Upanishadernes kildevæld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Upanishadernes kildevæld"

Transkript

1 Upanishadernes kildevæld Originaltitel: Upanishad Vahini Af Sathya Sai Baba Oversat af

2 Oversætterens kommentarer vedrørende oversættelsen af Sai Baba s bøger Gennem årene er der udkommet 15 bøger af Sathya Sai Baba. Disse værker udgør Vahini serien. Vahini betyder en strøm, noget der er i bevægelse. Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han skrev teksterne. I alt er der anvendt forskellige ord på sanskrit i vahini-serien. Mange af ordene dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber går rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord er ordnet efter. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Gud korrekt, så skal du søge efter Jeg er Gud i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 2

3 Forord Kære læser! Bhagavan Sri Sathya Sai Baba er kommet blandt mennesker og stiller åndelig næring og vejledning til rådighed for at genoprette sandhed, retskaffenhed, fred og kærlighed, som er individets, samfundets og nationens drivkræfter. For at løse denne mægtige opgave anvender Han ældgamle såvel som moderne redskaber Den evige universelle Religion og videnskab. Hans skrifter, foredrag og samtaler, der irettesætter, meddeler og overbeviser, er fulde af erklæringer og kommentarer vedrørende de fysiske og metafysiske videnskabers opdagelser. Denne bog gengiver på engelsk (dansk) Sathya Sai Baba s artikler om de 10 upanishader. (Hellige tekster der er knyttet til vedaerne. De udgør en sammenfatning af vedaerne. De indeholder grundlæggende budskaber om ikke-dualisme; enhed mellem Gud og Den guddommelige Gnist der er i alle eksistenser). Upanishaderne vil åbenbare den umådelige grænseløse Nåde, der tilskynder Ham til at redde os fra overfladiskheden, og bevæger Ham til at vejlede os, indtil vi når livets mål. Bogen blev først udgivet på sproget telegu i tidsskriftet Den Tidløse Vognstyrer (originaltitel: Sanathana Sarathi ). Upanishaderne er uvurderlige tekster om åndelige øvelser og om den åndelige oplevelses hellige frugt. I Sin storslåede kærlighed lader Bhagavan os i denne bog betræde den vej, der blev opdaget af fortidens vismænd. Han forleder os til at ære vismændenes oplysthed og deres budskab, idet Han tænder vores indre flamme af viden, der fordriver vildfarelsen. Lad os læse den med omhu. Lad os i alvor rekapitulere den i vores hjerters stilhed og føre dens lære ud i handling med ydmyghed og tro, i hver en tankemåde, i hver af tungens bevægelser og i enhver nok så lille handling. N. Kasturi 3

4 Indhold Kapitel 1 Upanishadernes kildevæld Side 5-8 Kapitel 2 Isavasya Upanishad Side 9-12 Kapitel 3 Katha Upanishad Side Kapitel 4 Mundaka Upanishad Side Kapitel 5 Mandukya Upanishad Side Kapitel 6 Brihadaranyaka Upanishad Side Kapitel 7 Prasna Upanishad Side Kapitel 8 Kena Upanishad Side Kapitel 9 Chandogya Upanishad Side Kapitel 10 Aithareya Upanishad Side Kapitel 11 Thaithiriya Upanishad Side Kapitel 12 Gudubhava Upanishad Side Ordliste Side

5 Kapitel 1 Upanishadernes kildevæld 1:1 Mennesket er grundlæggende guddommeligt. Imidlertid opfatter det sig selv som værende et individ, der er begrænset og midlertidigt. Årsagen er, at mennesket er filtret sammen med de fem elementers kendetegn eller symboler, nemlig lyd, berøring, form, smag og lugt. Denne vildfarelse forårsager glæde og sorg, godt og ondt, fødsel og død. For at undslippe denne forbindelse med elementerne og for at frigøre sig fra kendetegnenes tiltrækning, findes befrielsens kendetegn. På sanskrit kaldes dette for kaivalya, moksha eller mukthi. Navne forandres muligvis, men målet er det samme. 1:2 Så længe mennesket er filtret sammen med de fem elementer (jord, vand, ild, luft og æter), bliver det tiltrukket, frastødt eller skuffet over dem. Alt dette skaber sorg og lidelse. Rigdom og forskellige former for besiddelser, for eksempel bygninger og biler, alt dette er forskellige sammensætninger af elementerne. Mennesket tørster efter disse sammensætninger. Men når det mister dem, eller når det ikke evner at få fat i dem, afviser mennesket dem med foragt. 1:3 Lad os gennemgå de fem elementer ét for ét. Det levende væsen har det første element, jord, som sit basis. Det andet element, vand, er grundlaget for jord. Vand er frembragt fra det tredje element, ild. Ilden selv udspringer fra luft, der er det fjerde element. Luft fremkommer af æter eller rum. (Æter er det fineste af de fem elementer og gennemstrømmer de øvrige fire elementer). Æter opstår fra den første, den oprindelige natur; og den oprindelige natur er blot manifestationen af ét aspekt af Guds storslåethed, eller et aspekt af Den Højeste Suveræne guddommelige Gnist. 1:4 I forsøget på at nå denne Gud, universets kilde og kerne, må den individualiserede sjæl, der har filtret sig ind i elementerne, frigøre sig for lænkerne, én for én. Dette skal ske ved hjælp af skelneevnen og vedholdende udøvelse af ikke-tilknytning. En sådan person er en åndeligt søgende. Den, der vinder denne kamp, er en person, der er befriet for evigt, skønt stadig i live. 1:5 For at kunne udøve en sådan skelneevne, og for at du kan være i stand til at danne dig et klart billede af din medfødte virkelighed, bliver du nødt til at studere upanishaderne. Disse kaldes under ét for Vedanta (sammenfatning af vedaerne; det centrale i vedaerne). De udgør den del af vedaerne, der omhandler Den Højeste Visdom. Befrielse fra uvidenhedens konsekvenser kan udelukkende sikres gennem visdom. Upanishaderne erklærer: Kun gennem visdom kan friheden vindes. 1:6 Vedaerne anses for at være opdelt i tre afsnit, nemlig afsnittene om åndelig visdom, tilbedelse og handling. Disse tre finder vi også i upanishaderne. De foreskriver også grundlaget for de filosofiske retninger: Ikke-dualisme, kvalificeret ikke-dualisme og dualisme. 1:7 Ordet upanishad betegner det at studere og praktisere den oprindelige sandhed. Begrebet Viden om Gud betegner den åndelige kontemplations overhøjhed. Begrebet Videnskaben om yoga betegner den mentale kærning, der skaber succes og det at søge efter ens egen virkelighed. Hvad er den grundlæggende aktivitet, der forlanges af mennesket? Hvad er den grundlæggende ting, man skal have kendskab til? Svaret er, at det blot er ens egen grundlæggende Virkelighed. Upanishaderne beskriver de forskellige 5

6 stadier samt de forskellige metoder, der skal anvendes i bestræbelserne på at erkende denne Virkelighed. 1:8 Navnet upanishad er fuld af betydning. Upa betegner den proces, det er at studere med nishta eller vedholdenhed; shad betegner opnåelsen af Den ultimative Virkelighed. Det er årsagerne til navnet upa-ni-shad. Ikke blot lærer upanishaderne menneskeheden principperne for viden om Den højeste Eksistens, de angiver også den praktiske betydning af befrielse. De påpeger ikke blot de pligter og forpligtelser, mennesket må påtage sig, men også de handlinger, der skal udføres, og de handlinger der skal undgås. 1:9 Bhagavad Gita er blot essensen af upanishaderne. Ved at modtage Bhagavad Gita ens lære får Arjuna frugten af at lytte til upanishaderne. I upanishaderne finder vi erklæringen: Jeg er Det. I Bhagavad Gita siger Krishna til Arjuna: Jeg er Arjuna blandt Pandava erne. (Pandava erne er Arjuna s slægt). Det er det samme som at sige: Du og Jeg er den samme. Dette er igen det samme som at sige: Jeg er Det, at den individualiserede sjæl og Gud er den samme. 1:10 Ligegyldigt om det handler om Bhagavad Gita en eller upanishaderne, så er læren ikke-dualisme. Den er hverken dualisme eller kvalificeret ikke-dualisme. Det menneskelige øje kan ikke fordybe sig i det meget lille eller i det kæmpestore. Det kan ikke aflæse mysteriet om viruset, atomet eller det stjernebesatte univers. Derfor supplerer videnskabsmændene øjet med teleskoper og mikroskoper. På tilsvarende vis er de hellige mænd i stand til at opleve det guddommelige gennem visdommens øje, som er erhvervet ved at føre et retskaffent liv og ved at udføre åndelige øvelser. Når det menneskelige øje behøver et fremmed instrument for at se selv en ubetydelig orm eller virus, hvordan kan man så nægte at arbejde med mantra, hvis man ønsker at se det allestedsnærværende transcendente princip? Det er meget vanskeligt at erhverve sig visdommen øje. Koncentration er helt nødvendigt for dette. For at koncentrationen kan udvikles og blive fikseret, er tre forhold meget vigtige: Bevidsthedens renhed, moralsk opmærksomhed og åndelig skelneevne. Disse kvalifikationer er vanskelige at opnå for almindelige mennesker. 1:11 Mennesket er udstyret med følgende specielle redskaber: Skelneevne, dømmekraft, evnen til at analysere og evnen til at sammenfatte. Blandt alle dyr er mennesket alene om at besidde disse kvaliteter. Det må udvikle dem og anvende dem til det bedste formål. Gennem disse redskaber kan mennesket erkende Den Iboende Guddommelighed. 1:12 I stedet plager mennesket både sig selv og andre med spørgsmålene: Hvor opholder Gud sig? Hvis Gud er virkelig, hvorfor kan man så ikke se Ham? Når Jeg hører sådanne tvivlsspørgsmål, får Jeg næsten medlidenhed med de stakkels spørgere. For de kundgør deres egen tåbelighed. De er ligesom dumrianer, der tragter efter universitetsgrader uden så meget som at ulejlige sig med at lære alfabetet. De tragter efter at erkende Gud uden selv at besvære sig med de krævede åndelige øvelser. Mennesker, der ikke har nogen moralsk styrke og renhed, taler om Gud og Hans eksistens, og de taler nedsættende om de anstrengelser, der skal til for at se Ham. Sådanne mennesker har ingen ret til at blive hørt. 1:13 Åndelige øvelser er baseret på de hellige skrifter (skrifter der er et moralkodeks for eller en forskrift på praktisk levevis). De kan ikke blive behersket i en håndevending. De kan ikke gennemføres blot ved at tale. Deres budskab er sammenfattet i upanishaderne, derfor er disse æret som autoritative. De er ikke et produkt af menneskelig intelligens, 6

7 de er Guds hvisken til menneskene. De er dele af de evige vedaer. Vedaerne skinner strålende gennem alle de hellige skrifters afsnit. 1:14 Upanishaderne er autentiske og autoritative, da de deler vedaernes herlighed. I alt er der af dem, men gennem århundreder er mange af dem forsvundet fra den menneskelige hukommelse, og blot 108 har overlevet. Af disse har 13 opnået stor popularitet som et resultat af deres indholds dybde og værdi. 1:15 Vismanden Vyasa systematiserede og fordelte dem blandt de fire vedaer. Rig Veda består af 21 afsnit, og hvert afsnit har fået tildelt en upanishad. Yajur Veda har 109 afsnit og 109 upanishader. Atharvana Veda har 50 afsnit, og de fik tildelt 50 upanishader. Sama Veda har afsnit og resten, nemlig 1000 upanishader, blev deres del. På denne måde blev de upanishader fordelt af Vyasa på de fire vedaer. 1:16 Sankaracharya (indisk filosof og vismand fra det 8. eller 9. århundrede) højnede 10 af upanishadernes status ved at udvælge dem til at få hans skriftlige kommentarer, og derved blev disse specielt vigtige. Menneskeheden står og falder med disse 10. Alle, som søger menneskelig lykke og fremskridt, bør nu ængstes for, om selv disse 10 vil blive glemt. For hvis disse negligeres, vil det indvarsle en moralsk og åndelig katastrofe. Dog er der ingen grund til at frygte noget sådant. Der kan aldrig ske vedaerne noget. Lærde personer, og dem, der besidder tro, burde beslutte at præsentere i det mindste disse 10 upanishader for menneskeheden. De 10 upanishader er: Isavasya, Kena, Katha, Prasna, Mundaka, Mandukya, Thaithiriya, Aithareya, Chandogya og Brihadaranyaka. 1:17 De resterende 98 er: Brahma, Kaivalya, Svethasva, Jabali, Hamsa, Garbha, Aruni, Paramahamsa, Amrithanada, Narayani, Amrithabindu, Atharvasikha, Atharvasira, Kasithara, Mathrayani, Nrisimhatapani, Brahmajabala, Marithreya, Kalagnirudra, Sulabha, Manthrika, Kshithi, Niraalamba, Sarvahara, Vajrasuchika, Subharahasya, Thejobindu, Nadabindu, Dhyanabindu, Brahmavidya, Den guddommelige Gnistbodhaka, Yogo, Thathwa, Naradaparivrajaka, Brahmana, Sita, Yogachudamani, Nirvaana, Mandala, Dakshinamurthi, Skandaa, Sarabha, Adwaitha, Thaaraka, Mahanarayana, Sowbhayalakshmi, Saraswathirahasya, Mukthika, Bhavaricha, Ramathapana, Ramarahasya, Mudgali, Vasudeva, Pingala, Sandilya, Mahabhikshuka, Yogasiksha, Sanyasa, Turiyathitha, Parmaparivrajaka, Narasimha, Akshamalika, Annapoorna, Ekakshara, Akshika, Adhathya, Surya, Kundisakhya, ADen guddommelige Gnist, Savithri, Parabrahma, Pasupatha, Thripurathapana, Avadhootha, Thripura, Devi, Bhavana, Katha, Yogakundali, Rudrahrdaya, Rudraksha, Bhasma, Darsana, Ganapathi, Thahasata, Mahavakya, Panchabrahma, Gopalathapani, Pranagnihothra, Daruda, Krishna, Datthatreya, Varaaha, Yajnavalkya, Sathyaayana, Avyektha, Hayagriva og Kalisantharna. 1:18 Upanishaderne har også inspireret andres arbejde inden for områder som geografi, astronomi, astrologi, økonomi og politisk teori. De har også givet inspiration til de 18 puranaer (åndelige tekster der udgør en samling af ældgamle legender og overleveringer), der omfatter beretninger om Skanda (Siva s søn Subrahmanya), Siva (guden der repræsenterer nedbrydningen i den hinduistiske religions treenighed af guder: Brahma, Vishnu og Siva), Garuda (fuglen der er guden Vishnu s transportmiddel) og 14 andre emner. Vedaerne og upanishaderne er selve fundamentet for Den Evige Universelle Religion. 1:19 Der er ét interessant træk, der er værd at lægge mærke til. Denne religion har ingen grundlægger, som de øvrige har. Denne religions usynlige og ukendte grundlægger er Gud, kilden til al visdom. Gud er Den evige universelle Religions profet. Gud er 7

8 grundlæggeren. Guds Nåde og Guds inspiration manifesterede sig gennem de hellige vismænd, og disse blev talsmænd for denne rigtige handling (loven om social harmoni og personlige rettigheder og pligter, ofte kaldet pligt eller retskaffenhed ; på sanskrit dharma). Når menneskets moralske renhed degenererer, tager Gud form som nåde og inspiration i såvel vismænd som lærere. Gennem upanishaderne har Gud også givet Visdommen der vedrører Sandheden. 8

9 Kapitel 2 Isavasya Upanishad 2:1 Herren, der havde i sinde at genrejse verden, kommunikerede vedaerne gennem Skabelsens Kilde, der til gengæld videregav dem til sine ti åndelige sønner, heriblandt Athri og Marichi. Fra dem spredtes vedaerne ud til menneskeheden, idet de blev overleveret fra generation til generation. Som tiden gik, forsvandt slægtled, og kontinenter flyttede sig. Herved forsvandt nogle af vedaerne, eller de blev tilsidesat som værende for vanskelige at forstå, og kun fire af dem har overlevet op til i dag. I Dwapara-tidsalderen (den forrige tidsalder) underviste vismanden Vyasa sine elever i disse fire vedaer. Han var den største blandt vedaernes fortolkere. 2:2 Mens Vyasa således udlagde vedaerne for at sprede kendskabet til de hellige skrifter, skete der det, at én af hans elever, en vismand ved navn Yajnavalkya, pådrog sig hans vrede. Som straf måtte han gylpe Yajur Vedaen op. Den veda, som Yajnavalkya allerede havde lært, måtte han således overgive og efterlade i sin gurus varetægt. Han måtte forlade stedet, og han søgte tilflugt hos Solguden, Veda ernes skatkammer. Netop da fløj mægtige helgener, der ærede vedaerne, ind på området i skikkelse af agerhøns (på sanskrit thiththiri) og åd den opgylpede Yajur Veda. Denne bestemte del af vedaerne kaldes Thaithiriyam. 2:3 I mellemtiden var Solguden tilfreds med den uheldige Yajnavalkya s hengivenhed og vedholdenhed. Solguden antog skikkelse af en hest (på sanskrit vaji) og velsignede vismanden ved at genetablere dennes viden om Yajur Vedaen. Den del af vedaerne, der således blev videregivet af hesten (vaji en), kom til at hedde Vajasaneyi. Yajur-vedaen, som den blev udlagt af Vyasa, kaldes Krishna Yajur Veda, og den blev senere videregivet af vismanden Yajnavalkya som Sukla Yajur Veda. I denne er de første få kapitler mantraer, der er forbundet med Handlingens Vej (vejen for begyndere med et mindre udviklet sind), og de sidste få afsnit omhandler Visdommens Vej (en vej for den mere avancerede eller udviklede intelligens). 2:4 Isavasya Upanishad beskæftiger sig med førnævnte Visdommens Vej. Eftersom denne upanishads første mantra starter med ordet Isavasyam, er upanishaden opkaldt efter dette navn. Mantraet lyder således: Alle genstande i denne verden, de flygtige og de midlertidige, er indhyllet i Herren, der er altings Sande Virkelighed. Derfor må de anvendes med ærbødig afstandstagen, uden higen eller begær, thi de tilhører Herren og ikke nogen person. 2:5 Det vil altså sige, at universet er iboende Herren; at universet er Herrens form, Herrens krop. Det er forkert at opfatte universet og Herren som værende forskellige. Det er en vildfarelse, et produkt af menneskets fantasi. På samme måde som dit spejlbillede under vandet ikke er forskelligt fra dig, således er universet (der er Herrens spejlbillede skabt af din uvidenhed) ikke forskelligt fra Herren. 2:6 Så længe mennesket lider af denne vildfarelse, kan det ikke få øje på Virkeligheden, der bor i det. Derfor vil mennesket gradvist glide over i forkerte tanker, ord og handlinger. Hvis et stykke sandeltræ bliver opbevaret i vand, vil det udvikle en grim lugt, men hvis det bliver taget op og gnubbet til pasta, vil dets tidligere velduft vende tilbage. Når vedaernes og de hellige skrifters autoritet bliver respekteret, og når skelneevnen 9

10 bliver skærpet på den kampplads, hvor handlingerne er tilskyndet af retskaffenhed, så vil den dårlige lugt at det urigtige og det slette forsvinde, og Den guddommelige Gnists rene, oprindelige duft vil komme frem. Så vil dualiteten mellem Den, der skaber, og den, der nyder det skabte, forsvinde. Så vil du nå det stadie, der kaldes tilbagetrækningen fra alle aktiviteter. I upanishaderne er denne type forsagelse (det at opgive ens verdslige bånd) beskrevet som værende passagen til befrielse. 2:7 Forsagelsen, der omfatter ødelæggelsen af de tre tilskyndelser (at få en partner, at få efterkommere og at opnå velstand), er meget vanskelig at opnå uden den indre bevidstheds renhed eller sindets renhed. 2:8 I denne upanishads andet mantra forklares det, hvilke metoder man skal anvende for at ødelægge de tre tilskyndelser. Mantraet lyder således: Udfør tilbedelsen af ilden og lignende ceremonier, som de er beskrevet i de hellige skrifter. Tro på, at du er nødt til aktivt at være engageret i sådanne handlinger for at opnå befrielse. Vær overbevist om, at ingen synd kommer over dig, så længe du er engageret i denne tilbedelse. Handlinger uden begær efter frugterne vil på denne måde langsomt rense urenhederne væk, på samme måde som guldsmedens smeltedigel renser guldet for urenheder. Det rene sind er visdom; det er ikke-tilknytningens fuldbyrdelse. 2:9 Hvis du er i stand til at frigøre dig for begær, når du handler, kan ingen urenhed ramme dig. Du ved, at chilli-frøene, når de puttes ned i mudret vand, har evnen til at frigøre sig fra snavset og aflejre dette på bunden. Frøene synker også ned til bunden og slipper ud af syne! På samme måde vil de, der evner at udføre handlinger uden tilknytning til frugterne af disse handlinger, få deres sind renset fuldstændigt, og resultaterne af deres handlinger vil også miste deres virkning og synke til bunds. 2:10 Ud af denne upanishads atten mantraer er det kun de to første, der direkte omhandler problemerne med befrielsen, og hvordan man løser disse problemer. De øvrige seksten mantraer uddyber denne løsning og tjener som kommentarer og ledsagende tekster til de to første. 2:11 Den guddommelige Gnist undergår aldrig nogen forandring, dog er Den hurtigere end noget sind! Det er mysteriet og miraklet. Den guddommelige Gnist forekommer at kende til alle tilstande, men Den har ingen vækst, forfald eller forandring. Skønt Den guddommelige Gnist er alle vegne, er det ikke muligt for sanserne at opfatte Den. Det er på grund af Dens underliggende eksistens og på grund af, at Den er iboende alting, at al vækst, alle aktiviteter og alle forandringer sker. Årsag og virkning handler og reagerer på grund af Den guddommelige Virkeligheds grundlæggende tilstedeværelse. Selve ordet Isa dækker denne betydning. Den guddommelige Gnist er nær og fjern, indeni og udenfor, stillestående og i bevægelse. Den, der kender denne sandhed, er værdig til titlen, en person, der besidder visdom. 2:12 Den uvidende kan aldrig fatte sandheden om Den guddommelige Gnists iboende natur. De, der er bevidste, kan se ting og kan føle deres tilstedeværelse tæt på sig. De, der har mistet deres bevidsthed, vil lede efter de forsvundne smykker, skønt de rent faktisk har dem på. Skønt én muligvis kender til alle ting, opfatter han Den guddommelige Gnist som eksisterende på et utilgængeligt og uopnåeligt sted. Det gør 10

11 han på grund af tabet af bevidstheden. Men personen der besidder visdom, personen der er bevidst, ser Den guddommelige Gnist i alle væsener og ser alle væsener som Den guddommelige Gnist. Han opfatter alle væsener som værende det samme og oplever ingen adskillelse eller forskel. På denne måde redder han sig selv fra dualisme. 2:13 Isavasya Upanishaden gør denne store sandhed klar for alle. Den vise person, der har været i denne tilstand, vil ikke blive urolig over skæbnens slag eller sansernes fristelser. Han ser alle væsener som værende ham selv, idet han har sin egen medfødte identitet. Han er fri for trældom, fri for retskafne såvel som ikke-retskafne handlinger, fri for uretfærdige handlinger og fri for kroppens behov og drifter. Han er en person, der lyser af egen kraft. Så den individualiserede sjæls form er ikke hans ægte form. Nej, ikke engang det fysiske legeme og det mentale legeme er virkelige iklædninger. 2:14 Det er forklaringen på, at der i Isavasya Upanishadens første mantra er en udlægning vedrørende denne tilstand. Dette mantra kaldes Visdommens sindstilstand, og denne tilstand er karakteriseret ved fraværet af enhver form for længsel. Det er den oprindelige fortolkning, men personer, der har stor længsel efter noget, vil finde det vanskeligt at blive stabiliseret i denne sindstilstand. For sådanne personer foreskriver upanishadens andet mantra en anden metode. Den kaldes for Handlingens sindstilstand, og denne tilstand indebærer en uafbrudt stræben efter at udføre gode handlinger. Resten af mantraerne uddyber og supplerer disse to sindstilstande, der er baseret på henholdsvis visdom og handling. Handlingens sindstilstand har begær og illusion som sine vigtigste tilskyndelser. Derimod har Visdommens sindstilstand ikke-tilknytning og overbevisningen om, at den objektive verden ikke er Den guddommelige Gnist, som sin tilskyndelse. Det vil sige, at verden er ikke sand, og derfor nytteløs at beskæftige sig med. Sådan en holdning af ikke-tilknytning er hovedvejen til Visdommens sindstilstand. Fra det tredje til det ottende mantra er Den guddommelige Gnists sande natur skildret. Det sker gennem fordømmelse af fraværet af viden, der forhindrer forståelsen af Den guddommelige Gnist. 2:15 På denne måde lærer Isavasya Upanishad alle om forsagelsens vej i det første mantra og lektien om befriende aktiviteter (handlinger blottet for begær og had) i det andet mantra. I det fjerde og femte mantra tales der om Åndens Virkelighed og senere om frugterne af at have kendskab til denne Åndens Virkelighed. I det niende mantra bliver Den fremadskridende befrielses Vej beskrevet. Denne vej er nyttefuld for dem, der er for svage til at følge Den totale forsagelses Vej, men som er eksperter i handlinger, der bidrager til moralsk udvikling og indre renselse. Det er vejen, som koordinerer alle handlinger, al karma, efter tilbedelsens princip. De, der er beskæftiget med handlinger i strid med Den Højeste Viden, er fulde af mangel på visdom. Der står: De, der begrænser sig til videnskabelige studier og undersøgelser af guddommelige skikkelser, er endnu værre, for deres begær er rettet mod styrke og evner. Det siges, at Den Højeste Viden fører til De glædestrålende væseners verden, og handlinger fører til Forfædrenes verden. Så den visdom, der resulterer i selvrealisation, er noget, der er tydeligt adskilt fra det førnævnte. Ingen forsøg på at koordinere disse to kan lykkes. 2:16 Selvfølgelig skal man ikke engagere sig i noget, der opponerer mod de hellige skrifter; og i den ultimative analyse er alle handlinger klassificeret som ikke-viden. I bedste fald kan handling blot hjælpe til at rense sindet, og tilbedelsen af guder kan føre til målbevidsthed. Tilbedelsen er nødt til at hæve sig op til niveauet, hvor det er Den Kosmiske Guddommelighed, Skabelsens Kilde, der tilbedes. Tilbedelsen er nødt til at modne og udvikle sig, endnu mens du er i live, så du opnår befrielse i dette liv. 11

12 2:17 Visdommens gode kvaliteter og Handlingens sindstilstand må begge blive suppleret og koordineret. Så kan du undslippe hjulet for fødsel og død og blive guddommelig. 12

13 Kapitel 3 Katha Upanishad 3:1 Historien om Nachikethas, der blev indviet i åndelige øvelser af selveste Dødens Gud, Yama, findes i denne upanishad. Den samme historie nævnes også i både Thaithiriya Brahmanaen (en af Yajur Vedaens tilhørende brahmana tekster der omhandler betydningen og anvendelsen af mantraer og hymner i forbindelse med forskellige ofringer) og i Mahabharathaen (gammelt storslået poetisk værk om bl.a. Pandavabrødrene) i Anusaasanaparvas 106. afsnit (den del der omhandler moralske principper). Denne upanishad er blevet berømt på grund af dens fremstillings klarhed og dybde. Mange af de tanker, der kommer til udtryk i den, finder vi også i Bhagavad Gita. Da den hører til Krishna Yajurveda skolens Katha Saakha (én af skolens mange grene), kaldes den Katha Upanishad. 3:2 Vismanden Vaajasravas, der også var kendt som Gouthama, lagde stor vægt på ritualer, og han udførte engang en stor ofring, et stort offerritual. Som en del af ofringen skænkede han køer bort. Disse køer var ikke længere i stand til at æde græs eller drikke vand og endnu mindre i stand til at give mælk! De var for gamle til på nogen måde at være nyttige. Da hans dydige og intelligente søn, der hed Nachikethas, opdagede dette, blev han klar over, at hans fader var ved at løbe ind i store problemer på grund af de syndige gaver. Drengen ønskede, så vidt det var muligt for ham, at redde sin fader fra dennes skæbne. Han spurgte sin fader, til hvem han havde tænkt sig at ofre ham, sin søn, som gave. Han plagede for, at også han måtte blive givet væk til en eller anden. Dette gjorde hans fader så opbragt, at han i væmmelse råbte: Jeg giver dig til Dødens Gud. Herefter skete der det, at Nachikethas bestemte, at hans faders ord ikke måtte gøres til skamme, skønt de blev udtalt i denne Individualiserede sjæls verden, der er inficeret med fødsel og død. Så han overtalte sin fader til at ofre ham som en gave til Yama (Dødens Gud) og gøre det strengt efter de rituelle regler. Nachikethas begav sig straks til Dødens Guds bolig. Her måtte han vente tre nætter, før han kunne komme til at se Yama. Dødens Herre var ked af den forsinkelse, der var opstået i forbindelse med modtagelsen af en gæst fra præste-kasten. Han lovede derfor Nachikethas, som en slags soning, at denne kunne få tre ønsker opfyldt. Ét ønske for hver nat drengen havde opholdt sig uden for hans døre. 3:3 Nachikethas første ønske var, at når han, på Yama s bud, vendte tilbage til det sted, hvor han var født og opvokset, ville hans fader byde ham hjerteligt velkommen, befriet for al vrede over sønnens tidligere uforskammethed og opfyldt af sindsligevægt. Hans andet ønske var at kende hemmeligheden bag, at der i Himlen ikke er noget, der hedder sult og tørst eller frygt for døden. Yama ville med glæde opfylde disse ønsker. I tilgift indviede Yama ham desuden i et specielt ritual og dets mysterium. Drengen Nachikethas lyttede ærbødigt og opfattede hurtigt og klart detaljerne omkring ritualet. Yama var så tilfreds med sin nye elev, at han gav offerritualet et nyt navn. Det fik navnet Nachiketha Agni! Dette var en ekstra velgerning over for den unge gæst. Nachikethas sagde: Herre! Mennesket er dødeligt, men nogle mener, at døden ikke er afslutningen, at der findes en eksistens ved navn Den guddommelige Gnist, der overlever kroppen og sanserne. Andre påstår, at en sådan eksistens ikke findes. Nu, da jeg har chancen, ønsker jeg, at du giver mig kendskab til Den guddommelige Gnist. 3:4 Yama ønskede at teste spørgerens akkreditiver, hans standhaftighed og begærlighed efter at få kendskab til Den højeste Visdom. Hvis drengen ikke var værdig til det, ønskede Yama ikke at videregive denne viden til ham. Derfor tilbød han i stedet at 13

14 opfylde forskellige andre ønsker, der havde relation til verdslig velstand og lykke. Yama fortalte Nachikethas, at Den guddommelige Gnist er meget subtil og flygtig. At Den guddommelige Gnist ligger uden for den almindelige forståelses fatteevne, og at det var grunden til, at han tilbød ham at få opfyldt andre attraktive ønsker, der kunne nydes hurtigere og bedre. Nachikethas svarede: Ærede Herre! Din beskrivelse af hvor vanskeligt det er at forstå, får mig til at føle, at jeg ikke må forpasse denne chance, da jeg aldrig finder nogen mere kvalificeret lærer end dig til at forklare det for mig. Dette skal være mit tredje ønske. Jeg ønsker intet andet. De alternative ønsker, du nævnte for mig, kan ikke sikre mig de evige goder, som udelukkende Viden om det guddommelige Selv kan skænke. 3:5 Da Han oplevede denne tro og denne standhaftighed, var Yama tilfreds, og han konkluderede, at Nachikethas var egnet til at modtage Den Højeste Visdom. Han sagde: Godt min kære dreng! Der eksisterer to forskellige slags oplevelser og tilskyndelser. Disse kaldes lyksalighed (den fuldkomne glædes vedvarende herlighed) og behagelighed (den glæde der stammer fra verdslig magt, status og rigdom), og de påvirker begge det enkelte individ. Den første frigør, den anden binder. Den ene fører til frelse, den anden til indespærring! Hvis du følger behageligheds-vejen, lader du opnåelsen af menneskets højeste mål langt bag dig. Lyksaligheds-vejen kan udelukkende blive erkendt af det rensede intellekt, af skelneevnen. Behageligheds-vejen betrædes udelukkende af de uvidende og af de fordærvede. Den højeste Viden åbenbarer lyksaligheds-vejen, og uvidenhed skubber dig ind på behageligheds-vejen. Naturligvis er de, der søger lyksaligheds-vejen, meget sjældne. 3:6 Yama fortsatte: Den guddommelige Gnist er uden bevægelse, Den er uforstyrret. Den er bevidsthed, grænseløs og fuldstændig. De, der kender Den guddommelige Gnist, vil ikke blive berørt af den dobbelte betydningen af at være og ikke at være, af den der handler, og den der ikke handler osv. Den guddommelige Gnist er end ikke en genstand, der kan erfares! Den er hverken den der ved, det at vide eller det der vides. At opdage dette er Det Højeste Klarsyn; at lære én om dette er Den Højeste Instruktion. Instruktøren er Gud, og den, der instrueres er også Gud. Erkendelsen af denne allestedsnærværende sandhed redder én fra al tilknytning, uro osv. Den befrier én fra fødsel og død. Det Store Mysterium kan ikke blive fattet ved hjælp af logik; det må løses gennem tro på de guddommelige love og regler og gennem de erfaringer, der gøres ved at følge dem. 3:7 Den guddommelige Gnist kan udelukkende blive erkendt efter en umådelig lang udholdenhed. Man må bortlede sindet fra dets naturlige tilflugtssted, den objektive verden, og holde det i en ubevægelig sindsligevægt. Det er kun en helt, der kan lykkes med denne ensomme indre oplevelse og overvinde egoismens og illusionens uhyrer! Alene denne sejr kan fjerne sorg. 3:8 Vedanta lærer menneskeheden, at Den Højeste Sandhed er egnet til at blive erkendt af alle. Som med én stemme proklamerer alle teksterne dette. De fortæller også, at OM (lyden OM, eller AUM, der er den oprindelige lyd) både er symbolet på det guddommelige princip med form og uden form. De erklærer, at tilbedelsen af OM endog bringer Skabelsens Kilde inden for din rækkevidde, og desuden hjælper dig til at nå Guds to stadier (med og uden form). Skabelsens Kilde er indhyllet af illusionens tyndeste slør, og ved hjælp af OM kan det flænses i stykker, og både Den Højeste Kraft og det lavere selv kan blive erkendt. 14

15 3:9 Katha Upanishad uddyber også begrebet Den guddommelige Gnist på forskellig vis. Det fortælles, at Den guddommelige Gnist ikke er målelig, at Den aldrig kan holdes inden for nogen begrænsninger, skønt det forekommer sådan. Solens spejlbillede i søen sitrer og ryster på grund af vandets sitren og rystelse, men Solen er blot et fjernt vidne. Den er upåvirket af det medie, der skaber spejlbilledet. På samme måde er Den guddommelige Gnist vidnet til alle disse forandringer i rum og tid. 3:10 Den individualiserede sjæl, der er den individualiserede uvidenhed, er den, der nyder frugterne af handlinger, af rigtigt og forkert, af godt og ondt. Disse sjæle skaber trældom gennem egoisme, og befrier sig fra lænkerne ved hjælp af intellektet, uvidenhedens modsatrettede kraft. Erkend at alt er vundet i det øjeblik, de indre såvel som de ydre sanser er sat ud af spillet. Kassér dem som værende falske og vildledende; lad dem alle smelte sammen med sindet. Kast sindet tilbage til intellektet, og kast intellektet, eller det individualiserede intellekt, tilbage til Skabelsens Kildes Kosmiske Intellekt. Når du har nået dette stadie af åndelige øvelser, lad da Det Kosmiske Intellekt smelte sammen med Åndens Virkelighed, af hvilken det blot er en manifestation. Så opnår du stadiet af den perfekte, uforstyrrede sindsligevægt af Absolut Enhed, hvilket er din sande natur. Dette er hemmeligheden, der fremlægges i denne upanishad, samt det faktum at hele skabelsen er et resultat af udbredelsen af navne og former. 3:11 Vildledt af blændværket er du ude af stand til at se det forspildte liv; skræmt af slangen, som i virkeligheden er et reb, er du ude af stand til at opdage den grundlæggende Virkelighed. Den illusion, der er uden begyndelse, og som plager den individualiserede sjæl, må nedbrydes. Denne upanishads 14. mantra vækker den individualiserede sjæl fra evighedens søvn og fører den frem mod målet. 3:12 Den guddommelige Gnist er hinsides lyd, berøring, form, smag og lugt; Den er evig. Sanserne er bundet til objekterne, bundet til det ydre. Den guddommelige Gnist er det oprindelige udgangspunkt for al aktivitet og al viden, den indre motiverende kraft bag alt. Denne illusion om mangeartethed, forskellighed, mangfoldighed og flerhed må nødvendigvis dø. Den er opstået fra uvidenhed. De mange er et spejlbillede forårsaget af omstændigheder. Følelsen af, at du er adskilt fra Den Ene, er den egentlige årsag til alle disse tilsyneladende fødsler og dødsfald, som individet forekommer at gennemgå. Herefter forklarede Dødens Gud, Yama, Guds natur for Nachikethas, så drengen kunne få fjernet sin tvivl på dette område. 3:13 Som et lys der er skjult af røg, er den tommelfingernegl store Gud evigt skinnende. Et kraftigt regnskyl, der rammer en bjergtinde, falder ned i tusind strømme. På samme måde falder individualiserede sjæle, der livet igennem oplever mangfoldigheden og forskelligheden, ned gennem alle disse tilsynekomster og går til grunde. Denne upanishad erklærer, at der ikke findes noget, der er mere ophøjet end Den guddommelige Gnist, eller blot lige så ophøjet. Et træs rødder er usynlige, de er skjult under jorden. Men deres effekt på de synlige blomster er indlysende, er det ikke sandt? Dette er sandt og gælder også for Livets Træ. Ud fra denne erfaring, alle de blomster du ser, må du drage den slutning, at roden, altså Gud, eksisterer som næring og som støtte, sagde Yama. 3:14 Livets Træ, altså den sanselige verden, er som tryllekunstnerens mangotræ; den er blot en illusion. Mennesket, der har renset sit intellekt, kan se ind i dette intellekt, på samme måde som man ser ind i et fint spejl, og se Den guddommelige Gnist i selve dette liv. Gud er det, der er kendt af den, der søger viden. Gud er det, der er opnået af den, der søger resultater. Personen, der direkte har erfaret det guddommelige, befries når 15

16 denne visualisering af Gud opleves, mens lægmanden når Den Højeste Himmel efter døden. Der forenes han med Skabelsens Kilde og i slutningen af tidens spand af tid, af en evigheds tid, befries han sammen med selve Skabelsens Kilde. 3:15 Nachikethas forstod fuldstændigt denne viden om Gud som Yama lærte ham. Han blev befriet af Døden og nåede Gud. For så vidt angår denne Viden om Gud, så vil personen, der forsøger at finde ud af, hvad denne viden indeholder, alene gennem forsøget blive en bedre personlighed, befriet for syndens fordærv. 3:16 Denne upanishad har på mange måder lært mennesket om de grundlæggende emner: Legemliggørelsen af livsenergierne, Lyksaligheds-vejen og Viden om Gud. Jeg har besluttet at fortælle jer om essensen af denne lære. Selvfølgelig er et mantra nok til at redde dem, der har en skærpet intelligens og dem, der er længselsfulde efter at opnå befrielse. Hvad angår de, der ikke er åndfulde, og de, der er tilskyndet af sanserne, og som derfor fordyber sig i verdslig søgning efter fornøjelser, er selv mange gode råd spildte. 3:17 Den guddommelige Gnist er ligesom havet. For at forklare en person om det, behøver du ikke bede ham om at drikke hele havet. En enkelt dråbe placeret på tungen vil give ham den fornødne viden. På samme måde, hvis du ønsker at kende denne upanishad, behøver du ikke følge hvert mantra. Lær og erfar, hvad ét mantra indebærer, så kan du nå målet uden uheld. Lær og praktiser. Lær at praktisere. Det er denne læres hemmelighed. 16

17 Kapitel 4 Mundaka Upanishad 4:1 Denne upanishad begynder med en påkaldelse, idet der bedes om, at øjet må se lykkevarslende ting, øret må høre lykkevarslende lyde, og at livet må blive tilbragt i kontemplation på Herren. Denne upanishads lære benævnes Viden om Gud, enten fordi den først beskriver Skabelsens Kildes, den kausale Guds, budskab, eller fordi budskabet beretter om Guds herlighed. Denne upanishad taler om Viden om Gud som mysteriet, der kun kan forstås af dem med kronraget hoved, og dem, der gennemgår en ceremoni med at bære ild på det kronragede hoved. Derfor kaldes den Mundaka, eller Kronraget hoved. Bortset fra det, så æres denne upanishad som toppen af alt, siden den udlægger selve essensen af Viden om Gud. Den er tilknyttet den fjerde veda, Atharvana Veda. 4:2 Denne viden om Gud er gennem tiderne blevet overdraget fra lærer til elev ved mund til mund metoden. Den er blevet beriget og bekræftet gennem erfaring. Den kaldes også Viden om Den Anden, når den omhandler det formløse princip. Når viden omhandler princippet med form, det legemliggjorte princip, kaldes den Viden om Den Iboende. Det er læren om disse to, der er at finde i denne upanishad. Saunaka underviste Angirasa om dem. Det er, hvad der bekendtgøres i teksten. Vedaerne og Vedangaerne omhandler Viden om Den Iboende. Upanishaderne beskæftiger sig for det meste med Viden om Den Anden. Men det interessante er, at viden om princippet med form fører til viden om Gud, hvilket er målet. 4:3 Ud fra sit indre manifesterer edderkoppen det pragtfulde edderkoppespind. På samme måde manifesterer den kausale Gud dette foranderlige univers. Førnævnte univers, eller den sanselige verden der er en evig forandring af tid og rum, er et produkt af Skaber skabelsens-komplekset. Den er sand, virkelig og nyttig, så længe man er ubevidst om Virkeligheden. Det allerbedste man kan opnå ved hjælp af sine aktiviteter, vel at mærke hellige eller indviede aktiviteter, er Himlen, som har et længere tidsrum, men dog trods alt har en slutning. Af den grund mister den åndeligt søgende al længsel efter Himlen. I stedet henvender han sig til en ældre lærer, der er fuld af medfølelse med ham, og som vil instruere ham i øvelserne, der vil gøre det muligt for ham at virkeliggøre Gud. 4:4 Alle væsener er Gud og ingen anden. De udspringer alle fra Gud. Ligesom gnister udspringer fra ilden, som hår gror på huden, men er forskellig fra denne, ligeså udspringer alle væsener fra Gud. Gud forårsager, at Solen, Månen, stjernerne og planeterne roterer i rummet. Gud skænker konsekvenserne af alle væseners handlinger. Den individualiserede sjæl og Gud er som to fugle, der sidder i det samme træ (forstået som menneskets krop). Den individualiserede sjæl handler og udlever konsekvenserne af disse handlinger. Gud sidder stille, som den anden fugls vidne. Når den individualiserede sjæl ser Gud og erkender, at den selv blot er et spejlbillede, slipper den fra sorg og smerte. Når sindet inderligt længes efter at kende Gud, formindskes og forsvinder alle andre lavere begær. Derved opnås viden om Den guddommelige Gnist. Denne upanishads sidste mantra erklærer, at dets mål er at få mennesket til at opnå denne visdom. Munda betyder hoved. Man kan sige, at denne upanishad er alle upanishaders hoved. Det er grunden til, at selv De Guddommelige Grundsætninger, der blev samlet og ordnet af Vyasa, helliger hele to kapitler til uddybelse af den indre betydning af de mantraer, der er indeholdt i denne upanishad. 17

18 4:5 Den består af tre afsnit, hver med to kapitler. I det første og andet afsnit behandles henholdsvis Viden om det legemliggjorte, guddommelige princip og Viden om det formløse, guddommelige princip, og betydningen af at kunne beherske dem gennemgås. I det tredje afsnit forklares Virkelighedens natur og frigørelsen fra trældom. De handlinger, der hjælper dig til at nå Gud, bliver forklaret i mantraerne. Det er årsagen til, at denne upanishad regnes for at være hellig. 4:6 Som allerede nævnt spinder edderkoppen sit spind ud fra sit indre uden andres mellemkomst. Den tager også det spind ind, som den tidligere har spundet. På samme måde blev skabelsen fuldbyrdet uden andres mellemkomst, og universet opstod. Den materielle verden, naturen, er blot en forvandling af den grundlæggende Gud. På samme måde som potten opstår fra mudder, klæde fra bomuld og smykker fra guld. Derfor kaldes Gud den materielle verdens tilknyttede eller vedhæftede årsag; grundlaget. Man kan også sige, at Skaberen er skabelsens medvirkende årsag. For dette univers kan udelukkende være et resultat af en høj intelligens, en intelligens der er alvidende og altomfattende. Himlen er det højest opnåelige stadie gennem handling. Af sådanne handlinger eller ceremonier er tilbedelse af ild den fornemste. Gennemførelsen af sådanne ceremonier medvirker til sindets renselse. En sådan renselse er en nødvendig forberedelse til Viden om Den Anden, det formløse princip. Flammerne rejser sig højt fra offeralterets ild og forekommer at anråbe udøveren af ritualet til at erkende Virkeligheden, Gud. Den, der gennemfører ritualet med fuld bevidsthed om mantraets betydning, er i stand til at nå Solens Pragt gennem de udførte ofringer. Flammerne tager udøveren til Indra s, Gudernes Herres, område. 4:7 Vedaerne anbefaler to obligatoriske typer handlinger: Dyrebare handlinger og velgørenheds-handlinger. De dyrebare handlinger er f.eks.: Udførelse af ceremonien hvor man tilbeder ilden samt troskab til sandhed, åndelige asketiske discipliner, studier af vedaerne og tjeneste udført til gæster i ens hjem. Velgørenheds-handlinger er f.eks.: Opførelse af templer, herberger, rasthytter, vandreservoirer og plantning af vejtræer. Alle disse handlinger giver fordelagtige konsekvenser, men sådanne årsag-virknings kæder er flygtige, og de er derfor fundamentalt mangelfulde. 4:8 Hele skabelsen er knyttet til navn og form og er derfor uvirkelig. Da den kan beskrives i ord, er den begrænset og afgrænset af intellektet og sindet. Alene Den Højeste Person er evig, virkelig og ren. Han er alle aktiviteters tilskynder, og Han er uddeler af konsekvenserne. Men Han er hinsides øjet, hinsides intellektet. På samme måde som et hjuls eger, der udgår fra hjulnarvet og fra alle retninger søger mod centrum, på samme måde udgår skabelsen fra Ham. 4:9 For at nå det centrale hjulnav og for at erkende at alle eger udgår fra dette, må man anvende sindet som redskab. Gud, målet, må rammes af sindets pile. Du skal have indstillet sindet på målet og anvende upanishadernes lære som bue. Du skal skyde lige, og du skal skyde hårdt for at ramme Gud, Mesteren. Det vil altså sige, at OM, eller AUM, er pilen, Gud er målet. 4:10 Gud oplyser den individualiserede sjæl ved at blive reflekteret i de indre sanser. (De indre sanser består af det højere sind (den del af sindet, der retter sig mod det højere intellekt), det højere intellekt (skelneevne og intuition, der retter sig mod Den guddommelige Gnist), den indre bevidsthed (sædet for de subtile følelser og hukommelsen) samt jeg-bevidstheden. Det er de indre sanser, der bevæger sig frit fra den ene verden til den anden; fra den ene fødsel til den anden). Man skal blot vende denne bevidsthed bort fra den objektive verden, så al kontakt med det, der forurener 18

19 sindet, fjernes. Træn herefter den indre bevidsthed i at meditere på OM med étpunktet opmærksomhed. Meditér på Den guddommelige Gnist som værende upåvirket af den individualiserede sjæl, skønt Den er i ham, med ham og aktiverer ham. Meditér på Gud i hjertet, fra hvilket subtile nerver i talløse mængder udstråler i alle retninger. Hvis denne fremgangsmåde følges, kan du opnå visdom. 4:11 Universet er et redskab, der kan anvendes til at afsløre Guds ophøjethed. Den indre himmelhvælving i menneskets hjerte er på lignende måde egnet til at åbenbare Hans Stråleglans. Han er dit åndedrags åndedrag. Da Gud ikke har nogen bestemt form, kan Han ikke beskrives ved hjælp af ord. Ej heller kan Guds mysterium gennemskues ved hjælp af de øvrige sanser. Gud er hinsides det, der kan nås gennem askese og hinsides de vediske ritualers grænser. Gud kan kun erkendes af et intellekt, der er blevet renset for alle spor af tilknytninger og had, for egoisme og for følelsen af besiddertrang. 4:12 Alene visdom kan skænke selvrealisation. Meditation kan give evnen til koncentration. Gennem denne koncentration kan visdom vindes, selv mens du er i kroppen. Gud aktiverer kroppen gennem de fem livsvigtige luftstrømme eller livsenergier. Han nedlader sig til at åbenbare sig i den selv samme krop, så snart dennes indre bevidsthed opnår den begærede renhed. For Den guddommelige Gnist er iboende sanserne, de indre såvel som de ydre, som varme er iboende brændsel, og som smør er iboende mælk. Nu om dage er bevidstheden som fugtigt brændsel, der er gennemblødt af forureningen fra sanselige begær og skuffelser. Når dammen i hjertet er renset for de mange modbydelige vækster, vil hjertet skinne i dets oprindelige stråleglans. Den, der tilegner sig viden om Den guddommelige Gnist, bør æres. For han er befriet. Han er blevet Gud, Den, han tragtede efter at kende og være. 19

20 Kapitel 5 Mandukya Upanishad 5:1 Denne upanishad er kernen i Vedanta. Den er den mest dybsindige blandt alle upanishaderne. Den er også den vigtigste, idet den nyder den anseelse at blive anbefalet som i sig selv at være nok til at føre mennesket til frelse. Den er meget kort, da den blot består af 12 mantraer! Disse er opdelt i fire afsnit. 1. Det hemmelige ritual: I dette afsnits vers gøres der rede for OM-lydens hemmelige lære, der er nøglen til selvrealisering. 2. Usandhed: I det andet afsnit, der er læren om dualismen, diskuteres denne overbevisnings store forhindring for befrielse frem og tilbage. 3. Ikke-dualisme: I det tredje afsnit fremlægges ikke-dualismens enhed. 4: Dette afsnit hedder: Slukning af den brændende cirkel : Afsnittet beskriver visse indbyrdes modstridende ikke-vediske læresætninger og forkaster disse. 5:2 Ingen lyd ligger til grund for OM. Alle lyde er forskellige kombinationer og frembringelser af OM. Gud er også OM, identificeres ved hjælp af OM og med OM. Gud, der er hinsides det sanselige, er manifesteret som Den guddommelige Gnist for at kunne blive sanset. 5:3 Der findes tre bevidsthedstilstande. 1. Den vågne tilstand: Tilstanden hvor man er vågen og bevidst om den altgennemtrængende ydre verden. 2. Drømmetilstanden: Tilstanden hvor man sover, og hvor alt udelukkende eksisterer i ens sind. 3. Den dybe søvn tilstand: Tilstanden hvor alene den rene bevidsthed eksisterer, også kaldet konstant integreret bevidsthed. Forskellen mellem de tre bevidsthedstilstande er blot fænomener, der er pålagt eller overlejret Den guddommelige Gnist. Det vil sige, at Den guddommelige Gnist vedbliver at være den samme, upåvirket af menneskets tilstedeværelse i den vågne tilstand, i drømmetilstanden eller i den dybe søvn tilstand. Denne guddommelige Gnist, og Den guddommelige Gnist, der refereres til som jeg, er begge den samme. Jeg et, eller Den guddommelige Gnist, svømmer som en fisk i vandet uden at tage hensyn til bredderne, skønt vandet begrænses og ledes af disse. I dyb søvn er alle tilbøjelighederne og impulserne afbrudt, og selv om de stadig eksisterer, er de hverken manifesteret eller aktive. I drømme følger mennesket impulserne og opnår tilfredsstillelse i denne proces. Den sanselige verdens mangfoldige påvirkninger og tillokkelser, der driver mennesket mod alle objekterne rundt omkring det, skabes i løbet af vågen- og drømmetilstanden. Sindet er fuld af bevægelse, og disse er de gødede marker, hvorpå tilbøjelighederne og impulserne gror, formerer sig og slår rødder. Rent faktisk er det det urolige sind, der forårsager skabelsen, det, der ligger bag hele skabelsen. 5:4 Der findes rent faktisk en fjerde tilstand, adskilt fra disse tre. Den kaldes Hinsides ; tilstanden af evig, fuldstændig sindsligevægt! Denne tilstand kan ikke beskrives ved hjælp af ord eller endog forestilles ved hjælp af sindet, for tilstanden er hinsides både intellektet og sindet. Tilstanden er mangelfuldt beskrevet som fred, nåde og enhed. I tilstanden er den mentale uro stilnet, og sindet eksisterer ikke længere. Det er sejren over sindet, det er benægtelsen af sindet, stadiet hvor sindet i realiteten er ikkeeksisterende, og hvor mennesket er fri for tilknytning til kroppen. Hvilken sejr! For i den dybe søvn er sindet latent, i drømme er sindet hvileløst og i bevægelse, og i den vågne tilstand er det aktivt og tilskyndende. I hver af de tre tilstande forbliver sandheden ukendt. Den objektive verden er blot det urolige sinds illusion, på samme måde som den ikke-eksisterende slange er en illusion, når den ligner et reb. Verden er ikke født, ej heller vil den dø. Den er født, når du er uvidende. Den dør, når du opnår visdom. 20

Installer Gud på jeres hjertes alter og mediter konstant på Ham. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Installer Gud på jeres hjertes alter og mediter konstant på Ham. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Dato : 23. februar 2009 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Mahashivarathi. ( Siva s store nat. Natten hvor Månens påvirkning af sindet er mindst, og hvor

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

I skal udvikle kærlighed til Gud og opleve glæde og lykke i prakriti (den objektive verden) Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

I skal udvikle kærlighed til Gud og opleve glæde og lykke i prakriti (den objektive verden) Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Dato : 12. august 2006 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Athi Rudra Maha Yajna. (Athi betyder storslået eller prægtig, Rudra er et navn for Herren Siva,

Læs mere

Betragt Kærlighed som jeres liv og Sandhed som jeres åndedrag

Betragt Kærlighed som jeres liv og Sandhed som jeres åndedrag Studiekreds 19. august 2015 København Betragt Kærlighed som jeres liv og Sandhed som jeres åndedrag Betragt kærlighed som jeres liv og sandhed som jeres åndedrag. Der er en intim og uadskillelig forbindelse

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Summer Showers in Brindavan. 1974 - bind 1. Af Sathya Sai Baba

Summer Showers in Brindavan. 1974 - bind 1. Af Sathya Sai Baba Summer Showers in Brindavan 1974 - bind 1 Af Sathya Sai Baba Oversat af www.saibabapaadansk.dk Oversætterens kommentarer I en række år har Sathya Sai Baba afholdt en sommerskole for college-studerende.

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

De Seks Befriende Handlinger

De Seks Befriende Handlinger De Seks Befriende Handlinger Af lama Ole Nydahl De seks befriende handlinger er en motiverende belæring, man kan bruge direkte i sit liv. Det er almindeligt kendt, at buddhismens mål er meget praktisk,

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Summer Showers in Brindavan. Af Sathya Sai Baba

Summer Showers in Brindavan. Af Sathya Sai Baba Summer Showers in Brindavan 1972 Af Sathya Sai Baba Oversat af www.saibabapaadansk.dk Oversætterens kommentarer I en række år har Sathya Sai Baba afholdt en sommerskole for college-studerende. Det overordnede

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter:

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: Ayaat efter Overskrifter Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: 1. Ummahs Enhed 2. Qur anen 3. Da wahs Vigtighed 4. Prøverne i denne Verden 5. Tawakkul 6. Sunnah 7. Nasr

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk 1 Healing & Økonomi Simon Marlow www.visdomsnettet.dk 2 Healing & Økonomi Af Simon Marlow (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Energi følger tanken Et af udviklingsvejens mest fundamentale

Læs mere

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Dato : 29. januar 1965 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam (Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig ). : Ikke oplyst. Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Følg i Hans

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

I skal udvikle selvtillid og opnå erkendelse af Gud. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

I skal udvikle selvtillid og opnå erkendelse af Gud. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Dato : 12. september 2008 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Onam. Højtiden, hvor man fejrer, at fortidens kejser Bali besøger sit kongerige, delstaten Kerala,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Ønsk fred, ikke rigdom. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Ønsk fred, ikke rigdom. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Dato : 16. august 2006 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Athi Rudra Maha Yajna. (Athi betyder storslået eller prægtig, Rudra er et navn for Herren Siva,

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

De10 nye opdaterede ritualer

De10 nye opdaterede ritualer De10 nye opdaterede ritualer Introduktion Vi har brug for nye ritualer, som kan identificere det enkelte menneske med hele Jorden og med hele menneskeheden og ikke kun med en individuel identitet eller

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere