Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
|
|
- Lotte Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Manual Danmarks Privatskoleforening Selv
2 Skolens profil Her og nu Kapitel 1 2
3 Her og nu Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens samlede antal elever. Kapitel 1.c Skolens samlede antal lærere. Indhold Skolens praksis her og nu Rygaards Skole er en katolsk skole, som virker ud fra det kristne livsog menneskesyn. Dette livssyn bør gennemtrænger hele skolens hverdag. Skolen ser det som sin opgave i samarbejde med forældrene og på grundlag af dansk skolelovgivning at formidle en undervisning, der også ud over skoletiden tilstræber at styrke elevernes selvtillid og alsidige personlige udvikling ved at bibringe dem grundige kundskaber, tidssvarende arbejdsmetoder og en etisk bevidsthed. Det er således en del af skolens målsætning at styrke elevernes forståelse for det medmenneskelige ansvar og den gensidige respekt for andre såvel på det nære som på det globale plan. Skolens samlede antal elever. Hvor ofte skal punktet? Ved ændring. hvert 966 Ved ændring. hvert Skolens samlede antal lærere. 72 personer og 62 fuldtidsstillinger. Ved ændring. hvert pt. (Ja / ) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) Ja May 2013 Gitte Juul Møller Status på en Afsluttet Ja Juni 2014 Irene Harboe I gang en af punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Ja August Assumptionens pædagogik på Rygaards Skole 2. Powerpoint næste gang 2017 Andet 3
4 Kapitel 1.d Undervisning på klassetrin. Kapitel 1.e Skolens organisering. Kapitel 1. f Prøver. Kapitel 1.g Slutmål. Kapitel 1.h Delmål. Vurdering. Kvalitets af skolens profil. Kapitel 1. Undervisning på klassetrin. Hvilke fag, på hvilke klassetrin, tilbyder skolen? På skolens danske afdeling undervises der fra klasse. Skolen er inddelt i 4 teams: sfo, indskoling klasse, mellemtrin klasse, udskoling klasse. Der er holddeling i idræt, tysk, fransk p-fag og valgfag. Skolen afholder folkeskolens afgangsprøver i alle fag. Skolen følger folkeskolens slutmål (Fælles mål) Skolen følger folkeskolens delmål/trinmål. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens profil Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ved ændring. hvert Ja Juni 2014 Irene Harboe Gitte Juul Møller Ja. Kristendom Juni 2015 Irene Harboe Charles Dalton I gang I gang 4
5 5
6 Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Her og nu Kapitel 2 Kapitel 2.a. smetoder. Kapitel 2.b. Inddragelse af elever i. Kapitel 2.c. Inddragelse af forældre i. Kapitel 2.d. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.e. Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt. Her og nu 6
7 Kapitel 2.a. smetoder. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.a smetoder Kapitel 2.a smetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Indhold Skolens praksis her og nu Generelt benytter skolen følgende smetoder: skole/hjemsamtaler minimum 1 gang om året, elevfremlæggelser med efterfølgende feedback fra klassen og læreren, udstillinger af klassernes produkter, optræden/teater, tests, diagnosticerende prøver, skriftlige arbejder, mundtlige fremlæggelser, karakterer, PowerPoints præsentationer, logbøger, elevsamtaler, individuelle målsætninger, trivselsundersøgelser. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Ja Deadline for af punktet December 2014 Ansvarlig for en (navn / initial) Irene Harboe Gitte Juul Møller Status på en I gang en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet Vurdering. Kvalitets af skolens Ovenstående smetoder i forskellig grad afhængig af klassetrinnet. På alle klassetrin bruges standardiserede tests i matematik og dansk. Fra 6. klasse gives karakterer 4 gange årligt. Terminsprøver/ årsprøver afholdes for 8. og 9.klasse i fagene dansk, matematik, engelsk, biologi, geografi, tysk/fransk. Desuden afholdes der mundtlige årsprøver i 8. klasse og mundtlige afgangsprøver i 9. klasse. Beskriv: - smetode - Resultat 7
8 brug af smetoder. Kapitel 2.a. - Målsætning - i forhold til skolens brug af smetoder Her og nu Kapitel 2.b. Inddragelse af elever i. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.b Inddragelse af elever i en. Kapitel 2.b Inddragelse af eleverne i en. Vurdering. Kvalitets af skolens inddragelse af eleverne i en. Kapitel 2.b. Indhold Skolens praksis her og nu Eleverne inddrages i en gennem elevsamtaler, selv, deltagelse i skole/hjemsamtaler, indbyrdes elevfeedback, lærer/elevsamtaler, skriftlige selver med personlig målsætning. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens inddragelse af eleverne i en. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 8
9 Her og nu Kapitel 2.c. Inddragelse af forældre i. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.c Inddragelse af forældre i en. Kapitel 2.c Inddragelse af forældre i en. Vurdering. Kvalitets af skolens inddragelse af forældrene i en. Kapitel 2.c. Indhold Skolens praksis her og nu Forældrene inddrages gennem skole/hjemsamtaler, opfølgning af karakterer, opfølgning på elevfravær, opfølgning på trivsel, kontakt og feedback på Forældreintra, invitation af forældre til at overvære fremlæggelser, udstillinger og optræden. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens inddragelse af forældrene i en. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 9
10 Her og nu Kapitel 2.d. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.d Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.d Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Indhold Skolens praksis her og nu Der afholdes jævnligt teammøder, klassemøder og fagmøder samt skriftlig dialog over lærerintra. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Ja Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) August 2014 Irene Harboe Gitte Juul Møller Status på en I gang en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet Vurdering. Kvalitets af Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Kapitel 2.d Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til samarbejdet mellem lærerne og videndeling. 10
11 Her og nu Kapitel 2.e. Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Underetning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Vurdering. Kvalitets af skolens underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.e Indhold Skolens praksis her og nu Der afholdes forældremøder og skole/hjemsamtale i alle klasser. Der gives karakterer fra 6. klasse 4 gange årligt. Der orienteres om elevernes udbytte af undervisningen gennem nyhedsbreve til hjemmene. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 11
12 Her og nu Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitel 2.f 2.j. Elevernes faglige standpunkt Kapitel 2.f Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt. Indhold Skolens praksis her og nu Vi anvender standardiserede tests, der muliggør sammenligning på landsplan. Desuden sammenlignes resultaterne på afgangsprøverne med kommunale og nationale resultater. Desuden samarbejde med de kommunale gymnasier og uddannelsesvejleder om vore elevers forberedelse og parathed til ungdomsuddannelserne. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Ja Deadline for af punktet December 2014 Ansvarlig for en (navn / initial) Irene Harboe Gitte Juul Møller Status på en I gang en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet Kapitel 2.g Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Dansk. Kapitel 2.h Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Matematik. Kapitel 2.i Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Alle klasser testes hvert år for at følge deres faglige udvikling. Som i dansk testes der med standardiserede prøver, så elevernes faglige udvikling kan følges. Lærerne vurderer elevernes standpunkt og udbytte af undervisningen gennem samtaler, elev- 12
13 Engelsk. Kapitel 2.j Vurdering af elevernes faglige standpunkt. Historie. Hvis skolen er prøvefri i historie. Vurdering. Kvalitets af elevernes standpunkt. Kapitel 2.f 2.j. produktioner, fremlæggelser, aktivitetsniveau. Skolen afholder FSA i historie. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til elevernes standpunkt. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Her og nu 13
14 Kapitel 3 Kapitel 3.a. Følges Fælles mål? Kapitel 3.b. Skolens egne undervisningsmål. Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolens op til målene? Her og nu Kapitel 3.a. Følges Fælles mål? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Kapitel 3.a Følges Fælles mål? Indhold Skolens praksis her og nu Skolen følger folkeskolens Fælles mål. Hvor ofte skal punktet? Ved ændring. hvert pt. (Ja / ) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 14
15 Her og nu Kapitel 3.b. Skolens egne undervisningsmål. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Vurdering. Kvalitets af arbejdet Beskriv: - smetode med skolens egne - Resultat - Målsætning undervisningsmål. - Kapitel 3.b 3.e. i forhold til arbejdet med skolens egne undervisningsmål. 15
16 Her og nu Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.f 3.h. Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. 3.f. Inddragelse af mål i de humanistiske fag. 3.g. Inddragelse af mål i de naturfaglige fag. 3.h. Inddragelse af mål i de praktisk /musiske fag. Vurdering. Kvalitets af skolens inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Kapitel 3.f 3.h. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. EDA Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de naturfaglige fag. CEB Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de praktisk/musiske fag. AKÆ Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til arbejdet med skolens inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Hvor ofte skal punktet? hvert hvert hvert hvert pt. (Ja / ) Ja Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) Juni 2014 Irene Harboe Charles Dalton Status på en Afsluttet en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside Ja Februar 2014 Rapport om fysikundervisningen næste gang Andet 16
17 Her og nu Kapitel 3.i 3.j. Lever skolens op til målene? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Kapitel 3.i 3.j. Lever skolen op til målene? Kapitel 3.i Lever mål op til det, der kræves? Kapitel 3.j Standpunktet på trinniveau til vurdering af undervisningen Krydshenvisning til kapitel 2.f, 2.g, 2.h, 2.i, 2.j Vurdering. Kvalitets af om skolen lever op til målene. Kapitel 3.i 3.j. Indhold Skolens praksis her og nu Beskriv hvordan skolen inddrager undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag. EDA I dansk, matematik og engelsk benytter skolen undervisningsmaterialer der er udarbejdet i forhold til de enkelte trinniveauer og som leder frem mod de fastlagte delmål og slutmål. Desuden anvender lærerne egne materialer til støtte for dette. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til at leve op til målene. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 17
18 Elevens alsidige udvikling Her og nu 18
19 Kapitel 4 Her og nu Kapitel 4.a 4.c. Elevens alsidige udvikling. Kapitel 4.a 4.c. Elevens alsidige udvikling Kapitel 4.a Elevens alsidige udvikling i fagene. Kapitel 4.b Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt. Indhold Skolens praksis her og nu Ved tilrettelæggelsen af undervisningen tages der hensyn til at eleverne skal have mulighed for at udtrykke egne meninger og holdninger samt tage konstruktiv stilling til andres udsagn, at se tingene i en helhed og kunne perspektivere. Dette medtænkes i planlægningen i alle fag, fx i gruppearbejde, hvor det kræves, at deltagerne er disciplinerede i arbejdet og i diskussionerne (fx lytter og respekterer andres meninger) Fra 4. klasse og opefter vælges der 2 repræsentanter til skolens elevråd. Her arbejdes der efter demokratiske principper, og elevernes trivsel og undervisningsmiljø er ofte debatteret. Ved morgensang tales der ofte om spilleregler for samvær med andre mennesker, og Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 19
20 ved samlinger om skolens værdigrundlag tages forskellige medmenneskelige emner op. På ekskursioner og overnatningsture styrkes fællesskabet og samværet med andre. I undervisningssammenhæng differentieres undervisningen, så eleverne mødes hvor de er, og deres potentialer udnyttes bedst muligt. Kapitel 4.c smetoder til den alsidige udvikling. Ved hjælp af trivselsundersøgelser fra DCUM evaluerer vi eleverne trivsel og udvikling. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Frihed og folkestyre Her og nu 20
21 Kapitel 5 Her og nu Kapitel 5.a 5.f. Frihed og folkestyre. Kapitel 5.a 5.f. Frihed og folkestyre. Indhold Skolens praksis her og nu Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemme- næste gang Andet 21
22 Kapitel 5.a Frihed og folkestyre i undervisningen. De humanistiske fag. Kapitel 5.b Frihed og folkestyre i undervisningen. De naturfaglige fag. I de enkelte klasser diskuteres klassens egne trivselsregler, som er synligt tilgængelige for eleverne. I de humanistiske fag lærer eleverne at diskutere, at fremlægge synspunkter og at lytte aktivt til andre. De lærer at overholde talerække og de gøres bekendte med ordstyrerrollen. I de naturfaglige fag lærer eleverne udsyn, og at de valg man træffer har konsekvenser (fx emner som forurening og brug af resurser) side Kapitel 5.c Frihed og folkestyre i undervisningen. De praktisk/musiske fag. Kapitel 5.d Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter. Kapitel 5.e Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau. Kapitel 5.f Metoder til af frihed og folkestyre. Eleverne lærer at udtrykke sig kreativt på mange forskellige måder og lærer selv at udføre praktiske opgaver, som gør dem rustede til dagligdagen (at slå søm i, madlavning, at sy en knap i). At være selvhjulpen giver frihed. Ved sportsarrangementer, temauger, fordybelsesdage og diverse sociale arrangementer lærer eleverne at være aktive medborgere og tage ansvar for opgaver samt at respektere andres arbejde. Der både på den enkelte elevs indsats og på klassens som helhed. af ovenstående finder løbende sted i hverdagen ud fra tilbagemeldinger om elevernes opførsel, reaktioner og indsats i faglige og sociale sammenhænge. Ved stillingtagen til forskellige 22
23 Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med frihed og folkestyre. problematikker og dilemmaer øves eleverne i stillingtagen og argumentation til gavn for deres aktive deltagelse i et demokratisk samfund. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med frihed og folkestyre. 23
24 Specialundervisning Her og nu Kapitel 7 24
25 Her og nu Kapitel 7.a 7.e. Specialundervisning. Kapitel 7.a 7.e. Specialundervisning. Kapitel 7.a Kvalifikationer/ kompetencer Kapitel 7.b Identifikation af elever. Indhold Skolens praksis her og nu Det er kun lærere, der har de relevante faglige kvalifikationer, der underviser i specialundervisningen, og lærerne opdateres jævnligt gennem kurser. Gennem den daglige kontakt og vurdering af eleverne er lærerne i stand til at identificere vanskeligheder for elever, der er af en sådan karakter, at de har behov for specialundervisning. Lærerne har et tæt samarbejde omkring de elever, der tilbydes specialundervisning. Som supervision for elever, forældre og lærere er der et tæt samarbejde med en fast tilknyttet psykolog fra PPR. Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Deadline for af punktet Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet Kapitel 7.c Organisering af specialundervisning. Kapitel 7.d er. Specialundervisning organiseres ud fra den enkelte elevs behov og forudsætning, enten som individuel eller gruppeundervisning/støtte i eller uden for klassen. Der foretages en vurdering af elevens behov, som kortlægges i et samarbejde mellem forældre, lærere, PPR og ledelse. Med baggrund i denne vurdering tilrette- Ja Juni 2014 Gitte Juul Møller I gang 25
26 Kapitel 7.e Elevens behov. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med specialundervisning. lægges en plan, der involverer klasselæreren, specialundervisningslæreren og forældrene. Efter hver periode vurderes elevens udbytte af indsatsen med henblik på planlægning af det videre forløb. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med specialundervisning. Dansk som andetsprog Her og nu 26
27 Kapitel 8 Her og nu Kapitel 8.a 8.e. Dansk som andetsprog. Kapitel 8.a 8.e. Dansk som andetsprog. Kapitel 8.a Nødvendige kompetencer. Kapitel 8.b Identifikation af elever. Indhold Skolens praksis her og nu De lærere, der underviser i dansk som andetsprog, har de nødvendige faglige kompetencer/erfaring. Skolen tilbyder i lighed med andre fag, jævnlig faglig opgradering. Ved indmeldelse på skolen orienterer hjemmet om elevens sproglige baggrund (spørgsmål på ansøg- Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 27
28 Kapitel 8.c Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog. ningsskemaet). Derudover sprogscreenes der i 0. klasserne med KTI (Kontrolleret TegneIagttagelse) samt IL (Individuel Læsning) Undervisningen organiseres som individuel eller gruppeundervisning. Eleverne støttes også i sprogforståelse i de øvrige fag. Kapitel 8.d Elevens behov. Kapitel 8.e Elevens udbytte. Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med dansk som andetsprog. Efter hver støtteperiode der på elevens udbytte og evt. fortsatte behov tilgodeses og planlægges. Eleverne følges løbende i deres sprogudvikling samt dennes betydning for udbyttet i alle andre fag. Det vil sige, at der er et tæt samarbejde mellem dansk som andetsprogslæreren og faglæreren. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med dansk som andetsprog. Elevens videre forløb i uddannelsessystemet 28
29 Her og nu Kapitel 9 Her og nu Kapitel 9.a 9.c. Elevens videre forløb i uddannelsessystemet. Kapitel 9.a 9.c. Elevens videre forløb i uddannelsesforløb. Indhold Skolens praksis her og nu Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet næste gang Andet 29
30 Kapitel 9.a Skolens uddannelsesvejledning. Uddannelsesvejlederen kommer fra kommunen og arbejder tæt sammen med lærerne i udskolingen. hvert er lagt på skolens hjemmeside Kapitel 9.b af uddannelsesvejledning. Ikke relevant. Kapitel 9.c Overgang til ungdomsuddannelser Vurdering. Kvalitets af skolens arbejde med elevens videre forløb i uddannelsessystemet. Størsteparten af eleverne fortsætter i en gymnasial uddannelse, mens få tager en 10.klasses afgangsprøve fra en efterskole eller en gymnasieforberedende skole. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolens arbejde med elevens videre forløb i uddannelsessystemet. hvert hvert Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen 30
31 Her og nu Kapitel 10 Her og nu Kapitel 10.a 10.d. Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen. Kapitel 10.a 10.d Skolelederens kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen.. Indhold Skolens praksis her og nu Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Deadline for Ansvarlig for en (navn / initial) Status på en en er gennemført, og resultatet næste gang Andet 31
32 Kapitel 10.a Skolelederens plan for kvalitetssikring af undervisningen. Skolens ledelse har et tæt samarbejde med en faglig udviklingskonsulent, der opkvalificerer undervisningen. hvert er lagt på skolens hjemmeside Kapitel 10.b Skolelederens plan for kvalitetsudvikling af undervisningen. Lederne observerer alle læreres undervisning og giver efterfølgende feedback ud fra ovenstående kvalitetsudvikling. hvert Kapitel 10.c Kompetenceudviklingsplan. Kapitel 10.d Orientering om nye krav. Vurdering. Kvalitets af skolelederens arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen. Den enkelte lærers kompetencer udvikles gennem interne og eksterne kurser, faglig udvikling og sparring mellem kolleger. Skolens ledelse holder sig orienteret gennem de faglige foreninger, kurser, tidsskrifter og anden faglig læsning, online nyhedsbreve, sparring med andre private og offentlige skoler, konferencer samt sparring med eksterne konsulenter. Beskriv: - smetode - Resultat - Målsætning - i forhold til skolelederens arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen. hvert hvert hvert Ja December 2014 Irene Harboe Gitte Juul Møller I gang 32
33 Samlet vurdering og handleplan Her og nu Kapitel 11 33
34 Denne manual og ovenstående skemaer fungerer som styringsredskab i forhold til kommende tiltag og tidsplan. Her og nu Kapitel 11. Samlet vurdering og handleplan. Kapitel 11 Samlet vurdering og handleplan. Kapitel 11.a Sammenfatning af vurdering af selvens resultater. Kapitel 11.b Kommende tiltag. Kapitel 11.c Tidsplan. Indhold Skolens praksis her og nu Gennem timeobservationen, kollegial sparring og ekstern konsulentbistand er vi opmærksomme på behovet for at fortsætte opfølgningen på lærernes kvalifikationer og elevernes læring. På baggrund af professor John Hatties metaanalyser vil vi fortsat implementere de faktorer der viser sig af have bedst effekt på elevernes læring. Beskriv skolens kommende tiltag på baggrund af selven. Vi vil implementere ugeplaner med klare mål og efterfølgende aktivitetsbeskrivelser, således at eleverne er i stand til at selvevaluere over en periode/ et mindre forløb eller den enkelte time. Vi vil fortsætte med at konsultere eksterne faglige konsulenter. På Hvor ofte skal punktet? pt. (Ja / ) Deadline for af punktet Ansvarlig for en af punktet (navn / initial) Status på en en af punktet er gennemført, og resultatet er lagt på skolens hjemmeside næste gang Andet 34
35 35 baggrund af ovenstående vil der sættes specifikt fagligt fokus på fysik
Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens samlede
Læs mereManual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Læs mereSelvevaluering på (skolens navn)
Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet
Læs mereBekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler
BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSelvevaluering. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereSkolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning
Selvevaluering Indledning Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets-
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereDer går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereMELLEMTRINNET 4. 6. årgang
MELLEMTRINNET 4. 6. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt, hvilket alderstrin
Læs mereIndledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov
Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereEvaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole
Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs mereTilsyn med privatskoler
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og ungeforvaltningen Område Nørrebro Griffeldtsgade 44, opg. 2, 2. Sal 2200 København N Tilsyn med privatskoler 1. Oplysninger om skolen A. Skolens navn og adresse: Iqra Privatskole
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Borup Skole
Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning En fri grundskole skal regelmæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen I evalueringen indgår en vurdering
Læs mereDer er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:
Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereElevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sct Ibs Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sct Ibs Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 615017 Skolens navn: Sct Ibs Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Birgitte Mikkelsen 2. Angivelse
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereSelvevaluering. Danmarks Privatskoleforening. Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering.
Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selv. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereUndervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast
Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering
Læs mereKvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere
+ 0 IP. nr.: Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Til ledere Skema 1 + 0 + 0 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole... 1 Heldagsskole... 2 Intern skole på døgninstitution... 3 Andet...
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Klim Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Klim Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 811007 Skolens navn: Klim Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Inger Lund Gregersen 2. Angivelse
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereEn guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
Læs mereUdskoling og ungdomsuddannelse
Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Idestrup Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280210 Skolens navn: Idestrup Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anne Birte
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereVærdier som kriterier Gør vi det, vi siger, vi gør?
1 2 3 Formålet med evalueringen af kerneområdet Skolens profil og undervisningstilbud er, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, at få indblik i den kontekst som skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereEvaluering i folkeskolen i Frederikshavn
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereSkolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30
Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 621025 Skolens navn: Lykkegårdskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anna-Marie H. Hansen
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel
udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereTilsynsrapport for specialtilbud/entreen
Tilsynsrapport for specialtilbud/entreen Tilbuddets navn: Entreen Dato for tilsyn: 01.06.2015 Adresse: Svanehøjvej 27, Gårde, 6870 Ølgod Deltagere i tilsynet: Forstander Aksel Rask, Afdelingsleder Sanne
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Spjellerup Friskole: 1. Skolens navn og skolekode. 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Spjellerup Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280038 Skolens navn: Spjellerup Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs mereSelvevaluering. Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige generelle Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer generelle Danmarks Privatskoleforening Selv r Skolens praksis her og nu Hjælp
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Nyborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Nyborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 449009 Skolens navn: Nyborg Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer
Læs mereSkolens selvevaluering
Sådan bruger man selvevalueringsmodellen Valg af tilsynsform s selvevalueringsmodel Manual Evalueringsvejledning Undersøgelsesværktøj Selvevaluering på skolens hjemmeside hvad og hvordan? Opbygning på
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Brændstrup Kristne Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Brændstrup Kristne Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 527009 Skolens navn: Brændstrup Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 2013-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet
Læs mereKapitel 1 Kapitel 1.a 1.h. Skolens profil.
Kapitel 1 Kapitel 1.a 1.h. Skolens profil. Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Skolens værdigrundlag / formål / profil beskrives. Rungsted private Realskoles primære opgave er at skabe
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen
INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde
Læs mereTILSYNSERKLÆRING februar 2009
Skolen skal ifølge loven have en tilsynsførende, som forældrene vælger på årets generalforsamling. Den tilsynsførende skal føre tilsyn med elevernes standpunkt i udvalgte og altid dansk, matematik og engelsk
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2017 skolekode
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler, og valgt af bestyrelsen på Ådalens Privatskole til at udføre
Læs mereBLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk
BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN
ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3
Læs mere10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mere