AAA - GCG - CUC - UCA - AAG - CAU - CAG- Figur 2. Udsnit af den genetiske kode for svinethrombin og oksethrombin. 3. Angiv forskellene i primærstrukturen for svine- og oksethrombin ud fra sekvenserne vist i figur Forklar, hvordan det kan undersøges i laboratoriet, om thrombin i kød stammer fra svin eller okse. Der er bekymring over bakterieindholdet i kød, der er sat sammen med thrombin, se nedenstående citater. Citater fra artikel fra dr.dk, 5. februar Kød med kødklister gemmer masser af bakterier Flere danskere kan komme til at ligge på langs med madforgiftning, hvis stoffet thrombin populært kaldet kødklister bliver tilladt i dansk kød. Men det kan gå ud over fødevaresikkerheden, hvis forbrugerne ikke er opmærksomme på, at det ikke er en rigtig bøf, de lægger på panden hjemme i køkkenet. Og derfor er det vigtigt, at eksempelvis en oksemedaljon sat sammen med thrombin ikke kun bliver stegt, som mange gør: tre minutter på hver side. - Det vil kræve en længere gennemstegning end et helt stykke kød. 5. Forklar, hvorfor kød sammensat med thrombin indeholder flere bakterier end hele stykker kød.

8 Side 7 af 8 sider Opgave 4. Østrogenfølsom brystkræft Østrogenfølsom brystkræft betyder, at brystkræftceller stimuleres til celledeling, når der er østrogen tilstede. Ved at undersøge celler fra en kræftknude kan det afgøres, om cellerne er østrogenfølsomme. 1. Giv forslag til, hvordan det eksperimentelt kan undersøges, om kræftceller er østrogenfølsomme. Patienter, som har fået bortopereret en østrogenfølsom kræftknude, bliver efter operationen behandlet forebyggende med anti-østrogen, fx tamoxifen. Virkningen af østrogen og antiøstrogen fremgår af figur 1. Østrogen Anti-østrogen Østrogenreceptor Østrogenreceptor Bindes til DNA mrna Proteiner, der fremmer celledelinger Figur 1. Virkning af østrogen og anti-østrogen. 2. Forklar, hvordan anti-østrogen kan hæmme celledelinger. Inddrag figur 1. Brystkræftceller kan udvikle resistens overfor anti-østrogen. Resistente brystkræftceller indeholder store mængder af enzymet PKC. Der er lavet forsøg med genterapi, hvor man indsætter et stykke DNA, der koder for et sirna 1. Dette sirna er komplementært til et udsnit af mrna for PKC, se figur 2. Gen for sirna DNA DNA sirna mrna PKC mrna A. B. Figur 2. A: Anti-østrogenresistent celle, der producerer PKC. B: Celle udsat for genterapi. 3. Forklar, hvordan brug af sirna kan begrænse produktionen af PKC. Inddrag figur 2. 1 sirna: Small interfering RNA.

9 Side 8 af 8 sider Figur 3 viser resultatet af et vækstforsøg med østrogenfølsomme brystkræftceller. Cellerne blev dyrket i forskellige koncentrationer af tamoxifen. Antallet af celler blev bestemt efter 6 døgn og angivet i forhold til ubehandlede celler. Brystkræftcellerne er inddelt i tre grupper: a. celler som ikke har udviklet resistens overfor anti-østrogen b. celler som har udviklet resistens overfor anti-østrogen c. celler som har udviklet resistens overfor anti-østrogen og er blevet behandlet med sirna. Antal celler (% af ubehandlede celler) Tamoxifen (μmol/l) Figur 3. Resultat af vækstforsøg. Celler, der ikke har udviklet resistens overfor anti-østrogen Celler, der har udviklet resistens overfor anti-østrogen Celler, der har udviklet resistens overfor anti-østrogen og er behandlet med sirna 4. Forklar resultaterne vist i figur 3. Genterapi, hvor man indsætter et stykke DNA, der koder for et sirna, er endnu ikke en metode, som kan bruges til patienter med brystkræft. Metoden har et stort potentiale, men inden metoden kan tages i brug, skal nedenstående spørgsmål besvares: a. kan indsættelsen af DNA, der koder for et sirna, resultere i en mutation? b. kan indsættelsen af DNA, der koder for et sirna, resultere i en mutation, som gør, at cellerne udvikles til kræftceller? c. kan DNA-stykkerne, der koder for et sirna, bringes uskadt frem til de syge celler? 5. Vælg et af ovenstående spørgsmål og forklar, hvorfor problemet kan fremkomme ved brug af sirna.

10

11 Kilder: Opgave 1. Foto (Figur 1): Pia Bro Christensen, Algeinnovationscenter. Foto (Figur 2): Niels Daugbjerg. N. O. Zhila, G. S. Kalacheva, and T. G. Volova: Effect of Nitrogen Limitation on the Growth and Lipid Composition of the Green Alga Botryococcus braunii. Russian Journal of Plant Physiology 52 (3), (2005), s Opgave 2. Jeffrey L. Levontin et.al.: Rapid loss of genetically based resistance to metals after the cleanup of a Superfund site. PNAS vol. 100, no. 17, (2003), pp Opgave 3. Foto: Kent Weakley. Henrik Bendix: Kan kødklister bruges til sår? videnksab.dk Troels Jensen: Kød med kødklister gemmer masser af bakterier. dr.dk Opgave 4. Lisa B. Frankel, Anne E. Lykkesfeldt, Jens B. Hansen og Jan Stenvang: Protein Kinase C is a marker for antiestrogen resistance and is involved in the growth of tamoxifen resistant human breast cancer cells. Breast Cancer Res Treat 104, (2007), s Tegninger: MarkR grafik/hans Marker Alle internetkilder pr

12 541 TRYKSAG 457

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx111-BIO/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pig City På figur

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2000 2000-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Vejledende opgavesæt 1 Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Respiratorisk

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 1stx121-BIO/A-01062012 Fredag den 1. juni 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Iberisk skovsnegl

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx131-BIO/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pelsfarve hos ulve

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Arvelige sygdomme. Blodtyper. Testosteron

Arvelige sygdomme. Blodtyper. Testosteron Arvelige sygdomme Med udgangspunkt i vedlagte bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om arvelige sygdomme som f.eks. cystisk fibrose. Kom herunder ind på sygdommens genetiske

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares stx102-bio/a-17082010 Tirsdag den 17. august 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Fiskehejren Fiskehejren,

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares stx132-bio/a-27082013 Tirsdag den 27. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Den arvelige

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 1stx101-BIO/A-25052010 Tirsdag den 25. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Proteinet ficolin-3

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1

Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1 Eksamensspørgsmål Biologi C Maj-juni 2016 Hold: 3ebicmf1 HF og VUC Nordsjælland. Hillerød Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucns.dk. NB! Spørgsmålene kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 206 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Arvelige sygdomme Med udgangspunkt i vedlagte bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om arvelige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares stx112-bio/a-16082011 Tirsdag den 16. august 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Dyreplankton

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vest, Esbjerg (561247) Hold: BI13 Biologi C HF Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Skjalm A. Biba/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution HF VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Karsten

Læs mere

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven.

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. 22. Den røde farve i kød skyldes myoglobin som er et globulært protein. Myoglobin indeholder ligesom hæmoglobin en organisk gruppe (hæm) med en tilknyttet jern(ii)-ion

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Ida Jakobsen t393bi-b

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2001 2001-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.

Læs mere

1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper

1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper 1/14 Genmutationer Med udgangspunkt i vedlagt bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om genmutationer og de konsekvenser genetiske sygdomme kan have for en familie. Kom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart

Læs mere

HF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 6

HF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Biologi B Christian

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution VID Gymnasier htx Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart Degn

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19

På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 I bakterier og mikrobers gener findes enzymer, der kan gøre verden grønnere. Nikolaj Blom, der til daglig forsker for Novozymes, er på opdagelse

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille Kirstine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

Studieretningsprojekt 2012

Studieretningsprojekt 2012 FREDERICIA GYMNASIUM Studieretningsprojekt 2012 Brystkræft Biologi B og matematik A 21-12-12 Brystkræft Side 2 af 35 Abstract This study investigates the options and restrictions in the use of mathematical

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2016 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF Biologi B (stx) Tine Kent Egedal (TE) te@vucv.dk 1biB02 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere