UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Kultur- og Uddannelsesudvalget 2011/2313(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU (2011/2313(INI)) Kultur- og Uddannelsesudvalget Ordfører: Jean-Marie Cavada PR\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...8 PE v /9 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU (2011/2313(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO'S konvention om beskyttelse af kulturel mangfoldighed) den 20. oktober 2005; der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) 1 ; der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007) 2 ; der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 16. november 2005 om filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter 3 ; der henviser til Kommissionens henstilling af 24. august 2006 om digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring 4 ; der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst" (KOM(2010)2020); der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 om en digital dagsorden for Europa (KOM(2010)0245); der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale 5 ; der henviser til forretningsordenens artikel 48; der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Retsudvalget (A7-0000/2012); A. der henviser til, at den digitale tidsalder giver store muligheder for at skabe og formidle værker, men også skaber enorme udfordringer; 1 EUT L 95 af , s EUT L 327 af , s EUT L 323 af , s EUT L 236 af , s Vedtagne tekster P7_TA-PROV(2011)0240. PR\ doc 3/9 PE v01-00

4 B. der henviser til, at det er vigtigt at gøre den europæiske audiovisuelle sektor mere konkurrencedygtig ved at støtte onlinetjenester og samtidig fremme den kulturelle mangfoldighed og mediepluralisme; C. der henviser til, at en udvikling af lovrammen, som letter erhvervelsen af rettigheder, vil tilskynde til fri udveksling af værker i EU og bidrage til at styrke den europæiske audiovisuelle industri; D. der henviser til, at de europæiske tv-selskaber finansierer mere end 80 % af den europæiske produktion af originale audiovisuelle programmer, og at de spiller en central rolle med hensyn til at fremme og bevare den kulturelle mangfoldighed; E. der henviser til, at det er afgørende at sikre udviklingen af et attraktivt og mangfoldigt lovligt onlineudbud og at gøre det lettere for forbrugerne at udnytte det, særlig med hensyn til betaling; F. der henviser til, at forbrugerne kræver adgang til et stadig større udbud af onlinefilm uden hensyn til platformenes geolokalisering; G. der henviser til, at udviklingen af paneuropæiske licenser på frivillig basis kan være en af de muligheder, der kan undersøges, samtidig med at det anerkendes, at udnyttelsen og forbruget af værkerne er indarbejdet i fastsatte nationale og sproglige områder; H. der henviser til, at det er vigtigt at garantere retssikkerheden med hensyn til ophavsret inden for det europæiske digitale område; I. der henviser til, at det er nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for at bevare den europæiske filmarv, navnlig ved at fremme digitaliseringen af indhold; J. der henviser til, at indførelsen af et system med identificering og mærkning af værker vil gøre det muligt at beskytte ophavsrettigheder og begrænse uberettiget brug af dem; K. der henviser til, at det er vigtigt at bevare princippet om internettets neutralitet for at sikre adgangen til audiovisuelle tjenester; L. der henviser til, at der ikke kan eksistere bæredygtig skaben og kulturel mangfoldighed uden en ophavsret, som beskytter og belønner de skabende kunstnere; M. der henviser til, at der skal tilskyndes til tilpasninger, der hænger sammen med realiteterne i den digitale tidsalder, og især tilpasninger, som har til formål at undgå virksomhedsudflytninger begrundet i søgen efter en lovgivning, der er mindst muligt restriktiv; N. der henviser til, at en produktionsaftale bør indeholde en rimelig belønning til ophavsmændene ved at tage højde for fremtidige udnyttelser af deres onlineværker; O. der henviser til, at det er nødvendigt at forbedre forvaltningsselskabers effektivitet ved at træffe foranstaltninger, som har til formål at styrke deres gennemsigtighed og den gode forvaltning af dem; PE v /9 PR\ doc

5 P. der henviser til, at beskatningen af kulturelle varer og tjenesteydelser bør tilpasses til den digitale tidsalder; Q. der henviser til, at mediekronologien svarer til en generel ligevægt i den audiovisuelle sektor, som gør det muligt at sikre et effektivt system til forfinansiering af film; R. der henviser til, at EU skal have en sammenhængende teknologisk tilgang ved at fremme interoperabiliteten i de systemer, der anvendes i den digitale tidsalder; S. der henviser til den store betydning af, at handicappede har adgang til medierne; Lovligt udbud og tilgængelighed 1. understreger, at det er nødvendigt at styrke det lovlige udbuds attraktivitet og forbedre adgangen til den originale tekstede version af værker; 2. understreger, at man bør overveje at indføre alternative innovative mikrobetalingssystemer såsom betaling pr. sms for lovlige onlinetjenester med henblik på at gøre det lettere for forbrugerne at anvende dem; 3. understreger, at det skal sikres, at det nuværende system med mulighedsvinduer ikke anvendes til at blokere onlineudnyttelsen på bekostning af små producenter og distributører; 4. understreger, at mulighedsvinduerne bør kunne gøres mere fleksible for værker, som kun udnyttes på internettet; 5. påpeger, at det er nødvendigt at tilpasse lovgivningen til realiteterne i den digitale verden ved at foreslå, at den gældende ret kan være retten i det land, hvor en virksomhed har sin hovedaktivitet, og hvor den oparbejder sine vigtige ressourcer; Uberettiget brug 6. opfordrer medlemsstaterne til at fremme respekten for ophavsrettigheder og til at bekæmpe uberettiget udbud af værker, herunder i forbindelse med streaming; 7. opfordrer til en bedre retssikkerhed for internetbrugerne, når de anvender tjenester, der tilbydes som streaming, men det bør overvejes, hvordan man forhindrer adgangen til betalingsplatforme for uberettigede tjenester; Identifikation 8. understreger, at unik og permanent identifikation af værker i henhold til ISAN-standarden vil fremme den frie udveksling af værker og tilskynde til at anvende dem systematisk; Vederlag 9. fastholder, at det er vigtigt at sikre ophavsmændene et rimeligt vederlag, som står i forhold til de ressourcer, der er oparbejdet ved onlineudnyttelsen af deres værker; PR\ doc 5/9 PE v01-00

6 Koordination 10. påpeger, at det kan gøres lettere at forvalte audiovisuelle rettigheder i den digitale tidsalder med hensyn til den kommercielle udnyttelse af værkerne, hvis medlemsstaterne indfører de procedurer for forvaltning af effektive, gennemsigtige og retligt sikre rettigheder, der i øjeblikket mangler; 11. fastholder, at man bedst sikrer ophavsmændene et passende vederlag ved at indføre brancheaftaler mellem producenterne, ophavsmændene og de udøvende kunstnere; Interoperabilitet 12. opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at forvaltningsselskaberne anvender gensidigt kompatible redskaber; Moms 13. understreger, at det er tvingende nødvendigt at indlede en debat om problemet med de forskellige momssatser i medlemsstaterne; 14. understreger, at det er nødvendigt at overveje at anvende en nedsat momssats for digital distribution af kulturelle varer og tjenesteydelser for at afhjælpe skævheden mellem online- og offlinetjenester; Beskyttelse og fremme af audiovisuelle værker 15. gør opmærksom på betingelserne for opgaver med restaurering, bevaring og tilrådighedsstillelse til kulturelle formål og undervisningsformål af audiovisuelle værker i den digitale tidsalder og understreger, at de fortjener at blive overvejet; Uddannelse 16. gentager betydningen af at tilrettelægge uddannelse af alle EU-borgere i medier og ikt fra de yngste alderstrin for at udvikle deres kompetencer på disse områder; MEDIA erindrer om, at det er afgørende at videreføre et ambitiøst Media-program for i tråd med det nuværende program; 18. understreger, at det er vigtigt, at dette program fortsætter med at eksistere som et særprogram, der er fuldstændig helliget den audiovisuelle sektor; 0 0 o o o PE v /9 PR\ doc

7 19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. PR\ doc 7/9 PE v01-00

8 BEGRUNDELSE Skabende kunstneres kunstneriske udtryk i den audiovisuelle sektor og filmsektoren er ikke enkelt, fordi det udgør både en kunst og en industri. Det er derfor vigtigt at skabe muligheder samt midler til at distribuere europæiske film, for EU skal først og fremmest være rettet mod uddannelse og kultur. Det er vores pligt at uddanne de unge inden for dette område. Udviklingen af informationssamfundet skal fremover fokusere på audiovisuelle frembringelser, som er nødvendige for at udvikle dette marked. De kulturelle og kreative industrier repræsenterer et stort antal arbejdspladser i EU, og deres økonomiske bidrag i merværdi er på 2,5 % BNP, ligeså meget som bilindustrien. Det skal ligeledes bemærkes, at den økonomiske model, som danner grundlag for markedet for audiovisuelle værker, er opdelt i salgsområder, som er organiseret i mulighedsvinduer svarende til forskellige medier. Der må ikke sættes spørgsmålstegn ved dette system, da det skaber en god kommerciel balance mellem alle parterne i sektoren. Den audiovisuelle produktion i EU samt finansieringen og distributionen af den udgør et kompleks net af store, mellemstore og små virksomheder, hvor den enkelte virksomhed er specialiseret og har sit særlige kendetegn. Det indre marked er i gang, og det giver nye perspektiver og muligheder både for forbrugerne samt for de skabende kunstnere og tjenesteudbyderne. EU-politikken skal have som mål at skabe et miljø, der fremmer udviklingen af et lovligt udbud, som alle har adgang til, og innovation og skaben. Forskellen mellem begrebet "ophavsrettigheder", som begunstiger ophavsmanden, og begrebet "copyright", som er en ret til udnyttelse, der er tilknyttet selve værket, skal imidlertid understreges. Beskyttelsen af ophavsrettighederne er nu klart anerkendt i vores institution, og jeg tror, at man i dag skal sørge for at garantere retssikkerheden inden for det europæiske digitale onlineområde og for at undgå forskelsbehandling af online- og offlinetjenester. For at gøre det lettere at erhverve rettigheder bør der indføres et internationalt system med identifikation af filmværker, audiovisuelle værker og multimedieværker. I fortsættelse af direktivet om fjernsyn uden grænser fra 1989 forekom det realistisk takket være satellit- og kabeltv at kunne oversvømme hele Europa med europæisk audiovisuelt indhold, som var righoldigt og varieret. 25 år senere og trods den digitale revolution kan det konstateres, at tingene ikke har udviklet sig som forventet. Som Kommissionen har understreget, er de fleste audiovisuelle medietjenester primært rettet mod et nationalt publikum eller et bestemt sprogområde. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at pålægge juridiske krav i forbindelse med forhandlingen om licenser, som dækker flere områder, sprog eller platforme, da der er en meget begrænset kommerciel efterspørgsel efter PE v /9 PR\ doc

9 disse licenser på markedets nuværende udviklingsstadium. Hvis man pålægger en paneuropæisk licens, vil det gøre det lettere for aktører med en større købekraft at få monopol på markedet på bekostning af mange SMV'er, som udgør rygraden i den audiovisuelle og filmiske produktion i Europa. Spørgsmålet om internettets neutralitet er afgørende i dette nye onlinemiljø. Der er flere og flere audiovisuelle tjenester, som bruger internettet til at distribuere deres indhold og tjenesteydelser. Princippet om internettets neutralitet er et vigtigt redskab til at hjælpe dem med at formidle deres tilbud til så mange som muligt. Man skal derfor sørge for, at man når de legitime mål om almen interesse, som f.eks. mediepluralisme og kulturel mangfoldighed. Det er også vigtigt at tilpasse EU-retten til realiteterne på internettet og i den digitale tidsalder. Det er klart, at det vil fremme virksomhedsudflytninger, hvis man i det digitale miljø bevarer en tjenesteudbyders etableringssted som tilknytningskriterium. Det kan derfor overvejes, om det ikke er mere hensigtsmæssigt at anvende det land, hvor virksomheden har sin hovedaktivitet, som tilknytningssted. Det skal understreges, at det ikke er hensigtsmæssigt at pålægge obligatorisk kollektiv forvaltning i den audiovisuelle sektor for at undgå dobbeltbetaling, idet producenten spiller denne rolle. Det er dog stadig afgørende at opfordre indtrængende til på EU-plan at undertegne kollektive aftaler mellem repræsentanter for ophavsmændene og de platforme, som udnytter værkerne på internettet, således at disse kan bevare den fulde udøvelse af deres ret. Det skal imidlertid bemærkes, at i en tidsalder med onlinetv får de udøvende kunstnere ofte et ubetydeligt vederlag, som fastsættes i de kontrakter, der knytter dem til de audiovisuelle producenter med henblik på sekundær udnyttelse af deres værker. Det skal også understreges, at der bør indføres regler for streaming på et tidspunkt, hvor spørgsmålet giver anledning til debat, og at der skal findes løsninger, som forhindrer adgang til betalingsplatforme med uberettiget indhold. Med den nært forestående udvikling af onlineterminaler kan forbrugerne endnu lettere få direkte adgang til audiovisuelt indhold via søgemaskiner. Men i forbindelse med overfloden af tilbud kan man frygte, at de forbindelser, som i første række foreslås af referencing websteder, der uundgåeligt forvaltes af store amerikanske firmaer, leder forbrugerne hen til websteder eller tjenester, som ikke er nationale eller europæiske. PR\ doc 9/9 PE v01-00