STATISTISK TABELYkRK, FJERDE REgKE, Litra A. Nr, 8,a.

Transkript

1 OG. (-)nc DANMARKS STAT 2 7 OKT. 2OW DANMARKS STATISTIK. STATISTIQUE DU DANEMARK. BIBUOTEKE STATISTISK TABELYkRK, FJERDE REgKE, Litra A. Nr, 8,a. 4E SÉRIE, Lettre A. No 8, a. Hovedresultaterne af Folket o11ingen i Kongeriget Danmark den lste Februar 1890, med tilherende Befolkningskaart. Résultats généraux du recensement en Danemark le 1er février 1890, avec deux cartes démographiques. UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU. Publié par le Bureau de Statistique. KJOBENHAVN. BIANCO LINOS KGL. HOF -BOGTRYKKERI (F. DREYER)

2

3 Indholds-Fortegnelse. Pag. Table des matières. Indledning : Fremgangsmaade ved Folketællingerne i Danmark i Tidsrummet I A. Befolkningens Sterrelse og Tilvækst XLI I. Faktisk og hjemmehorende Befolkning. - Midlertidig Nærværende og midlertidig Fraværende (Tillægsliste A. og B.) XLI II. Tilvæksten i det egenlige Danmark. - Sammenligning med Tilvæksten i fremmede Lande. - Tilvæksten i Landets Hoveddele, Landsdele, Overovrighedskredse samt paa storre Der. - Tilvæksten i By og Land. - Tilvæksten paa Færoerne XLIX III. Tilvækstens Aarsager (Fodsler og Dodsfald samt Ind- og Udvandring) LXXXV B. Antallet af Steder, Gaarde og Huse XCIII C. Befolkningens Tæthed CI D. Befolkningens Fordeling mellem By og Land CXI E. Befolkningens Fordeling efter Kjen og Alder... CXX I. Fordeling efter Kjen CXX II. Fordeling efter Alder CXXVII F. Familier (Husstande). - Befolkningens Fordeling efter ægteskabelig Stilling CXXXV I. Familier (Husstande) CXXXV II. Befolkningens Fordeling efter ægteskabelig Stilling CXLIV G. Statsretlig Stilling. - Fedested. - Religion CLX I. Statsretlig Stilling CLX II. Fedesteder CLXII III. Religion CLXXXIII H. Abnorme Individer CXCII I. Almindelige Bemærkninger og Hovedtabeller CXCII II. Dovstumme CXCIX III. Dove CCIII IV. Blinde CCV V. Individer med abnorme Aandsevner.. CCVII a) Idioter CCVII b) Sindssyge CCXII VI. Individer med fiere Abnormiteter... CCXVII J. Befolkningens Fordeling efter Næringsvej og Stilling CCXIX I. Befolkningen efter Næringsvej CCXIX II. Forsorgere og Forsorgede. - Hovedpersoner og Medhjælpere CCXLI III. Færoerne. - Befolkningen efter Næringsvej og Stilling CCLXVIII Tilling: Kongeriget Danmarks Befolkningskaart for CCLXXIX Introduction: procédés des dénombrements en Danemark A. Population : nombre et accroissement. I. Populations de fait et domiciliée. - Passagèrement présents et pass. absents (listes suppl. A. et B.). II. Accroissement de la pop. du Danemark. - Id. en comparaison d'autres pays. - Id. par province, par bailliage et sur les principales îles. - Accroissement urbain et rural. - Id. aux Féroë. III. Causes de l'accroissement de la population: excédent des naissances et effet des locomotions. B. Nombre des maisons habitées. C. Population spécifique. D. Proportion des populations urbaine et rurale. E. Population par sexe et par âge. I. Sexe. II. Age. F. Familles (ménages). - Population par état civil I. Familles ménages). II. Population par état civil. G. Nationalité. - Lieu de naissance. - Confession I. Nationalité. II. Lieu de naissance. III. Confessions. H. Abnormités. I. Remarques et tableaux généraux. Ii. Sourd -muets. III. Sourds. IV. Aveugles. V. Idiots et aliénés. a) Idiots. b) Aliénés. VI. Anomalies multiples. J. Population par profession. I. Métiers. II. Soutiens et nourris. - Chefs et assistants. III. Iles de Féroé. -- Population par profession. Supplément: Carte marquant la densité de la population du Danemark en Det Kongelige Danske Statistiske Bureau i April Marius Gad.

4

5 i INDLEDNING. Introduction. I Kongeriget Danmark er der hidtil bleven afholdt 12 almindelige Folketællinger, nemlig: den 15de Avgust 1769 den lste Februar 1850 lste Juli 1787 lste lste Februar 1801 lste de lste lste ste lste lste 1890 Folketaellingen i Recensement Den forste almindelige Folketælling, der er bleven foretagen i den danske Stat, fandt Sted den 15de Avgust 1769, og den omfattede alle det daværende dansk - norske Monarkis Lande i Europa, nemlig: Kongerigerne Danmark og Norge, Hertugdemmet Slesvig, den kongelige Andel af Hertugdemmet Holsten, Grevskaberne Oldenburg og Delmenhorst, samt Færoerne og Island1). - Tællingen iværksattes paa folgende Maade. Efter mundtligt Foredrag for Kongen af lste Deputeret i Rentekammeret, Gehejmeraad Schack, blev det af Rentekammeret ved Skrivelser af 27de Maj 1769 i al Korthed paalagt Stiftamtmændene for Kjobstædernes og Biskopperne for Landdistrikternes Vedkommende at træffe Foranstaltninger til Erhvervelsen af Oplysninger om Folketallet næstkommende 15de Avgust i Over - ensstemmelse med et i Rentekammeret udarbejdet Skema. Et passende Antal Eksemplarer af dette Skema tilstilledes hver af de verdslige og gejstlige Overovrigheder til videre Fordeling, idet Tællingen skulde foretages 1) Paa Island havde der allerede fundet en Folketælling Sted i Aaret 1703, jfr. <Meddelelser fra det statistiske Bureau'', 2den Samling, 1855, S 116 og «Statistiske Meddelelser,, 3die Bakke, 12te Bind, 1892, (A)

6 - II - i Kjobstæderne af Magistraterne (eher, hvor saadanne ikke fandtes, af Byfogderne) og i Landdistrikterne af Sognepræsterne, uden at der forovrigt, saavidt man kan se, gaves nogen nærmere Anvisning til eher Regel for Tællingens Udforelse udenfor de Bestemmelser, der fremgaa af selve Skemaet. Det paalagdes derhos Stiftamtmændene og Biskopperne at forfatte General -Tabeller for hele Stiftet efter de henholdsvis fra Kjobst e- derne og fra Landsognene tilbagekomne udfyldte Tabeller og derpaa at indsende «begge Deele baade den Generale Tabell (in duplo) og alle Kjobstæd- (Sogne-)Tabellerne» tilligemed de Anmærkninger, der mulig maatte ledsage samme, til Rentekammeret inden den derpaa felgende 31te Oktober. Under 12te Juni androg Rentekammeret om Kongens skriftlige Approbation paa det foretagne Skridt, hvilken meddeltes ved Kgl. Resolution af 15de Juni. - Ved Tællingen segtes, foruden Opgivelse af selve Folketallet, tillige Oplysning om Befolkningens Fordeling efter Kjen, Aldersklasser og Livsstilling, samt serskilt om Antallet af Ugifte, fordelte efter Kjon og Aldersklasser. - Den saaledes iv erksatte Folket elling gay imidlertid kun et meget utilfredsstillende Resultat, hvilket skyldtes, foruden den hele ufuldkomne Anordning af Tællingens Udforelse, fierst og fremmest selve Skemaets hoist mangelfulde Affattelse, men dernæst ogsaa dels den Omstændighed, at en ikke ubetydelig Klasse af Befolkningen, nemlig «de udi Tieneste værende gevorbne Ryttere, Dragoner og Soldater, samt de ved de nationale saavelsom gevorbne Regimenter staaende Under- Officerer og Tambourer, for deres egne Persohner» 1), udtrykkelig blev undtagen fra Tællingen, dell den til Folketællingens Udforelse mindre heldig valgte Aarstid. Hvad Ufuldkommenhederne ved Skemaet angaar, maa scerlig fremhæves, at Tællingen ikke blev foretagen ved en n a v n 1 i g Optegnelse af hver Indbygger i Landet, hvorved der var givet et stort Spillerum for Fejltagelser, baade Udeladelser og Dobbeltregninger. Fremdeles vare Aldersklasserne meget uhensigtsmæssig fordelte i 7 Klasser, af hvilke de 6 forste vare 8- aarige og den 7de omfattende alle Aldre fra 48 Aar og derover. Med Hensyn til Individernes ægteskabelige Stilling savnes Oplysning om Enkemænd og Enker samt Fraskilte, hvorover allerede O ed er i sin senere nævnte Afhandling i Heinze's «Sammlungen zur Geschichte und Statswissenschaft», erster Band, Side 41, udtaler sig paa felgende Maade: «Insbesondere fand ich Ursache diesen Mangel an Nachrichten von Witwern und Witwen zu bedauern, als ich Befehl erhielt, die Materie von Witwen -Cassen zu untersuchen etc.» Endvidere giver Indbyggernes Fordeling efter Næringsvej ingensomhelst Oplysning om, hvor mange Individer der selvstændig drive en Næringsvej, hvor mange der ere til Hjælp, og hvor mange der underholdes ved Hovedpersonernes og Medhjælpernes Virksomhed. Det Tidspunkt, man havde valgt til Folketællingens Afholdelse, var for saa vidt uheldigt, som netop paa den Tid af Aaret en forholdsvis stor Del af Befolkningen plejer at care Forte fra Hjemmet enten paa Rejser eller i Sefart. Vel var det paa Skemaet udtrykkelig forlangt, at de Personer, med hvem dette var Tilfældet, skulde regnes med - hvilket altsaa viser, at man gik ud paa at faa hele den hj e m m e her e n d e Befolknings Storrelse konstateret -, men det maa alligevel antages som sikkert, at mange paa Grund af Frav erelse fra Hjemmet slet ikke ere blevne medtagne ved Tællingen, hvilket f. Eks. fremgaar deraf, at Antallet af de gifte Koner viste sig betydelig starre end Antallet af de gifte Mænd, hvortil dog ogsaa Udeladelsen af de Militare har bidraget. Endnu kan tilfojes, at den Frygt, som Almuen - blandt andet paa Grund af en faa Aar iforvejen paalagt Kopskat - nærede for, at Folketællingen skulde were Forleber for nye Skattepaalæg, uden al Tvivl har havt tilfalge, at ikke faa Familief adre have angivet deres Familie mindre, end den virkelig var. Efter at Folketællingen var tilendebragt, blev det ifelge kongelig Befaling gjennem Rentekammeret under 18de April 1770 paalagt Professor, senere Finantsraad og Deputeret i Finants -Collegiet samt i det norske I) Derimod skulde deres Hustrner og Bern belles med (se det paa de felgende Sider aftrykte Skema). Schlegel og efter ham Thaarup sige i deres senere nævnte parker urigtigt, at de Militeres Familier ogsaa vare undtagne. - Det maa fremhaven, at Udeladelsen kun angik de h ver cede Militare, jfr. Punkt 2. i den efterfelgende Forestilling fra Rentekammeret angaaende Folketællingen i 1787.

7 ' - III - Rentekammer, G. C h r. von 0 e d er ') at uddrage Resultater af de indkomne Tabeller, at anstille Betragtninger derover og at fremlægge en Plan for fremtidige T e11inger. Oeder forelagde sin Beretning med tilhorende Tabeller i Haandskrift i Aaret 1772, men Folketællingens Resultater bleve ikke offenliggjorte af Regjeringen, der synes at have næret forskjellige, v esenlig politiske, Betænkeligheder i saa Henseende. De ferste Meddelelser, der kom frem for Offenligheden, findes i A. F. Biisching's «Wöchentl. Nachrichten», 1773, S.353 ff., og «Magazin für die neue Historie und Geographie», 8ter Th., Halle 1774, S , uden at det omtales, hvilken Kilde der er bleven benyttet. De her anferte summariske Tabeller ere imidlertid i fiere Henseender uoverenstemmende deis indbyrdes deis med de senere fremkomne Angivelser, og deres Brugbarhed maa derfor anses som tvivlsom. Paalideligere og udferligere Efterretninger bleve meddelte i «Materialien zur Statistik der Dänischen Staaten», 2ter Band, Flensburg und Leipzig, 1786, med tilhorende Bilag: «Statistisch- Tabellarische Uebersicht der Volks -Menge in den Königlich- Dänischen Staaten, 1787; og endelig udgav Oeder rely, efter at have erhvervet Kronprinsens Tilladelse dertil, sin Beretning i V. A. Heinze's «Sammlungen zur Geschichte und Statswissenschaft», 1ster Band, Göttingen Til den i «Materialien» S optagne Afhandling med tilherende 6 Tabeller har Oeders Haandskrift veret benyttet, men uden hans Vidende, hvorom nærmere Oplysning indeholdes i Fortalen til «Materialien», 2ter Band, Pag. V -VII, og til 3ter Band, Pag. XVII -XVIII, jfr. Oeders egen Udtalelse i hans «Vorbericht» til Afhandlingen i Heinze's «Sammlungen». Oeders i det sidstnavels Værk, S.1-138, trykte «Aufsätze» bestaa foruden en kort Forberetning af 3 Afsnit. Af disse indeholder det for st e forskjellige Betragtninger over Tællingens Resultater, nemlig over Tællingens Hovedresultat, over Folkemængdens Forhold til Arealet og Statens Indtgter, Forholdet mellem Kjebstæderne og Landdistrikterne, Forholdet mellem Kj.onnene, Forholdet mellem Aldersklasserne, Forholdet mellem Gifte og Ugifte, Fordelingen efter Nringsveje og Forholdet mellem den saakaldte tærende Stand (o: Civilbetjente, Gejstlige og Uformuende) og den saakaldte nrende Stand (o: Borgere, Bender og Sufolk), hvorhos de forskjellige Mangler ved det benyttede Skema lejlighedsvis kritiseres, ligesom det ogsaa gjeres gjaidende, at Tællingen ikke ber foretages om Sommeren, men om Vinteren (hvilket sidste dog endnu ikke blev taget til Folge ved den nærmest paafolgende Folketælling). Det an det Afsnit bestgar af 78 Tabeller, der danne Grundlaget for de forudgaaende Betragtninger. Det t r e d i e Afsnit endelig meddeler en Plan til Udforelsen af fremtidige Folketællinger, gjentagne efter et bestemt (5 eller 10- aarigt) Tidsrum, med Forslag til Regler for Tællingens Udferelse og T7dkast til Skemaer, hvilke Regler og Skemaer i Hovedtrækkene ere lige med dem, der bleve brugte ved de senere Tællinger. Som en nedvendig Betingelse for Arbejdets nejagtige Behandling foreslaas derhos Oprettelsen af et bestandigt Bureau til Bearbejdelse af de indhentede Efterretninger, i Lighed med den bestandige Tabelverks- Commission i Sverig. Folketallet er saavel i «Materialien» som i Heinze's «Sammlungen» angivet for de enkelte Kj.obstæder og Herreder, men ikke for hvert enkelt Sop. - Paa Dansk ere Resultaterne af Folketællingen i 1769 meddelte, summarisk for hver Kjobstad og hvert Herred, med tilknyttede Bemærkninger, i J. F.W. Schlegels «Statistisk Beskrivelse af de fornemste europmiske Stater,, 2den Del, 1ste Hefte, Kjobenhavn 1796, ligesom ogsaa Hovedresultaterne ere optagne i en Afhandling af C. H. Pram i det skandinaviske Literaturselskabs Skrifter, 4de Aargang, 1808 : «Om Befolkningen i Skandinavien og dens Tilvæxt i Tidslubet » med 6 Tabeller (ogsaa særskilt trykt) og i Fr. Thaarup's «Udforlig Vejledning til det danske Monarkies Statistik», 4de Del, Kjebenhavn 1815, samt i en i «Landboe- Commissionens Forhandlinger», 2det Bind, Kjebenhavn 1789, meddelt «Tabellarisk Extract af de ved Etatsraad Zoega forfærdigede Beregninger over Folkemængden i Danmark, sammes Forhold til o Mile og Hartkorn, ni. m., uddraget af Folge- Tællingen i Aaret Det Skema, der ved danne ferste almindelige Folketælling i den danske Stat blev udsendt hen - holdsvis til Kjebstæderne og til Landdistrikterne, findes ordret aftrykt paa de omstaaende Sider. 1) 0 e der blev i 1772 udnævnt til Stiftarntmand i Trondhjem, men strax efter entlediget, og i 1773 udnævnt til Landfoged i Grevskabet Oldenburg, hvor han Bede (A «)

8 - Iv -- Tabell over Saavel Mand- som Qvindekiennet udi Kiebstæd under Stift (de udi Tieneste verende gevorbne Ryttere, Dragoner og Soldater, samt de ved de nationale saavelsom gevorbne Regimenter stauende Under -O f f i c e r e r og T a m b o u r e r, for deres egne Persohner undtagen, men deres Hustruer og Bern ibegreben) saaledes som dets Tal efter hvers Alder befandtes at vere den 15de Au g u s t i 1769, nemlig: Hvert Sogns eller Qvarteers / Navn 1 Rubrique paa 8 Aar og derunder. Mand- Fruenfolk. timmer. 2 Rubrique fra 8 til 16 Aar inclusive Mandfolk. Fruentimmer 3 Rubrique fra 16 til 24 Aar inclusive. Mand- Fruenfolk- timmer. 4 Rubrique fra 24 til 32 Aar inclusive Mandfolk. Fruen thinner. 5 Rubrique 6 Rubrique 7 Rubrique fra 32 til 40 fra 40 til 48 fra 48 Aar Aar Aar og inclusive. inclusive. derover Mend- Fruen- Mand- Fruen- Mand- Fruenfolk. timmer. folk. timmer folk. timmer. Summa Recapitulatio. 1 Rubrique Mand folk. Fruentimmer Af det modstaaende fulde Tal Mandfolk og til efterskrevne Nummer e, nemlig 1) Rangs -Persohner, Iustitz- og alle andre Kongelige Hustruer og hos sig havende Born 2) Geistligheden, samt Kirke- og Skoele- Betiente, saa Hustruer og hos sig havende Born 3) (a) Soefarende og Fiskere, iberegnet dem, der med Tilladelse ere i Fahrten eller paa Reiser, med deres Hustruer hos sig havende Born 4) Fabriquerer og Haandverker, samt deres Svenne og Leredrenge, med deres Hustruer og hos sig havende Born 5) Andre Borgere og saadanne Indbyggere, som ikke under forestaaende og 4. ere benevnte, med dares Hustruer og hos sig havende Born 6) Alle u g i fte I Persohner I of 2den Rubrique Mandfolk Fruentimmer - 3die Fruentimmer, h soberer Betiente med deres og Studentere, med deres Ode - - tilsammen - 5te P _ 6te - / - 7d e ) Alle Tienestefolk og Dagleiere 8) De udi donne Kiebstæd hiemmehorende, som med Pasz paa nogen Tiid ere paa udenrigs Reiser og henhore til de under og 7. benevnte Stender og 9) Hospitals -Lemmer samt andre Vanfore, gebreklige og afsindige Persohner Mand-,folk. Fruentimmer. Summa

9 Tabell over Saavel 'Wand- som Qvindekiennet udi Sogn eller Prmstegield med dertil herende Annex under Stift (de udi Tieneste vmrende gevorbne Ryttere, Dragoner og Soldater, samt de ved de nationale saavelsom gevorbne Regimenter staaende Under -0 f f i c e r er og T a m b o u r e r, for deres egne Persohner undtagen, men deres Hustruer og Bern ibegreben) saaleedes som dets Tal efter livers Alder befandtes at vmre den 15de Augusti 1769, nemlig: Ever Byes l Navn i eller } Sognet og Beigds JJJ Annexet. 1 Rubrique paa 8 Aar og derunder. Mandfolk. Fruentimmer 2 Rubrique fra 8 til 16 Aar inclusive. Mendfolk. Frnen timmer. 3 Rubrique fra 16 til 24 Aar inclusive. Mend- Frnen. folk. timmer. 4 Rubrique fra 24 til 32 Aar inclusive. Mendfolk. Fruentimmer. 5 Rubrique fra 32 til 40 Aar inclusive. Frue\ Mandfolk. timmer: 6 Rubrique fra 40 til 48 Aar inclusive. Mand- Fruenfolk. timmer. 7 Rubrique fra 48 Aar og derover. Mendfolk. Fruentimmer. Summa Recapitulatio. 1 Rubrique Summa Mandfolk. Fruentimmer. I ovrigt forklares kortelig herved om dette Sogn bestaaer enten af Landlmgder, eller Soelmgder alleene, eller af begge Deele, og hvormeget hver Deel kand omtrent pore af det heele Sogn. Af det modstaaende fulde Tal Handfolk og Fruentimmer, henherer til efterskrevne N u m m e r e, nemlig: 1) Rangs- Persohner, Proprietairer, som ingen Rang have, Iustitz- og alle andre Kongel. Betiente, saa og Forpagtere, Forvaltere. Ridefogder og detslige, med deres Hustruer og hos sig havende Bern 2) Geistligheden samt Kirke- og Skoele- Betiente, saa og Studentere, med deres Hustruer og hos sig havende Born 8) (a) Bonder og-andre Jordbrugere, som sig deraf alleene og ikke af Seefart eller Havfiskerie tillige ernmre, saa og Mellere, Kroemmnd, Skovfogder, Skovlebere, Huusmmnd, Inderster og detslige, med deres Iiustruer og(b) Deres hos sig havende Bern 4) (a) Seefarende og Fiskere, iberegnet saavel dem, der med Tilladelse ere i Fahrten eller paa Reiser, som de, der tillige ernmre sig af Jordbrug, med deres Hustruer og (b) Deres hos sig havende Born 5) Fabriquerer og Haandvmrker, samt deres Svenne og Lmredrenge med deres Hustruer og hos sig havende Bern af 2den Rubrique Mandfolk Fruentimmer " 3die Persohner - 6te - - 6) Alle ugifte 5té tilsammen de - - 7) Alle Tienestefolk og Dagleyere 8) De udi dette Sogn hiemmeherende, som med Pasz paa nogen Tiid ere paa udenrigs Reiser, og henhere til de under og 7. benmvnte Stmnder og 9) Hospitals - Lemmer samt andre vanfere gebreklige og afsindige Personer 1 Mendfolk. Fruentimmer

10 - VI - Folketsellingen i Recensement Efter en of Rentekammeret under 13de Marts 1787 nedlagt allerunderdanigst Forestilling til Kongen og derpaa folgende Kongelig Resolution af 21de Marts nrastefter bleu ved Reskript af 11te Maj s. A. den nraste almindelige Folketralling foranstaltet afholdt den lste Juli Denne Trailing, der - i Modsrat- ning til den foregaaende - var i ndskrranket til Kongeriget Danmark alene, led altsaa endnu af den Mangel, at den udfortes om Sommeren, men for. vrigt betegnede den i mange Henseender et betydeligt Fremskridt, hvilket klart vil fremgaa af Rentekammerets Forestilling, der - ifolge Udskrift af «Rente Kammerets Relations og Resolutions Protocol i Aaret 1787 (3die Januar til 15de Junii), Dansk, A, 1-132» - havde folgende Ordlyd: «Allerunderdanigst Forestilling. Ved en mundtlig allernaadigst Befaling er mig Geheimeraad Grey Reventlow tilkiendegivet: at det er Deres Majestcets allernaadigste Villie, at, ligesom i Aaret 1769 efter allerhoiest Befaling af 15de Junii s. A. blev foretaget en almindeliq Folketcelling i Deres Majestcets Riger og Lande for at faae noie Underretning om Folkemeenydens Tilstand paa ethvert Sted til Veiledelse udi de dermed forbundne adskillige nyttige Indretninger og Foranstaltninger, saa skai og nu udi samme Ginned foranstaltes saadan Optcelling for det ferste i Kongeriget Danmark: samt at Rentekammeret til den Ende skulde fremkomme med ncermere allerunderdanigst Forestilling, angaaende Maaden, hvorpaa denne Tcelling kunde være at foretage. I Felge denne Deres Majestcets allernaadigste Befaling have vi taget under Overveielse alle de Poster, som kunne tiene til at giere den befalede Optcelling saa neiagtig og paalidelig, som det efter Omstcendighederne er mueligt, og derhos i den Henseende ladet os meddeele de fornodne Efterretninger og Oplysninger; hvorefter vi nu vove allerunderdanigst at foredrage Deres Majestcet de Poster, som i Henseende til Maaden, hvorpaa Optcelling kan foretages, med videre, efter vores Formening bar iagttages, til Deres Majestcets egen allerheieste Overveielse og Bestemmelse; Og maue vi saa - ledes erindre: 1. at Tcellingen overalt, saavel i Kiobstcederne som paa Landet her i Riget, bar, ligesom ved Tcellingen i Aaret 1769 var fastsat, tage sin Begyndelse paa en vis besternt Dag, hvortil vi foreslaae den ncestkommende 1s t e Ju l i i, som er en Sondag, og forsuavidt Tcellingen ikke paa een Dag kan fuldendes, fortswttes den i Kiobstcederne de ncestfolgende Sognedage og paa Landet paa de efterfolgende Sondage. Ved Tcellingen paa ethvert Sted antages som en uafvigelig Regel, at de Born, som fades efter den lste Julii, men forend Tcellingen endnu er fuldendt, ansees som ufodte og tcelles altsaa ikke; h.vorimod de Personer, som maatte doe i det Tidsrum fra lste Julii indtil Tcellingen paa ethvert Sted endes, tootles som levende; paa det at af den heele ()Mailing kan erfares Folkemoengdens virkelige Tilstand her i Riget paa den foreslagne Dag, nernlig den nwstkommende lste Julii. 2. at under Tcellingen inddrages alle og enhver, af hvad Stand de were maatte, saavel lndfodte som Fremmede, der paa den besternte Dag opholde sig her i Riget, samt de indfodte, der vel kunne være fravicerende paa Reiser, men hvorom vides, at de enten her have deres scedvanlige Opholdssted eller at de igien agte sig tilbage for her at etablere sig. Ved Tcellingen i Aaret 1769 vare de gevorbne Militaire undtagne: men da saadant kan give Anledning til Mislighed udi Folketallets Bestemmelse i det Heele, saa holde vi for rettest, at Optcellingen, som meldt, udstrcekker sig til alle, saavel militaire som civile.

11 - VII - 3. at Folketcellingen begvemmeligst kan foretages i K i o b s t d e r n e ved Rodemesterne under vedkommende Magistrats Bestyrelse, og paa Land et af Sogneprcesterne hver i sit Sogn med tilherendè Annexer. I Henseende til Tcellingen i Kiobstcederne, da er det udenfor al Tvil, at samme begvemmeligst kan besorges under Magistratens Bestyrelse af Rodemesterne, som maae gaae fra Huus til Huus for efter Huusfaderens Anviisning og ved hans Hielp at optegne de udi ethvert Huus forefindende Personer tilligemed de Efterretninger, som herefter om hver iscer forlanges, samt, naar fiere Familier boe i eet Huus, da scerskilt for sig at anfore hver Familie tilligemed de dertil horende Personer. Under denne Tcelling i Kiobstcederne indtages, som meldt, alle saavel Geistlige og Civile, som Militaire, der sammesteds maatte ligge i Qvarteer. Men derimod vil det vcere fornodent, at de Militaire, som ligge enten i Fcestninger, der ei tillige ere K'ebata der, eller i Caserner, saavelsom og de Matroser og andre, som boe i Nyeboder her i Staden, maae tilligemed deres Familier, efter en Foranstaltning fra vedkom- mende Collegier, besorges optalte, paa hvilken Maade samme formenes lettest at kunne skee. Hvad derimod Tcellingen paa Landet angaaer, da har Kammeret overdid, om samme rettest var at overdrage enten til de civile Betiente eller til Prcesterne, og troe vi, at disse sidste dertil ber vicelges, hver for sit Sogn med Annexer; ligesom de og have forrettet Tcellingen i Aaret Thi da Jurisdictionerne paa mange Steder findes indblandede mellem hinanden, saa vilde deraf fiyde, at naar Tcellingen skeete ved de civile Betiente efter sammes Jurisdictioner, vilde de Indvaanere, som efter deres Boepazle, m. m. here tilsammen, ved Tcellingen blive adskilte, og,siden Tabellernes For - fatning over den heele Folkemcengde ikkun med megen Vanskelighed igien kunne samles. Derimod bestaae Kirkesognene af Byer, som grandee til hinanden, og enkelte Gaarde og Huse; fiere Kirkesogne tilsammen udgiore Herreder, og fiere Herreder, som grandee sammen, Amter, ligesom disse igjen heele Stifter. Denne Inddeling af Grunden er den naturlige og maa, efter vores Formening, ved Tcellingen noie folges. Tcellingen kan altsaa rettest foretages Sogneviis af Præsterne, som desuden forud have langt neiere Kundskab om Folkemcengden i deres Sogne, end de civile Betiente kunne formodes at have i deres starre Distrieter. Til at gaae Prcesterne tilhaande i dette Arbeide maatte Degn og Skoleholdere i hver Sogn og Annex vcere pligtige. Men at lade Tcellingen paa Landet skee paa den Maade, som er foreslaaet for Kiobstcederne, ved nemlig at gaae Huus fra Huns vilde, som vi formene, medfere alt for megen Vanskelighed i Henseende saavel til Husenes og Gaardenes starre indbyrdes Frastand paa Landet end i Kiobstcederne, som og dertil, at Hovedpersonen i en Gaard eller et Huus ofte ikke maatte findes hiemme, hvortil kommer, at Arbeidet i saa Fald ikke vel kunde paalcegges Prcesterne, som dog ellers dertil ere at acmes for de paalideligste. Vi troe derfor, at Prcesterne hver i sit Sogn fra Prcedikestolen kunde indkalde at mode for sig den ncestkommende 1ste Julii 'Huus - fcedrene fra saamange Byer og Gaarde eller Huse, bois Indvaanere han anseer paa den Dag at kunne faae optait, for at angive de Personer, som opholde sig i deres Gaarde eller Ruse samt tillige for hver Person iscer at meddele de evrige Efterretninger, som herefter ommeldes. Og maatte Prcesten sáaledes, efter foregaaende Bekiendtgiorelse fra Prcedikestolen, paa hver af de eftérfolgende Sondage fortscette Tcellingen, indtil samtlige Sognets Indvaanere ere optalte og Prcesten over dem har forfattet Liste. Naar Tcellingen forrettes paa denne Maade, rindes, at Gaardmændene med deres Familier kunne anferes for sig, og Huusmcendene med Familier for sig; hvilket derimod ikke vilde kunne finde Sted, naar Tcellingen skeete Huus fra Huus. I de Sogne, hvor Hovedgaarde ere beliggende, maatte Hovedgaardseierne eller de Personer, som disse paa deres Vegne lade mode, were pligtige tillige at medfere udforlig skrivtlig Underretning om alle dem, som opholde sig paa Hovedgaardene. 4. at til Regel ved Tcellingen saavel i Kiobstcederne som paa Landet maatte antages : at enhver ved Tcellingen refines til det Huus, hvori han saver: at naar en Person, som scedvanlig sorer

12 - VIII - i et Huus, er fravicerende, enten alene i Forretninger i Landet, eher og udenlands med det Fore. at komme tilbage, f. Ex. til Sees, saa refines han til den Familie, fra hvilken han er bortreist og til hvilken han agter sig tilbage: at ligesom Tcellingen overalt nodvendigen maa skee Gaard- og Huusviis,' saaledes, at for hver Gaard eller Huus anfores alle deri vcerende Personer, saa maa og i Listerne hver Persons fulde Navn anfores tilligemed dens Alder, hvorved iagttages, at det lebende, men ikke det opfyldte, Alders Aar anfores, f. Ex. ved nyfedte Born skrives 1, og ved den, som er i sit 26de Aar, 26 ikke 25 : at for hver Person anfores, hvad han er i Huset, saasom Mand, Kone, Barn, regte eher ucegte, af ferste, andet eller hvilket 1Egteskab, Slcegtning og hvor ncer, Tienestetyende samt Svend og Dreng, til Leie boende, Logerende, Indqvarteret oq saa videre: at for hver Person maa Biores Forklaring, om den er givt ferste, anden eller hvilken Gang, eher ugivt, eller i Enkestand den forste, anden eller hvilken Gang: at Personernes Titel, Embede, Forretning, Haandvicerk eher Nceringsvei maa anfores, samt saavidt de maatte verre vanfere, eller leve af Almisse. 5. paa det at Tcellings -Listerne kunne naae den mueligste Grad af Tydelighed, hvortil isar krceves, at de alle, saavidt passende, maae were indrettede paa lige Maade og efter lige Regler, vil det verre fornedent, at saavel Magistraterne i Kiebstcederne, som Prcesterne paa Landet, meddeeles trykte udfyldte Schemata, som kunne vise, hvorledes de Personer, som tcelles, bar anfores, og i hvilke Rubrikker de om dem forlangte Efterretninger anmcerkes. Foruden disse udfyldte Schemata kunde og Vedkommende, til Lettelse i Arbeidet, tilstilles et til Listernes Forfatning tilstrcekkeligt Antal Ark Papiir, hvorpaa alene aftrykkes Rubrikkerne med deres Tiller. 6. at Listerne, naar de efter Schema ere forfattede og fuldferte, maae i Kiebstcederne glennemsees af Magistraten, som netter eller lader rette de Feil og Mangler, som derved maatte forefindes, og derefter indsender samme til vedkommende Stiftamtmand for fra ham tilligemed hvad Anmcerkfinger han ved samme maatte finde at tilstilles Kammeret: Men de af Prcesterne paa Landet for deres Sogne og Annexer forfattede Lister tilstilles Provsterne, for af disse vale at eftersees, om ved een eller anden Person nogen af de Efterretninger, som forlanges, maatte verre forglemt, og i saa Fald igien at tilstilles vedkommende Forfatter til at udfylde det manglende. Og naar Provsterne derefter, hver for sit Herred, have samlet Listerne i foreskrevne Form, indsendes de til Biskopperne, som, naar intet derved findes at erindre, indsende dem til Rentekammeret. Ved Tcellingen i Aaret 1769 bleve de specielle Lister ei indsendte1), da Biskopperne vare overdragne, hver for sit Stift, at forfatte generale Tabeller: Men da dette gay Anledning til For - skicellighed i Arbeidet, saa holde vi for bedst, at samtlige specielle Lister indkomme til Rentekammeret, og de generale Tabellers Forfatning efter disse overdrages til een eller fiere dertil duelige Personer. 7. at om den befalede Trolling maatte giennem Deres Majestcets danske Cancelie udgaae et Rescript, hvorudi tillige kunde indrykkes ei alene det fornodne til at forekomme Fordomme imod denne Foranstaltning, men og de for Tcellingen tienlig eragtede Forholds Regler, samt en Opmuntring til Vedkommende, som overdrages at forrette Tcellingen, at anvende derpaa al muelig Fliid og Nei - agtighed. Og kunde Kammeret forresten forsyne Canceliet med de ved Tcellingen fornodne Materialier, saasom Schemata og deslige. Dette maa forstaas saaledes, at de ikke bleve indsendte til Rentekammeret inden General- Tabellernes Affattelse, jfr. Pag. II En udferlig «Designation» over samtlige fra Landets davarende 6 Stifter til Rente -Cammeret in Anno 1769 indkomne saavel General som speciale Tabeller over Folke- Tallot i Danmark., underskreven «Rentekammeret den 9de Juni D. Hansen., findes opbevaret i Rigsarkivet, i Forening med saavel de generale som de specielle Tabeller - af hvilke sidste Magistraterne og Sognepra sterne ifelge Reskripterne kun skulde udfylde é n for liver Kjobstad og for hvert Landsogn - for folgende 4 Stifter: Sjæ1lands Stift (med Staden Kjobenhavn), Fyens Stift (hvorunder Lolland- Falster), Aarhus og Ribe Stifter.

13 - IX - Vi understaae os saaledes, ncest at udbede Deres Majestcets allerheieste Stadfcestelse over foranferte mundtlige Befaling, hvorefter en almindelig Folketcelling i Kongèriget Danmark skai foretages ; i dybeste Underdanighed at indstille til Deres Majestcets allerheieste Resolution: Om bemeldte befalede Folketcelling maa foranstaltes paa foranferte af Rentekammeret foreslagne Maade. Rentekammeret den 13de Marts C. D. Reventlow. J. Erichsen. Hansen. J. Hoe. 0. P. Kolle. Schirnning. D. Hansen. Wormskjold. K. Budt. M. von Essen. Meincke. N. Hammelev. Vorndran. Angaaende Stadfcestelse paa en mundtlig allerheiest Befaling betrceffende en almindelig Folketælling i Danmark, samt Forslag om Maaden, hvorpaa denne Tatting kunde foretages». Herpaa afgaves felgende R e s o l u t i o n: «Det er, saaledes som indbemeldt, Vores allernaadigste Willie: at, ligesom i Aaret 1769 efter Vores Befaling af 15de Junii samme Aar blev foretaget en almindelig Folketcelling i Yore Riger og Lande, for at faae en noie Underretning om Folkemængdens Tilstand paa ethvert Sted til Oplysning og Veiledning udi de dermed forbundne adskillige nyttige Indretninger, saa skai og nu i samme Dimmed foranstaltes saadan Optcelling for det ferste i Vort Rige Danmark, som kan viise Folkemængdens Tilstand overalt udi dette Rige paa den forste Dag i næstkomrnende Julii Maaned. Ievrigt bifalde Vi, at am denne Telling, som bliver at foretage paa den herudi foreslagne Maade, maae giennem Vort danske Cancelie udfærdiges fornodne Rescripter til alle Vedkommende; til hvilken Ende Vort Rentekammer tilstiller bemeldte Cancelie en Gienpart af denne Forestilling, ligesom det forresten forsyner samme saa snart mueligt med de til Tcellingen fornodne Materialier. Christiansborg Slot den 21de Marts 1787., Christian R. C. D. Reventlow. J. Erichsen. Hansen. J. Hoe. Vorndran. De i Henhold hertil af Cancelliet under 11te Maj s. A. udf erdigede Reskripter til Kjebenhavns Magistrat, til Stiftamtmandene og Biskopperne fulgte i et og alt de i Forestillingen indeholdte Forslag, alene med den. Undtagelse, at der ikke i Reskriptet, saaledes som i Forestillingen foreslaaet, optoges nogen Udtalelse sigtende til at fjarne Befolkningens Fordomme mod en Folketælling. Fra nu af blev altsaa Tallingen navnlig, o: liver Person blev paa Listen optegnet med sit fulls. Navn; - og alle Militare taltes med. Alderen anfortes for hver enkelt Person, og ved Bearbejdelsen bleve de forskjellige Aldre sammendragne i 10aarige Klasser indtil 100 Aar, hvorhos en lite Klasse indbefattede dem, der vare over 100 Aar. Naringsvejene bleve ikke, som i 1769, rubricerede paa selve Skemaet, men opferte for hver Person isar og senere ved Bearbejdelsen ordnede i forskjellige Grupper. Familiernes Antal skulde angives, og der forlangtes Oplysning om Enkemand og Enker. Hvad den Bestemmelse angaar, at ogsaa de :Frommede, der paa den besternte Dag opholde sig her i Riget», skulde optages paa Listerne, har man vistnok herved ferst og fremmest tankt paa dem, der havde virkeligt Ophold her i Landet, selv om de ikke havde Indfedsret, hvorimod det er mindre klart, om ogsaa de Udlandinge skulde talles med, som blot opholdt sig (B)

14 X her rent midlertidig. Ligesom der i Reskriptet blev givet Anvisning til og Regler for Tællingens Udferelse, hvorhos der til yderligere Vejledning blev omdelt trykte Eksemplarer af udfyldte Skemata, saaledes sorgede man ogsaa for, at samtlige Original- Lister kunde blive underkastede en ensartet Bearbejdelse. Det i 1787 udsendte Skema, der danner Grundlaget for de senere Folketllings- Skemaer, havde folgende Form: Optegnelse paa Folketallet i Kiobstad, saaledes som det befandtes at were den lste Julii 1787, tilligemed Forklaring om enhver Persons Stand, Embede og Narings -Vei, med videre. - G a d e r n e s Navne, samt G-aardenes og Huusenes No., saa og Familiernes Antal Personernes finde Navne udi enhver Familie. Hvad enhver Person er udi Familien, samt om Bornene ere ægte eller uægte, af forste, andet eller hvilket Egteskab. Personernes Alder, det lobende Alders Aar iberegnet Ugivt eller Givt, og hvorofte de have vieret i Egteskab eller Enkestand. Personernes Titel, Embede, Forretning, Haandværk eller Nærings -Vei. Summa paa Folketallet saavel i hver Grade især som i den heele Bye tilsammen Optegnelse paa Folketallet i Sogn under Amt, saaledes som det befandtes at være den lste Julii 1787, tilligemed Forklaring om enhver Persons Stand, Embede og Narings -Vei, med videre. Byernes og StædernesNavne, samt Familiernes Antal. Personernes finde Navne udi enhver Familie. Hvad enhver Person er udi Familien, samt om Bornene ere ægte eller uægte, af forste, andet eller hvilket Egteskab. Personernes Alder, det lobende Alders Aar iberegnet. Ugivt eller Givt, og hvorofte de have vieret i Egteskab eller Enkestand I Personernes Titel, Embede, Forretning, Haandværk eller Nærings -Vei. Summa paa Folketallet i hver Bye og Sogn, med videre.

15 - XI - Bearbejdelsen af de indkomne Lister blev overdragen til daværende Secretair H. P. von Eggers. De af ham udarbejdede Tabeller findes i Haandskrift i det statistiske Bureau med felgende Titel: «Statistiske Tabeller over Folkemængden i Dannemark efter Optællingen i , for sig og i Samfund med 1769 Aars Optælling og de Fedtes og Dedes aarlige Fortegnelser, efter allerheieste Befaling udarbeidet ved Henrich Peter von Eggers, - underdanigst indleveret den 2den April H. P. Eggers ').» Dette Haandskrift bestaar af 78 Tabeller, hvoraf 8 fremstille «Folkemængdens Sammenligning med Arealet», 17 «Forholdet imellem begge Kien», 1.Forholdet imellem Krebsteds- og Land -Boere», 10 «De forskiellige Aldere», 10 «Den fortærende og frembringende Deel af Nationen», 11 (Den ugifte, gifte og Enke- Stand», 9 «Folkemængden i Aarene 1769 og 1787 sammenlignet uden videre Hensyn» og 12»Folkemængden i Aarene 1769 og 1787 sammenlignet med Hensyn til de i Mellemtiden Fedtes eller Dedes Overskud», med sideordnet Oversigt over «Indvandrede» og «Udvandrede». Heller ikke her er Folketallet opfert sognevis, men kun specificeret for de enkelte Kjebstæder og Herreder. Aldersklasserne ere, som allerede nævnt, 10aarige, og Næringsvejene ere indordnede under felgende 15 Grupper : «1) Geistlige Embedsmænd, 2) Civile Embedsmend, 3) Landofficerer, 4) Seeofficerer, 5) Soldater, 6) Matroser, 7) Tienestefolk i Kiebstederne, 8) Rentenerer, 9) Pen - sionister, Fattige etc., 10) Fabricanter og Haandværkere, 11) Kiebmænd og anden borgerlig Næring drivende, 12) Daglejere i Kiebstederne, 13) Seefarende, 14) Godsejere og Gaardmnd med deres Tienestefolk og 15) Huusmænd, Inderster og Daglejere paa Landet». Disse Tabeller ere imidlertid aldrig blevne trykte. De eneste Resultater af Folketællingen i 1787, der findes offenliggjorte, er en af Eggers forfattet Fortegnelse over det summariske Folketal i Kjebstæderne og Herrederne, der er meddelt af J. F. W. Schlegel i hans «Statistisk Beskrivelse», 2den Del, lste Hefte, 1796, og som senere er bleven benyttet af Pram i hans foran nævnte Afhandling. -2) Folketaellingen i Recensement Den 3die almindelige Folketælling blev i Henhold til Kongelig Resolution af 12te November 1800 ved Reskripter fra det danske Cancelli af 28de November næstefter foranstaltet afholdt den late Februar Man havde nu indset de Ulaemper, der fulgte med at foretage Tællingen om Somrñeren, og valgte derfor Februar Maaned som den Tid of Aaret, paa hvilken det maatte antages, at Landets Befolkning i det Hele var melt i Ro. Den lste Februar er ogsaa bleven fastholdt som Tællingsdag ved alle senere Folke- tællinger, kun at Tællingen i 1834 foretoges ikke den lste, men den 18de Februar, hvilket alone skyldtes den Omstændighed, at man dengang ikke naaede at faa Optællingslisterne og Instruktionerne omdelte fer. Folketællingen i 1801 omfattede Kongerigerne Danmark og Norge, samt F æ r e e r n e og Island. Tællingen udfertes paa samme Maade som i de i Reskriptet indeholdte Bestemmelser for Tllingens Udferelse ere en næsten ordret foretagen Afskrift af Bestemmelserne i Reskriptet af 11te Maj , ligesom ogsaa i) E gg er s blev i 1802 Direkter i General -Postamtet og i 1808 Dansk Post -Inspektor i Hamborg samt Etatsraad, entled. 1816, dod ) Det skai her bemaerkes, at det i Reskript af 17de Marts 1784 (angaaende Hovedstadens Forsyning med Korn- og Fodevarer), jfr. Raadstue- Plakat of 18de Avgust s A., blev paalagt Kjobenhavns Magistrat hvert Aar at indsamle sikre Efterretninger om Stadens Folketal, hvilket nu, i Henhold til Reskripter af 31te Januar 1816 og 31te Oktober 1827 (Politiplakater af 6te Februar 1816 og 18de Marts 1828), sker paa den Maade, at der i Begyndelsen af hvert Aars Maj og November Maaned gjennem Politiet udsendes Skemata til samtlige Gaard- og Husejere, som paa disse Lister skulle anfore alle i deres Ejendomme boende Personer, der ere over 10 Aar gamie, efter Navn, Alder, Fodested og Stilling. Det samlede Indbyggerantal lader Magistraten derefter beregne, paa Grundlag of November- Opgjerelsen, overensstemmende med det tilsvarende Forhold ved de Bidet foretagne almindelige Folketællinger. Som Felge heraf foreligger der - foruden de nojagtigere og mere omfattende Oplysninger, der fremkomme ved de almindelige Folketællinger - fra og med Aaret 1784 lige til Nutiden en aarlig tilnærmelsesvis rigtig Opgjorelse of Hovedstadens Folkemængde. (B'1

16 - XIl - dot Skema, der blev benyttet, var det samme som i 1787, naar alene undtages, at man i Overskriften over den 3die Rubrik udelod: «samt om Bornene ere ragte eller u egte, af ferste, andet eller hvilket Egteskab», og i Overskriften over den 6te Rubrik tilfejede: «eller head de leve of». Det maa dog, deis paa Grund af den forandrede Aarstid, deis paa Grund af stone Erfaring i Henseende til Listernes Udfyldning, antages, at Opgivelserne i det Hele have vroret nejagtigere i 1801 end i Hvad Listernes Bearbejdelse angaar, hedder det i «Collegial- Tidende for Danmark», 37te Aargang, Kjebenhavn 1834, S : «De udfyldte Schemata bleve indsendte til Rentekammeret, hvor de i det siden oph evede Tabelcontoir skulde extraheres og bringes i tabellarisk Form Det trykte ikke -officielle Resultat, som man har deraf, er forfattet af afdode Etatsraad Pram, som fik Listerne til Afbenyttelse og i en af ham udarbeidet og i Aaret 1808 trykt Afhandling meddelte Underretning om Udfaldet. Den sidste officielle Haand paa Arbeidet, efterat Tabelcontoiret i 1819 blev ophevet, lagde nuvaerende Medlem af Statsgjeldsdirectionen Etatsraad Johnsen, der, som daverende Fuldm egtig i Rentekammerets Cancellie, sluttede Arbeidet og forfattede en General -Tabel, der temmelig nine stemmer med Prams». Foruden i den ovenfor omtalte Afhandling af Pram i «det skandinaviske Literatur - selskabs Skrivter», 4de Aargang, 1808, ere Hovedresultaterne af Tml Ingen offenliggjorte for Danmarks Vedkom- mende i Begtrup's Beskrivelse over Jylland, sidste Del, for Danmark og Norge i Fr. Thaarup's «det danske Monarkies Statistik», 4de Del, Kjebenhavn 1815, og for Norge smrskilt i Norsk Rigstidende 1815, Nr. 29 Tilling.') Senere bleve summariske Angivelser af Folketallet i 1801 for hvert enkelt Sogn i Kongeriget Danmark, samt Oversigter over Aldersklasserne og Næringsvejene, provinsvis, optagne i «Statistisk Tabelvmrk», ældste R ekke, lste Hafte, Kjebenhavn 1835 (Tvmr-Folio), der omhandler den i Aaret 1834 afholdte Folketmlling. I dette Vmrk er Befolkningen i 1801 efter Næringsvejene delt i folgende Grupper: «1) Kirkebetiente og Lmrerstanden, 2) Land- Officerer, 3) Soldater, 4) Se- Officerer, 5) Matroser, 6) Borgerlig Embedsstand, 7) Godseiere, Gods - bestyrere og store Avlsbrugere, 8) Gaardmmnd, 9) Husmand med Jord, 10) Husmmnd uden Jord, 11) Inderster, 12) Kiobmmnd med deres Karle og Drenge, 13) Fabrikanter med deres Karle og Drenge, 14) Kunstnere og Haandv erksmmnd med deres Karle og Drenge, 15) Sefarende og Fiskere, 16) Meliere, Kromand, Landkrammere og Vartshusholdere, 17) Tienestefolk, 18) Dagleiere, 19) Capitalister, 20) Pensionister, 21) Almisselemmer og 22) Andre af ubestemte Nmringsveie». - Resultaterne af den paa Fmroerne og Island den lste Februar 1801 foretagne Folketmlling findes, som Supplement til Oversigterne over de paa Fmroerne i 1834 og paa Island i 1835 foretagne Trollinger, offenliggjorte i «Statistisk Tabelvark», ældste Rakke, 6te Hafte, udgivet i 1842 (Tvmr- Folio). I Hertugdommerne S l e s v i g og Holst e n blev der afholdt en Folketmlling den 13 de Februar 1803; om Bestemmelserne vedrerende dense Trolling se «Collegial- Tidende» for 1803, Nr. 3, for 15de Januar. I Fr. Thaarups»det danske Monarkies Statistik», 4de Del, 1815, S. 249 siges, at «Justiceraad og Committeret Prehn har gjennemarbejdet Tabellerne». Resultaterne bleve meddelte i 2 Tabeller i Niemanns Forststatistik og derefter optagne i det nrovnte Vmrk af Thaarup. Udferligere ere Resultaterne af decree Trolling fremstillede i A. C. Gudme: «Die Bevölkerung der beiden Herzogthümer Schleswig und Holstein in früheren und späteren Zeiten», Altona Folketaellingerne i 1834, 1840 og Recensements 1834, 1840 et I det hele Tidsrum fra 1803 til 1834 blev der ingen Folketmlling afholdt i den danske Stat. Men efter at der ved Commissorium af 27de November 1833, som opbevares i det statistiske Bureau, var bleven 1) I Collegial- Tidende for 1802 og 1803 havde man en Angivelse af Folketullingens Resultat sognevis; men den var, ifelge Thaarup, ikke nojagtig, hverken i sine scerskilte Tal eller i Hovedtallene.

17 - XIII - nedsat en Commission til Udarbejdelse af et statistisk Tabely ark for Danmark, var dot ferste Skridt, denne Commission foretog sig, at sage en ny almindelig Folketælling iværksat, og en saadan blev ved Kgl. Reskripter af 3die Januar 1834 ansat tul Udforelse i d et e g e n1 i g e Kong er i g e den 18de Februar Ved denne Folketælling bleu der for ferste Gang sammen med Optællingslisterne omdelt Regler tit V ej - l e d n i n g, hvorhos der tillige udsendtes Skemaer til 2 summariske Tabe l l e r, i hvilke hver Kjebstads og hvert Landsogns Folkemængde skulde fordeles, i den ene efter Alder, loon og ægteskabelig Stilling og i den anden efter Næringsvej ene, samt Regler for disse Tab e l l er s A f fa t t e l s e. I Kjebstæderne foretoges Tællingen, ligesom i 1787 og 1801, af Rodemestrene eller andre Byens Bestillingsmænd under Magistratens Bestyrelse; i Kjobenha;vn skete Optegnelsen, under Rodemestrenes Tilsyn, al hver Gaard- eller Husejer eller af den, der som Vært udforte hans Forretninger. Paa Landet blev Tællingen iværksat af Skolelærerne under Sognepræstens Tilsyn og Vejledning saaledes, at hver Skolelærer i sit Distrikt gik fra det ene Sted til det andet og foretog Optegnelsen, der paa denne Maade blev udfort hurtigere og med mindre Besvær for Sognenes Beboere end i 1787 og Saafremt Tællingen ikke kunde tilendebringes paa en Dag, skulde den fortsættes saa vidt mulig uafbrudt hver folgende Dag (o g s a a paa Landet). indtil den var fuldendt. I det sidste Afsnit af Reglerne for Tællingen paalægges det dem, der forestaa Optegnelsen, at de skulle,,boor det gjeres fornedent, betyde Vedkommende, at der, da Hensigten alene er at tilveiebringe en fuldstændig Oversigt over Statens Befolkning og dens forskjellige Bestanddele, ikke er mindste Grund til nogen Tilbageholdenhed». Medens i 1787 og 1801 Optællingslisterne bleve indsendte til Rentekammeret uden nogen forudgaaet Bearbej- delse, skulde nu den forste Redaktion i Tabelform foretages af Magistraterne for liver Kjebstad og af Sognepræsterne for hvert Landsogn, idet det foreskreves, at Magistraterne og Sognepræsterne skulde, efter at have modtaget Optællingslisterne og underkastet dem et nejagtigt Eftersyn, af disse forfatte «summarisk og uden Navnes Anfersel, 2de Tabeller over Kjebstadens (Sognets) Folkemængde, efter hostrykte Schemata, den ene med Hensyn til Alder, Kjen etc., den anden med Hensyn til Næringsvejene», hvorefter de summariske Tabeller tilligemed Optællingslisterne skulde indsendes til Tabelværks- Commissionen. Ved denne Fremgangsmaade opnaaede man, at Materialets Bearbejdelse fremskyndedes i væsenlig Grad. Rubrikerne paa Optællings- Skemaet vare felgende: 1) (for Kjebstæderne) ugadernes Navne samt Gaardenes og Husenes Nummer saa og Familiernes Antal i hvert Huse; (for Kjebenhavn) «Gadens Navn samt Gaardens eller Husets Nummer og Etagernes Antal» ; (for Landet)»Byernes eller Stedernes Navne, med Anfersel af Gaarde, Huse o. s. v.» ; 2)»Samtlige Personers Navne i hver Gaard, hvert Hus o. s. v. ; 3) «Enhver Persons Alder, det lebende 1) Aldersaar iberegnet» ; 4) «Gift, Ugift, Enkemand eller Enke» ; 5) «Personernes Titel, Embede, Forretning, Haandv ark, Næringsvei, Stilling i Familien eller hvad de leve of Som det ses, er «Stillingen i Familien», der i 1801 dannede en Rubrik for sig, her optaget i Næringsvej -Rubriken ; paa de nuværende Folketællings- Skemaer danne disse Opgivelser atter 2 srskilte Rubriker. Forevrigt ere Rubrikerne 2 og 4, og tildels 1, noget klarere formulerede end i Skemaerne fra 1787 og Samtlige Regler saavel som Skemaet til Opt ellingslisterne findes aftrykte i «Collegial- Tidende» for 1834, S Ved Bearbejdelsen blev Befolkningen efter Næringsvejene fordelt i folgende 16 Klasser: 1) Gejstlige Embedsmænd, Kirkebetjente og Lærerstanden, 2) Civile Embedsmænd og Betjente, 3) Privatiserende Videnskabsmænd, Litterater, egenlige Kunstnere, Studenter eller Andre, som for - berede sig til en videnskabelig Examen, og de, som leve af Time -Informationer, 4) Officerer og Embedsmænd ved Landmilitair -Etaten, 5) Officerer og Embedsmænd ved Semilitair- Etaten, 6) Underofficerer og Soldater, 7) Matroser, 8) De, som leve af Jordbrug, 9) De, som have deres Næring af Seen, 10) De, som leve af Produktars Forædling og Forarbejdning, eller den industrielle Klasse, 11) De, som leve af Handel og Varers Omsætning, 12) Pensionister, Kapitalister og de, som leve af deres Midler, 13) Daglejere, 14) Andre, som ikke ') Det lebende Aldersaar, der siden Folketeellingen i 1787 blev benyttet ved Aldersangivelsen, forandredes ved Folketællingen í 1870 tul det fyldte Aldersaar.

18 - XIV - drive bestemt Næring, 15) Almissenydende og 16) Slaver eller Andre, som ere hensatte i Straffe -Anstalter; - hvorhos der for hver af disse Klasser opfortes 2 Underafdelinger, nemlig: A) (Antallet af dem, der enten som Hovedpersoner eher som Fuldm egtige, Kontorbetjente, Svende eller Drenge here til hver Klasse, og B),,Koper og Bern, Tyende, Avlsfolk og Andre, der forserges af hver Klasse, uden at henhore under Rubriken A». - Resultaterne af Tællingen ere offenliggjorte i «Statistisk Tabelværk., ældste Række, aste Hefte, udgivet af Tabelværks- Commissionen i Juni 1835 i Tvær- Folio. Dette Veerk indeholder, ligesom alle de senere Tabelværks- Hefter, foruden selve Tabellerne tillige en Indledning med Betragtninger over de forskjellige Resultater, der kunne uddrages of Tabellerne. I disse er Folketallet kun efter Kjon angivet sognevis (o: for Landsognene), medens Fremstillingen i de evrigo Tabeller er foretagen mere summarisk, nemlig kjebstadvis, herredsvis, amtsvis, stiftsvis og provmsvis. Commissionen havde tillige sin Opmærksomhed henvendt paa at faa en Folketælling iværksat saavel paa Færeerne og Island som i de danske Besiddelser udenfor Europa, men da Communicationen med disse Lande var afbrudt paa den Tid, da Folketællingen udfertes i det egenlige Danmark, kunde denne Plan ferst gjennemferes noget senere. Ved Cancelli- Reskripter af 3die Juni 1834 paabedes en almindelig Folketælling afholdt paa Færeerne og paa Island, idet det overlodes til Amtmanden paa Færeerne og til Biskoppen og Stift - amtmanden paa Island at afgjere, hvilken Dag der maatte anses for heldigst til Tællingens Udferelse; den foretoges paa Færeerne den 18de Avgust 1834 og paa island den 2den Februar De Bestemmelser, der forevrigt i disse Reskripter foreskreves med Hensyn til Fremgangsmaaden ved Tællingen, ere trykte i «Collegial- Tidende. for 1834, S I G r o n l a n d Merksattes en Optælling af Befolkningen den 31te December 1834, paa de dansk -vestindiske -Oer den late Oktober 1835 og i de dansk -ostindiske Besiddelser: paa Tranqvebars Territorium den lste Juli 1835 og paa Frederiksnagors Territorium den 7de November 1835; hvorhos der af Gouvernementet over de danske Besiddelser paa Kysten Guinea blev foretaget en summarisk Calcule over Folkemængden sammesteds. - Paa Grund af den sildigere Afholdelse af Tællingen i Bilandene, der havde til Folge, at Listerne deis ikke kunde indkomme tidsnok, deis ikke bleve bearbejdede i rette Tid, ere Resultaterne af disse forskjellige Dellinger ikke meddelte sammen med Resultatet af Tællingen i Moderlandet, men ferst optagne i det felgende Folketellings- Hmfte, nemlig i «Statistisk Tabelværk., ældste Række, 6te Hefte. I Hertugdemmerne Slesvig og Holsten (men ikke i Lauenborg) afholdtes, ifelge Kgl. Resolution af 24de Maj 1834, paa Foranstaltning af Rentekammeret, en almindelig Folketælling den 1st e F e b r u a r 1835, hvis Resultater foreligge i:,,tabellen fiber die in den Herzogthümern Schleswig und Holstein am lsten Februar 1835 vorgenommene Volkszahlung. Auf Veranstaltung der Rentekammer herausgegeben. Kopenhagen 1836 (Tvær-Folio). - Ved Kongelig Resolution af 9de Juni 1835, Passus 3, blev det paabudt, at der fremtidig skulde foretages en almindelig Folketælling i den danske Stat hvert fern Aar. Som Folge heraf skulde den næste Folketælling i Kongeriget egenlig have vret afholdt i Aaret 1839; men da det tillige var bleven bestemt, at den skulde sættes i Forbindelse med og ske samtidig med den almindelige Folketælling i Hertugdemmerne, blev den af Hensyn til, at den sidste Telling i Slesvig og Holsten Ferst var foregaaet i 1835, ved allerhejeste Resolution af 14de November 1838 udsat til Aaret 1840, hvorved man desuden vandt, at de femaarige Perioder bleve mere «regelrette.. I Henhold hertil foranledigede Commissionen, hvis Virksomhed ved Kgl. Resolution af 27de Juli 1839 var bleven udvidet til ogsaa at omfatte Hertugdommerne, en almindelig Folketælling iværksat den late Februar 1840 saavel i K o n g er i get Danmark som i Hertugdemmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvilket sidste Hertugdemme, som ovenfor nævnt, ikke var medtaget under Folketællingen i Tællingen skete paa samme Maade som i 1834 (og 1835) og i det Væsenlige efter samme Regler i Kongeriget og Hertugdemmerne. I Slesvig og Holsten var der allerede i 1835 bleven indhentet Opgivelser

19 -XV- om «fremmed Religionsbekjendelse» ; lignende Oplysninger forlangtes nu ogsaa i Kongeriget anferte paa en særskilt Plads paa Skemaet til de summariske Tabeller (over Kjen, Alder o. s. v. og over Neringsveje), der af Sognepresterne og Magistraterne skulde affattes for hvert Sogn og hver Kjebstad. Der blev derhos paa Optellingslisterne indsat en særlig Rubrik til.antallet af Familierne» (a: Husholdninger eller Husstande). I den tabellariske Fremstilling af Tellingens Resultater foretoges felgende Udvidelser : Aldersklasserne (der fra 1787 havde went 10aarige, jfr. foran Side IX) bleve nu 5aarige, og den lste Klasse blev filmed deli.i 3 Afsnit (under 1 Aar, 1-3 Aar og 3-5 Aar); Familiernes Antal blev opfert og, som allerede nævnt, Antallet af.fremmede Religionsbekjendere» ; af Næringsvej- Grupperne bleve den industrielle og den handlende opleste i de vigtigste under samme herende Grene, dog mindre specificeret for Landet end for Kjebstæderne; derhos blev hver enkelt Klasse af Næringsvejene nu fremstillet i 4 Underafdelinger, nemlig : a) Hovedpersoner eller dem, der selvstendig udeve den vedkommende Næringsvej, b) Medhjelpere (Fuldm egtige, Kontorbetjente, Svende, Drenge eller faste Arbejdere), c) de under hver Klasse herende Tyende, hvortil ogsaa Avlsfolk ere henregnede, og d) de Koner og Born saavelsom Andre (saasom Huslerere, Lererinder, Slegtninge, o. s. v.), der fors: rges af den vedkommende Næringsklasse; endelig bleve de, der vare hensatte i Straffeanstalter og Arrester, klassificerede efter Kjennet og visse Hovedperioder af Alderen. - Denne Folketællings Resultater ere offenliggjorte i «Statististisk Tabelværk», eldste Række, 6te Hefte, udgivet i Oktober 1842 (Tvær- Folio); for Hertugdemmernes Vedkommende er her dog kun meddelt summariske Oversigter. Detaillerede Tabeller, med Idledning, over Tællingen i Hertugdemmerne ere trykte i det af Tabelværks- Commissionen udgivne «Statistisches Tabellen -Werk» istes Heft, Kopenhagen 1842 (Tvær -Folio). I de danske Bilande og Kolonier bleve saavidt mulig tilsvarende Tællinger foretagne paa felgende Tidspunkter: paa F æ r e e r n e den 24de Juni 1840, paa Island den 2den November 1840, i Gran l a n d den 31te December 1840, paa de dansk -v e s tin disk e Her den lste Oktober 1841, paa T r a n g v e b a r s Territorium den lste December 1840 og paa Fr e d e r i k snag o r es Territorium den 9de November Udfaldet af disse Tællinger, tilligemed en summarisk Calcule over Antallet of Befolkningen i de d ansk -g u i n eis ke Besiddelser, er optaget i «Statistisk Tabelværk», ældste Række, 10de Hefte. Den 6te almindelige Folketelling blev efter den vedtagne Plan afholdt den lste Februar 1845 baade i det egenlige Kongerige Danmark og i Hertugdemmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Ved denne Telling blev der paa Optællingslisten optaget en særlig Rubrik for «Fedestedet» (Kjebstadens og paa Landet Sognets og Amtets Navn), ligesom der ogsaa, paa dertil given Anledning fra det Kongelige Sundhedskollegiums Side, blev indsat en ny Rubrik med felgende Overskrift : «Af disse vare Forstanden berovede, fiollede eller afsindige», hvilken Rubrik var delt i 2 Underrubriker, hvoraf den ehe skulde oplyse.antallet. og den anden «Sygdommens Varighed». Medens Resultaterne for Fedestedets Vedkommende ikke ere meddelte sammen med Folketellingen, da man senere agtede at bekjendtgjere samme (uden at dette dog skete), ere derimod Oplysningerne om «Idioter og Afsindige» fremstillede i et serligt Afsnit saavel i Tabellerne som i Indledningen til det efternevnte Tabelverks-Hefte. Ievrigt blev Tellingen udfert fuldstendig paa samme Maade som i 1834 og i 1840, ligesom ogsaa Fremstillingen af de indvundne Resultater svarer til den for 1840 givne. - Resultaterne af denne Folketelling, dog - ligesom i kun summarisk for Hertugdemmernes Vedkommende, indeholdes i «Statistisk Tabelværk», eldste Række, lode Hefte, udgivet i December 1846 (Tver -Folio). Tællingen i Hertugdemmerne er udferlig fremstillet i det of Tabelverks- Commissionen udgivne.statistisches Tabellen -Werk», 2tes Heft, Kopenhagen 1846 (Tvær-Folio) Paa Fero e r n e foretoges Tællingen den 24de Juni 1845, paa Island den 2den November 1845, i Grenland den 31te December 1845 og paa de dansk -vestindiske.o'er den lste Oktober Resultaterne ere meddelte i «Statistisk Tabelværk., ny Række, lste Bind, 1850 (4to), (for de dansk -vestindiske

20 - XVI - Gore Vedkommende dog kun rent summarisk i Forbindelse med den felgende Tolling i 1850). Detaillerede Tabeller over Folkemangden paa de dansk -vestindiske Der den lste Oktober 1846 bleve severe offenliggjorte i «Meddelelser fra det statistiske Bureau«, late Samling, 1852 (8vo). Folketaellingerne i 1850, 1855 og Recensements 1850, 1855 et Ved allerhejeste Resolution af 24de November 1848 blev Commissionen for det statistiske Tabelvark ophavet, og ved Kongelig Resolution af lste December 1849 oprettedes fra lste Januar 1850 at regne det s t a t i s t i s k e Bureau, til hvilket Commissionens Arbej der bleve overdragne. I Tilslutning til den Kongelige Resolution af 9de Juni 1835 om 5aarige Folketmllinger blev det, paa Indenrigsministeriets Indstilling, ved Kgl. Resolution af lste December 1849 befalet, at der, nagtet den forste slesvigske Krig endnu ikke var sluttet, og Befolkningsforholdene som Folge heraf vare endel forstyrrede, alligevel - for ikke at bryde Periodernes Regelmassighed - skulde afholdes en Folketælling den lste Februar 1850, hvilken dog paa Grund af Forholdene maatte indskrænkes til d et e g e n l i g e K on g e r i g e. De mindre gunstige Tidsforhold have da ogsaa for saa vidt havt en uheldig Indvirkning paa Resultatets Nojagtighed, som det maa antages, at en Del Soldater fra Kongeriget (antagehg c. 8000) ikke ere blevne medtagne ved Tallingen, nagtet der netop af Hensyn til, at der paa Tællingsdagen var samlet et stort Antal Tropper paa Den Als, blev truffet saregne Bestemmelser for Optællingen af de Militære, medens Tællingen iovrigt blev udfort paa samlte Maade som ved de nærmest forudgaaende Folketmllinger. Herom gives narmere Oplysning i Departements -Tidende for 1850, Nr. 7, af 24de Januar 1850, hvor der tillige findes folgende Redegjorelse for de Opgivelser, der ved denne Telling forlangtes yderligere end forhen:»foruden de Oplysninger, som man ved tidligere Folketmllinger har erholdt om de forskjellige Individers Navn, Alder, Kjon, Titel, Fedested, Naringsvej, Stilling i Familien, og om hvorvidt de ere gifte og ved Fornuftens fulde Brug, vil ved denne Tailing, ved en noget forandret Form af Optællingslisterne og Reglerne for deres Ud- fyldning, erholdes Kundskab om de Blindes, Doves og D e v stumm es Antal, om Antallet paa dem, som ere fr a v a r e n d e fra deres Hj em, og om hvorvidt Aarsagen hertil er Coffarditjeneste, Indkaldelse til Krigs- tjeneste eller anden Aarsag, samt Kundskab om Antallet paa de Individer, der ikke leve i Familieliv, om hvor stort Antal af Familier der boer i hvert Hus, om hvor stort Antallet er paa fraskilte AEgtefolk m. m.; ligesom Optegnelserne af de enkelte Individers Fedested denne Gang ogsaa ville bleue bragte i Tabelform, for at de uddragne Resultater kunne bleue bragte til Publikums Kundskab.» Ved de Personers Navne, som ikke horte til nogen Familie, skulde sattes et Marke i Optallingslisten. Oplysningerne om de «Fraværendeo skulde anfores paa Foden af Opt ellingslisten. Rubriken over dem, der ere Forstanden berovede, blev omredigeret og kom til at hedde: «Forstanden berovede»: 1) fra Fodslen»», 2) fra et senere Tidspunktn. Ved Fremstillingen of Aldersklasserne blev der derhos foretaget den Udvidelse, at Klassen 5-10 Aar blev delt i to (5-7 og 7-10 Aar). - Resultaterne of denne Trailing bleve af det statistiske Bureau offenliggjorte i «Statistisk Tabel- værk», ny Rakke, lste Bind, Kjobenhavn 1850 (4to). Efterretningerne om hvert enkelt Individs Fedested og om Antallet af de Dovstumme, Dove og Blinde samt om Antallet af dem, som ere Forstanden berovede, bleve imidlertid ikke meddelte i dette Bind ; men Oplysningerne om «F.odestedet» offenliggjordes senere i et serligt Bind af Tabelvarket, nemlig «Statistisk Tabelværk», ny Række, 7de Bind, Kjobenhavn 1853 (4to), og Opgivelserne om Antallet af de «Dovstumme» ere trykte i «Meddelelser fra det statistiske Bureau«, lste Samling, Kjeben-