REFERAT. Sekretariatet for samordningsudvalget nord Psykiatrien

Transkript

1 Sekretariatet for samordningsudvalget nord Psykiatrien REFERAT Møde i: Samordningsudvalg nord Psykiatrien Dato: Kl.: Sted: Frederikssund Rådhus Torvet Frederikssund Lokale F2 Deltagere: Gitte Overgaard Allerød Kommune Helle Hagemann Olsen (kommunal formand) Frederikssund Kommune Henrik Højberg Andersen Allerød Kommune Karen Iversen Helsingør Kommune Lotte Pihl Paulsen (sekretær) Region Hovedstadens Psykiatri Mikkel Torp Bille (sekretær) Frederikssund Kommune Vibeke Ries Hillerød Kommune Winnie Brandt Region Hovedstaden Gæster: Pernille Skovbo Rasmussen - VIVE og BUC s Forskningsenhed Søren Ethelberg Frederikssund Kommune Jan Birnbaum Kristensen BUC Bettina Skovmand - BUC Lone Medum Vinther Helsingør Kommune Linda Holck Kraul Halsnæs Suppleanter: Afbud: Anne Hertz (regional formand) Region Hovedstadens Psykiatri Emina Glavas Botonjic Helsingør Kommune Gitte Bylov Larsen Rudersdal Kommune Henrik Søltoft-Jensen Psykiatrisk Center Nordsjælland Jan Uwe Klan Psykiatrisk Center Nordsjælland Janne Westerdal Halsnæs Kommune Klaus Poulsen Hørsholm Kommune Meta Fuglsang Fredensborg Kommune Mikkel Damgaard Gribskov Kommune (udgår af udvalget) Peder Christian Reistad praktiserende læge Peter Anthony Berlac den præhospitale virksomhed, Region Hovedstaden Tina Lyhne Hillerød Kommune

2 DAGSORDEN 1. Velkommen og præsentation (5 min) 2. Børnetemamøde (1 time og 30 minutter) 3. Ny samordningsudvalgsstruktur (10 min) 4. Gensidig orientering (10 min) 5. Næste møde (5 min) 6. Eventuelt Side2

3 1. Velkommen og præsentation Formanden bød velkommen til børnetemamødet og deltagerne præsenterede sig kort for hinanden. - Ingen Side3

4 2. Børnetemamøde Det indstilles, at: - Samordningsudvalget med udgangspunkt i oplæg og input fra kommunerne drøfter udfordringer i forhold til børn og unge med autisme. - Samordningsudvalget drøfter det tværsektorielle samarbejde ift. forløbsprogrammerne, herunder hvem der har ansvaret for at gøre hvad i overgangen mellem myndighederne. Børnetemamødet har to hovedpunkter: 1. Børn og unge med autisme 2. Forløbsprogrammer på børne- og ungeområdet Ad 1. Børn og unge med autisme Som forberedelse til denne drøftelse opfordres kommunerne til forud for mødet at undersøge målgruppens omfang og de tendenser, der kendetegner målgruppen. Det kan fx ske ved, at kommunerne undersøger: - Hvad fylder hos kommunerne hver især? - Hvilke tendenser oplever kommunerne? Er der evt. fakta-tal, der kan belyse dette? - Hvor mange af de unge, der pt. har bevilget STU (særligt tilrettelagt undervisning) har en diagnose i autisme spektrum forstyrrelsesområdet (ASF)? Eksempelvis kan det nævnes, at der i Egedal Kommune er 40 % af børn og unge på handicapområdet i autismespektret. I Furesø Kommune fremgår det af en undersøgelse, at 75 % af de unge på STU har ADHD eller Autisme. Sociolog Pernille Skovbo Rasmussen fra VIVE og BUC s Forskningsenhed vil holde oplæg om sit ph.d.-projekt, som har fulgt 40 familier i Region Hovedstaden gennem deres udredning for autisme hos barnet (7-15 år) og op til 10 mdr. efter udredningen for at belyse familiernes håndtering af diagnoseafklaringen. I oplægget vil Pernille rette fokus på familiernes oplevelser af, hvornår overgangen fra udredning til kommunal støtte er hhv. vellykket og utilstrækkelig, og hvad der ifølge familierne skal til for at vi kan yde en endnu bedre indsats over for børn med autisme. Ad 2. Forløbsprogrammer på børne- og ungeområdet Sundhedsstyrelsen har offentliggjort forløbsprogrammer for: - Børn og unge med ADHD - Børn og unge med spiseforstyrrelse - Børn og unge med angst og depression Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center vil give en kort præsentation af de tre forløbsprogrammer med henblik på en efterfølgende drøftelse af det tværsektorielle Side4

5 samarbejde ift. forløbsprogrammerne, herunder hvem der har ansvaret for at gøre hvad i overgangen mellem myndighederne. Ad 1: Pernille Skovbo Rasmussen holdt oplæg om sit ph.d.-projekt. Der har været en stor stigning fra i forhold til antallet af udredte/behandlede. Deltagerne i forskningsprojektet havde ofte haft et langt forløb forud for udredningen. Mange oplevede at blive mødt med en skepsis i forhold til om der reelt var tale om en diagnose, eller om barnets adfærd kunne tilskrives andre forhold. En stor del af forældrene var utrygge eller delvist utrygge i forbindelse med afslutning. Forældrene var bl.a. nervøse for, hvem der samler op og usikre på, hvilke indsatser man kan forvente efterfølgende. Udredningstiden er tidligere sat ned fra 60 til 30 dage pga. skærpet lovkrav til udredningsfristen. Dette har givet mere intensive forløb, der bl.a. har medført udfordringer for forældrene, herunder at få fri fra arbejde og kort tid til at bearbejde de følelser, et udredningsforløb medfører. Familierne havde svært ved at forstå, hvorfor 50 undersøgelser er så langvarige i kommunalt regi, når de netop har været igennem bl.a. adfærdsbeskrivelse på ambulatoriet og barnet har fået en diagnose. Støtte i skolen var vigtigt for forældrene. Mange søgte om at få en støttelærer, flere støttetimer eller om plads i en specialklasse. Skolen var afgørende for forældrenes oplevelse. Mange oplevede, at det var svært at få den støtte de ønskede. Generelt blev forældrene dog mere tilfredse med skolens indsats over tid. Forældrene skal ofte selv tage initiativ til at søge om støtte, og vurderer selv børnenes behov, som ikke altid kan honoreres af den enkelte kommunes serviceniveau. Dette var en udfordring for flere af familierne i undersøgelsen. Det har generelt gavnet familierne i projektet at få udredt deres børn. Børnenes trivsel blev målt ud fra en trivselsskala. Generelt lå de diagnosticerede børn lavere end andre. Efter behandlingen var trivslen markant forbedret, om end stadig lavere sammenlignet med ikke diagnosticerede børn. Drøftelse på baggrund af oplæg: Der er mange henvendelser på BUC, hvor der ikke ligger materiale i forvejen, fx pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV). Det gælder især i tilfælde, hvor henvisningen kommer fra fx praktiserende læge og ikke PPR. Side5

6 Det opleves generelt både som en sorg og en lettelse, når et barn bliver diagnosticeret. Forældrene bliver ofte lettede over, at der er en årsag til barnets udfordringer, men oplever ofte samtidig en sorg, da deres barn har en varig funktionsnedsættelse. Det er vigtigt, at forældrene stadig tager ansvar i forhold til barnet og den videre behandling diagnosen må ikke blive en undskyldning for at fralægge sig ansvar. Det er vigtigt, at børnene har gode rollemodeller, så de kan se, at andre med samme diagnose klarer sig godt. Pointerne i oplægget er meget genkendelige for kommunerne. Der er opmærksomhed på overgange og tilbud, men der er stadig udfordringer, bl.a. i forhold til at få familierne til at opleve større sammenhæng mellem sektorerne. Derudover arbejdes der fortsat på at implementere samarbejdsaftalen, herunder afholdelse af netværksmøder mellem psykiatrien, kommunerne og familierne. Børnene i målgruppen er meget forskellige. Eksempelvis er nogle sociale, men begrænset af deres rigiditet, hvor andre er meget socialt tilbagetrukne. Forståelse for, hvad børnene kæmper med er afgørende. En idé kunne være at udarbejde undervisningsmateriale til brug i skoleklasserne, så de andre børn kan blive bedre til at forstå, hvordan børn med diagnoser har det. Dette er dog svært grundet målgruppens store diversitet. Ad 2: Bettina Skovmand holdt et kort oplæg om de to satspuljeprojekter; afprøvning af fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien og de nationale forløbsprogrammer for ADHD, spiseforstyrrelser og angst og/eller depression. Projektet om forløbsprogrammer foregår i samarbejde med Gentofte, Gladsaxe og Frederiksberg Kommune. Projektet kan muligvis tænkes sammen med frikommuneprojektet med én plan. Forløbsprogrammerne er i opstartsfasen, og har fortsat projektkarakter. Derfor er der ikke megen konkret erfaring hermed. Forløbsprogrammer og fremskudt funktion skal bl.a. bidrage til tidlig opsporing af børn i betydelig psykisk mistrivsel, opkvalificering af fagligt personale og forbedring af samarbejdet mellem kommuner, psykiatri og civilsamfund. BUC vil løbende orientere om projekterne i de forskellige samarbejdsfora med kommunerne. Arbejdet med implementering af forløbsprogrammer i projektkommunerne påbegyndes i november, og denne proces vil formentlig køre et år inden forløbsprogrammerne kan udbredes. Skabelonen for afholdelse af netværksmøde implementeres i efteråret af BUC. Der er desuden udarbejdet en regional vejledning om underretninger, som er sendt til godkendelse. Side6

7 - Forløbsprogrammer for børn og unge med ADHD, spiseforstyrrelse og angst og depression: Side7

8 3. Fremtidig organisering af samordningsudvalgsmøderne. Det indstilles, - at samordningsudvalget godkender notat om fremtidig organisering af samordningsudvalgene på det psykiatriske område - at samordningsudvalget udpeger repræsentanter til at udarbejde kommissorium for et repræsentativt samordningsudvalg på overordnet niveau samt kommissorium for samarbejdsudvalg på lokalt niveau på hhv. børne-/ungeområdet og voksenområdet - at samordningsudvalget godkender forslag til tidsplan Der har på de seneste møder i samordningsudvalgene været en drøftelse af et kommunalt forslag til ny organisering af udvalgene. Fra psykiatriens side har der været opbakning til en ny model. Der har på møderne i samordningsudvalgene været enighed om at arbejde videre med den foreslåede model ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde kommissorier for samarbejdet på to niveauer. Det vedhæftede notat beskriver modellen og lægger op til udarbejdelse af disse kommissorier. Det foreslås, at kommissorier for udvalgene drøftes på samordningsudvalgsmøderne i 4. kvartal mhp. igangsættelse i enten primo 2019 eller ifm. sundhedsaftalen medio Det skal nærmere aftales, om der skal ske en orientering til eller være en godkendelse af den nye struktur i DAS. Samordningsudvalget godkendte udsendte notat uden bemærkninger. Den fremtidige organisering af udvalgene kan potentielt blive påvirket af de kommende forhandlinger om sundhedsaftalen. Det blev besluttet at udpege Helle Hagemann og Henrik Højbjerg Andersen som repræsentanter til at udarbejde kommissorium for et repræsentativt samordningsudvalg på overordnet niveau samt kommissorium for samarbejdsudvalg på lokalt niveau på hhv. børne-/ungeområdet og voksenområdet. - Notat om Fremtidig orientering af samordningsudvalgene på det psykiatriske område, Side8

9 4. Gensidig orientering Det indstilles, at - - PLO har trukket sig fra alle fire samordningsudvalg og afventer den nye organisering. - Sundhedsaftale , herunder proces for drøftelse af 1. udkast. - Der blev orienteret om, at PLO har trukket sig fra alle fire samordningsudvalg og afventer den nye organisering. PLO-repræsentanter har på møder i samordningsudvalgene udtrykt forundring over, at de ikke er blevet inddraget i processen omkring ny organisering af samordningsudvalgene. - Der afholdes formandsmøde den 31. oktober, hvor de kommunale formænd drøfter inputs til første udkast til sundhedsaftalen. Der et kort vindue til præhøring, hvor formændene kan lave et indspil. Formanden sender udkastet til sundhedsaftalen i høring hos medlemmerne inden afgivelse af høringssvar for planområdet. Udkastet til sundhedsaftalen skal godkendes i december i SKU, hvorefter der kommer en høringsperiode med godkendelse i de enkelte byråd og kommunalbestyrelser. - Ingen Side9

10 5. Næste møde Det indstilles, at - udvalget drøfter og beslutter eventuelle emner udover årshjulet - udvalget drøfter, om der er behov for oplægsholdere, særlige vinkler eller lignende, der skal forberedes i forbindelse med punkterne på det kommende møde Næste møde holdes på Psykiatrisk Center Nordsjælland onsdag den 12. december. Ifølge årshjulet for 2018, skal der være følgende punkter på dagsordenen: - Spiseforstyrrelser - Modelcelleprojektet Stolpegården, forløbsprogram - Færdigbehandlede - herunder genindlæggelser, hjemløse mv. - Traumatiserede flygtninge - Demens og samtidig psykisk sygdom - opfølgning på den indledende drøftelse på samordningsudvalgsmøde den 5. februar 2018, herunder fælles kompetenceløft, organisering og afklaring af hhv. kommunale og regionale opgaver. Årshjulet er dynamisk, og der er mulighed for at justere undervejs i arbejdet. På baggrund af drøftelser af årshjulet, blev det besluttet at sætte følgende punkter på dagsordenen for mødet den 12. december 2018: - Forslag til fremtidig organisering af samordningsudvalget - Sundhedsaftalen: Status - Særlige pladser: Drøftelse af de udfordringer, der er hermed eller status. Årshjulets øvrige punkter prioriteres og udvælges af sekretærer og formænd. - Ingen Side10

11 6. Eventuelt Side11