Netredegørelse Version juni 2013

Transkript

1 Netredegørelse Version juni 2013 Netredegørelse 2013

2 Netredegørelse 2013 Gyldighedsperiode: 9. december december 2013 Netredegørelse Version juni 2013 Banedanmark Amerika Plads København Ø Forfatter: Anne Stald Jørgensen Journal nr

3 RETTELSER OG ÆNDRINGER Dette dokument indeholder rettelser og ændringer, som beskrevet i nedenstående tabel. Dokumentet erstatter tidligere versioner af Netredegørelsen 2013, som fremgår af tabellen. Version Udgivelsesdato Original version 9. december Version med rettelse i afsnit 1.3., 2.7., 2.8., og version med rettelse i afsnit 1.8, 2.7, 5.2 og januar juni 2013

4 Indholdsfortegnelse 1. GENEREL INFORMATION Introduktion Formål Lovgrundlag Retlig status Netredegørelsens struktur Gyldighed og opdateringsproces Offentliggørelse Kontakt RailNetEurope - Internationalt samarbejde mellem infrastrukturforvaltere ADGANGSBETINGELSER Introduktion Generelle adgangsbetingelser Almindelige forretningsvilkår og kommercielle forhold Trafikale regler Usædvanlige transporter Farligt gods Godkendelse af materiel Godkendelse af personale INFRASTRUKTUREN Introduktion Infrastrukturens omfang Beskrivelse af Banedanmarks infrastruktur Trafikale begrænsninger 31 Banedanmark 4

5 3.5. Begrænsninger i adgangen til infrastrukturen Passagerterminaler Godsterminaler Service faciliteter Infrastruktur udvikling KAPACITETSTILDELING Introduktion Beskrivelse af kapacitetstildelingsprocessen Plan for tildelingsprocessen Tildelingsprocedure Tildeling af kapacitet til vedligehold, fornyelse og anlæg af infrastruktur Forhold omkring manglende brug af kanaler og aflysninger Usædvanlige transporter og farligt gods Særlige foranstaltninger i tilfælde af forstyrrelser YDELSER Introduktion Basisydelser Tillægsydelser Supplerende ydelser TAKSTER Afgiftsprincipper Afgiftssystem Afgiftssatser Præstationsordning Ændringer i afgifter Betalingsvilkår 51 Banedanmark 5

6 GENEREL INFORMATION 1.1. Introduktion Banedanmark, der er forvalter af statens jernbanenet i Danmark, har udarbejdet og offentliggjort denne Netredegørelse. Netredegørelsen retter sig primært mod jernbanevirksomheder, der planlægger at operere på det danske jernbanenet. Netredegørelsen indeholder oplysninger om infrastrukturen forvaltet af Banedanmark og af andre infrastrukturforvaltere. Den danske jernbaneindustri og relaterede myndigheder er grafisk illustreret nedenfor: Politisk niveau Transportministeriet Jernbanenævnet Myndigheder Havarikommission for Civil Luftfart og Jernbane Trafikstyrelsen Infrastrukturforvalter (Banedanmark) Virksomheder DSB Jernbane virksomheder på udbudte kontrakter Regionale jernbanevirksomheder Jernbanevirksomheder i fri trafik Banedanmark 6

7 1.2. Formål Netredegørelsens formål er at give jernbanevirksomheder, myndigheder og relaterede virksomheder samt andre interesserede oplysninger om statens jernbanenet og andre forvalteres jernbaneinfrastruktur i Danmark. Netredegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 59 af 02/02/2004 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. Netredegørelsen består af et hoveddokument, der beskriver infrastrukturen samt de generelle vilkår for adgang til og trafikering på nettet. Derudover består Netredegørelsen af en bilagsdel med mere detaljerede oplysninger. Endelig indeholder Netredegørelsen links til databaser og relevante hjemmesider Lovgrundlag Netredegørelsen er udarbejdet under henvisning til EU's Jernbanepakke, herunder direktiv 2001/14/EF samt den heraf afledte danske lovgivning: Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastruktur og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering Bekendtgørelse nr. 168 af 03/03/2009 om modtagepligt på kombiterminaler (og senere ændringer) Bekendtgørelse nr. 560 af 21/6/2000 om modtagepligt på stationer m.fl. med senere ændringer Bekendtgørelse nr af 16/12/2011 om betaling for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane Bekendtgørelse nr. af 1392 af 16/12/2011 om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet Banedanmark 7

8 Bekendtgørelse nr af 15/12/2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere (Hertil kommer den til enhver tid glædende bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til lov om jernbane, der fastsætter de aktuelle erstatnings- og forsikringsbeløb) Bekendtgørelse nr. 421 af 26/05/2009 om ændring af bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. Bekendtgørelse nr. 59 af 2/2/2004 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. Bekendtgørelse nr. 421 af 26/05/2009 om ændring af bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. Lov om jernbane jf. lovbekendtgørelse nr af 11/11/2010 Bekendtgørelse nr af 05/11/2010 om Banedanmarks opgaver og beføjelser. Bekendtgørelse nr af 24/09/2010 om Jernbanenævnet Bekendtgørelse nr /12/2008 om jernbanevirksomheders og jernbaneinfrastrukturforvalteres beredskabsarbejde Bekendtgørelse nr af 12/12/2011 om lokomotiver og passagervogne, der anvendes på det danske jernbanenet Lov nr. 588 af 24/6/2005 om Sund & Bælt Holding A/S 1.4. Retlig status Almindelige bemærkninger Netredegørelsen for 2013 er udarbejdet på basis af gældende love med tilhørende administrative forskrifter. Jernbanevirksomheder kan forvente, at jernbaneinfrastrukturen lever op til de specifikationer, der er angivet i denne Netredegørelse, og at Banedanmark vil efterleve de standarder og procedurer, som er angivet heri. Banedanmark 8

9 Ansvar Banedanmark er ikke ansvarlig for fejl, der måtte opstå i forbindelse med opsætning eller udskrivning af Netredegørelsen. Banedanmark står ikke inde for rigtigheden af oplysninger indeholdt i denne Netredegørelse, som er givet af og omhandler andre infrastrukturforvaltere. Gældende love med tilhørende administrative forskrifter gælder forud for oplysningerne i denne Netredegørelse. Der tages forbehold for ændringer i Netredegørelsen eller nettets tilstand generelt, som det på udgivelsestidspunktet ikke var muligt at tage højde for Klageprocedure Klager over Netredegørelsens indhold og afgørelser truffet af Banedanmark kan indgives til Jernbanenævnet. For en nærmere beskrivelse af klageadgang, gebyrer og frister, se Jernbanenævnets hjemmeside på adressen Netredegørelsens struktur Den internationale sammenslutning af jernbaneinfrastrukturforvaltere i Europa, RailNetEurope (RNE), har udarbejdet en fællesstruktur for Netredegørelsens opbygning og indhold. Banedanmarks Netredegørelse følger denne struktur Gyldighed og opdateringsproces Gyldighedsperiode Netredegørelsen er gyldig i kapacitetstildelingsperioden 9. december 2012 til 8. december 2013, hvilket svarer til køreplanens gyldighedsperiode (K13) Opdateringsproces Banedanmark 9

10 Såfremt der sker væsentlige ændringer i de forhold, der er omfattet af denne Netredegørelse, udgiver Banedanmark tillæg til Netredegørelsen. En helt eller delvist revideret Netredegørelse erstatter den forrige udgave af Netredegørelsen Offentliggørelse Banedanmark offentliggør alene Netredegørelsen i elektronisk form på Banedanmarks hjemmeside hvor den kan downloades gratis. Netredegørelsen leveres således ikke som printet dokument af Banedanmark Kontakt Henvendelse vedrørende national og international trafik og anvendelse af jernbanenettet i øvrigt kan rettes til Banedanmark. Nedenstående tabel angiver kontaktsteder i Banedanmark. Banedanmarks kontaktadresse er: Banedanmark Amerika Plads København Ø Danmark Telefon (+45) banedanmark@bane.dk Max. hastighed, akseltryk og metervægt Kørestrøm Operatørkontrakt Dataudveksling Køretidsberegninger Godsbaner Tekniske/trafikale krav Kapacitetsansøgning One-Stop-Shop Kvalitet og sikkerhed Teknisk Drift Trafikal Drift, Key Account Management Trafikal Drift, Key Account Management Trafikal Drift, Trafikplanlægning Trafikal Drift, Trafikplanlægning Kvalitet og sikkerhed Trafikal Drift, Trafikplanlægning Trafikal Drift, Key Account Management Banedanmark 10

11 Veterantogskørsel Usædvanlige transporter Overensstemmelseserklæring (frem til ) Rutekompabilitet ATC, HKT Netredegørelsen Transmission og kabler Kommunikationssystemer Tillægsydelser Sikkerhedsreglement Sidesporsbenyttelse Reklamerettigheder Trafikal Drift, Key Account Management Trafikal Drift, Key Account Management Kvalitet og sikkerhed Kvalitet og sikkerhed Teknisk Drift Trafikal Drift, Key Account Management Økonomi, IT-drift Økonomi, IT-drift Trafikal Drift, Key Account Management Kvalitet og sikkerhed Trafikal Drift, Trafikplanlægning Indkøb & Ejendom 1.9. RailNetEurope - Internationalt samarbejde mellem infrastrukturforvaltere RailNetEurope (RNE) blev dannet i januar RNE er et non-profit samarbejde mellem infrastrukturforvaltere og kapacitetstildelingsmyndigheder, der har til formål at understøtte international trafik på den europæiske jernbaneinfrastruktur. RNEs mål er at støtte jernbanevirksomheder i deres internationale aktiviteter (både passager- og godsoperationer) og øge effektiviteten i infrastrukturforvalternes processer. Medlemmerne i RNE arbejder sammen om at harmonisere betingelserne for international jernbanetransport og skabe en fælles metode til at promovere den europæiske jernbaneindustri. Hensigten er, at denne indsats skal være til gavn for hele den europæiske jernbaneindustri. RNEs opgaver bliver løst af fire permanente arbejdsgrupper og ad hoc projektgrupper, der alle koordineres af RNEs kontor i Wien, Østrig. I dag er der 38 medlemmer i RailNetEurope, som enten er fuldgyldige medlemmer, associerede medlemmer eller medlemskandidater. Medlemmerne i RailNetEurope driver et netværk på omkring kilometer jernbaneinfrastruktur. I det daglige arbejde stræber RNE efter at simplificere, harmonisere og optimere internationale jernbaneprocesser, eksempelvis: - fælles marketing og salgsindsatser (inklusiv Netredegørelsen) Banedanmark 11

12 - samarbejde mellem infrastrukturforvaltere på driftsområdet - udveksling af toginformation i realtid på tværs af grænser - after-sales services som fx rapportering One stop Shop I Danmark kan henvendelse vedrørende ansøgning om international jernbanetrafik ske til Banedanmarks One-Stop-Shop på asn@bane.dk. På findes en komplet liste over One Stop Shops i Europa. RailNetEurope har etableret One Stop Shops i hvert medlemsland. Kunder kan vælge deres fortrukne One Stop Shop og derigennem få dækket alle behov vedrørende international jernbaneservice. Dette ene kontaktpunkt klarer alle forhold relateret til den internationale jernbanekørsel: Fra de indledende spørgsmål om adgang til netværket, til international kapacitetsansøgning, og efterfølgende evaluering af performance. RNEs medlemmers kunder, der udfører international jernbanetrafik, kan således benytte sig af RNEs One Stop Shops mange services: Et netværk af kontaktpunkter, der guider kunderne gennem alle procedurer. Eksperter i køreplanlægning, der anvender deres ekspertise til at servicere kunderne IT værktøjer, der støtter international jernbanetrafik RailNetEurope værktøjer PCS (tidligere Pathfinder) PCS (Path Coordination System) er et online software værktøj, der er tilgængeligt for alle infrastrukturforvaltere, kapacitetstildelingsmyndigheder og kapacitetsansøgere, og sørger for koordinering af processer for international kapacitetsansøgning. Banedanmark 12

13 Værktøjet gør det også muligt for jernbanevirksomheder at granske tilgængelige kanaler som led i deres internationale kapacitetsansøgninger. PCS dækker således One Stop Shop filosofien om at lette de daglige aktiviteter. En væsentlig forbedring ved brugen af PCS på godstransportområdet blev opnået i 2008: "PCS Integration Platform - det nye modul for forbedret kommunikation med de nationale systemer for infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder - blev udviklet og implementeret. Således tilbyder RNE en ny, direkte kommunikationskanal mellem PCS og de nationale systemer, der tillader gensidig dataudveksling. Med dette modul er en af de største hindringer for brugen af PCS i godstransport blevet fjernet: jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere behøver ikke længere at give de samme oplysninger om en international kapacitetsansøgning to gange (en gang i det nationale system, og en gang i PCS) da det nu er muligt automatisk at synkronisere data om internationale kapacitetsansøgninger mellem nationale systemer og PCS. For at kunne udnytte denne forbedring, skal infrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne forbinde deres nationale systemer til Integrations Platformen. For mere information, besøg venligst hjemmesiden: eller skriv til helpdesk: support.pcs@rne.eu. TIS (tidligere EUROPTIRAILS) TIS leverer realtids data om tog direkte til brugerne via internettet og genererer rapporter baseret på historiske data. De to TIS Produkter er baseret på de samme rådata: Realtids overblik over tog samler, centraliserer og offentliggør oplysninger om tog, der kører på de fleste af de RNE jernbanekorridorer (i et stigende antal lande, inkl. Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Luxembourg, Holland, Slovenien og Schweiz), såsom: - Nuværende og tidligere togposition - Køreplansinformation - Oplysninger om forsinkelser og årsagerne til forsinkelsen Banedanmark 13

14 Rapporteringsfunktionen muliggør overvågning af toget og oplysninger om forsinkelser over en given periode. Derudover er et tredje produkt planlagt, som vil gøre det muligt for real-time dataudveksling mellem infrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne ved hjælp af TAF TSI-format. TIS er valgt som støtteværktøj i den europæiske Præstationsordning (EPR) - et fælles RNE / UIC projekt. TIS kan tilgås via: Helpdesk kan kontaktes via support.tis@rne.eu Banedanmark 14

15 ADGANGSBETINGELSER 2.1. Introduktion I det følgende beskrives betingelser og vilkår for jernbanevirksomhedernes adgang til det danske jernbanenet, herunder krav om tilladelse og sikkerhedscertifikat Generelle adgangsbetingelser Adgangen til Banedanmarks jernbanenet er reguleret af en række love og bekendtgørelser. Se afsnit 1.3 for en oversigt Krav til kapacitetsansøgere Ansøgning om adgang til statens jernbaneinfrastruktur, samt eventuel forbindelse til tilstødende landes jernbaneinfrastruktur, indgives til Banedanmark. Det er ikke til hinder for ansøgning om kapacitet, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet ikke opfylder betingelserne for at drive jernbanevirksomhed. 3. parter, eksempelvis andre landes OSS (one-stop-shop) kan også søge om kapacitet på en jernbanevirksomheds vegne Betingelser for at drive jernbanevirksomhed Ret til at drive jernbanevirksomhed i Danmark kræver tilladelse samt sikkerhedscertifikat udstedt af Trafikstyrelsen mod gebyr, se afsnit og nedenfor. Samt forsikringsdækning, som beskrevet i afsnit Tilladelse (licens) til at drive jernbanevirksomhed Tilladelsen til at drive jernbanevirksomhed er et udtryk for, at jernbanevirksomheden opfylder en række krav om hæderlighed, forretningsmæssig forsvarlighed, faglig kompetence mv. Banedanmark 15

16 En tilladelse er gyldig, så længe virksomheden opfylder de angivne vilkår. Trafikstyrelsen kan, hvis styrelsen finder anledning hertil, bestemme, at der skal foretages en fornyet vurdering af, om vilkårene er opfyldt. En fornyet vurdering skal dog senest finde sted 5 år efter udstedelsen af tilladelsen. Der kan knyttes særlige vilkår til licenser, herunder at licenser udstedes for en begrænset periode. Trafikstyrelsens vejledning til ansøgning om licens findes på hjemmesiden på følgende link. Licens udstedt af andre medlemsstater i EU samt Norge og Schweiz gælder i Danmark, dog skal det dokumenteres, at jernbanevirksomheden har forsikring i overensstemmelse med dansk lovgivning, jf. punkt Sikkerhedscertifikat Trafikstyrelsen udsteder sikkerhedscertifikat til danske og udenlandske jernbanevirksomheder, der opfylder kravene til dette. Jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre jernbanetrafik i Danmark, skal ansøge om dette skriftligt til Trafikstyrelsen. For nærmere information om dette henvises til Trafikstyrelsens hjemmeside på følgende link Forsikring Jernbanevirksomheder, der udfører jernbanetransport i Danmark, skal have en ansvarsforsikring, som dækker erstatning for personskade eller tab af forsørger og tingsskade på op til DKK. 357 mio. (2010 beløb). Dette beløb reguleres hvert år pr. 1. januar ved bekendtgørelse udsendt af Trafikstyrelsen. Nærmere oplysninger herom kan fås hos Trafikstyrelsen på Dokumentation for forsikringsforhold skal indsendes til Trafikstyrelsen, som skal godkende forsikringsbetingelserne, herunder størrelsen af forsikringens selvrisiko. Banedanmark 16

17 2.3 Almindelige forretningsvilkår og kommercielle forhold Rammeaftaler I RNE-regi arbejdes der på indførelsen af standard rammeaftaler, der giver mulighed for at tildele kapacitet til en jernbanevirksomhed over mere end den 1-årige køreplansperiode. Banedanmark anvender ikke for øjeblikket sådanne aftaler. Banedanmark, Key Account Management kan kontaktes, hvis der ønskes mere information om mulighederne for i fremtiden at indgå rammeaftaler om jernbanekapacitet Kontrakter Operatørkontrakter Forud for benyttelse af tildelte jernbanekanaler skal de enkelte jernbanevirksomheder eller sammenslutninger af jernbanevirksomheder indgå aftale med Banedanmark i form af en operatørkontrakt. En operatørkontrakt er ikke en forudsætning for at kunne ansøge om kanaler. Banedanmarks standard operatørkontrakt dækker forhold og vilkår, der vedrører den infrastruktur, der er ejet og/eller forvaltet af Banedanmark. Operatørkontrakten tager udgangspunkt i en række standardvilkår, og indgås efter nærmere forhandling mellem parterne. Kontrakten indeholder bestemmelser om: Vilkårene for kanalernes benyttelse, herunder muligheden for tilbagekaldelse Den tilladte kørsel, afregning af baneafgift, samt særlige sikkerhedsforhold Overdragelse mellem jernbanevirksomheder eller sammenslutninger af jernbanevirksomheder Forhold i forbindelse med arbejder på jernbaneinfrastrukturen, herunder varsling af jernbanevirksomhederne Erstatnings- og ansvarsregler for skader på jernbaneinfrastrukturen og på det rullende materiel, ansvars-, erstatnings- og bodsregler for togforsinkelser, både i relationer mellem jernbanevirksomheden og Banedanmark og andre jernbanevirksomheder, der befærder det pågældende baneafsnit Banedanmark 17

18 Bod/bonusaftale, der via økonomisk incitament regulerer samarbejdet mellem jernbanevirksomheden og Banedanmark. Gensidige krav, forpligtelser og aftaler mellem Banedanmark og Jernbanevirksomheder om udveksling og anvendelse af data om diverse forhold. I den forbindelse har Banedanmark et mål om, at alle jernbanevirksomheder, der kører på Banedanmarks infrastruktur, er tilsluttet Banedanmarks Togstatus system inden 2013 og dermed leverer realtidsdata til Banedanmark om jernbanevirksomhedens togtrafik. Se Kapitel 5.2 for yderligere information om Togstatus. Se bilag 2.3 for Banedanmarks standard operatørkontrakt. For så vidt angår aftale vedrørende infrastruktur forvaltet af andre infrastrukturforvaltere end Banedanmark, se afsnit For flere oplysninger vedrørende de af Banedanmark leverede ydelser, se kapitel 5. Rettidighedssamarbejde mellem jernbanevirksomheder og Banedanmark Den danske Transportminister har nedsat en tværgående rettidighedsorganisation med deltagelse af Banedanmark, jernbanevirksomheder og Trafikstyrelsen, der har til formål at forbedre togenes rettidighed i Danmark. Banedanmark koordinerer dette samarbejde, som månedligt apporterer til Transportministeren. Jernbanevirksomheder, der kører på Banedanmarks net, har pligt til at deltage i samarbejdet i relevant omfang. Dette indebærer deltagelse af en direktør i direktørkredsen, deltagelse af rettidighedskoordinatorer i rettidighedsgruppen, samt leverance af relevant data til brug i arbejdet Trafikale regler Banedanmark, Kvalitet & Sikkerhed, udarbejder og udgiver relevante trafikale regler for kørsel på infrastruktur forvaltet af Banedanmark, efter godkendelse fra Trafikstyrelsen. Øvrige infrastrukturforvaltere i Danmark fastsætter ligeledes regler for kørsel på deres infrastruktur. Banedanmark 18

19 Se bilag 2.4 for beskrivelse af de trafikale regler, der gælder for færdsel på Banedanmarks infrastruktur. Øresundsbro Konsortiet udgiver Trafiksikkerhedsforskrift (TF), der gælder for kørsel på Øresundsbro Konsortiets infrastruktur. Indtil videre er dansk det eneste tilladte sprog på jernbaneinfrastruktur forvaltet af Banedanmark. Banedanmark planlægger dog at indføre engelsk som tilladt sprog. Det præcise tidspunkt for indførelsen er ikke kendt på tidspunktet for udgivelsen af Netredegørelsen 2013, men indførelsen vil følge udrulningen af Signalprogrammet Usædvanlige transporter Sagsbehandling af usædvanlige transporter foregår i henhold til UIC 502-1, og Instruks for usædvanlige transporter som udarbejdes af Banedanmark, Kvalitet & Sikkerhed. Gældende profiler i Danmark findes i bilag 2.5. Gældende strækningsklasser (akseltryk og metervægt) i Danmark findes i bilag 3.3G og 3.3H. For information om kapacitetsansøgning i forbindelse med Usædvanlige Transporter se afsnit Farligt gods Trafikstyrelsen er myndighed i Danmark for transport af farligt gods på jernbanen og fører bl.a. tilsyn med, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere overholder reglerne for transport af farligt gods på jernbanen. Læs mere på Trafikstyrelsens hjemmeside. For befordring af farligt gods med jernbane, i såvel national som international trafik, gælder Reglement for international jernbanetransport af farligt gods (RID), der findes som bilag 1 til appendiks B til den internationale jernbanekonvention, COTIF, med bilagene CIM og CIV, samt regler, der fastsættes af Transportministeren eller Trafikstyrelsen. RID-reglementet er ved anordning nr. 919 af 16. december 1998 undtaget fra indførelse i Lovtidende. En dansk oversættelse af reglementet findes på Trafikstyrelsens hjemmeside. Banedanmark 19

20 For information om kapacitetsansøgning i forbindelse med transport af farlige gods, se afsnit Godkendelse af materiel Rullende materiel, eksempelvis lokomotiver, togsæt, personvogne, godsvogne, arbejdskøretøjer og veterantogsmateriel, må ikke tages i brug før Trafikstyrelsen har udstedt ibrugtagningstilladelse i henhold til Lov om jernbane og bekendtgørelse 56 af 24/1/2013 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet. Oplysninger om procedure osv. omkring ibrugtagningstilladelse kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside på dette link. Indtil den kan der forud for jernbanevirksomhedens ansøgning om ibrugtagningstilladelse hos Trafikstyrelsen udstedes en overensstemmelseserklæring af Banedanmark. Der henvises til afsnit 1.8 for rette kontaktsted i Banedanmark, samt til Banenorm BN2-74 om udstedelse af overensstemmelseserklæring for rullende materiel. I Banenormen er ansøgningsprocedure, dokumentationskrav og andre relevante forhold for overensstemmelseserklæringer beskrevet. Efter kan jernbanevirksomheden kun indhente en kompatibilitetsattest. Se nærmere herom på Trafikstyrelsens hjemmeside. International godkendelse efter RIV henholdsvis RIC gælder tillige til kørsel på Banedanmarks infrastruktur Godkendelse af personale Trafikstyrelsen godkender jernbanevirksomhedernes interne uddannelse af personer, der udfører sikkerhedscertificerede funktioner. Der er dog, i bekendtgørelse 985 af 11/10/2011 om certificering af lokomotivfører, opstillet myndighedskrav for opnåelse af lokomotivførerlicens og certifkat. For yderligere oplysninger henvises til Banedanmark 20

21 INFRASTRUKTUREN 3.1. Introduktion Nedenfor beskrives statens overordnede jernbaneinfrastruktur. Denne har en række geografiske, tekniske og trafikale karakteristika, som er relevante i forhold til infrastrukturens forskellige anvendelsesformål. I bilag 3.1A findes et oversigtskort over jernbanestrækninger i Danmark. Bilag 3.1B og 3.1C viser de banestrækninger, der er åbne for henholdsvis passager- og godstrafik. Netredegørelsen beskriver tillige andre infrastrukturforvalteres infrastruktur eller tilstødende infrastrukturelementer. Dog er Netredegørelsen ikke en komplet beskrivelse af jernbaneinfrastrukturen i Danmark, da ikke alle jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere har bidraget til Netredegørelsen Infrastrukturens omfang Geografiske grænser Det danske jernbanenet afgrænses mod nord, syd og øst følgende steder: Frederikshavn Færgeforbindelsen til Göteborg Padborg Grænsen mellem Banedanmarks jernbanenet og det tyske jernbanenet findes ved landegrænsen i kilometer 110,6. Tønder Grænsen mellem Banedanmarks jernbanenet og det tyske jernbanenet findes syd for Tønder station på den fri bane. Strækningen benævnes i TIB som strækning 30 Bramming - Tønder grænse, og grænsen er beliggende i km 67,9. Banedanmark 21

22 Rødby Færgeforbindelsen til Puttgarden. Øresundsforbindelsen Det danske jernbanenet afgrænses mod Sverige ved udkørselssignalet på Kastrup station. Grænsen mellem infrastruktur, der er forvaltet af Banedanmark og infrastruktur, der forvaltes af I/S Øresundsbro Konsortiet, findes på Kastrup station i km 12,8. Infrastruktur der er forvaltet af I/S Øresundsbro Konsortiet, er beskrevet i Netredegørelsen for Øresundsbron Strækninger, der er spærrede og derfor ikke tilgængelige for jernbanedrift: - Nykøbing F Gedser - Tønder Tinglev Trimning af sidespor Når Banedanmark konstaterer et behov for at trimme(formelt nedlægge) et sidespor, gælder følgende procedure: Sidespor skal være erklæret hvilende i to år, inden de kan nedlægges formelt. Status som hvilende hhv. nedlagt skal offentliggøres i Netredegørelsen. Hvilende sidespor herunder tilslutningsspor til andre sidespor (eksempelvis forbindelser til havnebaner og firmaspor), som Banedanmark har erklæret hvilende efter godkendelse i Trafikstyrelsen fremgår af bilag 3.2A. Jævnfør ovenstående procedure kan et spor klassificeres på et af tre niveauer: Åbent Det vil sige, at sporet vedligeholdes i fuldt omfang, og kan benyttes i fuldt omfang. I bilag 3.2A betegnes de åbne sidespor som reserverede til et specifikt formål. Hvilende Der er ikke efterspørgsel for benyttelse af sporet. Sporet er ikke trafikalt tilgængeligt, og Banedanmark har i Netredegørelsen erklæret sporet hvilende. Banedanmark 22

23 Hvis der skulle opstå efterspørgsel efter sporet, er det Banedanmarks ansvar, at sporet kan benyttes trafikalt. Derfor vil sporet teknisk set være i drift, da der kan udføres vedligehold af sporet, hvis brug af sporet efterspørges. Denne status kan sporet have i 24 måneder. Lukket/nedlagt Der har ikke været efterspørgsel efter sporet, og det har været hvilende i 24 måneder. Sporet indstilles af Banedanmark til lukning hos Trafikstyrelsen. Godkendes den ændrede status er sporet trafikalt og teknisk lukket. I bilag 3.2A findes en oversigt over sidespor, som Banedanmark forventer lukket. Skulle der her efterfølgende opstå behov for sporet, er det Trafikstyrelsens ansvar, at skaffe midler til istandsættelse af sporet. Forventes ikke behov for genåbning af sporet, inden for overskuelig fremtid, indstiller Banedanmark til Trafikstyrelsen, at sporet fjernes. Den tilknyttede juridiske proces er Trafikstyrelsens ansvar Tilstødende jernbaneinfrastruktur forvaltet af andre end Banedanmark Øresundsforbindelsen Den faste kyst-til-kyst forbindelse over Øresund ejes og forvaltes af I/S Øresundsbro Konsortiet. Infrastruktur der er forvaltet af I/S Øresundsbro Konsortiet, er beskrevet i Netredegørelsen for Øresundsbron. Det danske landanlægs banedel Øresundsbanen ejes af A/S Øresund. Banedanmark er infrastrukturforvalter på de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over Øresund (Kastrupbanen og Vigerslevbanen) og har ansvaret for den trafikale drift. Sund & Bælt Holding A/S varetager administrationen af anlæg ejet af A/S Øresund. Banedanmark 23

24 Storebæltsforbindelsen Den faste forbindelse over Storebælt ejes af A/S Storebælt. Banedanmark er infrastrukturforvalter for jernbanedelen af den faste forbindelse over Storebælt og har ansvaret for den trafikale drift. A/S Storebælt forestår vedligeholdelse og reinvesteringer i relation til jernbanedelen af den faste forbindelse over Storebælt og afholder alle udgifter hertil. Sund & Bælt Holding A/S varetager administrationen af anlæg ejet af A/S Storebælt og har ansvaret for alle vedligeholdelses- og reinvesteringsopgaver på banestrækningen fra km til Banedanmark foretager kapacitetstildeling, overensstemmelseserklæringer og lignende for Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Der afholdes årligt en beredskabsøvelse på Storebæltsforbindelsen. Øvelser i tunnelen foregår den sidste weekend i oktober om natten mellem lørdag og søndag, og Storebæltsforbindelsen er spærret for trafik under øvelsen. Regionsbaner I bilag 3.2B findes en oversigt over, hvor de respektive regionsbaner grænser op til det statslige jernbanenet. Grænserne er tillige illustreret på kort i bilag 3.2C. I Danmark er der følgende regionsbaner, hvis jernbaneinfrastruktur grænser op til statens jernbaner. Se bilag 3.2D 3.2I vedrørende oplysninger om visse af regionsbaners infrastruktur. Midtjyske Jernbaner A/S Hovedstadens Lokalbaner A/S Regionstog A/S (bilag omhandler alene infrastrukturen på Lollandsbanen) Nordjyske Jernbaner A/S Vestbanen Banedanmark 24

25 Kontaktoplysninger til de enkelte infrastrukturforvaltere findes i bilag 3.2J. Netredegørelsen omfatter ikke jernbaneinfrastruktur, der forvaltes af følgende Jernbaneinfrastrukturforvaltere: DSB DSB S-tog A/S Regionstog A/S (undtaget Lollandsbanen) Spørgsmål vedr. disses infrastruktur, kan rettes til forvalteren. Kontaktoplysninger findes i bilag 3.2J. Private sidespor Yderligere information om private sidespor, havnespor og havnepladser kan hentes hos de respektive sporejere. Se bilag 3.2K og 3.2L Beskrivelse af Banedanmarks infrastruktur Geografisk identifikation Antal strækningsspor Se bilag 3.3A Sporvidde Sporvidden på det danske jernbanenet er mm Stationer og knudepunkter Oversigt over stationer og trinbrætter inklusiv åbne, hvilende og lukkede faciliteter på stationsniveau findes i bilag 3.3B og 3.3C. Banedanmark 25

26 For stationer med fjern og international trafik er Banedanmarks standard for perroner 320 meter. Ikke alle stationer overholder denne standard. Oplysninger om antal perroner på stationerne findes i bilag 3.3B og 3.3C. For så vidt angår det statslige jernbanenet rummer TIB en beskrivelse af de lokale trafikale forhold på stationerne (se bilag 3.3D og 3.3E). Netredegørelsen indeholder ikke detaljerede oplysninger om sidespor i tilknytning til stationerne. Generelt gælder det, at stationer ejet af jernbanevirksomheder skal stilles til rådighed for andre jernbanevirksomheder på lige og ikke-diskriminerende vilkår Nettets ydeevne Referencelinje En oversigt over den gældende referencelinje på det statslige jernbanenet findes i bilag 3.3F. På samtlige strækninger gælder læsseprofil i RIV bilag II, bind 1 (tavle 1 3 og tavle 1 4 ) eller i UIC fiche 506. Undtagelser kan findes i Akseltryk, Metervægt, Læsseprofil (AML) under punkt 5. Ved nyanlæg udbygges til læsseprofil (UIC) GC jf. UIC fiche Vægtbegrænsninger På grund af samvirkende forhold kan der ikke garanteres tilladelse til kørsel med maksimal hastighed samtidig med maksimalt akseltryk og maksimal metervægt. Se mere i afsnit om strækningshastighed. Maksimalt akseltryk En oversigt over maksimalt akseltryk findes i bilag 3.3G. Ved maksimalt akseltryk menes, den højst tilladte vægt pr. aksel på strækningen. Banedanmark 26

27 Metervægt En oversigt over maksimal metervægt findes i bilag 3.3H. Ved maksimal metervægt menes, den højeste vægt pr. meter, som det kan tillades at køre på strækningen. Togvægt Følgende togvægt er generelt gældende på det statslige jernbanenet: største maksimale belastning (total vægt af vogne) er 2500 tons (jf. TIB) største maksimale togvægt (total vægt af vogne og trækkraftenheder) er 1200 tons for tog, der skal køre 100 km/t. eller derover Afvigelser fra ovenstående vægtbegrænsninger fremgår af AML Skinnehældning Siden indførelsen af monoblokbetonsvellen i 1989 forefindes der både skinnehældning 1:20 og 1:40 på Banedanmarks spornet. På fjernbaner og S-baner er der siden, i henholdsvis 1997 og i 2001, foretaget skinneslibning således, at profilet på toppen af skinnen er tilpasset skinnehældning 1:40. Der skal derfor anvendes hjulprofiler tilpasset skinnehældning 1:40. Det vil sige hjulprofil i henhold til UIC eller EN13715 med mindre andet aftales parterne imellem. Hjulprofiler tilpasset skinnehældning 1:20 må kun anvendes for internationale RIC- eller RIVmærkede vogne Strækningshastighed En oversigt over maksimal strækningshastighed findes i bilag 3.3I. Ved maksimal strækningshastighed menes den højst tilladte hastighed for togsæt med dokumenteret lav påvirkning af sporet (særlige togsæt) for den angivne del af strækningen. Kravene til særlige togsæt fremgår af banenorm om BN2-74. For øvrige togtyper kan den maksimale hastighed være lavere end de i bilaget angivne. Disse begrænsninger fremgår af TIB. Banedanmark 27

28 Maksimal toglængde Ved toglængde forstås den samlede længde på toget inkl. arbejdende og ikke arbejdende trækkraftenheder. Følgende toglængder er gældende på det statslige jernbanenet: National trafik: For R-bremsende tog: 400 meter For P-bremsende tog: 400 meter når hastigheden er over 120 km/t. 600 meter når hastigheden er højst 120 km/t. 835 meter når hastigheden er højst 100 km/t.. Det kan forekomme, at visse rangerstationer/overhalingsspor/krydsningsspor ikke tillader tog med 835 meter, hvorfor der kan være kapacitetsmæssige begrænsninger for disse. Oplysninger kan fås ved henvendelse til International trafik For international godstrafik gælder følgende regler. Ved kørsel over landegrænsen til Tyskland via overgangene Padborg og Tønder, er den maksimale toglængde 650 meter. Se i øvrigt UIC fiche 421. Ved kørsel til Sverige er den maksimale toglængde 735 meter. Se i øvrigt BVF Elektrificering Elektrificerede jernbanestrækninger (fjernbanen)i Danmark strækker sig fra Helsingør i nord (Kystbanen) videre over Sjælland, hen over Fyn til Jylland i syd, Padborg og Sønderborg. Herudover er den elektrificerede jernbanestrækning udbygget til Sverige. I bilag 3.3J findes en oversigt over de elektrificerede jernbanestrækninger i Danmark. Banedanmark 28

29 El-drift på fjernbanen køres med 25 KV vekselstrøm som leveres via fordelingsstationer langs fjernbanen. S-banen på Sjælland køres med 1650 V jævnstrøm som levers fra omformerstationer langs S-banen. Elektricitet til kørestrøm leveres af Banedanmark mod betaling hver måned efter a conto eller forbrug. Kørestrøm afregnes efter målere i hvert tog/trækkraftenhed, idet måler- og gpsdata sendes elektronisk til Banedanmarks afregningssystem Erex jf. bl.a. kravene i UIC 930. Der indgås en selvstændig kontakt på levering af kørestrøm mellem Banedanmark og berørte jernbanevirksomheder. Fra og med skal alle el-trækkraftenheder der kører på fjernbanen i Danmark have installeret en elmåler der kan levere data til Erex Trafikstyrings- og kommunikationssystemer Signalsystemer Til afvikling af togtrafikken anvender Banedanmark forskellige typer af sikringsanlæg som optisk signalerer stop-/ køretilladelser til lokomotivføreren i henhold til Sikkerhedsreglementet af Trafikstyringssystemer Trafikstyringen foregår ved hjælp af dels fjernstyring og lokalbetjening af sikrings- og linjeblokanlæg. Omkring 97 % af Banedanmark strækninger er fjernstyrede. Disse omfatter såvel større regionale fjernstyringscentraler (RFC er) som mindre fjernstyringscentraler (FC er). Enkelte stationer er manuelt betjente, mens resten er fjernstyret. Fjernstyringscentralernes placering og dækningsområde er illustreret i bilag 3.3K, ligesom manuelt betjente stationer fremgår af bilaget. Betjeningstider for manuelt betjente stationer: Banedanmark 29

30 Randers betjenes onsdage i ulige uger fra kl.06:25 til kl Horsens betjenes tirsdage i ulige uger fra kl til kl Hjørring er betjent som anført i TIB. Ellidshøj er betjent som anført i TIB. Langå er betjent som anført i TIB. Ekstraordinær betjening af stationer kan bestilles hos Banedanmark senest den 15. i måneden før på tjnord@bane.dk. Ekstraordinær betjening af Horsens sendes særskilt til tjsyd@bane.dk. Øvrige manuelt betjente stationer er døgnbemandede Kommunikationssystemer Generelt For hver strækning/station er tilknyttet formålsbestemte radiofrekvenser, som jernbanevirksomheden har tilladelse og forpligtigelse til at benytte. Frekvenserne må kun bruges i forbindelse med de tildelte kanaler og de tildelte rangerings- steder og -tidspunkter. Hvilke radiokanaler der kan benyttes på de enkelte stationer er beskrevet i TIB. Radiosamtaler optages på bånd, og/eller i digitalt udstyr, hvor også igangværende samtaler kan overvåges. Fjernbanen Til tale- og datakommunikation til/fra togene bruges Strækningsradio og Lokal Stations Radio. Begge systemer benytter UIC frekvenserne i 450 MHz båndet. Systemerne er ikke interoperable. For at kunne benytte systemerne fuldt ud skal lokomotivet/toget være udstyret med en mobilradio af typen MSR3 eller en mobilradio som er fuldt kompatibel hermed (p.t. under udvikling og godkendelse). De mobile radioer interfacer også til det mobile ATC udstyr. Banedanmark 30

31 Til rangering etc. bruges bærbare radioer af typen CP1000, eller en anden typegodkendt radio. Bærbare radioer skal konfigureres til den aktuelle applikation, afhængig af hvor radioen skal bruges. S-banen Til tale- og datakommunikation til/fra togene bruges S-baneradioen. Systemet benytter 900 MHz båndet og er ikke interoperabelt. For at kunne benytte systemet skal togene være udstyret med en mobil S-baneradio eller en radio som er fuldt kompatibel hermed. Den eneste leveringsmulighed for mobile S-baneradioer er p.t. genbrug fra gamle S-tog Togkontrolanlæg I henhold til Trafikstyrelsens Bestemmelser for jernbanesikkerhed BJ nr om bestemmelser for kørsel på strækninger med togkontrolanlæg skal tog, der tildeles kapacitet på strækninger udstyret med togkontrolanlæg, være udstyret med mobilt ATC, ATP eller mobilt HKT (på S-banen). Systemerne er ikke interoperable. Se bilag 3.3L for oplysninger om togkontrolanlæg på de enkelte strækninger forvaltet af Banedanmark. I den til enhver tid gældende trafikmeddelelse udsendt af Banedanmark om håndtering af Trafikstyrelsens BJ , fremgår retningslinjer for kørsel med materiel uden ATC anlæg på strækninger med ATC Trafikale begrænsninger Specialiseret infrastruktur Strækningen Bramming Grindsted er en godsbane, og der kan således ikke køres passagertrafik på strækningen. Særlige restriktioner og begrænsninger for kørsel på godsbaner findes beskrevet i Sikkerhedsinstrukser (SIN) Miljømæssige restriktioner Banedanmark 31

32 Støj Der er ingen nationale grænser for støj fra den eksisterende jernbane. Dog skal støj fra holdende tog i tomgang på vendespor og depotspor (overnattende tog) begrænses til 35 db om natten ved boligområder. Det indebærer at alle togets motorer skal slukkes om natten. I øvrigt skal TSI noise overholdes. Luftforurening Der er ingen nationale generelle krav til luftkvaliteten fra aktiviteter på jernbanen. Jordforurening Spild af olie fra især dieseldrevne lokomotiver og togsæt skal indberettes til Banedanmark og den lokale miljømyndighed (kommunen), som i fællesskab afgør, om der skal oprenses jord eller udføres jordforureningsundersøgelser. Kommunen vurderer, om olien kan sive ud i grøfter og vandløb eller ned til grundvandet og dermed udgøre en risiko for vandindvindingsboringer i nærområdet. Jernbanevirksomheden iværksætter og betaler disse undersøgelser og eventuelle oprensninger i samarbejde med Banedanmark og kommunen Farligt gods På Trafikstyrelsen hjemmeside findes oplysninger om regler for kørsel med farligt gods, herunder særlig information om kørsel med farligt gods i jernbanetunnellerne under Storebælt og Øresund Tunnelrestriktioner Der gælder visse restriktioner for kørsel med diesel i jernbanetunnellerne på Storebælt og Øresund. Derudover skal personførende tog opfylde visse betingelser for at befordre passagerer i Storebælt- og Øresundstunnellerne. Tilladelsen til passagerbefordring i tunnellerne skal fremgå af materiellets ibrugtagningstilladelse. For yderligere information se henholdsvis Øresundsbro Konsortiets Trafiksikkerhedsforskrift samt Banedanmarks SR og SIN. Banedanmark 32

33 Brorestriktioner Der gælder visse vindrestriktioner i forbindelse med togtrafik på Storebæltsbroen og Øresundsbroen. For yderligere information se henholdsvis Øresundsbro Konsortiets Trafiksikkerhedsforskrift samt Banedanmarks SR og SIN Begrænsninger i adgangen til infrastrukturen Der skal fremhæves to vigtige begrænsninger i adgangen til jernbaneinfrastrukturen; sporarbejder og adgang til sidespor. Sporarbejder Sporarbejder på jernbanen er en væsentlig årsag til kapacitetsindskrænkninger. I dette kapitel findes information om planlagte sporarbejder i Såfremt allerede tildelt kapacitet spærres, går den/de påvirkede jernbanevirksomheder og Banedanmark i dialog om, hvordan problemet løses. Herunder undersøges muligheder for at finde alternativ kapacitet til jernbanevirksomheden. Banedanmark kan til hver en tid indføre særlige restriktioner for benyttelsen af Banedanmarks infrastruktur med baggrund i arealernes og banernes tilstand. Adgang til sidespor Adgang til og benyttelse af sådanne spor, herunder også udvidet brug, kan kun ske efter forudgående aftale med infrastrukturforvalteren/ -ejeren. Aftalen omfatter eventuelle særlige restriktioner for kørsel på sporene, herunder begrænset adgang, nedsat hastighed, reduceret akseltryk, mv Infrastrukturarbejder I bilag 3.5A præsenteres de planlagte sporarbejder og andre begrænsninger på kapaciteten i 2013 for henholdsvis S-banen og fjernbanen. I bilag 3.5B fremgår planlagte sporspærringer på Øresundsforbindelsen. 3.6 Passagerterminaler Banedanmark 33

34 I bilag 3.3B og 3.3C findes en oversigt over samtlige passagerstationer og trinbrætter på Banedanmarks infrastruktur. 3.7 Godsterminaler Kombiterminaler I Danmark findes, jf. nedenstående tabel, en række kombiterminaler med modtagepligt, hvor gods kan omlades mellem vej og jernbane: Beliggenhed Antal spor Sporlængder Rampe Terminaloperatør Høje Taastrup Nej DB Schenker Padborg Nej TX logistik Taulov Nej DB Schenker Brug af ovenstående kombiterminaler er reguleret af bekendtgørelse nr. 168 af 03/03/2009 om modtagepligt på kombiterminaler. For yderligere information og adgang til terminalerne henvises til Banedanmark, kapacitetsplanlægning. 3.8 Service faciliteter Rangering Jernbanevirksomheder kan foretage rangering på sidespor. Bilag 3.8 viser på hvilke stationer der findes sidespor til henholdsvis gods- og passagertog. I bilag 3.2A findes tillige en oversigt, der angiver hvor mange meter sidespor, der findes på de pågældende stationer. Det garanteres ikke at samtlige sidespor kan anvendes til rangering. Der søges om kapacitet til rangering hos Banedanmark, Kapacitetsplanlægning. Banedanmark 34

35 3.8.2 Parkering Jernbanevirksomheder kan parkere rullende materiel på sidespor. Bilag 3.8 viser på hvilke stationer der findes sidespor til henholdsvis gods- og passagertog. I bilag 3.2A findes tillige en oversigt, der angiver hvor mange meter sidespor, der findes på de pågældende stationer. Det garanteres ikke at samtlige sidespor kan anvendes til parkering. Der søges om kapacitet til parkering hos Banedanmark, Kapacitetsplanlægning. På visse sidespor, der anvendes til parkering, tilbyder Banedanmark adgang til fremmednetstik til forsyning af elektricitet. Banedanmark tilbyder fremmednetstik med 380V og jernbanevirksomheder kan ikke påregne at kunne få adgang til stik med andre strømstyrker end denne Faciliteter til vedligeholdelse af materiel Banedanmark stiller ikke værksteder og andre faciliteter til vedligeholdelse af rullende materiel til rådighed for jernbanevirksomheder Tankanlæg til optankning af diesel Banedanmark råder ikke over faciliteter til optankning af diesel Tekniske faciliteter Brovægte Vognvægte I Danmark findes en række vognvægte til vejning af vognmateriel. Af nedenstående oversigter fremgår placering og ejer af disse brovægte. Vognvægte ejet af Banedanmark: By Bæreevne Esbjerg 43 tons Banedanmark 35

36 Fredericia 2 a 50 t Kolding 43 tons Padborg 60 tons Det kan ikke garanteres, at brovægtene er verificerede og driftsklare. Vognvægte ejet af DSB: By Bæreevne Glostrup 50 tons Herning 50 tons Køge 60 tons Næstved 34 tons Nykøbing F 43 tons Århus 50 tons Vognvægt ejet af Sund & Bælt: By Bæreevne Nyborg 3.9 Infrastruktur udvikling Folketinget har besluttet at signalsystemerne på det danske jernbanenet skal fornys, hvilket betyder, at al signalinfrastruktur på nettet skal udskiftes. Banedanmark, Signalprogrammet, er i gang med dette arbejde, som forventes afsluttet i Læs mere om Signalprogrammet her. En plan for udrulningen af Signalprogrammet kan findes i bilag 3.9A og 3.9B om hhv. fjernbanen og S-banen. Banedanmark 36

37 KAPACITETSTILDELING 4.1 Introduktion I det følgende beskrives regler og procedurer i forbindelse med Banedanmarks tildeling af kapacitet på det danske jernbanenet. Trafikal Drift, Kapacitetsplanlægning udarbejder og udsender Banedanmarks årlige tjenestekøreplaner. Datoen for udsendelsen følger datoen for det årlige internationale køreplanskifte. I køreplansperioden udsender Banedanmark en opdateret køreplan. Ændringer i de mellemliggende perioder håndteres via toganmeldelser. Banedanmark arbejder på at afskaffe den trykte tjenestekøreplan ved overgangen til køreplansperiode 2013, og i stedet alene tilbyde denne i en elektronik version Beskrivelse af kapacitetstildelingsprocessen En jernbanevirksomhed tildeles kapacitet af Banedanmark, jf. afsnit 4.4 nedenfor, med henblik på at drive jernbanevirksomhed. Tildelingen sker årligt på baggrund af en konkret ansøgning fra jernbanevirksomheden, og hver tildelingsperiode har en varighed af et år. Sammen med ansøgningen skal jernbanevirksomheden oplyse, på hvilke stationer der ønskes depotsporskapacitet, herunder det forventede antal enheder, der ønskes plads til på en given geografisk lokation. Det skal også oplyses hvilke stationer, der ønskes rangeret på. Kapacitetsansøgningen skal fremsendes i et af Banedanmark godkendt format. Mere information om kapacitetsansøgning, herunder ansøgningsskema, kan findes på Banedanmarks hjemmeside. Jernbanevirksomheder der ansøger om kapacitet i international jernbanetrafik, skal benytte det fælles europæiske køreplanlægningssystem PCS (Path Coordination System) tidligere benævnt Pathfinder. Se mere på RNEs hjemmeside Banedanmark, Kapacitetsplanlægning tilbyder vederlagsfrit grundtræning i brug af PCS. Herudover kan der tildeles kapacitet til lejlighedsvis kørsel. Banedanmark 37

38 4.3. Plan for tildelingsprocessen Tidsfrister for køreplan Tildeling af kapacitet på Banedanmarks infrastruktur følger proceduren, som beskrevet nedenfor, med de angivne tidsfrister: Ansøgnings- Reservering af Meddelelse af Endelig tildeling Tildelings- Tildelings- frist for infra- kanaler til infra- kapacitet med periode be- periode struktur strukturarbejder forbehold gynder -8 mdr -7 mdr -5 ½ mdr -3 mdr 0 mdr 12 På grundlag af ansøgningerne indkommet 8 måneder før tildelingsperiodens begyndelse træffer Banedanmark afgørelse om tildeling af kanaler. Banedanmark reserverer 7 måneder før tildelingsperiodens begyndelse kapacitet til infrastrukturarbejder under hensyn til de indkomne kapacitetsansøgninger. Banedanmark tildeler ansøgere kapacitet med forbehold senest 5½ måned før tildelingsperiodens begyndelse, mens den endelige kapacitetstildeling meddeles senest 3 måneder før tildelingsperioden begynder. I bilag 4.3 findes en oversigt over de konkrete terminsdatoer for K Tidsfrister for ad hoc ansøgninger Ansøgninger om lejlighedsvis kørsel af veterantog skal være Banedanmark i hænde senest 30 dage før ikrafttrædelse. Øvrige jernbanevirksomheder henstilles til at ansøge senest 5 hverdage før ikrafttrædelse. Tildelingen sker efter tidsprioritet og ansøgninger besvares af Banedanmark senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ansøgningen. Der afregnes efter de gældende satser jævnfør bilag 6.1. Ansøgning sker ved skriftlig henvendelse på korrtoga@bane.dk eller via PCS. Banedanmark 38

39 4.4. Tildelingsprocedure Koordinationsproces I de tilfælde, hvor der foreligger modstridende ønsker om kanaler på et baneafsnit, indkalder Banedanmark de pågældende jernbanevirksomheder til forhandlinger. Jernbanevirksomheder, som er udeblevet fra forhandlingerne, eller som har udvist passivitet ved disse, kan nedprioriteres uagtet prioriteringsordenen. Såfremt der ikke findes en løsning ved forhandlingerne, træffer Banedanmark afgørelse om fordelingen. Tildelingen af kanaler følger den til enhver tid gældende bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet Klageadgang Klager over tildelingsproceduren kan indgives skriftligt til: Jernbanenævnet Gammel Mønt 4, 1. sal 1117 København K Overbelastet infrastruktur I tilfælde af, at det ikke er muligt at imødekomme ansøgninger om kapacitet, på trods af samordning af ansøgningerne med efterfølgende høring, er der tale om overbelastet infrastruktur. I bilag 4.4 findes en oversigt over de overbelastede strækninger i K12, samt flaskehalse, som er strækninger, der risikerer overbelastning idet kapacitetsudnyttelsen overstiger UIC s anbefalede maksimum udnyttelse. Når en strækning er overbelastet følger kapacitetstildelingen de principper, der er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 59 af 2/2/2004 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet. Ved an- Banedanmark 39