11 - Miljøgodkendelse. svineproduktionen. på Ellerupvej 20, 8450 Hammel

Transkript

1 11 - Miljøgodkendelse af svineproduktionen på Ellerupvej 20, 8450 Hammel Godkendelsesdato den 11. december

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Møgellund, Ellerupvej 20, 8450 Hammel Matrikel nr. 6b Møgelby By, Søby CVR. nr Ejendoms nr Ejer af ejendommen Jørgen Juhl, Ellerupvej 20, 8450 Hammel Forpagter og driftsansvarlig Jørgen Juhl Brugstype Svineproduktion Skema nummer og versionsnummer Skema 68361, 3. version Godkendelsesbetegnelse 11 Tilsynsmyndighed Favrskov Kommune Sagsbehandler Bente Solsø Dommert Godkendelsens dato 11. december 2014 Næste revurdering 11. december

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for godkendelsen Indledning Ikke teknisk resumé Vilkår for afgørelsen Gyldighed Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrholdet og staldindretning Ventilation Fodring og foderopbevaring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie og brændstof Gødningsproduktion og håndtering Gyllekøling Kemisk luft rensning Forurening og gener fra husdyrbruget Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Driftsforstyrrelser og uheld Egenkontrol Ophør Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v Placering i landskabet Husdyrhold, staldindretning og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie, og kemikalier Egenkontrol og dokumentation Driftsforstyrrelser eller uheld Husdyrbrugets ophør Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Gyllekøling Kemisk luftrensning Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Fluer og skadedyr Støj fra anlæg og maskiner Transport Støv Lys Bedriftens påvirkning af natur og miljø

4 7.1 Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Grundvand Vandløb og søer Fjord og Hav Ammoniak og natur Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Fredede fortidsminder m.v Konsekvensvurdering Bedste tilgængelige teknik Generelle forhold Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Ellerupvej Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelse Gyldighed Offentliggørelse Klagevejledning Lovgrundlag og vejledninger Bilag 2: Fosforrisiko vurdering Bilag 3: Situationsplan.65 Bilag 4: Placering af udbringningsarealer Bilag 5: Kort over transportveje for gylle Bilag 6: Ansøgers BAT- redegørelse Bilag 7: Ansøgers beredskabsplan Bilag 8 Silkeborg Kommunes Høringssvar

5 1. Baggrund for godkendelsen 1.1 Indledning Favrskov Kommune har den 16. august 2012 meddelt 11-godkendelse af svineproduktionen på Ellerupvej 20. Godkendelsen blev givet på baggrund af en ansøgning indsendt første gang den 18. juli 2010, den endelige miljøgodkendelse blev udarbejdet på baggrund af ansøgning nr , version 6 indsendt den 22. marts I trafikaftale indgået af regeringen og alle politiske partier undtagen enhedslisten den 25. juni 2014 blev det fastlagt at Århus-Viborg motorvejen mellem Sabro og Søbyvad skal følge den sydlige linjeføring. Det betyder at motorvejen kommer til at ligge tæt på ejendommen Ellerupvej 20. Motorvejen kommer til at ligge 40 meter fra den eksisterende karantænestald, hvilket giver bekymring for at det kunne give anledning til smittespredning. Der er derfor ansøgt om at behandlingen af godkendelsen tages op på ny, så projektet kan tilpasses i forhold til den planlagte motorvej. Favrskov Kommune har genoptaget sagen, da der er kommet nye oplysninger i sagen som ikke var til stede da godkendelsen blev meddelt i Kommunen har udarbejdet et udkastet til miljøgodkendelse på baggrund af ansøgning nr , version 3 indsendt den 14. oktober Denne miljøgodkendelse fastsætter de vilkår, der skal gælde for svinebruget på landbrugsejendommen matr. nr. 6b Møgelby By, Søby, Ellerupvej 20, 8450 Hammel. Godkendelsen er betinget af, at vilkårene overholdes. Godkendelsen omfatter miljøgodkendelse af anlægget på Ellerupvej 20 og produktionen med CHR nr Miljøgodkendelsen omfatter en godkendelse af alle ejede og forpagtede arealer under den samlede bedrifts CVR nr Herudover er der indgået aftaler om afsætning af gylle til Thorsø Miljø- og Biogas. Vilkårene i godkendelsen sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget på Ellerupvej 20 kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora, fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelse af godkendelsen har Favrskov Kommune lavet en miljøteknisk redegørelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Miljøgodkendelsen vedrører etablering og drift i forhold til Husdyrgodkendelsesloven. Det er vigtigt at understrege, at tilladelse og godkendelse, der vedrører anden lovgivning, skal indhentes særskilt. 1.2 Ikke teknisk resumé 5

6 Ansøgningen Favrskov Kommune har første gang den 18. juli 2010 modtaget ansøgning om 11 miljøgodkendelse af ejendommen Ellerupvej 20, 8450 Hammel. Der er krav om godkendelse, idet ansøger ønsker, at udvide dyreholdet fra 155 Dyreenheder (DE) til 227 DE, samt bygge ny stald. Favrskov Kommune har den 16. august 2012 meddelt 11-godkendelse af udvidelsen. Den 15. august 2014 indsendte ansøger en ansøgning om genoptagelse af godkendelsen, på baggrund af at det er blevet besluttet at Århus-Viborg motorvejen skal gå tæt på ejendommen, og at denne placering kræver enkelte tilpasninger i godkendelsen. Produktionen Der søges om udvidelse af dyreholdet på ejendommen fra 500 søer, 6500 smågrise og 400 slagtesvin/polte svarende til 155,19 DE til en produktion på 550 søer (24,6 fravænnede grise pr. årsso, 7,2 kg ved fravænning), smågrise, 150 slagtesvin ( kg) og 275 polte ( kg) svarende til 227,24 DE. Bygninger og beliggenhed Der søges om at bygge en ny to-klimastald på ca. 800 m 2, et maskinhus på 450 m 2, en gylletank på 2000 m 3 øst for de eksisterende bygninger. Der etableres desuden to 7 meter høje fodersiloer. Samt ændring af den eksisterende maskinhus til farestald. Byggeriet placeres i tilknytning til det eksisterende anlæg, og vil udgøre et samlet gårdanlæg. De nye byggerier er dimensioneret således, at de ikke er højere eller større end de eksisterende bygninger, samt udføres i materialer som de eksisterende bygninger. Herved kan de naturligt falde ind i det eksisterende anlæg. I forbindelse med genoptagelsen af sagen ændres ansøgningen, således at den eksisterende maskinhus, som oprindeligt var planlagt ændret til farestald i stedet nedrives, og grunden laves til en betonplads. I stedet bygges den planlagte to-klimastald større, således at stalden kommer til at indeholde både smågrise og søer. Stalden bliver på 1000 m 2, med en gang over til den eksisterende sostald. Som oprindeligt planlagt opføres også gylletank, maskinhus og to fodersiloer. Arealer og gødning Der er til ejendommen et udspredningsareal på 84,7 ha ejet og forpagtet jord. Ca. halvdelen af arealerne er beliggende i Silkeborg Kommune. Arealerne er beliggende således, at gylletransport vil foregå gennem Møgelby til størstedelen af arealerne. Ca. halvdelen af gyllen afsættes til biogasanlæg, og tages ikke retur til udspredning på egne arealer. Der etableres 4% ekstra efterafgrøder end de lovpligtige efterafgrøder. Dyretryk: Dyretrykket i nudrift kan beregnes til 1,32 DE/ha, i ansøgt drift stiger det beregnede dyretryk til 1,38 DE/ha. Lugt Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet til 606 m. Konsekvensområdet vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes, at være til gene for omkringboende. 6

7 Anlægget overholder de lovbestemte lugtgenegrænser for nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og by. Bedste tilgængelige teknik Ejendommens BAT niveau for ammoniak (NH 3 ) og fosfor (P) er beregnet til 2357 kg NH 3 -N og 5627 kg P ud fra Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Ejendommens kommende udledning er i Husdyrgodkendelse.dk beregnet til 1706 kg NH 3 N og 5497 kg P, BAT-niveauet for NH 3 og P er dermed overholdt. Ammoniak emissionsniveauet er overholdt, idet der er etableret luftrensning med en ammoniakreduktions effekt på 71 % i løbe/drægtighedsstalden, og der vil blive etableret gyllekøling i den nye to-klimastald, med en ammoniakreduktionseffekt på 32,6 %. Der er desuden delvist spaltegulv i alle stalde, hvilket bidrager til reduktionen af emissionen. Fosfor udledningen via gødningen er reduceret via fodertilpasning, således der kun må være 4,3 g P/FE i foderet til løbe/drægtighedssøerne. Derudover vurderer Favrskov Kommune, at ejendommen lever op til kravene om BAT i forhold til management, fodring, vand og energiforbrug samt gødningsopbevaring og udbringning. Natur og Ammoniak På grund af nye normer for beregning af ammoniak emissionen fra anlægget, falder emissionen fra 2503 kg til 1706 kg N/år, i forbindelse med genbehandlingen af sagen. De nye normer skal anvendes på ansøgninger indkommet efter april Ændringen har ikke ført til ændringer i kommunens naturvurdering. Natura 2000 Anlæg Grundet den store afstand (4 km) fra anlægget til nærmeste Natura 2000 område Gudenå og Gjern bakker (H45) vurderer kommunen, at der ikke er risiko for påvirkning af habitatområdet fra den pågældende landbrugsbedrift. Udbringningsarealer Grundet den store afstand (4 km) fra nærmeste udbringningsareal beliggende i Favrskov Kommune til nærmeste Natura 2000 område Gudenå og Gjern bakker (H45) vurderer kommunen, at der ikke er risiko for påvirkning af habitatområdet som følge af udbringning af husdyrgødning. 7 naturtyper: Anlæg Grundet den store afstand (700 m) vurderes at 7 arealet ikke vil blive påvirket af ammoniak fra anlægget. Udbringningsarealer Grundet den store afstand (125 m) fra 7 arealet til nærmeste udbringningsareal beliggende i Favrskov Kommune vurderes arealet ikke at blive påvirket som følge af udbringning af husdyrgødning. 3 beskyttet natur: Anlæg: 7

8 En mose af typen overgangsfattigkær/overgangsrigkær ligger tættest på anlægget (85 meter nord herfor). Mosen vil ifølge beregningerne have en merdeposition på 0,4 kg N/ha/ år og en totaldeposition på 1 kg N/ha/år. Tålegrænsen vurderes ikke at være overskredet, og der stilles ikke vilkår i forhold til ammoniakdepositionen fra anlægget. Udbringningsarealer Det vurderes, at ammoniak påvirkningen af den samme 3-beskyttet mose som ovenfor nævnt, der også grænser op til udbringningsarealet 4-0, vil være under 1 kg N/ha. Desuden vurderes det, at mosens tålegrænse ikke vil blive overskredet som følge af udbringning af gødning. Derfor stilles der ikke vilkår om ammoniak-reducerende tiltag i forbindelse med udbringning af husdyrgødning udover de almene regler, herunder krav om nedfældning på sort jord. Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Der er ikke kendskab til bilag IV eller sjældne arter i tilknytning til udbringningsarealerne eller indenfor 1000 meter fra anlægget. Grundvand Drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsområder Mindre arealer ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), mens de fleste udspredningsarealer ligger i område med drikkevandsinteresse (OD). Ingen af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Boringer Hverken anlæg eller udbringningsarealer ligger nær drikkevandsboringer eller brønde. Nærmeste almene indvinding er Svenstrup Vandværk, som ikke vurderes at blive påvirket. Indsatsplaner Udbringningsarealerne ligger ikke indenfor områder med vedtagne indsatsplaner. For arealerne i OSD skal der udarbejdes en indsatsplan for sikring af drikkevandsressourcen (Hammel indsatsområde) Kyst og hav Kvælstof til Randers Fjord: Det er beregnet, at der ikke sker nogen merudvaskning af kvælstof fra rodzonen i forhold til nudriften. Kvælstofudvaskningen estimeres til at udgøre mellem 0,01 og 0,02 % af den samlede kvælstofudledning til Randers Fjord. Ejendommens udspredningsarealer ligger i opland til Randers Fjord, hvor der er et faldende husdyrtryk. Det vurderes derfor, at ejendommen hverken i sig selv eller i kumulation med andre husdyrprojekter i vandoplandet til Randers Fjord vil have en skadevirkning på Natura 2000 området Randers Fjord. Fosfor til Randers Fjord: Fosfor overskuddet på ejendommens arealer er beregnet til 9,9 kg P/ha/år. Det maksimale mertab af fosfor i forbindelse med udvidelse er 0,08. Det vurderes derfor, at ejendommen hverken i sig selv eller i kumulation med andre husdyrprojekter i vandoplandet til Randers Fjord, vil have en skadevirkning på Natura 2000 området Randers Fjord. 8

9 Høring af Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har givet høringssvar vedr. arealerne beliggende i Silkeborg Kommune samt de naturarealer som ligger tæt på anlægget. Høringssvaret er vedlagt i bilag 8. Silkeborg Kommune stillede krav om, at areal 7-0, 7-1 og 8-0 skulle flyttes til fosfor-klasse III, samt at der skulle stilles vilkår om maksimalt fosfor overskud på bedrifts niveau. Kravet er indarbejdet i godkendelsen. Samlet vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. 9

10 2. Vilkår for afgørelsen 2.1 Gyldighed Udvidelsen skal være påbegyndt inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden. Er byggeriet og udvidelsen ikke fuldt gennemført indenfor 3 år, vil godkendelsen kun gælde for den produktion, der ved udløbet af de 3 år, eller i løbet af de 3 år, er registreret på ejendommen, under forudsætning af at byggeriet er opført. Ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt besætningens størrelse 3 år efter godkendelsesdatoen ikke har nået den godkendte størrelse Etableringen og udvidelsen af bedriften skal foregå i overensstemmelse med det ansøgte Udvidelsen må ikke påbegyndes, før der ligger en skriftlig aftale med et biogasanlæg om afsætning af husdyrgødning fra 110 DE. 2.2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Den nye klimastald/farestald, maskinhus, gyllebeholder, fortank, vaskeplads og de to fodersiloer skal placeres som angivet i bilag Højden af klimastalden/farestalden må ikke overstige 6,4 meter over jordoverfladen, taghældningen skal være 20 grader, grundplanen må ikke overstige 1100 m Højden af maskinhuset må ikke overstige 8 meter over jordoverfladen, taghældningen skal være 20 grader, grundplanen må ikke overstige 450 m Den ny gyllebeholder må maksimalt være på 2000 m De to nye fodersiloer må ikke overstige 7,65 meter over jordoverfladen Den nye vaskeplads skal være på 70 m Den eksisterende vaskeplads skal tages ud af brug Den eksisterende lade skal rives ned Byggeriet skal fremstå som en arkitektonisk helhed. Bygningsflader og tage må ikke udføres i reflekterende materialer. Farver på bygningsdele og tage skal være dæmpede og må ikke afvige væsentligt fra det eksisterende byggeri. 2.3 Husdyrholdet og staldindretning Årsproduktion Godkendelsen omfatter en svineproduktion med en årsproduktion på maksimalt 227,3 DE, svarende til 550 søer, smågrise (7,2-32 kg), 150 slagtesvin ( kg) og 275 polte ( kg) Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med oversigten nedenfor: 10

11 Staldafsnit jf. situationsplan, bilag 3 Eksisterende poltestald Eksisterende poltestald Eksisterende Farestald Ny farestald Eksisterende løbe/drægtighedsstald Eksisterende smågrisestald Ny smågrisestald Dyrehold og staldtype Poltestald, drænet gulv + spalter (33/67) Slagtesvinestald, drænet gulv + spalter (33/67) Farestald, kassestier, delvis spaltegulv Farestald, kassestier, delvis spaltegulv Løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv Smågrise, to-klimastald, delvis spaltegulv Smågrise, to-klimastald, delvis spaltegulv Vægt Interval Antal årsdyr Stipladser DE kg , kg , , , ,35 7, ,62 7,2-32 kg ,23 Ialt 227, Ventilation Ventilationssystemet i den nye farestald og to-klimastald skal indrettes og drives således, at energiforbruget begrænses mest muligt. I hver stald skal der være en god temperaturkontrol, og ventilationen i vinterhalvåret skal begrænses mest muligt Ventilationsafkast og staldventilatorer i alle stalde skal rengøres og justeres jævnligt efter producentens anvisninger dog mindst i forbindelse med tømning og vask af et staldafsnit, for at forebygge lugt og støjgener Et ventilationsfirma skal foretage service og justering af ventilationsanlægget i alle stalde mindst en gang om året. 2.5 Fodring og foderopbevaring P ab dyr for løbe/drægtighedssøer må højst være 2,8 kg P pr. dyr pr. år beregnet efter følgende formel: P ab dyr pr. årsso = (FE pr årsso x g fosfor pr FE)/1000 0,58 (antal frav. grise pr årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr kg tilvækst) Foderanlæg skal rengøres jævnligt Der skal anvendes fasefodring Foderblandinger skal være tilsat fytase i henhold til normer for næringsstoffer Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal årssøer 11

12 - grise pr. årsso - fravænningsalder og vægt - foderforbrug - det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEso i foderblandingerne P ab dyr for løbe/drægtighedssøer skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder. 2.6 Energi- og vandforbrug Energiforbrug Strømforbruget skal aflæses og registreres mindst en gang om året Der skal på ejendommen udarbejdes en energirapport af et energiselskab eller energikonsulent, hvor de planlagte og eksisterende energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport, som indeholder resultater og eventuelle konkrete energispareforslag. Rapporten skal foreligge, inden byggeriet af klimastalden og ombygningen af laden til farestald påbegyndes. Rapporten skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Vandforbrug Vandforbruget skal løbende overvåges ved aflæsning af vandmåleren minimum en gang om året. Der skal etableres separat vandmåler på luftrensningsanlægget. Aflæsningen af de to vandmålere skal fremgå af driftsjournalen. Alle årsager til et markant stigende forbrug skal fremgå af driftsjournalen. 2.7 Spildevand og regnvand Al vask af maskiner og redskaber, hvorfra der kan forekomme foder-, sprøjte eller gødningsrester skal foregå på vaskeplads. Dog kan vask af marksprøjte foregå i marken Nye afløbsbrønde, tagnedløbsbrønde og lignende skal sikres, så der ikke ved uheld kan ledes gylle eller forurenet regnvand til dræn og vandløb. Dæksler skal være tætte. Brønde skal være hævet over terræn. 2.8 Affald, olie og brændstof Opbevaring af spildolie og kemikalieaffald skal ske i egnede beholdere med tætsluttende låg, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Beholdere skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold. 2.9 Gødningsproduktion og håndtering Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås i forbindelse med påfyldning Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektion og evt. tiltag skal noteres i logbogen Pumper og maskiner til transport og håndtering af gylle skal altid være under opsyn, når de er i brug. 12

13 2.10 Gyllekøling Gyllekanalerne i den nye to-klimastald, i alt 256 m 2, skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst kwh Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i KWh Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen - kontrol af kølekredsens ydelse Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Kemisk luft rensning Afkast fra løbe- og drægtighedsstalden skal være tilsluttet et kemisk luftrensningsanlæg Luftrensningsanlægget skal være forsynet med en flowmåler, vandmåler og ph-måler Luftrensningsanlægget skal indstilles til at behandle udsugningsluften op til m 3 luft pr. time, hvor m 3 luft pr. time svarer til 53 % af den maksimale ventilationskapacitet fra løbedrægtighedsstalden. De første m 3 luft pr. time udsugningsluft skal altid ledes gennem luftrensningsanlægget Luftrensningsanlægget skal være i drift året rundt Der må kun anvendes svovlsyre i luftrensningsanlægget Svovlsyreopløsningen, der overrisler filtret, må maksimalt have en ph-værdi på 2, Luftrensningsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget. 13

14 Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres: - Månedlige målinger af vandforbruget - Luftrensningsanlæggets driftstid - Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre - Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed. Faktura for indkøbt svovlsyre samt udskrifter af ph-målinger og flowmålinger skal indsættes i logbogen Der skal indgås en skriftlig aftale med et firma, som leverer lignende luftrensningsanlæg, om serviceeftersyn af luftrensningsanlægget, herunder kalibrering af ph-målere. Luftrensningsanlægget skal kontrolleres af firmaet mindst hver fjerde måned. Serviceaftalen skal opbevares på husdyrbruget. (Det bemærkes, at ansøger har oplyst, at producenten er gået konkurs) Logbogen/den elektroniske registrering af data, data for ph-målinger, vandforbrug, kontrolrapporter samt dokumentation for kalibrering af ph-måler skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Forurening og gener fra husdyrbruget Støj fra anlæg og maskiner Svinebrugets bidrag til støjniveauet må ved nabo beboelser eller deres opholdsarealer ikke overskride følgende grænseværdier, markarbejdet er ikke omfattet: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Mandag fredag Kl db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdier med mere end 15 db(a) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal Husdyrbruget, for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Fluer Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Lys Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at ejendommen giver anledning til lysgener, skal ansøger lade udarbejde en handlingsplan med henblik på reduktion af lysgenerne, samt iværksætte en reduktion af lyspåvirkninger uden for ejendommens arealer efter aftale med tilsynsmyndigheden. 14

15 2.13 Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Generelt Der må kun udbringes husdyrgødning på de udbringningsarealer, der er angivet i bilag Der må maksimalt udbringes svinegylle på bedriftens arealer svarende til i alt 9943 kg total N og 2632 kg P svarende til 117 DE på godkendelsestidspunktet Den øvrige gylle skal afsættes til et biogasanlæg Der må derudover ikke modtages anden husdyrgødning, anden organisk gødning eller affald fra andre bedrifter til udbringning på arealerne. Kvælstof Der skal altid være mindst 4%-point ekstra efterafgrøder udover NaturErhvervsstyrelsens krav med hensyn til lovpligtige efterafgrøder på udspredningsarealerne. Efterafgrøderne skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. De ekstra efterafgrøder må ikke erstattes af 100 % vintersæd. Der skal regnes med en forfrugtsværdi af de anvendte efterafgrøder i bedriftens mark- og gødningsplan på minimum 25 kg N/ha. Fosfor Bedriftens gennemsnitlige markoverskud af fosfor må maksimalt være 9,9 kg P/år/ha, beregnet over en treårig periode Driftsforstyrrelser og uheld Der skal foreligge en beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld. Beredskabsplanen skal revideres, såfremt det viser sig nødvendigt. Desuden skal beredskabsplanen kontrolleres/revideres sammen med gårdens ansatte mindst 1 gang om året Beredskabsplanens indhold skal være tilgængelig og kendt af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen og udleveres til indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende Egenkontrol Til dokumentation for, at vilkår vedr. besætningsstørrelse er overholdt skal opbevares: Effektiviteskontroller og kvitteringer for modtagede og afsatte dyr Til dokumentation for at vilkår vedr. fodringen er overholdt skal følgende kunne dokumenteres: - antal årssøer - grise pr. årsso - fravænningsalder og vægt - foderforbrug, foderanalyser eller faktura for indkøbt foder - det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEso i foderblandingerne Til dokumentation for, at vilkår for affaldsbortskaffelse skal udarbejdes en årlig opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer. 15

16 Til dokumentation for at gyllekølings anlægget kører optimalt, skal enhver form for driftsstop noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Desuden skal registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Til dokumentation for at luftrensnings anlægget kører optimalt skal der føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres: - Månedlige målinger af vandforbruget - Luftrensningsanlæggets driftstid - Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre - Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed. Faktura for indkøbt svovlsyre samt udskrifter af ph-målinger og flowmålinger skal indsættes i logbogen. Logbogen/den elektroniske registrering af data, data for ph-målinger, vandforbrug, kontrolrapporter samt dokumentation for kalibrering af ph-måler skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Følgende skal registreres i driftsjournal, der skal opbevares på bedriften: - Ajourført beredskabsplan. - Hvornår der er foretaget en tilstandsvurdering af gylletanke, og hvad der er foretaget for at rette fejl og mangler. - Dato og målervisning for el- og vandforbrug Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på landbruget. Driftspersonalet samt maskinstation, skal være orienteret om godkendelsens indhold og vilkår Dokumentation i tilknytning til egenkontrollen skal opbevares i minimum 5 år og skal kunne fremvises ved forespørgsel fra tilsynsmyndigheden Ophør Ved ophør af bedriften skal nedenstående forureningsbegrænsende foranstaltninger udføres. Favrskov Kommune skal kontaktes ved ophør. - Alle anlæg skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. - Hvis gyllebeholderen ikke skal anvendes, skal den rengøres og sløjfes. - Foderbeholdere tømmes. - Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes efter gældende regler. 16

17 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v. Miljøteknisk redegørelse Ejendommen Ellerupvej 20, placering ved rød prik. Afstandskrav efter Husdyrgodkendelseslovens 6 og 8, samt husdyrgødningsbekendtgørelsens 20 Ikke-almene vandforsyningsanlæg Krav i m Målt i meter 25 Ca m (Boring på Trehøjevej 1 nord for Gjern) Almene vandforsyningsanlæg 50 Ca m fra anlæg og ca. 380 m fra nærmeste mark (Boringer til Svenstrup Vandværk) Vandløb/dræn/sø 15 Ca. 45 m til tilløb til Gjern Å Offentlig og privat fællesvej 15 Ca. 290 m til Ellerupvej Levnedsmiddelvirksomhed 25 - Beboelse på samme ejendom 15 6 m til eksisterende stald, ca. 65 m til ny stald Naboskel 30 Ny klima/farestald placeres ca. 115 m til naboskel Eksisterende eller fremtidigt byzone- 50 Ca (Gjern) eller sommerhusområde Nabobeboelse 50 Ca. 500 m (Ellerupvej 24) Nabobeboelse, ny gylletank 300 Ca. 500 m (Ellerupvej 24) 7 naturtyper, ny gylletank 300 Ca. 770 m (Overdrev placeret mellem Ellerupvej 28 og Ellerupvej 34) Husdyrbruget er placeret med ca. 400 meter til nærmeste beboelse, som er Ellerupvej 24, der ligger øst for ejendommen i Møgelby. 17

18 Afstande til beboelser hvortil lugtgeneberegningerne beregnes: Nærmeste beboelse uden landbrugspligt er Møgelbyvej 30, som er beliggende ca. 530 m øst for ejendommen. Nærmeste samlede bebyggelse er Svenstrup som er beliggende ca m øst for ejendommen. Nærmeste byzone er Gjern, som er beliggende ca m vest for ejendommen. Kommunens bemærkninger og vurdering Husdyrbrugets projekterede anlæg ligger udenfor fredninger, strand-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer og udenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Alle afstandskrav i forhold til 6 og 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug samt 20 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen er overholdt. 3.2 Placering i landskabet Miljøteknisk redegørelse Ellerupvej 20 ligger på overgangen mellem intensivt opdyrket moræneflade og Gjernådal. Ejendommen er beliggende ca. 300 meter syd for Gjern Å. Mod nord og øst er anlægget afgrænset af bevoksning i ådalen, mod syd og øst ligger ejendommen ud til de åbne dyrkede marker. Terrænet omkring ejendommen er skrånende ned mod Gjern å. Ejendommen ligger på kote Landskabeligt er det opdyrkede område syd/øst for ejendommen karakteriseret ved markflader af middel store arealer med spredte gårdbebyggelser, kun med bevoksning omkring gårdene. Hvorimod Gjernådalen er karakteriseret ved mosekrat og skovbevoksning. I forhold til Kommuneplan 13 er der ingen særlige bindinger eller arealudlæg, hvor anlægget Ellerupvej 20 er placeret, dog er Gjernådal, som anlægget er placeret umiddelbart op ad, udlagt som område af særlig landskabeligt og geologisk interesse. De dyrkede dele af ådalen er desuden udpeget som potentielt naturområde. Af ansøgningen fremgår det, at den nye klimastald, gyllebeholder, maskinhus og de to fodersiloer placeres i tilknytning til det eksisterende anlæg, og vil udgøre et samlet gårdanlæg. De nye byggerier er dimensioneret således, at de ikke er højere eller større end de eksisterende bygninger. Desuden udføres de i samme materialer om de eksisterende bygninger, hvorved de naturligt kan falde ind i det eksisterende anlæg. Der planlægges ikke ny beplantning, da ejendommen i forvejen er afgrænset af skov til to sider, hvorved yderligere beplantning vil give indtryk af at ejendommen vil være lukket inde i beplantning. Kommunens bemærkninger og vurdering Det ansøgte byggeri vurderes ikke at konflikte med landskabets karakter og kvaliteter. Det er kommunens samlede vurdering, at der ikke findes en alternativ placering af byggeriet, der vil være bedre end den valgte. Vilkårene om udformning af bygninger er stillet med henvisning til 23 punkt 4 da det ligger i tilknytning til det eksisterende anlæg. Derved er der ikke opsættende virkning i forbindelse med eventuel klage. 18

19 4. Husdyrhold, staldanlæg og drift 4.1 Husdyrhold og staldindretning Miljøteknisk redegørelse Produktionens størrelse Der søges om udvidelse af dyreholdet på ejendommen fra 500 søer, 6500 smågrise og 400 slagtesvin/polte svarende til 155,19 DE til en produktion på 550 søer (24,6 fravænnede grise pr. årsso, 7,2 kg ved fravænning), smågrise, 150 slagtesvin ( kg) og 275 polte ( kg) svarende til 227,24 DE. Staldindretning Fordeling af dyr på stald i ansøgt drift jf. ansøgningen Staldafsnit jf. situationsplan, bilag 3 Eksisterende poltestald Eksisterende poltestald Eksisterende Farestald Ny farestald Eksisterende løbe/drægtighedsstald Eksisterende smågrisestald Ny smågrisestald Dyrehold og staldtype Poltestald, drænet gulv + spalter (33/67) Slagtesvinestald, drænet gulv + spalter (33/67) Farestald, kassestier, delvis spaltegulv Farestald, kassestier, delvis spaltegulv Løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv Smågrise, to-klimastald, delvis spaltegulv Smågrise, to-klimastald, delvis spaltegulv Vægt Interval Antal årsdyr Stipladser DE kg , kg , , , ,35 7, ,62 7,2-32 kg ,23 Ialt 227,24 Der etableres en ny stald på ca m 2, stalden kommer hovedsageligt til at indeholde smågrise i toklimastald, en mindre del af bygningen kommer til at være farestald, der etableres desuden et maskinhus på 450 m 2, en gylletank på 2000 m 3 øst for de eksisterende bygninger og en fortank på 50 m 3 ved den nye stald. Der etableres desuden to 7 meter høje fodersiloer. Kommunens bemærkninger og vurdering Fordeling af dyr på stalde Med henblik på overholdelse af forudsætningerne for BAT og lugtberegningerne er der stillet vilkår om at dyreholdet på ejendommen skal placeres i de stalde og med de vægtintervaller og stipladser (maksimale antal dyr på stald af gangen), som er angivet i den miljøtekniske redegørelse. 19

20 4.2 Ventilation Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Beskrivelse af ventilationssystem. Staldafsnit, nummer Ventilations type Antal afkast Afkast jf. situationsplan, bilag 3 1. Eks. Poltestald Undertryk via vægventiler 1 Skorsten i kip 2. Eks. Slagtesvinestald Undertryk via vægventiler 1 Skorsten i kip 3. Eks. Farestald Undertryk via vægventiler 2 Skorstene i kip + varmegenindvinding 4. Ny farestald Undertryk via vægventiler 1 Skorsten i kip 5. Eks. Løbe/drægtigheds stald Undertryk via vægventiler 4 Skorstene i kip Luftrensning 6. Eks. Smågrisestald Undertryk med diffust luftindtag 4 Skorstene ved kip 7. Ny smågrisestald Undertryk med diffust luftindtag 7 Skorstene ved kip I forbindelse med ventilationen er der i den eksisterende farestald tidligere etableret varmegenindvindig i afkastet, og i den eksisterende løbe/drægtighedsstald er der etableret luftrensning. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen vurderer, at med de stillede vilkår, giver ventilationssystemet ikke anledning til gener for de omkringboende. 4.3 Fodring Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: På ejendommen opbevares følgende typer og mængder af foder: Fodertype Mængde nudrift Mængde ansøgt drift Opbevaring Indkøbt fuldfoder 1100 tons 1700 tons I siloer Der fodres med indkøbt fuldfoder. Herudover bruges ca. 2 minibigballer halm pr. uge. Der er opstillet to fodersiloer ved hver stald. Der opsættes yderligere to fodersiloer ved den nye stald. Se billede nedenfor for størrelse og udseende af fodersiloerne. 20

21 På ejendommen er der valgt følgende foderteknologier: Der tilsættes fytase til foderet. Fytase tilsat foderet øger dyrenes udnyttelse af fosfor i foderet. Fosfor er et livsnødvendigt næringsstof for svin. For at minimerer fosforudskillelsen fra svin kan der tilsættes enzymet fytase således at fytatbundet fosfor bliver tilgængelig for svinene og hermed reduceres udledningen af fosfor via husdyrgødning til miljøet. Der praktiseres fasefodring af grisene, og der anvendendes således flere blandinger af foder. Ved gennemførelse af fasefodring sikres at grisene tildeles foder, hvor næringsstofferne er tilpasset netop deres størrelse og behov. Herved er der mulighed for en optimal udnyttelse af foderets næringsstoffer, hvorved mængden af uudnyttede næringsstoffer mindskes. På baggrund af dette sikres det, at mængden af ammoniak og udskilt kvælstof og fosfor i gødning og urin holdes på så lavt niveau som muligt. Der er 2 faser til søerne, mulighed for op til 3 faser til smågrisene og 1 fase til polte/slagtesvin. Mængden af fosfor i foderet til søerne i løbe- og drægtighedstalden reduceres til 4,3 g P/FE. Kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaring Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Fodring Ansøger har valgt at benytte fodring som virkemiddel til at reducere fosforindholdet i gødningen. Det er valgt, at reducere fosforindholdet i foderet til søerne i løbe/drægtighedsstalden fra normen på 4,8 kg P/FE til 4,3 kg P/FE. Der skal derfor stilles vilkår til fodringen af løbe/drægtighedssøerne på ejendommen. Vilkåret skal fastsættes som krav til maksimalt P ab dyr pr. år. Ved beregning af vilkår for maksimalt P ab dyr fra anlægget, anvendes følgende ligning: P ab dyr pr. årsso = (FE pr årsso x g fosfor pr FE)/1000 0,58 (antal fravænnede grise pr årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr kg tilvækst) 21

22 Korrektionsfaktoren er fundet ved at indsætte følgende tal i ovenstående formel. FE pr årsso: 1078 FE g fosfor pr. FE: 4,3 g Antal fravænnede grise pr. årsso: 28,8 smågrise Smågrisenes vægt ved fravænning: 7,2 kg (1078 FE/årsso x 4,3 g P pr. FE)/1000 0,58 (28,8 fravænnede grise x 7,2 kg ved fravænning x 0,006 kg P pr. kg tilvækst) = 2,8 kg P/dyr/år Det maksimale gram P ab dyr pr. år er 2,8 kg P pr. dyr pr. år. Kommunen vurderer, at med de stillede vilkår om reduceret tildeling af fosfor til løbe/drægtighedssøer, fasefodring af alle dyregrupper, tilsætning af fytase til foderet lever ejendommen op til kravet om BAT for fodring. 4.4 Energi- og vandforbrug Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Energiforbrug Energikilder Energi forbrug Nuværende drift* Forventet energiforbrug i ansøgt drift** Årligt Elforbrug Kwh Kwh Årligt forbrug af fyringsolie 8500 l 8500 l Årligt forbrug af dieselolie 6000 l 6000 l Energibesparende foranstaltning Ejendommens energibesparende tiltag er beskrevet i bilag 6, i Ansøgers BAT-redegørelse. Vandforbrug Vandforbrug Nudrift Ansøgt drift Årligt forbrug af drikkevand 7300 m m 3 Årligt forbrug af vaskevand til vask 50 m 3 50 m 3 af stalde og maskiner.* Vand til markvanding 0 m 3 0 m 3 Vand til øvrigt formål 0 m 3 0 m 3 Data vedr. det årlige forbrug af vand er hentet fra årsregnskabet. Vandforbruget i ansøgt drift er skønnet ud fra nøgletal i Håndbog til driftsplanlægning og justeret ind efter forbruget i nudrift. Der er et højere vandforbrug end normen på ejendommen pga. luftrensningsanlægget. Normen for vandforbrug af drikkevand til dyrene i ansøgt drift er ca m 3. Vandet fås fra Svenstrup Vandværk. Vandbesparende foranstaltninger: Ejendommens vandbesparende tiltag er beskrevet i bilag 6 i Ansøgers BAT-redegørelse. 22

23 Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen vurderer, at det er vigtigt at overvåge ressourceforbruget med henblik på en løbende nedbringelse. Derfor er der stillet vilkår til registrering af el- og vandforbrug mindst en gang om måneden. Favrskov Kommune vurderer endvidere, at det er vigtigt at få en energikonsulent til at gennemgå ejendommens nuværende og planlagte energiforbrug, med henblik på at finde mulige energibesparende foranstaltninger. Dette har ansøger fået foretaget, og der stilles vilkår om, at rapporten skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Det vurderes desuden at det er væsentlig, løbende at føre tilsyn med drikkevandskopper, overbrusningsanlæg, luftrensningsanlæg og andre vandforbrugende indretninger og udbedre fejl for at undgå spild. Der er derfor stillet vilkår til dette. Favrskov Kommune gør opmærksom på, at Standard DS/EN1717 om tilbageløbssikring (Rørcenteranvisning 015) skal følges, særligt ved påfyldning af vand på luftrenseanlægget og ved påfyldning af marksprøjte. For at følge vandforbruget og sikre sig mod evt. spild ved lækager, stilles der vilkår om aflæsning af vandmåler hver måned, både på forbruget til dyrene og til luftrenseanlægget. Favrskov Kommune vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til registrering og minimering af vand- og energiforbruget sikres, at ressourceforbruget er mindst muligt for denne driftstype. 4.5 Spildevand og regnvand Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Vaskevand fra staldinventar og andet udstyr Spildevand fra staldene indgår i kapacitetsopgørelsen sammen med vand fra vaskepladsen. Sanitært spildevand Der er afløb fra mandskabsrum til godkendt nedsivning. Sprøjtemidler og vask af maskiner Der er etableret vaskeplads udført i beton med afløb til gyllebeholder. Vaskepladsen anvendes ved påfyldning og rengøring af marksprøjte. Den eksisterende vaskeplads sløjfes, og der laves en ny på mindst 70 m 2 som placeres der hvor laden bliver nedrevet. Rengøring af sprøjten indvendig vil ske ved at fortynde restsprøjtevæske med skyllevand og udsprøjte den fortyndede rest i afgrøden. Tagvand Udover spildevand udledes der fra ejendommen overfladevand fra ejendommens bygningsmasse. Tagvand fra eksisterende driftsbygninger ledes til dræn og ud på jorden. Tagvand fra nye driftsbygninger ledes ud til de omkringliggende marker. De ældre bygninger afleder tagvand til grøft mod øst. Ansøger ejer arealet ned til grøften. 23

24 I bilag 3 er afløbsforholdende vist på situationsplan. Kommunens bemærkninger og vurdering Vand fra vask af staldinventar løber i gyllebeholder, ligeledes løber vand fra vaskepladsen til gyllebeholder. Det er oplyst at vaskepladsen er 70 m 2, og at der derfra tilføres ca. 100 m 3 til gyllebeholder. Den eksisterende vaskeplads på 40 m 2 sløjfes, og der etableres i stedet denne nye og større vaskeplads på 70 m 2. Vask af maskiner og sprøjte kan derfor foretages på pladsen. Der stilles vilkår om, at vaskepladsen skal benyttes ved vask af maskiner. Det sanitære spildevand fra mandskabsrummet løber til nedsivningsanlæg godkendt af Hammel Kommune 16. juli Tagvandet fra de eksisterende driftsbygninger ledes til grøft og ud på jorden. Fra de nye driftsbygninger afledes tagvandet til de omkringliggende markers dræn. Kommunen vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderne er tilstrækkelig til at modtage de angivne mængder. Der gøres dog opmærksom på, at udledning af tagvand til dræn kræver kommunal tilladelse, som i så tilfælde skal være ansøgt og meddelt, inden byggeriet afsluttes. Desuden skal øget tilledning til nedsivningsanlæg godkendes af kommunen. Der skal altså søges om særskilt tilladelse til begge forhold ved Favrskov Kommune. 4.6 Affald, olie, og kemikalier I dette afsnit beskrives affaldstyper, mængder, evt. modtagere, hyppighed for bortskaffelse og opbevaring. Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Fast affald Forbrændingsegnet affald. ISAG kode: Jern ISAG kode: Mængde nudrift (kg el. tons) 400 l container hver anden uge Mængde Ansøgt (kg el. tons) 800 l container hver anden uge eller 400 l container hver uge Opbevaring Container på ejendommen. Opbevares på betonplads eller i maskinhus Bortskaffelse Bortskaffes med dagsrenovation Affald bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Afhændes til skrothandler Affald bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Mængder og placering af oplag af pesticider Der opbevares ca. 100 liter pesticider på bedriften, når der er mest. Pesticider opbevares i aflåseligt stålskab, som er placeret i maskinhuset. 24

25 Pesticiderne opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne er tydeligt mærkede med angivelse af indholdet. Der indkøbes generelt ikke større mængder af midler end hvad der passer med sæsonens forbrug. Hermed er lageret som regel næsen tomt i perioden oktober til april Med hensyn til forebyggende foranstaltninger og foranstaltninger ved uheld henvises til afsnittet Risici. Placering af kemikalier mv. kan ses i på situationsplanen i bilag 3. Opbevaring af olie På ejendommen opbevares dieselolie i overjordisk tank fra 2009 på 1800 liter (diesel). Anvendes til redskaber og flyttes i ansøgt drift til nyt maskinhus. På ejendommen opbevares fyringsolie i overjordisk tank fra 2001 på 1500 liter (fyringsolie). Anvendes til opvarmning. Står i forrum i eksisterende klimastald. Smøreolie opbevares i lukkede tromler, som er placeret i maskinhuset. Opbevaring af øvrige kemikalier Desinfektionsmidler (hydratkalk) opbevares i forrum. Desinfektionsmidlerne opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne er tydeligt mærkede med angivelse af indholdet. Svovlsyre opbevares i forrum, nr. 17 på situationsplanen, i palletanke. Opbevaring af medicin Medicin opbevares i køleskab placeret i forrum. Kemikalier og kemikalie affald EAK-kode Art Mængde før Mængde efter Opbevaring Bortskaffelses metode Pesticidrester Intet Intet Maskinhus Tom emballage skylles 3 gange med sprøjten og afhændes med dagrenovation. Medicinrester, Lidt Lidt Forrum Kommunal afhentning kanyler og skalpeller m.m Spildolie intet intet Døde dyr Mindre dyr opbevares i container ind til afhentning. Større dyr lægges på vaskepladsen under kadaverkappe (EAK-kode ). Døde dyr placeres ud til offentlig vej kort før afhentning på spalter og under kappe. Ca. afhentningstidspunkt adviseres via sms. Der er en aftale med Daka om afhentning af døde dyr. Afhentning finder sted ca. 2 gange om ugen på hverdage i dagtimerne. Afhentningssted er valgt i god afstand fra naboer. 25

26 Det vurderes, at omkringboende naboer ikke vil blive generet af evt. lugt fra døde dyr. Afhentningssted er markeret på situationsplanen i bilag 3. Kommunens bemærkninger og vurdering Animalsk affald, herunder døde dyr, skal opbevares efter Fødevarestyrelsen regler dvs. i kølecontainer eller under kadaverkappe eller lignende og placeres et egnet sted, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for ådselædende dyr. Opbevaringsstedet for animalsk affald skal placeres skyggefuldt, og således at placeringen ikke er synlig fra vejen eller til gene for naboer. For at sikre korrekt håndtering af ejendommens affald, er der stillet vilkår om opbevaring af eventuel olie- og kemikalieaffald. Kommunen gør opmærksom på at anlægget skal være tilmeldt de kommunale ordninger for afhentning af affald og virksomheden skal følge de til enhver tid gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Virksomheden er forpligtiget til selv at holde sig ajour med eventuelle ændringer i de gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Kommunen gør særligt opmærksom på, at der ikke må foretages afbrænding af affald på ejendommen, samt at aflevering af affald til rette modtager skal kunne dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden i form af kvitteringer. Favrskov Kommune vurderer, at de miljømæssige krav til affaldshåndtering er opfyldt. 4.7 Egenkontrol og dokumentation Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Husdyrbruget varetager selv en del af kontrollen af den daglige drift som er følgende: Der udarbejdes obligatorisk gødningsplan med følgende gødningsregnskab Der udarbejdes foderplan til opfølgning på foderforbrug mm. Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, sprøjtejournal, produktionsopgørelser i markbrug og svinehold, driftsregnskab samt egne løbende registreringer. Årligt eftersyn af gyllekølingssystem Gennemsyn af alle el-installationer. Årligt eftersyn af ventilationsanlæg/fodringsanlæg. Vand- og elforbruget vil blive fulgt løbende med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Eventuelle automatiske foranstaltninger til dette overvejes. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. -Føring af logbog over flydelag i gyllebeholder -10 års kontrol af gyllebeholdere -Udarbejdelse af mark- og gødningsregnskab -Føring af sprøjtejournal -Udarbejdelse af foderplan 26